Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 18, 1902)
»Danskeren,«f et halvsgentlig Nyhedss og Oplys ningzblad for det danfke Folk i Amerika, uvgivet as DANISH LUTIL PUBL. HOUSE Blatt, Nebr «Dustmu« tun-met biet Dinqu sc Lustg. Iris It. Ins-us i De Foreuede Statet cl.50; til lldlaadet 82.00. sladet bekam l Fotstntx Besillliug Betqs link, Ildresfefmadriug oq alt endet augaaende Blum sprechens: DANISH LUTH. PUBL. HOUsE, Blut-. Web-. Behalt-U das-old Zenit-h Ists-ed It the Post Omce st Bist-. Nod-« s second-cla- meidet-. Advektislag Rates made known upon spplicstiom ,,Tauflcten« blivet findt til Snbsiribeater. indtil ndttvb selig Dvsigelie medic-ges af lldglnerne og al Geld et betalt. l cverensftemmelse med De Foreaede Statets Bomon Noar Læfetnc heut-endet sig til Falk, der avetterek iBladet, euren for at kpde hos dem ellek for at Iaa Oplysaingek o.u det avektes whe, bedes de altlv omtale, at de saa Aver Miementet i dem Blut-. Dei vil mkre til Iensidlg Nun-. Fra Aaksmødct. Den fore. hauste cv.-lutl) Kikles Aaksmode iRakinc, Wis. ("Zluttet). Estermiodagsmooet om Mandagen D. I. Juni oil blioe mindet lcenge — og af mange Grunde. Dei bleo en oarm Tag — meo mange buldrende Ord; lige fra Formandspladfen og ned gennern den ftore Fotfamling lnste oet af Kampivet. Dei gjaldt nemlig denne Tag om at komme ,,Danskeren«s Reoaltør til Lins. Men forst var der nogle glatte Sa ger. Komite Nr. 3 tavporterede og fol gende Punkter oedtoges uden at Sin dene tom i Opror: 1) Aarsmødet udtaler fm Tal for de Gover, der gennem Aarets Løl er inbkommen til Ptæfteenkernex lige ledes Tal til Præfteentelomiteen for dens Arbejde, og foreslaar, at Komi teen blioer staaende og arbejder vi dere. «« ··----«·-««« «. 2) Kun saadanne Missioncerer, fom er antagne af Scemfundet og vir ier i Samfundets Tjenefte, maa opr res i Aarsberetningem og de paalæg ges at indfende Rapport om deres Ar bejde til Sekretæren. Z) Aarsmodet udtaler sin Tal til Vennerne af Botnehjemmene for den Gaomildhed, de har vist i bei svundne Aar, og Inster, at den maa oedoare, faa muligt Reiten af Gaslden Paa Bornehjemmet i Ell Horn lan blioe betalt i det kommende Aar. 4) De Penge, sont indlommer til Ydremissionen, tilsendeg de forstellige Missioner saa snart som muligt. 5) Aarsmodet beklager og dadler, at nogle af Ptæfterne undlader at indfende Rappott til Samfundeis Se ireteer, og det paalægger Præfterne at indfende Rapport til Sekretæren inden 1ste Marts. J Tilfælde af, at nogen Preesi forsommer dei, maa Bei-kom mende indsende en striftlig Beginnt delfe til Kirkeraadet inden 1fte April. 6) Aarsmødet anmoder Priester og Delegater om at arbejde henimod, at alle konfirmerede Medlemmer ftrais efter Konsirmationen bliver bit-rag ydende. Derefter havde Komiteen foreflaaet, at ,,Dsk.« stulde udlonime 2 Gange i kun 4-sidigt Forstwi Og saa var Varmen der lige med det samme. Dei er af flere Grunde umuligt at give et fyldigt Referat af Forhandlin gen. Men enkelte Blotnster lan ansp res. En Taler ansiede, at Redaktoren stulde berejse de Forenede Stater, op holde sig et helt Aar i Danmark o. s. v. Han glemie gansie at meddele, hvem der saa stulde redigere Bladet imens. - Adflillige ankede i mere eller mindre velvalgieOrd over »Dst.«s Frimodig hed til at sige en Ting rent ub om vore Samfnndö Sager. Een paaftod, at »Foliet«, —- man betænke blot Mandens Evne til at kende »alt Follet« —- var imod «Dst0« . Der blev bog ogsaa protefteret kraf tigt imod denne Satz; Talere fra an dre cgne havde lige det modsatte Jud tryh at »Juki« nemlig var for »Æ«« Es var inwd, at ,,Dsi.« det sidste , gar hat-be optagei saa mange Sam « MMW VI su glimme- vi cui-da mer Vi UIU is Mille alle de artige Person Mdsy ds- icM ft« begae Sidey Under disfe Forhold tunde det ikte ander end have en noget komist Virt ning, da ,,th.«s Red. oplyfte, at han allerede for 15 Manneder fiden haode sogt at dlive ,,Dst.«s Red. tvit; at man sidfte Aar i et Msde, hvor han itte selv var tilstede, haode angrebet heim, fordi ban optog for lidt Sarnfundsftof. Ten Gang var Papirsturven for stor, nu for lille. Han tunde ej heller indse, hoorledes man samtidig tunde reife i Danmart on sidde og strive Nyheder i Blair, Nebr. Og for hvis Pengez Der loftede sig ej heller en Rost, da han omtalte sin Ret til at fastdolde den soletlare Forstaaelfe of den fa møse Aarsmsdebefternmelse, der irre vede Svar inden 1fte Sept. 1901 paa de toende Spprgsmaai. Men da Aarsmødet alt tidligere bar-de ftiltien de godtendt Kirleraadets Stillingi denne Sag, var der intet herved at gsrr. Det faar være not med disse An tydninger. Forslaget om ,,Dik.«s Jndfkrcrnt ning faldt — og heldigvis vil ,,th.« der-for fremdeles udgaa med en 8-sidig Onsdags· og en 4-sidig Lordagsud gavr. Efter denne hede Debat tom faa Afiternning om Komiteens sidfte Punkt: Aarsmødet henftiller til Direktio nen for ,,Danish Luth. Publ. Houfe«, at der sier et Redattørflifte ved »Ist « Tet meddeltes, at der itte var Enig bed i Komiteen om dette Punkt, —- og oed Afftemningeni Aarsmødet oiste sig det samme. Af en Forfaniling paa over 100 stemmeberettigede sternte tun 69; nein lig 41 for Forslaget og 28 imod. At ,,Dfl.«s Red. berefter dil mig nere og faftholde sin Resignation, siger sig selb i o i Om Aftenen var der som saedoanlig Moder i alle 3 Kirter, og nceste For middag — Aarsmødets sidfte — hold tes der Ordination i Unions-Arten Ordinerede blev folgende 3 sandi dater: N. P. Sprensen (med Kald fra Luct, Lake Town og Cushing, Wis.); J. Statt fmed Kald fra Stim nington og Weinens-, Wis.) samt Louis Larsen fmed Kald fra Warten, Pa.). Som sædvanlig holdt Viceforrnand Pastor A. L. J. Ssholm Jntinations talen, og Formand Pastor G. B. Chri stiansen Ordinationstalen. k« i i i Til Eftermiddagsrnsdet famme Dag forelaa mange vigtige Sager, men paa Grund af den tnappe Tid sit de som Regel en mangelfuld Behandling. Glcedeligt var det, at Kvinderne, i Ertendelse af, at der allerede i Aar burde gores noget for Utahmissionen, selv tog Jnitiativet til et Mode, hvor de besiuttede at faa rejst en Bevægelse dlandt stoinderne i vort Samfund med det Formaal at stasse 81000 alle rede i Aar til denne Mission. Paa Grundlag af denne Kvindernes Besiutfomhed tog Aarstnpdet da en ny Bestenimelfe, i Fslge hvillen der al lerede i Aar maa begyndes paa denne Missionsgerning, saasnart de peluni cere Forhold i den henfeende er be tryggende. Dette var utvivlsornt Aarsmsdets Glanspunttz vi faar saa da forhaa benlig lidt ny Mission blandt vort store Folt hervorr. Sikkerlig vil ogsaa Guds Velbehag hvile herover fremfor over Rabalder modernes Bestemmelser. Desuden foretoges en Meengde Balg; vi opsummer det hele i Sammenhæng. Til Redaktsr for »Rirtebladet« valgtes Past. J. M. Haufen, Chicago, og til Medeedattsr L. Petersen, Chi cago. Til Redakttr for »B·rnebla det« valgtes Past. L. Johnson, Wan paca, Wis. Direktionen for Danish Luth. Publ. Haufe sit sine afgaaende Med lemmer genvalgte. Komiteen for Ungdomsfagem Past. L. Petersen, Chicago, Jll.; Pa ftot Harald Jensen, Blair, Nebr.; Pastor J. P. Naarup, Oshkosh- Wis.; Past. J. Greisen, Hutchinsom Minn.; Pastor L. Jensen, Rustin, Iowa. Præfteenketomite: Pastor—A. Ras mugsem Coulter, Iowa; Pastor P. P. Thisied, Delmar, Ja.; Pastor J. M Haufen, Chicago, Jll. Historie Komitet Pastor P. S. Vig, Ell-Horn, Ja.; DPast. A. M. An dersen, BiborQ SD ;.Past R. An dersen, Brooklyjh N. Yss .., i hedningemisstons Konnte: Pastor N. Hausen, Cedar Falls; Jen; PastoH harald Jenser Blatt, Neer Missio neer Jens Dtxen, Von-bells, N. D Sindagsstoletetst Komike: Pastor R. P. Simonsw, Kimballtom Ja.; Pastor A. Kitkegaard, Latimer, Ja.; Muß-mer C. Ehristensem Ord, Neids Revisorm Prof. T- X. Hausen« Bleir, Redn; Paftor O. R. Olsen,’ Since-lu, Uebr. Alderdomshjems Komite: Pastor H. Haufen, Kenmare, N. D.; Mr. M. J. Schutz, Vermillion, S. D.; Mr. S. P. Swendsen, Albett Lea, Minn. Denne Tag valgtes tillige den Sko ledirektion, vi sidst omtaltr. Med Affyngelfen af ,,Vor Gud han et faa fast en Botg«, siuttede Ausnu det. Om Aftenen holdtes der Afstedsmø-— der i alle 3 Ritter —- og saa gik det bjemad igen, til Atbejde paa det nye Bessutningsgrundlag. Hvorom der ved Leilighed kan blive Tale. Præsidenj Laubet —t Kobenhavn. Kobenhavn, 25. Maj. Modtagelsen. Henad Kl. 11 var hele det officielle Apparat i Orden paa Toldboden. Man saa samtlige Ministre i Uniform med Undtagelse as Kultusministeren. Kon sejlsprcesidenten bar den russisle St. Anna-Ordens- brede blaa Baand og var liaesom de to militæte Ministre saa stærlt smnttet med Ordensdetora tioner, at de paa dette Felt mcegtigt lunde optage Konkurrenten med de fremmede Diplomater, der selvfolge lig var modt fnldtalligt. Jovrigt saas Tingenes Formænd, Overpræsi dent leenbura. Or. Horting, Uni versitetets Rettor, Prof. Thomsen o. m. a· Kl. 11 steg den sranste Gesandt, Mr. Jusserand i en lille Tampchalup og sejlede ud mod den lille sransle Estadre, der eskorteret as dansle Or logsskibe, stnrede ind vaa Jndrerhe den under almindelig Kanonade. Ovre fra den fransle Etibe lod Mar seillaisens Toner dcemdet ind mod Toldboden. Et Øjedlit ester lod Fanemarschen sra det paa Toldboden ovstillede Gat dekompagni, medens Rongem Kron prinsen samt Prinserne Valdemar, Hans og Harald torte op foran Kon geteltet. Strats ester tom de tonge lige Herslaber atter til Syne blandt Honoratiores, hvis mangeartedq gold gjorde det festligste Jndtryt mellem de Selretær, der strals opsogte Maxim rninisteren, sont derefter ilsornt net tnede sig Kongen og forte en kort Sam tale med hacn. De Tilstedeværende stat Hovederne sammen: var; Priest denten bleven sog? Eller var der op staaet en divlomatisk Forvitling2 Not er det, man sendte Jlbud ester Kongechalupvem og Kongen, sorn aa benbart sorst havde hast til Hensigt at modtage Prcesidenten ved Landgangs trat-den« steg tilligemed de tongelige Prinser og Marineministeren om Bord i Chaluppen og styrede over til det sranste Stib, medens Kanonerne tord nede og Matroserne paa Logistibene raabte Hurra. Paa »Cassini« modtog Prcesident Loubet Kongen ved Falderebstrappen, hilste harn hjerteligt og vrassenterede harn sor Minister Delcasse og de soe nemste blandt Folget. Et Par Mi nutter ester steg Præsidenten og Kon gen i Chaluppen og sejlede under sor nyede Hurraer sra de dansle og fran ske Stibe og under en voldsom Kanon torden over til Toldboden. Pack Trappens nederste Trin bod Kongen galant sin Gast Armen, og He. Loubet, der var isort en velslan tet Oversrakle over sin sorte Kjole dragt, som tun var smyktet med Ele santordenens brede blaa Baand, steg med blottet Hoved ov til de ventende Honoratiores, hoorester en vidtloftig Prcesentation sandt Sted. Forst presenteredeö Konsejlsprcesidenten og de andre Mi nistre samt d’Hrr. Trier og Maßen; den sidste buklede uasbrudt saa dybt, jat man stnlde tro, han havde den aller Istorste Respekt sor den republitanske Regeringösorm. Beundringsvcerdigt var det at se den Livlighed, hvormed den lille 64 aarige Prcesident sorstod at sonder sere hvee isten han havde nogle ven lige Bemoerininger til alle og talte navnlig med stor hiertelighed med Hr. Trier. Den gamle Hattunager Petitga5,’ sont tilligemed to andre Franskmænd, der hat doet et Par Mennestealdre i Kobenhavn, blev proesenteret for Proz sidenten, syntes noeppe at ville give slip paa ham igen. Eftek«at ogsaa Diplomaterne havde saaet hver deres Haandtryk og dereö bon met, as den stadtgt lige elstvcerdigt smilende Preesident, git denne ved Kongens Side over mod DER-Kom pagniet, medens Musiklen spillede gronne Palmer, der garnerde den» med todt betrutne Landgangstrappr. . Man ventede nu hvert Ojeblih at3 Prccsidenten stulde gaa sra YBordeY men da den lille Dampchalup lom til-T broderede og ordensvrydede Uniformers dage, medsorte den lun Gesandtenz Marseillaisen. Med blattet Hooed oagserede Præsidenten langt Franten ag steg derpaa tilligemed Kangen ind i Gnldbtyllupstarethen. Saa git det gennem de ventende Menneftemasser, paa boilte Preesiden tens oindende Smil gjorde det aller bedfte Jndtryt op til Amalienbarg, khvar Kongeflaget dajede paa Residenz Tpalaset og Tritoloren paa Kristian den Snvendes Palas. Kl. 12.45 serveredes i Riddersalen den tolide Frotast Jndbudne til at deltage i Frolasten Var faruden Præsidenten tillige hans Son, Hi. Paul Loubet, en ung Mand paa ca. 23 Aar. Fremdeles Prcesidew tens Adjutant, Oberst Silvestre ag bans vorige Folge. Desuden faas samtlige Miniftre, som var til Stede paa Toldbaden, den svensl-narste Mi nister, Pech-Fräs, den russiste, ame ritanlle, franste, tyste, oftrig-nngarste, engelsle og italienste Minister-. Af bjemlige Natabiliteter bemærtedes Ju stitiarius Koch, Viceadmiral Meldabl, Bittop Nordam, Aammerberre C. Rathe, Politidirettor Peterfen, Che ferne for de Stibe, fam havde parade ret paa Rinden, Kongens Liolcege og flere. Sirats efter Antamlten til Amali enbora hadde Kongen fulgt Præsidem ten til hans Verrelse, hvor han var fammen med harn en bald Snes Mi nutter. Saa torte Zangen tilbage til Residentspalceet, medens Præsidenten ajarde Tailette. Et Knatters Tid se nere ait Konan over Kolonaden til Firiitian den Snoendes Pala-, lod sig melde has Praesidenten og fulgte denne ind i Gabelinsgemattet, book de ov riae fal. Personer var famlede. Umid delbart derefter git man til Bards, idet Prcesidenten forte Kranprinsesfen, Konan Prinfesse Marie, Kronprin fen Printeåse Tbyra, Prins Valdemar Greainde Bille-Brabe, Prins Hans FruJusferand og Prins Harald Fit. Oxbalm. Ved Bokdet havde Prcesidenten Kranprinsessen paa sin hojre Haand, Kongen paa sin venstre; ved Siden af Kongen fad Prinsesfe Marie. Opdcetningen var yderft smagfuld, oa Bardet bugnede under det tgl. Stat tarnmers aller lastbarefte Parcellæn samt Guld- og Solvservice. Den stan nefte Pryd var dag den Vrimmel af Raser, sam fyldte Opfatserne. Undet Tasiet musicerede Livgar dens Musitlarps, der havde intaneret Riberhusmarlchem da man git til Bart-T -—--- «-—-« Ved Champagnen reiste Kangen fig og holdt paa Franst folgende Tale til Præsidentem He. Preesidentt Jdet jeg er over ordentlig glad ded, at De bar villet betete mig ag mit Land med Deres elstværdige Belog, ligger det mig paa Hierte at bringe Dem min varmeste Tat detfat, ag idet jeg dybt bellaget, at Deres Ophald blandt as bliver af saa ringe Varighed, dritter jeg paa He. Præsidentens Sundhed og paa Held ag Lytte far hans stonne Fer dreland, for hvillet ban overalt er den forfte ag verdigste Reprcesentant." Efter Talen spillede Musiten Mar seillaisen. Pmsident Loubet tag derpaa Ordet ag udtalte folgende: »Jntet bar tunnet viere mig behage ligere end paa Hjemvejen fra et Land, sont med saa god Grund er as terri, at hilse paa den højt agtede Hersier over en Nation, for hvilten Frantrig tun neerer Agtelse ag Sympathi. J dyb Tatnemlighed for den Modtagelte, jeg har faaet, haeder jeg mit Glas til Ære for Hans Majeftæt Kotigen ag bele den tangelige Familie, og jeg dritter paa Held ag Lylte for det brave dantte Folt.« Eiter Talens Slutning spillede Musiten den danste Nationalfang. Eiter Taflet begav Selstabet sig til Stilderigemaltet, hvor Kasien india ges — uden Kognac ag Cigarer. Derpaa fulgte Kotigen atter Prie sidenten til hans Beerelser, git Paany tilbage til Residenspalaeet og indfandt fig et Koarter senere igen has Priest denten for at invitere denne til en Ko retut gennem Byen. Turen git gennem Stroget til det nyl Raadhuö, hvorfra man drejede am adl Jernbanetcernet, farbi Abarre- agi Ørstedsparterne og ned til Peblinge-t og Sartedamssoen Laus de smutte Soer git Turen videre til Dstbanei gaarden og Frihavnen og derpaa ad Langelinie til Taldboden. DennesKoretur, der gav Praesidens ten Lejnghed til at se Hovedstadeusl fmntteste Partier, tam ganste bag paa alle; den var fuldtammen impravisei ret. Paa Taldbaden stod Titusinder af Mennetter og ventede t TimevM Æresvagten sit first t sidste Øjeblit at vide, at den tunde ,,teeede at« t en Ti me, og hele det fornemme Selttab, fom havde givet Mode for at tage Aftted, maatte dele Skæbne med almindelige Dpdelige. Afrejsen fotegik Kl. 4, og til Siebe var omttent de samme Personer som ved Wohla gelfen. Kongen fulgte Prcesidenten ned ad Trappen, paa hvis nederste Ttin Ok. Loubet venslabeligt gkeb sin gamle, riddetlige Vætt, som han syn tes at vckre kommen til at holde en Del af, ved Frallekraven for ligesom at drage ham med ned i Chaluppen. Kon gen gjorde sig ikie kostbat, men fulgie med over til Præsidentens Slib, book han paany tog en hjetielig Afsted med sin Gest. Til Minde om Bespget stantede Kotigen sit Fotogtasi til Of sicersmessem Stralö eftet at Kotigen var gaaet fra Vorde, dampede den lille franste Estadte Nord paa, under Kanonsalut og Hurrataab, medens Mangden paa Langelinie viftede med Lommetstllæ verne. Der var blandt Publikum tun een Mening om, at den forste fransle Præsident, som hat bespgt Kobenhavm hat efterladt sig dei fmukleste Minbe her. Eurovæemcs Fotbrydelsc mod cn indfødt Befoltning. Af Gratian Gran. Uden Lvetdtivelse tot man sige, at Ny Zeelands indfødte Befoltning bee ter Forttinsret fremfot alle fatvede Racer paa Jotden. J legemlig Kraft og lldvitling lbaade hos Mænd og Kvinder), i Ansigtstraettenes tiltalen de Praeg, faavelfom i sjcelelige Evner og Anlckg overgaat de endogfaa Nord ametitas Rødhudet og staat højt ovet de Romadestammet, som fætdes i de halvt ttopiste Strøg af Australienå Fastland Aldeles ulige i Sprog, Sarden Legemsbygning, Farve og aandelig Anlag, et der ingen Grund til at tro, at Ny Zeelands Maoti og Auftraliens Neget høret til den samme Familie. Alle Undetspgelfet om Maorietnes Lptindelse føter til det Resultat, at den Befoltning, som Cool og de andre Opdagete i sin Tid fandt paa Øen, var Efterlonnnete af et Folt, det et totnrnet langvejs fta — hvot langvejs fta staat hen sorn et ulsst Spøtgs maal. Jngen Historiter hat tunnet pege daa det Sted af Kloden, hvot de tes Stammefædte havde hjemme, og Maorierne hat selv ingen Oplysninger lunnet yde. De hat et Sagn om, at deres optindelige Hjemland hat været et Sied, som hed Hawaili. men om dettes Beliggenhed ved de intet, og hele Spstgsmaalet et hyllet i Tvivl ogz Matte. Med nogenlunde Siltethed vides tun, at de maa have tejst Tu sindet af Mile (engelsle) over Stille havet, for de naaede detes Hvilested tretten Hundrede Mil fta Auftraliens Fastland. At denne Reise maa være fotegaaet i ostlig Retning fttnes indile somi, da vi to Tusind Mil længeteT borte paa Hawaii-Ame findet en Be foltning, det i th Grad lignet Mao tietne· Farven et ens, og Lighedenj ;fttækter sig til Sproget og alle vctsenH -lige Karattetmcerlet. Ovetbevisnin gen hetom paatvinget sig den reisen de saa stcettt, at han, dersom ilte Ha wajis Natur var saa afgjott ttopisl, lunde mene, at han endnu fcetdedes mellern Maorietne. Naat det sindes en saadan Lighed mellem Hawajis og Ny Zcelands Be folkning, et det mærleligt not, at der midt imellem dem sindes en helt anden Mennesietype, nemlig paa Sainoa Øetnr. De indfødte her hat ilte ncet faa mørt Fatve; detes Hud et metal glinsende sotn Bronze. De hat mil dere Siedet end de indfsdte baade paa Ny Zeeland og Hawajix de hat mete natutlig Ynde i detes Opttceden og et itte ncet saa lade i detes daglige Va net. J aandelige Anlceg staat de itte tilbage for Hawajianetne ellet Ny See lændetne, men de hat ikle levet under saa gode Udvitlingslaat som disse. Men jeg henviset tun til dem het fot at paapege, at det mellem de vidt fta hinanden fjetnede Foll af stot indbyt des Lighed sindes en helt anden Stam me, en Kendsgetning, som gst det endnu vansleligete at komme til Bunds i Spsrgsmaalet om Oprindelsen af den Befoltning, det bebot de mang foldige Øer i Stillehavet. Saa meget et visi, at Maorien et en glimtende Type af den fatvede Menneftehed Dette Jndttyt gjotde han ogsaa paa dem, der saa ham for ste Gang. J Cools Dage og mange Slægiled deteftet var han bild, tri getst og ftoltx der fstted hyppige og haatdnaltede samt-e indenfot Stam metne.· Disse Stammefejdet vatede til langt ind i det nittende Aathuni dtede og endte med Te Ranpetahas ftygtelige Stagtetiet nogle Aat eftet, at den engelste Kolonifation for Alvot vat beghndt. Den kristne Mission paa Øetne grundedes i 1814. Den Gang og len ge ester levede Missionirrerne med Li vet i Heendernr. Men det lnttedes dem jlidt eftek tidt at faa Bugt med di »w issdtes oilde og trigersie Sind. «s.-tam mesejderne blev mindre wwng Dg Mennestecederiet horte lidt ester lidt op. Ja, nogle as de sollte MERMIT jter sit Distrittet Bay of Jst-laws tll Ot tage mod Kristendommen Men der var en Modvirtning, som hinthde idisse modige Mcend i deres Gerning smellem de indsødte, hvem de slnlde føre Jsra Asguderne til den enene sande lGud, og som ved de Kristnes Forml Llede stnlde bringes ind under de nye iLivstaan som Omvendelsen trcevede. Denne Kendsgerning maa nævnes, isordi den er Udgangspunttet sor den sitre Demoralisationsproces, der sra jnu as sotegit med de indsødte, og som smed alle sine sorgelige Folget Vebvatkt Wden Dag i Dag. » Ulytteligvis sit Ny Zeeland i Be Ignndelsen as det nittende Aarhundre ide Tiltrcetning sor Edropceerne som et sortrinligt Hvalsangersted Paa for slellige Steder as Kysten oprettedes der Hvalsangststationer, og de viatiasteaf Jdisse laa netop i de Eane, book Mis Isionærerne virtede. ! Hyppigt tunde her samlet en inm tyve Hvalsangerstibe, og sra diise nd git den Fordærvelse, der nedlsrod Mao risoltets Kraft. Brcendeoinen iocn i Folge med de hoide Mand. Vormun te Sømcend — i Reglen samoittig hedsløse Mennester —- soaie Tilhold mellem de indsødte, tog sia Husiruer iblandt dem og medsørte alle den Ewi ;de Rates Laster, men innen as dens iDnden Trods alle Missionasrernes IAnstrengelser sor at hindre det, areb iDtutlenstaben om sig blandt de ind sfodte Naar det sørste Stridt er ajort, Ifølger de andre hurtiat ester, da fra de Jberusede Drittes gistige Milde nd sprana Nn-Zeelændernes Temoralisa tion paa alle andre Omraader. Det er nnyttigt i Entelihederne at folge Udvitlingen sra hin sorste Veroring med Evropceerne til vorc Dage. Her stal blot siges, at Drultenstabens Last var utendt mellein de indfodte sor Ev Jrooaeernes Korn-ne, og at den er den sarligste oa sørgeligste Udslejelse af eoropcrist Cidilisation. Jeg ansører itte dette paa Grundlag as andre Be retninger, men jeg ved det as Selvsvn. Jtte een, men mange Gange l)«.: jeg acnnemrejst Nn Zeetand paa Krde og tvets, i Nord og Syd. Baade i ossent ligt Hverv og paa anden Maadc er jeg kommen i Berering med hver ene ste indsødt Stamme i dette herlige Land, hvis Stønhed sylder Sindet med Beundring. Her, hoor Naturen er en vidunderlig Aabenbarelse as Guds Stabertrast og Kerlighed, har mit Hierte maattet ssrge over den Neb vaerdigelse, hoori en vel udruftet Race er nedsunten gennem Druttenstabens Lnst. Stsnt alle stiftende Regeringer gennem det soundne Aathundrede har været styldig i denne Henseende, mener jeg dog, at Ansvaret salder aller tun gest paa den nuvcerende. J Siedet sor helt at sorbyde Salget as berufende Dritte til de indsodte, oprettes der Salgssteder i Egne, hvor den sarvede Befoltning er talrigere end den hvi de, og der er sor Tiden Planet oppe om at oprette Salgssteder i Distritter, som hidtil har været sri sor denne Plage. Talsmcendene sor Bestyttel sen as de indssdte og nogle as disses egne, mest sremragende Meend, der ser, at Dritteriet gsr deres Race sattig og truer med helt at tilintetgsre den, hat as al deres Magt ssgt at standse Ud bredelsen as berusende Dritte. Men de maa læmpe mod en mcegtia, sjendt lig Jndslydelse i deres mennestetærlige Virtsomhed, og de ved godt, at Mao rierne tan tun vcernes gennein Lode, der vil satte Straf —- bsje Boder eller Fcengsel —- sor Salg eller Uddeling as, Brcendevin til nogen indsødt, det vckre sig Mand, Kvinder eller Born. Naar man betcenter de umaadelige Benge summer, som de indssdte har anvendt til Drit og de lange Retter as Frass forstyrrelser og Forbrydelser, samt den unaturligt store Dsdelighed, som er snlgt med den overdrevne Nydelse as Spiritus, tan man itte andet end stil le sig i deres Rette, som prsver paa at betcempe Ondet ved at omgeerde de indssdte med Moralenö eller Lovens Vern. Lad os en Gang tage Sager nes Stilling i Øjesnnl Englanderne hat taget en Del as Landet i Besid delse ved at tonsistere Territorier, hvor der har sundet Oprør Sied. Men det te er tun en ringe Del as de Strei ninger, som er gaaede over paa ento pæiste Heender. As hele det udstratte Land et tun en Trettendedel i de ind sodtes Besiddelse, og de tan itte stem vise nogen Betalingssum for det tad te. Thi langt den stsrste Del as Salggi pengene er gaaede i Lommen paa BrandevinsiRingem vg dersom Op tsbet as Jord sottsættes, og der ttte seeties nogen hindring for Dritteriet, vil Maorierne svinde tnd til en ganste lille Rest, som maa tigge sig sit Unber hold til as den Rate, som hat Idelagy