dem. Det er en uforanderlig Erfa
ring, at undertdungne Folkestammei
hat mere Evne til at efterfølge Erob
rernes Laster end deres Dyder. Nr«
Zeelænderen er ingen Undtagelse fra
denne Regel. Trods sine gode Evnei
og Anlæg hat han itle mere Mod
standskraft mod farlige Fristelser end
de farvede Racer, der i andre Dense
endet staat langt under ham. Dersor
maa han vcernes. Men i Stedet for
stiller man Fristelfer paa hans Vei·
hvad enhver, der rejfer gennem et as
de indfødtes Distritter, vil lunne over
bevise sig om. Seide den Maade,
hvorpaa Jordoplsbet foregaar, paa
nøder dem Dritten. Den Rei, der
besorger det, holdes næften altid i Eg
ne, hvor det myldrer af Drillehufr.
Det hele gaar saaledes til: De ind
fsdie er gaaede ind paa at sælge et
Stylle Land, og Retterne er sat for
at optage Lister over Befollningen.
Oele den paagældende Stamme kom
mer — Mænd, Kvinder og Born —
for at godtgsre deres Medandel i den
Jord, der sial fælges. Naar dette er
besorget til Retsformandens Tilfreds
hed, og denne alene tager Bestemmelse
om de enteltes Krav, lammer en Agent
for Regeringen til og udbetaler hver
entelt af Eierne den Pengefum, sotn
tilkommer dam. Saa fnatt Udbeta
lingen er stet, strømmer Pengene ind i
Drittehusene. Ved Disken er der
Trængsel, og hvert eneste Rum i Hu
set er findende fuld af Maoriek. Her
findes alle Aldre og baade Mænd og
Kvinder J flere Dage drittes og spi
res der. Allehaande berufende Varer
udfkcenies, endog en faataldt »Cham
pagne«, fom den godtroende Maori be
taler i ddre Domme. Saaledes bliver
det ved Dage og Naetter med Tummel
og Svir, og dette Uvæfen ftandfer fiel
dent, før Maorien ser, at han ilke hat
flere Penge at spendete. Saa vender
de alle tilbage til deres Nybygd; Lom
men er tom, og deres Jord har be mi
stet. Eller hvis de endnu har en
Stump Land tilbage, sælger de det
gerne en anden Gang.
Saadanne Scener har jeg oben-ce
ret, itle een, men mange Gange, og jeg
hat sorget dybi over et Negeringsfy
stem, der ilte blot tilsigter lidt efter
lidt at berøve de indfødte deres Eim
domme, men ogfaa paa enhver Maade
fører dem i Fornedrelse. Jeg hat lan
ge været af den Mening, at man ille
stulde tillade Kobet af en enefie Acre
Land, som Maorifollet seld heb-ver
til sit nuvcerende eller fremtidige Brug.
Men vil Regeringen fortsætte med dis
se Jordløb, maa det kunne sle paa en
Maade, som ille udplyndrer eller for
dærver de indfsdtr. Hertil behøves
blot et udetinget Forbud mod at sælge
Maorierne berufende Dritte. J det
mindste lunde man da afholde Salget
paa Steder, hvor der ingen Udstænl
ningsfteder fandtes. Saa lunde Mao
rien dog maasie beholde noget for den
Jord, han frasiger fig.
Om Ny Zeelands af Naturen hsjt
begavede, indfpdte Befollning stal leve
gennem Tiderne eller fnart bulle gan
ske under, afhænger førft og fremmest
af Regeringens Stilling til denne Sag.
———.-.-.-—
Fta Kristenforfslgclien iKina.
Nebenftaaende gengiver et Uddrag
af den første Beretning, der er naaet
nd til Anften om det forfcerdelige
Blodbad i Tainyuanfu, hvor blandt
andre en Marngde Evropæere — Mis
sionærer — blev myrdede. Beretnin
gen ftammer fra en lriften Kinefer, der
undslap med sin Familie, og hat vakt
en gansle overordentlig stor Opsigi
beruhe.
»Den 8. Juli i Fjor stod jeg i min
Bolig i Landsbnen Tietsun, lige ved
Taiyuanfu, da jeg saa to Vogne køre
langsotnt forbi. Paa dem sad 7 ev
ropæifle Kristne, Paftor Pigott med
Hustru og Sein, Paftor Robinson,
Frølen Duval og to unge Piger. Vog
nene standsede uden for en Butik, og
Fangerne sit tillastet lidt Fede. Pa
stor Pigott forspgie at tale til de for
sainlede Kinesere, men det blev ham
forbudt. Fangerne fortes til famine
Fængsel, hvor de andre tidligere fang
ne Evropceere var anbragte. Og Da
gen efter foregit »Henrettelsen« eller
rettere Myrderiet. Dette foregil aben
for Guvernør Yuhsiens Bolig paa en
stor aaben Plads. Tusinder Domm
rede Begivenheden, og Guvernøren sad
felv paa en Stol og uddelte sine Befa
linger. Den forste, der led Døden, var
Pastor Farthing; hans Huftru Unn
gede sig til ham, men blev kasiet til
Side, og med ei eneste Hug stilte Bod
delen hans Hoved fra Kroppen. De
andre fulgte efter, Mændene førsi.
Men da den ene Bsddel ille »arbejde
be« hurtig not, gav Guvernsren Ordre
til, at Soldaterne stulde hjælpe ham.
Og nu paafulgte de fprfærdeligste See
ner; Soldaterne var usvede i Bsddels
haanbværket, og mange Gange maatte
de hugge 4-—5 Gange, inden de sit
drcebt de ulykkelige!
Den gamle tatholste Bistop traadte
— lcenket — hen for Guvetnøren og
spurgte, hvorfor han behandlede Mis
sioncererne saaledes. Gut-ernsten dtog
rasende sin Sabel og huggede Oldin
gen tvæts over Ansigtetz i Sttømme
løb Blodet ned igennem den gamle
Monds lange, hvide Steg!
Eiter at Mændene var dræbte, fulg
te Kvinderne og Børnene, og der paa
fulgte nu Scener af aldeles ubestrive
lig Natur. En af Kvindetne vtlde it
ke slippe sit Baru, en lille Pige, men
vedblev at holde hende i Haanden, da
hun blev fort frem. En Soldat over
huggede Batnets Arm, og Moderen
beholdt Stumpen i sin Haandt
Der blev paa denne fotfcerdelige
Dag mytdet 45 Evtopceere! Desuden
drehte-Z en Mcengde kristne Kinesekr.
Alle Ligene blev tiggende paa Stedet
et Par Dage; om Ratten blev de be
røvede alt, hvad de havde paa sig af
Vætdifager og chedningsftylker
Mændenes Hoveder blev satte i Bure
og opftillede paa Byens Mute.« !
—.—.--——.—
Kirkcklokkcm Manch og hans
Samvittighcd.
—
Kirteklokken (Søndag Morgen):
»Kom, kom! saa er mit Bud!
Kom, kom, og mød din Gad!
Kom, kom, lceg Byrden ned!
Korn, kom, søg hellig Fred!«
Monden:
Der lyder Kirteklotkens Klang;
Jeg burde ogsaa gaa
Og vcere med i Herrens Hug;
—- Men —- Regn vi kanske faa.
Samvittighedem
Ja, slig du sa’ faa mangen Gang,
Men blot indfiyldte dig,
Men hVor du blot lidt Vinding saa,
Der hindred sligt dig ej.
Kirkekloktem
»Kom, koni! Jeg Hiler dig bæk:
Kom, kom! Fred bydes her.
Kom, kom! Jeg er Guds Tols,
Kom, kom! Vcer med hans Folk!«
Monden:
,,Jeg vilde ogfaa gaa·t i Dag,
—- Jeg ved jo, jeg har Sjceh —
Men nu det mindre heldigt er;
Jeg føler mig ej vel.«
Samvittighedem
»Aa, hvad for noget! the vel?
Det kom not paa just nu!
Du ved, det bare Udflugt er, —
Du fejler intet, du.«
Kirkeilokiem
»Kom, kom! Dig snart bestem!
Korn, kom! Din Gud ej glem!
Kom, kom! Styld dig nu hid!
Kom, kom! Brug Naadens Tid!«
Manden:
Den Ringen holder not ej op,
Og vift —- jeg kunde gaa,
Men her maa fes til lidi af hvett,
Qg vi Beføg kan faa.«
Samviitigheden:
»O, kom i Hu,« saa lyder det; —
Dei ved du selv faa godi, —
»At hellige din Hviledag, —
Søg ej Undstyldning blot!«
Kirkeklokkem
»Kom, kom! Beet feerdig fnarU
Kom, som! Se Tidens Fari!
Kom, korn! Fly Vredens Dorn!
Kom, kom! O, Synder, kom!«
Monden:
»Det er vist snart for sent at gaa,
Og saa er det en Trost,
De bliver vist ej bedre der, —
Jeg saa saa mangen Brøst.«
Samvittigheden:
»Ah til det sidste sammc Tøvi
Hvorlcenge sial det gaa?
Du her ej Herren mode vil,
Men for hans Dom du maa.
Hvad gavner dei et Mennesie,
Otn han at Beiden vandt,
Naar Sjælen evig Stabe fit
Og Frelsen ille fan-dt?«
Kirkeklokken
(ved Mandens Begravelfe):
»Kom, kom! Endt er hans Dag.
Kom, kom! Dømt er hans Sag.
Kom, kom! O, Synder, hør!
Kom, kom! Se, snart du dør!«
O. N.
i ,«Lutheraneren«.
i
i
(
Bestillinger nrodtages paa »
Bereming om den fotencde
Kirch 6te Aarsmøde,
afholdt i Nacine, Wis.
Pan Grund af Aarsberetningens Starrelie
hliver Prisen the.
DANISU LUTkL PUBL Not-BE sitt-, Neb.
Om alt og alle.
En fort Prins døbt. J Kab
drola i Negerrigei Toro si Ncerhedeu
af Uganda) fandt for nyiig en ftor
Højtidelighed Sted, idet en Prins
bragtes til Dauben. Kongen har in
gen Sonnen derfor var det en hel
Begivenhed, da hans enefte Spster, en
elstvcerdig Prinsesse og nidkeer Arbei
derste i det triftne Menighedsarbejde
der paa Stedet, ned lsm med et Dem
gebarn
Miss Rath Harditch (af det eng.
Kirtemissionsselstab), der ftod Fadder
til Prinsen, fortæller i et privat Breo
om Daabshøjtidelighedem
»Kirten var propfuld. Det er en
stot Bygning, opført af Bambus med
talrige Stivere (Trcestamn1er) indven
dig. Der er ingen malede Pindus
ruder i de aabne Lufthuller, ind ad
hvilte svajende Banantrcrer«og gule
Majstolber kigger, og hvorigennem
Sjælen saa frit tan fvinge sig op mod
den blaa, styfri Himmel.
Paa den ene Side af Kiriegulvet
fad Mændene paa Maatter og Huder,
nogle hyllede i en umaadelig Masse
hvidt Lintøj, andre næsten nøgne, tun
dceklede af enlelte Stindrester. Lige
overfor Mcendene sad Kvinderne, klcedt
i alle mulige Farben J Kirtens Best
gavl stod Døbefonten, en fort Krukle
af indfødt Arbejde, indesluttet i en
Treetrsse, der var betlcedt med tyrkift
Tøj« J. E.
En Konge blandt Oftene.
Eiter al Sandsynlighed er ogfaa en
Konge faldet som Osser for Katastro
fen Paa Martinique. Dei er den tid
ligere afritanfle Konge Behanin, der
i de sidfte otte Aar hat levet i Exil paa
Den. Endnu for faa Maaneder siden
opholdt han sig med sit Folge i St.
Pierre, og da ban ilte ncevnes i Tele
grammerne, er det sandsynligt, at han
har røget sin sidste Pibe og udstedt sin
sidste Trudsel mod sin Odervinder,;
Oberst Dodds. Behain var Konge’
af Dahomey, en Gang et af de blum
strende Negerriger.
Senere blev dette Kongerige et Mem
fted for Slaveri og selv efter at Frank
rig for et halvt Aarhundrede siden fik!
Fodfæste, bedredes det ikke, først da
Frantrig for nogle Aar siden erob-!
rede Landet, forandredes Fotholdetu
Dei var en iragist Slutning Kun sireI
Aar Var Behanin Konge. Da han i
1890 besteg Tronen, var hans førftU
Handling at anmode Prcesident Car
not om Frev· To Gange rettede han
striftlig Anmodning herotn og een
Gang sendte han en Gefandt til Ely
see. Men Frankrig ncrrede Mistillid
til ham og et halvt Aar efter hans
Tronbeftigelse bevilgede Parlamentet
3 Mill. Francs til en Expedition imod
ham. Den afsluttede Kamp begyndte
dog forst, efter at Kongen i Ly af et
Parlamentcerflag havde lokket Franst
mændene i et Baghold. Dette For
rcedderi ftærpede Angribernes Anstren
gelser og ved en snild Manøvre lytte
des det Oberst Dodds at føre sine
Tropper i lort Tid fra den tidligere
Stilling 8 Mil fra Hovedstaden til
tnap 3 Mil fra Abomey. Da Franst
mcendene vare naaede til Cama, Kon
gernes hellige By, bad Dahomey om
betinget Fred, men Angriberne for-l
langte fuldftændig Undertaftelfe og fo-s
retog en dristig og farlig March gen-!
nein sumpige Stovstrcetninger lige hen
foran Hovedstaden Abomey, hvor Kon
gen afventede Franskmændenes An-’
gieb. Det var hans sidfte Kraftan
ftrengelse, under hvilten han havde
hele sin berømte Amazonehcer under
Vaaben.
En ejendommelig Sam
m e n lig n i n g. En indfødt Leerer
ved Kongoflodens Bredder, der under
vifte en Stare paa et Par Hundrede
af sine Landsmcend i Kristendom, sog
te at fortlare dem Evangeliets Kraft
ved at sammenligne det med Tobak
ken og dens Birlninger.
»Im-sie Gang, vi rog, fmagte det os
ilde, og vi ønftede ikte at prøve det ai
ter. Men vi tunde dog ikte lade det
viere, og lidt efter lidt blev det os en
saare behagelig Nydelfe.« Taleren gør
sig ad, ligesom han røg, og Tilhører
nes Munde bevaegede sig som fattede
de om Pibespidsen.
Forste Gang vi harte Evangeliet,
blev vi ilde tilpas, meget ilde tilpas,
fordi det fordømte hele vort hidtidige
Liv, og vi ønstede ikke oftere at høre
det. Vi maatte dog lytte igen, og lidt
efter lidt følte vi, hvor det vederkvce
gede og rensede vore Hjerter, og vi sit
Ordet lige saa kcert som Tobaksryge
ren sin Pibe.
Men Evangeliet er dog bedre end
Tobak, thi Tobatlen tager vore Pen
ge. Evangeiiet er mere ligefom The!
Vi tog det i vor Sygdom, og det var
niede os og gjorde os godt, det Ueber
tvægede os, det helbredte os, ligesom
Kristi Evangelium frelste vor syge
»Sie-el. Ja," raabte Læreren med Var
s— H
me, »Evangeliet er ligesom Teen, beg
ge kostet os intet — tommer hid, alle,
og onnam Evangeliet, som ikle stier
ler eders Penge fra eder, kom og drit
Missioncerernes Te, som bydes eder
uden Betaling!«
Om Dronning Wilh-Umi
na fortoellek et engelst Blad en mor
som Anekdote:
Den unge Dronning interesserede
sig meget tidligt for sin Stillings Verr
dighed og Rettigheder. Da hun Var
ti Aar gammel, lod hun en Dag Pre
mierministeren kalde og meddelte hom,
at hun havde afstediget sin franske Lee
minde.
»Jeg gav hende Afsked i Unaade,«
sagde den lille Dronning, »og De maa
offentliggøre dette blandt Hofnyheder.«
I Ministeren lovede alvorligt, at det
skulde ske, og spurgte detpaa lige saa
alvorligt:
»Og hvornaar ønster Deres Maje
stcet saa, at den styldige stal hcenges«.
Dronningen begyndte at blive al
vorlig, men Ministeren fortsatte gan
fke roligt:
»Det er jo Skik og Brug, at en
hver, fom officielt falder i Unaade,
bliver hcengt, efter forst at voere ble
ven spoendt paa Pinebcenken og kne
lbet med gloende Tænger. Deres Ma
jeftæt maa selvføljlig være werbe
;rende ved denne Ceremoni«.
Ministeren havde noeppe faaet fuld
ført denne Soetning, før den lille
Dronning var forstzundem rysiende af
Steckt over den Katastrofe, hun nær
kunde have givet Anledning til.
DR. All-Es PAIN PlLU.
Et hartng fikkert og paalideligt dedel
for iyg eller nervøs Hovedpine, Rygsmerter,
Mavepine, Neukalgia. Nekvasitet, Jrritabi
Met, Eøvnlsshcd, Gigt, Scatica. Ende-hol
der hvekken Opium euer Morfin og ein-kla
dcr ingen flemme Eftetvittninger. 23 Dost
2.')c. Pan Apotelek eller sendes as D1;.
MIIJSS Meinen- («’-«.. Bjklnsrt.ln(1inna
Boger
til ;
nedsatte Priser. 1
Redenstaaende Priser er Netto,
pottofrit tilsendt, men gælder tun sau
lcenge Oplaget vater, da vi ilte kan
flasse flere til de Priser.
Sttiv strals, inden Bøgerne er nd
folgt, de sælges hurtigt. Listen for
andres for hvert Nr.
Gabe: Den hellige Nat-nett 383
Sider i Omslag. Nedsat fka 8160
tll 40c. !
Clausen: Dr. Henril Nicolai, Kriftelig
Troslære. 502 Sider i Omslag.
Nedfat fta 82.90 til 80c.
Wm. Østergaard: Dunste Sagn og»
Historier, med Jllustrationer. 175
Sider i fint Omslag. Nedfat fra
81.10 til 40c.
St. St. Blicher: E Binstow. Nedsat
til 10c.
Krog Toning: Den lristelige Dogmen
til. 1. Del 287 Stdn-, indb. s1.80.
2. « 447 —- 2.60
s. « 410 — 2.30
4. lste Halvbind 462 — 2.60
4. 2det — 549 —- 2.90
Jau. . .812.20
Nedsat til s6.00.
Er Kirlen en guddommelig Organi
sation? af Paftor Jacobsen. 48 Si
der. J Omflag. Nedsat fra 15c til
loc.
S. Heegaard. Om Jntolerance isæt
i Henseende til religist Overbeviss
ning. 226 Sider i Omslag. Red
sat fra 81.00 til 80c.
C. Hauch: Henrik af Ruban-. 144
Sider i Omflag. Nedsat fra 60c
til 20c.
»Fr. Krebs: Jndividualisme og So
cialisme ellek hvotledes det Dunste
Samfund for Tiden arbejder. 145
Sider i Omstag. chsat fra 80c
Blei-del Udviet Konsirmati«onsunder
visning eller evangelist-lutherst Kir
kelcerc. Anden Udgave ved Pastot
B. D. Blcedel. 886 Sider. Me
get solidt indbunden. Nedsat fra
85.60 til 82.60. Meget værdifuld
til Lære i Hverdags og Sprungs
stoler.
S. Heegaard: Om Opdragelse. Eu
Fremstilling af Pædagogilen til
lige med et Omrids af dens Hi
storie. Nedsrst fra ss.00 til 81.50.
Solidt indbunden. J Omsiag 80c.
A. C. Larsem Jakobs Bren. Anden
Udgave. 111 Sitten J Omflag
70c. Nedsat til 40c.
lMuseum af Unbere. 83.50. Nedsat
til 81.60.
Borchfenius og Horn. Dunst Lasse
bog for højere Klassen 520 Siden
Jndbunben 81.60. Nebsat til 80c.
Etslevs Histotift Atlas. Jndb. 81.60.
Nedfat til 80c
Henrik Smith. Lærebog i Regning
til Brug ved Selvstudium og Un
dewisning. 80c. Nedsat til 40c.
Danst Synonymit. P. E. Müller.
Ved F. P. J. Dahl. 595 Sider.
k
Nedsat fra 8280 til 80c. Solidi
indb. 81.80.
Dr. H. Martensem Præditener. 1.
Samling. 263 Sider. J Omflag.
Nedsat fra 80c til 40c.
Theodore Mon-od: Koröfæsiet med
Kristus. 52 Sider. J folidt Om
slag. Nedsat fta 40c til 14c.
Samtaler om Dauben mellem Beip
tifter og Luthetaner. 48 Sitzen J
Omflag· Nedfat fra 15c til 10c.
Mynfter Dr. J. P. ,,Meddelelsen af
mit Levnet'« med Portræt 298
Sider i Omstag, Nedsat fra 81.80
til 40c."
Lejlighedstaler af Bistop H. Marien
sen 466 Sidet i Omslag Udgave
1884. Nedsat fra S2.20 til 60c.
Einar Christiansen. Fristen Bodil og
hendes Bruder· 172 Sider. J
Omslag Nedfat fta 81.00 til 40c.
Kristosser Jansen. Amerilanste For
hold. Fem Foredrag: Nord-men
vene i Amerika, Kittelige Forhold
o. s. v. 159 Sider. J Omflag.
Nedsat fra 80c til 20c.
Batkenheusen. Regnebog for Mellensp
tlasser. 50c. Redfat til 25c.
V. Schaubo: De ti Bud. Kriftelige
Foredrag fra Bethesda. 244 Si
I der i Omflag. Nedsat fra 81.00
! ti130c.
lAritmetil og Algebta til Stolebcug.
80c. Nedsat til 40c.
Danst Haandordbog. Anden meget
fortlgedev udgave. 218 store Sidet
i Omslag. Nedsat fra soc. til 20c.
Dr. H. Martinsen. Dogmatiste Op-’
lysninger«. Andet Oplag. 104
ftore Sider i Omsiag. Nedsat fra
60c til 20c. »
30c s
Dr. Motten Luther: Udlceggelsen afl
de syv Bodsfalmer. Andet Oplag.
123 Sider i Omslag. Nedfat fra
50c til 20c.
H. Mattensen. Dogmatifte Oplys
ninger. Andet Oplag. 104 Sider.
J Omslag. Nedsat fta 60c til 20c.
Foreligger trylt i Danish Luth.
Publ. House og lan faaet krit. Ved
at sende 2c Port-) for samme vil Strä
tet blive frit tilsendt enhver. Dei lan
sendes til Danmark til Venner og
Slægtninge, som hat i Sinde at rejse
til Amerika.
,,Morten Luther opfattet af Spreu
Kirlegaatd«, ved A. Listov. 165
Sider. Nedsat fra 81.00 til 20c.
Martensem »Den lristelige Dank-,
betragtet med Hensyn til det bat-ti
ftiste Spøtgsmaal.« Nedfut fra 50c
til 20c. »
N. P. Mai-few Ole. en Fortælling.’
J Omslag. Nedsat fra 20c til loc.
Jord, Hav og Himmel. 82.75. Red
sat til 81.20.
til 30c.
N. P. Madsem Er det nyts Jud
hold: Rye Toner, det gamle Men
nestes D-d, Hvad sigex Sttiften,
Den anden Side, Virtelighedet.
42 Sidet i sint Omslag. Nedsat
fka 15c til 10c.
Bot Hertes og Frelsers Jer Krisis
Liv, fort-alt for Follet, bearbejdet
efter det engelfte vg indledet med en
Digtcyclufa af Georg Ents, Præst
sved St. Johannes Kirken i Rohen
havn, med Kort og over 100 Jllu
strationer efter de mest betpmte
Kunstnere; Verlet er solidt og sint
indbunden, 792 Sidet, hvct Sitte
tigt forsiret med smagfulde kunst
neriste Delorationer. Nedsat fta
85.60 til 83.60.
Einar Christianfem Bruder Rus.
198 Sider. J Omslag. Nedfat
fra 81.00 til 40c. 2det Oplag.
»Im det modetne England«. Paa
daan ved Alfked pren. Med 267
Jlluftrationer. 491 Sidek. Bed
fte Jndbinding, som lan leveres.
Nedsat fra s10.00 til 82.75.
Fortælling og Digte af Johannes
Helms. 257 Stdn-. Elegant ind
bunden. Nedsat fra 81.80 til 70c.
Kristian Østergaardx »Ny’byggerne«.
202 Sider. Nedsat til 30c i Om
slagx 50c. indb.
— »Blockhuset«. 214 Sider. J Om
flag 80c., indb. 50c.
Juleftjernen fra 1899. Den første
Juleftjerne med Billedet ,,Ansgat
dsber et Bart-sc Nedsat fra Esc.
til 85c.
Melodier til nyt Tillæg til Salmeboq
for Kitte- og Husandagt. ived Atte
rup og Simonsen, for Orgel, med
vedføjet Melodifortegnelse for Berg
greens, Rungs, Barnekows og næri
vcerende Samling. 67 Sider.
Jndbunden. Nedsat frsa s1.00 til
50c.
baut-h Luth. publ. Don-e.
mais-. neu-.
Præsten.
En Fortcelling as V. l-.
0162 Siden
Vejen til Fred.
pastok U. P. Madfeu.
104 Sider. J Omslag 25 Ets. J qodt
Shirtingsblnd 40 Ets
Dsnish Luth. Publ. Hause. Blatt-, Nebe.
II Drink for the millions.
Godt nok for den rigeste, »O ist
s- Js Billigt nok for hver Mand,
CROWN
MALT ALE
Slukker Tørsten, er velsmagende, fund
og ncerende og dog ikke berufende, skønt brygget paa den reneste
Malt og Humle. Pasteuriscret og garanteret at holde sig under
alle chrforhold. Skriv efter Prisliste og Pamflet til
s507 sTATE s1-..
BELLE clTY BREIIUNC GO» RAcINE, wis
E
Paar De ønsker
Bog- og
Iob-crylming
Ig00c90e085sprövos
u
Vi udfører al Slags T1«)-lc11il1g till"redsstillende; net
og pænt Arbejde lex-wes lmrtigt til rimelige Fräser-.
EKHHD
VlslTKORT. SILLETTEFL REGNINGER.
sKRIVEPAPIR. KONVOLUTER. «
PRlsLlsTER. KATALOGER. PLAKATER.
PAMFLETTER. PROGRAMMER. —.-.—
»He-« M«WJL«»« -. «.s- J«..- zk »w- M»MWMWM
Bog-Arbe:j(le paa Engelslc saure-l som Dansk er
vor specia«litet. Overslag givcs gratis.
BOGBINDERIET
uclforer alt til Faget l1enl1ørende paa kort Varsel
og til rjmelige Priser. smagfulcle og solile Bind
EHBH
levcres.
DAlefl LUTHJPUBL HOUSE.
swa. Nega.
H
MWP V TWWV .
F