Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, June 11, 1902, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    ,,Danskeren,«
ei halvugentlig Nybed5- og Oplys
ningsblad for dct danske Folk
i Amerika,
udglvet as
DANISH LllTH. PUBL. HOUSE
—- Blalk, Nebr.
»Willst-tur- uvtommer hvkk cui-bog o.
Lin-IM.
Iris pr. Vorgang i De Fokenede State«
81.50:tjlUdlande182.00.
stehest-Rates i Jokslatx Bestillmg Beta
ljng, Adresieforandring og alt ander
angaaende Bladet erdreisten-N
DANISH LlFTH. Pl«Bl-. HOUSE
Blum Nebr.
Redaktpn Harald Jenseit
Boten-d at the PostOtjice at Blum Nem.
Is second-elega- mutter
Ädvertising Rates made known upon
sppliciuimm
,,Tanskeken«
hliver sendc tll Substkibenter. indtil adtrnli
selig Opsigelse movtages af udgissetne og a
Gæld et betolt, i Eveteagstemmelie med D·
Forenedc Steuers Postlove.
Naar Laserne heut-endet fig til Fall, del
avetterer lBladet, enten for at ksbe hos den
ellek for at san cplysningek tm vet avertes
ade, bei-es de alnv omtale, at de jaa Aver
tissementet i dene Blau Der vil neue ti«
Ieusidig Nym.
J
respetteret nf alle Avismænd, og gen
nem bcndes Jndflydelse er tidt Inangt
sag meget bleden holdt fra Lssentlighe
den, naar denne vilde have virket fla
deligt. Man Ved ikke destemt, naar
bun begnndte sit Barmhjeriighedsar
beide, men en af hendes Tøtre sagde:
»Jed. trm itle erindre den Tib, da Mo
der itte hat vceret optaget af en eller
anden Bannhjertighedsgerning«.
Lende-? egne Penge gav hun frit
i iamme Sag. Oste, naar bun havde
« tølst Billet til en Zange, dilde hun
med den lade folge en Pengeseddel,
innig-« lmn tunde faa Lejlighed til at
gøre det ubemcerket, saa ban lunde ha
Oe lidt Benge, naar han naaede sit
Befremmelsessted Venner, som tend
te yendes Llrbejde og beundrede ben
des oddfrende Liv, vilde give deres
Gaver til bende og sdaledes udoide
hendes Lejlighed til at gøre godt.
Dommerne tendte sog bavde Tillid til
hende, og naar hun kalte en unig umk
kelig Pian Zag, behøvede denne ingen
anden Advolat.
Lpsnnsmand thxnn red Fern-Zielet
gjorde den Benz(ez"ni;1a, at ingen, sdrn
ckte kendte Enkeltltederne i bendeå
daglige Fcerd, Hunde aøre sig neigen
Foreftilling om, i hvilten Grad bun
- ofrede sit Liv. Hirn sprcdtc Las- i den
stumle Byaning. og Hundreders Liv
er bleven bedre aennem Elendes Ind
flydelfe: og Sorgen ved bendes Tod
var baade hos Fængselspersonniet Da
Fangerne gtibende og inderlig.
Hendes Dødsmaade er taratteristn·l·
Den sidste Person, som faa hende i Li
ve, siqer, at lnm satte sit Lid til ded
at Vrøde paa at gaa gennem Flam
merne as det brcendende Hotel til en
z fng Kvinde, som var for fvaq til at
, kunne redde sig felv. Hendes sidste
Gerning dat, som san mange tidli
gere. stemplet af Heliernod og Selb
J opofrelse.
J den store Forsamling, som VZd
Elendes Begravelse fnldte Calvarn pro
testantiste Kitte, var der ingen, som
set-gebe mere end Marie Vorberi, en
italiensl Pige, som havde dkæbt sin
utro Forlovedr. Gennem Mrs· Fo
sters Jndflydelse blev hun efter et
langt Fængselsophold ftilendt, men
det Venskab, som siden den Tid het
fkede mellem de to, den ene en sint
dannet Dame, den anden en uvidende
Forbryderste, var i Sandhed mark
værdigt, og dets Jndflydelse paa Pi
gen af uberegnelig Beerdi; intet Un
der, at hun selte, som mistede hun sel
ve Livet, da man sortalte hende om
Mes· Fosiers Dsd. Hun gik til Ferng
selsmatronen og sit Rygtet betrceftet.
Hun pegede paa sin garnle falmede Hat
og sagde: »Jeg hat ingen PengeJ hdis
jeg blot havde en bedte Hals men jeg
hat en Knatter; ttot De, at man vilde
modtage for 25 Centö Blomster fra
mig?«
Mes. Hamilton mente nol, de vilde,
men raadede hende til at beholde sine
Penge.
»Nej, jeg vil itle. Hun var min
Veninde. Jeg vil blot ligge ind ad
Dpreth jeg lan ille gaa til Kirte i
denne Dtagi.«
Men da Begravelsesdagen kom, vat
hun i Kiesen, og hendes lille Bulets
Blomstet laa blandt de taltige last-T
bare Kranse og Blomster, den kostbare
sie af dem alle; thi hun havde givet alt.s
Prasser-, Filanttopet, DommeteJ
Sagsprere, Arbejdete mellem de fat-’
tige, elegante Dame-.- vg Forbrydete,
Folt af enhvet Art og Befleckt-ele
stsdte hverandte paa Albuerne for at
väre med til at vise Mes. Festes need
det varrne Vierte, der nu var toldl i
Dsden, den sidfte Ære. Smaabsrn
var der, 50 Medlemmer af heudes
»Systole« med detes simple Blomster
og Ssrgetegn. En af hendes Dstre»
hat siden taget denne Del as hendeöi
Arbejde opz
Mrs. Foster tilhstte den epistopalste
Kitte, men heudes medlidende Sind
kendte jagen Forsteh naar Talen var
om atiyde hierin Ligemeget hvad de
var, dlpt de dar faldne ulyltelige Men
nesler, som ingen andre lunde btyde
h em; den Omftændighed var Grund
not-« for hende til at give dem sit Lids
bedste Judhold
,,Engel af Graden« blev hun laldet.
For den som ikte kender New Yotks
syede af Synd og Nedveetdigelse, er
Nat-net userstaaeligt; men Fangetne,
som ser gav hende Nat-net, fotstaat
Ulfulde, hvad der llggee deri, — hmt
com som en Straale af Lys tnd i de
ees formetlede Liv.
i
at udføre sin Gerning, thi fand Yd
innghev stiller Menneslet'i det rette
Forhold til alle gode Gavers Giver,
gioer Erlendelse om, at man af sig selv
et intel, formaar intel, og faar Hier
Let til at juble af Tal, naar man faar
Lov til at være med i Discipelstaken,
ksom betrog et om end nol saa kinge
Arbejde i Mefterens Tjenefte.
Saa lan man takke for Ydmygelfen,
der virlet Ydmnghed, selv om den til
syneladende samt een ene i Verden,
rpvet Vennetne, borttager Jndflydel
sen. got een san lille, at man lun In
sler at sljule sig for Alverden. Dei
vidner jo lun ein« at vi et »ryllet ov
i en højere Klasse«, hvor vi videte stal
uddannes til den Gerning, som vi flal
udkette paaVejen hjemad, om,at den al
inceglige Gud, Himlens og Jordens
Stabet perfonlig lager sig af vor Op
dragelse. han, der aldrig handler i
Blinde eller uden ei ganste bestemt
sMaal i Sigie. Beredes Ydmygelsen
san af ens Venner, eller ens Fjender,
eller hvok som helft den lommer fra,
den lommet dog fta Faderen, uden
hvis Tilladelfe intet Haar lan krum
mes paa dens Hoved, sont hat givet sig
under hans Ledelse og Vatetægi, og vt
man kalte for Ydmygelfen, spm en god
Gave, kommen ned fra Lyseneö Fader.
V III III
. w—s
sen netop laa i en saa Mit EDVIL »T
man fandt der urinieliat at vcetth
hende.
»Prinsesien maa alligenel vermij
svarede LErtebiiloppcnz »oi tommer i
Statgforretninger og man absolut tale
med Dronningen —- selv DER spDelte
Sonn tan itte oorre DE heilig i Dem
Ojeblit.«
Lin efter traadte den efterspnrgte
ind, tlædt i en lang, hoid Kjolks lam
menholdt orn Lioet meo et Brette-, oner
Stuldrene leistet et ligeledes hmdt
Shawl eller Zlag oa bäte FVVDET I
Morgenstoene. Hendeg innttte, gol
denblonde Haar bang løst ned ad kling
gen til over Bælteftedet; hendes Ler
var, stont endnu nicertede af Sonnen,
taarefyldtez men i øorigt var hun ro
lig og forte sig med en imponerende
Verrdighed.
Te to Herrer nieddelie Elende at
Kongen var død og hnn selo udraabt
til regerende Dronning af Storbrit
tannien og Jrland, hvorpaa de bøjede
Knie for Hde Majeitæt, tyssede herr
des Haand og udbad sig hendes Befa
linger. Dronningen svarede herpaa
tun folgende Ord: »Bed til Gnd for
mig, Mylords, og anmod Lord Mel
bourne orn at des-ge mig.«
Derefter trat Dronningem der var
ftcertt bevæget, sig hurtig tilbagr. J
Korridoren til sit Værelfe modte hun
Froten Letzen, som onstede hende til-A
Lylte og bad hende aldria glemnie sit
Lofte om at blioe en god Dronning.
Den unge Fyrftinde græo nn stcertt
og tunde intet soare.
Da Dronning Viktoria onr 7-8 Aar
gammel og endnu tun Prinfezfe, havde
hun i nogen Tid ønslet en Butte, forn
laa i et bestemt Butitsoindue Dut
ten tostede 6 Pence, men dem inaatte
der spares sammen til. Lmsider var
Summen .naaet, og glædeftraalende
tom den lille Prinsesse nd af Butitten
med tin Dutte.
Lige uden for stod imidlertid en
yderft fattig og daarlig tlcedt Mand,
som, i det den lille Pige traadte ud,
gjorde Tillob til at oille sige noget til
hende, men i det samme betæntte fig.
Prinsessen blev itle bange, men
spurgte hain, om det var hende, han
vilde tale med. Manden gao til Soar,
at han var saa sulten.
»Vent lidt!« sagde Prinfesfen og
git atter ind i Butitten, hois Jndeha
ver hnn bad om at tage Dutten tilde
ge til en anden Gang og give hende de
6 Pence tilbage. Da hun havde faaet
Pengene tilbage, git hun ud til den
fultne Mand og gav ham de samtnen
sparede 6 Pence.
Da Prinsesse Viktoria var blevensE
Dronning, taldte hun ftrats sine Hof
damer samtnen og spurgte:
»Er jeg nu en virkelig Dronning?«
»Ja, Deres Majestaet«, lsd Svaret.
»Kan- jeg faa gore alt, hvad jeg vil,
uden at faa Stank-«
»Deres Majestcet tan handle gansie
efter Ønsie.«
»Saa giv mig strats en Kop grsn
;Te", befalede den unge Regentinde.
»Mo’r hat aldrig villet give mig Lov
itil at dritte grsn Te. Nu oil jeg dog
se, orn jeg har ondt af at dritte den.«
Dronning Viktoria drat hele tre
Kopper og var naturligvis daarlig
længe derefter.
Dronning Vittoria havde megen
Medsplelse for sine Tjenesiefolt, som
hun alle taldte ved Foenavn, ligeforn
hun oidste nsje Bested orn dereö private
Fothold.
Da en betendt Diplomat lom til
Windfor, var Dronningen meget be
væget. han spurgte et af de tongelige
Born om Grunde-i til Dronnlngens
Sorg og sit til Spar:
»Jo, en af Stuepigerne har lige for
äalt Mo’r, at hun hat knistet stn Fa
er.«
enlnrarne Zon zil Jorden for at tilins
teignrc Eltndens Gerning og flasie
SUlenneskene Odrejizsning baade paa Le
Igerne og Eitel. Han dar ille blot tage
»Na sig Enndeng Sold, Dødem mer
-ogsaa alle Jean Fo:løbere, Engdoin Oz
lSmerte
Alt han dar baut-et Doden for osJ
lrnaa Zog ikke forftaais iaaledes, at d
Iitle stal gna gennein Bodens tranns
Worte .Uccn han dar taget Dedeni
IBitteried dort, san vi lan lalde To
den en Vinding. Lg paa samme Maa
de bar ban tanet vor Sygdoin ok«
Emerte fra o—:«. Der er en himineldir
Forslel paa at væte stig, og lide rnek
eller mdd Herren. Jeg har set sac
mange 9.ltennesler do, Inen endnu hat
jeg ingen Sinde set et Guds Batn de
’ Angst og Bienen. Jesus hat itle
sjernei Sygdomnien sra Menneskenel
Men den hat i de tristne Samfund
faaet en langt mildere Form. Da
Herren vandrede paa Jorden, gil han
omtring og delbredede Engdom og
Zweig-, og det fortscetter dan nied til
Dagenes Ende, saa at Vi en Gang«
naar Vasunen lyder, sial ovstaa i ber
lig, ufortrænlelig Sundhed. Vi slal
en Gang blive dele Mennesler igen og
faa dort Legeme tilbage, herligt og for
tlaret.
Troende Mennesler er sri for al den
andenn der bidroeer sra at leve i
Sond. Den Hvile, som ligger i at le
Ve i Gad, toinmer ogiaa Legemei til
Gode. Kun i de tristne Lande har
Lægeoidenfladen lunnet uddille sig, og
lun her findet man den Barmbjertig
her-, soin er chelen i al Lægevidenslab,
og som bar givet sig Udslag i Hexenel
sen as Adnormanstalter, Blindeiniti
tuter og ineget andet. Thi ingen an
dre end Herrens Venner lan tage Den
Tel as Herrens Gerning op.
Det er det siore Motiv for Liege
rnissionen Men der er ogsaa andre.
Blandt Hedningerne, for ille at tale
oin Muhamedanerne, er der udeslrive
lig Nod daa dette Lmraade. Uden
Hjælp og uden Gud lever de i Verden,
uden Haab og uden Gud der de, og
uden Hand og uden Gud ligger de i
Zmerie paa deres Dodåleir. Der ln
der dersor ogsaa et hierteslærende
Nodeftrig sra dem, som uden Haab og
uden Gud hat mistet deres tate.
Naar saa endda de stallels Menne
sker tunde faa Lod at lide og dø i
Stilhed, at de sont et saaret Dyr lunde
lægge stg hen i en Krug og do. Men
det opnaar de itle. Te maa lide under
de hedenfte Lcegers Dumhed, som givee
sig Udslag i de mest rædselsfulde Kure.
der medsprer, at de udetydeligste Til
fcelde lan udville sig til en yderst sma
tefuld Tod.
Hovedmotivet til at drive Lægemis
sionen er med andre Ord, at Hednin
gerne itle blot trcenger til at here
Evangeliet, men at de ogsaa trcengee
til at se det, til at se Herrens Ker
lighed gennem Livet. Kristendommen
er jo ilte alene en Late, den et ogsaa
Livet. Dersor maa Missionærens he
le Liv vcere gennemtrængt as Herrens
Kærlighed Men hvem lan bedee vise
den end netop Lægemissionæren. Ved
at helbrede Hedningernes Legeme saar
de anderledes Held til at helbtede vg
saa Sjcelen.
Hedningetne lan i Reglen ille be
geibe, hvad de fremtnede Missionceree
vil dem. De hat jo deres Tro, deres
Religion. Men totntner Lcegen og hel
bredee deres Syge sorstaae de det, og
detigennem aabnes deres Hjerter for
den fremmede.
Endelig bsr man drive Lagemisstr
onen for vcre Missioncerers egen
Slyld. Vi udsendee aldtig et Udvan
dterslib eller en Elspedition, uden at
der folget en Leege med. Men vi sen
det en hel Matngde Mission-tret nd,
uden at sorge for, at de kan saa Liege
hjælp, uden at deres stallels Huftruer
kan saa Assistance under Fødsler. Der
ved sdsler vi i hsjeste Grad med Men
nesleliv.
Ved Lægemissionen fritager vi til
lige Missionærerne for at viele som
Lager uden fern-den Legelundstab.
Menge Missionæter maa nu daglig
behandlei20—30 Patienter. Det san
godt gaa en Tid, men saa stet der en
Ulykke ded, at de under denne paatagne
Pralsis nsded til at vove sig videre,
end deees Evner sttæller.
Taleren oplyfte ved en Rette Ets
emplee, hvvrledes Lagemissionceetne
hat væeet Banebeydeee sot Evangeltet.
Osterlandsmtssionen har hast den
Lylle at tunne sende den sstste dankte
Legemiisioneer nd, nemlig Dr. Fox
Monte. Der et del endnu en dansk
Liegemttsipmee i Vttksomhed, Festen
Maria holst, men hun ee uddannet i
England, og hun er i engelfl Tieneste
Et Pen- andee Leser er snaet seetdtge
til at udlende som Mission-ten es
detaf bit den ene gaa til Santdacistmn
den enden til Mulden. stide
Weit-Murg PGMMW
« In pm Ml ,.
M Were-stieg scmles des
WMI medensnes ungewi
M ff- ai Weine dere- pseelee soc
diristelig Lægefotening er glad ved,
at Titerlnndislnissionen hat kalt den
en .s-Ii.1e.nd, en di hnr det Haaty at det
stal linke-J vi- at djælpe vor were Kol
lega, Tr. For Mvule i bang-I Gewinst
lath Hedninnerne Tet er en solid
Las-ge on en folid strikten »Don ser
Ha Leegegerningen soxn den BitinkL
den under disse Forhold steil decken
Man er derfor sitter paa, at tun itte
Of Interesse for denne Videnstnb niem
1ner, at .f«Jovedop,-l.1de11 er at fortnnde
Eosnnelien on at Lcenegerninqen der
tun er berettinet sont Tjener for Mik
sinnen.
Om demgclse.
»Ydmnghed dragte nein Æke, Ære
brante mig Heman Hovmod bragte
mig Fald, og Fnld beugte mig Yd
Inngbed.« Sanledes omtrent lydek
Grissenfeldsz Ord, da nun i sit lange
Fættgfelzlio fit Lejligded til Jan nost
xnere Hold at betragte sit Livg scelsom
me Etuespil og tænte over de Mantel-,
under hvis Jndflndelse, han havde doe
res og virtet. Det synteg, som endte
nan, hdor ban degyndte efter at have
irooet omtrent alt og nndt alt, hvad
denne Verden bar at bnde· At Güssen
feldt hat forftnaet Hensigten tned denne
underline Kredggnng og fattet, at der
dar System i den og Kerligbed dag
ved den, deront vidner en anden nf
bang Udtalelser:
Da Verden dled mig grant,
Ta leerte jeg at tende
For Alvor forst min Gud,
mig seld, min Ven, min Fjende.
Min Fjende var mig grant,
Min Ven dar folgefuld,
Jeg selv one strodelig,
Gud var alene huld.
Det var Eunsmen af den Lætdom
han neinmede gennem sin torte Glanz
oeriode og sit lange Fængselsliv og
knangeaatige Ydmngelse: grnfomme
Fjendet, fvigefulde Vennek, et sit-ebe
lint Jeg —- Gud var alene huld. —
Eaaledes nnaede Ynglingen tned
,,Guldceblet i Hannden«, Monden med
de mægtige Edner, dog fm Bestemmel
fe, at ndsinde og anerkende det rette
For-hold mellem Jord og Himmel, at
overoinde Werden
Ydmngelse, — banved dette Oed
ligger en jung, tung Smeete for det
dcerelcere Mennefte. Hoem tnn mnale
den .Hjerteve, der er ganet forud for
Griffenfelds Hengioelse i Stcebnen, el
lee for han med Tal anerkendte, at han
tun var sat i en Stole af bsjere Art,
hvot Gud selv var Stolemetteren. Hvor
daander vi os itte under Ydmygelse —
langt helleke enEorg,etTab,t)vok di dog
tan gøte Regning paa vore Medmenne
stets Agtelfe og medfølende Kerlighed,
— men Ydmygelse —- stige ned, ned —
i Stovet — og ligesom føle de traue
pende deder hen over ens blodende
Hjette, —- det er haatdt, neesten det;
haardeste af alt.
Og dog, — for en Elev i Guds Sto
le er det ofte det Kuksus, der atter og
atter man gennerngaa5, svrdi Menne
ster i dette Fug er tungnemme. Man
glemme, at alt er Gewe, de gode Ev
nek, Jndslydelse, Talegavek, Penge og
alt hoad Faderen i sdsel Rigdvm hat
oft over sine Mennestebstm — for at
Jde ved dem stulde me Givetens Navn
"paa Jprden; man glemmer den sidste
Oel og bruget Rigdommen til at frem
.me eng egne Interessen samlet ved
Hjeelp as den Ære sor ens eget dyn
bate Navn, handler med den ganstC
sokn var den-ens egen ubettngede Ejen
dom, — saa er Hovntodet dek, og det
Hnæste Led i Reden maa absolut blive
lFald.
l Ja, Feld i Folge Faderens agtpaa
Igivende Kerlighedx thi hvad et mere
jsdelceggende for den menneftelige Sjel
end just Hovmod, hvad sjetnee den i
san hsj Grad sea dens Bestemmelse,
Samsundet med. Gud, end netop Hod
:tnod. Den hoomodige er sig selv not,
.sin egen Gud og behsver ingen anden.
Blandt Frelseeens Leu-denn og den
han daglig ved sit Liv indprentede sine
Diseiple var denne: Leerer as mig;
thi jeg er sagtmvdig og ydmyg as hier
tet. Hviltet Menneste tunde have be
isiddet endog dlot en singe Del as
lJesu Kristi Evner og Petsonlighed og
zitte udnntte dem til egen Fordel, til
egen Ophsjelse. hvillen sortsat Keede
as Keæntelser og Ydmygelser var itte
Frelserenz Liv, ham der gjorde sig ser
til den ringeste as de ringe; men han
taalte det alt as et ydenygt og sagt
modigt Vierte, soe at han lunde fulds
bringe sin store samt-geratan sont
as Faderen var henlagt ttl Ham, es set
at vt ds dank stulde lcte det hdmyge,
sagttnodtge Studelag, nden solltet vt
aldtts —- er vt end not san begavede —
lau site den Gernan sont cud dar
udset pl til, til han- Rndnd W
Ydmyghed, den stInUe Ad, seen et
san Etextes-steh at den endoi estets
Uqu —- sand Ydinyghed delnsee clttd
Mee, dringet Magd dringet Held til
Smaatmtt af Tronning
Viktorias Liv.
I
l
)
l Viktoria Llleliiandrina var Herin
Jgen as Mentg enelte Vom Heringen,
Ider dar onewrdentlig lnltelig over
Utenivenbedem taldte Bat-net »Nicht
llille ;l.ll.1jblo1nft«, on Majblomften fit
iLoo at Vol-Je on og trioes i fri Luft on
nnder ombnggelig Linieer for, at
dverten den ndre eller den indre lld
oitlinn forføintes. Den lille Prinse5
fe, der leqede on tnmlede sin ai Hier
tens Lyit i Warten ved Pola-et, var
under sin vaælft lutter Ztnil og
ftraalende Enndhed oq desuden —
fom de»t fnart martedes —- begavet
ined en fjcelden Ledengsnn5, en for
Vorn itle almindelig Netfærdigheds
sang on et overordentlig fintmcertende
og feliomt .Hjerte.
Det sidste lnqde sig ifær for Tagen
i det i ovrigt, fom sagt, muntre Barns
næiten inneline Ængstelse for at bedro
Ve sin Moder. Det hændte mere end
een Gana, at Barnet, naar et eller an
det Uheld tilftødte det, antnodede sin
Guyet-name og bvekn der ellers var
til Ztede, orn endelig at sige til Mo
deren, at Elaget eller Stier-et, nun
bnvde erboldt, var qanfle nfarligt, da
hun, Moderen, ellers vilde dlide alt
for bange eller bedrøvet Denne Mun
fkelfe for at paaføre dem, hun holdt
ni, og som holdt af hende, Sorg og
Belnmring, var en Karalter-Side,
fom Viktoria bedarede hele sit Liv
igennem.
Zlønt Faderens mange og trofaste
Venner, blandt hvilte den eedle For
tcernper for Negrenes Frigorelfe, Wil
liam Wilberforce, Walter Scott og
Heringen af Wellington samt Georg
den tredies anden Son, Heringen af
York, vedblev at tomme i Kensington
Palace,·ogsaa efter at Hertuginden
næppe 8 Mauneder efter Viltorias
FsdfeL var bleven Ente, forte Fami
lien her dog fra nu af en steerl tilba-s
getrullen Tilværelse. Entebertugin
den saas yderst sjælden ved Georg den
Fjerdes Hof; men heri indtraadte no
gen Forandring, efter at Wilhelm den
Fjerde havde befleget Tronen i 1880.
Han snslede, at Heringinden blandt
Hoffetg meft fremragende Damer still
de udsøge en Opdragerinde for den
lille Prinfesse, og Balget faldt paa
Hertuginden af Northumberland Det
var til hende eller til sin tysle Guyet
nante, Freien Lehzen, at den da elleve
aarige Prinsesse en Dag, da hun hav
de en generalogist Time, bemærlede:
«Men det er mig ille muligt at sinde
ud af, hvem der stal vvertage Rege
ringen efter Onkel Vilhelm —- hvis
det da ille stulde vcere mig selv?«
Guvernanten soarede —- maasle min
dre diplomatist —- herpaa: »Ja, det
er det netop Deees lgl. Hsjhed!«, hour
paa Barnet udbrsd, at det vilde blive
en forfeerdelig vanslelig Sag for hende
at regere . . . men »jcg stal være saa
got-, saa geht«
Den 20. Juni Kl. 5 om Morgenen
indfandt Ærlebistoppen af Carita
bury og Jord-Kammerherren, Markien
af Conyngham sig i KenstngtoniPas
leeet og ringede i den dsdsstille Mor
gen længe paa Poeten, tnden en stvns
drukten Tjener endelig meldte sig for
at lutle op. Man anmodede Tieneren
om at lade Prinfezsen underrette em,
at de var hldlornne for at overbrtnge
hende et vigttgt Budstaln Tjeneren
forspandt, og de to feenrragende Def
meend maatte paa ny vente og vente
san lernge, at de til sidst faa smaat
overvejede, om det ille af Oenspn til
Sageni Vtgttghed dlev njdvendtqt at
the-enge Direne til Prinfesseni Bee
relser. Endeltg sont en dovnresterinde
til Stede med den Besteh, at Prinsesi
Englcn fm »Gtaveue«.
»Als Ren Jolm Bancrost Roms-, »Er-erst
! New Jllutl «
»Im-Del, Florenixe —- jeg djl væri
hos dig paa Raadstnen i Morgen
naer du naar Derden,« saqde en mid.
Delaldrende Zone med et blidt Anfint
idet lnm tngsede en ung Png næpdc
not ZU Llar gammeL fokn dar miåtarnt
for Mord. Tenne Jlat, den 21. Fe
bruar draendre Pakt Ave. .Horellet, De
mange mifrcde Liset. For Morgener
grnede Var vgka Redecca Zalomt
Futters- Aand vendt tilbgge til Gud
hvorfra den kom, og Florence maattt
gaa for Retten uden Den synlige Ner
oærelfe af Engelen fra ,,The Tomb5«
Pan Center Etr.iNe-V2)ort,fireBlJct
fra Hirten, book jeg tjener som Præft
staat en Bngning af internationalt Ry
Den lade, graa Ztenbygning i ægyp
tisl Stil bar givet Plads for en mer«
imponerende, og samtidig hat Nat-net
»The Tomds« forandret sig til By
Fængfelei. Der er ncrppe nogen ame
rikansk By og faa evropæifte, som ill
er representeret her. J et halvt Aar
hundrede hat »The Tombs« været
ensbetydende med Synd og Lidelse
Her-til bliver hver miåtænkt bragt, me
dens Dom og Straf venter paa ham
Her er Forbrydere af enhver Art ble
ven endnu mere hcerdede paa Lasteni
Vej; mangt et Menneste, som var Of
fer langt mere end Forbryder, har her
tabt Modet, og med Følelsen, at han
jo var »mcerlet« er traadt ind paa den
Baue, som fra førft var ham imod
Over den tunge tilstaengede Jndgang
til dette Fcengsel kunde med Rette fert
tes disse Ord: »Lad tilbage alt
Haab, J, som træde hetind.«
Jnd i dette Hjem for Stam og
Synd traadte for 15 Aar siden en
Kvinde af sydlig her-lome J den
des tidlige Ungdom var hun en fejrel
Sksnhed, fuld af Liv og Muntethed,
men selv den Gang fuld af det Mod,
der gerne opofrer sig. Hun blev gift
med General John A. Fofter, med
hvem hun levede et lylkeligt Ægtestab
Da hendes Bsrn blev voksne begyndte
hun at tage sig af mindre velstillede
Bsrm Hun oprettede en Systole, som
fnart fyldtes til Trængseh og en rig
Dame byggede et stort Hus i Broome
Str., til en Stags Arbejde og taldte
det »Gut-s Forfyns Mission«.
Paa denne Tid horte Mrö. Foster
om Fangerne i «The Tombss og hun
og hendes Ditte med andre Venner,
gik nndertiden derhen Ssndag Esset
tniddag for at prjve paa at gtre det
« lidt festligt for Stallerne derinde. Bed
hendes Monds Dsd i1890, og da ben
des Hirn alle var forsttgede, helltgede
hun sig udelnlkende disse to Sing,
hendes Sysiple og hendes Fernglas
arbejde.
J Binterens Kulde, som i Somme
rent hede var hun der trofast ved sit
Arbede at dringe lidt Lys ind i dis
fe Mennestett siegelige Lod. Jscer
tog hun sig af de nnge Piger, sorn altid
hpi hende fandt en Moders Forstaaeb
le og Mel-hab Menge af dem, svm
nat amfleret for ftrste Gang, sit hun
lfe for, og tog dem nd til et
,htwpvdtpachudettildette
« W es andre-sie dem lenere t Stil
» «j« W ists Usssfh hist bellte pas
«".sss M Akt for ksen at fakdel
We
W lMuvaennd lett-II
us » — w s IW
I Missionætetnc iom Argen l
Bed et Missionsmsbe i Middelfart
tom Lægevidenstaben som Missionens
Hjcelpet paa Baue. Qm dette vigtige
Spsrgömaal udtalty DI. Brot-ersah
Lyngby sig som fslgekt ’
Saate god og full-kommen udgik
Stabningen af Guds Haand. Men
Synbm kom ind i Vetden vg detmed
Dsdm med alle dens Fort-bete af
Syst-am og Nil-, vg de mengte igem
nem til alle Mennestet. Sau kam Gut-L
Bcrctning
Um
- s
Den fore. d. ev.lutl). mrkcs
fjette Aaksmädc
er under Arbeit-a Jndiend Bestilling
straks. Brig juc·
DANISH tUTfL PUBt HOUSE. WITH-h
Skal De rcjfc -«—
— til Steder øst
eller syd for Ehicago, faa bed Dei-es lotale
Agent give Dem Billet fra Lmaha til
Chicngo med .
chicsgo. Milwaukee F
st. Paul Zonen,
den kortest mellem disfe to Byer. Tog paa
benne populære Bane soklader Union
Depot, Omaha, hver Dag og har For
binbelie med Tos, ivm komme ind paa
Union Paeistr Bauen, Burlingtom F. E
Q«M. V. o.i.v.
Pragtlgt udftyret Tag med Bands
vaevogne, »Busset« os-Biblioteksvogne,
og Prisen er ikte hsiere end andre Banns.
Angaaende muntere Oplysninger med
Heniyn til Bauer, Priier, o.i.v. fttiv til
r. A. tust-h —
Censksl Westen- Ase-It.
Isc« kuner sit-, cui-ht- Nil-.