,,Danskeren,«
et halvugentlig Nyhedss og Opiys
ningsblad for de«t danske Folk
i Amerika,
upgivet as
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE.
Blan, Nebr.
»Da-Incu« ndkommet hvet cnsvag oq
Lttdag.
Iris pr. sammt 1 Te Fokencde Statct
.1.50; til Udlaadet 82.00.
Iladet betoles t« Mind. Befnllmg Beto
liug, Adassefoksndkmg og alt endet
angaaende Blut-et check-Herrs:
QH LIJTkL 1)l«BL. lsI()l·8E,
, IX
« HH Blau-, Ncbu
Harald Jenseit
the Postostice st Blatt-. Reh-«
sS nmttek
ng Rates made krumm upon
,,Danstcren«
W feudt til Samt-thaten indtil udtrvcs
selig Dpsigelfe modtagcs af L:dgi««ekne og al
Icld et betq1t, i Opereasstemmelse med Te
Hosen-de Statets Postlræ
Rock Lein-ne verwendet ftg til Fett, der
Meutrer Ohms-eh eaten for at tobe hos dem
cset for at san Oplysuingec o.« dct avettes
sehe, bedes de altw omtqte, at de iaa Aver
Menentet idem Mad. Tet vtl væce til
seufwig Nyttr.
Fta Aatsmødet.
Den for. haust ev.-luth. Kirch 6te
Aarsmide i Racine, Wis.
Paa Grund af Reanvejt Fredag
vg Lordag forløb Moder itke viveke
hyggeligt. Navnlig var der uhngge
ligt ude paa Højstolelandet. —- For
pvtigt undlod en stor Del as Gieftetne
at indtage deres Maaltider Dekade, das
man om Løtdagen var nocst til at af
holde Forhandlingsmødet i Staatss
Kirken.
Men nu begyndte der da at tomme
Resultater af Forhandlingerne, idet
de forsiellige Komiteer Bunde mode
«med deres Rapporter. Førft mødte
Komite Nr. 2, der havde faaet alt
Skolefagen vedrørende ovetladt til sig.
Det gjaldt her navnlig Spørgsmaa
let om en »Stoledikektion«.
Det vedtoges at oprette en faadan,
samt at den skal bestaa af Z Pmster
vg 2 Lægmcend.
(ved det senere stedfundne Valg blev
folgende Mcend valgte: Præsterne A.
M. Andersen, J. J. Kildsig, H. C
Schmidt samt Lægmcendene Otto
Hausen, Argo, Nebr» og Oluf Bonho,
Pottawattamie Co» Jowa.)
Des-me Skoledirektion sial fammen
med Fakultetet ordne alt vedrøtende
Undervisningsplanem anfætte Lcerere
; I College-Afdelingen samt i alle Maa
E -·vet have Tilfyn med Stolen-Z Gang
vg Husholdntng.
Hvad den teologiste Afdelina angaar
ian bemerktes, at det befluttedes efter
; Komiteens Jndstilling, at Prcestesko
« ten tun drives med 2 teologifke Leererex
at den ene af dem fkal Vcere engelfk
:Laerer.
Præstestolens Lcererpersonale bliver
nltfaa for det kommende Aar Bretter
» ne P. S. Vig og J. N. Lenker.
Ved Collegeafdelingen anscettes
-Ptofessor C. X. Hausen sorn fast Lee
»te-t med en aarlig Løn af 8700.00.
Hvad Eli Horn Højskole angik be
«strtntes, at dens Drift overlades til
Den nysmevnte Skoledirektton.
« « I II I
En Ievende Forhandling uospandt
Tsig om ABC’er og Læsebøger
»fo: den dansie Borneftolq zweiund
1ingen, som just ikte dates oppe af
« tundskab, gav sorn Resultat, at
trektionen for »Danish Luth. Publ.
·House« i Forening med »Skoletomi
»Am kunde Messe Bestemmelser disse
( Stieg angaaende.
Nas- man endnu nævnet, at der
erdredes ttl ihretdigt Arbejde for
VII We Bitnestoly og at Komiteen
kenne Sag sit Tilladelse til at bli
ckst Haaende, hat man faaet denne Dags
- et.
.;»·«sredag Akten blev der afholdt et
" s It Msde for Bstnestolesagen i
- « « Kisten. Ved denne Lejlighed
s Bester Kr. Anker .scerlig for den
Qs Sag, hvotefter et Par andre havde
M for nogle Bemerkningen Pa
suleu Foredtag, der tet stillede
« i Vimestolefagen frem, over
flief apsttlltge Prcftee fta den
M Nie Samfund holdt
Untin samttdig
Met htde —- ltgeledes s
» etMtde for Ung
seh demse Lejltghed
L. Leb-tim- Muts-et
II estufestete Ohr-Jedw
W Itsde Ost det —
MW Ist-v W
MW
W
was-est seis
te holdtes hver Aften Mode, hvor et
Par Prcester ptceditede.
II II Alt
Sau kom da SIndagen. Den plejee
at vcere Aarsmsdets store Tag, og til
en vis Grad blev den det ogsaa i Aar.
J hvert Fald hat der nldrig været
samlede san mange dansie til Härte
fest i Amerika, fom ved Efterinidda-»
gens ftore Ungdomsmøde ude paa Hei
ftolelandet. !
Bel maatte Folk gaa i Søse og
pjastvaade blev man om Føddetne —1
det havde regnet saa streckt den fore-1
gaaende Tag — men der var famlet»
en Mcengde Mennester alligevel —H
Talangivelsetne variete fra 1200 tili
2000. 4
Der,var viftnok ca. 1500 Maine
fker til Siede, detaf 450 Tät-Mags
stolebøtm
Om Formiddagen holdtes der Hof
messegudstjeneste i Vor Frelsers (Pa
stor Damskov), Emaus (Paftor Vig)
og Jmtnanuels (Pastok Jenseit-Eng
holm) Ritter —- og ved det efter
Scebvane optagne Ossek indsamledes
der i alle 3 Kirket tilsatnmen op imod
EBOOOQ
Sondagssiolebprnene fra alle 3 Me-;
nighedet marcherede ud til Hsjsioleq
landet — noget efter Middag —- vg;
der blev saa talt iil denne 450 tallige
Borneflot af Præsterne L. Pedersen,
Chirong og L.Johnson, Wauvaca.
Saa korn Ungdomsmsdei.
Der var mpdt saa mange baade un
"ge og gamle, ogfaa en stor Del fka
»von dankte Kitte«s Aatsmpde, at
man umulig kunde tummes i Forstw
ilingsteltet —- Mpdet holdtes berfot
delvis udenfor, knen Roligheden blev
rigtignot ogsaa derved fotstyttet.
Ptæstetne L. H. Kjøller, Dwight
Jll» og A. M. Nielfen, Minneapolis,
Minn, talte
Om Aftenen holdtcs der atter Mode
i Kiste-end
J Jmmanuels talte Vig og N. Han
sen: i Vor Frelsets Pastor Hatald
Jenfen.
Dei var i det hele et sjceldent edles
tende Syn at se faa mange danste sam
lede; blot at se dem firsmtne til og
fra Kiste i Nacine, det ligesom giver
Mod og Haab om, at en danst Kitte
tan bygges og festnes i det store
Land: de Forenede Statu
q. «- «
Lm Mandagen rapporterede Ko
mite Nr. 1. Tens fleste Punktes ved-i
toges uden fcerlige Jndoendinaer. Kun
blev der efter nogen Forhandling stro
get en Bemærkning i Punkt H: ,,da
den forenede Kirke for Tiden hat
Mangel Daa Ardejdslrwftek.«
Bi gengive hetmed de vedtagne
Punkter i det der maasie senere vil
blive Anledning til at omtale deres
Betydning.
1. Det paalægges Kirtetaadet at ben
oende sig til vort Udvalg i Danmatt
med Anmodning om, at det vil sup
plere sig felv med et Medlem i Pa
ftor Wilh. Becks Stedx dog ønlte vi,
at henlede Ovmærtsomheden paa Bi
ftov Rock i Ribe.
2. Endvidere ønfter Llarsnwdeh at
Pastok Afchenfeldt-Hansen paa Grund
af den af ham udviite Interesse for
Motmonmissionen anmodes om at
indttæde i Udvalget. .
Z. Kirleraadet opfordrer Udval
get i Danmark til at have Sternenk
somheden henvendt paa at anbefale
Mænd hjemme i Dantnart til at op
tage en Gerning i vor Mission blandt
Landsmænd i Amerika.
4. .Det paalcegges Kirteraadet ikte
It antage Arbejdere fra Danmatl i
Den forenede Kirkes Tjenefte, undta
gen de er anbefalet af Udvalget.
5. Det paalaegges Kirkeraadet at
nrbejde for Oprettelsen af en Mission
blandt Landsmend i Utah samt i
Aarets Løb at forhandle med Udvalget
hjemme desangaaende og fremlegge
Forsiag ved nævnte Aarsmtdr.
S. Aarsmødet udtaler Ønstet om,
at Den fotenedCKirkeB Udvalg t Dan
mark vil tage Mormonmiösionens Sag
op sokn en af sine Opgaver.
7 Aarsmedet ydtalet sin Gliede
over den nu bestaaende Emigrantmis
sinn, men anser ikke en Udvidelfe for
betimelig i DieblitkeL
s. Aarsnmdet nedfaetter en Komi
te, der i det kommende Aar sial for
berede Oprettelsen af et Alderdomss
hiem og forelcegge neefte Aarztnsde
Planet til et saadant. Denne Ko
mite skal bestaa af 3 Medlemmet.
9. Aatötnsdet vedtager at flytte
Jndianermissionen til Station Oaks,
hvilket vil kunne medfste Udgtfter ind
til et Belsb af M.00. Disfe Pen
ge bevilges, saaftemt der bltvek Trang
til dem. .. ,
10. Det besinttedes at optage Ar
beidet ved Speis Kaner og i den Un
ledntns anfette en Leier, sont osgfaa
er k« Stand til at Laune fpxtynde Sud
Otd. Hans M man bog for det
Mit- Aakt Bedbnunende tkte over
ttkst M «
U. MEDIUM usinlet sin- Glede
orer Pafror Ji ielsens og Huftrus tro
faste Llrbejde dlandt Jndianerne.
12. Japanmissionem
Tet raalasggesz Hedningemissionens
Koxnite i Forening med Kirteraadet
at denvende sig til den nordslesvigste
Forening, der stetier Migsioncer Win
tder, med det Formaal at faa ordnet
Winthers ; erhold til Foreningen san
ledeQJ, at ban tan dlide antaget sont
T. f. Fee Mist-renne efter We egen
Henitillina sont han begrunder med
Denviz ning til bang eidligere Forhold
tl Ten forenede Kitte, i hvilken ban
dar modtaget erinationen. »
Tet ønsteei, at Forholdet til den?
nordslesvigste Forening orsdnes saa
leder at Foreningens Kcerligbed til
dg Interesse for denne Mission tan
bibeboldes ogsaa nn, da Winther ikke
leengere bliver deres, men vor Mis-«
sioncer.
-«
—— -- »w-— —
Ten danitc Israelsinigsion.3
Om den dansie Jsraelsmissiom
bvis Opgave og Gerning den danste
Menighed bot solge og stotte need for
staaende Kcerlighed, fdreligger der, ti
Aar ester Paftor Zöcllers Udsendelse.
en Bereining, der er fort i Pennen af
Sand. Fr. Tonn, og som bar Krav
oaa at blioe kendt i videre Kredsr. Bi
hidscetter nedensor, need nogle entelte
Udeladelser, det Væsentligfte as denne
Beretnina, der atter er udarbejdet paa
Grundlaa af Past or Zoctlers Medde
ilelfen
I ,Ter er nu sorlobet noget over ti
IAar siden den dansie Jndremission il
iForbindelse rned Leipziger »Central-l
verein für Mission unter Jsrae1"
fendte Pastor Zöckler til Stanislau
for at virte sotn Missioncer blandt
Galiziens Jeder. J Anledning heras
giver Pastdr Zöctler i sin sidste hiern
sendte Beretning et lcererigt Tildagpl
blit daa disse Aars Virksomhed dgl
fremstiller, doad Erfaeingen har lcertl
hom orn de Befe, man helft bør gaaH
naar man dil bringe Evangeliet til
Israel.
Naar Zöctler sial tale om Resulta
terne af de svundne ti Aars Arbejde,
tan han itte pege paa mange dpbte
Jeder. Naar Missionsvennerne her
bjemrne altid i sørste Rcette sporge
herester, bor de imidlertid erindre, at
der ogsaa mange Steder blandt he
denste Folt oste maa arbejdes en lang
Llarrastke, for noget naevnevaerdigt, nd
oortes synligt Resultat spores.« Jn
tet Under, at dette i endnu langt hof
ere Grad tommer«til at gælde orn et
Arbejde blandt JsraeL Thi intet Folk
i Verden banger mere ved sin Natio
nalitet, og intet Steds er Overgang
til Kristendommen —i det mindste ef
ter den almindelige Praksis i Jode
missionen — i hojere Grad ensbety
dende need Opgidelse as Nationalin
ten, end hoor Talen er orn en Jede.
Men orn end Zöcklers Virtfornhed
dlandt Joderne faaledes endnu itte
hat baaret manae af saadanne Fens
ter, som tunne meddeles paa Paviret,
saa har den alligeoel utvivlsomt ogsaa
sor Jederne hast overordentlig ftor
Betydning. Ddg forst et Par Ord orn
den Side af dans Virksornhed, som
bar frembragt store, ogsaa udvortes
snnliae, velsignelsesrige Resultater!
Da Zörtler kom til Stanislau fandt
ban enkelte spredte Reiter as evangeli
ste Menigkieder, eller rettere spredte
evangelisie Familierx thi orn Wenig
deder tunde rnan egentlig ikke tale.
Hist dg her Gudstjeneste 2—3 Gange
on: Aar-et —- det var alt. Der var
ingen evangelier Stolen Bornene
maatte sendes i katolsk Stole hos pol
fte Nonnen Faren var stor for, at
disse evangeliste Menigheder, som sor
omtrent 100 Aar siden under Keiser
Joseph den Anden bavde bosat sig i
disse Egne, helt stulde gaa op i Kaid
licismen og dermed helt gaa tabt sor
germansi Nationalitet og evangelist
Krisiendom.
Nu, efter 10 Aarz Ardejde, staat
der i Stanislau og flere as de mutig
gende Byer, hdortil Zöekler bar nd
sendt sine Medarbejdere, levende evan
geliste Menigheder, strebende at hævde
derez Plads mellem de manqe herstellt
ge Konsessioner og Nationaliteter, s om
sindes her. Tlei stinkt broget er Be
solkningen i digse Egne; site store
Aandötnagter taemve om Herab-kn
met, nemlig Polakterne med deres ro
merste Katolicisme, Ruthenerne med
deres greeste Katolicisme, de talrige
Jsdee sorenede i strengt orthodoxe
Menigleeder, og endelig de evangelisie
Menigheder, der i stedse hojere Grad
dendrage Opmaertsoneheden paa seg.
Wegen inddyrdei Bitterhed og mange
Mmänger findet der mellem diese ste,
nationnlt pg konfessionell, saa for
ktellige Befoltningseleneenterz nesteee
fone Laster teve de der-et aandelige Liv
öder fee sie- Qe Omraadez hvor
Ists-Ideen W dem M elf III-des og
Wde fanenun, ee Inn det industrielle
dg det- politka Fugen Me- stande
lige Jdealet bi« de dem samtnen — tun
paa de ina: erie e interes- fees Orman
de mødes de; da den indddtdez Kamp
sdtn her a::id udfaeateg niellem Men
nesier, blioee ined Itpdoendighed bit
tere, jo incre iiioriiaaendc de er over
fdt hderandtesk aandeliae Jdealet og
religiofe Lip.
Men nerars under faadanne Om
ftcendigdcdet daahviler der de evan
geliste IIIeniadedet en ftdt Lpgavr.
Eaadel der. tomerste fon: den graer
Kawlieikrne er i digse Eane tedtasen
Lende :-.—..: ex: licjst nl.eldig .taade:
ntrolia Udidenhed oa fVertro gaat
bet Ha nd i Stand Tetfor er det af
aljkksk »J: e Betndnina at de edangeli-i
ste i -am!idet med de andre Rufes-s
sionet, book alle nied starp Kritik be
ttaate bdetandres 7zsætd, lunne give
et tfndeliat Eleenidel paa, hdotledes;
et Lid i Jesu Kristi Eftetfølaelfe maa
lede5. Te inaa i alle de nasvnte For
hold, bdet Lioet med Nøddendiahed
ferer dein samnien nied de andre, vise,
hdotledes et neaennnttigt og af Ktifti
Aand dræaet Mennefteliv maa forme
lia. Run derigennem vil det deete
inuligt at give Jedetne et tlatt Jud
trnt af, bdad Kristendom et.
Saavel Jedetne som de andre Na
tioner have da oafaa i de fotløbne Aar
med ftedse votsende Forbavselfe be
ttaatet den aandeliae Kraft, sont de
edanaelisle JJ enigheder lagde for Da
gen. Hdot Zøctlet til at begnnde med
ftod alene, hat han nn i Stanislan en
Menighed daa 900 Medlernmet. Han
hat ti faer Medarbejdete fotuden dem,
fom ere ndfendte til neetliagende Buch
og fotuden de mange, som ftivillig
have taget et Menighedsatbeide op.
Han hat erkendt, at siulde noget af
blivende Vætd ndtettes, maatte man
først da ftemmeft have fat i Ungdom
men. Detfot staat det nu en Stole
med ca. 230 Bern, blandt hville der
iindes 30 totnerskskatolsie, 10 garst
latolfte og 20 jødifle. Endvidere har
Zsetler grundlagt et Bornehiem for
fotældreløie Bøtnz i dette oddrages
fot Tiden 85 Bøtn, sont sittert alle
vilde Vcete gaaede tabte for den evan
gelisle Kitte, hvis chller ilte hadde
tunnet ovtage dem her.
Men hvad hat alt dette ined Js
taelsmissionen at gete? Lader os
mindes Pauli Ord i Rom. 11, M
14. Zorn Hedninaemissioncet holdt
han sin Tjenefte i Æte, fottcellet han
os het; men bag alt hans Atbejde ly
fte det stote Maal ham i Mede, om
han dog tunde ftelse nogle af sit eget
Folt. Ovetalt, hvor smaa ltistne
Menigbedet leve omgivne paa alle Si
det af Jeden et det af alletftptfte
Betndning, at de Mcend, sont lede
Menigheden, ille tabe det Maal af
Synex at vinde, hvad vindes tan, af
Jsraels Folt. Og mod dette Maal
hat en Mand sont Zscllet til enhvet.
Tid sit Blil tettet. Derfot dtog han»
odrindelig til Galizien, og nied det for»
Øje atbejdet han nidtatt den Dag i
Dag. Klart viser det sig bl. a. i Val
get af hans Medatbejdete. Han lnyt
tet ingen til fig, hos hvem han itle
spotet en lebende Kætlighed til og
Foeftaaelse af Jstaels Foll. Og af
saadanne Medatbejdete hat han eftet
den sidft fendte Betetning netop fot
nylig vundet to nye.
Til Medhjælpersie ved Vornehmt
met hat han nemlig antaget Fri. Elifa
Dommetdeich, som i otte Aar hat vie
tet Lætetinde i en jødisi Familiei
Stanislau, og sont detved hat erhvet
vet sig et nsje Kendstab til jpdisie
Stille. Hun bar i mange Aar vceret
et levende og belendende Medlem af
Zøctlers Menighed og hat detfor al
lerede i de fotlsbne Aar ikle lunnet
nndlade i det stille at aflcegge et Wid
nesbytd om Ktiftus i de jsdiste Kred
fe, hvot hun fcerdedes. Og de Betaut-,
fom under hendes hidtidige Vittsorn
hed ete blevne lnyttede mellem bende
og mange entelte Jeden ville sitlert
dedblivende vazte af stot Betydning
for hende ogfaa i hendes ftemtidige
Getning i Zscllets Birnehjetn
Allerede lcenge havde Zøcklet ssgt at
faa sin Stab af Hjtelvete for-get med
endnu en mandlig Medarbefdet, men
uden Resultat. Det vilde have vcetet
harn let at finde baade en Mond og
tilftteetkelig Penaeundetstøttelse, hvis
han havde villet sage det gennem
»Evangelischet Bund«, i hvillen Of
fetvillighed ovetfor protestantiste Me
nighedet i Ostrig et bleven stadig stor
te paa Grund af »Es-s von Rom«
Bevtegelsen (hvotaf vi ved Leflighed
stulle give en Fremftilling). Men da
denne Forenings Hovedfotmaal lnn
et at fremme evangelift Menighedäliv
i latplfte Egne, vilde Zettlet tlle tage
Underststtelfe versta. J Tillid til
den danste Jstaelsmisstons Stotte
holdt steiler fast ved, at hand nye
Medatbejdee siulde besidde seetltge
Betingesset for at have med Jeder at
alte. Gn saadan Medaelfeidet var
itle let at sindez stden Delisschs Dsd
er Bei-M ved Jnstitutum Judaeinm
i Leipzig i Nsiageth vg Messen af
faadanne Mad, sont er fetttplise
med jsdttk Jandiltn et derive mindre.
Men ved en fertig Gudi Firelse meld
te til ftdst en Mond ved Navn Oliven
hoss sig, sont ad indirelte Vej haode
hett otn Zectlers Vitlsomhed. Op
denhoff stod i Begreb med at indgaa
LEgteftab med en Dialonisfe, som han
havde laert at tende hos Bodelslwing
i Bielefeld. Stent Zectler itte lunde
bnde Len for en gift Mand. besluttede
Opdenhoss ftg doa til at komme, rede
til at opofre en lille opsparet Kapital,
hois det siulde vife sig nedvendigt; i
den Grad felte han ftg dragen af Ger
ningen i Stanislau. Forelebig bar
hatt blot Opiyn med Dtengene i Ber
nehjetnmet, leder Bibeltredfe og bemit
tet iedrigt Tiden til at trænge dybete
ind i det hebraiste Spng og i det hele
til at leere Land og Folt at tende.
Saaledes staat nu Zectler med en
Stare Medarbejdere, som er opfnldte
af Bevidstheden otn den Kriitnes
Missionspligt overfor alle og færlig
overfor Jsraels Falt. Det har netop
vckret Grttndsladen i disse Egne, hvor
Jederne levede i saa store Meengder,
at de lristne Menigheder, saavel de ta
tolsle sont de evangeliste, itte ret havde
Bevidfthed om Missionspligten, itle
tet tom Lovens Ord i Hu om, at hans
Dilciple stulle vcere fom Lyfet for alle
dem, sont bor omlring dem. Foehol
dene give paa mangfoldig Maade Lei
lighed til at vidne om Evangeliet for
Jstaelc i det daglige Liv tomtne de
HKristne i stadig Betering med Jeder
itde fleite Haandværlere ere f. Ets. Je
der). Og med ftigende Opmærlsom
hed og Interesse have Jedetne set paa
det Menighedsliv, som blotnstrede op
for deres Ojnr. Hidtil lendte de tun
Kristendommen gennert den romerst
og grcest-tatolfle Form, for hvillett
Jederne med deres Stv for alt, hvad
der tan ligne Billeddyelelse, tun nee
rede Foragt. Nu indfinde adstillige
Jeder sig ret hyppia ded den evangeli
.sle Gudstjeneste, iscer ved de ftore Fe
ister; de sende endog deres Betn i den
ievangeliste Stole. ngaa ved saadan
Hne Lejliglteder som Bearavelser faar
»den evangeliste Ptcest hyvttig Anled
jning til overfoe Starer af Jeder at
taflægge Vidnesdnrd om den rige Treft
Ei SorgenJom den triftne Tro sitrntetu
De evangelifte Peeelter rundt om i
Galizien fende i ftedse hejere Grad
legende Jeder til Zecller eller sperge
ham til Raads. Gennem alle disfe
Erfarinaer et Bettler bleven mete og
mere befæitet i Overbmisningen om,
at Missionen blandt Jederne i disse
Egne bedft drives ad den indirette
Vef, som han felger, nemlig ved at ar
beide paa, at Livet i de evangelifte
Menigheder lan faa en Sttndlted og
Kraft, der lan bibringe Jederne en
Anelse om, at der i Krifttts et sterre
Rigdont at sinde end i den Tro, som
de leve paa.
Det hat vætet forsegt ogsaa i diese
Egne at drive Jedemisfion vaa en
mere dirette Maade, netnlig saaledes,
at der udfendes Mand, som udelul
lende have den Opgave at missionere
blandt Israel Men Gang efter
Gang har det vift fig, at der paa den
Maade ingen Refultater opnaaedesx
Den af Betlinerselslabet udfendte
Missioncer Gottlieb, sont i en Del Aar
bar forsegt at drive Mission i Exce
nowitz, hat nu for gansie nnlig opgivet
ftn Virtsomlted, netop fordi han felte
sig altfor isoletet i sit Arbejde. Der
er ganste vift en lille evangelist Me
nighed i Czernotvitz, men ttden Mis
siansforstaaelse, hvorfor han ingen
Tilhold tunde finde der. Han er der
for nu gaaet til Stanislau for at
viele samtnen med Bettler —- en ftnut
Betræftelse paa, at Zectlet er inde paa
den rette Vej. Oder-for Missionsfel
siabernes lennede Missionærer lulte
Jederne deres Der til, men af de
evangeliste Priester og Menigheder,
fom af Kristi Kcerlighed drives til et
Uegennyttigt Atbejde for Guds Riges
Sag, have Jederne nol Lyft til at er
fare noget om, hvori Osseevilligheden,
Kraften og Lasten til et saadant Ar
bejde hat sin Kilde.
Maatte derfor dog den danfte Me
nigheds Kerlighed til dette Arbejde
stadig votse sig steeret «Den danfte
Menighed hat ille taget den Opgave
op, for hvtlten «Gttstao-Adolf For
eningett" og ,,Evangeltscher Bund«
eitle, nemlig at stette og hjtelpe de
evangeliste Menigheder, som leve un
der tatolsle Omgivelser. Og dog er
dette en Opgave, otn hvis store Bindi
ingen lan tvivle, sont hat en fast
Overbevignlng om den evangelitte
Kristendomsopfattelses Fortrin frem
for de andre. Nabel — det opnaaes
der jo i alt Fald ved at stette Zecllers
Arbejde, at evangelisle Menigheder
hielt-C som fortjene og trænge til
Hielt-, fordi de leve under Forhold,
hvor de politist mcegtige Katoliler
vaa alle Mauder lege at tttenge dem
tilbage. Men ved Zeellers Wirksam
hed detves der tilltge virleltg Jst-aris
nttgsiatn Thi de evangelttte Wenig
heder, sont findet t Staatslau og Om
egn, faasved Stellu- og han- Weder
bejderet Ledelse en Ejendemnteltghed,
sont desvcrre er ffteldett t evangeltsie
Mentgheder. Weben-, det l de vest
llge Lande tlte er ualtnindeltgt, at en
Kristen er med til at fælde haarde
Damme over Jederne og staa uden
Forstaaelse sot og Karligbed til det
jodiste Falt, saa et alle i Zøctlers Me
nizabed opsyldte as Jvet ester om mu
lia gennem hele deres Livsvandel, i
deres Vaglige Omaana nted Jedetne
at ask-enge Vidnesbnro om, at Men
nestelivet i Samfund med Jesus Kri
stus nimmer en Herlighed, sont i den
gatnle Pagt itte hat sin Läge. Der
bliver paa den Maade daglia i bitte
galiziste Egne i mange Indem-s Hierte
saaet en Sow, som sittett ad Ante vil
bære ria Frugt.«
Bcrctning
M
Den furc. d. cv.lutli. tiitkks
sjctte Aarsmädc
ci« under Arbeit-c. Jndscnd Vesiillina
stritt-T Pris Wir
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE. Blair.Neb.
Boger
til
nedsatte Priser.
Redenstaaenbe Priser et Netto,
portosrit tilsendt, men gældet tun saa
lange Oplaget vater, da vi itte tan
stasse slere til de Priser.
Sttiv strats, inden Bøgerne er nd
solgt, de scelges hurtigt. Listen sor
andres for hvert Nr.
Krog Toning: Den ttistelige Dogm
tit. 1. Del 287 Sidet, indb. 81.80.
2. « 447 — 2.60
8. « 410 —- 2.80
4. lste Halvbind 462 —- 2.60
4. 2det — 549 — 2.90
Jalt . . .812.20
Nedsat til 86.00.
Er Kirken en guddommelig Organi
sation? as Pastor Jacobsen. 48 Si
der. J Omslag. Nedsat sra 15c til
10c.
S. Heegaatd. Om Jntoletance isæt
i Henseende til teligisi Ovesbeviss
ning. 226 Sidet i Omtlag Red
sat sra 81.00 til 80c.
C. Hauch: Hentit as Nat-am 144
Sider i Omslag. Nedsat sta 60c
til 20c.
Fi. Krebs-: Jndividualisme og So
cialisme ellet hvvrledes det Danste
Samsund sor Tiden atbejder. 145
Sider i Omslag. Nedsat sra 80e
Blend- Udviet Konsirmationsunder
visning ellet evangelist-lutherst Kir
thaerr. Anden Udgave ved Pastot
V. D. Blcedel. 886 Sider. Me
get solidt indbunden. Nedsat sta
85.60 til 82.60. Meget verdisuld
til Lake i Hverdags og Stint-ergö
stolet.
S. Heegaard: Om Opdragelse. En
Fremstilling as Pædagogiten til
lige med -t Dmrids as dens Hi
storie. Nebst-i fra sZDO til 81.50.
Solidt indbuaden. J Dmslag 80c.
A. C. Larsem Jatobs Beet-. Anden
UDgaVr. 111 Sider. J Omslag
70c. Nedsat til 40c·
Museum as Unbere· 83.50. Nedsat
til s1.60.
Botchseniits og Horn. Dansi Lasse
bog for højete Klassen 520 Side:.
Jndbunden 81.60. Nedsat til 80c.
Erslevs Historist Atlas. Indis. 81.60.
Nedsat til 80e
Henrit Smith. Lasteng i Reiz-sing
til Brug ved Selvstudiufn oa Un
dervisning. 80c. Nedsat til 40c.
Dunst Svnonymit. P. E. Müller.
Ved F. P. J. Dahi. 595 Sinkt-.
Nedsat sra 8280 til 80c. Soiidi
indb. 81.80. s
Dr. H. Martensen: Prceditener. l.
Samling. 263 Sitten J Omsiacz.
Nedsat sra 80c til 40c.
Theodore Monod: Korsseestet meb
Kristus. 52 Sidet. J solidt Om
slag. Nedsat sra 40c til 14c.
Samtaler om Dauben mellem Bay
tistet og Luthetaner. 48 Sitten J
Omslag. Nedsat ska 15e til 10c.
Mynstet Dr. J. P. »Meddelelsen as
mit Levnet« med Pottræt 298
Sidet i Omstag, Nedsat sra 81.80
til 40c.
Lejlighedstaler as Bistop H. Matten
sen 466 Sidet i Omslag Udgave
1884. Redsat sra 8220 til Soc.
Einat Christiansen. Ftsten Bot-il og
hendeg Proben 172 Stdn-. J
Omslag Nedsat sta 81.00 til 40e.
Kristosset Jansen. Ameritanste For
hold. Fern Foredrag: Ratt-man
dene i Amerika, Kirtelige Fort-old
o. s. v. 159 Sider. J Quillt-a
Revsat sta 80e til 20c.
Battenheusen. Regnebog soc Wellent
tlasler. soe. Redsat til 25e.
V. Schaubox De ti But-. Kristelige
Fokedtag fra Bethesder. M Si
vet i Omslag. Nedsat sta 81.00
til Boc.
stitknetik og Algebra til Stolebeug.
80c. Nedsat til 40e.
sum tits. fis-. Ism
Blslk, NO