»Danskeren,«f
et halvsgentlig Nyhedss og Oplys
ningzblad for det danfke Folk
i Amerika,
uvgivet as
DANISH LUTIL PUBL. HOUSE
Blatt, Nebr
«Dustmu« tun-met biet Dinqu sc
Lustg.
Iris It. Ins-us i De Foreuede Statet
cl.50; til lldlaadet 82.00.
sladet bekam l Fotstntx Besillliug Betqs
link, Ildresfefmadriug oq alt endet
augaaende Blum sprechens:
DANISH LUTH. PUBL. HOUsE,
Blut-. Web-.
Behalt-U das-old Zenit-h
Ists-ed It the Post Omce st Bist-. Nod-«
s second-cla- meidet-.
Advektislag Rates made known upon
spplicstiom
,,Tauflcten«
blivet findt til Snbsiribeater. indtil ndttvb
selig Dvsigelie medic-ges af lldglnerne og al
Geld et betalt. l cverensftemmelse med De
Foreaede Statets Bomon
Noar Læfetnc heut-endet sig til Falk, der
avetterek iBladet, euren for at kpde hos dem
ellek for at Iaa Oplysaingek o.u det avektes
whe, bedes de altlv omtale, at de saa Aver
Miementet i dem Blut-. Dei vil mkre til
Iensidlg Nun-.
Fra Aaksmødct.
Den fore. hauste cv.-lutl) Kikles
Aaksmode iRakinc, Wis.
("Zluttet).
Estermiodagsmooet om Mandagen
D. I. Juni oil blioe mindet lcenge —
og af mange Grunde. Dei bleo en
oarm Tag — meo mange buldrende
Ord; lige fra Formandspladfen og
ned gennern den ftore Fotfamling lnste
oet af Kampivet.
Dei gjaldt nemlig denne Tag om at
komme ,,Danskeren«s Reoaltør til
Lins.
Men forst var der nogle glatte Sa
ger.
Komite Nr. 3 tavporterede og fol
gende Punkter oedtoges uden at Sin
dene tom i Opror:
1) Aarsmødet udtaler fm Tal for
de Gover, der gennem Aarets Løl
er inbkommen til Ptæfteenkernex lige
ledes Tal til Præfteentelomiteen for
dens Arbejde, og foreslaar, at Komi
teen blioer staaende og arbejder vi
dere. «« ··----«·-««« «.
2) Kun saadanne Missioncerer,
fom er antagne af Scemfundet og vir
ier i Samfundets Tjenefte, maa opr
res i Aarsberetningem og de paalæg
ges at indfende Rapport om deres Ar
bejde til Sekretæren.
Z) Aarsmodet udtaler sin Tal til
Vennerne af Botnehjemmene for den
Gaomildhed, de har vist i bei svundne
Aar, og Inster, at den maa oedoare,
faa muligt Reiten af Gaslden Paa
Bornehjemmet i Ell Horn lan blioe
betalt i det kommende Aar.
4) De Penge, sont indlommer til
Ydremissionen, tilsendeg de forstellige
Missioner saa snart som muligt.
5) Aarsmodet beklager og dadler,
at nogle af Ptæfterne undlader at
indfende Rappott til Samfundeis Se
ireteer, og det paalægger Præfterne at
indfende Rapport til Sekretæren inden
1ste Marts. J Tilfælde af, at nogen
Preesi forsommer dei, maa Bei-kom
mende indsende en striftlig Beginnt
delfe til Kirkeraadet inden 1fte April.
6) Aarsmødet anmoder Priester og
Delegater om at arbejde henimod, at
alle konfirmerede Medlemmer ftrais
efter Konsirmationen bliver bit-rag
ydende.
Derefter havde Komiteen foreflaaet,
at ,,Dsk.« stulde udlonime 2 Gange i
kun 4-sidigt Forstwi
Og saa var Varmen der lige med
det samme.
Dei er af flere Grunde umuligt at
give et fyldigt Referat af Forhandlin
gen. Men enkelte Blotnster lan ansp
res.
En Taler ansiede, at Redaktoren
stulde berejse de Forenede Stater, op
holde sig et helt Aar i Danmark o. s. v.
Han glemie gansie at meddele, hvem
der saa stulde redigere Bladet imens.
- Adflillige ankede i mere eller mindre
velvalgieOrd over »Dst.«s Frimodig
hed til at sige en Ting rent ub om
vore Samfnndö Sager.
Een paaftod, at »Foliet«, —- man
betænke blot Mandens Evne til at
kende »alt Follet« —- var imod
«Dst0« .
Der blev bog ogsaa protefteret kraf
tigt imod denne Satz; Talere fra an
dre cgne havde lige det modsatte Jud
tryh at »Juki« nemlig var for
»Æ««
Es var inwd, at ,,Dsi.« det sidste
, gar hat-be optagei saa mange Sam
« MMW
VI su glimme- vi cui-da mer Vi
UIU is Mille alle de artige Person
Mdsy ds- icM ft« begae Sidey
Under disfe Forhold tunde det ikte
ander end have en noget komist Virt
ning, da ,,th.«s Red. oplyfte, at han
allerede for 15 Manneder fiden haode
sogt at dlive ,,Dst.«s Red. tvit; at man
sidfte Aar i et Msde, hvor han itte selv
var tilstede, haode angrebet heim, fordi
ban optog for lidt Sarnfundsftof.
Ten Gang var Papirsturven for stor,
nu for lille.
Han tunde ej heller indse, hoorledes
man samtidig tunde reife i Danmart
on sidde og strive Nyheder i Blair,
Nebr. Og for hvis Pengez
Der loftede sig ej heller en Rost, da
han omtalte sin Ret til at fastdolde
den soletlare Forstaaelfe of den fa
møse Aarsmsdebefternmelse, der irre
vede Svar inden 1fte Sept. 1901 paa
de toende Spprgsmaai. Men da
Aarsmødet alt tidligere bar-de ftiltien
de godtendt Kirleraadets Stillingi
denne Sag, var der intet herved at
gsrr.
Det faar være not med disse An
tydninger.
Forslaget om ,,Dik.«s Jndfkrcrnt
ning faldt — og heldigvis vil ,,th.«
der-for fremdeles udgaa med en 8-sidig
Onsdags· og en 4-sidig Lordagsud
gavr.
Efter denne hede Debat tom faa
Afiternning om Komiteens sidfte
Punkt:
Aarsmødet henftiller til Direktio
nen for ,,Danish Luth. Publ. Houfe«,
at der sier et Redattørflifte ved »Ist «
Tet meddeltes, at der itte var Enig
bed i Komiteen om dette Punkt, —- og
oed Afftemningeni Aarsmødet oiste
sig det samme.
Af en Forfaniling paa over 100
stemmeberettigede sternte tun 69; nein
lig 41 for Forslaget og 28 imod.
At ,,Dfl.«s Red. berefter dil mig
nere og faftholde sin Resignation, siger
sig selb
i o i
Om Aftenen var der som saedoanlig
Moder i alle 3 Kirter, og nceste For
middag — Aarsmødets sidfte — hold
tes der Ordination i Unions-Arten
Ordinerede blev folgende 3 sandi
dater: N. P. Sprensen (med Kald
fra Luct, Lake Town og Cushing,
Wis.); J. Statt fmed Kald fra Stim
nington og Weinens-, Wis.) samt
Louis Larsen fmed Kald fra Warten,
Pa.).
Som sædvanlig holdt Viceforrnand
Pastor A. L. J. Ssholm Jntinations
talen, og Formand Pastor G. B. Chri
stiansen Ordinationstalen.
k« i i i
Til Eftermiddagsrnsdet famme Dag
forelaa mange vigtige Sager, men
paa Grund af den tnappe Tid sit de
som Regel en mangelfuld Behandling.
Glcedeligt var det, at Kvinderne, i
Ertendelse af, at der allerede i Aar
burde gores noget for Utahmissionen,
selv tog Jnitiativet til et Mode, hvor
de besiuttede at faa rejst en Bevægelse
dlandt stoinderne i vort Samfund
med det Formaal at stasse 81000 alle
rede i Aar til denne Mission.
Paa Grundlag af denne Kvindernes
Besiutfomhed tog Aarstnpdet da en
ny Bestenimelfe, i Fslge hvillen der al
lerede i Aar maa begyndes paa denne
Missionsgerning, saasnart de peluni
cere Forhold i den henfeende er be
tryggende.
Dette var utvivlsornt Aarsmsdets
Glanspunttz vi faar saa da forhaa
benlig lidt ny Mission blandt vort
store Folt hervorr.
Sikkerlig vil ogsaa Guds Velbehag
hvile herover fremfor over Rabalder
modernes Bestemmelser.
Desuden foretoges en Meengde Balg;
vi opsummer det hele i Sammenhæng.
Til Redaktsr for »Rirtebladet«
valgtes Past. J. M. Haufen, Chicago,
og til Medeedattsr L. Petersen, Chi
cago. Til Redakttr for »B·rnebla
det« valgtes Past. L. Johnson, Wan
paca, Wis.
Direktionen for Danish Luth.
Publ. Haufe sit sine afgaaende Med
lemmer genvalgte.
Komiteen for Ungdomsfagem
Past. L. Petersen, Chicago, Jll.; Pa
ftot Harald Jensen, Blair, Nebr.;
Pastor J. P. Naarup, Oshkosh- Wis.;
Past. J. Greisen, Hutchinsom Minn.;
Pastor L. Jensen, Rustin, Iowa.
Præfteenketomite: Pastor—A. Ras
mugsem Coulter, Iowa; Pastor P. P.
Thisied, Delmar, Ja.; Pastor J. M
Haufen, Chicago, Jll.
Historie Komitet Pastor P. S.
Vig, Ell-Horn, Ja.; DPast. A. M. An
dersen, BiborQ SD ;.Past R. An
dersen, Brooklyjh N. Yss .., i
hedningemisstons Konnte: Pastor
N. Hausen, Cedar Falls; Jen; PastoH
harald Jenser Blatt, Neer Missio
neer Jens Dtxen, Von-bells, N. D
Sindagsstoletetst Komike: Pastor
R. P. Simonsw, Kimballtom Ja.;
Pastor A. Kitkegaard, Latimer, Ja.;
Muß-mer C. Ehristensem Ord, Neids
Revisorm Prof. T- X. Hausen«
Bleir, Redn; Paftor O. R. Olsen,’
Since-lu, Uebr.
Alderdomshjems Komite: Pastor
H. Haufen, Kenmare, N. D.; Mr. M.
J. Schutz, Vermillion, S. D.; Mr.
S. P. Swendsen, Albett Lea, Minn.
Denne Tag valgtes tillige den Sko
ledirektion, vi sidst omtaltr.
Med Affyngelfen af ,,Vor Gud han
et faa fast en Botg«, siuttede Ausnu
det.
Om Aftenen holdtes der Afstedsmø-—
der i alle 3 Ritter —- og saa gik det
bjemad igen, til Atbejde paa det nye
Bessutningsgrundlag.
Hvorom der ved Leilighed kan blive
Tale.
Præsidenj Laubet
—t
Kobenhavn.
Kobenhavn, 25. Maj.
Modtagelsen.
Henad Kl. 11 var hele det officielle
Apparat i Orden paa Toldboden. Man
saa samtlige Ministre i Uniform med
Undtagelse as Kultusministeren. Kon
sejlsprcesidenten bar den russisle St.
Anna-Ordens- brede blaa Baand og
var liaesom de to militæte Ministre
saa stærlt smnttet med Ordensdetora
tioner, at de paa dette Felt mcegtigt
lunde optage Konkurrenten med de
fremmede Diplomater, der selvfolge
lig var modt fnldtalligt. Jovrigt
saas Tingenes Formænd, Overpræsi
dent leenbura. Or. Horting, Uni
versitetets Rettor, Prof. Thomsen o.
m. a·
Kl. 11 steg den sranste Gesandt,
Mr. Jusserand i en lille Tampchalup
og sejlede ud mod den lille sransle
Estadre, der eskorteret as dansle Or
logsskibe, stnrede ind vaa Jndrerhe
den under almindelig Kanonade.
Ovre fra den fransle Etibe lod Mar
seillaisens Toner dcemdet ind mod
Toldboden.
Et Øjedlit ester lod Fanemarschen
sra det paa Toldboden ovstillede Gat
dekompagni, medens Rongem Kron
prinsen samt Prinserne Valdemar,
Hans og Harald torte op foran Kon
geteltet. Strats ester tom de tonge
lige Herslaber atter til Syne blandt
Honoratiores, hvis mangeartedq gold
gjorde det festligste Jndtryt mellem de
Selretær, der strals opsogte Maxim
rninisteren, sont derefter ilsornt net
tnede sig Kongen og forte en kort Sam
tale med hacn. De Tilstedeværende
stat Hovederne sammen: var; Priest
denten bleven sog? Eller var der op
staaet en divlomatisk Forvitling2
Not er det, man sendte Jlbud ester
Kongechalupvem og Kongen, sorn aa
benbart sorst havde hast til Hensigt at
modtage Prcesidenten ved Landgangs
trat-den« steg tilligemed de tongelige
Prinser og Marineministeren om Bord
i Chaluppen og styrede over til det
sranste Stib, medens Kanonerne tord
nede og Matroserne paa Logistibene
raabte Hurra.
Paa »Cassini« modtog Prcesident
Loubet Kongen ved Falderebstrappen,
hilste harn hjerteligt og vrassenterede
harn sor Minister Delcasse og de soe
nemste blandt Folget. Et Par Mi
nutter ester steg Præsidenten og Kon
gen i Chaluppen og sejlede under sor
nyede Hurraer sra de dansle og fran
ske Stibe og under en voldsom Kanon
torden over til Toldboden.
Pack Trappens nederste Trin bod
Kongen galant sin Gast Armen, og
He. Loubet, der var isort en velslan
tet Oversrakle over sin sorte Kjole
dragt, som tun var smyktet med Ele
santordenens brede blaa Baand, steg
med blottet Hoved ov til de ventende
Honoratiores, hoorester en vidtloftig
Prcesentation
sandt Sted. Forst presenteredeö
Konsejlsprcesidenten og de andre Mi
nistre samt d’Hrr. Trier og Maßen;
den sidste buklede uasbrudt saa dybt,
jat man stnlde tro, han havde den aller
Istorste Respekt sor den republitanske
Regeringösorm.
Beundringsvcerdigt var det at se
den Livlighed, hvormed den lille 64
aarige Prcesident sorstod at sonder
sere hvee isten han havde nogle ven
lige Bemoerininger til alle og talte
navnlig med stor hiertelighed med Hr.
Trier.
Den gamle Hattunager Petitga5,’
sont tilligemed to andre Franskmænd,
der hat doet et Par Mennestealdre i
Kobenhavn, blev proesenteret for Proz
sidenten, syntes noeppe at ville give
slip paa ham igen.
Eftek«at ogsaa Diplomaterne havde
saaet hver deres Haandtryk og dereö
bon met, as den stadtgt lige elstvcerdigt
smilende Preesident, git denne ved
Kongens Side over mod DER-Kom
pagniet, medens Musiklen spillede
gronne Palmer, der garnerde den»
med todt betrutne Landgangstrappr. .
Man ventede nu hvert Ojeblih at3
Prccsidenten stulde gaa sra YBordeY
men da den lille Dampchalup lom til-T
broderede og ordensvrydede Uniformers
dage, medsorte den lun Gesandtenz
Marseillaisen. Med blattet Hooed
oagserede Præsidenten langt Franten
ag steg derpaa tilligemed Kangen ind
i Gnldbtyllupstarethen.
Saa git det gennem de ventende
Menneftemasser, paa boilte Preesiden
tens oindende Smil gjorde det aller
bedfte Jndtryt op til Amalienbarg,
khvar Kongeflaget dajede paa Residenz
Tpalaset og Tritoloren paa Kristian den
Snvendes Palas.
Kl. 12.45 serveredes i Riddersalen
den tolide
Frotast
Jndbudne til at deltage i Frolasten
Var faruden Præsidenten tillige hans
Son, Hi. Paul Loubet, en ung Mand
paa ca. 23 Aar. Fremdeles Prcesidew
tens Adjutant, Oberst Silvestre ag
bans vorige Folge. Desuden faas
samtlige Miniftre, som var til Stede
paa Toldbaden, den svensl-narste Mi
nister, Pech-Fräs, den russiste, ame
ritanlle, franste, tyste, oftrig-nngarste,
engelsle og italienste Minister-. Af
bjemlige Natabiliteter bemærtedes Ju
stitiarius Koch, Viceadmiral Meldabl,
Bittop Nordam, Aammerberre C.
Rathe, Politidirettor Peterfen, Che
ferne for de Stibe, fam havde parade
ret paa Rinden, Kongens Liolcege og
flere.
Sirats efter Antamlten til Amali
enbora hadde Kongen fulgt Præsidem
ten til hans Verrelse, hvor han var
fammen med harn en bald Snes Mi
nutter. Saa torte Zangen tilbage til
Residentspalceet, medens Præsidenten
ajarde Tailette. Et Knatters Tid se
nere ait Konan over Kolonaden til
Firiitian den Snoendes Pala-, lod sig
melde has Praesidenten og fulgte denne
ind i Gabelinsgemattet, book de ov
riae fal. Personer var famlede. Umid
delbart derefter git man til Bards, idet
Prcesidenten forte Kranprinsesfen,
Konan Prinfesse Marie, Kronprin
fen Printeåse Tbyra, Prins Valdemar
Greainde Bille-Brabe, Prins Hans
FruJusferand og Prins Harald Fit.
Oxbalm.
Ved Bokdet havde Prcesidenten
Kranprinsessen paa sin hojre Haand,
Kongen paa sin venstre; ved Siden af
Kongen fad Prinsesfe Marie.
Opdcetningen var yderft smagfuld,
oa Bardet bugnede under det tgl. Stat
tarnmers aller lastbarefte Parcellæn
samt Guld- og Solvservice. Den stan
nefte Pryd var dag den Vrimmel af
Raser, sam fyldte Opfatserne.
Undet Tasiet musicerede Livgar
dens Musitlarps, der havde intaneret
Riberhusmarlchem da man git til
Bart-T -—--- «-—-«
Ved Champagnen reiste Kangen fig
og holdt paa Franst folgende Tale til
Præsidentem
He. Preesidentt Jdet jeg er over
ordentlig glad ded, at De bar villet
betete mig ag mit Land med Deres
elstværdige Belog, ligger det mig paa
Hierte at bringe Dem min varmeste
Tat detfat, ag idet jeg dybt bellaget,
at Deres Ophald blandt as bliver af
saa ringe Varighed, dritter jeg paa
He. Præsidentens Sundhed og paa
Held ag Lytte far hans stonne Fer
dreland, for hvillet ban overalt er den
forfte ag verdigste Reprcesentant."
Efter Talen spillede Musiten Mar
seillaisen.
Pmsident Loubet tag derpaa Ordet
ag udtalte folgende:
»Jntet bar tunnet viere mig behage
ligere end paa Hjemvejen fra et Land,
sont med saa god Grund er as terri, at
hilse paa den højt agtede Hersier over
en Nation, for hvilten Frantrig tun
neerer Agtelse ag Sympathi. J dyb
Tatnemlighed for den Modtagelte, jeg
har faaet, haeder jeg mit Glas til Ære
for Hans Majeftæt Kotigen ag bele den
tangelige Familie, og jeg dritter paa
Held ag Lylte for det brave dantte
Folt.«
Eiter Talens Slutning spillede
Musiten den danste Nationalfang.
Eiter Taflet begav Selstabet sig til
Stilderigemaltet, hvor Kasien india
ges — uden Kognac ag Cigarer.
Derpaa fulgte Kotigen atter Prie
sidenten til hans Beerelser, git Paany
tilbage til Residenspalaeet og indfandt
fig et Koarter senere igen has Priest
denten for at invitere denne til en Ko
retut
gennem Byen.
Turen git gennem Stroget til det nyl
Raadhuö, hvorfra man drejede am adl
Jernbanetcernet, farbi Abarre- agi
Ørstedsparterne og ned til Peblinge-t
og Sartedamssoen Laus de smutte
Soer git Turen videre til Dstbanei
gaarden og Frihavnen og derpaa ad
Langelinie til Taldboden.
DennesKoretur, der gav Praesidens
ten Lejnghed til at se Hovedstadeusl
fmntteste Partier, tam ganste bag paa
alle; den var fuldtammen impravisei
ret. Paa Taldbaden stod Titusinder
af Mennetter og ventede t TimevM
Æresvagten sit first t sidste Øjeblit at
vide, at den tunde ,,teeede at« t en Ti
me, og hele det fornemme Selttab, fom
havde givet Mode for at tage Aftted,
maatte dele Skæbne med almindelige
Dpdelige.
Afrejsen
fotegik Kl. 4, og til Siebe var omttent
de samme Personer som ved Wohla
gelfen. Kongen fulgte Prcesidenten
ned ad Trappen, paa hvis nederste
Ttin Ok. Loubet venslabeligt gkeb sin
gamle, riddetlige Vætt, som han syn
tes at vckre kommen til at holde en Del
af, ved Frallekraven for ligesom at
drage ham med ned i Chaluppen. Kon
gen gjorde sig ikie kostbat, men fulgie
med over til Præsidentens Slib, book
han paany tog en hjetielig Afsted med
sin Gest. Til Minde om Bespget
stantede Kotigen sit Fotogtasi til Of
sicersmessem
Stralö eftet at Kotigen var gaaet
fra Vorde, dampede den lille franste
Estadte Nord paa, under Kanonsalut
og Hurrataab, medens Mangden paa
Langelinie viftede med Lommetstllæ
verne. Der var blandt Publikum tun
een Mening om, at den forste fransle
Præsident, som hat bespgt Kobenhavm
hat efterladt sig dei fmukleste Minbe
her.
Eurovæemcs Fotbrydelsc
mod
cn indfødt Befoltning.
Af Gratian Gran.
Uden Lvetdtivelse tot man sige, at
Ny Zeelands indfødte Befoltning bee
ter Forttinsret fremfot alle fatvede
Racer paa Jotden. J legemlig Kraft
og lldvitling lbaade hos Mænd og
Kvinder), i Ansigtstraettenes tiltalen
de Praeg, faavelfom i sjcelelige Evner
og Anlckg overgaat de endogfaa Nord
ametitas Rødhudet og staat højt ovet
de Romadestammet, som fætdes i de
halvt ttopiste Strøg af Australienå
Fastland Aldeles ulige i Sprog,
Sarden Legemsbygning, Farve og
aandelig Anlag, et der ingen Grund
til at tro, at Ny Zeelands Maoti og
Auftraliens Neget høret til den samme
Familie.
Alle Undetspgelfet om Maorietnes
Lptindelse føter til det Resultat, at
den Befoltning, som Cool og de andre
Opdagete i sin Tid fandt paa Øen,
var Efterlonnnete af et Folt, det et
totnrnet langvejs fta — hvot langvejs
fta staat hen sorn et ulsst Spøtgs
maal. Jngen Historiter hat tunnet
pege daa det Sted af Kloden, hvot de
tes Stammefædte havde hjemme, og
Maorierne hat selv ingen Oplysninger
lunnet yde. De hat et Sagn om, at
deres optindelige Hjemland hat været
et Sied, som hed Hawaili. men om
dettes Beliggenhed ved de intet, og hele
Spstgsmaalet et hyllet i Tvivl ogz
Matte. Med nogenlunde Siltethed
vides tun, at de maa have tejst Tu
sindet af Mile (engelsle) over Stille
havet, for de naaede detes Hvilested
tretten Hundrede Mil fta Auftraliens
Fastland. At denne Reise maa være
fotegaaet i ostlig Retning fttnes indile
somi, da vi to Tusind Mil længeteT
borte paa Hawaii-Ame findet en Be
foltning, det i th Grad lignet Mao
tietne· Farven et ens, og Lighedenj
;fttækter sig til Sproget og alle vctsenH
-lige Karattetmcerlet. Ovetbevisnin
gen hetom paatvinget sig den reisen
de saa stcettt, at han, dersom ilte Ha
wajis Natur var saa afgjott ttopisl,
lunde mene, at han endnu fcetdedes
mellern Maorietne.
Naat det sindes en saadan Lighed
mellem Hawajis og Ny Zcelands Be
folkning, et det mærleligt not, at der
midt imellem dem sindes en helt anden
Mennesietype, nemlig paa Sainoa
Øetnr. De indfødte her hat ilte ncet
faa mørt Fatve; detes Hud et metal
glinsende sotn Bronze. De hat mil
dere Siedet end de indfsdte baade paa
Ny Zeeland og Hawajix de hat mete
natutlig Ynde i detes Opttceden og et
itte ncet saa lade i detes daglige Va
net. J aandelige Anlceg staat de itte
tilbage for Hawajianetne ellet Ny See
lændetne, men de hat ikle levet under
saa gode Udvitlingslaat som disse.
Men jeg henviset tun til dem het fot
at paapege, at det mellem de vidt fta
hinanden fjetnede Foll af stot indbyt
des Lighed sindes en helt anden Stam
me, en Kendsgetning, som gst det
endnu vansleligete at komme til Bunds
i Spsrgsmaalet om Oprindelsen af
den Befoltning, det bebot de mang
foldige Øer i Stillehavet.
Saa meget et visi, at Maorien et
en glimtende Type af den fatvede
Menneftehed Dette Jndttyt gjotde
han ogsaa paa dem, der saa ham for
ste Gang. J Cools Dage og mange
Slægiled deteftet var han bild, tri
getst og ftoltx der fstted hyppige og
haatdnaltede samt-e indenfot Stam
metne.· Disse Stammefejdet vatede
til langt ind i det nittende Aathuni
dtede og endte med Te Ranpetahas
ftygtelige Stagtetiet nogle Aat eftet,
at den engelste Kolonifation for Alvot
vat beghndt.
Den kristne Mission paa Øetne
grundedes i 1814. Den Gang og len
ge ester levede Missionirrerne med Li
vet i Heendernr. Men det lnttedes dem
jlidt eftek tidt at faa Bugt med di »w
issdtes oilde og trigersie Sind. «s.-tam
mesejderne blev mindre wwng Dg
Mennestecederiet horte lidt ester lidt
op. Ja, nogle as de sollte MERMIT
jter sit Distrittet Bay of Jst-laws tll Ot
tage mod Kristendommen Men der
var en Modvirtning, som hinthde
idisse modige Mcend i deres Gerning
smellem de indsødte, hvem de slnlde føre
Jsra Asguderne til den enene sande
lGud, og som ved de Kristnes Forml
Llede stnlde bringes ind under de nye
iLivstaan som Omvendelsen trcevede.
Denne Kendsgerning maa nævnes,
isordi den er Udgangspunttet sor den
sitre Demoralisationsproces, der sra
jnu as sotegit med de indsødte, og som
smed alle sine sorgelige Folget Vebvatkt
Wden Dag i Dag.
» Ulytteligvis sit Ny Zeeland i Be
Ignndelsen as det nittende Aarhundre
ide Tiltrcetning sor Edropceerne som et
sortrinligt Hvalsangersted Paa for
slellige Steder as Kysten oprettedes der
Hvalsangststationer, og de viatiasteaf
Jdisse laa netop i de Eane, book Mis
Isionærerne virtede.
! Hyppigt tunde her samlet en inm
tyve Hvalsangerstibe, og sra diise nd
git den Fordærvelse, der nedlsrod Mao
risoltets Kraft. Brcendeoinen iocn i
Folge med de hoide Mand. Vormun
te Sømcend — i Reglen samoittig
hedsløse Mennester —- soaie Tilhold
mellem de indsødte, tog sia Husiruer
iblandt dem og medsørte alle den Ewi
;de Rates Laster, men innen as dens
iDnden Trods alle Missionasrernes
IAnstrengelser sor at hindre det, areb
iDtutlenstaben om sig blandt de ind
sfodte Naar det sørste Stridt er ajort,
Ifølger de andre hurtiat ester, da fra de
Jberusede Drittes gistige Milde nd
sprana Nn-Zeelændernes Temoralisa
tion paa alle andre Omraader. Det
er nnyttigt i Entelihederne at folge
Udvitlingen sra hin sorste Veroring
med Evropceerne til vorc Dage. Her
stal blot siges, at Drultenstabens Last
var utendt mellein de indfodte sor Ev
Jrooaeernes Korn-ne, og at den er den
sarligste oa sørgeligste Udslejelse af
eoropcrist Cidilisation. Jeg ansører
itte dette paa Grundlag as andre Be
retninger, men jeg ved det as Selvsvn.
Jtte een, men mange Gange l)«.: jeg
acnnemrejst Nn Zeetand paa Krde og
tvets, i Nord og Syd. Baade i ossent
ligt Hverv og paa anden Maadc er
jeg kommen i Berering med hver ene
ste indsødt Stamme i dette herlige
Land, hvis Stønhed sylder Sindet
med Beundring. Her, hoor Naturen
er en vidunderlig Aabenbarelse as
Guds Stabertrast og Kerlighed, har
mit Hierte maattet ssrge over den Neb
vaerdigelse, hoori en vel udruftet Race
er nedsunten gennem Druttenstabens
Lnst. Stsnt alle stiftende Regeringer
gennem det soundne Aathundrede har
været styldig i denne Henseende, mener
jeg dog, at Ansvaret salder aller tun
gest paa den nuvcerende. J Siedet sor
helt at sorbyde Salget as berufende
Dritte til de indsodte, oprettes der
Salgssteder i Egne, hvor den sarvede
Befoltning er talrigere end den hvi
de, og der er sor Tiden Planet oppe
om at oprette Salgssteder i Distritter,
som hidtil har været sri sor denne
Plage. Talsmcendene sor Bestyttel
sen as de indssdte og nogle as disses
egne, mest sremragende Meend, der ser,
at Dritteriet gsr deres Race sattig og
truer med helt at tilintetgsre den, hat
as al deres Magt ssgt at standse Ud
bredelsen as berusende Dritte. Men
de maa læmpe mod en mcegtia, sjendt
lig Jndslydelse i deres mennestetærlige
Virtsomhed, og de ved godt, at Mao
rierne tan tun vcernes gennein Lode,
der vil satte Straf —- bsje Boder eller
Fcengsel —- sor Salg eller Uddeling as,
Brcendevin til nogen indsødt, det vckre
sig Mand, Kvinder eller Born. Naar
man betcenter de umaadelige Benge
summer, som de indssdte har anvendt
til Drit og de lange Retter as Frass
forstyrrelser og Forbrydelser, samt den
unaturligt store Dsdelighed, som er
snlgt med den overdrevne Nydelse as
Spiritus, tan man itte andet end stil
le sig i deres Rette, som prsver paa at
betcempe Ondet ved at omgeerde de
indssdte med Moralenö eller Lovens
Vern. Lad os en Gang tage Sager
nes Stilling i Øjesnnl Englanderne
hat taget en Del as Landet i Besid
delse ved at tonsistere Territorier, hvor
der har sundet Oprør Sied. Men det
te er tun en ringe Del as de Strei
ninger, som er gaaede over paa ento
pæiste Heender. As hele det udstratte
Land et tun en Trettendedel i de ind
sodtes Besiddelse, og de tan itte stem
vise nogen Betalingssum for det tad
te. Thi langt den stsrste Del as Salggi
pengene er gaaede i Lommen paa
BrandevinsiRingem vg dersom Op
tsbet as Jord sottsættes, og der ttte
seeties nogen hindring for Dritteriet,
vil Maorierne svinde tnd til en ganste
lille Rest, som maa tigge sig sit Unber
hold til as den Rate, som hat Idelagy
