Ateola, Tex.
Te flefie af »Dansteten«s Læsere
antager Vcl nu, at det et forbi need den
danste Koloni ved Atcola, Tet.
Saaledeg er det dog itte, endnu en
Gang vil vi lade høte fta os. Dei
førfte bliver da, at jeg paa Gemeinen
ietS Vegne igen bringet en hjettelig
Tat for den rundhaandede Hjælp, der
blev os tii Dei efiet Estotmen s. Sep
tember fottige Aar· Uden denne Hjælp
tunde·vi, mennesielig talt, uinnlig have
udholdt at blive het. Dei oat Herren,
der hatte vote Bønnet under Stormen,
om han end hjalp paa en anden Maa
de, end di i disse lange Tiinet icentte.
Han har hjnlpei indtil nu, og dog kan
vi for hdet nh Ptøve saa daarlig tto
ham. Da jeg ded, ai nogle itor, at
Havvandet dreves heriil af Stormen,
vil jeg blot sirive om denne Sag, at
Havvandet var meget langt fra os, vi
et nemlig 40 Mil fta Havet og mindft
lige saa mange Fod oder dei, men vi
hadde en voldsom Regn. Hvad der
pdelagde Bygningetne var Ziormem
der efter de engelste Blade hadde en
Haitighed paa disse Egne af 110-——120
Mil i Timen. Som betendt hat dei
hidtil gaaet daatlig med at farme
her omiring, og det er fotresten matt
telig not, at der hat kunnet daere saa
inange Vanfieligheder ved dette frugi
bare Laviand, thi vel er det lavt, men
det hat dog gennecnsnitlig 1 Fods Fald
for hvet Mil, og vi set. at Vandet tan
godt ledes bott, men en Hindting der
fot er, at Landet iildels bleo folgt i
mindre Sihtier hist og het, saa det var
vanfielig at atbejde i Fallesstalx Dei,
sont hat aidet niest hidtil er Kreaturer.
Grcksset er dog iite faa ncerende som i
Norden i den bedsie Tid, men det er
ilie daatligere, end ai der alletede for
en Tid iiden et samlet en Del Stude
oa sendi boti, som Ejetne anfaa iot at
ocete fede not, oa de et fedede ene og
alene ved Foraarsgtæsset Hoad
Zmorlavningen angaar, vifet det ssgz
at Vcete et stori Fremfltidt at have en:
Centtifuge, her er neinlig 2 ai »Thei
Ladal Ze ataiorer« i Vitisomhed hcri
i Eetilemeniei. For en Tid iiden pro
vedes det ene Sied, hvormegen Malt
der stulde bruges iil 1 Pd. Impr, og
det vifte fig, ai der iunde faaet 1 PdJ
Einer af omttina 17 Pd. Malt.
Zorn dei nu er gaaet, set vi, at det
var en Fejltagelse, at Koionien ikie fta
Begyndelsen blev anlagt naer ved
Honston. En Familie hetfta, som ef
ter Storrnen tejfte dertil, hat gjort god
Fterngang De begyndte med 2——8
Maltekøer og en btugt Centtifuge. Nu
er Aniallet af Maltelperne fordoblet
flete Gange og de hat faaet en ny og
tneget siøtte Cenirifugr. De hat folgt
meget Sinør til 80—35 Cents for
Pundet, stummet Mælt for 10 Cis.
for en Gallon og Ketnemcelt til en
meget hsjere Pris. Fotuden dette seel
ger de Havefaget for mange Penge, og
en Del Æg steiget de til 25 Cents for
1 Diesin, hele Aatei rundt. De maa
bruge Js i den vatinesie Tid for at
holde Smpttet aldeles ftifl, men det
toiiet itte faa meget, naat de selv heu
tet paa Fabrittetne. For en Tid siden
vat Prisen 20 Cenis for 100 Pd.
Setilementet er dog itte mete end otn
tting 20 Mit fra Honston og det er in
gen Mangel paa Jernbaner dertil, men
det et alligevel for langi for at faa
den rette Fordel deraf. Som alletede
naevnt er Gtæsset, fom vi har, itle dei
bedfie, det er nemlig omttent alisam
men vilde naturlige Gtcesatter, af
iamt Gras er det saakaldie »Bei-Inaba
grass« ncesten det enefte vi hat noget
af, det et udmaettet for Græsning,
Kreatuterne ian itie itcede det ned, om
Jotden et vaad og det taaler fætdeles
megen Tsrle, men om Vinteren vis
net dei i Toppen ved Raiteftost. Der
et dog ingen Mangel paa andre Slags
Gras, sorn pasfer for H- eller Gras
ning. Eiter Bereiningetne i Fami
bladet »Tean Fatm and Rauch« set
det ud til, at de forsiellige Slags er
næsten utallige. Om den egentlige
Agetdyrtning end hidtil hat gaaet no
get daarlig, saa set det ud iil, at der
vil sie Fotandring i faa Henfeendr.
Med Saiten-r er her gjort en Beamt
delse, vg med egne Øjne hat vi set« at
dei kunde iaale at Vandet fra Brazøb
Floden siod 1——2 Fod hsjt over Jor
den for 3 Aar siden, for 2 Aar sitzenl
iaalte det godt den state Sisrm dgl
i Fjor flere Maaneders Tstke, men da
groede det itte saa gedi, som naat det
faat mete Regu. Dei er sittett megett
i
fordelagtigt ai avle Saiten-r her end
Sattetroet i Norden.
Alligevel set dei ud til, ai noget
andet dil optage den lange Khstftteel-I
ning, og det er Nis, men derom maa«
jeg fstfi bemerke, at dei meste af hvad
jeg ved otn Nis, er eftet Aviser vg;
Fattnblade, dog antagee jeg, at hvad»
der saa ofie strives om i Shdms Apis l
set, er lige saa ttoveetdtg, sotn hvad
der meddelei i Nordens Aviser ont lig-;
nende Sagen Ritdyttningen her et
ilte mete noget Fort-g, det hat veetet
ptsvei saa mange Siedet t de sidsie
Aar og udvidet sig stadig. Ved Colo
tado Nivee veft fot os blev der beghndt
s—
for 3 Aar siden. Forste Aar var der
700 Ams, i Fjot 10,000 Acres med
Ris, jeg ved itke, hvorniegets der er i
Aar, inen Udbyttei var godt i Fjor, det
paastodes at enkelte havde omkring 100
Bushels Pr. Acre. Hvad Arbejdet der
Ined angaar, er det lig lspvede eller an
den Sced. Jmidleriid fer det ud iil,
at vi snakt kommet til at tende det paa
nærtnereHold. Ei stortPengeselskabhar
nemlig i flere Maaneder arbejdet paa
at lave en ftor Kanal fra Brazos vest
for as mod Ist, gaaende et Var Mit
nord for os, for at bringe Vand fta
Finden til Rismarterne, der siges, at
Kanalen er 12 Mil lang. Det hat
kostet megei. Der sagdes, at ved Ka
nalen alene arbejdesde 700—800 Mund
og 150 Par Hesie og Maler. Fotuden
dette er der byggei en Del Hase ag
vceldige Pumper med tilhstende Ma
siineti vil fnatt være stillet op. Dei
nieste af Rislandet bliver vel her som
andre Siedet lejei ud, men dem, der
hat Land i Nærheden, kan faa Van
det fra Kanalen ind paa deres Land
for en vis Betaling. Forsvrigt er
Band fra Brsnde lige faa godt om itke
bedkr. Hvis nogen snster mere Op
lysning om Ris, kan de frit faa en
Bog derom ved at indsende Begceting
til Passenger Department, Southern
Pacisic Railway Co» Houston, Tex.
En mcerkelig Ting er det, at just nu,
da der maa bruges saa megen Brand
sel for Vandpumpning, er fundne de
overordenilige rige Oliekilder ved
Beaumont omkring 100 Mil nordøft
for os. Eftet Beretningerne kan de
give 1,000,000 Barrels om Dagen.
Hvis Risen nu lnkkes i Aar, fom andre
Siedet under lignende Forholde, vil
vor lille By, som ncesien gis tilgtunde
ved Stormen, hurtig vokse op. Skønt
der kunde være mere at meddele, er det
vistnok bedst at flutie for denne Gang.
Karlig Hiler til »Dansieken«s
Lcefere. A. N i e lse n.
-.-.—-.———·.- .- -«.—
Fridtfof Ranka om
Ensotnltcchi.
Polarforsteren Fridtjof Nansen hat
i den vest for Kriftiania beliggende
Villaby Lysaler ladet sig bygge et nyt
Hiern, et formeligt Palm, der vidner
om, at det materielle Udbytte af hans
driftige Nordpolsfærd — navnlig de
tolosfale Jndtcegter af hans viden
skadelige Vetter —- tillader ham at
omgive fia med en Lulsus, der selv
efter Millionærbegrebek er meget an
selig.
Palceet blev indviet forleden ved en
glimrende Fest, ved hvilten de 60——70
indbudne mødte i gamle nordiste Fest
dragter· Fru Eva Nansen brillerede
i en veftlandsk Patriciergemalindes
brusende Silkedragt, medens hendes
Ægtefælle bar en stinnende Vitinge
rustning.
Bed« Aftensmaden holdt Fridtjof
Raner en højftemt Tale, som han
indledede med at bede Gaefterne lade
Tanten glide 7 Aar tilbage i Tiden,
til det Tidgpuntt, da to yntelige Men
neftebørn gennemlevede den maaned
lange arltiske Vinternat hsjt oppe
mod Nord paa en øde Polen-, fjernt
fra al mennestelig Hjcelp og al men
neskelig Omgang.
«Hvor ofte,« sagde han, ,,vandrede
vore Tanter itke til de kcere der hjem
me, til Slægt og Venner, som tunde
glcede sig ved det ten-stetige Samvcer
med andre Mennester, og hvem For
aaret, Lyset, Solen og Livslyften bød
Tusinder af Muligheder for at fsle
Lylle, Muligheder, fom de maaste slet
itle forstod at værdsætte, medens vi
blev tryllede til Jorden af den ende
løse, aandslammende Nat. Vi havde
intet mere brændende Ønste end atter
en Gang at Lunne høre den hinte
glade Latters berufende Musik, lytte
til en lystig Borneslares Pludren vg!
Sang og derved blive lettede for deni
dsdsstive Ensomheds lvælende Mate
ridt.
Allerede den Gang udmalede jeg
mig med fantastisie Farver, hvorle-·
des jeg efter min lylkelige Hjemlomst
maatte bygge mig et stort has, vidt
not til at lunne rumme Hundreder af
Gesteh hviö glade Veimmel stulde
holde mig stadesløs for den arltifte
Overvintrings Lidelser. u er den
fantaftiste Drtm bleven t Virtelig
hed, og jeg ttor tkle, jeg lan give mit
Hjem noget bedre Navn end at lalde
det »Polh-jden«. Lad mig stutte med
at sige Dem, hvad min Notdpolsfætd
bl. a. har leert mig, det nemlig, at
Glceden et den mest ophsjede Gudös
gove; den tan nydeö ttle blot ved de
muntre Fester og de lsftede Bei-gere,
men ogsaa i det stille Arbeide, ved det
prosaiste Dagveerk og i Ovilens
Stunder, —- —- — tun i den arltifle
Nutz evige Tavshed har den intet
hjemsied!«
Den, der ftedse bltvet i sit Hjem,
hat tun Klsgt for HjetnmeL
Shatespeare.
-
ordfkælvcti Schauiacka. l
(Udtog af et Breo fra en dansk z
I
I
i
L
Mand i Batu).
Der er danste Masnd over heke Jord
tloden —- vg i rugsisk Afien
De fleste LUiennesler lcrste sittert i
Stutninaen af Februar en Del oxn dens
frygtelige Ulykte, der den 21. samme!
Maaned ramte Schamaeka og de out-(
tringliggende Landsbyer. For Bat-us
iVedtvininende var Jordstcklvet, naarj
iundtageg nogle revnede Mute hist vgl
Jher, uden Vetydning. ,,Anderledeg er
idet gaaet til ca. 15 danste Mil fra Ba
»tu«, fortceller en danst Mand, ,,hvor
itte mindre end 10 Byer Kl. 1 Middag
i et Øjeblik ophørte at etsistere. De
ni af disse var Landsbyer, men een den
gamle 800-aarige Hovedstad i Østtau
taqu, Schamacta, havde vmtring 30,
Wo Jndbyggere, hvoraf 8000 omton1.
Egnen vmtring Schamacta er yderft
vultanft; det er itte mindre end tre
die Gang i dette Aarhundrede, at Hu
fene der er faldne, sidste Gang i 50
erne; da blev Schamacta forn Hemd
ftad afløft af Balu. Men Byen, fom
oprindelig er anlagt af en Tartarfyr
ste, ovtgede dog atter frem, trods den
afsides Beliggenhed. Grunden hertil
maa ncermeft spges deri, at Beliggen
heden ved Foden af et nieget højt Bjerg
baade er smut og forholdgvis frugt
bar.
Min Lyst til at se dette Ulyttesfted
fortæller Brevstriveren, var naturlig
viS stor, og jeg føgte itte lcenge en
Reifefælle; en saadan fandt jeg i en
ung Tyfter, Medindehaver af et her
veerende Firma. Vi lejede en Vogn —
der er ingen Baneforbindelse —- med
sire Heste og en Tartar sont »Kqu Og
Lordag Morgen d. 22 Febr. Kl. 7 git
det los hetfra efter at have proviante
ret og for de tre Dage, Rejsen siulde
dare. Jeg havde endvidere forsynet
mig nied Kappe og Sovesael og var
saaledes vel udftnret, hviltet kom mig
til Gvde, da Vinteren tom oder os owe
i Biergene. Kl. 1 Middag naaede vi
den forste Station, »Djengi«, blot en
lille Kvsatlejr, hdor di fit The paa
snavfet Band, soin desuagtet smagte
godt. Efter at have bedet en Time,
lørte di igen og ftulde nu efter Pro
gramniet være i en Landsby, den ene
fte, som fandtes paa vor Vej, Kl. 6 —
der stulde di overnatte. Vi havde en
ret fvrnøjelig Tur, saa mange Ørne
og endnu ilere dejlige Biergpartier;
dog generedes vi en Del af Inevejr
vg naaede først frem til ,,Maraza« Kl.
E Aften i ftcertt Mørte. Ofte maat
te vi gaa, da Vejen af og til gil lige vp
eller lige ned, saa Hestene havde Møje
not nied Vognen alene. Glceden var
umaadelig, da di endelig dybt nede
paa Bunden af en Dal opdagede det
forste odlyfte Bindue i Landgbyem
som tun beftod af to lange Rætker, dog
ret anstændige, Hufe. Vi tørie frem,
seende efter det paenefte. Byens Ind
byggere var ,,Malatanere«, en Seit
(Rugfere), der for ca. 60 Aar fiden
blev forvift fra Russland til Kaukasus
De afviger navnlig fra den russifte
Kirke derved, at de itte har Daaben,
og til Straf maatte de befvlle digfe
ellers tun svagt af Tartarer og Per
sereopdyrtede Egne. Malakanerne er
gæftfri vg venlige og ·-— navnlig Liviu
derne — ret konne. Vi var der en Dei
af Sondagem hvor alle optraadte i
Nationaldragt: stærte røde og grønne
Forder, Sio nied grønne Snørebaand,
—- jo, de var sine! — Nati, udenfor et
temmelig nyt Hus stvd der en Mand,
da vi kom. Vi spurgte, vm han vilde
modtage os; det vilde han, og vi droge
ind. Vi glcedede os tolossalt til Var
men, Theen og vor medbragte Mad
turv og siyndte os at blive vitlet ud og
tomine indenfor. Der dar tun en
Stue i Hufei, ca. 14 Alen lang, men
der var itte højere til Loftet, end at
jeg tunde lcegge min flade Haand paa
dette, staaende paa Gulvet. Da denne
Egn er fuldftcendig ital-T fyrer Fol
tene nied Kamelgødning, hviltet for
fremmede er mindre hyggeligt, da det
foraarsager en temmelig stram Atmos
fcere, soin itte er fri for at bide i Of
nene. Der var et Mylder af Menne
ster i Stuen, som jeg sog forst lang
somt begyndte at faa Øje paa, da jeg
havde vænnet mig lidt til Dampen af
Samovaren (Themastinen) plus Dam
pen fra de lolde Klædet. Husstanden
bestod af 2 Familier, den ene med S,
den anden med 7 Born, dernaeft 2 Ar
menier, der var kosne til Heft med
samme Maal som vi, endelig vor Ruft
Tartaten med Ssn samt min Reise
falleongeg Dertil kom endnu 3——4
bei-sende, som dog senere forsvandt.
Man tcenle sig den Menage, der var
tre Born i Vugger, det vil sige, de
hangte under Lostet i en sirtantet Kas
se, ltgesom vi undertiden banger
Blomster op. Den ældfte Dreng var
12 lAar-! JA, det var sgemytligt!
Ravnlig nu for-staat jeg knap, at vi sit
Luft alle sammen. Men vi var baade
sultne og ttætte, drak mindst 10 Kop
per The og lagde os til at sove. Vort
Leje beftod af to sammenstillede Brentr.
Jeg travlede tnd i Sovesætten og lut
tedegodt for-mig, men fov dog tun
H—
meget daarligt. As og til stod di api
og git Tur paa Landevejen, Lustens
dar for slem, jeg havde næste Dag som
et Trht paa Banden Kl. 4 sil oi
The og tørte straks oidere. Min Rei
selaminerat forte med sig alt, hvad der
var repraesenteret af Zmaakravl i Hu
set, jeg git, lallet være den imprwne
rede lust- og Vandiætte Sooescet fri
sor alt. Henad Kl. 9 nærmede oi os
startt til Schamaka. Der var flere
Hase paa Vejen, men intet Menneste,s
Ia Hasene var huloi fainrnenstyrtede.«
lsanen var egentlig smal, der var
Ztov og Flod, men en uhnagelig Stil
hed overalt. J selve Scham-new var
det anderledeH. Det forste vi saa ved
Jndgangen til Bhen var en stor Tar
tarbegravelse. Tartarerne hylede af
slneligt, det vil sige, de sang Klage
sange. Vi tørte til Toroepladsen,
Besens Centrum. Stenbroen var nir
sten umulig at løre paa, Stenene laa
oæltede imellem hoerandre. Saa snart
man saa et ordentligt grundmuret
Hug, stod det omtrent helt endnu,
hoiltet beoiser, at selv et saa staertt
Jordstaelv som dette i en cidiliseret By,
vilde gøre langt mindre Stade. Her!
var der mange lange Gader, hvor man««
ille tunde se, at der havde vceret Huse. «
Der var i Byen nu tun Tartarer og «
Militcer leistra sendte Jngeniører);
alle, der lunde komme vcek, var vcet. l
Tet var den fyvende Dag ester Ulys
ken. at vi var der; men selv da var det t
sorbundet med Fare at vaere i eller ncer
de tilbaaeblevne Hufe, hvorsor ogsaa
alle git Gaasegang lige paa Midten
af Gaderne. Naar det var taaget, var «
der roliat, men saa snart det blev llart
Vejr og Solslin, var der hver eneste
Tag mindre Jordskælv, og lagde man
sia paa Jorden og lyttede, horte man
den underligste Lhd af en fjern starrt
Brnsen og Rumlen. Jeg stal overho
vedet betro mine Læsere, at vi, sra det
Lieblit vi kom til Stedet, heilig In
slede snart at tomme voet igen, og naar -
vi blev der Timevis, dar det tun sor
dore trætte Hestes Styld. Den egent
lige Fare var, naar main blot holdt sig
sra Hufene, itte saa stor, idet Jord
slcelvene tsmmer som Rhstelser frem
og tilbage lsra Nordvest til Sydøst),
og tun entelte Steder i de omlringlig
gende Bierge har man paa biatte
Straaninger konstateret Redner as Be
tydning, ligesom der i Ncerheden er nd
brudt 2 Bullaner. As disse saa vi et
Glimt as den ene. De forste 24 Timer
ftod der umaadelige Flammer til
Vejrs, senere konstant en Lue paa et
almindeligt Hufes Heide. Den ene laa
Z Mit sra vor Vej, og oi var den nier
mest om Astenen, sør vi lom til den
omtalte Landsbh, hvor vi overnattede;
di saa det starke Lys, men antog det
i Taagen sor en større Jldebrand. Paa
Hjernvejen vilde vi have været derhen,
men vor Kust nagtede det paa Grund
as Vejens Usremtommelighed og Bild
hed. Vulkan Nr. 2 laa paa den anden
Side Schamacta. — Men tilbage til
vort Ophold i Byenl Paa Torve
pladsen var der rejst en Del Baratler
sor de saarede, og her udsoldedes en
større Virtsomhed af Lceger og Siestre
sra «det rede Kote-C — Paa den ar
meniske Kirte var Taarnet suldstcrndig
hoppet as og laa paa Taget ved Siden
as. Den største Stade var dog stet i
Badstuerne. As saadanne har enhver
Tartarby slere, og her, hvor Byen var
saa stor, var der scerlig mange og
store. Dis-se Badstuer er byggede run
de med en Art Kuppel af Ler og Sten.
Da det netop var Badetid, da Ulylten
stete, og da desuden mange Kvinder
flygtede derhen i den umaadelige Pa
nik, der opstod, var der i hver Bad
stue slaaet ca· 60 Mennesler ihjel.
Karatteristist for Tartarerne («Muha
medanere) er det, at de bod Rub. 25
sor hver Mand as Familien, der blev
gravet levende ud, og — Rub. 1 for
hver Kvinde. Esterhaanden som det
viste sig, at det i langt overvejende
Grad var gaaet ud over Kvinderne,
steg disse ca. 25 Kopet i Pris. Der
blev gravet itle saa faa levende ud,
selv ester 4 Dages Forlsh Under sel
ve Jordslcelvet stal Situationen have
veeret sorscerdelig, Luften sort as
Støv i Forbindelse med et umaadeligt
Pulver-. Reden var de sørste Dage
uden Ende. Nu boede Tartarerne dels
i Militcertelte. Jeg havde et Fotogra
siapparat med, mm lunde dog itte be
tvemme mig til at stille mig op og spio
grafere al den Elendighed og nøjedes
med Vejen dertil. Der blev givet
umaadeligt sra alle Sider. Kejsere"n;f
kommer sørst med 50,000 Rub» Shaå
hen as Persien med 5000, E ixen af
Buctara med 3000, og saa fk kndeles. ;
De·· fleste sornustige Mennester har
givet »in Natura«, idet der derigen
nem er nogenlunde Silterhed for-hope ;
Sagerne lommer hen. Der blev. selv- ·.
stlgelig straks oprettet store Hjielpekh-f «I
miteer —- her i Batu hat man moret
fig tolossalt til Fordel for Statlerne
i Schamacka — hver eneste Akten dan
ses der halvt til Fordel for disse! —
Naa, vi kørte hjem henad Kl. Z; fsrft
msdte vi en urgammel Tartarhels
(hende havde jeg gerne sotograseteyz
hun standsede oö i den sncevre Gyde
sHjertebaIcken s
der er for hurtig cller for langjonh
for stærk cllcr for imm, er ikke den
Fluge-, der komme-r frr et suudt
Vierte. Hqu at ctkwcrt .i5jerte, der
foraarsnger Bcivimcliesaniald,
Stakaandcthed cllcr zivælning, er
svngt eller iygrli91, og knn ikke
holde Blodet cirkulcrende paa nor
mal Mande·
»Mit Hutte var:11c.e. irsagk g im d
iede ti:1de1·cideiialvells. Kunde inoledes
unogea at ilaa Da en ilue Na»ge i
Aiitxntch Vel vtkcnde hlav Nunm
tet vilde bliie hats dene ihm-e Novum
beayukt Ieg at lage Tt Mich· Heaik
Mike-. on ii Isla er drag e Ofen tu -
bagem im nor« ale Telimnd «
c. L. Ost-ts,
Hunnngtoih Ind.
D1T«3-Iiles, -
Heart cui-e »
forfejler aldrig at hjcelpe svage eller ;
ygelige .Hjerter, naar dettagesi!
Tide. Veut ikke, men begyndl
trat-Z at beuge det. Scelges afi
leothekerc under Garanti.
)k. Miles Medic-l co» ELKHAITL IND·
)g stceldte os udz jeg vil just ille paa
itaa, det var hyggeligt: vi var begge
iaa sine imellem al den Elendighed —
Jvad vilde Vi vers Beglo de ulylleli
ze! — Saadan noget hat hun rimelig
)is sagt. —- Vi skyndte os til vor Vogn
)g rullede i al Stilheb af. — Da vi en
jalv Time efter kørte til Vejrs op i
Ie dejligste hvive, hvide Bjerge, talte
)i først sammen og aanbede friere. Kl.
? var vi atter i »Vuggeftuen«, og efter
In lidt bedre Nat lørte vi Kl. 4 igen.
Det var den dejligste Morgen, jeg hat
)plevet, — en Solopgang saa glimm
Ie ubeflrivelig. Vi holdt stille paa et
neget højt Steh, satte os paa en Sten
Jg saa paa det Hav af Forder, fom
nngav os paa alle Sitzen Jeg glem
ner aldrig det Øjeblil —- maafle var
Iet den stote Overgang fra Dernede og
heropph der bidrog til at gøre alt saa
Ivervældende. Vi saa en ensom Ulv
jde forelommer lun enkeltvis og med
Sne paa denne Egn) og en af Ansat
kerne lige studt Jaguar (ligeledes en
Zjældenhed) og var atter i Balu Kl.
4 Eftermiddag. —
Endnu maa bemærles, at Schamacla
atter til Dels bliver bygget op af Tar
iukek, men meo Trcehuse; disse kan
nemlig modstaa Jordslcelv.
«Et Øjenvidne.
rit
LanU
J N
——-...
J Den Danske Koloni paa ,,Soo« Bauen
lWARD c0UNTY,
NORD DAKOTA
Omtrent 1000 Dunste har taget
Land i denne Kolowi udvalgt af Kit
lesamfundets Komite, og af disfe hat
allerede de fleste bosat sig der. Endmc
Jan der faas godt Land til «Home
stead« der.
B il l i gt Slovland i Wisconsin,
med udmærket Jord sog rigeligt Bank-.
Det bedfte naturlige Græsland i Ame
rila, scerlig stitket til Mejeridrift IM
velsom til almindeligt Agerbrug.
En ny Bane er bygget til det store,
gamle danfte Settlement omlrins
Luck, Polk County, Wisconsin. Der
kan endnu faan megel, godt Land bil
ligt; beliggende nærved Kittel-, Stola-,
Mejerier og gode Befe.
Lave Jernbaneptifer til Lands-gere.
Striv efter Landkort og illustrerede
Fortlaringer til
D. w. wissen-AK
Land and lmlustrial Agksnt «soo" Ry
Minneaoolis. Minn
Drik Lundins Enebærdrlkkr. Fra
en 25c Flusse af Lundins landwir
rede Enebærsirup tan De tillave 5
Gallouer eller 125 Glas af en fund
vclimagende og forfriskende Drit.
IndeholderiktedetmindsteAlkolJoll
Præparerct nf rent, importcrede
Enkel-tun Kiob Lundins, den encste
ægtr. Tilfalgs has vore Agenter.
Findes der ingen Ageut i Der-s
Rabolag, faa sporg Deres Grocery
man eftcr den cller send 25c direkte
til os. Agenter ønfkes overalt til
at sælge vor tondenfcredc Entdeck
sirnp og vore Familie-Mediciner.
Stor Fortjenesie. VoreBetingelicr
til Agenter feudes frit pna Fortun
endr. Lundin öcCo., 2443-45-47
. Kinzie St» Chicago, Jll.
Overdrevcnt?!
Bi hat Paar-ist Sandsnnlmhedcn af, at 5)
Aktier I Vore Gntdmmet kunde indbri gesine
Eure Jst-« sit-n: risse Aktirr blot toster
Sö i Ljemiktkt Lg ffvnt saadant hu
stci 1 De Encs and-te Mir er, sna lud cis
hin for Argumri tets Skv d cnrs onl· at det
er for megec at denke. Skal visige 10Gange
jor wem-« Gom, saa faar Atieholdetne
btot 850 nd as Mtnen for bete 85 Lsnner
del fig? eues cr det udre as sætte Pengene
IBankenk Vgl Baner giver 3—4 pCt.,
dct bliverh le 32 R nte paa 85 i 10 Aar
Voke Miner er paaisdeligr. fordi vor elek
mne Foxifmger (iont vt alene exer Patentet
paa) hat gwsn rs Sikkerhed for, hvcsr store
vo e(S,-u10aarkre: Tet er vor oprigtige
chsigx at ingen «stal .s ifte en Dollar hos
os. »He-Her oer Atttehoxdekne nye Aktieri
c ( f voke andre Miner,« sagde Ptæfidenten
en Taq1.1ds.ttc Buds Udgivcr.
Et jaa lib-.«ralt, et san lovende, ct iaa be
trngaende Txlbnd til Smaafolf at faa Tel
i .1-.-rgenes Rigoom er næppc for bteven
g ort. Adresse
Electric Moral anating Co«
10 Washington St» Cy eago, Jll·
Imman Kon.
Storchs-c L:’-—28 Tommet. Ttykt
: ic·:-·.::-.»» j..-.:Vek, Jifet tlatt Jens
Sorxxp , :.c!s.·r(isder og FlæMy
samt «. :1-’».k.»:-.:ks Landsbyey stot
"e C:.1:..Je .«; Ritter
Ti.s--s.:s-s-k« :-.-.(1 en Papirrulle portos
frit fix 45 Ets. ·
Ins- umn Publ. sonst-.
f!1-Iik. Neb
Dct Kgi. Danskc . i
Konsulat «
Raum 407—4(B Resl Hstats Bläs
H1.ach-arborn ug Randolph St. EIN-Cng Jll
En klar Himmel.
er et Tegn paa smukt Beit. En llar
Hud er et Tegn paa, at den mennesle
lige Organisme befindet sig i sunds
Tilftand. Hr. J. B. Kaarsberg, enI
agtet Botger i Zangen Cal., har haft
folgende Erfaring med sidftncevnte.
.,Prøvetassen kned ,,Kuriko«, som jeg
beftilte, blev rigtig modtaget og hat
svaret til vore højefte Forventninger.
Jeg anskaffede mig Medicinen mest for
min Kones Slyld5 hun havde i over
et Aar vceret Plaget af en onda-rtet·
Hudfygdom Tre forsiellige Lceger
behandlede hende til ingen.Nytte. Tre
Uger efter at hun havde begyndt at
lage ,,.5iuriko«, var alt Udslet fotsvun-«
det, og der hat itle været noget Tegn’
paa, at det stulde komme tilbage. Jeg
lan itte talke Dem not for, hvad De
kes Medicin hat udrettet i min Fa
milie. Jeg lan anbefale den med god
Samvittighed til andre.« Hududslet
er Tegnet paa urent Blod. Det angi
Ier Livsvædstens Tilstand. Dr. Pe
:er’s »Kurilo« har været anvendt med
TLdrig svigtende Held i Behandlingen
If disfe Sygdomme. Sælges direkte
til Forbrugerne gennem specielle Agen
ret. Nærmere Oplysninger ved Hen
Jendelse til Dr. Peter Fahrney, 112—
114 So. Hoyne Ave» Chicago, Jll.
Læscr! vcd du
hvad Grunden er til at vl har ovarbejdet en stor og altld voksende
Trade mellem Stanotnaoekne l Amerika Der er vor Belønning fordi vl
gcnnem vokc livslange Erfaringer l Producekingen og Forbedrlngen af
rcne og laeaende Malt og Humle Produkten altcd giorde det vort Fokmaal,
genncm fortfat Ekspekimentek og Form , efterhaanden at frembringe en
viktellg ldeel Dkik for Iempekance og Fremsttidtøfoll
« med Poducerlngen af Malt Tonle, va,
Port Formaacs at naa og Maser den stote Masse as Mennes
ster, som lider af Blodfattigdom. flappe ig ovecanftkæn te Nervek og al
mlndellg Svceklelse, ftamtnende nceslen altjd fta daatlig ordøjelse og As
« limitation Malt Tonie var ipecielt tilviklet under Ledelfen af de hastig
ste Fyfiologister, sont en Tonic og et Startemlodel i saadanne Sygvomme
og den staat højt over alle andre Malt Etötrattek i Styrte og liegende
Kraft. Det er- eti ideel Tonle·
Grau-n III-state as kahle maltT var produce-et for Bord
brtk . bestemte til at tage Pladfen af Te og Ka e og alle de skadell e nar
- . kott e og stimuletende Dritte sont Follet nu tuger iMangel a noget
)cdre· J Tufmder af tenwerance Hieni. mellem Falk ai Drift va Jntelligence, hat de dun
deten fast Plads. Og Malt Ale,v dort iidste Produkt? wel. sit beats them all« t Peli
nllighed oa Godyed. For at introdueeke der iælqec vt det for en fort Tid for hvad det
kostet os, giver del laa at stae bott, o vt anbe aler alle at foesvne sig nu; tm am en
Naaned gaar Pklien op. D II b ;» I»
Mag wundersam-drin -
III Ihn-staat used os, at Sueees o Frem anq i Livet berat- dlrelte kat
III-f Juki-te Nerven-, per-fett Fett-je e og le og reselnnesflq Tirtnlat su
Oaadanne inviteeek vi til at tilftrive as for vore Cltkulcetetz Pklsllstet es nærmete Ve
strivelie ai vore Sundhedsprodukter. Saadanne Intter vt at Tore ttl vore Bennen Iet
bundsfeeller og am de hat Luft til at danne en hæderlig og tn dringende stevei for fis
Ielv, —- ttl vore Agenten Adredier alle Breve til
I607 STATS sT.
BELLE cITY Inst-me co.·.-.- . RAos»s.wss.