Lco Tolstoi. l
! Der har jo fra Tid til ander-. Va
tet strevet saa ineget om den store rais
siste Forfatter, Greo Leo Tolstoi. Man
har disputeret hans religiose og mo
ralste Anstnelse, hans Betydning som
Forsatter og som Kunstner. Men der- !
imod hat der saa godt soin slet ikte
vceret talt om hans Betydning som!
JJienneste, om hans daglige Levevis oz
den Jndslt)delse, han har hast paa dem
som staar ham need Og dog er de: te
itte uden Betydning ved Bedømmelsen
as en saa markelig Karatter som hans T
Thi det er noget, soin siger sig selv, at
Samvcrret med en saa mægtig og
energist Natur sorn den store Russers
maa scrtte sine dybe Spor
Et sortrinliat Jndblit i Mennestets
Leo Tolstoi giver en betendt Rassen
Sergejenko, i en lille Bog: , Hvorledes
Leo Tolstoi lever og arbejder«.
Sergejento leerte Greoen at lende
i Mostau i Aaret 1892 Gansle bist
er det altsaa et tidligere Afsnit as For
fatterene Liv, ban her stildrer men
trods dette er hanss Oplnsninaer meaet
interessante
Sergesento stildrer Tolstoi iom en
niaaer, stcertbngget Mand as Middel
størrelse med den rnssiste Bandes th
piite Unsinn Han bar et nmntert Ub
. seende, en rant Holdning, bevæger sig
L med raste, smaa Stridt og snnes hock
ten nngre eller ældre, end han er. J
det bele aør han Jndtrnllet as en del
tonserveret oa energist Bande. Ogsaa
bans Ansigtstroet er den ruesiste Bon
des: grove, plumpe, med bred Nase,
merk Hud oa svcere, sremstaaende If
enbrnn, lworunder hans smaa, starpe
Øjne lnier frem. Udtrnttet i disse
Ojne var nsædvanliat oa tog uviltaar
liat ens Interesse sangen. De glin
sede oa plirrede ontlring oa tnnde til
Tiber antaae et genuemborende Ub
trnl.
J bang Hsem var der altid talriae
Gatten og der herstede altid en mun
ter Steinnin9. Paa den Tib, Berge
jento besogte Greven, var der 6 Sien
ner oa Dotre hjeinme Naar man
loin i Familien, sit man Jndtrnktet
as, at der altid var Selslabelighed i
det Hug. Greven tog sont Regel med
aodt Humor Del i Selstabeliabederne.
Rnn starre Zelslaber toa ban sjceldent
Del i, men overlod Ledelsen as diese
til sin 16 Aar nngre Hustru, der, slønt
Moder til 13 Børn, dog endnu var en
elegant, næsten unadommelia Stil
ielsr. Hnn var en temperamentfnld on
stcrrl Personlighed, der holdt det store
Hus i sortrinlig Orden og saa Vidt
Iz- muligt søate at slærme sin Mund for
al Forstnrrelse eller Ærgrelser. Men
helt lunde hun dog selvfølgelig ille
sri ham for alle Futen Meget oste
grels Tolstoi, naar noaen i Dislusiw
nen sremfprte Meninger, der var i
Modstrid med haus, med ovfarende
Heftigbed Ordet og lod sin da tit ben
rive til den stsrste Lidenflabeligbed.
Men den omsorgssnlde Huftru vidste
at taade Vod herpaa; hun lod Unda
holdningen asbryde med Musik, og in
gen vilde lunne genlende den hidsiae
Reformator i den fintfølende Mand,
der da rolig sad i sin Kron, med hele
sin Opmcrrtsonihed tonrentreret paa
Musslen J denne Forening as op
blussende heftig Lidenftab oa en sint
streenaet aandelig Konstitution liager
den dyde Tragil i den Tolstoisle Per
sonlighed.
Sergejenlo deler Tolstois Gaster i
to Hovedllasser: Dem, der tun tone
for at leere den berømte Mand at ten
de, og dem, der søate ham sor at hente
Raad og Trost De sorstc git sont
Regel stussede fra ham, hvis de da iile
var saa noiiomme sont to Ameritanw
inder, der rejste balvt omlrina Jord
tloden for at trcesse hain i Moskau og
sor derved at lære ,,Ruslands stprste
Forfatter« at tende. »Na haode de
acndeligA erllærede de, »naaet deres
Maal og var alade over at have fuld
bragt deres Mission «
»Jeg tror « svarede Tolstoi leende,
»at De har lunnet anvende Deres Tid
nnttigere "
Derpaa svarede den ene as Dollars
prinsesserne:
»Im var overbevist om, at Leo Tol
stoi vilde have sagt noget mere betyde
ligt!« hvorester de under mange Tal
sigelser sorlod deres Ideal
Ei meget betegnende Sanimentræf
havde den betendte sransle Patriot
Poul Deroulede med Tolstoi. Han
lom i den Hensigt at vinde Greven for
sin Revancheide. Tolstoi, der ellers
altid modtog Udlændinge med yderste
Elstværdighed, svarede meget heftigt
paa Deroaledes Tirader og sorlodJ
sluttelig opbragt Beetelset Da han
tom tilbage, soreslog Deronlede for at
bevise, at hans Ansiuelse var den rig
tige, at standse den forste Bande, de
msdte, fortlare hatn Sagen og saa
lade ham asgive sin Mening om Tin-l
aen. Dette stete ogsaa; og Deroulede
sorssgle nu med mange svulstige Ord
at fortlaee Bunde-n at Franstnnend
Russere par ist-den men at Ty
erne stod imellein dem og sorhindrede
i
1
de to Broderfoli i at falde hinandenx
om Hallen. Af den Grund stuldei
Fransle og Rusfcre rcelte hinanden
Haanden og styde Tyfleren ud. Bon
den horte opmcerisomt paa hans Tale,
overoejede et Ofeblik og fvarede saa:
»Nej, vi maa hellere gøre sauledes:
J Fransimcend Vil arbejde og vi Rus
sere ligeledes; efter Arbejdet ville vi
gaa hen til et Værtshus, og faa taget
di Tyfteren med!«
Den fransie Revanchehelt stal have
set mindre Vel tilfreds ud Ved denne
Kombination
Det Var dog tun fau, der fik en saa
unaadig Modtagelfe som Deroulede.
Som Regel gik ingen fra Tolstoi uden
at have modtaget Raad og Vejledning.
Hang tarvelige lille Arbejdsvcerelse i
Moskau fyntesjs at vcere Brcendpunitct
for den Tids Kultutliv i Rusland
»At tilbringe en Aften hos Tolstoi,«
striver Sergejenlo, »betyder at faa
Jndblit i alle de brændende Spøtgs
maal, der bevasaer den tcentende Men
nestehed, oa at bltve beiendt med Re
Vraesentanter for alle Folteslaa og An
stuelser.«
Den ofte forftyrrende Omgang med
fremmede Mennesker hat sitlert haft
sit Gode for Tolstoi. Hvem ded, om
han haode formaaet faa fintfølendex
at mcekle den Inodekne Mennestehedsx
Pulsslem, hvis ban ikte havde hafts
disse talrine Samtrcef og Underhold-l
ninger tned de mest forsiellige Karath
terer. . »
Stote Foksamlinger eller glimrendes
Festligheder var ban ingen Ynder af.
Da en Stute Studenter i 1896, efter
Premieren paa ,,Mørlets Magt«,
trcennte ind i hans Hjem og beredte
bam en stormende Ovation. blev han
i den Grad fowirret on rystet, at han
lcenge ille lunde fremføre et Ords
Helft ovholder han sig i sin sncevre
Kreds af Venner og i Familien
Hans Leveois er streng regelmæs
fin, enten bnn opbolder sia i Moskau
eller paa sit Gods. Han hat altid»
vceret en ivtig Sportsmandx han er
en dngtia Rntter og Svommet og fpil
ler gerne Laton-Tennis. J Retning
af at overoinde legemlige Smertet vi
fte ban ofte en forbavsende Haardbed.
Naar han arbejder, maa hans Hu
ftrn eller en af hans Dotre strive for
dam. Som Regel maa de tenstrive
JJtanufkriptet 3—4 Gange, og for hvek
Gang retter og fokbedrer han derpaa.
Pan den ydre Form lcegger han tun
liden Berat, da han mener, at Tanten
tun ian lide detunder.
Dette er i torte Rids det Billede,
Zerqejenio gidek os af Leo Tolstoi.
Hertil tan man føje hans aldtig bot
lende Sandhedsføgen Hvor han end
bar ttuffet vaa Løgn og Bedrag, altid
bar han med hele sin mægtige Energi
tcempet for at bringe Sandheden frem.
Lnkken
. Ekitie af .x. (;.
»tfn Firiløoerk En dirielin Fiktio
ver!« Lq san bebcendig, fom da hun
endnn var en letfodet ung Pige, sprang
Fru Hedvig nd af Haingetøjeth hvor
dun laa og dafede, og plniiede med
Finale der ryftede af Jvkighed, den
Weil-den fom hendes drwnmende
Blik bavde opdagei, oq fom forekom
hende som ei Budstab om Linken
Det var forer Gang i sit Liv, hun
bnvde fundei en Fiktionen Hnn havde
hidtil innen Lnike haft, iite til noget
—- aldrig«! —
Nu maatte den jo komme! Frn
Heduig out ordeniiig nnsuekriq efter
at fe, hvordan den vilde vife fia «
Hvordan mon hendes Lyite vilde se
nd? — Lworledes ønfkede bun den
egenilinZ Grundende fiøttede bun Ho-;
vedet i Haanden. and skulde hun nn»
enentlig nnfie fig? l
Naar hun rigtig iænlte sig ein, fna
badde hun jo egentlig alt, hvad bun
kunde ønsie sig· —- En brav, god, flitii
tin Mand — ja det var han! Ei ling
on som den ndmcerkede Anna —- hun
havde tjeni hos dem i hele femien Aar
—- ganfie paa egen Hnand holdt i Or
den. To sinulle, gode Born — de var
allerede fnari siore. Pigebarnet i det
feksiende Aar, Drengen omtreni ni
Aar, men hvorfor havde hun ogsna
giftei sig sna iidlig? Dertil en lille,
men udspgt Beiendtskabskreds, smukke
Toilettee, tigelige Husholdningspen
ge — og raste var de Gud sie Lov alle
samtnen. Navnlig nu, da de boede paa
Landei i deres yndige Sommer-hing
bed
Hvad manglede hun da? Hvorfra
siulde den egentlig komme, denne
Lytke? s
Hun speiulerede. Ah, ja, i Dag var
dei jo Lordag. Saa iom shendes
Mund herud, efier at Forretningen
var lukket, og tilbragte Sindagen sam
men med sin Familie. Dei var jo
meget takt, men nogei nvt var det iste,
og — gansie vist heller itke den Lytie,
sont Firklsveren bebudede! Maasse
havde hendes Mand gjort gode For
retninger og haode den røde Silke
bluse med til lsende, som hun nnlig
havde beundret i et Vindue paa Oster
gade. —- Men hvad, en Lnkke
tunde man da itte lalde det. —- —
Hun havde jo fire Siltebluser i For
tsejen, oa rødt vilde vist ogsaa gøre
hende altfor blen. J det hele taget var
alt det nu ogsaa bleven hende saa li
gegyldiat, naar man lunde saa alt
uden Ulejlighed, og naar hvert eneste
Ønste blev opfyldt nceften efter man
haode udtalt det, saa brnder man sig
egentlig ikle mere om noget. Ja, hvis
man knnde fortjene siig noget, kunde
saa et Onste opfvldt genuem eget Ar
bejde og egen Flid, det maatte vcere
noget helt, helt andet. Tet maatte
gøre glad, glad oa lylkelig.
Men hun behøvede jo itte at arbej
de· Det besøraede bendes Mand med
sin Freien i Forretninaen, og Anna
besorgede det hjemme. Al ja, Friste
nen! Det Var nu saadan sin eaen
Saa. Hun knnde alt, vidste Besled
med alt i Kontoret. Hun var eet
Hierte og een Sjcel med sin Chef: selo
felgelia tun med Hensnn til Form
ninaen Til Stinsnae liavde Fru Hed
vig inaen Grund, «nei, det band-e hun
itte. Ja, hvis Pigebarnet havde ch
ret una oa smutk Men hun var jo
langt ude over Gifteaarene, som man
plejer at siae.
Fru Hedvia lo. Hun var i saadant
aodt Humor i Tag, ncciten overmodig,
fom da hiin var Ung. Hnn Var
jo da inrresten ung endnu, tun femog
tredive! J den Alder aør andre endnu
Erobrinaer. Hvem lan ogsaa gøre for,
at Borstene votser saa hurtig til! Det
var nu da oasaa liebte, om man ilke
aiftede sia saa tidliat! Hirn var itte
enaana atten Aar, da hun blev gift.
Naa, men det er paa Tiden, hun
tlceder sia om. Hendes l)vid- og fort
stribede Lawntennigdragt og den
smalstnaaede, hvide Matroshat tlceder
hende nndeligt, og hun vilde aerne vak
re smul nu, hun skal tage imod sin
Mand, der kommer med Toaet, han
hat jo Lyllen med fig. En glad For
oentning bviler over hendes Ansigt.
Nu holder Toget, og lnm saar strats
Oje paa sm Mand, der er et Hoved
højere end de fleste. Hrm tager ham
soruojet smilende under Armen; det er
et smukt Par, som de der gaar.
»Hvor du set alad ud i Dag! Lg
hvor den Kiole tlceder dig! Den er nn
delig. Er den ny?«
,,Jh beoares! Nej, sra i Fior. Du
har da set den sor!«
Han ryster paa Hovedet. For det
meste ved han itle, hvad hans Kone
har paa, tun at hun altid, og i Dag
iscer ser nydelig ud.
De gaar tavse ved Siden as hinan
den, han i dybe Drag indaandende den
sriste Landluft, bun forventningssuldt
seende op til ham. Men hvor blioer
doa Lallen af?
»Naa, lille Mand, er der itte noget
nytZ Jlte en eneste Smule.«
»Nei, hoad stulde det viere? J Pi
leitrcede er der stet Jndbrud og i
Store Kongensaade bar der oceret Jl
debrand, og ude ved Alleegade har den
Elektriste haft Sammenftød med en
Otnnithg. —- Jo doa —- du lan tænte
dig — vor Freien har sorlovet sig!«
»Hvad siger du? J hendes Aldet?
Du narrer mig vist?«
Han farer net-gerng med Studiere
stotten hen over noale opløbne Korn
als. »Nei, desoærre det er altid en
ærgerlia Ting med deT amer De er
alle saa flinke, Villiae oa flittige, og bil
lige-se end de unae Mand. Men er
man ferst riatia godt sammenarbejdet,
saa lommer et frernmed Menneste og
tager cn saadim Ftrast fra een, tager
hende uden oidere. Han burde i
List-unten give mig Stadeserstatniit«1,
den Fors«
,,.lt ja, Jrøtenen var jo saa dygtig
og vidste Besled med alt muligt!«
»Im ved slet ille, lwad jeg stal
gere. Nu, da jeg havde tæntt at stusle
rejse en hel Tel! Naar jeg tager mig
en ny —- saadan en ung Tøs nntter
itte nieget strats. Og her jeg hendc
endelig saa vidt, at hun kan beftille no
aet, saa snavpes hun maasle ogsaa
bort. For Kvinderne er Fortetnings
livet tun et Overgangsstadium!«
»Naa, saa sind dig en gammel!«
sagde hun spogendr.
»Det er et større Kunststytte!« bruste
han op, »De sidder fast der, hvor de
engana er, ligesom min. Og gistes
vil de jo ogsaa. Dei vil de alle!«
Hun begyndte at blive ubebagelig
til Mode. Om der nu tom en ny i
Forretninaem et ringt, smult, opvakt
Pigebarn. Hendes- Mond got Lykte
hos Damerne, det ved hun godt. Han
siger not altid, at det er ham saa knu
sende ligegyldigt, men man kan dag«
aldrig vide —————— «
Naar Else endda havde varet en
Smule lcengere fremmel Men det
Born tan jeg dog ikke scette tnd paa
Kontoreh hvor jeg maa lade hendey
vare saa meget alene-—-·
Hun saa estek de fvtbtdragendei
Skyer. En af dem hat jaadan en
s:
meertelia Form, den ligner saa bestemt
et Bl cekhns
Hvordan oilde du faa helft have
l)ende, lille Mand?«
»An, saadan en site-femogtredioe.«
l . ,,3aadan som jeg?«
J Hatt sek vaa sin lille Kone. »Ja,
det oilde netop viere den rette. Ken
der du nrgen?«
Hun tav et Øjeblit, sagde dekpaa
kalt, idet hun faa vift paa harm
»Tag mig!« .
Atter for hans Stot hen over Korn
market-« «
»Opt, lille Mand, jeg er slet ikke
faa dum. Haltet du flie, at jeg tong
hat amet paa HandelssiolenZ Jeg.
hufler nodt det bele. »Tebet« er den,
fom modtager, og »Credit« den, sotn
giver noaet. Og faa trcekker man den
ene Side fra den anden og faar en
Saldo. Lg Jndtcegtetne striver man»
paa denskre Side. Udgifterne paa
bojte. Megne lan jea ogsaa, spørg duz
Nun Knud Og min Haandstrift —
jeg ftal not gore mig Umage!«
Hart saa forbavset vaa hende. »Ok
Husltoldningem Bornene?«
,,Aa, lille Mand. det gaar ogsaa
uden min. Det aør det virlelig. An
na er saa dngtig, at hun aør alting
alene. Lg nu til Oktober kommer El
fe jo bjern fra Husboldninasskolem og
bnn bar en faa selvftændia Karalter,
at feq er sitter paa, vi to ilke kunde enes
om Hitszlwldningen herhjemme. Det
bar jea altid vceret bange for. Allerede
nu vilde kmn helft gøre alting felv.«
Han overvejede et Mehl-et Forfla
get var nn slet ikke faa galt endda.
Tvcertitnod var der noget tiltrætlende
i den Tanke, hver Dag samtnen med
sin lille Kone at lunne arbejde for Ub
kommet. Han behøver inaen særlige
Henfvn at tage, og han har en, han
kan betro fig til og tale med om alt.
Jnaen vil ftmes underliat om, at han
bar sin Kone i Fokretningen, og selv
otn nu dar, hvad bryder han sig om,
hdad Folk sigerP
,,Naa, taaer du saa den ny Frøken,
lille Mand? Hun gifter sig da ikke
for Næfen af dia, det er du da silker
paa,« bottes hans Kones indsmig
rende Stemme tcet ved hans Ore.
Oa ban siger »Ja«, let og glad om
Hiertei.
Fru Hedvig vil ftraks, naar de at
ter flytter ind til Byen, lade Frøkenen
fætte sig ind i Regnsiabsvcefenet Og
.Elfe jubler over de Husholdningsplig
tter der foreftaar hende. —
Knudt tager det heftidelige Løfte af
ssn Moder, at hun liaesom hidtil vil
hfcelpe ham med hans Regning. Der
med er han tilfreds.
Og Fru Hedvig7 Hun ligget igen i
Heengetøjen og repeterer iorigt Grund
lagene for Bogføting og Velfellære i
den gamle Handelslærebog. Som
Bogrneetle hat hun en Firkløvek, der
er hceftet paa et Sillebaand
Tet hat btagt bende Arbejde, det lille
Lnltebud. Og Akbejdet er den eneste,
l
l
oirkelia og tilfredsstillende, vedvarende
Lytte. -
En virkclig Princsfr.
zbefisger i denne Iid Bofton, og hun hat
staget den forsinede By incd Storm
iHendeLz rette Navn er Prinsessen af
"Tangier, men bun reifer under Nav
net Maoemoiselle Torquia of Morocca
Hun er knap 24 Aar, en iijpisi orien
tcclft Skønbed meo mørkebrunt Haar,
fmidin Figur on en Hub smn en nwden
Ferstm
En masrkelig Person er denne Mer
landfte Kyinde Hain taler Engelst,
Tansh Spanst, J:alienfk, Fransi,
Russifi. Ægyptisk Da Trienens Dia
Tetter, som for Eigempel Stellah·
Heim-I Stemme er en bnb Alt, og hun
danfer, som tun en øfterlandst Kvin
De san danfe — nndige, fvingende Be
osrkteiiek meb Arme og Ben, med invit
te hole Legemet bevceger sig i Takt.
Henneg Faktten Prins Abbas Ben
Smar, fom ledsager bende paa hendes
Rejsc, attompagnerer bendes Dans
med øfterlandst Musik, fpillei paa Jn
ftrumenter egne for Orienim Prin
feczfen gaar klædt paa øfterlandfk Vis.
En af hendes Dragter er ai rosenfarvet
Atlaft, pnntet mep Zeichioer·
Oun forlod sit Fodeland for 3 Aar
fiden for at rejse Verden rundt. Hun
bar Danfet for alle de kronede Hoveder
i Europa. Kong Lscar var meget ven
liq nipd hende. Han fokærede bende
Fotoqrafier af bete Rougefamiliem ,
Billederne var indfattet i Ramme cifI
Guld med Diamanter
Prinseösen holder itie of den vester
landske Dragt. »Jeg bli’r saa smg,«
siaet hun, «naar jeg faar en europceist
Tragt paa. Desuden kan jeg ikke
bruge Korsetterx de klemmer mig saa,
at jeg ikke kan aande. Hvis amerikan
sse Damer vilde bruge ssterlandste«
Dragter, vilde de alle blive stnukkkt
Man siger, at jeg et smuk; ja i min
pfierlandste Dragt, men i en eiirapceist
Dtagt — aldtig!«— »Skand. « )
der lider af
Skrokler
(Kjertclsyge),
tyndt og urent JBlod.
Alb-Angel paa
Tivshrakh
blivcr stirrkc og fristc
vcd at bruge
Dr. Ipeter’s lkuriko.
Den stabcr mu- sundi Brod, tavcr Musiker og Ben.
Tm bar must i But-g i lnmdrcde Aar.
imn kthcildce mennem Lolalagcntkr csxkr dirclrc su
pr. Peter Fall-nah ll2sll8 so. onnc Ave-sue,
CHICAGO. ILL.
Godt nok for den rigcsth »Es OF
«-'« Ä Billigt nOk for lwcr Mand,
CROWN
MALT ALE
Dlukker Corstcm cr vclmiagcndc, fund
oq Ilircrcndc uq dog ikke l)c1«11se11dc, skcmt bryqqct pcm den remsstc
Mo toq melln Postcurisrrct oq qumnterct m lmldc siq under
alle Vljrforllold. Ekrjv l«frc1««Cris:-liftc oq Pmnflet til
I507 sTATE ST,
BELLE clTY BREMUNC GO« RACINE, wis.
«s-«--,-. »s.
-».1- »Is- ,
c- «« ,
Ug Mars-Cum m» ok-. tsil invi
kismrinztsux stsnnmrnnnqsnr
nt mbfsns s.-.s!s Uns 1· r Waaren
Mistd««1:sr1k!i"L.Ihr-ss1srn»)6·sfr
mrrs LI- U:»i«1s.««i«, Huld E!.s1"1«i»lsc,
usuiiu tu »n- cl«w111(, solile
qukhvh Im skw llr m stirbt-, passd
Hu, Polru udnnrrtck Tun tin-u
ttltvxxrt’1.—1·1s· Tllicimikh maskka
- -Hnl:nu1cn,q-: Jnmct1."-«.Ilar.Vi1r
ckskr »Es-IMM-tnuwlsncElwssislddnnr
1»1c.:.ws1«slnm Efrms.Bvrs1-s. Za
kæ . msrf s« ’.«« Z« nf Tzsrcs Abt s, N m wan Dei hslk llndirisgclhu Er
-Ht Jus-.- 5n,: u:.. HJ wmz »z- -«., p« utsm«—:—u)»1sm,i:«1s.1 tkhs m dem Hist
: m. s. » - . .u».i’ Dis!)k»1««.s«s.-1«1;kArten 111s1.«L um« clhsrBsJth J» M O L L A N D sc Co
s«:k»«.1.-T.:kk ::»«-«.-1rithghncngisnn Ic«1.-:kss.·1k Viprrgisrn sg LEEs Sude-» cHtcAGO
1
- .
s-»I
s
« 4IJH
»
I
D
. Knngiv mig Anleh
ningtil atgivespmsp
ningerangaaendePru
s set og Betalingsvjls
« kam-. oq man stal sm
- Bctiitge1jerattlll1yde.
Lplng nam- Te mi
ver hond Te own,
Piann rllkr Jrch
Carl Raum-Id
MInnraleiz Music
c- nkpu7:).
wus- Nxcujsel Avknue
Minne«p·-lk5.M-c u.
cinvrer Staate
Arbeits Tenn ,27. Ian. 1901.
Lisze fidtsn Urfte Gaum qu bavde min mais
qeolue Neu-znini.1, lmr den tut-m nreaelmægs
W, ozj kexk bar shka fnpqtelig Enterte spuk
cr:·.c, www-« Kaum ou idem-ne, ten-aged
as on furssmrdeligi mikkendc Emekkks l them
J Hohes-is stofthaaned hat Im man «Wlne
Dis-Iran1sg"Theviort-’-J Vlnck Dranqhtä,«
o W mode ncm maancdliqc chgmnq uden
cmme sur ssrscc Guts vaa mange Aar.
Nanuie Danks.
Hvad Værd har Livct for en Kvins
de, fom ljdkr paa sammc Maade som
Nannip TadiiJP Tog er der Tusinder
avattider.s0n1udholdctsaadanfrygs
telig Emcrte hvcr Maancd udcn Kla
ge. Ovis To er en of Tem, vnsket
vi at sigc, at dcnne famme
WINSOCAIDUI
vtl staffe dem varig Lindring. Lad
det være Tores Trost, at cti Million
Kvinder er blcvcn fuldstcrndig kurctct
af «Wine of Cardui.« Tisse Kvinder
lcd af Hvidflod, uregrlmæsfig chss
ning, Hovcdpine, Rygværk og Tryki
Wider-Hort- «Winc of Catdui« stand
fer at faadan Sturm-. Kiob en Tol
larsFlafte «Wine of Tardui« strax og
tag den i Hjcmmcts Løncighcd.
Unqaceade Raub og Strsster Mit-, med
O givende as Symptomen til «L.Idie8’sds
pl oru Devattmeat.« Chattaaooqa Medicin
co., Thema-poss, Tenn
W cWi
I free
i catalosus li sz
!
. certer steol sange, No. sosAsls
Ists st- Sitnoh litt-. even 17821812,
; splosdld tosen-ou- snck weg-wins- old-ot.
4 Uns-d thront-hour with Indes-oh but-:
svythtnmchost bat-ot- smi tout-n on
ist«-th- Susmwtood IO you-. Welsht
: 475 lli5. Only 322.SO. Tot-m- OSDO entb
Z halt-we payable 83.00 s month no tatst-·
; ost. support lmmodlucly on receipt oi
j 80.00 ouh payment-. Wo trust bot-sit
F people located to all pakts of the Wesle
! cssh älsoouat BLZO on Rade-. Erst-di
(
two-sites USE tot each 600 Eule-. Sand
kot- Qsoo enge-IV but thIs ts the tret-t
sst but-Un ever cost-kod- Wo tstsk to
! South-m Unvol- Natjoahl M
cEIIURY - MWFACTMIS s co.
; 0010 D sgo Esst st- Los-Is, Ill
VÆRDIFULDE SALVE.
mstsnjvg, Smst Mit pas on m
netllap us lkkg pas Wec
swiges bos
F R U 0 l. sk N.
J7W.20.st. nyotmm RJ
PRIS 25c.
Krug-a
. M Obst-s sale at udmeklcet tot
brauch-at bylden gumle scat. Hosen-,
slrjægsoxV sank-o bkystvottor og alle an·
ckkc hudsygdommc.
Tll enhver. s«om indsender 25 ceutmi
; Fkimærlien vil vi seade sah-sen krit.