H
Pastor Giermund Himme.
s. Oktober 1848 —9..Juni1902.
Om den forleden afdøde Pastor
Giermund Hoyme, der paa 12te Aar
har vceret Forinand for den sorenede
norsle Kitte, strives i «Amerita«
bl. a.:
Hoyme’s norste Navn var Høime.
Han dar fodt paa Hoime i vestre Ili
dre, Balders, Norge, den 8de Oktober
1848. Tre Aar gammel tom han med
sine Forældre til Amerika, og han sit
sra forst as doje sm Part as Midnig
gerlioets trange og tunge staat. Fa
deren var syg, og Slægtninge maatte
hjcelpe Familien. De sire forste Aar
tilbragte de saaledeii oed Port Wash
ington, nord for Milwautee, Wis. De
drog saa destover Wisconsin og ind i
Jowa, pp til Toton of Springsield,
noer Decorah. De ejede da tut-. en
Emigrantvogn med et Par Otser for
og en eneste Ko. Faderen laa under
hele Rejfen syg i en Seng oppe i Vog
nen. Den 800 Mil lange Reife va
rede i tre Uger og var yderst besocerlig.
De bleo oversaldne af mange heftige
Regnstortne, og Vejene var i en strikt
telig Tilstand. Den syvaarige Gjer
mund maatte den hele Vej traste bar
fodet og drioe eller lede deres Ko.
Antomne til Maalet sit de Husly
hos en anden Familie, hvor Faderen
forblev svg og dpde efter et Aars Tid.
Siden sit Gjerinund med sin Moder
tomme i hans celdre Broders Has.
De leoede i hin Tid mest af Bret, som
de pluttede i Stovene, og as det lille,
de tunde faa for Smar, sont tunde
spareå as deres eneste Ko. Da Mode
ren noget senere blev gist igen, vilde
den unge Hoyme ud og prøoe at hjælpe
sig selo. Og det har han da siden
gjort. Han arbejdede nu gennem
Barndommen og Ungdommen hos
Farmerne i Omegnen. Hans sorste
Aarsløn var 810.00. Saadanne var
hans ydre staat.
Honme havde saaledes gode Eoner
og drioende Trang til at lrere og starrt
Læselyst. Men det var itte saa let
at faa lcert noget i de Dage, iscer for
en fattig ArbejdstarL Men han sit
laant nogle Bogen og lian læste i alle
de Fristunder, han tunde faa. Han
naaede ogsaa til at gaa 12 Vintre paa
engelsle Stoler.
Religiøst blev han fra 8 til 9 Aars
alderen stcertt paavittet af P. As
bjornsen, en Battelsespræditant i Au-»
guftana-Synoden, og senere især un
der Konsirmationen og Forberedelsen
til den af Pastor O. Estrem, da as
ncevnte Synode, senere i den norste
Stint-de
Fra 1869 studerede Hoyme to Aar
oed Auguftana-Synodens nne Stole
i Marshall, Wis» et Aar ved Wis
consin Statsuniversitet og dervaa
egentlig Teologi et Aar under Pros.
A. Weenaas oed det nne Augsburg
Seminar, Minneapolis, Minn.
Under Opholdet oed Wisconsin
Statsunioeriitet havde han blandt
andre Professor Rasnins B. Ander
son til Lærer. Tit denne striver
Hoyme i Breo af B. Jan. 1900 blandt
andet:
,,Deres friste Strioemaade liter
jeg, Deres politiste Holdning er jeg
enig i, og Der-es aabne Kamp mod den
stiddenscerdige moderne Litteratur be
undrer jeg.
Modtag min hjertelige Tat for den
Venlighed og den Hjcelp De i sin Tid
ydede mig som fattig og sorstrcenit
Student. De og Hr. J. A. Johnson
vil altid have en stor Plads i mit lille
tatneminelige Hierin Med de bedfte
Nytaarssnster sor Dem og »Amerita«
forblioer jeg med megen Agtelfe arb.
Deres
G. Hoyme.«
Professor R. B. Anderson gioer
for hin Tid Hoyme folgende Diones
byrd:
»Blandt alle mine norfte Elever i
min henved 20-aarige Virtsomhed
som Later, maa jeg ubetinget anse
Hoyme sont No. 1. Han ejede store
Eimer-, en magelss Flid, glimrende
Jndiciuin og en hojst elskvcerdig Ka
ratter. Hans Fremtrceden var beste
den og hensynsfuld.«
Opholdet oed Statsuniversltetet
danner et Lyspuntt i honmes Stole
liv, idet han der ogsaa otonomift nsd
Stotte as de ncevnte Mand. Men for
Resten var han under Stoletiden ben
vist til at hjcelpe sig selv, og det var
not ofte trangt not. Selv fortceller
han: »De Penge, sont jeg ved haardt
Arbejde tunde tjene i Sommerferien,
strat itte til for hele det næste Stole
aar. Det handle mig oftere, at jeg
itte ejede til Porto for Brev til min
gamle Moder. Min Dragt bar ofte
altsor tydeligt til Stue, i hvor daar
lig en Forfatning min Pengepung be
fandt sig. J Siedet for at tunne sor
stasfe mig en hsjst nsdvendig nn
Dragt, maatte jeg lade mig nsje med
at undertaste den gamle luvslidte,
«traadbare, en grundig Borstnlng.«
Man forstaar, at Hoyme versentlig
I—
Ivar en »felf-n1ade« Mand, en af disse,
lhvis Fremgang siyldes drivende Na
turgaver, der trcenger sig frecn trods
trange og tunge Kaar og netop ved
disse faar sin bedfte Udvitling. Hvad
havde oel Hoyme med alle sine Gavet
blevet, og hoad havde han kommet til
at udrette i Verden, selv om han haode
faaet den mest glimrende Stola-an
nelfe, dersom der itte havde vaeret lagt
Grundvold i hami en god Livets
Stole eller ved lrifielig Opdragelfe og
Udoitling under trange Kaar, Mod
aang og Arbeitse? — Atter et Sism
pel paa, at Velstand og Stoledan
nelie slet ilte er Hovedsagen for de
unge
: Sommeren 1878 bleo Homne Prckft
«i Duluth, Minn» 1874 i Menomonee,
»Wie-» ogfra1876 har han veret
Præst i Eau Claire, Wis. Der orig
gede han sig et smult Hieni.
Siden 1874 var Hoyme gift med
Mts. Otelia Olsen af Duluth, Minn»
og bar levet et lykteligt Familieliv.
Ved Siden af scn Præftegerning har
Hoyme vætet Konferentsens Missions
lasseter (1879——81), Konferentsens
Setretcer (1881——86), Konserenisens
Formand l1886—90) og fra 1890 op
til sin Død Den Forenede Kittes For
mand.
Af trytte Sager med Hoymes Navn
tan fcerlig nævnes Sangbogen »Har
pen« og en Traktat om Saloonen.
Hoyme udmcerlede sig ifcer som Or
ganisator, Leder og offentlig Taler.
Han var en Parlamentatiter af forste
Rang og besad en sjælden Evne til at
gøre det indditlede tlart og at faa For
retningerne til at gaa glat.
Som offentlig Taler ftod Formand
Hoyme heit. Han befad i starrt Grad
hin magnetifte Gave, der infpirerer
Forfamlingen og holder den i spcendt
Opmærtsonihed Hans Sprog var
tlart, folletigt, fyndigt og ttæssendr.
Hans Taler blev frembaarne paa en
fmut og dcerdig Maade, var retoriste,
malende, fcengslende, særlig stille til at
virke paaFølelseog Stemning. Grund
tonen i hans religisfc Taler var ifæk
fra sprft af vættende Alvor, der eitel
haanden og tiltagende overstraaledes
af evangelisl Belysning: Alt er fert
digt, lommer til Brnllup! eller: Om
vendelse og Frelfe og Arbejdet i Kir
ten maa vcere virtet af Gud alene og
af blot Naade og alene ded Naadens
Midler i hans Ritte. — Som Lejlig
bedgtaler var Formand Hoyme for
tmsselig. Han tunde med stort Held
slaa an iscer den norsi-foltelige Tone.
Hoyme var ægte norst i Sind og
elstede alt, som er ægte norft, forwa
oidt det ogsaa er mennesteligt cedelt,
rent og opleftendr. Han elslede højt
oort Folts Saga, Svtog, Poesi og
Sang. Kristeligt, luthetst og norst
folleligt smeltede hos ham fammen i
»Lutl)ers, Landstads og Lindemans
»Aand. Salmer og Toner som »Kä
;len den er et gammelt Hug« ejede hans
ivatmette Kerlighed Begavet sotn
Taler og poetist lunde han give sin
norer Følelse et Udtryt, fom i høj
Grad tiltalte og greb notfle Hinter.
Tet foltelige var dog for Hoyme, ven
end et digtigt Middel, dog tun ei ndre
Middel til at vinde Foltet for og faa
draget det ind i Krifti Kirke og der
oed Naadens Midler ind i Kristi Sam
fund.
Katakombctne.
Man stal udenfor Rom, helt ud i
Campagnien for at se de interessante
fte Katatomben 312 for Kristug an
lagte Ecnsor Appius Claudius Caicus
en mcegtig Militærgade ud i Campag
nien, og Laldte den Via Appia. J Ti
oernes Lob bleo den en Gravgade, og
talrige Mindesmærker og antite Grav
masler blev reift her. Det storste og
anseligste af digfe er rejft over Caeci
lia Mettella, Metellus Critius’ Dat
ter og Triumfator Crassus’ Gemal
inde. Historien melder intet andet om
hende, end at nun fødte sin Mand tal
rige Sonnen dette maa formodentlig
ocere not til, at der er rejst hende et
Gravmckle, som næft efter Hadrians
er det stsrste i Rom og Omegn. Jkke
langt herfra er Jndgangen til de hel
lige Callistus-Katakomber, de merk
værdigste af de gaminel-tristelige Grav
steder, som i Hundreder af Kilometer
omgiver Rom. Gennem en lille for
falden Jndgang ved Basilita S. Lifto
og Caecilia gaar man gennem en Ha
oe hen til Nedgangen til Katakomberi
ne. J Entree betaler man en Lire og
faar fom Billet et lille Votslys, med
dette og en Munk som Forer stiger
man ad en uendelig lang Ttappe ned
i Dybet. Her krydser Tusinder af
lange, fvale undetjordiste Gange hin
anden, det gcelder om at folge Trop,
thc forvilder man sig forst i dette Vir
var, er der tun liden Sandfynlighed
for at flippe ud igen, eftersom Van
dringen kunde vedblive i det uendelige.
J de smalle Gange kan man saa indu
lig let komme ud af Kurs, naar de
smaa siakkende Lns forspinder ved en
Omdrejning, og faa merkt, dcempet og
stille er her, at selv Lyden forsvinder.
,Her i visse Katatomber figes at vcere
Bz Million Grave. Overalt i Gan
aene er Gravene, i den bløde Tufften et
"de indhuggeve, og Munten fortlarer,
«at naar et Lig bliver lagt her ind i det
slille aflange Rum, som netop omflut
ter Legeinet, og det saa bliver hernie
tist Iuttet ved Tilmuring, da behøver
der tun tort Tid til for at forvandle
.det til en Mumie. Naar Ligene saa
Ihar ligget her en vis Tid i Gravene,
bliver de udtagne og hensatte i Grav
tældere, og i disse er det, at Munlene
ret gemvtlig vmgaas og hilfer paa de
res — »Brødre«, som de talderMumi
erne for. — Adftillige Paver ligger
begravede i Katntomberne, her blandt
disfe fandt i Aaret 258 Sixtus 2.
IMartyrdoden Her findes mange
JGravinceler over Biitopper og Kardi
Ynalery adstillige smutte Frester og Re
Jliefer saa det fes heraf, at Katatom
berne ogsaa har vceret Hvilesteder for
de fornemme. Her er ogfaa den hellige
Caecilies Grav. Hun levede i det
3vie Aarhundrede efter Kriftus og var
ien Datter af en fornem Romer. Da
hun blev Kriften forfulgtes hun, blev
fanget og dømt til Baalet. Eiter Le-»
genden var hendes Tro og Hellighedz
saa stor, at hun itle tunde brændeJ
tssont hun to Gange blev tastet paa det
brændende Baal. Saa flhgtede hun,
fom saa man-ge triftne Marthrer, ud
af Rom til Katakomberne, men her
blev hun indhentet og drcebt af et
Klingehug over Halsen. Paa det
Sted i Katatomberne, hvor hun faldt,
blev hun begraven, vg nu er der i den
nhere Tid iat et Gravmcrle over hende,
fom foreftiller hende, saaledes som hun
blev fanden, hndefulvi henflængt med
den smulte Prosil halv sijult ved Ho
vedets forvredne Stilling —- Gennem
de lange fugtige Gange vandrer man
fra Gravtammer til Gravtammer,
tommer ind i fmaa Kapeller, hvor Al
tre er rejst, og hvor de Kristne i for
dums Tider tyede hen og holdt deres
Gudstjeneste, her er Døbe- og Sakra
menttaveller. Til at beghnde med var
Katatomberne udelulkende de Kriftnes
Gravsted, og lige indtil det Zdie Aar
hundrede blev Nedgangene holdt hem
melige. Men saa under de ftore Kri
ftenforfølgelfer tyede Marthrerne her
ned, og uendelig mange fandt Døden
her, dels ved at forvilde sig i Laby
rinterne og dels ved, at deres Til
flugtsfted blev opdaget, faa Nedgangen
belejredes, og de fandt Hungersdoden
ber. Over Hundredetusinde Kristne
ital have fundet Doden i Katatomber
zne. — Entle og simple er disse Grav
!fteder, som oftest er Graven tun et Hul
ii Stenen og disse ligger i 6——7 Eta
ger over hinanden. Enlelte har Mar-l
mor vg Terrakottatavler, som lukkerl
for Sartofagen, og fra den triftne Tid
-er Billederne her naturligvis bibelste,’
i Reglen i raa og uston Form. Deri
mod er der fra den antite Tid fundet
herlige Kunststatte hernede. —- Bi
spurgte Munten, om han tendte Gan
gene hernede, og om han havde vovet
sig langt ind i dem. Han svarede, at
han havde sit Liv for tcert til at eis
verimentere meget hetmed, —- dog hav
de han vceret adftillige Kilometer om
tring, men aldrig uden en Ariadne
traad. — Dejligt var det atter at kom
me ov til Dagen og Sollniet. J den
gamle Klosterhave vandrede jeg lidt
omtring, sit frnukle Blomster til Stænk
af min For-er, og mens Solen sank
bag Vierge, betroede han mig, at det
var itte altid faa let i forfte Rælte at
være Mant, og i anden Menneske. Jeg
lo oq svurgte, om han itte en Gang
imellem bhttede Ordene om, ,,Nej,
nei«, fagde han, »Verden vil bedrages,
men vi Dominitanere er vori Løfte
tro«· —- Han stundte sig bort —- hans
Ord var alvorlige, men de brttne, var
me Dine talte højlhdt om, at han hav
de ret —- det var vist itte altid lige let
at være Munk.
RoseBruthensen.
—---...--— ——- -
Ksortcspondancc til »Meiste
ligt Dagblad«.
San Franck«-co, 29. April 1902.
J »Krifteligt Dagbl»ad« for den 11.
April, som jeg i Dag modtog, striver
Paftor Fr· Sfepelern, at Buddhifterne
i Japan som Folge af Fremganaen,
Kriftendommen hat haft der, agter at
ivcerkscette en Propaganda i de Miasm
tifte Lande.
Maa det være tnia tillabt at med
dele, at de alt hat beanndt et faaoant
Arbejde i San Francisco om Aftenen
lpaa en af de mest befætdede Gaben
Her lan man se en buddhistisi Prceft i
Dragt, omgivet af en Mcengde Men
nesier, virke for Buddhismen. Og de
japanesifle Buddhistet har allerede
faaet et elegant Lolale eller Tempel
inbrettet. Hvor mange Østerleendere,
der lever her, ved jeg ej, men der et
mellem 3H0,000 Kinfere Alene
disse bar 8 Afgudstempler, men nu er
det altfaa Japanesetne, der hat op
rejft et Tempel i San Francisco. Og
Idisfe drivet Mission færlig blandt
hvide.
San Francisco et en forfætdelig
By! Mon den hat sin Lige i hele
VetdenZ Der er en 1. Salon for hver
75 Mennestet, og de maa betale 740
Kr. om Aatet i Afgift. — Ovetfyldt
er den med løsagtige Kvinder. Og
der kommet Masser af danske Sp
mænd til denne By med de mange Fri
stelfet. Men Byen hat ingen daan
Ptceft ligesaa lidt som nogen dansk
Sømandsmission. Norges Kitke hat
udfendt en Præst, og den svensie Kitke
bar ogfaa en Præft, som hvet hat sit
forftelliae Lotale at vitte i, men ingen
danft Ptæft er der til at tage sig af de
statkels Sømcend, Tusindet af Mile
fra Fcedtelandet staat de uden at have
noaet Steds hvot de fan gaa hen at
høre Guds Ord paa deres Modus
maal. Maatte Herren fnart bringe
en vatm, lebende Prceså hetud! En
saadan Ptæft kunde tillige faa et stort
Atbejde blandt de bosiddende danste,
hvoraf der i San Francisco findes
mindst 5—6000. Vel kommet der en
grundtvigst Ptæst her en Dag om
Maaneden, og nu hat ogfaa den for
enede danste luthersie Kitle i Amerika
besiuttet at sende en Ptæft, nemlig
Paftot Andreasen, hettil 1 Sondag
om Maaneden, men hvad kan der nd
rettes i faa kott Tid?
Nei, vi maa have en Ptcest, der hvet
Dag hele Aatet tundt kan tage et stel
sende Arbejde op blandt alle vore
Lands-wand saavel Søfolkene fom de
fast bosiddende Dunste.
Vil Sømandsmissionen og den le
vende Menighed i Danmark ikke tage
sig af den Sag? Husi, det er dyn
tøbte Sjæle, det drejer sig om!
Lad mig endnu tilfsje, at hvet
Gang, jeg modtaget »Kristeligt Dag
blad«, er det mig en stot Glcede; thi
det bringet mig Bud fra mit elskede
Danmatk, med alle de kcete Guds
Born derhjerntne. ’
ValdematMattens.
Fra det japanfke .K«ciserl)of.l
En Franstmand, der nnlig er vendt
hjem fra Japan giver folgende Stil
dring af det japanesifte Kejferhof.
Man føler sig i en meertelig Grad til
truiket af det fjerne, hemmeligheds
fulde Hof, der er interessant ikke blot
Ved sin Poesi og sine Traditioner, men
ogsaa ved den moderne Aand, der Dag
paa Tag arbejder sig ind i Landet.
Rejfer Moztsihita eller Mutfuhito
regnes fakntidig fom den mest besiedne
on den klogefte Milado, Historien ken
der. Han havde, ligefotn saa mange
andre efter Reftaurationen af 1868
tnnnet ViftautoritatioMagt, men fore
trat Mildhed for Despotisme og vandt
derved ille blot sit Folts Beundring,
men ogsaa dets Sympati. Af en Ja
paneser at være er han en høj Stil
kelfe, og han gør et scerdeles vaerdigt
»Jndtryk, der itke forhøjes lidt ved den
Generalsuniform han fom Regel
beeren
Paa fine Koreture lommer han som
Regel ilte udenfor de lejferlige Ha
vers Grænser: men ved Parlamentets
Aabning og entelte scerlige militære
eller borgerlige Fester gøres der Und
taaelfer herfra. J Modsætning til
ssne Forfædre tører Mitadoen nu i en
Vogn med Glas-ruder, saa at han sied
se lan fes af Follet. Naar Kejseren
lører forbi er Japaneferne nu itke for
pligtede til fom tidligere at forsvinde
fra Gaden eller vende Ryggen til Vog
nen, hvad der gjaldt fom Bevis paa
den ftørfte Ærbødighed Nu til Dags
bliver man tun mindet om, at Mita
doen lommer ved Politimcendenes
»Mitado, Mitado, vogt dig, vogt dig«.
Da Befoltningen imidlertid endnu itte
er rigtia vant til den nye Tinaenes
Tilftand, ser tnan bypvig ret pitante
Zcener, hvor den hellige Tradition
brndes med de moderne Jdeer. Nogle
Japanesere tage Flugten fom om no
qet flemt var i Hcelene paa dem, andre
Yvende Rvggen til oa kun nogle Frem
flridtsmcknd hilser Miladoen paa me
;re moderne Maade. Denne Kamp
mellem det nne og det gamle havde en
Tag nær kostet Kejseren Livet. Den
leiserlige Vogn lom til en Jernbane
overkørsel ligesom et Ton var i Sigie,
men Banevogteren vovede ikke at lulke
Bommen for Reiserens Bogn og Lo
lomotivfnreren, der vel faa Faren
magtede ilte at ftandse Toget, som
ved et Vidunder undqil Kefferen Fia
ren, idet bans Voan slap over liae før
Toaet brufte henover Overlørfelen.
J sit Hjem arbejder Keileren meaet.
Wusmiimelsorlluindn
Jeq vitt»ndetrlt, tllli emed faldftcenbt III-a san
vlenlnm en Dcl at dene mvle intenildve tnod ord
net-, Udslet, Mode-eng « orflntnin og Falden, man
eliulo euer imcktefuld Manne-de od, Pulver eller
werter-, Anfald CI Var-ne, Tilbalelmäed til at Gre
de,lpbende Smerre R iradenJJionvasrtd MUSan
Kutndelygdvmme,til en Urhlosniendernu mAdres e.
Modu, hvis Ton-e er We, vll cis give elled om et
godt hucnilddek hvls man pm er at forticette der
m -d, kostet det knn tolv Tents om Ugen at dllve iulds
tændi hell-reden Zeq Itnter ttce at lælge ersehen
m- andre Ltdende deronr — dct eralt, hvadxeg e
eerer. dr.: s O
es. s. stimme-h set 251 Mott- Dame-Ins
lHan faar nøje Underretning om, hvad
Eber foregaar i hans Rige og om alle
vigtigere Begivenheder i Udlandet.
Han er for sine Undersaatter let til
gængelig og staat i livlig Forbindelse
saerlig med de Mænd, som han an
vender i forsiellige Missioner i Udlan
det. Derimod er de europæiste Diplo
maters Audienser meget kotte. Kesse
sren taler nemlig tun japanesisk og maa
derfor ved alle mundtlige Forhandlin
get anvende Tolk, hvad der felvfølge
iig i generende Grad bespærliggør Un
«derholbningen.
. Kejserinden, der stammer fra en af
Japans fornemste Familier æres højt
lfor sin Godbed og uudtømmelige Gov
gørenhed. Skønt hun ikke taler noget
fremmed Sprog begeistrer hun enhver
Udlaending ved sit udtrhksfulde Mine
spil, naar man kommer i Berating
med hende. Hun er nu 57 Aar, men
dog viser hun sig sit Navn Havuko,
IForaaret, fuldt ud værdig. Hun ho
ter til de sjceldne Kvinder, der ingen
Hinde celdes og som endnu i Livets Ef- »
teraar ved at bevare Sommerens smi-.
lende Tiltrækning i stn Optraeden.
Hun er en begejftrei Veninde af Sitte
ratur oq er ret i sii Es ved de tre store(l
Fester, hvor hun famler Digternesi
Krebs om sig. Hun digier felv, og hat
indført en Digierkonkurrence, hvok
hun felv stiller Opgaverne. Ved Si
den heraf ftaar hun i Spidfen for alle
nationale Velgørenhedsforanftaltnin
ger, fremfor alle det røde Kors og un
der Krigen med Kan mødte hun ofte
i Lazaretierne og tilsaa de saarede.
Lange Madrasser.
Englanderne har sluttet Fred med
Boerne, og der er nu ikle længer
Grund til at stjule en lille, pudsig Hi
storie, skønt den maaske røber, at vi
vaa dansk Side har krcenlet Nevtrali
teten. Midt under Krigen sik Baro
nesse Dass rup fra allerhøjest engelst
Sted en betydelig Bestilling as sine pa
tenterede Madrasser, men i Bestillin
gen, der var telegrasisl, siod der Inter
leliat nok, at Madrasserne skulde være
9 Alen lange. Baronessen git til rette
Ver-kommende i Kobenhavn og spurg
te, om Englanderne virkelig ønstede
saa lange Madrasser, men rette Bed
tommende sagde: ,,Tal itke om den
Ting, men lever Sagerne ester det te
legraserede Maal.« Baronessen lod
derester forfcerdige for 2000 Kroneri
Kæmpemadrasser, der straks afgit til
de engelsle Lasaretter, hvor de siges at
Ibave vakt en saa levende Forbavselse,
Tat Krigen et Øjeblik standsedes. Nu
ihavde EnglcenDerne set adskillige Fee
nomener i sremmede Lande, men al
drig forhen havde de set 9 Alen lange
Madrasser. Jntendanturen udbad
sig Fortlaringer, og oed en link-ersp
gelse viste det sig, at Fejlen skyldtes det
engelsle Telegrafvæsen. Jkle desmim
dre hat Baronessen faaet sine Penge,
samt Titel af kgl. engelsl Hosleveran
dør as Madrasser, striver »Polit.«
Laster ingcn Spekulantcr.
J alle Forretnings-Brancher sindes
der Spekulanter. Der findes Perso
ner, som vilde lide at sælge Dr. Pe
ter’s »Kurito« Paa Spekulation. Men
Fabrilanten as denne med Rette be
rømte Familiemedicin pnsker ingen
saadanne. Med vist Fremsyn har han
ilte anbragt den paa Martedet som en
Handelsvare for at blive høkret rundt
as Spekulanter og Handlende. Den
saelges direkte til Forbrugerne as spe
cielle Aaenter, ansatte ishder Lokalitet
— Foll, som man kender og stoler
paa, og som har Hierte for sine Med
menneskers Lidelser. Fuldstcendige
Oplysninger om Dr. Peters ,,Kuriko«
og de Sygdomine, for hvilke den er
specielt egnet, kan erholdes ved Hen
dendelse til Dr. Peter Fahr-new 112—
114 So. Hoyne Ave» Chicago, Jll.
Daan Koloni
Dis-»- i Oregon.
Den danske Antoni, Demka ved Eugene,
Oregon, anbefales til faadmme Lands
mænd, sum maatte mifkc at scrftc Bo paa
Stillelmvskysten. Lplysninger om For
ljoldeycs fathris pcm Land givcs med
Vercdvillighcd, naar man henvender sig
til! H. Magens-m
Enge-m- :-: Oregon
Danmarts Kutt.
Stsrrelse 23—-28 Spannen trykt
i fvtstellige Forder, Ufer statt Jem
baner. Byer, Købstcedet es Malta.
samt alle betydeligete Landsbyet, stir
kt Gaarde og Kirker.
Tilsacdes paa en Papitrullc perio
frit for 45 Cts.
Lauten unh. MI. liess-.
Blatt-. Nob.
Drlk Lunding Euebærdrlklr. Im
en 25e Flaite us Luudlus tonmale
rede Enebærsirn lau De tillave 5
Galloner eller 12 Glas af en und,
velimagende og for-leistende rit.
Zudeholderilledetmludste Alloholl
ræpareret If teue, lmporterede
Euebær. Kiøb Lnndlns, deu eueste
ægtr. Tilfalgs has vore Ageuter.
Findes der lagen Agent i Deres
Rai-plag, Inn spørg Deres Gram-y
man ester den eller send 25c direkte
til os. Agenter on les overalt til
at fælge vor toudenferede Euebær
sirup og vore Familie-Medicina.
» Stor Fortjeueste. VoreBetiugelfer
til Agenter iendes frit an Fortun
eude. Lnudin EG» 443-45-47
. Kinzie St» Chlcago, Jll
Msllllll soll-Ich
III-L Hutchinson, Minn. FE
enne danskiamerikimslice ske
D le fur luthersk l"n;»-d»m he
gynder sit furste akiidennske
Aar den 1.()l(t»berl««.)2. En
X grunslig videnskabelig Ed
(1annelse. clrevet i en let-iste
.. likx Aimd, tllhydes unge
Mit-nd og l(rinder. i folgende Depart
111enter:
gollcsistcp link Aar
Academie, iikk A«k.
commercial. e» m m- A«k.
vorm-L t» til tits- Aus-.
Music, t» tit tin- Aus.
msnaal efsinlus lllsksflitlh trc Aar.
akt, tke Aur
pomeseie Seonomv muss-»H
ningktre Aut.
Zion Sewieep et til to Anr.
COIISIS Hals er en firelltages
sten- og )ltirstcns·13)-;.knittg«. Zieij
Fod stor. med Yikrelser til 214 Ele
Veh Allinzx er tidssvitrende —- Elek
trisk Belysnlngz steamlteak god
Ventilatiom Yundvikrh like Bade
vxrrelsctx o. s» v.
Dei er en inkokporcret Skale, mcd
Ret til at give GrinlnkntcrGraderne
B· sc Og 13..«Z.
Dei forstc isarlige Kiitnlozx l) iver
k·;t-r(li;x omkring den lJ. .1m;i. Hul
lctin Nr. l er iulcche sinnlij send
Nin-n »g· Adresse nu.
Fut- nxtsrmere Uplzpini ges hon
nsnclcr man sig til
H. W. Foght, A.M»
Hutchinsom Minn.
Louisville 82 Nashville
Jkrnvankujåkkkssäskskks
Winter
Turist - Billettet
Florida
so Golf
E Kyftem
Skriv eftet Oplysningek til
C. L. Steue.
General Puls-. Ase-Oh
Lonisth Ky
COD
Send Deus Adresse
til
C. L. Stdn-,
Gen-I Possen-st- Ase-t
Louisvsllh sy»
vgl-an oil frit ienbe Dem Dokt,
illustmede Striftet og Primit
oset Land vq Ist-unt . . .
Kranich-, Tennessee, Alabam,
Mississippi og Florida
Pianoer
vg Okglck.
« l Kun qiv mig Anleh
»·7·«11ingtilatgiveO-olys
J- : nsngetangaaendePus
« Her ng Bemlinggmls
"««" kam-. oq man skal fin
- Mai inmva bar bedke
«; «- Bekingeliki mu.byde.
Oplug nam· Te stri
ver tnmd Te onst-Oh
7 Nimm rIlu Inn-L
-C-1tt Mut-glaub
Min I«-«u mäss Music
; C insean
Es Mo Nymilkt Axscnue
« MilIIIe.-1s·s)1s,Mk-sn
Alter-Malerin
)- andre Kanns-atmen ists-II Ostme slvssier
ist-e Zaumqu os Mariae-Beete- o. I. v. Ist-est
Sankt oq Must. Beweis Weste Impskteredeßmet
lkabe coloks) II propsted csavss M
sesillmqet umwqu pas Manian M Alten-immer
sisss H.JSNSSN.
ls North Mein st» com-en Bluts-. Is
Don-T BE Fooksm
Tslc the genas-« oklklnsl
ROOKV MOUNTAIN TIÅ
, Mode only by Mission Mosi
, "-’ eine co-. Muts-ou Wis. sc
,- keeps you well dar ist«
sank cut on each pack-II
Pflu. I com-. Nov
ln bulk Acupt no sub-Oh
Dunst-usw«- tat9. Ass- vouk Gras-ist- -
