Heinrich 22.
Eu lntbctfk Kirkcfykftr.
q
ske Sidc af Fyrftens klrkeligc Kon
servatisme,—skontvi har jo haft
Sideftykke dertil her hjetnme
Men ntcd alt det begraensede for
tjener thrst Heinrich alligevel at,
gaai Grauen tned et godt Mittde
blandt luthcrske lKristne. Tlti det
var Alvor ntcd lmns Rirkestnrelfe
og med hans Vagt otn den rette
Bekentelie. Ved Vefcettelser af
acjstligc Entbeder fad hatt mutma
gelig og valgte oa vragedc blandt
Tysklands store Forraad. Der er
for Resten knn godt ZU acjstligc
Etnbeder i Landen saa der kalt nok
blive Tid til at taae sig af hvert en
kelt. Dettc getlnclnforte ltan inv
rigt ogiaa paa den Maade, at han
belegte sinc Prcrstcr og pag-fette
paa,at alt gik sont det sknlde.
Hovedstaden Greis er efterltaan
den vokfet for stor til de gamle kirs
kelige dllatntnetu Hovedktrken er
beteqnende nok en Floj af Fnrftens
Paler. Da jeg i Mir-s belegte By
en, var der paa thrftens Inniativ
fortaget nne Endgliede-nagen Land
dagen havde Ikkc villet rthke nd
ntcd Pengene. Fnrsten llavde da
tot-get for, at der alliaevel blev an-!
sat Priester i to nne Zogntn stir
ker var der endnn tkte Raad til.
Tet cne Sonn brngte ftsrclobia Za
lcn i den idnre likiszssiungs Futen
ingsl)n-Z. Ter var j Den ene Ende
opfat et Alter lned et lille zirllsifik6.
Uden for lslndsztjenestetiderne drun
tecs Zalcn sum fccdvanlig til Moder
Tot andet nne Zogn ltavde en an
den tarvelig Sal. thrftcn lmvdc
sktrnketbettwelige Zunnner til de
nne dlirketx Reiten sknlde saa staf
fesI paa anden Munde-.
Terfor kaltes der i kirkelige
Kredie dernede atter og atter unt
Fyrsten Tererjra qalnnlel Ttd
en ltcl Tel kristeligt Liv. kllengz
spillede en betydelig Illullr fsor den
Vatnle danfk hallijke Mission. hat«
ogjaa spjllet en Rolle ved den-:
Genuptaqelse. Te fristne l klkenisz
ved bedre Belieb nted den danske
Ulijszfion j Trank-bar end danske
ziristne getmentqaaende Ued det.
I:
vikiingssfotm til den lange Jngen af
Partetne hat Utet. Hvetken hat den
knenneskelige Hjetneskal fotandtet sig
fiden Diluvialtiden, ejbellet er ben;
ufotandetlig Dei fotløbne Tit-stum«l
siden da hat vcetet fot kort til at ftem-I
bringe tendelige Fotandtinget, og hvadi
man saa ellers meidet orn saadanne
Forandtinget, betot pna Fejlfluinin-.
get. Finbeftedetnes geografisie Ub
btedelfe i Oft- og Besteutopa, ligeledes
den Omsiændighed, at tncm hist og hetj
i yngte Gtave findet kotte og i ældte
findet langagtige Hjetnefiallet, bedi
ser kun, at den ene Rate hat fotirwngt
den anden, detimod siget det itke no
get om, at Hjetnestallens Dimensionet
hat fotandrei sig indenfot den famme
Rate.
Disfe Professor Brancos Udialel
set et der Grund til nt lctgge sig paa
Zinde i denne Tib, lwot Bladene hat
lsmgi Meddelelse om ei nnt Knokkel
fund, Ver fttaks et taget til Jndtcegi
iot det monsttøfe Dogme om Mennez
ffeflcegtens Nedfianming fta Aberne.
——— - —--. Os
F —I
saa han et Bryllupstog, der lige var
ved at trckde ind i Kirken. Han neck
mede sig Toget og sagde med en hæs
Stemnm »Jeg vil tale med Brudey
alene« . . Brudefølget, Forældw
ne oa Brudgommen bleve grebne af
Forfcrrbetfe og fjeknede fig, lworpaa
Kaptajnen sagte talte nogle Ord medl
Bruden. Hvad han, fagde, ved manJ
ikte. Men tilsidft saa man den unge;
Pige følge ham til Skibet, uden at se;
fig tilbnqe og uden at tage Afsked med«
sine Forældre ellet tin Brudgom.«
»Da derefter? Det var bog For
løsninqem som han sagte; —- thi hun
blev kmm vel tro?« l
-—— Den gamle jydske Sømand gjor-l
de en akute Knnftpavse, medens han
blinkede fkcelmfk med sine mørkeblaa
Jjne. «
» Tet tror jeg stie! tbi feg hart mink
Tid ersdnu set Døbsterleren « :
, -..... -- I
-——--oe kam-: —
fsoaessepakatorer
Höjeste og eneste tegulæte Belönaing
Chicagck Udstillingea 1893.
Hsijeste Beldtmingog
Omixna Udstillingen 1898
engste Guldmeciaillc
eneste Ætespræmje
lagen 1900
LIdiesic Belökming og eneste Guldmedaille
Bxxffno Udstxslincyen 1901.
me Wener Meaaillet«.kelönninger.
Saht-» den-ak- .ig dir-eng Wem Held-using
M me u mi.
THE DE LAVAL sEPARATOR CO.
suc-Is s c st-« O »Amt«-ists
cn syc- so Wes-l Osmi- »Man-»
« -T- »O - fs « » v«-. su· «
essztoskpmt « arm-W Mvw sont-»so «
III UOII. U --r.-a--i-1 »s-«
Ists mchsscd »Um-ci
23 skanclmsvck, isqu oko blos-so buntem-del
als-u- Nimm-il heiman at jos St des-I um«-du- l
Ame-c lku, sum tun dtslbrodo ·
MMIEIJ US åREsllsIlÆ
Um bis-music Inn drum-s « lljommet osik our Do
hecknver Dein-is Tut-mein alt-il jsg under-süße samt-no
pg Also mlu nprlgtlgo Nimm-H
O møncks Delikt-mag «
tss W. 123 Ort-· - - NEW Volks-«
Louisvillc Cz Nashvikle
Jccnltancnsxskkkkkkmsikks
Winter
Turist - Billkttck
Florida
»O Cz olf
Kyftem
Skrw efter Oplvsnmgci til
C. I Stonr.
beut-nd Pan-. Ase-txt
Louisville, Ky.
Dei-d
Scnd Tores Adresse
FIL
C. L. Stdn-,
Cis-H Das-senken- Ase-n
Loutdvmh Ky»
og han vil fm sent-e Dem Kon,
illustterede Skrifter og Prislisie
over Land vg Form-i . . .
Kentucky, Tennessee, Alabami,·
Mississippi og Florida.
Nr
J »m. ng.« skriver Paftor
Jederinsen sra Rai-Indem folgende
tnorsonnne og interessante Notis i
Anledninq as chnezersnrftensz Tod.
Den afdode FUrste af Ren-IX cel
dre Linse var i Grunden ikke nogen
hell nmrerkelig Mund og sortsener
vel at mindele sur andet end vix-se
Einirriglleder, sont er lslevne frem
dragne nn ved lsanks Tod. Han
var lilandt evangeliike Monarler
siirkereqenten i gannnel lntlsersk
Stil.
Tyikerne holder selv nok as at
gnre lidt Leser med de mange
Zinaainonarker der nede i Egnene
oin Thüringen-»Enedskeinrsterne,
sont de kalder dem ester de nmnqe
Blonnnetrceer lang-«- alle Wen-. Lg
blandt diese Emaalande kandllenss
Greis isasr saa Tlsskernei Latier
l)ssrnet, dette Land, lsvur man itle
kan spille lleglm nden atdinglerne
triller over lilrrensekr Zanitlige
Vesierlsaren Ildstrcrknina soln et«
dalisk.is1erred, men de ligger ikke
sainlede. Te »Lande«, lsuoras de
er sammensatte, er Herskalkerne
Tore illreiz oks Nedre (sirei,3, fein
Land-Zinser, Birket Ilieillsenselsz oq
Herskabet Bin-at Tiefe ligqer
indkilede nielleln et Virnar as an«
dre Estately blandt ander ugsaa et
lille Etukke suruildet Preisen.
Lg dog laa denne Pnsling as en
Etat i stadig Modstand inud Pros
sen. En Tusker Inaatte not sinnt-!
Terisoö alle de ·L7einrnls’er! Ten
forste as dem sit Landet i llnnd La
vardsJ Tage. Lille lsaniz ncandlige
Eflertumnnsre lsar lieddet Heinrich
Eth-.Lnnld1«ede Aar senere uar
der en as dem, sum lslwde en rni:
sisk Vrinsseisie til Moder, on nun
gsorde fliejser oq opleuede Eoennsr
i sln Ellioderiö Land. Hain kaldte
man da Heinrich der Neusku lllnl
del betnder .,dlln—:sieren«. Ena
llang dilnstcrnaonet ogiaa fast ued
a e de folgende .Ln-i111-icls’er.
Den nn asdude Fisrste dleo lsksll
saderlosts i en Alder as ltl Aar.
Lan-J Moder, Enteiyrsnnde Caru
line, forte klieqeringen sur dann nl
lsan dleu «nn)nd1·q. Inn Var en
Prnlseszse as Eikeime-.mednrg dzs
harte til Ilieaknonens trusasilU All
Tale oln sri Fursatning vendie lsnn
det deve Lre til. Preisen lladede
hnn as sit ganske Vierte-, Ug lHlJli
styrede lsnn Flirstendunnnets Po
link saaleded, at Preisen koln i den
kolniste Situationen lsave zirig med
T)ie11ss-Mreiz. Fredslntningenkum
til at koste Iliensz lsnl,()tlt) Thaler
Aaret ester blev den nnge Fisrste
Inyndig ug gav ved sin dicke-gerings
tiltrcrdelse en fri Forfatiiing. »Er-»
uere gik han nied til at ferne denY
tyske diejserkrone paa Projserkonsl
gens .Ooved, inen sin Moder-d Uvil-«
lie inod Preisen bevarede llan.!
Fyrstensdemmetsz Repræsentant i·
Forbuiidsraadet skulde saavtdt unt-l
ligtaltid gaa imod Preisen. Tal
Kesser Wilhelm l. bede, sorbødl
Fyrst Heinrich at ringe lned linke
klokkerne i sine Lande, —- og blev
alter kennst! Thi Kirketlokkerne sra
Nabostaterne tnnde here-Z ind over-l
det ganske Land. l
Greiz ligger malerisk i Elsterda
len. De trogede Gader vinder sigi
ureglmasdsigt op ad Biergsiderne.
Paa en ensom Bierghøsde rager
den gantle Borg op over Byen.
Der oppe er der not nn Regering
bygningen. Nede i Bisen ved El
fter ligger det fyrstelige Pulte En
Bro fører over Floden og paa den
anden Side, lige for Fyrftens Vin
dner, staar der en Broneestatne,
selvfslgelig aszeesser Wilhelm l.
Den hvide Elfter raser og stum
mer farbi.
Alt dette trar Tyskerne paa Sini
lebaandet ad. Men de lntherske
Kristne saa op til Fyrft Heinrich
«Y·l'«. Faa Fyrster hat taget de
res Lpgaver som ziirkcregent
alvorligere end heim.
Han var Lutheraner af »den
strenge Observants«. Meget deri
maa vianie for forældet, f. Eif.
Angsten for Lcegmandsprædikem
J den Retning er jo baade Neues-Z
og Meeklenbnrgs Lutheranere
slemt eengstelige, og Fyrst Heinrich
var detogsaa. Dg naar den be
kendte Jedemiösioneer Wilhelm
Faber maatte tage sit Overskceg af,
»in han Bunde blive Præst i
Tdchirma vg Nitdcharem saa herer
dette Træk foglaa til den humoristi
Leu-einiger
m«
Essoktidsmeutiefste-.
Bed ten fetiire interimtionale Zoo
l--giiungrec.s, sum fundi Eted i Berlin
i Ali-nun Muancd i Fior, holdr Pro
fegior, Tr. AL-. Branyo fr.1 Beriin et
Foredrag um Leoninnerne nf Form-S
inenneisen Han fornianede til flor
Forfigtighed i Vedoninieife af Heile
tkiotlerne. Dis-se Finotler lyver ofie
mere end chennestene der udtaler sig
ons dem. Man finder diiuviale eller
endog terticere Huler, og itrais henfo
rer man de Knokler, som findeg i dem,
til den diluviale eller terticere Periode.
Men i Malen er Fenotlerne forst jene
re i Tiden komne ind i Hulerne, dvad
enten nu Mennefter felo omkom eller
begravedes i dem. J Nordameritas
diluoiale Huler finder man f. Ets. ikie
en enesie diluoial Hiermme og de
uscedvanlig primitive Redfkaber og
Baaer af Sien, soni formodes at ver
re diluviale, kunne ligesaa godt stam
me fra fenere Slcegier, der dar bott
kafret dem fom altfor simple og ufuld
konine. DAan i Sydamerita er An
iallet ai diluviale Menneskeknotler
meget ringe. Alle Mknneskelevninger
i Huler maa i det mindste beiragtes
med Mistw. J Europa got man
flere Knokkelfund der tan gore For
dring paa at geelde for diluoiale, fos
sile eller i hoeri Fald meget gamle, og
her er det nu inærkvoerdigt, at ftørste
Delen af disse gamle Mennester har
haft ganfie den samme Stikkelfe fom
vi. De havde hverten en mindre Hier
neskal ellet Hieknex ja, eickelie as disse
gamle Hiernefkaller er faa store, at en
hver af os tunde være stoli af at bære
dem paa sine Stuldrr. Heller ikke var
Hulemnneskenes Arme og Ben længere
end vore. Siden den diluviale Tid
har Hiernestallens Størrelse ikte En
drei fig, og «Overmennestet« er, for
faaoidt det tommer an paa Hierm
massen, itke et Fremtidsprodutt, men
er allekede frembragt af Fortiden.
Med Hensyn til Grupperingen af de
ga»1nle Hiernesialler staat to Forfkere
overfor hinanden. Den ene er Boll
mar, sont itke tager i Betænkning at
anvende den Darwin’sie Udviklingss
lære ogsaa paa Mennefterz han ind
rpmmey at siden Diluviet (Vandflo
den) hat Hjernestallerne ikte forandret
Form. Paa den anden Side staat
Virchow, som med stor Forsigtigb:d
stiller sig i Spidsen for dem, der be
ftrider Udoiklingslærens Anoendelig
hed paa Mennestetx han paastaar, at
Hjetnestallerne forandrer sig ligefom
alle Organismerneö ydre Former, og
at den torse Hiernesiai tun ee en Ub
, « l
· M sann !
Ulll
»Den flnvcnde .Lwllæitder.« !
-——«- t
lkn fkanst Forfaiter, der forgævesl
band-e lsrnbt sit Honed med Spekula
tioner over Lprinoelsen til Sagnei
otn Den flnoende Holla-uner, ltar for
nnlia ossemliaajort folgende lille Amt
Dote fra Tantnart. ,,.8J)Dorfe-r ftal det(
viere en Hollætmer?« bavde han sagt
ttl sia selv. ,,.Doorledes5 toinnter en
Holla-Uner, altfaa et Menneste, der
newp anfee for at Være af færlia sat
son rolia Eimean til at fpille Ho
nexsrcitlen i et faa innstist oa amon
mrttenne Use-sentan et (Fventnr, bvoril
Forlmncsetse on Forløszninn ftnnbolife
regi, lnsor Zelvfornæatelse og Selvops
Direlse feirek over Fordøtnntelsen?«
Eiter et Lishcild paa Veftlnsten af
Jnlland ftrinkt Fiorfatteren tin i et Pa
tiserbtad:
»Nimm-r Te EntmelseeftibeL det
store Zlib, der ftnder aflted med over
naturlin Fakt, oa sont man er bange
fin at mode naa Zeen?« fpnrate jeg
Joreren af tnin Zeitbaad, der talte en
ejendomnsetia danfl Dialekt.
,,Bi talder det T·ød5ieileren,« saade
Katz »for7«i Der itte vifer fia noaet
;l.tcandft«1!5 IeYNtL J Den Tin, lyvor
Taaaerner huile over digfe Farvande,
koknme Eejlstibene let nD af derei
Isnrizi aa tnnne ittc se Futene, Der i de
ältste tre ·.Ilarlnlndreder staa Vaat ved
note Finster. Det er ofte en meget
farefnld Etillina for Skibene, der let
tnnne bline tastede ind paa Strand-en
etler lobe sia fast paa en Zanobante.
Vers saadanne Lejtiaheder se Befol
tene plndselåq de stlmgeagtiae Lmrios
af et ftesrt Stils, Ver tilsnneladenbe
feile-r fremnd tned fnlbtomtnen Eit
terlketn ca De taadoilde Zofolt for
føae noiltaarlia at følae eiter Zlnagei
billeoet, der, sont de tro, stal vise dem
Bejen tit den fitre Hann. Men del
vliver bete-Z Ulntte — »Dødssejleren«
fører dem ned i Tubet eller mod Klip
pereoene paa de norer eller engelste
Knsterl on i Det samme Øjeblit, hvot
Faren ilte laenaere lan undgaaes, op
løfer Spøgelfeftibet sig i Taage.«
«Men del overnaturlige Stib har
jo en Kaptajn —- den blege, forttlcedte
HollænDerZ«
»Nei, det hat ingen HollcenVer til
Kaptath Det er Stibet selv, der
taldeg Hollænder«.
,,.Hoorfor det?« fpurate jeg.
»He danlte oa notste Stibe hat til
alle Tiber bragt Tømmer til Holland
til Daemningekne og Palevcektetne
Til Venne Transport bennttede man
Stibe af en særegen Bngningsfortn,
der var altnindelig tendt, og denne
Stags Stibe, der udeluttenve desto-f
tigede sig med Trcehandelen paa Hol
land, taldte man lort og gobt »Hol
lcendere«. »Den flyvende Hollander«
er altsaa itte noget Personnavn, men
felve Spøgelsesstibetö Navn.«
»De: ladet sig here. Men Holla-n
deren et bog et uhyggeligt upseende
Stib, der let maatte tunne gentendes
If szoltenr. Det bar jo sorte Muste
tkæer og rede Sele«
»Von gamle Sejlsiibe havde alle
tjætede Mastetrceet og Seil af tod
lig Farnk. Det et netop, fordi Spo
aelfesttbet lianer andre Silbe, at So
farerne folge det uden at ane ondt.«
»Da hvorledes hat det sig da med
Stibets Kaptajn?«
»Han er under en Forbandelfe, for
di hatt hat fothaanet vor Herres Navn.
Mere ned man ikte om ham. Undet-I
tiden gaar han i Land og spger sig en·
Hultru, der vil folge med ham og
fvcerge at være hakn tro. Naar det
lnttes ham, sial hans Straf vcere til
ende.«
»OZ sinder ban ilke en Hutte-us Ef
ter Sagnet blivet han bog fotlsst ved
Kcerligheben T«
»Ja, en Gang stal han være gaaet
i Land her t Narbeden paa en af de
Dei-, der fenere er bleven opsiuat af«
baden Da Kaptajnen kam i Laut-J
Gnvlnvc
Männan Jndbrudthde er ninsrteline
Futt. Nnnr de hnt tnnet med fig, hvnd
de bnr Lan til, eerrlnder de itte sinqu
dent e: Vreix bndri de fpotter den Be-!
f:jnnlne. Znnledes fnndt for nogle
Vlnr siden en Heere en Mdrnen sin
Busfet wint, dn Unn Zpifebordet lnn en
Seddsi nf folgende Jndhdld:
,,.s«)k)1d dilde De sine dm jen fortnlle
Tereg Jtnbnen nt Teree fnntnldte
Solon-f tnn er Met? — De linr ded,
dette Bedenneti (!!) fnrnnrsanet dgv
menen Tidgspilde.«
En lilnntnd ftred en tidlin Morgen
efter fildendt Vlibejde dein Køktenbcens«
len:
,,«LH link tillndt De nt indtnne en lillc
ertnn, men den liermetifte Lnks, di
fundt i Enifetninret, Vilde di itte linde.
Trer Te mnnfle, nt di itle bnr lnest
anDLnsnerne bar ftrevet nni den Exlnng
Lan-.- jjken Te lnsser Innnfte itle Adi
»Hu-«
—— ULLnn Grundlnn nf Jndlioldet on
.Lm-.1nns!:if:en holde Politjex ilrntix
ssievne euer fine dnnnede ,,Venner« og
drnnxe fnnrt nnn det rene, nt den Kno,
der lsiiecsse vnsret nnn Ilerda dnr en
lnlendI E-trnffefnnne, der dlnndt sine
Knnnnernter git Under Nndnet »Pol-l
tdren« on prnlcde nf fin Dannelse·
Jlte nltid er de nntline Gcefters
Etrivelfcr nf fotncermelin Jndbrld
En nnn Frne i en nf London-J For
sen-der nentede en Jlften sin Mund sent
Ists-n, on dn lntn vnr trnet on dilde
nenne fin, satte lnln l)nne LIlftenåmnd
nnn sintteloonen on ftred dnn en Seb
del:
Meere Demn! Tn vil finde Vnrm
»Zum-e en Buddinn dnn Ovnen.
Tin E l h e l.«
Ten nbndne nntline Goeft fulnte
Ilndiszsninnezn on Mnden snnes nt bade
fmnnt han godt, nt dønnne efter den
Hilfem bnn efterldd fin pnn en an
Pnpin
»Ein-re (th1el, nlt dnr ndmoertei.
En Befønende.«
Ulnderledepzs med følnende Linier, fom
en Tnv en Gnnn streo pan en Kasse
(Finnrer, en Fiones Julennve til sin
Genial:
»Hm- Dekes Huftrn diklelin foræret
Dem disse CinnrerF De er rcedsorn
n!e!«
Endnn nbehnnelinere for en Mnnd
mnn det vcere, nanr linn Pnn Lnanet af
en Hntceste findet folgende Bewert
ning:
,,Ved Dereg Feue, at denne Hat
bled bnnret i Paris for over et Aar
iiden. Den er forlcengft ude af Mo
de.« —- Mon Eierinden af Hatcesien
efter dette sit fin en nn Hat?
En anden Tvv stren: ,,Hvis Deres
Koltedige itte tan lnve bedre Mad,
nor De bedst i at fpise ude.«
— Det et at hande, at det i deite
Jus virkelig var en Kokkepine og itte
Fruem der lavede Moden.
lfn Gang bar en Jndbrudstyv bitte
lin njort en god Gerning. Det var i
1898. at en tig Grosferer fandt et
Brev fra sin enefte Søn under Jule
trceet. J dette bnd den unqe Mond
inn, at hnns Fader dilde tilgive hnm
on bans Huftru, som han havde cegtet
mod Familiens Ønsle, og atter aabne
Hjemmet for dem. Han havde flidt
sig ud i Knmpen for Tilvcerelsen, og
Var nu prisgivet i Nød og Elendighed.
Ratten til 1fte Juledng aflagde
nbndne Gæfter et Beføg i Huset, og
om Motgenen indeholdt Bteoet spl
nende Tilføjelse:
»Min Ven on ieg bar lcest dette
Bred fra Deres Son. Lnd et godt
Nnad og tilgiv ham, ellers bliver han
nødt til at vælge samme Levevej sotn
vi. — Glem ille, at det nu er Jul.«
Ei Par Dage efter var den unge
Mond og hans Hnstru forfonede med
den strenge Faden
Alter-Malerin
es andre sank-atmen tut- sammt-· sit-In
tun Landmin ss Ums-sent- o. l. s. Ist-«
III-m ei Must. sehst is Mc uns-must W
Gabe coloksz II preis-nd est-vi- W.
stimmte Indus-I m requian M Uterus-ei
ssss s· H. ums-Im
ls North dist- m.. com-ou Uns-. Is.
Pimwck
»s-; Braten
»in sii iiiiq »Ah-Ieb
- izuigikcitgivecisisz
iis1:xi»(siiiis aucle PU
i i Bitaliiigivils
'«i.:: i-, mi ffak fin
s. »i. z; hal- bistire
·Oi.i:i«.-»-«i,aiii linde.
s;il!i’- : if It Ile
rii t« s-» T ;«.iitci,
· . Pcuius ciiu L i,.ci.
Cori Nimmt-d,
MLn i-«:« . m- Music
U II,1-.«ni»s«
Mk N;(·--!I(-iAI-«o-nue
«Wi-.m«.iku«isd.NI n.
iiiiiiiiiiiixgiiiiii
Lzaiicn
!-". E. Fr- M V II. LI. « cui berste
iil og iiu
Kul- og Oiisziåsgä iiisckiic
—1..
Central-Wyoming.
»Hu-m- H
H'i
XfÆFcD «·Lji«-I« -.’.
Nin xiesi zip-; . ’
J un ::«-·i1iiis(f; ZU «- .
Scnlxscri Los-;
FRJ QL
c»7w.20.st. i« xz .
PRLS 2·c
ist
Ptu Olseas sah-e ci- uijmerkei kol
bruncisaat. bzlder r. ;;k.«m!c »Ja-. (.«r.-zema.
slrjmgsop. same i rz c«ti oitur »z. alle as
drc hndsygdomiiie.
Til ordnen sum indsenclcr IF keins-i
Friiiixisrkcr.vj1vi sei-de Siihwn fr»
Don-i- BE Fookeoi
Ttlc the set-alve. oklklasl
ROOKV MOUNTAIN TI«
Mscle oan by Masison Muls
cine co« Mosis-um Wis. Is.
keeps yisu wclt Our tus
Inirk cis tin each viele-km
» its. Neui- osc
.. Acæpe so saht-I
mlc samst- drum-lic
lscssfsttrtn isss III-:
LIIIIIIII III-III
Athen-» TIssss »M. IIIIL Wil
LIIIII IIII II I·--IIII- III .I·-sI IIIIIIDI IIIIII Inan
nkkiluc ".II.«II,—III:III, lIIIk - «
ska III II«.I lIII IIIIIII IIII I’IIliII
kenn-, :II’IIII.IIII:, kleIIIIrII I.I LIIsIIIIII lIinssIIIIIst
m· I’II sprsIIsI ,«s,-li.( IIIIUIIiI II WI Wes .
I L'II!I-IIII· Ists:i·«’1I»-:III·II»I ! . «
III LMI « III VII-I III: » - Hm I II IIIIaIII
rg IIII VIII TI. I- I I III: IIIIIDIIIIIs VII-Iz- IIIIIII I: Vcll
SIIIeIIc I II ;:I1I«H..II»IIIIIIIIIIIII.II—!I1III.
.I«-:1’I.IITIIUi3
HvIId VIII-d lIIIr LILIII for cII III-III
dc, IIIIII lIsJIT IIIIII IIIIIIIIII Munde IIIIII
NIIIIIIII- TIIIIIIIZ III-I Isr der TIIfiIIdcr
as SIIIIIIIIIIUI IIIIII IIdIIIIldIr sIIadIIII fIIIg
tIlIII EIIII III- IIIIII MaIIIch IIdIII Kla
gI-. IJIIIIS TI- Isr III as Tom, IIIIstcr
vi at sä,1I«,aI dIsIIIIIs femme
IMEOICARDM
vtl staffc dem variq LiIIdriII;.I. LIId
dIst III-re III-III Trost, at III Million
Kujndcr III· blrvIsII fuldftIrIIdiII kurcrct
of «WIIII- of CardIIiA Tiefe Koiudcr
lrd III IIIIIDIIIIII IIIIIIIIslIIIiIsiIsig Nons
IIjIIII, HIIIIIsdIIIIII-, .-I’I·III:)IIsrk og Tryt i
llIIchslIIIIIL «’L:’«IIII» of CaIdIII« stand
fcr IIl sIIIIdIIII EIIIIerIn QIIIIII IIII Tol
lIIr JslIIsIIs ««LsiIII- of EaI·dIII« strax og
lag III-II I HIJIIIIIIIIJ LIIIIngl)I-d.
ArIIIIIIIeIIde NIIad IIII III-iste- sinv, med
VIIIIIWIIN III ZIIIIIIIIIIIIIer. III »L- ic—3’Ad
viIoIII TemIIIIIIcIII,« Chattanooga Medictne
Co» Cl)ana1Iooga, Tenn.
l
q
s. P b-' -. —- - «
,«,z’jk.gig-s.«;l.1«!ss ".
« .
Y oft-c
. Ich
VI lItl lNlTl tlllWlillsslillll
i. wach-H 1«-tl·.os1ls( lix r
i«-.s lsnsl»Um-Ils-«1«l.«c«n1.1su
...nm’ li. rc nwl «L:Iln"-1·
-
«-.
)- »z. « -.
.,«-«L, s, , ,
««
( will LJhsi Hi ksnxllssls
».k link H;1!-«l.slllx’) -l.«1«-!«-,
Äk tussu ils ni· käl-«;«1;·lss« uslrlx
III «-.-i ll1 « Ha ri ,Is«1-.k
-1«.«1t«-»-1ls.-l«js.1s lslsls
Mldullu lau-Eul
li «i.l".n«ll-.r11»An-JOHN
« Fit«7-:s.s.«-Tlv -F12«s.«nnl
L lslwilplsslilnl — ElslU Linile El
f« ZTF -' Ahn-Eli» HJH m » list l) lclli llIilI-1m;1k-.s«s« m
m«lnl.l " Isll l-:n- ci« l«nsl.«ll«:--tllsWen-l Wu
»
c
;
k
lw HAL
Dkll fllls ll"
;-V!(1L..’ « l"s«!«l-,. st·!.il;«1-s.ll:ll.-·HH:I«C.’.-1Rulsn 4 MOLLAND sc Co
an kn- g .l-.ku:ti-i«; r- i !i.:k-. « iTHnL Nun-. . Ort AND-Ort ·sx) LEEs g-»DG» OHICAUO
M sTSEL PEIIs
-
TMMEM ««
OEL
nic sunogno pens Humans I50 styles sm» potmm
Isfkssnook sTEsL ps. co.solu by All Stalle-Ists
26 lolm sl.. New for-.
Werks-. caaulom N. l.
»W- lt will pay you
3 so to send kot- our Cato
— logue No. S, quotins
prloos on Vogels-,
Ema-T Sto. Wo Soll dlroot from
out- Paotory to Consumors at
» Paotory Prioes. Malo sum-that
Buggy only 088.50; cis-oh or Dass
Monthly Pay-agents Wo trule
hortest people located in all part
ok the wol-lo.
Kwklte tot Free Cato-loqu
IIIITICU TIII Pslsslh
wes-r p« szq knlsl.l.osls.lll·
