J
f « ?
»Danskeren,
et halvugentlig !«cyhcd5- og Oplys
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivet as
DÄNISH LUTPL PUBL. HOUSE·
Blatt-, Nebr.
»Da-Merm« ankommt hvek Onsdag ou
Lautm.
Iris pk Aatqang i De Forenede Statek
81..-·)0; nl uvtantex 82.W.
siedet Male-z I For-statt Destillan Beta
lmg, Adresfcforandrjng og alt endet
ans-Hauche Blodet adregxenssz
DANISH Ll’TH. l’l«BL. llOleE,
Btam Nebr.
Redafwn Hatald Jensew
Ente-feel at the Post Oktice at limit. Reh-»
so second-dass matten
Advettising Rates made intqu upon
somit-allon
»Tanskcren«
btmer sendt m Eubsknbenter. indtil udtrnL
selig Opfigelje modtages af 1.dgi-setue og ul
Gæld c- bxtuty I Orecensftennnelfe med Te
Forenede Ekatcks Posttcvxn
Naar Laie-tax Verwendet sig til Folk, der
weiterer IBiadet, einen for at købe hos dem
eller for at -aa Lptygnmgec oJ det avectes
rede. bedeg de alnd omtale, at de jaa Aver
nssementet i detce Bud. Tet m! vceke til
geasidtg Nym.
Fra Zomandsmmconm
Bild. Rasch fleider i.,,.Krs«tl. Tag
blad«:
Bed Gudg store Naade lan der atter
pegei paa et lille Frevan i del Arbejde
for odre Formenng Frelfe, der nd fra
Jndr e Mi: sson er tage: du i Vore
Provinz-— Laune Fnrøvrigt er del
min Tro, a: de fidfre Begidenbeder in
denfor Zømandgftanden vil faa man
ge af vore Zomænd Iil at indfe Hul
heden af Verdens store Løfrer Dg gøre
dem modtagelig for Ledets Zæd
Manne di da bede og arbejde.
Krifti Himmelfartedag Kl. 43 sam
ledes en lille, indbndt Krebs sammen
rned de i Feoldinq Haon Dærende Eo
mænd til Jndvielse af et lille Sp
mandshjem eller del rettere Læseværeb
se Ved Kolding Hann. Der var en
Gang i Winter, Tanlen kom od hoz
odre Koldingvenner. J nogle eAar dar
der ud fra K. F. U JJL gjort e: godt
Arbejde for Eømændene, scrrlig af
Zlomagermefter Bruhn, men nu, da
de unges Hjem flnttedes længere op i
Bnen, vilde Arbejdet blive meget Dan
fteligt, maafle umuliggjort. Lg Kol
ding hører til de af Vore Provins
havne, hvor Verrishufene er mange, og
hvor løfe Kvinder sindes i ftort Tal.
Sagen blev lagt frem for Herrens
Venner paa Koldingegnen, og dels ved
Bidrag fra disse, dels fra Vennerne
og Borgerne i Kolding By, kom del
nødvendige Midler hurtig til Vejeu
Jmidlertid var der egentlig kun een
Leflighed, der Var passende for Zie
medet —- og den var ikle ledig. Men’
nnderligt hat Herren allivevel faaet
det mager, og nu er Somandsstuenj
der. indrettet i det Havnen allerncer-j
meft liggende Has. Af den 4 Stu
ers Lejlighed er den forste Stue Lese
værelse, den nceste, der er msdleret af
Bestyreren, staat til fri Afbenyttelse,
og de to andre er Bestyrerens Privat
lejlighed. Hjemmet er tillige Afholds
restauration, og det haabes, at det som
saadant knnde blive spgt af Fifkerne,
der kommer til Byen, maasie ogfaa af
Arbejdere ved Havnen.
Som fagt, Kl. 429 Vajede Dneflaget
over Hjemmets Dor, og indenfor var
vi en lille Kreds samlet ved dæklede
Vorde. Først talte Paftor Bock, Kol
ding, ud fra Ordetx «Jeg vil lobe di
ne Buds Befe, thi du giver mit Hjerte
at aande frit.« Han talte om den
Lykke at kunne aande frit sont et Guds
Born der ejer Syndernes Forladelse i
Jesu Blod, og hvorledes bette Hjem
stulde vcere et Middel til at drage St
mænd ind i den Lylle. Derpaa ind
viede han Hjemmet i den treenige Guds
Navn. —- Missioneer Skydggaard, der
er Formand i jemmelg Bestimle
bragte en Tal ti dem, der havde bi
dragei til Hjemmet og nedbad Gudg
Belstgnelse over det. Derefter serves
redet Chors-law og flere hat-de Order
Mktstonær Rasch, Odense, kalte nd fra
Up. G. 27, III-W og betonede fom
sit dank-, at den Dag maotte komme,
da der rundt i alle vore Hat-ne maatte
bete et vitksomt Arbejde for vore SI
MI stelsk K. F. U. NO Sekte
ict, Kand. Jvettsen og Fermandeey
Mind. Sind btogle Vilsen frc St
stprefl Storin l London og kalte
« - m, Wiede- Zordindelsen mellem K.
s. U. M. og deunes Stud, Whi
stm, W mdetkg bessres krodt
« Wen k des ydrr. Ulsidst stut
soehnedstsh
Most-wro- Use-Müll
ererpr.skos
» UrkrtPatIsthot
Hist-her esse-a i dette Arbei
L -t
de. Maatte IHerren give megen Kast
ligbed til og Velsignelfe over Gewin
gen.
Esbjerg er det nceste Sted, hvon vi
maa have et Hiern. Alletede i Esset
aaret udsendtes Opsaab tman og en
Del Midler er samlede. meft diandi
Fis!erne. Med mindre end 10.000 Kr.
i Klassen tan der imidlertid itte være
Tale om at bygge og tun Halvdelen
af denne Zum tot vi i chblitlet reg
ne med. Det er af den størfte Brind
ning, at Byggeardejdet tan paabegyn
des i Aar-, derfor beder.jeg faa minde
lig om en Haandsrwlnina hos enhver,
der bar Hjerte for vore Søtnænds og
Fisteres danflelige Kant. 800 Fifkere
stan der atter i Sommer beregnes at
iville have Fiftehavn i Esbjerg. 800
Fistere — og intet andet Hjem end
Værtsbusene, stal vi virtelig gaa ind
til de Viltaar een Sommer til!
Aa, kom og hjcelp os! »ngt
mine Faar«, Joh. 21, 17.
Endelig stal jeg kort meddele. at det
fynes, som Herren bar dort vor Bege
ring om en Arbejder til de sjcellandfte
Havne, idet en ung Stagbo forsøgsvis
har taget Arbejdet op derovre. Nekr
mere Bestemmelfe træsses dog førft se
nere paa Sommeren.
Fremad, Gud fte Tat for hver
Gang, vi faar Lov til at se det.
Et ftraalende Selskab var det da,
der ved Galamiddagen for de ameri
tanfte Officirer bavde famlet sig i Pa
læets Sale. Ved He. Hedemanns Si
de sad Viceadmiral Hiaginson, og mel
lem de amerikanfte Stibschefer Offi
cerer fra",,Valtykien«. Etter at Gu
vernøren havde udbtagt Staaten for
Kong Christian, tog han Ordet for de
amerikanste Officerer, og hvad han
bekundet ytrede, vaahørtes felvfolgelig
med stor Opmcertfomhed J Aarened
Lob er Ok. Hedemann bleven en smi
dig Bordtaler, og det overraltede der
for ingen, at han ved denne Lejlighed
sit sagt, hvad der fkulde ftges, uden
at ban med et Ord dentydede til For
lhandlingerne i Washington og KI
lbenhavm Han mindede om de ven
«lige, refvettfulde Fslelser, Beboerne
»paa Der-ne altid havde næret for deres
"mcegtige amerikanste Nabo, og han
.udtalte sin Beundking for de stote
Krigssiibe med de tlingende historiste
Navne. Denne Flaade var en Ærez
for det mckgtige Land. Han vilde udq
trytte sin Respekt saavel for Flaadeni
som for Landet ved at anmode For-!
»samlingen om at dritte en Staat for
Mr. Roofevelt, de forenede Ftiftaters
Præsideni. ·
Derefter reiste Admiral Higginfon
sig og talte begefstret om de danste
Bitinger, der i gamle Dage var Havets
Herren og hvem enhvet ung SI
mandsftand, og fsrst og fremmeft hanö
egen, styldte Ærbødtghed og Tat. Ad
miralen stuttede med at udbringe en
Staal for den dansie Orlogsflaade, en
Staat, Ameritanerne stuttede sig til
med begejsttede Hunn.
Kinn og tiristcndommen
(
i
Vi er alle fra Barndonnnen impo
debe med den Foreftillina, at Kinn i
enhver Henfeende er Entstandenes
Land: det bar i Aartusindek været,
som det nu et.
Denne Lpfattelse er omtrent saa
fortert fom muligt. En grundig Ken
der af Kina, Tr. C. Campbell Gilson
af den engelfk-presbyterianffe Mission
i Swatow og Omegn i Provinsen
Kwantung i Sydtina, striver faaledes
i en Bog: »Viftnok tan Kineserne
ikke lide Forandringer; men naar For
andringer bliver nsdvendige, kan in
tet Folt mode det nye med ftørre Mog
ftab eller indoptage det med mere Held1
end det kinesiste.« Denne Tanke fast
slaar Dr. Martin, Forftander for det,
kejserlige Universitet i Peting, i en for
et Aarstid siden Udkommen Bog; og
det er ikte lsse Paaftande, denne maa
sie ypperste af alle Kinakendere kom
mer med; men hans Mening er under
muret med en solid Bevisførelse ud
af Kinas historir.
J politisk Henseende kan Kan op
vise lige saa mange Regeringsformer
som det gamle Rom og det nye Frank
rig. Eiter at Kina for nme end
4000 Aar siden var blevet et samlet
Rtge, var det i lange Tiber et Balg
tige, hvor »Folketö Rost var Gut-s
Rost«. Men den store Kejset Yu
gjorde Riget arveligt i sin Familie og
grundlagde samtidig et Lensvaesen i
sior Stil, tdet han anviste forstellige
af sme Slcegtninge Dele af Riget som
arvelige Len. Et Pat hundrede Aar
fst Kristuz gjoede en stor Revolution
Ende paa Lensveesenet, og siden hat
Kinn vceret et fast, absolut Monattt;.
bog ser tndenfot bette Tidsrum er i
däimtndste een gennemgtibende For
anbring t demettattst Retning ind
traadt, tbet Embedetne, som i de fir
fte Pest hundeede Aar as den nye Tin
genes Tilstand boetgavei ved leiser
ltg Gunst, under Dynasttet blev
tilgengeltgt fee a gennem be litte
teete Este-they og den Oktmtng be
staat tnbttl nn.
Jtte mindre fortrolige er Kiste
ferne med Tanten om Forandringer
paa det reliaiose Lanaade. 3 Reli
gioner, »Konsucianis:»inen, Taoigtnen
og Buddliiimen ftrides om Fokraw
gen i Maa: oder Falten og denne
Sttid hat værei siaaende sit-en dei 6.
Aarbundtede for zitistus Buddhis
inen, iom io er af frenimed (indisti
Odrindelfe, bar didragetined til, at
Tanten din ;I.linliabeden af Overgana
til en frenirned Reliaion ingenlnnde er
fremsned for Kiiteserne En indle
delseisrig Etatknnind i stina indgao
for noale Aar siden et Ilieinorandnm
til Keiserem hvori ban sagte at godt
gere, at der itte Var riatiat at lceaae
Kristendommeng Uddreoelse Hindrin
get i Veien, idet han henviite til, book
ledes de forstelliae Religioner tom og
git baade i Kina oa ander Etedszs uden
at Riaetne ied noaen Etade deroed·
Man twerten fortaster eller anbefaler
Kristendomniem rnen feste-stiller tun
steiferem a: der iittert inan Stade
vilde date til, oin den en Gana af
løfte f. Ets. Buddhismen Selbst-Il
aelia bar denne Etatgniand inaen
Anelse om, at Ftriitendommem twis
den toni til Maaten i Kina, itte blot
oilde aflofe en entelt as Kinas Reli
aionet, men dilde tnuse dem alle ved
sin aandeliae straft.
Lasaa raa Litteratnrens oa Fila
sosiens da det tixneliae Erdmer Om
raade vifer Kinas Historie alt andet
end et Billede af Ubevceaelkgbed Alt
i alt vil en arnndia Undersøgelfe af
tinefifte Forbold viie, at det, der ftaar
nrotteliat fast i Rina. eaentlig tun er
to Tina: Ærbødiaheden for Forel
drene oa Forestillinaen om den teiset
liae Reaerinas anddommelige Ub
ivrina· Tet er disfe to Ting, der ai
tser Kina Vers tonseroatioe Prcea; men
bottset derfra er alt i Kina underaioet
de storfte Muliabeder for Forandrin
ger. Tette sidste er da ogfaa blevet
aabenbaret not i de ssdfte Aartier.
llnder Lpiumstriaen vifte Rina, at
det bavde noaet at læte as de for saa
fokaatede Udlændinae. Man beanndte
strats paa Reforrner i Heer oa Flaadez
oa man troede allerede at oæte naaei
oidt not, indtil Ftriaen med Japan
viite Kinn, at det endnu stod langt
tilbaar.
Beteanenoe er oasaa Udoitlinaen
af det tejserliae Atademi for eurovaeisk
Etwa, bvis Forftander den amerikan
fte Missioncer Tr. Martin, Forfatte
ren til den omtalte Bog, hat dekret.
J Veanndelfen beftod Elevetne af
Tartarer og Born af saadanne Fami
lier, som allerede paa den Tid, da
Mandschnterne erobtede Landet, fuld
ftændig havde assimileket sig med dis
se; detimod vifte Regeringen itte den
tingeste Tildøjelighed til at lade Un
dervisningen komme dens tinesiske Un
dersaatter til Godr. Kun Wen
Hsiang, Lederen af Udenrigsdeparte
mentet, haode et videte Son. Ved
hans Hjcelp aabnedes Universitetet for
de tinesiste Litterater, riatignot tun
af de lavere Gradek; de boiere holdt
det for under Kinas Værdighed, at
lærde Dotiorer ftulde sidde ved frem
mede Lcekeres Fødder. Jmidlettid
voksede Eleoantallet fta 30 til 120,
og Studieplanen bleo udvidet til for
uden Sptogene at omfatte et Kursus
i de frie Kunfter og Videnstaber.
Krigen med Japan ovetbeviste ende-»
lig de hsjere Litterater om, at Ansa
gen til Japans Seit var dets TilegH
nelse af eukopaeifte Reformtanteth
Oderalt begyndte de at danne Reform-I
tlubbet; Chang-Chi-tung udgav en
Bog, hvoti han Paaviste, at Kinas
eneite Haab er en grundig Forandring
af Undervisningen. Den laerde Rang
Yutvei vandt den unge Keiser for Re
formtanten. En Ratte« af Edittet
udtom, i Kraft af hvilte der stulde op
rettes Foltestoler over hele Riget,
hsjere Stoler og Kollegin fot hoer
Provinz og et tejsetligt Universitet i
Peting, som stulde uddanne Studen
ter fra Provinserne til Statstjenestenu
Dr. Martin blev dets Fotftander.
Men Entetejferindens Statstnp og
Botsetbevagelsen gjorde en hastig
Ende paa det bele.
Saa vidt Dr. Mattins Bog. Si
den et der fra Ktna kommen Essen-et
ning om, at Universitetet igen er
aabnet med Dr. Martin som Leder,
og at man atbejder paa en fuldstcen
dig Reform as Rigetö Stole- og Essa
mensveesem Raar disse Reformet
tteeder ud i Livet, vil sittert Dttene
viere aabnede paa vid Gab for Kri
stendommen.
Fra· Banns-im
Gennem den i Gast antomue Post
fta St. Thomas erfater vi, strtvet
»Poltttten« af10, di» at de For. Sta
ters nordgaaende Atlanterhaviflaade
under Admiral Fee-nett John hinta
foui Wand-) i Das-ne omtrtna
Postens Ufgang id. 22. April) et It
bes tnd t St. The-nur hat-tu cflads
ten iestpd af »Am-suec paa UM
tout og 22 Kanonen ,,Mabama«, m
UM Tons og 18 Kanonen »Mei
I—
fachusetts«, paa 10, 228 Tons og 16
Konaner, »J.1diana« , Paa 10,2d’-3
Tons-«- og 16 Kanoner, alle førfte Klas
ses Dampstibr. Fremdeles Admiral
stibet »Olympia« paa 5870 Tons.
«Flaaden medfsxte en Befcetning paa
176 Lssicerer og 2386 Mond
Nasppe var Denne svømmende Jem
bn kommen ind i Havnen, for der op
ftod en frngteltg Kanonadr. De sorte
troede, at det var Jordfkælv, og lob
forfcerdede ov vaa Guvernementshøj
en, men det beroligede dem, da de her
ordnen-De He. Hedemann, som roligt
sad ved Eftermiddagstnffem Fra
Højen aabneoe Udsigten sig over Han
nen, hvor »Valtyrien« snntes at losm
tze med en vceldig Overmagt. Te ftore
Ametitanere dampede rundt omtring
den, men til de fortes Glæde gav den
dem allesammen det glatte Lag. Til
sidft maatte de holde inde. Saa blev
en Baad siret ned, og selve Admira
len git i Land vg bilfte fredeligt paa
Or. Hedernanm der nu havde faaet en
tretantet Hat paa Hovedet Derefter
aik Guvernøren selv om Bord, modta
gen af en voldsom Dundren over det
bele. Te sorte stod og rvftede sman
tor itte sig i Butserne, for de havde
ingen«). Men de Hunde ille tro, at
Excellencen vilde flipve levende fra
det: de anndede dog atter, da han,
uden at et Haar var trummet vaa
bans Vorder-, many betraadte Land
jorden.
Som Leseren hat gættet, var denne
Rcrtte af tilfnneladende krigetfke Op
trin en Rcelle udspgte Hsssighedsbevi
ser, der paa naturlig Maade fortfattes
ved en Galadiner i Guvernørpalæet.
Tet er paa saadanne Dage, Einver
nørens forte Kot faktist er den morg
tigfte Mand paa Øernr. Naar denne
forte Herre gaar ud om Morgenen for
at gøre Indile ved man, at han er
godt beflaaet, og op ad Dagen ftiger
Prifen paa Konserverne. Saa bliver
der ftcgt og brafet, Palcefalene bliver
luftede og ftcentede, og de forgyldte
Stole opstillede til Honoratiores. J
Krogene, hvor ellers Rotterne stiller
deres Snuder frem af mange Huller,
!igger nu Champagneflasserne og ba
jder sig i Jst-lerne Lysene tandes,
Idekorerede Konsuler og nedringede
Konsulinder strsmmer ind ad Fleis
;dørene, og ingen ssulde tro, at danss
fVestindien var modent til Fcellesud
valg.
Det bør iøvrigt siges om Ht. Hebe
mann at ban ved faadanne Lejlighe
der ovtreeber med en ikke ringe Verr
digbed. Guyet-nisten bar opfattet sin
Stilling som værende rent represen
tatio, og naar fremmede Essadrer be
-1
feiger Øerne, trcetker han i Spenden
bukserne og stiller hverken op for Gu
vetnsren paa Jamaica eller St. Do-;
mingo, for ilte at tale om et daarligt
Madsted som St. Kits Hr. Hedemann
lhcir r Aarenes Leb faaet et gobt Navn
F fremmede Mariner, og ingen Akad
rechef, der vlafter om i de Farvande
gaar hans Der forbi.
Mattiuquc.
Tommcrmaudens Bereining.
Tet er hcenb:, at Meddelelfer oinj
ftore Ulytter veb nærmere Besigtigelfe
vifte-sig at være overdrevne. Dei er
itte Tilfælbet med Meddelelserne fra
Martinique. J samme Grad, som
Telegrafen bringet Oplysninger om
det frygtelige Drama, i samme Grad
eriarer man, at de førite Meddelelser
itke indeholdt den halve Sandhed.
Yjenvidners og derimellem danste
Ljenvibners Bereininger om denne
frngtetige Ulytte er hjertespnderriven
de· Tsmmermanden, Beniem om
Bord paa »Roraima" fortællm «Jeg
befandt mig midtstibs paa Dætket, da
jeg horte en frygtelig Etsplosion og
saa en Hvirvelvind af Flammer. Man
befalede mig at vckre behjælpelig ved
Ankeret, men da jeg tom hen til Spil
lei, blev jeg af Jlden ivungen til at
ile forud. Jeg modie Kaptajn Mag
gol, der tom ned fra Kommandm
broen. Han var ligesom Stimmen
dene frygtelig forbrcendt. De havde
allesammen indaandet Jld og mistet
Forstanden. Øjnene var brændte ud
af Hovedet paa Kaptajnem Han rev
sine Klader af og sprang over Bord.
Jeg tiltaftede ham en Line, men han
forfvandt.« Bensen ligger nu paa
Hospitalet i Fort de France. Lignem
de Fortcellinger vil vi vistnok faa at
hsre fra »Baltyrien«s Befcetning, thi
i »Titnes« og »Frantfutek Zeitung«
for f. Tirödags Morgez tiefer vi, at
den dansie Krydser hat haft 1500
Flygtninge om Bord km Le Pecheur
til Fort de France, og at mange af
dem undervejs dsde af deres Brand
saar. Mærteligt er det, at begge
Blade met-beten at den hauste Art-d
ser ved denne Lejlighed blev strebt i en
Trosse of Kahelftibet ,,Pouyet-Quer
tier«.
J den Idelagte By Si. Pierre liq
ger Ladan stsrknet over be nordligere
Knattern, og det er tun ved hicesp
—.«
I- v
as Hatten at man kan komme ned til
Hufene og Ligene. J de fydligeke
Kvartcrer of Byen er Gaderne fyldte
af fortullet Tømmer o. lign., der»lig
get indtil 12 Fod hsji. Rydninggar
beidet befdærliggøres yderligere af den
Utaalexigc Hede, og de! fynes neesten,
fom om man i Øjeblittet hat standset
det og tænter paa at lade Byen for
blide fom en Kirkegaard, afspærret
fra Omderdenen i 25 Aar. Knstetne
bevogteg spvætts for at holde Ligrø
verne fra de omliggende Smaaføer
dorte. Landværts bevogtes de døde
af Mont Pelee, der ftadigt ttuende
stræfket en mægtig Jldsøjle op mod
Himlem Jøvtigt er den ftørfte Del af
Lenz Befoltning samlet i Fort de
France. Henved 100,000 Mennesier
siges her at vcere ved at do af Sult.
tsnldhornenr.
For 100 Aar sicht.
Dei er viitnot fjasldent, at et Tyveri
1«0 Aar efter, at det er begaaet, endan
erindres, ng endnu Ijældnere, at det
eitcr san lang Tids Forløb bellages
saaledes som det Tyveri, Natten mel
lekn den 4. on J. Mnj 1802 blev Bidne
til.
Den Nat bleo nenilig Guldhornene
ftjanlne.
Blandt alle de letidsminder, den
daner Jord bar givet os i Hemde, fra
den sterer og Mægtigste Rnnesten til
den stoltefie Viling-Høvdings ben
fmuldrede Afte, bar intet vceret saa
tolteliqt som de to ntærlelige sonder
jndfte Gnldborn, der fandtes i Neuhe
den If LUkogeltønder henholdsvis i
lssflfd on 17kk4.
Jlke alene Pan Grund nf deres Stor
relie on deraf folgende store Gulddær
di sen. 17,««·«d Kronen, men tilline nf
Henfnn til deres overordentlige Eitel
denbed, deres endnn itte tydede rige
Billedfremstilling og —- itte mindft
—— dereg tranisle Endelint i Zmelte
diqlen bar dikfe to Guldborn odnnaet
en Berøinnielfe som intet nndet nordisl
letidsminde Etont der var ca.
100 Aar mellem de to Gnldborns Til
ftedelomst af Jordens Skod, stal der
itte have været Inange eridt mellem
de respektive Findefteder. En Tid
lang blev det ene Gnldhorn tageti
Vrnttisl Brun. Tet fandtes af en fut
tin flesrnnfk Kniplevige og indsendtes
til Kong Christian st» der inen stern
lede det til den ndvalgte Prins Chri
stian. Med hin Tids Behov af Drit
levarer for Zje var den nne Ejer ille
lcrnne om at se, at Hornet davde pas
sende Dimensioner til Drittel-tug.
Det rummede ca. hnlvtredie Pot! Han
lod derfor i Stedet for Zpidfen,«fom
var afbrællet, da man fandt Hornet,
dette tcette med en Plade.
Zørst fenere sit de to Horn Plads i
facnme Montre i det gamle longelige
Aunftlamrner, hdor de 14 Bund stin
nende fint Guld var Zamlingens
finntlefte og værdifuldefte Udftillings
genstande. Der Var ellers gammelt
og Vcerdiløft Strammel not i dette
Kunftkammet, der havde Lolaler i den
qamle kgl. Bibliotelsbngning og stod i
Fordindelfe med Bibliotelet.
Denne Forbindelse stulde blive Hor
nenes Ulykle.
J Kobenhavn levede ved scdfte Se
kelftifte en Guldsmed ved Navn Niels
Heidenreich, der itke havde noget godt
Ry paa sig for Heederlighed, en Mund
der paa en sorgelig Bis havde mis
brugt de gode Evner, Naturen haode
forlenet ham med.
Qprindelig af ringe Herlomst drev
han det med sin overordentlige Leere
nemhed til at komme paa Latinstole i
Harfe-IT medens han samtidig selv
fungerede som Lærer for at erneere sin
Moder, for hvem han desuden havde
indgaaet en Kaution, der oversteg
hans Krcefter.
Da det kom til at tnibe haardere og
haardere, tom han ind paa at benytte
sin Fingernemhed i forbryderist Die-;
med. Han lavede falste Penge, — vg;
blev opdaget. Den Tidg Strasselovel
var itle til at spsge med. Niels Hei
denreich blev dsmt fra Ære« Liv vg
Godö; men af sær Naade blev Dom
men lempet derhen, at han paa Livss
tid stulde indfættez i Tugthuset. Her
soforte han sig saa godt og gjorde sig
fnart san nyttig ved sine Kundstaber
og Færdigheder, at Fængfelsautvrii
teternes Belvillie i fuldt Maul blev
ham tildel. Han fungerede som
Steinen hjælpelcerer ved Undetviss
ningen og Underbetjent ved Gudstjes
neften og indtog i det hele en saa anfet
Sttlling, som man endnu den Gang
tunde det sotn livsvartg Tugthutfans
ge. cfter 7—8 Aars Fængsltng sit
han endnu en Gang den longeltge
Rande-at Me, idet han ilke dlot dlev
fuldstetndtg fettaget for Reiten af den
harn idstnte Straf, men foruden Fet
heden pgsaa sit ovetdraget et sorgen
siad sotn Gnldsneed t Staden Eil-en
havn, et Daandveerk, han hque vist
godt Anlceg for.
J Tugthuset havde Heidenkeich lært
en Kvinde at keiide, toin ftod hacn saa
goot an, at han, da de beaae oar fkl
igen, giftede sig med l)ende. Oun fik
ingen god Jndflydelse hverten PAU html
eller hans Pengesager. FVIMJVMU
dutlede op i barn igen,. og lian plan
lagde sit Tyveri af Guldhornene.
Han havde tit Lejlighed til at komme
paa Bibliotelet og i Kunsttainmeret,
hvor Statten laa, og paa disse Bespg
undersogte han efterhaanden alle de
Døre, han stulde igennetn for at faa
Hornene. Et Par af Derene Passede
hans egne ngler ftrals til, og til Re
iten ldet dkejede sig ialt om 8—9·Tø
kre) lavede han selv falste Nøgler til
Den 4. Mai 1802 i Ztumringen
prøvede han Noglerne for Aloor, og
desvcerre —- de paslede tun altfor
godt, alle Darene aabnede sig villigt.
Heidenreich flog Glasstabet med Hor
nene iiu og tog dem samt et Par andre
Guld- og Solvfager bjem uden at
blive opoaget. Den ö. Mai 1802
jfandtes alle Døre aabnede, nden at en
Esjcel havde noget Spor af Tyven at
ipege paa. Der blev anttillet omfats
tende Forhør U ndsat en itor Bei-n
ning, nien alt forgeeoes. Hornene var
oa blev borte og Bedrøvelsen var stor,
thi del-es Forsoinden betraatedes med
Rette som en national Muth-.
J Heidenreichs Hander forvandle
des Hornene imidlertid fnart til alle
Stags Smyller, af hvis Forfærdigelfe
han nu levede. Meget sit han itte ud
deraf, tun til-tarveligt Husbehov og
til nogen Afbetaling paa den gamle
trytkende Gceld.
For at faa bedre Gang i Forretnin
gen gav Heidenreich sig endnu en Gang
til at forfalsle Monter, denne Gang
dog itte gangbar Mant, men aster
landste »Pagoder«, som den Gang var
nieget yndede. Selvfølgelig udgav han
IMønten for ægte, og sit uden at vcetle
.Mistanke en Del afsat til forftellige
Guldsmede her i Byen. Ta ban fsrst
i Aaret 1808 Henvendte sig til en Guld
smed med en saerlig ftor Samling af
de paagældende Monter, git det dog
galt. Guldsmeden meldte Heidenreich
til Politiet; det vifte sig, at Manterne
var falfte og lavede af ham selv, og —
hvad der slog Hovedet paa Sammet
— i Heidenreichs Hjem fandt man hele
fem Pnnd raa Guld — Reiten af de
stjaalne Guldhorn.
Endnu samme Aar sad Heidenreich
igen i Tugthuset, dømt til livsvarigt
Ovhold der; og denne Gang slap han
itte saa let. J 34 lange Aar maatte
han sidde der, rigtignot ligesom for fa
voriferet Paa mange Mandel-, for han
1840 i en Alder af 80 Aar paany blev
benaadet. Ude af Stand til at for
serge sig selv, soni han felvfølgelig nu
var, blev han anbragt paa Ladegaar
den, og i 1844 endtehan sit Liv som
Lein paa Almindeligt HospitaL
Af Guldhornene i« deres optindelige
Stittelse elsisterer der itke nu nogen
npjagtig Kopi. En Kopi i Elfenben
af det ene sindes i St. Petersborg; to
Afstebninger git i sin Tid til Grunde
under Forscndelsen til Italien, og de
to splvforgyldte Guldhorn, som nu
Hsindes paa Oldnordist Museum, til
vejebragtes i sin Tid af Kong Frederik
den Syvende efter nogile Tegninger af
de stjaalne Horn, om hvis Paalideligs
bed, der tan disputeres.
Bckcudtgsrclfc for Aawmsch
Aarsmsdet aabnes i Emaus Kirke
Onsbag den 4. Juni om Formiddagen
Al. 10.
Forhondlingsmøde om Eftermiddas
gen Kl. 223 paa HøjsiolelandeL Gudss
tjeneste i alle tre Ritter Kl· H. San
dag Striftemaal og Altergang i hver
af Ritterne Kl. 9; Højmesfegudstje
neste Kl. 10.
Forhandlingsmøde hver Formiddag
Al. 9 og Eftermiddag Kl. P.
Sondag Eftermiddag Fallesbøknes
gudstjeneste Kl. 2h paa Hsjsiolelandet
og Kl. Zz Fallesungdomsmsde sam
me Sied.
Hvig det stulde blive Regnvejt, af
holdes begge disfe Fellesmsder i Ema
us Kitte. C. H. J e n se n.
Ungdomsmsde
under
AaksmsdetZ
Aatsmsde-S-ndag Kl. ss Eftm.
afholdes et stsrte Ums-mutmde ved
hvillet et Par af de tileejsende Ptæfter
ville tale til de unge.
Qm Vejket tilladet det, vil Ungdomss
msdet blive afholdt i Skoven ved
Aarsmsdepladfem i Tilfælde af Regn
eller stiert Plast, vil det blive afholdt
i JmmanuelssMrken paa Lafayette
Ave. Kom, J unge, fra fjetn og met
og deltag i dette edets Msde, som
vi ville bebe huren velstgnet
z»
Pan Ungdomsudvalgetö Beque, ,
R.J.Bing.