«
Magens Abraljam Sommer.
(Eluttct.)
...-.—«
Eaa var det en Dag, niedens jeg
var Preeft i Kobenhavm at jeg, idet
jeg tammende fra et Baghus git over
en Gaard, faa en Stiltelfe gaa foran
mig moo Porten, et underligt Rosm
me, tort Jatte, uhhre bredstygget Hat
og lange Lottcr hasngende bredt nd
over Strildrene og ned ad Rdggen.
Det maa vcere en Gøgler, en Rottejce
aer eller Tiigt, tænlte jeg, men — jeg
stulde tende den Gang. Ved Poeten
oendte han fig, saa mig og flog itrats
fom den ydmygeste Tjener Deren
langt tilbage for mig, og fit Purita
nerhatten lige ned til Stenene og det
mest tcerlighedsstraalende Smil opfat.
Kender De mig endnu leere Hr. Pa
storZ Jo, Mogens Sommer var ilte
til at tage fejl af, i fysiognomist Hen
seende et rent Vidunder. Aldrig har
jeg engang tilncermelfesvis set noaet
lignende, noaet, hvis flygtiafte An
siatslinie og mindfte Legemsbeoæaelse
var i den Grad bragt til Kunstens
Hojdepnnlt af thleriets og Fanatis
mens Modellerpind. Vi fulgtes ad
ned ad Bredgade, og dybest muligt
bevceget i Gud fortalte han mig, hvor
ledes han havde gennemvandret Ame
rika —- forniodentlig dog pr. Jem
bane —- men over alt til usigelig
Sorg fundet den samme uteerlige
Eplid mellem Brodre og Søftre som i
Europa — Gud se i Naade til stindige
Mennefter, Karligheden bliver told i
mange! —- ,,Det tunde man oide uden
at reife til Amerika, mente jeg. Men
De seld hører vel itte til de shndige
Menneiler?« Smilet trat sig lidt
mere, ille over i det flooe, flov kunde
man itle gøre ham, tun i det fordæg
tiae, men jeg fit intet Sonn brød mig
da heller itte om det. sHan sagde kun:
Her maatte vore Veje desvætre atter
ftilles —- og med samme ubegribelige
Unsinn samme Snoaebevceaelser fit
han taget Afsted. Siden hat jeg intet
spurgt om ham.
Var nu dette Mennefte en blot og
bar Bedrager? Jeg tror det itte. Det
er en egen Sag med Hytleri. J det
oerdslige Lio trives det itte, man tan
hjcrlpe sig med det fine Versen Men
ogsaa i hellige Kredse, hvor man vog
ter paa hinanden, er det sjældnere end
man tror. Der stal en mer end al
mindelia starrt Drift til at verre no
get overordentligt, der skal Fanatisme
til at hlive en rigtig Hytler. Hylleri
er itte ligefrem Bedrag, man maa leve
i det heilige for at tunne dnrle det; og
dette Liv i Gud, som bæres til Stur,
er itte helt Løgn, om end altid til en
Vis Grad belernret med Løgn. En
virlelig oantro Tartusse har jeg aldtig
truffet, og ieg tror ilte paa den Figur;
Vantroen driver et Menneste til et an
det Versen. Franstmændene indhilder
fig, at Ctomtvell var en Bedrager, og
vi har alle ment, at Robespierre var
det, men det var de ille. Heller itte
de ryggesløse Paver har oceret det.
De gav sig som de verdslige og fordert
oede Hofmeend, de var, deri forstilte de
sig heller itte, de troede paa den« som
overtroifle Mennestet trot.
Naar min shndefri Ven nndede at
fortoelle, hoorledes han gennemrhstet
af Aanden tilbtagte sine sødnløse
Ncetter — forhaabentlig dog itte man
ge, da han nod en blomstrende Sand
hed —- hvorledes da en uendelig
Strom af de herligste Billeder og af
den profetiste Tale, hvormed de siulde
sses ud over Foltet, overveeldede hans
indoortes Menneste, taa tror jeg itte,
han l-j« Dei git ham som det gaar en
Digter. Raar han saa i Forsamlin
gen drev sit Sprog og sit Vcesen til
den heilt mulige Tone, var det for Sa
gens Styld, og Sagen troede han paa.
Naar faa Naadenö Storm tun altfor
hurtig drev over, og Djævelens Vie
sen drog ind i det feiede has, ja, faa
hsrer jo ogsaa Anfeegtelfens Kors til
et kristeligt Jnterisr. En Synder,
helft en meget slem, er en essettfuld
Figur at vise frem i hellig Forsams
ling, endnu mete, naar man er saa
arlig og ydmyg, at man benhtter sig
selv dertil. Syndeklangen er at vende
groedende tilbage til Naaden, t det
mindfte i Fantasiem Vi hat alle hel
liges Bidnesbyrd derfor, og maa til
sidst betende, at vi alle hat noget
deraf.
Alt dette tan man endnu tro paa,
om man end er et meget fordærvet
Menneste. Men det vierste var, at
han itte syndede niere. Dog, det er jo
muligt, at dengang hans Tsrtleede
blev delagttggjort i den orntalte Saa
redaab, havde han virtelig haft en Tib,
maaste nogle Dage, hvori han lsftet as
from Stemning ikte begik nogen vit
terlig Stint-, hverten let eller havde
uterlig Lyst eller pryglede sin Kone,
det var de Fing, han meft blev bestyldt
tor. Da san han ogfaa have drevet
det til at tilgtve og velsigne og bede
for sine mange Fiender,« hvtltet itte
var faa vansieligt, da han godt vidste,
de ttte var lau fleinme,-«som han sterbe
dem til. Sau er det Ord faldet ham
c— 4
paa, ,,hvet sont et fsdt af Gud, syndet
il!e,« og han ttoede silkert Paa, at han
var født aqud. Han maatte da
fatte Mod til ogfaa at tto paa, at det
et muligt itte at synde. Synden kotn
ganske dift igen, nien nu var den høje
Naade fotnummen, vat ogsaa fotlyndt
fot Menigheden, Folt det havde mete
Ret dertil end han, tdg glade imod
den, og Flammen lhste høji. Saa
maatte Naaden holdes i Aste — for
den hellige Sags Skyld. Dei et Fa
natileten, han lever af Fantasien.
Kunde vaete, at det var Tider not, da
han igen løj og det øvrige. Det gik
maasle ud over Konen, men hun lunde
jo høte til dem, en Discipel for Jesu
Styld maa hade. Alt sligt laldet
Hylleren Djasdelens fnedige Anløb el
let de helliges Anfoegtelser. Dem hol
det man i Naaden Troens Sljold for
og trot. man hat Ret.
Det· høtet i det hele megen Erfa
ting i, hvad Syndens Hule ynglet og«
tuget og gemmet paa, og tillige hvilte
høje Aandens og Hjettets Sving, der
ved Siden af ellet over et saadant
Helvede kan fotundes et Menneste, til
at fotstaa, hvot uttolig hurtig che
velen og Guds Rige kan stifte i dort
Jndte. Man tan hvetlen fotstaa det,
ellet lende sig selv igen fta den ene Til
statid til den anden. Det er vittelig
at undslylde, naat en fantastist og i
tetotisl Ovetdtivelse del indøvet Men
nesle tommet til at tage fejl detaf og
ttot sig mete hellig end han et. Vi
hat alle en Rem af Huden, og IWette
gaatd hat for saavidt Ret, naat han
laldet dot Kristendom Fantasi, sont di
i alt Fald hat bedst af at høte det.
Jeg holder detfot paa, at Hytleten i
det hele et et ttoende Menneskez han
hentet sin Ret til at verte, sotn han er,
fta sine bedfte Øjeblille, om disse end
kan ligge langt tilbage i Tiden.
Da jeg nu mange Aar eftet stillede
ham mit SpøtgsmaaL om han endnu
var syndefti, svatede han ilke. Han
hat maasle i de Aat ille følt den Rau
de eller engang haft den Fantasi. dog
hat han ttoet, den havde vcetet det, og
hat del tcenlt: den Mand lendet ille
Naadens Magi, og hvad den, dm end
tun til Tidet, lan gøte ud af en Sim
det. Og han et gaaet fta mig i den
IBevidsthed at han do.g var den, der
tendte det. Havde blot ilte hans for
bandede Ansigt vcetet, dilde jeg ogsaa
Dog, dek havde han den Fristelse, at,
en llog Karl fom han vat, vidste han
meget godt, at jeg fotstod ham. Han
hat aldrig sagt mig et uvenligt Otd
ellet engang fat en uvenlig Mine op ad
mig, og i en sneever Bending maatte
han gøte dobbelte Anstrengelser. At
han overdtev det, var saa igen dumt
af hatn. Af Naturen var ellets hans
Ansigt lønt not, han lignede i den
Grad Matthias Claudius, det Etligste
af alle Menneslet, at jeg ille gidet
hcenge Claudius’ Potttæt op paa min
Vceg, slønt jeg altid hat det, fotdi jeg
altid maa se Magens Sommer i det.«
dengang have fotllaret det saaledess
Fm Marttmaue
—— i
Engelsie og fransie Blade distuieterJ
Zpørgsmaalet om, hvorvidt den om-;
komne Guvernør ved sin Optræden bre-?
rer Skylden for, at saa mange Men
nefter mistede Livet Men det shnes
itte, som han hat haft nogen Sthld. !
J Dagene for Ulytten indtraf, har;
Guvernøren nedsat en Kommission
af Sagkyndige, der underspgte Mont
Pelees Krater. De tom til den ON
fattelfe, at Futen iiie var overhænq
gende. Derefter udstedte Mauttet sin;
tioligere omtalte beroligende Ertlceq
ring. Men med hoilte Følelser maaj
man itte nu icente paa disse Sagkhn
dige, hvorimellem befandt siget Par
Videnstabsmænd! Jngen af dem ane
de Faren, medens Stangerne, der le-s
vede paa Biergct, i Hundredvis forlod»
deres Reder 3 Uger, for Ulhkten steteJ
og medens alle Dhr, baade vilde og
tamme, en hel Uge for den 8. Maj ikke
ncermede sig Bierget uden at rohe de
tes Uro ved Snøften og Steig. Hvad
Gut-ernsten angaat, hat engelsie Bla
de fremdeles paastaaet, at han hat la
det Soldatetne fothindre Befoltnin
gen i at fotlade St. Vierte; men mel
lem de Omtomne sindes ille en enesie
Soldat. Dei shnes da ikke, at der kan
tejfes nogen alvoklig Anklage imod
hom. En anden var maaste i hans
Sted fotbleven i Fort de France. Men
han fotstod sin Pligt saadan, at han
stulde være det, hvok Futen truede.
Dei kostede ham hans Liv.
— Hvad Martinique angagy san
synes den ulykkelige O at vcete udsei
til Skuepladfen for en Rolle Rad
sler, som er ligeftem satanistr. Moni
Pelees Udbtud den 20. Mai vifet sig
at have værei endnu voldso mere end
det oprindelige Udbrud. It, hvad
der var levende i Byen, og det var ille
meget udover fotknllede Mute, et nu
begraoet under ny Jord og Aste. Tit
Forbrcending af Ligene havde man
tundt om i Ruinbyen tagt Depoiet af
Petroleum. Disse Depoter sit i
l— g
Brand, og op gennem Svovlduften
flog vældige Flammer, der lugtede af
Petroleum og Lig.
Raptajnen oIn Bord paa ,,Poto
mac«, der netop befandt fig lige un
der Bierget, hvorfra han som ved et
Mirakel frelste sig ud paa Haoet, har
givet en rcedselgfuld Bestrideise af det
sidfte Udbrud. ,,Elementemes Op
rør«, meddeler han, »vor langt fryg
teligere end den 8de Maj, Jldskæret,
Tordenen, Asteregnen og de gloende
Stene forenede sig om at stabe et ene
staaende grufuldt Billede. Flygtnin
gene, som naaede ud til Slibet fra
Kystbyen Le Carbet, var ncesten døde
;af Streck. De fortalte, at Stenene,
Tsom regnede ned over Landet, var saa
«store, at de gik gennem Hufenes Ta
ge og tnuste Folk, der stjulte sig i
Stuerne. Mange af Stenene var glo
dende, dryppende af Lava og sprang
som Bomber« — —
Oprydningsarbejdet i St. Pierre er
»und-er disse Omstændigheder standfetf
Langt ud paa Søen mcerker man den
frygtelige Lugt af Pettoleum og Lig,
og gennem Kilkerten ser man Flotte
af lodne Gribbe, der er faa uhygge
lige, at selv de indfødte Ligrødere sing
ter for dem, grebne af en overtroist
Rædfel.
Efter Udbkuddet den 20. Maj her
sler der nu paa Øen en frygtelig Pa
nik. Jndbyggerne vil bort fra det
Helvede for enhver Pris og anraaber
gennem Telegrafen Naboøerne om at
fende Fort-jet. Fra de engelske Øer
udruftes da ogsaa Hjælpeekspeditio
ner. J Spidsen for en saadan staat
Guvernementssekretceren fra Barba
dos, Mr. F. J. Newton, der er en
danst Bestindianer. ·
Hvor frygteligt Udbruddet ha? ver
ret den 20de Maj fremgaar bl. a. af,
at Asten er flofet saa langt mod Syd
fom til Ofen Barbados. Franfke Bla
de minder i denne Forbindelse om, at
Hella paa Island, der ligger 2000
Kilometer fjernt fra Norge, under sit
sidfke Udbrud bedceklede de nokste Sue
marker med et graaligt Aftelag.
Tysie Lærde, hvorimellem den be
lendte Dr. M. Wilhelm Meyer, er be
fkæftigede med Underspgelfer, der viser,
at det uscedvanlig tolde Foraar i Eu
ropa staat i Forbindelse med de dul
kanste Udbrud i Bestindien. Lignende
Forsinrrelser i Naturen blev sporet un
der de sjore vnlkanske Uobrud paa
Sunka Zerne i 1883. Sunda-Ud
bruddet paavirlede Barometerftankcn
lige til Berlin og indhyllede : he fol
gende Aar hele Jordkloden i vulkansk
Stov. Ogsaa nu mener Dr. Mener,
at vi i Europa vil faa se de den Gar-g
saa meget omtalte ,,lysende Sk1)er«.
—.—..·..———
Et Btev fra St. Vierec.
En Danslek i Kobenhavn th i dis
se Dage modtaget et Btev fra en i Et.
Pierre bosiddende, franst Dame, e:
omlom ved Kaiestrofen den 8. Maj.
Brevet, der er strevet 5 Tage fortn
den Mont Pelees store lldbrud, viser,
at Katastrofen itle, som almindelig
antaget, lom ganfte bag paa St. Pier
res Beboere. ,,Polititen« overscetter
Btevet:
Saint Pierre, Z. Maj 1902.
Kære Ven!
Her hersker en stor Forfkrcettelfe i
Byen, thi fiden Midnat falder der Aste
ned over Hufenes Tage· Mont Pelee
ryger mere og mete, og nu og da ho
tes der underjordifte Drøn. Jlle des
mindre hat jeg fovet godt i Nat, indtil
jeg Kl. Iz, vcetledes ved Fornemmel
sen af, at Bcerelset var fyldt med
Svovi. Jeg git hen til Vinduet, dg
til Trods for Mørlet, saa jeg, at Asien
havde tildællet alle Genftande. De
hvide Haver mindede mig om en Stie
vejrsdag i Europa. J Morges erfa
redc jeg, at der var anlommet mange
Flygtninge her til Byen fra Precheur,
og at Stoleme blev lultede. Zeinli
dig strømmer Landliggerne ind i By
en, og op ad Dagen hat der her været
et voldsomt Rote
Det er mærteligt at se Gaderne til
dæltede som med et hvidt Lagert. Sw
vet læggek sig paa Murene, paa Troe
etne, Heftene og paa de spadserendes
Klæden Vedbliver det, som det hat
begyndt, vil vi tilsidst nceppe kunne
aande. J Morges meerlede vi 8 Jord
rystelser, men de var faa fvage, at in
gen af den Grund blev cengsteligr.
Louis, som netop kommer ind i Stuen
fortoellet mig, at Asten bestandig fal
der tættere, og at den af Binden bæres
lige op til Fort de France. Sporvog
nen, fom gaat ud til Fonds-Eure (en
Forftad), hat holdt op at spre, og.Jnd
byggerne fra Precheut strømmer ind i
ftore Mengder, da deres Born lvaeles
t Ratheden af« Biergei. Gut-ernsten
og hanö Adjutant er ankomm, og man
taler om flete Dsdsfald, men det er
dog maaste kun Rygter. Selv er jeg
meget tolig og tlte generet af andet end
af St-vet, fom ttcenget lnd oveeali.
Mange af Naboeene er meget foesiteeks
lede, men Moder forholdet sig relig,
»og sdith pasfer sine Sing. Benter
»- A.
Døden os, saa møder vi den samlede.
Men iøvrigt er de Meddelelser, som nu
Hammer fra Byen, lidt lysere. Man
Tiger, at Der ilte skal være faldet saa
megen Aste i Sainte-Marie og slet in
gen i Basse-Pointe. Fortæl os nu i
næste Brev lidt mere om din Brodetx
Zig ham, at vi entsan er i de levendes
Tal, og at Di haaber at vcere det, naar
J modtaaer disse Linien
Fickrlige Hilsener til alle.
Din hengivne
Den Editl), hvokom der er Tale i
Bkevet, var en Kotiepige. Hun e: en
af de saa, der undgik Døden ved at
forlade Byen i Tide. Brevskriverin
vden og hele hendes Familie, ialt ca. 60
Personen mistede Livet den 8de Maj.
, En hjcmlød Millioncrkdattcr.
I
J Paris blev der for nogle
Dage siden en omstrejfende Kvinde
uden Subsistentsmidler, samlet op fra
Gaden og bragt til Politistationen.
Da hun fremftilledes sor Politiasssp
stenten legitimerede hun skg som en
Datter as en af den gamle franste
Adels- rigeste Familien Hun sremlag
de tillige en Vielsesattest, i Følge hvil
ten hun havde vaeret gift med en Bank
i bogholder ved Navn Douglas Willard.
sFru Laura Willard født de Verneuil
.l)avde en meget sørgelig Livshistorie
; at sottælle, som itte er blottet for Ro
mantil.
« Som smul og meget seteret ung
Pige gjorde hun paa et Besøg i Paris
Bekendtslab med en ung Anterilaner
Willard, der var ansat i en stor Bank,
men med en nieget besteden Gage· De
to unge forelstede sig i hinan
den, og da Laura vidste, at hender
adelsstolte Familie aldrig vilde give sit
Samtytte til en Forbindelse med ham,
giftede de sig i al Hemmelighed. Dei
.Haab, de begge nærede, at de Verneuils
ester deres Giftermaal slulde tilgive
idem og efter Familiescencr tilstdst
slutte dem i sme Arme, glippede saa
zfuldstcendig som muligt. Den fine og
Irige Familie tilgav itte Datteren,
lskøndt hun var eneste Bam, hun sik
jikle den Medgist, som Hr. Willard saa
zsilkert havde haabet, ja efter tre Aars
sForløb sit den unge Frue endogsaa at
vide, at Foraeldrene havde gjort hende
arveløs. Som det er gaaet i saa
mange Romaner sor, bleve disse Stuf
selser til Slut afgørende for Ægte
manden, og en skønne Dag var han
stullen af til Amerika, uden at efter
lade sig andet end et Brev, hvori han
sorsilrede den tiloversblevne, hjælpe
løse Huftru om, at det var sor hendes
Slyld alene, han havde gjort dette
Stridt, og at han raadede hende til at
søge tilbage til sine Forceldre.
Men Fru Laura Willard født de
Verneuil var stolt som den Estertom
mer as Frankrigs gamle Adel hun var,
og vendte itle Næsen hjemad. Hun
staffede sig lidi Arbejde ved Syning
og friftede Paa denne Maade lige aktu
rat Livet. Overansttengt og udsat
for Nod blev hun imidlertid syg, og da
hun as denne Grund ille kunde betale
sin Leie, blev hun kastet paa Gaben.
Men endnu var hendes stolie Nakke
ikke bøjet, hun henvendte sig i sin haa
beløse Situation endnu ilte til sine
Forceldre, men streifede Dag og Nat
maalløst omkring paa Paris’ Gaben
Da man endelig arresterede hende for
Vagabondering, havde hun itte faaet
noget at spise i 48 Timer. Hun sank
ester Forhøret fuldstændig samtnen og
maatte bringes til Husvildeafdelin
gens HospitaL
Efter at Politiet havde underrettet
Forceldrene om hendes Tilstand» kom
de til Stede, men fandt deres Datier
saa syg, at de iiie kunde teenle paa at
tage hende med hjem.
WH—
»Et Varus bcdstc Vcn cr dcts
Modch
ef et gammelt og sandfcerdigt Ord,
der i scerdeles Grad lader sig anvende
paa Forholdet mellem Moder og Dat
ter. Moderen er i Sandhed Datte
rens bedfte Ven, og dog findes der
mange Hjem, i hvilket Forholdet ikke
er saa inderligt og fortroligt, som det
burde verre. Mødre burde vcere sine
Døtres Forirolige· De burde leere
dem til at komme til sig med deres
Belymringer, legemlige saavelsom
aandelige. Der er en Periode i hver
Piges legemlige Udvikling, som for
drer ftadig Aarvaagenhed og Omhu.
Enhver Uregelmcessighed, omend gan
lsie ubetydelig, bør rettes paa udep Op
.hold. Dr. Peter’s »Kurikv« udøver
en højft velgørende Jndflydelse paa
Kvindens delikate Organiömr. Den
ne Medicin scelges direkte til Fortun
gere gennem specielle Agenter. Sktiv
til« Dr. Peter Fahrney, 112—114
South Hoyne Ave» Chicago, Jll.
Jndsend Deus Bestilling paa Berei
ning om den for. danste ev-luth. Kir
kes 6. Aarömøde til .
I mai-h use-e MI. Haus-. via-. Mk.
s- H
Drit Lundius Enebærdrikke. Frt
en 25c Flafte as Luudins konnte-tsc
rede Encbærsirup kan De tillaveä
Gallouer eller 12öGlas af en fund
velfmageude og forfriskende Drit.
Zudeholder ikkedct mindfte Altohols
ræpareret af teue, importercdt
Enebær. Kind Lundins, den eucstt
regte. Tilfalgs has vore Agenter.
Findes der ingen Ageut i Deres
Nabolag, saa sporg Dei-es Grocertp
man ester den eller send 25c direktt
til os. Agenter onstes ovcralt til
at fælge vor toudcnscrede Enebærs
sirup og vore Familie-Mediciner.
Stor Fortjeneste. VoreBetingelfet
til Agenter icndes frit paa Fortun
endr. Lundin CAN-.- 2443-45-41
. Kinzie St» Chikago, Jll.
—
Boger
til
nedsattc Priser.
Nedenstaaende Prifer er Netto,
portofrit tilsendt, men gcelder tun faci
lcenge Oplaget vater, da vi itke kan
staffe flere til de Priser.
Skriv strals, inden Bagerne er nd
solgt, de scelges l)urtigt. Listen for
andres for hvert Nr.
Krog Toning: Den kristelige Dogma
tit. 1. Del 287 Sider, indb. s1.80.
2. « 447 — 2.60
« B. « 410 — 2.30
4. 1fie Halvbind 462 — 2.60
4. 2det —- 549 —- 2.90
Jalt . . .812.20
Nedsat til 86.00.
Er Kirlen en guddommelig Organi
sation? af Pastor Jacobsen. 48 Si
der. J Omslag. Nedsat fra 15c til
10c.
S. Heegaard. Om Jntolerance isæt
i Henseende til religiøs Odrisl-spit
ning. 226 Sider i Omslag. Red
sat fra 81.00 til 80c.
C. Hauch: Henrik af Nat-arm 144
Sider i Omslag. Nedsat fra 60c
til 20c.
Fr. Krebs: Jndividualisme og So
cialisme eller hvorledes det Danske
Samfund for Tiden arbejder. 145
Sider i Omslag. Nedsat fra 80c
BlcedeL Udviet Konsirmationsunder
visning ellet evangelifk-lutherft Kir
telære. Anden Udgave ved Pastor
V. D. Blædel. 886 Sidet. Me
get solidt indbunden. Nedsat fra
85.60 til 82.60. Meget værdifuld
til Leere i Hverdags og Søndags
stoler.
S. Heegaard: Om Opdragelfe. En
Fremftilling af Pcedagogiken til
lige med et Omrids af dens Hi
storie. Nedspi fra 88.00 til 81.50.
Solidt indbu«iden. J Omslag 80c.
A. C. Larsen: Jakobs Brw. Anden
Udgave. 111 Sider. J Omslag
70c. Nedsat til 40c.
Museum af Undere. 83.50. Nedsat
til 81.60.
Borchsenius og Horn. Dunst Liefe
bog for højere Klassen 520 Sider.
Jndbunden s1.60. Nedsat til 80c.
Erstens Historift Atlas. Jndb. s1.60.
Nedsat til 80c.
Aritmetit og Algebra til Stolebkug.
80c. Nedsat til 40c.
Henrit Smith. Lærebog i Regning
til Brug ved Selvstudium og Un
dersvisning. 80c. Nedsat til 40c.
Dunst Synonymil. P. E. Müller.
Ved F. P. J. Dahi. 595 Sider.
Nedsat fra 82.80 til 80c. Solidi
indb. 81.80.
Dr. H. Martensem Prædilener. I·
Samling. 263 Sider. JOmslag.
Nedsat fra 80c til 40c.
Theodore Monod: Korsfæstet mei
Kriftus. 52 Sider. J solidt Om
slag.· Neds at fra 40c til 14c.
Samlaler om Dauben mellem Vop
tifter og Lutheraner. 48 Sider. J
Omflag. Nedsat fra 15c til 10c·
Myqsier Dr. J. P. »Meddelelsen aj
mit Levnet« med Portrcet 298
Sider i Omslag, Nedsat fra sLsO
til 40c. ·
Lejlighedstaler af Bistop H. Matten
sen 466 Sider i Omslag Udgave
1884. Nedsat fra 8220 til 60c.
Einat Christianlen. Frølen Bodil og
hendes Binden 172 Sidet. J
Omslag Nedfat fra 81.00 til 40c.
Kristvffer Jansen. Amerilanste For
hold. Fem Foredrag: Nordmæns
dene i Amerika, Kirtelige Forhold
- o. f. v. 159 Sider. J Omslag.
, Nedsat fra 80e til 20c.
Bckklenheuseir. Regnebog for Mellems
tlazser. 50c. Nedfat til Löc.
Danst Haandotdbog. Anden meget
tot-gebe udgave. 218 stote Sidet
J Omflag. Nedfat fta Soc. til 20c.
Dt.«H. Martinsen. Dogmatisle Op
lyzninget«. Andet Oplag. 104
store Sider i Omllag. Nedsat fra
60c til 20c.
soc
V. Schaubm De ti Bud. Krsisteltgi
Foredtag fra Bethesda. 244 St
der i Omslag. Nedfat fra SLOOJ
. til 30c. i
Y »Morten Luther opfattet If Streu- z
Kirtegaard«, ved A. Listov. 165
Sider. Nedsat fta 81.00 til Loc.
Martensem »Den kristelige Dust-,
betragtet med Hensyn til det Kapti
stiske Spørgsmaal.« Nedsat fra 50c
til 20c.
N. P. Madsen. Ole. en Fortælling.
J Omslag. Nedsat fta 20c til 10c.
Jord, Hav og Himmel. 82.'75. Neb
sat til 81.20.
til 80c.
N. P. Madsem Er det nyt? Jud
hold: Nye Toner, det gamle Men
nestes Dad, Hvad siger Striften,
Den anden Side, Vitleligheder.
42 Sider i fint Omflag. Nedsat
fra 15c til 10c.
Vor Herres og Frelsers Jesu Kristi
Liv, fortalt for Foltet, bearbejdet
efter det engelsts og indledet med en
Digtcyclusa af Geotg Eberz, Præst
ved St. Johannes Kirten i Købem
havn, med Kort og over 100 Jllu- J
strationer efter de mest berømte
Kunstnere; Værtet er solidt og fint
indbunden, 792 Sider, hvcr Side
rigt forfiret med fmagfulde kunst
neriske Delorationer. Nedsat fm
85.60 til 83.60.
Einar Christiansem Broder Rus.
198 Sidexn J Omflag. Nedsat
fra 81.00 til 40c. 2det Oplag.
»Im det moderne England«. Pan
dansk ved Alfred Jpsen. Med 267
Jllustrationer. 491 Sider. Bed
ste Jndbinding, som kan leben-Z
Nedsat fra 810.00 til 82.75.
Fortælling og Digte af Johannes
Helms. 257 Sider. Elegant ind
bunden. Nedsat fra 81.80 til 70c.
Kristian Østergaard: »Nybyggerne«.
202 Sider. Nedsat til 30c i Om
slag; 50c. indb.
—- ,,Blockhuset«. 214 Sidet. J Om
slag Boc» indb. 50c.
Julestjernen fra 1899. Den førfte
Julestjerne med Billedet «Ansgat
døber et Born«. Nedsat fra 55c.
til 35c.
Melodier til nyt Tillæg til Salmeboq
for Kitte- og Husandagt. ved Atte
rup og Simoner, for Orgel, med
vedføjet Melodifortegnelse for Berg
greens, Run·gs, Barnekows og nar
værende Samling. 67 Sider.
Jndbunden. Nedsat fra 81.00 til
50c·
vanish kath. publ. heute.
Blatt-, webt-.
ANsGAR BULUEGL
EHutchinson, Minn. ———:
enne Climskiamerikanske Sko
—D le for luthersk Ungdpm be
gyndcr sit for-sie akuklcmjske
« Aar den l. Oktober 1002. En
T grunrlig vjdcnskubelig Ud
dannelscz drcvet i en III-ste
ng Ann(1, Any-des unge
Jliiend »z; Erindetz i fislkxende Depart
menterj
Gottes-law m» zuk.
Kessemic, me Am«
Sommekeislp tu til tkc Aal-.
nokmslp t» til flre Ank.
music, to til like Aus-.
Mann-I cksitllng can-nun m- Aar.
Ins tre Aar.
pomcstie Seonomv stillst-mä
nings. tke Ast-.
Sivil Service, H m m AM.
Sollcgc Ball er en Are- Etages
Sten- o;.;- Nur-neus- l’-)-;., -ning«,.. hij
Fod Amt. metl X U fett-der til 214 Ele
ver. Altingx er ticlssvarende —1·Jlek
trisk 13e1)-.-11i1-1x.:. steutnheaf. god
Ventilini0n, Vuntlvxtsrk sire Bade
chrelsen u. s· v.
Dei er en inkorpnreret skole. tue-d
Ret til iit give Urmluenter Uraderne
B. sc. og Ps· Ä.
Dei furste unrlige Kittalog ijer
fxtsnlixx omkring den 15..1nni. But
letin Nr.l er alle-rede firsrdig. send
Xmsn m: Adresse nu.
For niernsere Oplxsninger den«
vemler man Hikx til
H. W. Foght, A.M»
Hatcbinsom Minn.
-
Alter-Malerin
as andre Dunstnalerier. link-II stets-M M
III Last-stehs- os Mariae-W o. I. I. M
III-n oq Iw. sedce II W NW
('kabe colon) vs prepsted ums-II M·
Mitme- Iaodnqes von Des-met m Ist-um
«- l « H. JSNSS N
18 North Naiv st. com-ou Bluts-- li.
chlcdniug for
Udvaudrcre til Amerika
Udgivet af den for. danste ev.-luth
Kirte i Amerika.
Foreligger trykt i Danish Luth.
Publ. House og kan faaet krit. Ved
at sende 2c Poxto for samme vil Strifs
tet blive frit tilsendst enhvtr. Det tun
sendes til Danmark til Vennet og
Slægtninge, som hat i Sinde at tejfe
til Amerika.
IIIIII MI. ML IMM,
Blatt-, Nis