.
ong Erik og de Fredloi ,!
historiik Roman i to Tile i
ai !
Bernhard Severin Jngeniann »
l
s
» o r i t e » e l
UfUUVAL
, »J stal se, det dele er en snnrrig J.Iliiiorsiaaelse,
Ebers Raade!« —- saa de den nna Mart«
pg ligegyldig Tone, idei dan idmnzi ai lheilen og drdnedej
In pyntelige Paakloedning — alt Fald er det dist tun
tu drang Æresfølelse des edere ihr. Broder eller snarere
ZU hans Høvding her og den brave lliarik - lnii en; den
fgpdse Mand hat en ganite egen Ende til a: iornærme alle
Mennestey uden selv at dreim nie Iei on-« Tet dar J dift
ffseid mærtet. Det Elngs Fall tan man tun brnge til at
Itille Venner og Fjender mer-. Jeg holder nieget as at
Viere Mellenimand niellein Fnrnder ng gebe Venner« —
dedblev han munter. — »Der Dritte- gerne godt Forlig
pven paa enbder Tviii on faa a: i der Nie lint til. Jeg.
sender Junkerens Vintælder hin is a Et::tet: den er fast
bedrtz end nogen Pride dar nun itte dillet aabne den for
eders tantede Marft san tm nan skiaaske tun Villet staane
den til tærere Gæiter.«
»Gud give, vi dar draane ni: :·;: en denlia Fest, Or.
Martgreve!« sdarede Flongen aldorlia nied dæinpet Røft og
synies at ftjule en dnb Bedcege lie, idet bang Blil ddcklede
paa det stønne Vinterlandital1, der laa udsiratt for ham
Solen beitranlede Fing Og End -lot:et bædede fig stoltl
med fine Rinnmur Tanrne In lioje Tinder baa ved detj
glinfende Kobtsernig af Graalirodrelloiieret Eisbern Inn-l
tes fein gotifke Rirkespir peaede drisiini nie-d Himlen fra
den gamle Inn-Kiste on nderii Ded Morden knejfede det
runde Soraarn »Man min Hi. Brodes reifcerdingesre sia l
— vedblev Kotigen — »vil linn nu del itie ikn mit Anfnn,i
men efter Pligt on anldighed komme mit i Mode « l
,,Men han dent er ede r diit iite. Jan er maafle paa
Jngt eller iatler oin is Ja Reis ier nielleri fine Godfer« —
sagde Miirtgreoen —- »Ten irr-le Junker hat tntt Bind.
Jeg har ofte betlnget, at bans norsindede Ewigen efter Daad
og Bedrift endnu intet befiemi M aal tin r, nien kta site for:
ftyrrer Ligevæqten i bang fnriteline Einr- da )ri itaer se leis
hans nærmcite Kenner dq Rrrnder iil it :n-. sisc ri! n l-ain. «i
(
l
«
»Sei jeg ret, Herre Kdnae!« — faade Greci Denrit og
holdt Haanden for Ljnene mod Eolstinnet --- »saa tdni
mer der en Stute Menneiier nd af Eiaden imod os; det
man viere Borgerne, der vil Vise eder ederiss Henaivenlfed cgi
Trosialx « «
, »Hm! de var ogsaa trevne rnod JJiaifte -— sagde
Kongen.— »Mig seld er Foltet irr-: det oedn jeg: drog jeg
sont en spedalfk Tigger genneni Lande:, inan Borger eller
Bunde vilde lulke fin Der for mig. J manqu Ljne er jeg
sagtens lig en spedalsk siden Bispebandei« — tjlføjede ban
« —- »dog niøder man mig alle Venne nied Fiærliahed; det er
THE kun min Broder, der dender niig Rnaaen Da ncenter mig
« Lydighed i denne Trængfelstid.«
»Den bøjbaarne Junker er her digfslizi ittek« — trogl
atter Markgreven eret — »ellers tøoede ban disk ingen
lunde med at gøre eder tslftiigt for fin Heridingz OverY
ilelse og føre os til et vel beredt Taffet Ziottetg Beinen-H
ning har han sat i fortrcksielig Stand«—— dedblev han —Z
»det vilde Ieg i eders Sieb vide tmm Tak for, Herre Konge2
Kallitndborg er et digtigt Puntti iKrigsiid og en god HcivnL
for eders Flaade.« ·
»Juft derfor stal ingen Lehnsmand formaite sig til at«
» luike Borgen for Landets retnicesfige Herre eller hansl
« KrigsøveistW — fvarede Kongen. — »Jeg prifer eders
Sestræbelser for at undfkylde min migledede Broder, Hr i
« Marigreve!« — tilføjede han afbrydende— ,,men vier for
Hsikret, kan han undstyldes, taki han blot give rnig sit fnrs te
lige Ord paa, at han ingen Del hat i denne Opscetsiglied
f sada lieh-ver han ingen freniined Forfdarer, hvor en Broders
et hans Herre og Dommer.« i
Martgreven buttede hsfligt og tan, idet han for nied
Wunden over Ansigtet og syntes at skjnle en fornærmet
j Mine.
»Bil J tale nied Borgernei Ebers Naadei« — spurgte
Z km- Grev Henrik. — «De synes frygtsomnie at vente Tilla
helfe til at nærnie sig eder.«
»Bei forftaar fig, Greue! Leid dem træde hid!«
« Grev Henrit red nu den dvcelende Borgerstare i Mode
psg tpni snart tilbage til Kongen, ledfaget af Stadsfogden
es tolle af Byens ældfte Mein-, der i deres borgerlige Hel
" cigdagskleeder med blottede vaeder trat-die hen for Kon
sent hest og buttede dybt. Statsfogden begyndte efter flere
gHilsmer noget unt-selig og forlegem »Stormægtigfte Her-re
II Kotige! — Ebers Naades høje Nærværelse —- denne
singe Stadb Gliede ved at se eders hsjtongelige Naade« —
» »Den er itke ret stor!« —- afbrsd Kongen heim. —
« MS det tun rent ud, Statsfogedl og tal til mig uden
Most-! J er bange for, der er Maade med min hpjlonge
Use Rande denne Gang, og at jeg vil drage jer til strengt
Mut for den Modtagelfe, min Marst her hat fundet«-—
f »Ob«-B hsjbaorne herre Broder, vor strenge Heere
Wehhiwde befalet stn Swtshpvding« —- stammede
»Mit-d dein hat befalet sine Tjenere eller ej, taler jeg
·.-OU-set!« —- afthd Kotigen ham —- »l)in Opsætsighed
Ost seid elle- Slptihjvdingen staa mig til Anfvar for.
Po hast bejaht eder at tilsidefctte Lydighed mod miiie
— - »F«
«SMgen, i Dr. Junierens vg eders eget Navn
LMP —- svarede Stadsfogden — »dog det Bad
die-Mr arise for sandt eller ablyde, da Markte-i med
""Mt Mal-de os det modfattez efter en tort Be
steh her esse-a ydei hanc pg hani Falk hvad hani
"Wsikksmoiasedytttilatsiaa« —-—- l
M W Wiss —- »th MM sidMH
its-i M unt sure-« .
, ·;ese,i"i· Basses mindft over even egeii
"W,- I hu W es. Hvad Uret, «
seku- ringt iesd nor Sorg esse-gutes
i
pessnswwwi
fagde Kotigen nu pluoselig heoæaet — ,,oeo alle heilige
Mcendl saa fortjente jeg itte at eie en tro og hengiven
Sjcel mer ihlanot jer. Hoao Ilre:, J nat lin stal blioe
jer erstattet Vi er kommen hio for at sordre Regnstah
for hoao der er flet. Hoor et Junieren?«
»Vi veo oet itle, stotmcegtigste Herr-M
»Hoor er oa hans Slotshooeosnmnok hoi tomtner«
hnn ikte hio for at tnodtage os?«
,,Ha"n oaastaar at have Besalinger, Herte Kongel sont
et saa utrolige, at Vi ittc tot n«rvne den1.«
«.Hoad! hoo tot heiale her-, naar jeg selo er til Siede?«
Udbrod Kongen heftig « »Von stei, oet er umuligt!« —
tilsojede han toligere on tsetoann iin Hestiglteb. — »Den
Mann maa vasre sna ellet assindia. Rio til Zlottet, Gteo
Henritk melomin Antoinstk Jeg oil ooernatie der med«
mine Riooere og hundreoe Iliano J sorget for det vorige
Krigssol , Stadssogeo!« F
Greo Henrit satte sia stritt-H i Brote-gelte og red med
et lidet Folge ned tnoo Elotter «
,,Stormcrgtigste Hetre Konge!« —- oeobleo Moos-sog
den med cenastelia Rost — »init og tnine Medhotgeres Liv«
og Gods staat til eoers og Lanoets Tjeneste; men sottøtneo
itte paa es, Herre Konge, for hoao oi itte hat lunnet hin-i
dre! Zlotszporten et lutlet; Vinoebroen er optrulkenz der·
er ovstjllet Krigsfolt og Blioer tsaa Ringmuren; Slots:
hooeosjsntanoen hat sottynot ok, nt than hat Besalinsg til at
stnoe Boen i Brand tned aloende Etene inden site og iooe
Tiniet fra oet Dieblil den hel lasgges meo eders KtigssolL "«
,Naset han!«— uohtod Nonnen --— »Na bel, saa hort
meo nl l-taansel! Bi vil se hoo her er Herre. Til Heft,
mine M ctndk —- J staat nnoet oor eaen ton Jeliae Besihtq
telse,lsr1oe Votgere!« —- iagde ha n til Etaossogden o «
Bnens æloite —- ,,blioer het soeoet et Halmiiraa over coerzv
Hooepet sot min Stnld, stal oet etstattes onrtx enhoer Op
roter oil jeg strengelig fttasfe, lwot hojt han end hast-et sit
Hooeo «
»Sie for Kongenl ist Erit, Rennen hin ungek« —
raabte Staogfoaoen og spinaeoe iin Hat, og heite, af en
Foltesang heiitede, alminoelig betendte Holdeitraab blev
aentagen as oen hele Botgetstate, ioes nxnn svingede med
Huet og Hatte.
»Na Plaos, Born!« -lok- Ftonaen og tumlebe sin
Heft. — »Jeg oil se, hoo der :1:oer at lutte oen Port, vi
oil ino ad.’«
,,Tillnd n ig at itnnosee Der et Liebt i,t eoers stande.
—- sagde Diartgreoen as Btntioenborq g, oer atter havde
sounget fig i Zahlen og nn red hastig hen moo Fionaen med
blottei Hoden —- »Jnden J ioretoger eoer noaet volosomt
StrioL onster seg, sozn edets Gasit on sont en twartiit Ven
baade as eoer og eoerså sntstelige Ho Brot-er, e: ;..;ehlits
Enmmle meo eder uden Vidnet —«
»Wel, det stal itle ncegtes eder, Or. LIJtartgreveL Til
Sire mine «Iiennet!«
Alle bottsjernede sta, og Jstiartateoen oedhleo i samme
ctrhodige Stilling, meo den heje Fjerhat i Haanden: »Er-ers
Herte Broder hat ætet min tneo et Venslab, sont got mig
det til Pligi at tale hanås Zag i oeite Tjehlit, da han selo
et sraoærenor. Hoao her er slet og stemdeles nn stet mod
edrts Villie, hat nnwgtelig Udseenoet as Opfcrtsigheo7 men
det tan Umnliat ocrre ester eders Herre Brooers Beialing:
dertit — nnostnlo oenne LIiiringS — dettil agtet jeg ham i
bei mindste nieget sor tlog. Vort inderste Sind maa en
hojere Sjæletender bedomme; hvorledes vi vil trcelte vote
stote Tabtbritter, man selv vote bedste Venner ilte indbilde
stg at vide; bog — jeg goat i Borgen sot Junter Christo
pher i denne Sag, indtil han selo tan stemstille sig sor edet
og tetscerdiggøre fig. Jeg tilhnder mig at opsøge harn og
bringe ham til eoet. Han man sitierlig viere vaa Holbcet
Slot ellet pna Somit-. Vil J love mig saa længe at op
fcette ethoett ooldsomt Fotetagende og i det hojeite tun holde
Zlottet helejret?«
»Vel, Hr. Martgrevel i site og tnoe Timer Vil jeg vente
harn, men«ingen Time loenger. Til i Morgen ved denne
Tio oil jeg toemme min billige Hatme og med Sværdet i
Sieben blive uden sot den Port, man her sormaitelig hat
vooet at lutte sor mine Øjne; men inden Ieg betet det andet
Ave hos de fromme Gtaabredte hist, stal Slottet viere i
min Magi; det looet jeg oed alle heilige Mænd saa sandt
jeg her er Heere og oil nteones Konge i Danmart!«
,,Det er et Ord, eders Naade;« —- svarede Martgreven
rast estet et Øjebliis Bettentning —-— «staar jeg itke inden
et Dogn med eders retsoerdiggjorte Hetre Brodet sor eders
Øjne —- sao lad det smukke Slot hist gaa opt iFlammer
ellet tag det med stormende Haandl Grev Hentit har sag
tens stor tht til at vise jer sin Manddom og Krigstunst
— men saa hat jeg dog gjort hvad jeg tunde og hist edet
begge, sont jeg hoabet, at J hat hast en Ven til Geest.«
»J hat mit Ord, Or. Martgrevei jeg oil vide eder
Tat, hvis eders gode Hensigt opnaaes. Ser J hvor Sing
gen hist falder sra det midterste Kittespir over Kloster
tagetL det betegner Gtænsen i Morgen sot min Taalmo
dighed. Gud og vor heilige Frue med os allei« Derrned
slog han op med den hejte haand og hilsede Mattgreven,
idet han spotede sin Hingst og sot srem i Spidsen sot sin
Krigersiarr. J stierlt Trav red nu Kongen med sine Niv
dete ned ad Butten mod Slottet, medens Mattgrev Val
detnat, nied sit lille Folge as tysie og danste Bahnen, for
i suldt Firspring hen ad Bejen til Holbæh
Da Kotigen naaede Kallundborg Slot og selo saa
Vindebroen opdragen og den velbestestede Borg i solt-kom
men Forsvatöstand, sor et Harmblus over hand Kinder,
hani Haand greb uoiltaarligt til Svcetdhcestet, og han var
et Dieblit mer ved at glemme sit Loste og tive Sotetdet as
Steden. Gtev henrit turnlede utaaltnodig sin Stridtshingst
udett sor den yderste Besæsining og ventede endnu Svar
paa tret But-floh hatt i Nonsens Ravn havde ladet tilraabe
den hderste Botgvagt
« ,,Mageltse Dumdtistighed!« —- udbtsd Kotigen. —
»Bei- mon, jeg er her selv, og tsver endog med Spur, hvor
iman ttm hat at tie og adlydei«
»Von sioer sig gode Stunden Derre Kot-gei« —- sagt-e
seen Verteil. — »Sei er en Freihed nden Lise. Besaler
p, der stral- stal dleesei til Storaci Spott-et beendet
Int- the-inwe«
; »Seid-m eit« — smede Kotigen og tog haanden sra
-
s«
»W
I des tin-re lsd der en Trompet fra den ydertte
,qu M Muttindeu freutttondte en hei, deoeebnet
»
Kriger rncd tilfluttet ereltngitten ,,Slottet aabnes itte for
nogen Mand, der forer Vaaben og Værge!«' — raabte
han nted en barst Stern-ne, der bog funtes tvungen og Mel
vende — ,,oet ftal forfoares til net nderste mod ethvert
Llngrebx det er vor liojbaarne Junkers strenge Bud.«
,.«tlffinoige!« —— udbrov mitgen, og Grev Henrik
gjorde Mine til et beftigt Evar.
»He-met er mer, Greve!« --— f-:gde Kongen med t
strengt Vint —- ,,Vi nedlade es ittc til videre Ordftifte
tned Lprorere og JJkajeftcetsforbrttdere. J belejrer ftrats
Elottet oaa alle Kanter og got alt rede til Etormt J et
Denn maa doa intet Stind itdlafte9. Vooer Lprørerne at
ctsftilde de dirindriftige Trusler nicd Barth flal der tun sor
gesi for n: redde og flutle. Hcendess der noget, vil ieg vide
det ftrat5. J Graavrodretlofter treefier J inig til enhder
Time. Ojud liefalet!" Mer- diskfe er oendte Kongen sitt
Heft og reo med en Dei af fit Folge ind i det ftore Mantis
lanertlofter trrt oed Elottet. Her itod lstuardianen og alle
stlofterlsrodrene med de blottede, tronraaede Hoveder i to
litætler fornn Etentraprsen i Klostergaarden Den gamle,
udtcerede Guardian bar, fom alle bang Ordensbrodre, en
iattig aftegraa Kutte meo Catsutien paa Ryggen og en grov
Etritte om Einen llagtet Bintertulrsen git de alle uden
Zto og Etromper nied Trasllodfer under de nogne Fodder.
Te tnodtoae Kongen meo umistendelige Tegn paa Frygt
og Urv.
»Værer frimodige, J fromme I·Iia:no!« — fagde Kon
gen med mild Rost, idet han foang fig af Heften og venlig
gengcrldte dereså Hilfen og Guardianens andcegtige Tale. —
,,Jeg tokutner til eder fom eders Wen og Besiytter. Vil
Gud og vor lcrre Feue, flal der ingen lllytle dederfares
ederå Kloster eller denne vor ande, tro Stad. J lan jo
ille gore fer, at vor Brodes Jnnteren bar fat et Taarelifte
lem her til Florgnoooina: ttii vi liaabe til Gud og den ftoer
te Et. Chriirot«b, at oor lære Or. Broder itle selv er gaaet
fra Vid og Sans. Jeg vil foroente liain her til han tan
have Budftali oni nrit Ftotnme og selv give Fortlaring i
denne Zag. Lfr her Fare paa Norde, vil jeg dele den med
jer. Nu agter iea tun at fe, onr ederk Gasstehus og Refel
torinm tan udbolde dette uventede Gcesieriz det flal imid
lertid forud blive Klosteret godtgjort.«
,,Ztormcr-gtigfte Herre!« —- fvarede Guardianen —
»foroeerv oss itte ved liegen verdslig Godtgorelfe den Glor
de, J nn fleenler ok— i vor Frnat og Vervelses Armod er,
iam J ved, Vor bellige erens foriie Regel. Vil J beerdi
aesz at dele de bodfcrrdiges Itotitorftigbeo, ædle Herre! faa
totol itte paa vor Reoeisonlted til at undvcerc og meddele
rden (51’e:igO-ld, og frift es ilte til at :nodtage, hxiad den bel
liae Frnnriscusjs felo s«rengelig bar forbudt og at rere vedl«
»Nu, faa strengt gaar det vel itte til her« -—- feig-de
Stonaen meo et godmodigt Sniil, idet lian traadte ind i
Ftloftere - ftore Geritelms og faa Toren naben til Refets
toriet, hvor et Bord- med tarvelige Fasteidiser ftod Dckllet
til ttloiterbrodrene, nien et storre med Vintander Fa traf
tige Kodfvifer blev beredt til de fornenttne, verdglige Got
fter. »He: komme vi dog ille til at lide nogen Mangel«
— redlilev stongen -- — »der Ende di jo itte lilot det nnd
torftige·, men Gudå Gaver noriten til confide
»so-w vi lan bnde eder, liar Borgersne hidfendt. Horir
Herrenås Zaloclfe indiræder, bringet ban Velfignelfe med
fig!« — fvnrede Guardianen og nejede med de korslagte
Hander over Brvftet
,,Velsignelse?« -—— gentog Kongem og der for pludse
lig en morl Sly over bans Bande. —- «.c;itn! ogfaa naar
ban er overantoordet til Djævelen og til Kodets Forder
oelfe? ærvoerdige Faoer!« — spurgte lan bitter med sagte
Rost, idet ban Trog Guardianen til Zide og betragtede barn
med et ftarpt, prooende Blit.
Den garnle Klosterherre blegnede ved disfe Kongens
Ord og flog uviltaarlig et Kors for fig, idet han drog et
dvbt Sul. »Den hellige Kirle fortnnoer os Absolution
felv for Dodsstmder og Retfærdiggorelse formedelft Nag
oen og Omvendelfen« —- fagde han og foldede sine magre
Hcender —- »men dens Forbandelfe falder tun i Sandhed
paa den ryggeslofes og ugudeliges Hoved.«
»Men naar nU din Ærtebifp, den danste Rirles Ihr
fte, af Hcevn vg Vrede har ertlceret din Konge for en sag
oan ryggeslos ?«
»Var J det i Sandhed, min Herre og Konget al ja,
da maatte jeg gentage flig forfcrrdelige Dom i mit Hinte,
om det faa braft dexved, og orn eders Fortsenelfe faa knufte
mig« —- fvarede sen gamle med dyb Alvor og lnugede de
foldede Hander mod sit Bryft — ,,men Herren befri min
Sjcel for Delagtighed i de hcevngerriges Raad og de erret
fcerdiges Domme! Kirlens Myndigbed er visfelig stor,
hoje Herre!« —- vedblev han —- »men Hcevnen og Dommen
er Herrens, ligeforn Naaden er hans for den bodfcerdige.
Qs er given Magt til at opbygge, men itle til at nedbryde;
vi formaa intet imod Sandhed, men alt for Sandhed Fa
rer en Biftop felv i vor rettroende Kirte vild og misbruger
Kirlens Myndighed imod Guds Ord, er del ingen Klert
eller Kriften tilladt at give harn Bifald, siger den heilige
Augusttnus.«
»Rigtig, fromme Fadert det er ogfaa min Mening og
min Ttoft —- det har ogfaa den lcerde Magister Peder sagt
mig. « J frygter altfaa ilte for, at jeg bringet Forbandelfe
eller onde Aander med mig over denne Tærftel?«
»Nei, visfelig!« —- foarede Guardianen hojtideltg med
oploftet Haand og Blil — »Jeg vedh min cedle herre og
Konge er ingen ryggeslos ogugudelig fotn foragter Bod
og fromme Gerninger, eller bvem det i Kraft af Ordet er
tilladt at overantvorde til stets Fordærvelfe for Sjælens
evige Frelfex jeg ved derfor ogfaa, at Afgrundens Fyrfte
ingen Magt lan have over eders dyrelobte SjeeL og at ingen
fyndig Forbandelfe lan udflette Guds Fred af eders HierteT
eller den hellige Salve af edees lronede Hoved.«
Bed disse Guardianens Ord var en mild Bevægelfei
fynlig t Kongens Aasyn. »Belfign mig, fromme Fadert«
— fque han med dæmpet Rost —- «J fagde der et Ord,
fom træugte rnig til Sjælen.« (
»Den forfonende og alforbadende Gud bevare eder
Liv og Krone og fretn for al Ting Sjæleni dyre Fredt« —
bad Aus-dienen og lagde fin Luollelshaand paa Kongens
Med- hoved —- «foafremt J fett-er forfonlig og barmhjers
tig« —- ttlfojede han nied» Eftertryk og et gennenttreengende
Blit.
. »Hm! fort-nicht« —- gentog Kotigen og oplsftede ha
stig sit Hoved —- ,,ogsaa mod Optøtete og VALENTIva
brydere?« ’ .
»De itcenge visselig mest til Barmhjektighed« —- spa
rede Guardianen. —- »Vredes ille, Hetre Konge« —-— vedblkv
han sagte, vog. med Vcege — »de- ek et henigt Ord. som
i dette Øjeblik imnger sig underligt frem paa min Leka
synder din Broder mod dig — staat der sitevet —- Vo fo
haml men omvender han fig, da tilgiv ham!« —- ——
«Men naat han nu ille omvender sig?« —- sPngke
Kongen og betraglede Guardianen med et sindsende Blit.
»Saa bed for ham, til det ster, at din Modus Søn
ille flal fortabes, og for din egen Freds Slnld!« —- M
steht den gejftlige —- ,,en fornckrmet Broder, sigek Salo
mon, et haatdete at overvinde end en fast Stad, og Trcettet
ere som en Stang for et Palads.«
»MM fasse Stæder lan stytle og Oprøternes Paladser
kan spkcknges!« — udbrpd Kongen pludselig opfarende i
streng Tone, og hans milde, bevcegede Aasyn blev formørlet.
—- ,,Den vife Kong Salomon hat ogsaa leert mig at stole
mer paa en fuldtro Ven end paa en falst Brodes-u Hat itte
en Profei en Gang sagt til sit Foll i en svlgfuld og fol
dcktvei Tib, som votes: lider ille paa nagen Brodes-! tbi
hver Brodes flusser visseligZ Jeg vilde anste, den hellige
Mand havde Urei. Men nol detom!« —- afbkød han hastig
den alvorlige Samtale —- »lad os nu tcenke lidt paa det
vetdslige og ille foragie Legemeis Plejel Vi hat redet
en lang Vej i Dag for at lulles ude af dort eget Slot her.«
Med disfe Okd gil Kongen med ftcerle Slridt ind i Refeb
totiei. Guardianen fnlgie ham iavs med belymtei Mine.
Klosterbrsdtenes Glcede over Rongens Fromhed og Milk
bed syntes nogei for-mindsten -
e»
Tiende Kapitel.
Kallnndborg Slot blev nu formelig belejret, og den
lrigstyndige Grev Henrit af Mellenborg forsømte intet af
hvad der horte til at forderede en Sturm, for saa vidt han
med saa liden en Keigsmagt og uden Belejringsmastiner
var i Stand vertil. Jnden Sol gil net-, saa han imidlertid
sin Styrte forøget, idet Trost Aage med sine hundrede Ryt
tere for ind i Byen og ftødte til ham udenfor Slottets Ring
mure. Saasnart Trosten havde sørget for sine Foll og af
talt det fornodne med Grev Henrik, begav han sig til Grati
brodreklosteret, hvor ban ojeblillig blev indladt til Zion-gen
i LibrarietVL
Her fad Den unge Range lielt tankefuld i Guardianenis
Lerneitol ved et Eaeooro mea en stor, alosseret Bibel tillige
med Den lielliae Augustinuk og flere stirlefædreg Striftek
opslaane for fikt. Han boldt et Haandflrift af Mefter Pe
trug de Tacia i Haanoen, sont lian ivrig satte Manier i og
inntee at iaminenligne nied de opflaane Zteoer i Striften
og has Feirlefædrene Veo Einen af oe gnoelige Strifter
laa imidlertid ogfaa tre verdslige Bogen med rede, sirlige
Flojels Bind, som Konaen selv havde bragt med sigJ det
var De hemmte Ridderoiaie Jvain oa Tristan, i Hartman
af Ilueg og Gottfried as Strassbnrag Behandlina, faa vel
som Florez oa Blanzeflors ævcntnrliae Historie, der var
alle elstenbe RiVDeres og Damerg I)ndlinasdigit.
Da Droft Aage traadte over Teil-fielen, ftodte Konan
Bordet til Elbe og sprang hastig op. »Aage! min leere
Auge! set jeg Vig endelig igen!« — udbtød han glad og
git ham med aabne Arme i Mode-, men ftandsede forbavset,
ivet han betragtede ham najere. —«,,Er det dig selv!'« —
vedblev ban — »hvor set du doa afpillet udl ja, du dar va
ret i Morderhænder. De fordomte steht-fu« — raabte
han forbitret og stampede —- ,,hvi hat jeg itke udrydoel
dem af Jorden!«
»Tænt itte mere derpaa, min cedle Konge!'« —- sagde
Aage. — »Jeg er nu rail igen oa til eders Tjeneste.'«
»Kom, hvil dig! du hat anstrengt dig over Evne. —
Mefter Peder hat altsaa bragt dig Btev og Budsiab?«
,,Alt er stet, sont J paab-d, min Kongel sinnt jeg
frygter, det var et Stridt« — —
»Lad det vcrre min Sorg, Auge! fandt du Modstand?«
»Holbæl Slot er i eders Magt. Dei kostede ingen
Blodsdraabe, men valte stor Gliede paa Slottet.«
»Godt! og Junleeen2«
»Jeg saa harn itte, man vil dog sige, han var ber, men
undveg.«
»Slette Tegn, Aagel en tro Lehnsmand var Pleven og
havde fordret strengt Regnslab for din Bemyndigelse. han
spurgte ej engang om Grunden til min VredeT han vovede ej
engang et harmfuldi Ord oin Urei og volosom Fremfærd?"
,,Han lod sig aldeles ilke se; han maa have fattet
Mistro.«
»Hm! saaledeö flyr ingen Fytste fra sit Slot, naar
han ej ved sig styldig. Hvor lan jeg ogfaa tvivle? Op
sastsigheden her og hans licendige Ytringer til Brunle« —
»Hvad her endnu er flet kunde dog væte en ulytkelig
Misforftaaelse, min Kongel« — bemerkede Aage —- ,,og
den unberfundige Brunke tan ingen lide paa« —- —
Gortfættew
C) Basis-leih
iz fSy.tmJnc3emc1-n;1f:fmä .
Valddmar Sejetr «
J Omslag 80 Cents. Jndbunden 8120
Erik Menvcds Bamdom
Jndbuuden 81.:-;0.
PrinS Otto af Danmark
og hanS Samtid.
Omsiag 80. Jndbunden 81 20.
OÄNTSE PUCK PUBL. EOUSL Mai-. Nein-.
k
