iIcong Erik og de Fredlose
historist Roman i to Tele
ai
Bernhard cherin Jngemann.
F o r s t e T e l.
FOUUUJ
, —— --.- l.
Sjette Kapitel
Sieborg Slot, sont de srdste chaaneder as Aaret 1295
havde været en longelig gæftet Borg og Sluepladsen for
faa vigtige Begioenheder stod den folgende Notaarsmorgen
jde og sorladt. Porten Var luttet oa Find-ehrer ded den
stosne So var borttagen. Baa Muts inden oder Porten
gik Kuten ikle lcenger paa Vagt; indenfor harre-J der ingen
Livlighed og Fardsel; udenfor den sndlige Fort-Stanke og
Ssens smallere Sammenleb, der gjorde Elotspladsen til
rn Ø, stod en Galge ved Enden as den saalaldte Konsis
Javh hvor Vejene stødte sammen fra Esrom og Gilleleje.
J Galgen hang et assjælet Legeme i en stuindet Lamme
ftinds Pels og med et Par store laadne Etodler paa Bes
nene. Ei Par Raone sloges ooer Zonderens Hoved, og det
stivfrosne Legeme var omflagret af strigende Kragen
Den gamle Jeppe Fisker fra Gilleleje, sont hoer Faste
bag plejede at bringe Fjsl til Esrom og til Ztegerset oaa
Sjsborg git oed Daggry i starrt Frosttaage, med sin flade
Fiftekurv paa Ryggen, tilbage fra Færgestedet lige over sor
den luklede Slotsport og stod næsten under Galgen, for han
blev den var. Hans Tjenestetarl, en ung Fiskerinøs, sulgte
ham ligeledeö med en Kuro daa Ryggen.
»Saa var det dog sandt!« — sagde den gamle — »der
er gjort rent Bord i en Hast. De utro Tjenere hat faaet
Ben at gaa paa. Hvor Fuglen er flojen, staat Buret nu
ledigt. Vor unge Konge har været ored for Alvor; ban
gir, Stam, ingen Ting balot Nu lan di sare til Tre
krog med Torsten. Men plager Fanden de Fugle i Dag?«
, »Se, se, Husbond!«— raabte Knosen — »der han
sx ger han.«
Jenes bevare os?« —- udbrod Jeppe og standsede —
.,hænger han ille der ganste rigtig i sit gamle Stind og
med Stpvletne, jeg hentede ham sra sidste Stanor Marted,
dem han tned mig med Fragten og de selsten Ørtug sor —
at ja, Saalerne ere saamcend hele endnn; jeg bad ham just
heller itle slide dem med Helsen. Hu! han ser feel ud i
Z; Ansigtet. Det var intet godt Znn Paa sastende Hiertr.
st Lad os tage os en Slurt, Lle!« —- Han tog en lille Tra
; Vimpel frem as Kuroen, drat og ratte Bimplen til Knosen,
sk; medens de begge tavse med nyågerrig Gru betragtede den
Tsz hangtr.
q« »Hei-re Gudl det er dog snart bestilt med et solle
·" Menneskestrog!« tog den gamle Lidet igen og rommede sig
efter den starke Drit, idet han slog et Korg for sig og gemse
Bimplen. —- ,,Nu ja! jeg siger fom for: Lon som sorstnld:!
— Hoo Ulov drioer, han Ulov under. Lm de dode shl
man ellers tun tale godt, og det maa jeg sige, Jesper Mo
genssn var i visse Maader en from Mand. Han forsemte
hverlen Ottesang ellet Meise; ban git til Etrifte hoer an
den Dag; det got ingen af os ; men Kragen er ej des Ewi
dete, hvor tidt hun toer sig, og jeg gao intet raaddent
Sildehoved sor al hans Fromhed. Hoad sagde jeg i Fjor
til Spreu Baadsmand? Pas paa! fagde jeg, den Stude
lsber en Gang paa Grund under Galgen, sagde jeg. Det
kund-e man da se med et halot Lie. Bi oil dog bede en op
rigtig Bsn for hans Sjcel, Ole! hvorvel han har pruttet os
mangen blank Ørtug fra og bestuddet Kongen for slere
Slæpper Sold-ter, end Ravnen nu dar leonet Haar Paa
hans syndige Hoden Gid det gaa barn lidt bedie, hoor
hatt nu er, end det git hans Fanger paa Zjoborgl — me
get bedre var det en Slam at forlange! for en ubarmhjertig
Husbond var han altid, og naadelost Herstad er stiit fra
vor Herre«
,,Det er saa vist et sandt Tro, Hugbond!« — soarede
den unge Fisler — »men lunde man itle næften sige det
samme om vor unge Konge sele at sige med al Refoett
og Ære.·'
- »Hm KongenL er du gal, Ole!«— uddrød den painie
Thidsig —- ,,er du tent djcevleblændt og besat? — er der
Den Kristendom du leerer i KlosteretZ jo, du er mig den
» Lretie Karit«
« s »Mit ilte vred Husbond!« — soarede Knosen — »men
, Sandhed er dog Sandhed, hvad enten bun er best eller sod,
og hvad enten hun pirrer hoje eller lave i Nasen, siger Pa
ter Gregor-, og di danste er et frit Folt, som tør male hojt
s paa Tinge, hvad enten det er mod hoje eller ringe. Dei
, ved J saa godt som jeg, Husbondt Kongen er, Stam,
Sile den Mand, der lader Naade gaa for Ret, naar det gal
der den fredlsse eller detes Slcegt og Venner. Der er nu
J Markt Stigz smulte Dem, dem har han jo sat i Jomfru
W paa Vordingborg, alene sordi detes Fader var en
ftrdlts Mand; det var dog ikle meget barmhjertigt; og nu
Bist-ern sont de her saa lange har pint og plaget, med ham
par det en slem Sag, siger Pater Gregor; om han har holdt
" M need de fredltse eller den sinderjydste Hering, lan jo in
"- gen blive klog paa eller bevise hatn over; men, i hviltet sont
Er rr.han var en meegtig Guds Mand, som tun vor Heere og
" Iekvrs kunde demselbe, siger Pater Gregor. «
»Ja saal dem siger meget, den Pater Gregori« —
tauml-be- ben gamle og satte sig tankefuld paa sin Fisleturv
sehr-en de maa sige, hvad de dil, de fromme Herren det
Ird jeg bog: en retseerdigere Konge hat vi aldrig haft i
Mmrkz at has lod den Karl hange op« — —
» »Sei var en god Gerning, HusbondL det nagter jeg
W — vedblev Kreisen — »har Slotsfogden just iike
W Visiten pas Bei, sont not ellers var det han blev
Wim- — saa dar han arligt fortjent Strikten for meget
W hats par Kotigen ingen Uret gjort; men den stat
"· M Wes-er og han- Gesten-auch dem hat
" J dem im sivde r holt pg Jen- paa Minder
s Irr. M M dem for starrt hin Range-Nat i
, Ast-IMqu »d« —ti1t-jedehan ve
« seidme ,Deivardoavtßtugeu
W M Nebst-end Dei var
« M Ists Pater Gregor-; vers-e
W mee- ms ei- p
«m er in des en Mis
«""s« XWISXULUHII
A.
»Hot, Ole!« —- tog den gamle nu Ordet med streng
Rost og reiste flg — »das del paa hvad din staglose Mund
malen helft naar du snatter om Fanden eller om dor Her
re eller om KongenZ — Hdad Motten Madsend angaar,
bar jeg ogsaa et Ord at sige dig; men forft otn Kongen!.
l Der er en ond Haand, der ej dil vætge sit Hoded, siget tnanHl
Kongen er Foltets Hoden ded du, og naar Hovedet darter,;
saa værter alle Lemmet; det hat enhdet tro Dannemands
tit not fornumtnet i dor Tib. Vor unge Kong Exil hat;
gaaet sdate Ting igennem fra han dar naedestor7 men vor
Hette bat datet med ham til denne Time og dedatet baade
shans Sjæl og hans Krop, trods Ættebisp dg Padst og
hele Kletesiet Vi et et frit Folt, det et sandt: Enhder
tan male bojt osg lockt hoad sandt et, hoad enten det er mod
hoje ellet lade: men den, der figet et ondt Ltd oin Kongen,
faar med mia at geste, ·faa lange jeg bat Tunae i Mund
og Ncedet paa Statt. Zu et en Gtoniiolliiia. Lle! Du
ded tun lidt ai, twad der er stet i Landet. niedean du laa
med Sut i Flab i Soeben Hadde de fredloie slaget din
Fadet idjel, medens du red vaa Kad, dilde du næpde tage
dem i Fadn. naat du ted med hundrede Heite.«
»Tet hat J Stank Ret i, Husdond!« —- soarede Fins
sen idtig — »Lio for Liv! dilde jeg sige og slaa Hodedet as
dem alle, hdot jeg traf dem; det dar en ærlig Sag og en
;ftotn Bude Men Hædnen er dog vor Hettes, og en
Konge maa date lidt toldfindigete og tlogete end en af os;
han maa hellete lide Uret, end satte Land da Rige i Vove
for at holde ftift daa sin Ret.« —
,,Kcrrlinge-Zluddet!« — afbrød den gamle hatn. —»
»Vil nu LEgget laere HonenZ Retten stal staa, lad faa
al Vetden fotgaal saadan maa en Konae den«-n Han»
ital itte dcere Sdcerdet forgædes.« ’
»Men, tære HusbondI der et nu Pater Gregor og;
alle de fromme Hetter paa Estom og mange fotnuftigei
Mænd i vor By; de mene dog alle, at Kongen gaar for vidt
i sin Jdet og tun bringet sig felv og hele Landet i Ulykte.
Nu er han jo seld kommen i Ærtebispens Band derforxi
men han ttampet dog mod Btaaden og gaar lige fuldt i
Ottesang og Messe, naar han dil.« —
»Den Trods og Ugudelighed tilgidet vor Hette hatn
not, trenter jeg« — sagde den garnle og nittede. —- »Her;
er oift ingen Bisp i Landet, sont vil lutte hain Kirtedøtensp
fordi Meftet Grand hat bandet ham paa Ejobotg· Den
Gang den stridige Herte hled sat ved Vingebenet, hed det
strats, alle Ritter stulde luttes i Landetz men se, om detl
stete! om det saa ti Gange tommet Bud derom fta Pad
sten i Rom, dil jeg date en Flnndet, otn det stet. Siden
Ærtebispen nu er fri, hat det del ingen ftor Nod; i alt
Fald hat di for fet, at en danst Konge kan ocere i Band
og dog beere Zpir og Krone til sin Dpdsdag.«
»Bei kan dog blide galt not endnu, Hugdond!« —
sdatede Knosen — »uden Padens Fotlod tan han jo aldrig
holde Bryllup, og det lan have lanae Udsigtet, saaledes
som han nu faret ftem mod enbder Kannit og Breit, der
hat holdt med Ættebispen. Der et den tige Hans Rodis
i Kjøbmandhafn, han bat jd Iniitet alt, hdad han ejede,
fordi han sendte Fangen Fil og Vætttøj i Taatnet. Meiter
Pejtet i Land-et det itte gaaet et Haar bedre, og alt Ærke
bifpens Rittegods et jd laat under Beflag. Mage til Dri
ftighed bat man aldtig httt i Ktiftenhedem siger Pater
Gregor."
»j; den Sag folget Rongen fine oedfte Mands Raad,
men hderten dit ellet Pater Gregors!« —- btummede den
gatnle — »det maa han og Rigets Raad vide at fotsdare.l
Man hat gjott ham det lidt for broget, stal jeg sige dig,
og der er Maade med alt, ogsaa med Fromheden og TaaH
modigheden. — Vogt dig for Klammeri. Jepdei fagde minJ
falig Fader — Gud glæde hans Sjcrll —- men tager dul
dog deri, saa dtid det igennem! mod Sten baader det tuni
lidt«at gjenne med Smsrx nei, haatdt mod haatdt!« — —!
»Med Fotlov, Ortsban faa sagde Fanden, han satte
sin Rng mod en Tjøtneduit« —- afbtød den unge Fiiter
ham og fmaalo — ,,men tnan siger, han forttød det, der
ban fotnam, hvad det hjalp til. Jeg hat ogfaa hart et
tlogt gammelt Ord iblandt: Kan du ej over komme, saa
tryb under, sagde min Mofter til mig. Hat-de vor Konge
»faaet den Lcetdom af den ftolte Trost Hofe-L der leerte
i ham at fdinge Lanse dg Sport, hadde det maaste vætet addt
sfor Land og Rige, siget« —- —
J ,,Sladder!« — afbrsd den gamle ham og tog attet
sin Kurd paa Rhggen — »den Lætdotn tan være god not
for dig og din Mostet og Pater Gregor, som siget alt, hdad
du tænterx men hvad der stiller sig for Rottet og Mus
vilde tlæde Falk og Øtn helt ilde. Ydmyghed er Guld
dcerdx men hvot en Konge vil igennem, maa han for slaa
Potten sendet, end ttybe under den i Statut« Tetmed
tastede han endnu et Blit til dei aldotlige Vidne om Kon
gens Strenghed dg hastige Retspleje, medens han tads og
tantefuld sited frem ad Vejen mod Gilleleje.
»Men siden J dog holder med Kongen i al Ting,
Husbond!« — spurgte Knssen og fulgte ham — »hvor kan
J da forsvare den gale Motten Madspend, ellet tro, han
tan flippe for Galgen? Hart har jo altid holdt til med de
Ifredlssr. At han hjalp Ærtebispen fra stborg, ved J
lige saa godt som di andre. Jeg saa nol, han var hos jet
»lille Juleaften, inden han stat i Seen igen med den sorte
; Pilgrimssiude.«
E »Vi! du beholde hele Lemmer, GahflahS saa ladet du
det blide mellein os!« —- udbrsd den gamle heftig og vendte
sig truende om imod harn. — ,,hvad Motten Madsvend
hat syndet, gtr han nu Bod for; den, der stiller i rutn
So ved Juletid for at tjene sin Gud og Frelser, han er in
gen stet Kriften, stulde ieg mene, og ftlgelig heller ingen
Landgforreeder.« »
,,Men det ved dog alle« —- —
»Sladder hat di not af! hdad Motten hat haft med
Mester Grund og de fredltse at gste, det rager hverlen
intg eller dis; men det ved jeg: siden han hat set vor unge
Zeuge selv og taaet haandpenge af haar, er han ham saa
,trp sont Guid t sit Vierte. Ut den Nester Grund flap nd,
Lvar maafle etlers en Gut-i Syste« —- ttlfsjede han —- ,,t
den Sag M ieg fecp tro, var tolle Lange er gaaet ltdt for
dristig til MI. Var Worten Kot haft en Finger i det
spitzten det tanzt-te hanc dhrr not at staa; men at hau
Werten hat sent Land eller Ironie det ilde. vtl jeg give min
- »Un- Unter es sagt-let da sinds-Its Leop er dem
dsg; Mk en ftedm Lenkt-her og en M Wand til Gal
—I
gen, -hvis han nogen Sinde fatter Fod igen paa dansl
Grund« — sagde den unge Knps idrig. — »Det er baade
Snnd og Stam, Husdondk at jet unge, smutle Karen dill
grcede stne blaa Ojne rede for hans Slnld.« ’ l«
»Ja faa! flad det detud3« — sagde den gantle. —r»
»Du faa del hellere, hun grad dem tode for din Stnld,l
naar galt flulde verre? Slaa de Grillet af dit Hoden
Ole! Kommet Motten igen inden St. Hans-dag, sont han
lodede Katen og mig, og tan han gore Rede og Rigtighed
.fot ftg, faa stal du faa Lov til at danfe paa hans Brvlludz
men tcenlet du at satte ondt for dam bog tnig ellet Karm,
lan dn palle ind og sejle din Ep! Nu oed du tnin Me
ning.« Med disfe Ord gil den gamle med ftcette Sttidt
fkkm ad Vejen Den singe Knos- fttlgte datn slutotet og
tavs til de naaede Stranden, ltoor Jedde loste en Zitter
baad, for at fejle od ad Kosten med de B.ttet, han nu itte
langer tunde afsætte paa Sjodotg. «
»F tnaa itte tro, jeg dil fcette ondt for Motten!« —
tog den ttnge Fisletlnos Ltdet iaen, idet han satte Kurven
ind i Baaden og seld fteg ooer daa en Rorbcrnt efter sin
Hushond — »det nnttet faa doa itte: J og Katen hatl
nu en Gang foraabet jet i den Galningz jeg maa selv til-(
staa, han er en lon og snild Karl og en ldltig For, book
vel han begdndet at blive noget til Aar-s: dan lunde jos
nasften viere hendes Faden Ojalp ban Bisden ud af From
hed og ttiften Kirclighed hat ban maafle gjort en godj
Getning; men det var dog næppe for vor Hertes Sknld,
vil man ftge. Jer lille, fmulle Aaren dar dog dedte tjent
med en cetlig, Ung Karl, end med en fredlos og haloga:n
mel Landlsber dg« — —
»Du siegt-se kausiottingt hoav bitter ou vig just-«
— afbrod den gamle ham heftig og trampede i Jollen —
»ttor du, der hetet tun en glat Hage og et ungt Mante
brodsfjæs til at stille en ætlig Karl ud hos min Taster-?
Ude as Zje, ude af Sind, stge mange unge Foll nu om
Stundet; men det stal ingen stge om mig og min Datter.
Hotet jeg et Ord met om den Sag af din Mund, Lie!
flal det blive det ftdfte, der stiftes mellein os to. —- Men
hvad chevlen et dette?« — udbtod han fothavset og faa
de date feld tredie i Baaden —- ,,hvor tom den Karl ita?'«
»Vil J for gode Ord og Betaling sætte en rejfende
sovet til StanotZ Godtfoll!« — sputgte en hej Herre, der
pludselig rejfte sig fta en Rotbænl i Jollen, hvor han synk
tes at have fljult fig under Sejlet. Han haode en fmudftg
Bondelofte Paa; men den passede ham slet, og under den
stat et ridderligt Axelslcerf ftem tillige med et ptcegtiat for
gyldt Svatdhcefte. Han syntes fotgcedes at ville ftjule en
stok Pandeslrantme under Gedestinds Hatten. Hans· lolde
blege Ansigt og stn Blil under de tustfatvede, sammen
groede Ljenbtyn indgod ingen Tillid; han talte danst, men
med noaet norst i Tonen, der dog ille snntes ham natutligt,
,men fnarere Eftetlignelse ellet Barte
«Hvad hat J at gote her i min Jolle?« —- brummede
Jeppe Fisler og maalte ham med et lcelt Blit. —- »Vil J
til Stank-L hdi spget J da ille til Fcetgeftedet3«
«Kongen hat jo ladet alle Færget beslaa for den
tomte Ærkebifps Slhld!« —- fvatede den stemmede. —
,,Hdet Mand ded, Grand er flttgtet til Sog- herfta, og dog
jage de dumme Mennefler endnu efter hant her baade Nat
og Dag. Jngen Kot lan jo lomme fta Lande:, og der er
næpde en Slov eller Mofe mer« hoot en Ven as den from:
me Ætieoisp tan stjttle fig. Jeg set, J holder mig for en
Rsmningsmandx det nntter vel ilte, jeg fordolget jer hoad
sandt et: Jeg er en forfulgt Mand; ted mit Lid og for
mig til en Slibshadn, hoorfra jeg lan undlomme! jeg stal
rigelig forstylde jet det.« «
»Nu ja!« —- fagde den gamle Fifter, og hans ntotte
Blil fotmildedes — ,,en ortlig Mond lan oglaa komme i
Ulhlte,«det hat man for set: tit maa den rpmtne Land og
Rige med Stam, som stden tan oende tilbage med Ære.
Binden er god; min Jolle tan nol holde den Fart ud;
men fptst dil jeg vide hoent J er og for hdad Sagå Slhld
J et ftedløs.« —
»Ftedlos!« —- gentog den fremmede og studsede —
»hvo ftger, jeg et fredlos ved Lov og Ret, sotdi jeg fldr
Ulov og standig Uret? Jeg et en Ftænde as den ftore
Ærlebisp Grand, fom man her faa ftatnmelig og umset
dig hat mishandlet; dil jeg ille udsartte mig for den samtne
thtannisle Behandling, vor Hette og fromme Mennester
hat bestiet ham fra, er jeg nu nødt til at foge Frelfe ved
Flugten.«
»Men edets NavnY Herre!« —- tog Fiiteten alter Le
.det, idet han pludfelig satte Aaren imod en Sten og stod
Jollen saa voldsomt ud i Seen, at haade den stemmede
og den forbavsede Tjenestelatl tumlede om ma Rothen
len. —- «J dil altfaa ille laldes fredlps?« — veddlev han
rolig, medens den ftetntnede tejfte scg og faa med erngstelig
Mine den vide Kloft mellem Jollen og Landiorden — ,,jeg
flulde dog ncesten tro, J var det. Stulde J ille for en
Fele Sthld hedde Bcebnet Kagge med Stramment Var
J med at slaa Kongens Fader ihjel i Finnetup Lade, og
et det jet, der nu nylig hat sttæht Kongen selv og Drosten
efter Livet, faa maatte jeg vcete en Skabhals, otn jeg rette
en haand for at føte jer til anden Frihaon, end Galge
halten«
Den stemmedes Ansigt havde fordrejet stg stygteligt«;
forn lratnpagtigt for hanz Haand under Kosten oa rev et
langt, blinkende Riddetsvcetd stem. »J scettet mig enten
strals her i Land eller ssret mig til Stansr Dann, hoem
chvlen jeg saa erl« —- taabte han. — »Den Bahnen
Dantnarls ftsrfte Mand gad Riddetslaget, ladet stg ille
fsre til Torvs med Torst og Flynder af en lumpen Fislet.«
»Store Ord og fedt Flæsl henget ilke fast i halfen!«
l— soarede Jeppe Fisler rolig og svang den tunge Aate over
.sit Hoved sotn en Lanse. — »Der staat jeg paa min egen
Grund, og« her et jeg herre. Kost jet Dhrendal fta jet,
ht. Sprinlelbenl eller J faar en over Stollen, saa J
gletnmer Riddetslaget, den ftstste Mond gav jet. Bat den
Mond sor Resten Marst Stig Andersen« —- tilfsjede han
—- »saa heb-ver J nu hverlen at ntevne mtg fett smullle
Rave- eller jer BedrlstJ saa var J lige saa vtst rned Markt
Stig pg Graahrsdrene i Finnerttp,Lade, sotn J nu et med
Jeppe Elfter paa Beten til Dommen og Galgen-«
»Bei vtl pl set« — taahte den fremtnede sont rasende,
og for imod ham med det dragne Spott-, men tnmlede l
sann-te Øjebltt bevidstltl ttlbage i Fallen, idet hielten M
as han- Doved for et- Slag as Jeppe thlers jernbellagne
Mate.
»Tag Dyrendalen fta ham og spincbind dani, LleS
MEDMS jeg ferner Seil til!« — sagde den gamle FWT
tolig, idet han lastede Aaten og gav sig i Færd med Zeilen
— »Den Tstaf dst han itle af. Bil Kotigen unde bam
Livet, staat det til hom; men ingen stal sige, gamle Jepde
Fisier holdt til med den Slags ftedlofc og lod en Kotige
motdet ilippe helsiindet fra Gilleleje.«
Den unge Fislet adlsd sin Husbond; snakt var Zeilet
Udspilet, og Fistetjollen for rast hen langs Kysten med den
bundne Fange.
Jeppe Fislet havde ilte taget fejl; hans Fange var den
berygtede Aage Kagge, der var dpmt fkedlss ined alle dem,
der perfonlig havde iaget Del i Kongemordet paa Exil
Glippfng. Hatt var iraadt i den norsle Konges ijefth
men havde nu vodet sig til Tanmatl, for at bringe Marfl
Stigs Døtre detfta, vg, sorn det lod til, i andre mindre
ftedelige Hensigter. At han havde vceret med ved den gale -
Mads Jydes Stimandsangreb paa Kotigen, havde Tro
stens Jægere bevivnet, og at det dar ham, der haode til
spjet Trost Aage det snigmorderste Saat, da han med
Matsi Stigs Dotte red ind ad Potten til Vordingborg
Slot, var der al Sandfynlighed for. Enlider Stadsfoged
og Slotshsvedsmand i Landet bavde Befaling til at eher
spoke og paagtibe dam, hvor han fandtes- Som fredlps
kunde lian desuden fældes af enlivek, der lendte ham. Stont
han i Almindelighed, fom alle hine fredløse Kongemordere,
var i hsj Grad fvthadt, var der dog endnu et Hime i
Landet, fom flog deltagende og kærligt for han« det var
den fangne Jomfru Ulrilas lunefulde, urolige Hinte.
Syvende Kapitel
Samme Nytaarsmorgen, da den fredlpfe Ridder dlev
fangen, slutnrede Marst Stigs yngste Datter i urolige
Tremme i det saataldte Jomirutaarn paa Vordingborg
Slot, niedens Sesteren alt reiste sig paatlædt fra sin Ben
stammel og lyttede med foldede Heender til Otieiangen fra
Stotitapellet. Ei svagt Glimt af Dagslyfet faldt ind til
dem i det høje, rummelige Taarntammer. ,,.Hja-lp!
Hjcelp!« —- raabte Ulrila og for op. — «Sover du! Mar
grethe! at, det dar forstrceitelith det var dog vel tun en
tosset Drom?"
»He-ad fattes digZ leere Seiterl« — spurgte den stille
Margrethe og greb tærlig Sosierens Haand· —- «Nu hat
du viit drøtni igen om den ulntialige Ridder Kagge« —- —
»Du lunde gerne være lidt artigere, Spiterc Saa
meget ulytsalig er han del itte, naar jeg drommer oin dam.
Vidste jeg tun, han var i Sitterhed!« «
»Bed til Gud og vor dellige Fruc, at hang grimme
Billede maatte udslettes af din Zier-W — vedblev Mar
igrethr. —- ,,Med ham tan det dog aldrig faa nagen god
Ende. Al den Hejhed og Herlighed, han hat lovet dig, er
eogiaa iun tomme Luftslotte, iom der ingen Sandhed er i."
»Sandhed hid og Sandbed did, Søfterl hvad du tal
der vori Luftiloite er doa langt bedre, end deite alt for
fande Fængielsslois og hvor lan du talde Or. Kagge grim?
hans tcette Varulveøjenbrnn sinder jeg netop allertæreiir.
Al, bedite Seiterl jeg drointe han var i Livsfare; ban siod
i Læntcr for mig sg bad mig bznfalde sangen Oni lfsans
Liv.«
»Han er ins-selig din onde Engel, Ulrita!« — soarede
Margreihe —- »hans Slvld er det, vi nu sidder her. Havde
du tun aldrig troei hans Srniger og falste Tungel han
elster dog ingen i Verden uden sig selv."
»Hm-r tan du fige det? Spiteri hat du ilte selv hort,
book ddrt han bar ivoret at bringe os i Frihed eller lade
sit Liv?«
«Men da det gjaldi om at holde Ord, fom en tro og
mandhaftig Ridder, havde han dog sin egen usle Hædn
og sit Liv teerere, end vor No og Frihed« —- foarede Mar
grethe — »han hvæssede Pilen, vor iro Mads Jnde nd
ilødz men iør den fle fra Sirengen, havde han tager Fod
i Haand og ladi os alle i Stiiien.«
,,Men han fulgte os dog med Livsfare lige her til
Worten, og havde du ilte haft Drosten lærere, end baade
mig og dig selv, havde vi nu itle siddet her.«
»Kunde vor Frilied tun teddes ved Niddingsdaad og
Suigmord, maatte di for sidde fangne vor Livstid« —
fvarede Margrethe. — »Hm-de den cedle Trost Aage været
vor Fjende, som han diffe, ban var vor Ben, flulde jeg
dog itle have forladt ham i den Tilftand og ladet ham
forbløde sig uden Hjaklp og Pleje. Jeg vilde for sidde i
Fangenstab til min Dsdsdag, end singte med en fejg Snig
morder og mistcrntes ai den edle Trost for mindst Lod
og Del i hin Udaad.«
,-,Du er ogsaa alt for famviitighedsfuld, szier Mar
grethe! mod rnig er du rigtignol en halv Engel; men til
staa rntg tun: alene for vor Herr-es Styld var det vist ille,
du blev og tag dig saa hpjmodig af Drostem han er en
ganste smal, ung Mand, hvorvel han itle tan lignes nied
Ridder Kagge, og jeg hat not set hvor mildt eders Øjne
medes, hver Gang du forbinder dam; du got hain dig vir
telig scerdeles forbunden« —- —
Entfaltet-)
B· S. JngemmmI
Valdcmar Seien
J Lmslag 80 Ceutsu Jndbundcn 81 .20
Erik Meiweds Barndom
Jndbunden 81.20.
PrinS Otto af Danmark
og hans Samtid.
Omslag so, Jndbunden 81.20.
DANISZ LVTZ PUBL. KARL Blaitz Nsbxn
