»Danskeren «
et halvugentlig Nybeds- og Oplys
ningsblad for det danskc Folk
i Amerika,
udgivet as
DÄNISH l«lYTH. PFBL HOUSE,
Blau, Nebr
»Dnstma« adwmmek hoer Lasqu o-;
Lock-ask
Iris pk Aufgang i Te Forenede Statet
81..")0; nl Udlandet 82·00.
Blut-et bete-les i Forstw. Bestlllmg Betas
ling. Adresjcfotandrmg og alt ondej
anguaendr Blutes adrwiekcsz
DAXlSH Ll."Tl-I. ITBL Hc)l,"sE.
Blutk, Nebr
Reinka Harald Julien
Entetcd ut the l’(,stuflicr at Bleir. Xx-I)k..
as Secoucbclinss malte-r
Achsertislnks Rate-I made knuwn upon
applicatluu.
,,·. Tanskrrcw
blivek jendt til Eubftnbentcr. mdttl udtruls
selig cosigelse modtagrs af :»dgi set-ne og ul
Gatld er del-alt. I Overenisstetmnelic med Te
Forellede Statt-re Wollt Ue
Noar Læsem benoender sig til Folk, der
averterek IB. adet entm for cn lobe hos dem
ellek for at ma Lplvsumger o.n det stockte
ceDe, her-es de aliud omtale, at de jaa Aver
tiøsemeutet ldctlc Blau Tet vil vtkke til
genfidtg Myrte.
Nonlc Bladc af dc dunst
vestindifke Lers Historie.
Llf P. -. V i a.
i
Tei san oel nu itte feile, at dell
danftrseftindifke Ler, Et. Thomas,
Et. Creix Dg Et. Jan dlider de For
ened Erster-Z Ejendoni, ja er det
allerede. Tet sei jo nd til, at der
denne Gang itke km været meget i
Vejen i de Forenede Ztnterg Senat,
sauledes forn i 1868 da man i Dan
mart menie, at man hadde folgt
Ferne til Amerika, og i Vesiindien,
at man var folgt, medeni det allige:
del endte med, at man fik en lang
Nase, idet Senatet mente, at det itte
Vidste noget om en faadan Handel.
Tenne Gang derirnod git de: anderle
des. Lg nu et saa ogfaa det Stylke
Danmart dorte, som saa mange an
dre Stytter rundt om i Beiden. Dan-«
matt hat nemlig i sin Tid haft Ko
lonier i alle Verdensdele —- med Und
tagelse af Australien. Men med de!
vestindiste Øers Salg til Amerika er
de alle dorte. Siden 1620 ejede Dan
rnark Trankebar med Fiederitsnogar
og flere Pladfer i Ost-Indien Men
i 1845 git de alle over i de gtidske
Englandetes Hemden Det samme
er Tilfceldet med de danske Besiddel
set paa Guinea Kyften i Afrika, hvot
itte faa Danste hat funden dekes
Grav.
Dei kan tun gsre den, som elster sit
Fædreland, vndt at se, at sauledes
den ene Stump efter den anden ftal
scelges, fom det gerne gaar den Bon
de, der itke tan klare fig, at han maa.
sælge det ene Stytte Land efter det
andet.
Og det tan tun gpre en ondt, at
Befoltningen paa ncevnte Øet itte,
faa vidt jeg ved, sit Lov til at givei
iilkende, om de vilde fælges ellek ikkr.
Eiter min ringe Mening stulde Dan
matk være det sidste Land til at hand
le paa den Maade, naar man hustet
paa, hvor megen Tale der har vceret
om, at Sonderjyderne ikke sit Lov til
at bestemme, hvor de helft vilde hsre
hen. Og den Tale, at det itte tunde
betale sig for Danmart at have de
vestindiste Dei-, er vift itte mete veerd
, end den Bind, som fremkaldes ved
den« Hvis Danmatk vilde af med(
det, der itke kan beiale sig, behsvede
det vist ille fskft at gaa til Bestindien.
Mon det da bedte tcm betale sig at
bygge Slotte og andre Huse til vizse
Petfoner, sotn ikte her behsvee nier
mere at omtalesi Man det bedte kan
betale sig at viere fei for at anstrenge
kig for at finde Midlee og Veje til at
faa det til at betale fig, som itke nu
kan det? Det betalet sig vift ikte tet
leenge, selv otn man tan dritte sit Ol,
tyge sm Pibe og lcese sin Avis i al
magelig Gemytlighed Det fotetom
mer mig, at Dantnark ved at scelge
net-nie Der hat findet sig selv en
Uduelighedgatteft som jeg for min
Port ilke just et meget stolt af, og det
san meget mindre, som det tilmedl
« stulde være just det Ministetiu fom
«.;- W menee er det hidtkl Ad
tryst for det dankte Foltt Billiy der
I .;«; »Ich- afhsude hint lille Sthkke tw
piße Dem-ists til Amerika. Er det
- MIW«M SM, spm et Udttykket
for sen W Zeller-kais saa var der
sitt-ges » Was-M isfo set her-de
Westistm en god nd, inden
»
iden file lan satnle Mællen op igetL
Tsaa lunde det dog tnaasle not nntte
dam, forn spildte Mællen, otn han
grced lidt, da det maaste lunde didrage
til, at hart en anden Gang passede
hedre paa. Saaledes mener jeg eg
spa, at det itte just er helt af Vejen
it ndtale siq otn Salget of danft
Bestindiem nu dt det del er helt ju
ridiil aigjort.
Men ellers dar det Meningen i
diese Blade at se tilbage til Fortiden
i Dunst Bestindiem og den er da hock
ten iaa delt lort eller unnertelig, at
Den itke zi den Grund stulde iortjene
at okiitales «
Man loher iinidlertid der i thnerilai
den Risiko naar man oil stride eller
title am den Blang Ting, at man
nieder Opposition fra ilfe mindre end
to Eider, idet den itore Masse af
Tanite wettet-, at iaadant er itte
Derdsligt not, iaa det tan betale fig
.tt læse det, medenxs andre lotnmer til
akkurat den fanttne Zlutning, men
fra helt modiat Eide, doiltet ansam
men er ktieget odtnuntrende for de
derdklige Ziribenter, iotn dog ilte er
oerdelige nol.
Men nol bekom. Jeg ftttloe stride
om Veitindien Te: forite, jeg dil
itrioe, ital dære til en Einule Trost
for o-J, sont nn dar ioligt nd til llnisle
Sam. X den Anleoning oille oi
H
O
mite
1. Hoor »He dar o1«tt
Zeit-Indienftiftettjjetek
Ei Croir, St. Thomas- tg Et.
Jan, so otn nu er gaan over i de For-—
ettede ZtoteU Benddelt se, boxer til de
iJataldte JotnfrusLer, sotn dar deresz
Naon efter den tatolite Leziende oin de
11000 Jontfruer. Te oddageoes of
Colunidus daa harte Zden Reise til
Amerika i 1493. Den 14. November
1498 landede han Paa en L, iom de
Jndfodte laldte Anan, men foin Co
lumbus kaldte Et. Croix. Len dar
dengang deboet af Mennesteoedere el
ler Caraiber, som Spanierne laldte
dem, og Spanierne fil ded deres forite
Mode med dem Preoe paa deres Mod
og Vildhed. Caraiberne baode en an
den Stamme iblandt sig som- Zlaoer,
der maatte holde for, naat Menneftei
tød ilte paa anden Maade lunde
faan. Orn Colurndug dar givet St.
Thomas og St. Jan Nonne oides
ille.
Men altsaa: De forste Eiernnend
af disse Zet- var Cannidaler. De
dlev eftethaanden udryddede af de
grufomme Spanien, som gjorde For
dring paa Ejendomsret til Lerne paa
Gestad af Columbus’ Lpdagelse,
hvorfor de indtrcedet sont Nr. 2 i
Efernes Ratte. Jinidlertid gjotde
Spanierne aldrig noget alvorligt
Forføg paa at debngge Verne, da der
ille var Udftgt til at sinde Guld paa
dein. «
Derirnod hat baade Hollcenderne
og Englanderne tidlig forsogt at neb
scette sig paa St. Ceoix. Der sigeg,
at de torn dertil i 1625, og i 1645
flal denne Ø have haft mindst 600
Jndbyggere. Men da de var af to
Nationer, lunde de ille forliges. Hol
lændernes Guvernsr havde i 1645
dræbt den engelsle Gut-ernst, og inden
lcenge gjorde Englandetne Gengceld,
hvorefter hollcenderne forlod »Den,
sont nu oderlodes Englanderne alene.
Men Spanierne, sont mente, at de
haode Eneret til denne Del af Verden,
besiuttede i 1650 at sdelægge den en
gelste Koloni paa St. Ctoix. Sotn
sagt, saa gjort. Efter at en Del af
de engelsie Nybyggere var nedsadlede,
gil Resten ind paa at forlade Øen.
Da det rygtedes, at Englanderne
havde fotladt St. Croix, forssgte
baade Hollandete og Fransimcend fra
de nærliggende Øer at faa Fodfæste
paa Den. Vollendet-ne opnaaede kun,
at de fleste af dem nebst-des af Spa
nierne, men de Franste var Spanier
ne for starke, faa de vitlelig i 1650
sik Øen i detes Besiddelse. De dan
nede nu en Koloni paa St. Croix, der
dengang paa Grund af de teette Sto
de var meßet usund, saa Dodelighe
den dlandt Rybyggerne var meget
stot, indtil de enedes otn at feette Jld
paa de tætte Slove. Da Smtdheden
var dleven bedre, maatte Jndbygger
ne lide under Oveebestatning, Han
delsmanopolee o. s. v» sont paafsetes
dem as det franstsvestindiste Kompag
ni, zmder hvii Guvernsr Øen var ta
get i Vesiddelsr.
J Aatet 1651 folgte nævnte Kom
ni Flere Der i Bestindien, der
til St. Trotz til Multiplu
til-dem, sont-W käm sit Lov at have
iM sitt it Hefe under den franste
Keine. I MS folgte Maltheserne
sue-s Wam- t meint-im til etl
stau- Dandelifelstnd Meu
Miste i 1674 splge nd til den
ist e W For St. Croix
- . de gis intidlettid Sage-e
M Jci Mem XIM besinttede
et W M pg ßytte dend Bei
« til R. svfäcigkirdw iPenue Be
Me s pg le til He
« W. J 1738 til-set
A
Ist. Ctoix af Franttig for 750,000
ILivres — og git nu over til det dant -
vestindifte Kompagni. Sau langt
som di nu et konnte med St. Croix,
maa vi sige, at hvad angaar denne O,
Ler- det langt fta noget nyt, at den stif
iter Ejermand.
) Angaaende St. Thomas, da ved
man itte med Beftemthed, naae den
fotft blev bebygget. Rimeligt er det,
da denne Ø ligger ncer ved St. Ersizz
at der er kommen baade engelste og
hollandfke Nybyggete derfra til Øen,
men noget beftemt ved man ilte dek
om. Men vist er det, at da det dunst
vestindifte Kompagni i 1671 sendte fm
Elsveditioti til Vestindien, fandtes
Leu St. Thomas ubeboet, og toges
verfor i Vesiddelse af de Dunste.
Terom sial vi siden høte mete. J
1690 forpagtede nævnte Kompagni
Oen ud til Jørgen Thomiolen paa
10 Aar. 1755 folgte det must-vest
indiste Kompagni Zerne St. Croix,
Thomas og Jan til den dansie Rege
ring for 5141,418,00(«). J 1801 tog
England Zerne i Besidbelfe, og holdt
dem til 1802, da de atter tom tilbage
til Bauwerk Men fra 1807 til
1815 var Øerne after i Englands
Vold, men tom saa atter tilbage til
Daninart, som maatte afftaa Oel-go
land til England i Stedet.
Zauledeg omtrent set «Abfttacten«
ud, fom Daninark maatte udftede til
de Fotenede Stater for at vise sine
retmasssige Adtomft til at fælge de
Ler, fom der nu hat været handlet
om saa lcenge —- og Damitan til saa
liden Liste.
Men Moralen hetaf blivet da den
ne, at det ingenlunde er noget uhsrt,
at de vanfl-veftindisie Zek gaar over
paa nye Heut-en
(Meke).
Tcologtlasscns Udflugit
»Et jævnt og muntern nirtsomt Lio
paa Jord
Med Ljet, sont De: ftabte5, himmel:
vendt,
Lygoaagent for alt stont og stort her
neden",
figer en af Tanknartss ftprfle Mænd,
og jeg mener, at den forste Linie tcr
ftaa for et nogenlunde aocktvat Un
teyl for Livet, som det til daglig le
oez i Den teologiste Klasse paa Trin.
Zeminariurm
Men Muntekhedeng Enndhed be
ror paa ilwor hsj eller ringe Grad
Zjet et himmelvendt. Sagen er jo
Den, at Der paa et Menneste tun sank
liden blivende Betndning, om net en
Gang imellein vender Bliltet op ad.
Nei, Øjet maa vckre himmelvendt —
ilte en Gang imellem —- inen alsid.
Dette fter itle af sig selv, ejheller paa
een Gan-g, men i femme Maul, som
det ster, vil Sjælen fyldeg med den
dybe, urottelige Vished om Fonds
fotlavelsens Sitterhed og Vornehm
rene hoH vor Gud og Fader i Him
len. Denne Vished vil bringe Mun
terhed; thi Muntethed er Sorgløshev·
Hvorfor kalde vel et Barn as Him
lens Gud sprgeZ — Orn vor Mantu
hed er udrunven af den rette Grund,
faar san enhver for sig bestemme.
For at erholde og beoare Den sande
Munterhed maa Øjet vcere himmel
vendt, men en itte uvæsentlig Besin
gelse, for at denne muntre Tillibs
fuldhed lan udvilles, uddybes og be
vares til Betigelse for vort Liv og til
Gavn for vor Mestet, er, at Øjet et
lysvaagent for alt »ftort« og
»Unt« herneden, af hviltet der er
faa meget —- Slade, man lun set saa
lidt.
Det var i Bevidftheden herum, at
Klassen i Gaar (Torsdag) befluttede
at glemme Regnstabsdagen, som staat
for Dsren, for under Paftor Antets
Ledelfe at stifte Betendtftab med no
get af det stsnne og store, som sindes
ude i Bett-en
Paftor h. Jensen var indbudt, og
Kl. 8 forlod vi Plain Antommen til
Omaha gil vi strats til Hr. G. W.
Liningerö Kunstgalleri. der, stint
privat, er aabent for Bessgende. Det
er tun lille, naar man tcenter paa
Europas og Ostens ftote Samlinger,
men hvor mange Siedet mon sindes
en mere tunstfcerdig Sammensmelt
ning af privat Bolig og Kunstsaw
ling, hvortil enhvet san faa Abgang?
Med megen Forelommenhed ftrte
den gamle Ejer os om, fortalte os oml
sine Reiter og om Besvcetlighederne
ofte forbundne med at faa fat paa de
entelte Mestetværler. J starke Ub
tryt betlagede han blandt andet, at;
hcin endnu alvtig havde været i Stand
tii at faa fat paa et Bin-de qf veuI
store danste Maler Karl Block. J»
Paris havde han en Gang bietet ved’
for 2000 Dollarz at ksbe det stsnnel
Billet-e, der fremstiller Opergivelsen as
ngets ngler til Barnekpngen Ket
siian den Fjetde (det hiesiger nu over
en af Kamtnerne paa Frederitsbpts
SM). Block dsde lmidlertkd, vg
Billet-et kam i Statens Efe. Maul
stuvset uptltaatltg ved paa dette Steh
at ttaeffe det 16de og 17de Nathan
dredes Kunst saa tigelig reptcesente
tet. Den ftndes endog tigeligete her
end i Edicago og M. Yorks offenku
ge Zamlinget.
Et af de bedste Billeder i Samliw
»»»»»» es- pe- lscls Kkuci II est-Ofe: af
spuke- xa wo esuy a-, aus«
JVelasquez i 1655. Det var en Gave
ifra den spanfte Fionge Philip den 4de
Itii tluguftinetdredtene i Nooa His
jpanice (J.ltexico), dvor det bleo ephe
ivaret, til Or. Lininget todte det. Af
thdre Billeder bot næoites ,,?Filoso
lfeng Helligdom«. Zier feengfles uoil
»t.1atlig ded dette underline lille antite
Verrelfe fom ftemftilles det. Spredt’
ooetalt ligget gatnle Beqet og for
slidte Manuskriptet. Pan Botdet
staat et halvt udrundet Einnng
Tet gamle Blyoindue et til Tels an
bent on dog er Lyfet i Værelset spar
somt. Alt er tilftooet, men i Vinduet
staat et Pat ftifte Blomiter i Band.
J sin Grublen hat Værelsets Beboer
taa dog itte glemt, at Vetden der
uden for er en Virlelighed Et san
dant Vatelie maa Gøthe have haft i(
Binde, da han sttev om Faust, som«
lmn sad hin Paaste Aften, da Fest
tlotternes Klang teo ham nd af
Trommetietnr. — Man set til Zi
den og et Smil langer fia over Til
itnerneg «Dlnsigt; rbi der nieder man
Live: saa vitteligt an tille Dteng
bat faaet sine Butser i Pialter. Nu
et ban kommen hieni. Hans Moder
hat ttuttet Bukfetne as on ban er just
ved at faa en Ldethaling af Fett ogl
Mot i Fotening. Zeld Ftoindetne fer
detasntelig efter den lille Fotbtydet.
Oder det hele Villede twilet et stot
flaaet Lune. En Grund til, at det
tildtaaer sig faa megen meærtsoth
bed tut-de maaste ogsaa sogeg i, at det
muligdig appellerer til en del Del Til
stnereszs perfonlige-Etfating. Et ftort
JJkaleti fremstillet en Biergean i Cas
lifotnia. Efteraatsfaroen hoiler over
alt. Hen ad den smalle Bei ined
Fieldet paa den ene Eide og Ahnun
den oaa den anden, tuller i fuld Fort
en gammeldags Diligence («Poftvogn)
trulten af set-s Heite. Det minder le
vende om en sounden Tid med sine
primitive, knen tomantiste Fothold
Zta den sidfte Seene i Hamlet sindeg
en udmcettet Gengidelsr. Af den nn
ete Kunst maa nævnes Bugeteaug
.,Zpring Time«. Denne Kunftnet
ftal vcere en af sidite Aarhundtedes
bedste Fremftillete af Kodfatde Da
Billedet i 1891 var udftillet i Omaha,
tastede en indstrcentet Fanatitet en
Stol gennem det til almindeiig Sorg
og Gtæmmelse for Kunstelfketr. Det
blev iinidlettid sendt tildage til
Kunftneten fot hoem det lntledes at
faa Leu-redet udbedtet og genfrem
stillede de besiadigede Dele saa nojag
tig, at et meget oprnættsomt Øje tun
paa et entelt Sted opdager Spor af
Zikaden Den nudaetende Eier lebte
det faa fot 5000 Dollars. Endnu
maa naeones en betagende lille Ting,
der fternstiller en »Søndag Eftermid
dag i Schtvabien«. J en lille Stne
med Vtceddeveegge og tun eet lille
Vindue, sidder en ung Moder fotdybet
i sin Andagtsbog. Hun er tlædt i en
ejendomtnelig halv tyrolst Dtagt.
Ved hendes Side staat en gainmelg
dags Vugge med ftore Blomster paa,
og ud mellem Puderne stiller en lille
Gluts Hoved Paa det ene Histne
af Botdet staat en Rose i Band.
Gennem det lille Vindue med Jem
steengetne stimter man Treeernes lyse
Loo og det tlate Solstin. Jo, det
ude et Foraat, men i den lille Stue
et Stilhed Hvem mon hun er? Man
itte en af de »stille i Landet«. Det et
i Grunden underligt; thi disse ete al
dtig blevne taltige, men dog sindes de
sptedt over den ganste Jord. De sp
ges maasie fotgceves, hvor man for
vist ventet at finde dem, og de sindes
der, hvor man aldrig ventede det.
Men de ere alle hverandre lig i dette:
at unste, at intet maa staa deres
Hjette ncetrnete end ham, hvis Billede
den spanste Konge lod Datidens store
Maler fremstille og gav til Mexieoz
Augustinerbrsdæ
Eftet endnu en Gang at have kasiet
Blittet omtring for at faa et samlet
Jndttyt af denne del, fotlod vi den
overbevist om, at felv i det »vilde
Best« tan Penge og Smag stabe en
vielelig Estetist Tilvcerelsr.
Vi havde set lidt af det stsnne
»hetneden«, foin Digteten sagde.
Paa Bejen forbi den bistoppelige
Domtirte git vi ind for at se den
smutte Kopi af Rafaels ,,Forklarel
sen paa Bierget", og de tolv Apostle
fremstillede i Glasmalerier. J denne
herlige Bygning —- opftrt delt i
Spidsbue dels i tidlig gothist Stil
— foler man igen det tauml-ameri
kanste Falls Mangel paa Sand for
(man tsr del itte sige Forftaaelse af)
den triftelige Bygningskunst i deng
historisie Udvikling. herfra besaa vt
»The Bee Building«, en eet Prsoe
paa den amerikanste Form-Helles
aand.
Bi git dernæft gennem »Ehe Pub
lic Libraty, der del er tneee ptatttsi
end the Var vet iu- fok de 20
3 00 , 0 0 0
Maskincr i Brug.
Ti U ingr- Kxumdngp Sism alk- 7erc F.1hrj1(.nk-r :Zl— kssxrkxsss
stander lssr Alt hvtid J(«r tsr thl i M
i allxs dexsnk l«.-n.!·.
l)k-1«-r Histiirjisnism
DE LAVAL
CREAM SEPARATORS
sum besiddcr de pittcnthcslcyttuL
·sAlpha.Disc-I og «split·wing» Forbcdringcr
Og er saameget Owr
ercsFli-Jk-k:sp.1r.1t·ir« Eis-m -—.i.i«i.1:1r.—
erks Sicpsrktlssrvr i.-r »k» H«-—!k-.ti».ks1njn.« sus-hi-!s«1.
Zwmä -—?ts-r ".?s«»7’sk (..- «s! »v« Nat-! ·»-.
THE Dr-: LAW Zi- EPARATOR co
Moc- s- sc Ds S i. 227s u« um«-as sy»
ein«-So si-: »Ur-J U: ·ce;- Mem-neu
Iso- A « m TH- ,«»-·«-7 XT 78 «- 77 - -«- In
Punuoeusnu 74 L- « «« « D Ren· sogen-ro
jin-DE tO km- 81 New YORK- 243 M Ostw- v Achuh
CAN IKANOISOO. WINNIPEG.
Tons lesaaer, HI. Lininger braate
fra Æanpten ca Ponmen i Fjor a
havde fat ind der, bar Lmahasz Zank
linaer tun liden Interesse.
Ved denn-e Tid var di næiten trtktte
og sultne, og det var med itte rinae
Velbehaa di nod vort Middaasniaals
tid, sont Paitor Unter paa sin Rea
·nina.lod fernere i Y. M. C. U. Din
ning Room.
Vort næfte Maul dar den svenste
lutherste Tiatonisseanstalt og Jmmai
nuels Hofpital
Alt hvad di saa langt havde set var
det ,,ftnnne«, nu fit di det »ftore« at
fe; thi Lavater dar Ret, naar hatt et
Eted siger: ,,.Keine Wonnedienit wie
der, im Ztillen Gutes zu wirten.«
Det er del fmutt, naar en Millioncrr
af sin Locrflod gar noget maaste me
get for at glæde sine Medmennefler,
men stort blider det føtst naar Kristi
Kerlighed faar et Menneste til at
vende sig fra Jordens Glceder oa
mange Baand for at lade sit Liv gaa
hen med at tjene andre i deres Nod
og Mangel. Naar Strid og Splid
faa tit er oed at spnderrive Guds
Menighed, mon det da ille er fordi det
glemmes, at Guds Ord bestaar itle i
Ord men i Kraft. Derfor har Kir
tens dpdeste Perioder vel været de ri
gefte paa Ord. Ved Døren msdteH
vi af en Seiten som ftrats tillaldte
den residerende Lege, Dr. Peter Ja
mes, fom faa viste oö omtring paa de
forftellige Berelser og Wart-Z, som
alle se hyggelige og indbydende ud.
For porigt gsr Hospitalet samme
Jndtryt som de fleste andre, og den
tilfældig bessgende mcerter vel i de
flefte Tilfælder heller intet særligt.
Men den« sont i Ugevis har vceret
Genstand for disse Mennestets takt
lige og omhyggelige Pleje, der Dag
efter Dag tør lytte til Dialonissens
opmuntrende Ord, fom ilte ere tomme
Frafer fom Verdensknennester opmun
trer med, men Ord, som springer fra
proocde Hjerters Ersaring, ved ogsaa,
at der hersler en anden Tone paa st
saadant Sted end den, der raader
paa andre Steder af lignende Art.
Er han itle forhærdet mod det gode,
vil han gloede sig, hver Gang denne
Virtsomhed udvides. Fra Hospitalet
tom vi til BIrnehjemmet, hdor for
Tiden 18 Bsrn finde Ly. Setz af
dtgse har hverlen jordist Fader eller
Moder-. Nu er Gud deres eneste Fa
der og Dialonisfen deres anden Mo
der.
Fta Bornehjemmet gik Vejen til
Moderhuset eller det egentlige Ptolo
nissehjem Her gitdi gennem det
ltlle Kapel, hvis Alters Betlædning
er broderet paa Diatonisfehjemmet i
Stolholm. J Undervisningsværelset
hcenger’Billeder af Hjemmet i Stof
holm, og det i Kobenhavn samt af den
store Biehefelter Anstalt, hvor ea.
1000 sztre tienr. Det er nu 10
Aar siden Paftor Fogelstrsm begynd
te sin Gerning derude paa Batletnr.
Hatt var den Gang Orest t Omaha,
men nedlagde sit Embede for helt at
kunne ofre sig for hjemmet og Despi
kalet. Han flyttede. da tnd og boede i
samme hug fom Diatontssernr. Forst
sidste Aar blev der opfsrt en Praestei
boltg. Hjemmet hat tnaattet kampe
mod megen Mtsfotftaaelse, sont bog
nu i Aarenes st er overvundnr. Der
er nu ca. 30 Syst-ca som atbejde dels
L
jpaa Hospitalet, i Botnehjenmtet, dels
Iude paa fremmede Steden Der er
ssaaledes een i Minneapoli5, een i'Og
iden, Utah, 4 i St. Paul. Endvioere
»arbejde de i Zioux City, Cbicago og
i Lmaha. Eidste Aar atbejdede de 528
lTsage i private Zugepleje. Te ajotde
!1«47 Sygebesøg, 429 Fattigdesøg og
Jomlting ved 2(Z)OU andre Missionsbe
sog. Til fattige uodeltes ca. 500
chkdninggstyklek,«inegen Mad samt
2(I»«10 Blade og Traktater. Des-fortl
den Deltager de meke eller mindre i
Esnvagssloler, i Sygefoteninget, Sy
floler for Born og i Konfirtnations
undervigning.
Et saadani Værl tot del laldes t
Storbevens Vert? Mange er vel
ftrats rede med Kritik. For laadan
er der maaste ogsaa Plavs, nten —
lad os forst gøre det lige saa godt.
Eftet at have hilft paa Paftor Fo
gelsttprn toge vi Afsled meb den ven
lige Læge og lsxte til Hans-rotan Parl,
hvor Samfundets Fotmand msdte os.
Vi tilbtagte et Par Timet med at bese
det smutle Anlag, der bog føtft var
ved at blive gjort i Stand til Somme
ren. Drivhusene var forfaldne og
gammeldags. Dog fandtes der et
Par Ting af Interesse, et aantmelt
Elsemplar af Philodendron pettufum
med tre Blomsterlolber, en smul Nym
phia med Blomst og flere Knopper, en
Banana (Musa paradisiaca) med
Fragt og n. a.
Eftet at have indtaget en Lunch,
fom PastorAnler med megen Rund
haandethed lod setvere, begav vi oS
paa Vej til Blatt-.
Nu faar vi saa se om en Dag, til
bragt med at bettagte baade det »statu
ne« og det ,,store« samt Guds fri
Natur hat eftetladt Jndttyl, vil bi
drage sit til at forstpnne og forcedle
vor Livsopfattelse, samt vise os Vef
en til den sande Storhed i Gudö Ri
ge, at det maa lylles os at naa et
Stylle ftem ad denne Vej og at vi
maa staa villige til at udtcelle Haand
til dem, som er ved at trcettes.
Et Mtdlem af Teologllassem
Agentet suskeg «
for Bogek oq Binde frq Dom-h usw«
Publ. bot-d
Byger udsendes vaa Kommission til
paalidelige Agenter, og gov Rabat til
ftaaes alle Forlnnblere af vote BI
ger. Et ftckt Laaer Indes as mange
fotssektiae Ader "Uz.:-7-ktk! for Binde
III-' «:- - ask mcqee hpj Rahab
Entlko sk«-««c·i"isnms
med en fort ««Z-ur(l:n«jn.;.
611 Bau-sog
soc den ukokuus.....s.se Ungwnv
M
BiKov C. F. Bauten-.
s-· Side- «Jn0t)u1toctt 20 Cis
Stakkels Heile.
Form-time as
»Viel-, Pier aa Wolle« og .Saan qik oe te«.
28 Sider. Pkis ltICemg
l Danislt 1«uili. Publ. Hund«-n f
Blutk. Nebr. "