»Damkeren,« I
et halvugentlig Ryhcd5- og Oplys I
ningsblad for det danskc Folk (
i Amerika, «
udgwet as ;
DÄNISH Ll7TH. PUBL. klOUsEs
Blan, Nebr
»Dsusteken« uptommct livek cnsdag oil
Lstdag.
Iris pr. Vorgang i Te Forenede Stater
stät-;tituotande182.i«-.
siedet betaxes I Forfkud. Bcfnllmg, Beta
lmg, Adresfeforandtmg og alt ander
angaaende Biadet ad1«es1errg:
DÄNISH LL"TH. Pl"BL. H()L"8E.
Bran, Nein-.
Rebekwa Harald Jeniem
Enteked ZU Use Pust ( IHIcc ist Umir. Xcl,k..
ss second-klang matten
Äclvenjksjug Rates tust-k- knsmn uIsull
spplicmiua.
»Tauskcken«
blwer send: til Eubktnbcnteh Indnl udtrvL
selig Losigeäse modtagcs af «..dgi«er!us og al
Gæld er betalt, 1 Lockenestemmclie mcd Te
Fokenede Stark-w Postlxvc
Naat Lasset-us verwendet itg til FolL der
avetteter Abt-weh cmcu Los at løbe hoiz dem
eller for at saa Lpiysmnger o n dct anerke
rede, bebe-Z de amd Imme, at de iaa Aver
tiifemeacet ! dctte Bind. Tet ou være til
sensidjg Nym
Havcdorcn.
K. Vierte.
Forfedem Da jeg fad i et Hjem paa
Lander, kom en lille Pige farende som
en Emrmvind igennem Stuen kg
raubte til ftn Proben »Henkik, Hade
Vøren er luttet op! Havedoren er lut
ket op!«
Der Var som en bel Beiden i disse
site Ord. En umaadelig Forvandling
var ske:. For havde der vieret Vintek
og Kuldez Barnene maarte sidde inde
i Zimme, eller de fkulde pakkes ind i
dette væxnmelige Loertøj, naar de
ssUlDe ud. Nu —- nu baode en mild
Sols Aande blæst hen over Jordem
faa Børnene kunde tumle sig frit og
ftmge om Kap med FugTene mellem
Blase og Blomster. — Lg alt dette
laa i denne ene Zæining: Haoebøren
er lukket op. —- —
Og det er ikke for ingen Ting, at
Pinsen tommer i Vaaren; ihi det, at
bei er bleven Pinse, det betyder just,
at Guds Havedør er lukket ov. — Vi
laefer jo i den gamle Bereining, at
Guds Havedør blev lukket, da det blev
Vintet i Beiden (b. V. f. da Synden
var kommen ind i Menneskenej. Den
blev lukket, ikte forbi Gud ikke vilde
have mere med sine Born at gere, men
fordi den nn ikke Icengere passede for
Dem. Alt hvad der naereoes af Livets
the, maatte blive evigt, og dersor
maatte Synden ikke naeres af dette
Tra-; thi saa var den bleven evig.
Men Gud lod straks sine Bøkn Vide,
at det nok fkulde blive Foraar igen,
idet han sagde, at Kvindens Sced sink
de knuse Stangens Hoved. Og Abra
ham,- Moses-, David, Jesaja — alle
disfe Navne betød, at Gud arbejdede
paa at lukke Daten op igen. Da Vor
herre blev født, steie det state Solhverv,
san det igen blev Sommer i Vetdetn
Og paa Pinfedagen da blev det fuld
bragtz da blev Havedøren aabneiz thi
da blcefte der en varm og mild Gabs
Uande hen over Menneskelivei. —
Digteren siget:
Du, som hat Sorg i Sinde,
gak nd i Mark og Land,
og lad de svale Binde
dig vifte karsk og fund!
Og det et et udmaerket Raad, som
vel er værd at folge. Men det vil nu
ille hell fotslaa. Dei-for føjer jeg til
Du, san-c hat Sorg i Sinde, gaa ud i
Gudshaven pg lad Guds Aand vifte
dig tatst ag sand!
Der suser sagte Binde i den have,
og i denz Rtst er der Bad for alle
Savn. ·- Der staat en Bank med
Itceer over, og i dem sufet det: »Jeg
trat paa Gab Fadet den almcegtige«.
Da verfom den ensomme, den bekyms
rede, san faa sat sig stille paa denne
Mk, saa sial han hste Rissen og
lsfie sit habet-.
Da her staat en anden Bank og
over den andre Tran, hvori des su
set om dam, der hae giott alt det
gebe. kam di hat gjvtt ilde. Den
set-l er fa- alle dem, der knugei af
Spal- es Man-.
VI atket staat der en Vent, og I
W oder den susee bei pm Sud-I
To gode Vogt-r
for
evangelifk-luthcrfkc Krämer
Ter er tncd Bogernes Werk-ein sein
Jncd Plnnierneg » orden; ydert Vlar
Andre-r der frem as Jdrden en Mann
f:)i:iqded iif Bio::ister, Bufle dg Træer,
zncn nndr Zennneren er fordi, er dg:
fis. I-: Restes Lid for-i, forhdldsdisz
in Planter leder Vitrteren oder, dg ser
en nn Zimmer: mellexn diese er der
Ia cnteite frierte Erkennen sdm ser
Ehrer efzer Zloegz nf sine LLIiedslabnim
ner forsdinde: rnen seld bestnar de:
Llar efter Aar træder de frem i en nd,
frift Trugr: Tid efrer Finden strælter
de cn nn Gren frem.
Lq som der er i Plankernesjs Werden
fiuledesjs er der i Bdgernes. Flieer
efrer Fliegt bar freinbragr en Mnlder
af Boger dg Blade, itdrre dsgl frorre
bleo Mcrngden der If i dder Ein-Fu
ned ril vor egen. Mellem dikse er der
faa ndqle, sorn dderleder de andre, dgl
ungle, fom leder Ig bærer der-es Fragt
ji Mennefleflckgten ned gennem Tiderne.
Ter er de rigrig dnde, da de rigrig
qdde Beden Te Unde, 1il boille Tan
lerne dg erene er kmnne fra Tjckoei
len og den fordoerdede Jllenneflenatnrz
frembragte af Mennesler, der seld er
forfør1e, on smn zned der-es Elrifter
forfører andre, dg dcddlider irr fdrfore
lcenge efter, ar de felv er lagr under
Muld: forøger derei Ennd nkdd deres
·.l.liedknennefler, længe efter a: de feld
er rrJadi Ud nf deres Rækler, Tom kirr
des ber. Lg de oderer er ikte de, sdm
fdrfører ril er nnmralst Lip, ikli disjsfe
har daade Kriijendorn dg Moral imdd
sin. Men de dærste dg stærtefte er de,
fdm fdrer Ein-jene dort fra Guts, en
ten til gainrnel eller nn 21fgiidedyrlelie,
eller til at stdle cum den blinde For
nuft eller den fordcerdede og forvendre
Villie L! ddiltet Tlnfdar at stride
onde Boden tbi Bøqer desto-at af er,
da er er Eiern dg Zcrd bærer Frugt:
ond End, ond Fruqn god Zerd, god
Frugt.
Te gode Basler bar derimdd faaet
deres Tanter pg er fra Guds Barm
bjertigded nahend-drei dZ i den hellige
Strifr. Ten bellige Etrift er ligesonx
et itdrt, mckgcigr og fuldkomrnent Trek,
plantet dernede i Werden famtidiq med
Mennefkens Børn Den voll-Jede, ssød
Grene og Blade til noget efter vor
Frelsers Røds Dage. Men den dar ille
og dil ikke slyde nne Skud derefier.
Hdad der er nødvendigt til vor Frelse,
er ikke noget, sorn fkal anbenbares, del
er actbenbaret lAab. 22, 17). Om
lring den hellige Strift er der Zlcegt
efter Slægt, fom Rddslud af den, op
dolset en bel Zlov af andre gdde Bel
ger og Blade. Nogle bar levet deres
Tid og gjort deres Gerning, og er ikle
rnere; andre overledede den ene Slægt
efter den anden· Dei er Bogen sorn
er fkredne af Mennesler, fom selv dar
oplnfte af den Helligaand7 og de op
lyste og dderbedifte andre længe efter,
at deres Forfaltere var tagne fra Ti
den til Evigheden. En Velsignelsenå
Regn fprængtes ved denne ud oder
Menneslens Bern, og mange Zleder
faldt Sæden i god Jord og volsede op
og bar Fragt, sorn alter plantedes an
det Steds og dar videre Fragt til fand
Menneslegavn. Og det var ille scr
ligt de Boger eller de Dele af Bogen
der handlede orn et spmrneligt Liv, der
bar den stprste Frugt. Thi herdrn
kunde ogfaa Hedninger og Moral
Filosdfer strive meget fmutt og godL
Men de Boger var og er de bedste,
sorn bandler sm, hvor den Kilde sprin
ger, hvotaf det kraftløse og afmægtige
Mennefle kan sse Liv og Kraft til at
leve et helligt Liv. Og om Mennesietg
sande uaturlige Tilstand og GudZ
Sindelag med os; om vor Frelsets
Osserz om den 5Llcind, som bringet ds
til at tro paa Gut-, og otn de Midler,
han dertil bruger, Guds Ord og Sa
kramentei. O! hvilken Ære at vcre
Redstaber til at saadanne Btger stri
ves, og hvad godl de udtettet i Ver
denl Thi Btget bestaat af Ord, og
Ord er Sirt-, og Sæd dærer Fragt af
det gode eller af dei ende.
Fatligt er det at strive ondt. Bel
signet er det at strive, hvad der et
godt — men forsigtige stulde vi ogsaa
me med at lese. Forsigtige med hvad
di selv liefer. Forsigtige med hvad vk
givet andre at lase.
Og ligesvm de gamle Trceet lsvei
Aar eftet Aar og me vg da styder en
ny Greis ad, sanledeg ttædet de gamle
BUger stedse frem i ny Elend-easy
estet sum Sptoget gemmn Tit-eine
wollte-, og ftydee uye Greise ved
Oberstelqu i de forsesise Spros.
s af be to Pfg-h sont tm gi
vet Aal-dalag til ovenstcaeude pg ef
tetstlgeude er spe. Den eue er meget
Hammel, v- detstestrcf den-erde- li
spelte-. w spek- et des soc-W
",,MW-MIW, tin-Ughi
M ss W I Ie- M MI- VII
W sue der Moses en Ware
Of W W W
If HMW JOHN-Its Fort
W M WMII di sum In
niætkninger i Tetsten af Luther. Tet
ftetnes Lærdomme, samlede og staaede
fast i faa Orv af Magister Brit Dieje
rich, Luthers Privatsetretam Frem
deles Fortaler og Elutningsbønner til
Kapitlkme of qutnr Franriskns Vier
ling, Prceft i Breslau omkring ved
1676. Ligeledes Weimarbibelens
Jndholdsangioelfer og Annendelser til
St. Jak. Br. og Et. Joh. Anb.
Bogen er i Folio Format irrt-bun
den i stækkt Zifndbinkx Udtommet
vaa F. VenerssForlazL Bergen, 187 .
Vor Boghandel i Blair tan uden
Tvivl staffe den — ellers can den faaes
fra Luth. Publ. House, Decorah, Ja.
Den kostet tun omkring ved et Par
Dollars og hat ca. 550 Sider.
J en Tid som vor, da Hedenstabet
onnrent raadek i den katolsie Kitte, da
det ene reformette Sacnfund efter det
andei hælder for Rationalismens Hug,
da Vantroens og falste Lærdommes
Storme hærger vor kcere lutherfke
Kirke — da gceldet det om at væte be
fæftede i Guds des sank-e og sunde
Lcerbomme, at vi iike stal bortrives.
Hertil Lan ovenftaaende kotte Bibelfot
klatinq til det nne Testamente tjene.
Mange vil gerne have Bibelforklarin
ger. Her er en, som ikke vildleder.
Som Ptøve paa, hvad Altenborg
Testamentet indeholder, kan vedfsjede
wende Smaastykket tjene.
Kokscts Rum.
Fortale til Hebr. 12 af Dr. Teol
M Luther.
Kæte Kriltnel Medgang og stok
Lylke hat Hovmod og meget ondt i
Folge med sig. Detfor sigek den for
nemfte af Profeterne, Moses, om Js
rael i sin öte Bogs 32. Kapitel V. 15:
»Da han blev fed, da flog han bag op,
og ban forlod Gad, som havde gjort
dam, og ringeagtede sin Saligheds
Klippe «
Terfor sigek Nebemias Rap. 9, V.
16, 28: »De handlede bovmodeliaen
og forbaerdede deresjscatlcder de havde
Rolighed vendte re tilbage til at gøre
ondt. «
Dei lcrre Kors derimod fremavlet
Da ernærer den lande Gudsftngt. Om
denne Kotlets Nntte lærer Guds hel
lige Ltd faaledes: St. Paulus siger i
sit Brev til Rometne Kap. 6, V. G:
»Von gamle Menneske blivet tatst
ftet, vaa det, at det Svndens Legeme
flal blive tilintetgjott, saa at vi ille
fremdeles siulle tjene Synden.« Og
St. Petrus siget Cl Petr. 4, 1): »Den
som haver lidt i Hoden havek ladet af
fta Snnden, saa at J den svrige Tid
i Kødet ille fremdeles flulle leve eftet
mennefkelige Lyfter, men eftet Guds
Villie.« Atter siget St. Paulus Mom.
5, 8 flg.): ,,Ttængslen vitlet Taal
modighed, men Taalmodigheden vir
ker et prpvet Sind, men et prøvet Sind
Haab, men Haabet bestæmmes ilte.«
Og ligeledes siger atter St. Petrus
(1 Pett. 1, 6 flg.): »Na bedrøves J
en liden Stund i adskillige Ftiltelset,
paa det edets prsvede Tro — sont er
meget dytebatere end det forgængelige
Guld, hvillet dog prsves ved Jlden
—- maa besindes til Lov og Pris og
Æte.
Te fvv Tage.
Fortale til Hebr. 1k-, af Tr. Luther.
Ficere Kriftnes Blandt alle ssne
Tage bar et Menneske fyo, som er de
fornemfte Den første er Fodselsda
aen, fom er ens for alle fVisd 7, 5).
Den anden Daa er Genfødelsesdagem
paa hvilfen di blider døbte (Tit. Z, 5
fig-) Den tsedie Tag er Vor Levedag,
som Gud for den ene har besiitiet lern
gere, for den anden kortere sSaL 90,
4) og fom af den ene tilbringeg del og
kristeligt, af den anden ilde og some
geligi. Den fjerde Tag er en Obstes
dag, da man enten indirceder i Ægte
standen eller paa anden Maade af
Gud ved et otdentligt Middel bliver
indsat i et besiemt Embede ellet Kaid.
Den femte Dag er Dødsdagem denne
er ogsaa forsiellig for os; ihi nogle dø
i Herren anb. 14, 13), til det evige
Lib. Nogle i Djaeoelen iil den evige
Fotdsmtnelsr. Den sjette Dag et den
yderste Danks Dag, da alle Mennester
stulle opsiaa og fremstilleö for Menne
siens Ssn (Matth. 25, 81 flg.). Den
syvende Dag er den evige Hviledagz
thi ligefom Gud paa den syvende Dag
hvilede fra al sm Getning, som han
havde gjort (1 Mos. 2, 2), faaledeö
stal i Tidens syvende Del den evige
Hvile begynde (El. 4, 11). Saa se nu
enhvet til, at han tan tilbringe sine
Levedage og Ætesdage saaledes, at
han ikke glemmer sin Scabet og sin
egen Salighed, men at han tan opnaa
en glad Dsdsdag og en naadig Domi
dag og beholde en evig fryderig Hvilei
sdag i Jesu Kristo vor eneste Fressen
Amen!
Vi et i vore Dage og ikte mindst i
vokt Land omgivne af faa mange for
stellige Religions Samfund, som alle
wadet- se her et Krista« hvot kunde
vi da gtte Regning paa stllert og ttygt
at blive ledede til den himmelste havnf
Den anden Bog givee Svat herpaa.
s- AI
Den beladen »Den evangelisi-lutherfke
Ritte, Guds fand-: og synlige Kirke
paa Jotoen« — af Dr. ieol. C. F. W.
Walthen :
J 25 Sætninger paavifer den
ngvnkundige Forfatter festst, hvad der
er Den sande Kirkes Kendetegm Der-·
nasst, at den ev. luth. Kirte hat disse;
Kendetegn. Lg demf stutter han sau,
at Den er Guos sande og synlige Kirke
»Na Jotden.
« Dis-se sine Paavisninget jtøtxer ban
»Im med Beviser fra Skkiften og Bib
;nesbnrd fra vor Kirkes Bekendelses
!f!rifter og fra vor Kitkes Fædre sem
Ifonn Luther, Gerhard-Chemnitz, Baier
og Holatz.
Medens Forfatteren med Sitiften
tsg vor Kirses Fædre leerer os, at den
ev·-luth. Ritte, som den træder os i
Mode i vote Betendelsesskrifter er
Guds fande Kiste, ncegtet han bog in
genlunde. at der ogsaa er Gut-s Born
andre Sieben hvor Guds Otv ptcedi
kes og Sakramentetne forvaltes; der
frembringes ogfaa af disfe Naadens
Midlet —- Naadens Born.
Denne Bog et paa ca. 150 Sider,
er urskommet paa.Luth. Publ. Honse’s
Fotlag, Decorah, Iowa, og tan for
fkasses af vor Boghandel i Blair; ko
stet indb. 50 Cents. .
C h r. F a lc k.
Fsm Stolen
Lodlia sent at ftrive Orn Stolen nn
den staat faa ton! Da tritt sont en
fvrladt Rede-, oa tom oa entom er den,
war naar man oandrer aennem de for
Ladt Ztolestner, set den lmlvudvisle
de Etrift paa de sorte Tavler, det er
sont Regel Etsamensfderagntaal —
eller nu Da da faak Lje daa en ben
flanat Papirkftunm sont er nndgaaet
den almindeliae thrndninas- Da Lp:
brndninaepeoces. llviltaarlia famlet
ntan den ov, fer vaa den oa falder i
fKanten det er maafte et Regneftntte,
noaet Grammatik, ellek et Udtast til
en Llfhandlina — men for en brinaer
det den jnst forbiaanane Tid tilbaae,
man fee igen de tendte Anstand bester
den tkavle Summen af Stolelidets
«Llrl«ejd-j-daae, oa —- med et 1wilkaar:
liat Eut taster man Pavirsftunwen
dort da aaar didere.
LIlnderledeCJ for dem, der reiste; det
er altjd vcerft at blive tilbaae.
For Reften staat Stolen nn i sin
Feftdraan Træerne vstzer for hvext
Aar bojere oa Innere, endstont de end
nn lanatfra tan stle Stolen,der staat
paa Toppen af Balken, oa de til fels
ded Jeden, faa danner de dog en smut
løorig Ramnte rundt om den rede
Bnantna, og den jnft ligner en lun
Rede —- det Vaaftpnner man bebst,
naar man aser ovad Batten for at
naa den.
Men Udsigten fra Ztolebatten, —
faa manae bar set den oa beundret
den; man tan nemlig se saa langt
bott, og hvad man set er fmutt. Pas
ser det i Grunden itte aodt med Sto
lens FormaaU
Naar man noaenlunde ov paa det
Vierg, fom header Kundftab, udvides
Udsigten, den blider ogfaa, burde det
da — smultere og fmuktere, thi hvad
er vel Kundftab, Lærdom andet end et
Jndblit i Guds Herlighed, han, fom
ftabte og ftyeer alle Ting og selv gav
os Evne til at udgranste hans Stab
ning, saa vi i tilbedende Beundring
maa Ende-imme, at det i Sandhed et
altfamrnen ,,saare godt«.
Men vi staat paa Tradpen og fee
ud oder. Reden for oö liggec Blatt
By sont en ftodig Hade, eller Stdn
Her og der set man Hustage og Kitte
sptr rage frem, nu og da tommer et
Jeenbanetog farende ud af »Stoven«.
Resten er gemt bag Traeeenr. — Om
Aftenen glimter Lysene frem i det
grsnne L-v, og Udsigten hliver dab
belt romantisi.
Lcengere borte er den gule Missou
eiflod; en klar Sommerdag see den
dog saa blaa ud som felve Htmlem
hvis Fatve den da ogsaa hat laant;
til hsjre og venftte de feudige Marter,
der ltgnet et Statbrcedt med grsnne
og sorte Ruder.
For Resten var Hensigten itte at be
strtve Udsigten, men metmest at for
taelle lidt om de sidste Ugee paa Sto
len. Man kan sagtens meette det paa
Eleveene, naar Feeien staat for harm
den, selv med Etsamen sont Fotlsder.
Kanste hat Foraaret ogsaa her sin
Jndsiydelse, men Faltum er, Sternum
gen dliver lettete; man holder ikte saa
strengt paa Principerne, tlappee hvers
Iandre stclmst paa Skuldeene og fsler
lLyst til at tage Livtag.
Fotaae og Sommerfeeie, ja hvem
tan staa for de to Sing.
En Dag hentmod Stutntngen, da
Teologeene var mtdt i den stetftltge
Etsamem da man jeevnltg san dem t
Efteemtddagsstunden ttave as Sted
fee-n pg ttlhage melletn Stamm me
dens de tdrtg stracde for Jndhpldet til
nieste Etsamendpaptn hettesder en
Nyhed. Der siulde me Ioedbces
Lgtldn Betten var den famtltge Tep
I— .
lmztlnåse og Gæfterne alle Elem, La-- ;
rere og hvad ellers i mindfte Maade «
lmvde Forbindelse med Stolen. Det 1
havde sin Interesse, særlig da man I
pcm Forlmnnd var aldelcs vis paa at .
komme med. De nødvendiae Komiteer 1
— hvorledez kan en Stole bevcege sig (
nden en Komite — blev udpeget —·
Jordbærtene blev købte, pillede, taget
i Ojesyn og bragt under Diskussion,
Tom endte med, at man enedes Din, at
der ikke var not —- en nn Forsyning
blev skasset til Veje og Aftenen kom,
Gersterne indfandt sig, Værten ogsaa,
om end ikke i famlet Udgave, og — ja, ’
for man ved et Ord af, er den Slags
Ting forbi, det meste liggeri For
ventningen, men man behøver heller
ikke ftore Ting for at glæde sig paa en
Stole.
Elutningsmødet kom om Torsdag
Aften. Hele benne Dag havde Stolens
specielle Eksvrestnand haft travlt med
at køte Kusserter neb, og mange var
reist forinden MedeL En Del af
Bnens Folt koin op og Salen var no
genlunde full-. Der blev sunget noget
og efter den førfte Del af Program
mei, fom saerlig var arrangeret for de
tre »Businefs«-Graduenters Bewun
mende, talte de fremmede Præster, fom
bavde vceret Cenforer ved Teologw
nes mundtlige Elsamen. Pastor H.
Jenfen fra Racine kalte om at have
not. and som helft vt faar i denne
Verden og i her tigt Maal af Ære,
Rigdom, Jndsiydelse, og hvad Men
nefkehjertet higer efter under Jdeen at
faa »noget« eller »not«; det er dog ille
not, det er ingen Ting, som vort eget
Hierte vil bære Vidne om, naar vi
mener at staa ved Maalet og at have
vundet Prifen. Not har vi kun, naat
vi ejer Frelseren og i ham Syndetnes
For-ladele saa hat vi not, thi saa hat
vi alt.
Pastor A. S. Nielsen talte om det
fande Los, sorn betinger Akatheden og
Gavnliqheden af al Oplysning. Uden
Guds Lys er enhver Oplysning om
not saa fuldkommen og videnstabelig
tun fom en flimrende Praas i Motte,
som vildleder snarete end at vejlede.
Siden blev der ringet med Klokken,
og man fotsamledes i Spifestuen for
at dritte Ehocolade og tage Afsted —
den sidste Del er ikte saa behagelig;
men for manges Vedtommende menek
dej blot et: paa Genfyn. — Paa Gen
fnn, det er alligevel den rigtige, alte
delige Slutning til ethvert Farvel,
felv et sidste her paa Jorden.
- —-—-...--..
Lidt tncrc fra New Jersey.
Nu dar det graa Egern da lyttelig
og vel fnaet det forste Ruld llnger fra
Haanden De fern vcevre Smaafyre,
Tom en Dame dilde talde lcetre, leget
Tagfax om Trceftammen, niedens
Mama med buet Hale og adstadige
Hop fcerdes nede pna Jorden. En af
Bernene er not itte rigtig vænnet fra;
thi den forfølger Moderen, og naar
l)un ftandser, borer den Enuden sp
gende ind under hende. Men hun tjat
ter den: ,,3itten en Patteunge!« og
hopper didere.
Det begynder at se helt festligt ud
her inde i Stoven· Der bryder grnnt
frem alle Vegne. Snart vil et grønt,
blomsterindvirtet Tæppe dætte det flid
te, brune.
Utejserne fløjter. Jeg efterligner
dem, vg de tomtner sra alle Kanten
De folget mig gennem Stoven, sætter
sig i min Ncerhed, taster Hovedet til
baae oa fvnaer. J de lnfegrønne Tret
toppe flagrer Stovens smutteste Fugl,
den starlagenrøde Tancxger (Paranga
erythrornelas), dens høje, lidt haarde
Sang blander sig med den gulneebede
Gøgs ejendornmelige Stemme. Hen
oder Trceerne stryger Forstuesvalen
med sin gamle Sang. Om den end -
har faaet et andet latinst Navn her i ·
Amerika, saa synger den den samme
Melodi; det get ingen Forstel, om den
er kommen til Verden paa et ameri
tnnst høloft eller et danst Heftænge.
Den er den samme muntre Fyr. Saa- ?
dan er Staren itte. Der er fide ?
Forstel paa den, der er fodt paa femte J
Avenue i New York, oq den« der saa «
Lyset i Rumperup pac. .5jeelland. Ja,
femte Avenue Staren siussede mig rig
tignot i en meget hsj Grad. Alt det
danste var bortel den var Yantee fra »
Nceb til Klet! Men den horer jo til
Efterlignerne, ej den
»knæbred’ som Storten og kvidred’
som Spulen,
flsjted’ sotn Droölen og Nattergalen.« ·
Det er morfomt, faa let man tan ·
bringe Brundrozlerne t Harnish Blot
en smcellende Lyd med Wunden, saa «
tommer de. »Ob«-e er Kuttent« lyfee
det nd af Øjnene paa dem. Og de
Imoekter og stratter, til de saar samlet
et helt sagte-wish
Joe nogle Aar ttlbage hat denne
Stov sittert hufet vilde Mennefker.
For oppe t Kronen paa en stoe Krist
torn ee der ladet et Das af den Steg-,
somtne Bilde, i de varme Zonen beu
ker: saa godt sont intet Tag og GUJV
if samme Materiale. Til nenne Lust
wlig fsrer en Naturstiqe, dannet as
Brenr. Det hat dog vist vceeet ewi
isetede Bilde; tbi Trinene er staaet
ma med store Spieler-. Pan Frommen
sr staaret stote Bogstaver og 1889.
Jeg man hen og hilse pan mit Finde
kgetn. Der skal en meget ihaerdig Ban
ken til i Dag for at saa det nd. Men
sndelig kokntner det. Og i Heelene paa
Iet en Unge, der meee ligner en Øgke
end et Pattedyr, som det der ubehjcklp
dmt kravler op ad Stummen ester
Moderen Jeg staat ganste stille. Den
Iamle sætter sig paa Taget af sin Bo
Iig, hvoe den got Toilette. Da Ungen
Er naaet op til hende, gribek hun den
ned Monden, bøjee med sme Labbek
dens Hoved, Heile og Ben ind under
Iens Bug, saa hele Glutten dünner en
ubevcegelig Kuglez thi den bar itke
kørt en Lem under hele Akten. Der
paa styrter den sig nd med sit Vatn,
men naar ikke Valdnoddeteæet, der var
Reffens Maul, og daler ned ved dets
Rod. Saa gaat det od ad Ztammen
i slyvende Fakt. Fra Toppen af Val
nødden kaster den stg attee nd, stadig
med Ungen, og lander ved Reden as et
dødt Granteee. Her blev den borte for
mig i sogle faa Minuten Da den
attee kom tilsyne, var den uden Ungen.
Den for op ad Granen, fra hviö Tod
den svævede ud. Let og sikkett sont
en Fugl klarer den sig mellem de tat
staaende Trceer, og som en Spcette
hagede den sig fast paa det Tra, bvot
den horte hjemme — og soksvandt i
HulleL Men hvot oa hvorsor havde
den gemt UngenZ Den var sporløst
sorsvunden.
lldensor Sie-den gaar en Flot Perle
høns. der steiget i Munden paa htm
andeex ,,Jeg bar Ret! Jeg hat Ret!«
De er alle Albinoer. Og detsor er de
heller itte kenne. Deees natutlige
Dragt er smut; men Mennestene skal
nn altid sotandre; de vil setv skabe.
Som Tingen er udgaaet fra Naturens
Haand er den ille god not. Det er
vist ellets de buktdrevne Kinesere, der
opfandt Albinosakritationen. Dei-es «
nndelige graa Rissugle ladet de om til
snehvide. Dersom den danste Regering
anvendte dette Kinesetkneb paa de sor
te i Vestindien, vilde Øerne sittett blive
nogle Millioner mere værd.
J Midten as en gtaa, bølgende Rug
mark staat et udgaaet Trce med en stoe
Hegekedr. Den ene Fugl enger, den
anden scdder ubevægelig paa en Gren.
St. St. Blichers Ord til Musvaagen
falder mig paa Tungem »Ih, se Gad
dag, He. Landtaadl hvordanne staat
det til?« »Nordl.«
»O
Drik Luni-ins Enebtrrdritlr. Fra
en 25c Flalle ai Luni-ins kund-rusc
rede lfuebcrrsirup lau De tillave 5
Gallouer eller 125Glas af en fund
vcllmagende og foririfleude Tril.
Judelsolder iltedet mindste Alcohol!
Prcrpareret as keuc, importerede
lfnebcctn Flieh Lundins, den enefte
regte. Tillalgs has note Ageuter.
Findes der ingeu Agent i Teres
Natiolag, faa spat-g Dereø Gram-y
man efter den eller send 25c direkte
til os. Ageuter øufles overalt til
at iirlge vor kondenferede Eilet-irr
flrup og vore Familie-Mediciner.
Stor Fortjeneftr. VoreBetinselier
til Agenter sent-es irit paa For-lan
ende. · Luni-in ä- (5o., 2443-45-47
. Kinzie St» Chieagm Jll.
Slal Dc reife-—
— til Steder oft
-llc-r syd for Cl)imgu, fkm brd Tores lulnle
ilqcnt give Dem Billet im anlm til
shicngo Incd
chicago, Milwaukee F
5t. Paul Benen, ·
)cn lortest niellem didse tu Linn-. Tog paa
denne populirre Vnne forladcr llnio
Dei-oh Ltnnl)a, hin-r Tag ug bar For
vnndclie mcd Tug, ium komme ind paa
linion Pncific Bank-n, Burlington, F. E
i- M. B. o.f.v.
Prasgtigt udllyret Zog nied Paladss
Zovcvogne, »Busset« og Bibliotelsvogne,
)g Prisen er ikte hvjere end andre Bauers.
Angaaende nærmcre Oplysningcr med
densyn til Bauer, Weiser-, o.s.v· skriv til
F. A. NAskL
General LVesstcm Ase-U
I504 Psensm sit-, den-lu- Not-.
Dansk Koloni
ji«-— i Oregon.
Den danile Koloni. Danebo,ved Eugene,
Iregon, anbeiales til faadanne Lands
naend, fom maqtte snlte at feste Bo paa
Ztillehavskyftem Oplydninger vm For
Ioldene sathrii paa Land glves med «
Seeedvillighed, naar man henvender sitz
ils . H. Mosca-seh
Lage-ne, :-: Oregon