»Danskeren,«
et halvugentlig Ryhedss og Oplyz
ningsblad for det danste Folk
i Amerika,
udgioet af
DAleH l«l"TH. Pl’Bl-. HOUSE.
Blatt, Nebr
»Tanfketcn« ankommt hoc-r Lnqug o
wrong.
Hm vk Name-III I Te Forenede States
81 Zu; tu udtancei 82.00.
Mach betajez I Forstua Benutme Bem
Imq, Adrcsjeforandrmg og alt ander
angnaende Makel udresIereH:
DANlSH 1«L’TH. l’l"BL. Holfslä
Blutk, Nebr.
Rcvatton Harald Jenien
Einen-J Ist Use Psisu »He-e at Utah-. Nenn
as- sccumlscliiss »unter
Advenfsing Ratte-- made knuwn upon
aksplsckniukk
»Tanstcren«
blivcr Iendt tu Eudsknbenter. Indnl normi
keng Lxsskgetie umwqu af i dgi etne og al
Guäd ck Lukan I Lverensstemmelse med Te
Foiemde Emusz Vom-. ve
Ruck Las e: u .e:wdcn er itg til Fou« ker
avekterer1B.adet.-mcnfor at lobe has dem
euer for at um Oplygnmgec o n det avcrtki
rede. bedes de aluo onnale, at de Iaa Aver
uöiementh Idetce Mad. Tet ou satte til
geusivtg Nym.
Hvokdan ital tet viivc bedisck
Ptæftemanglen ellet Tranks fct flete
Ptcefter hat jo faaet en temmetig al
sidig Ttøftelfe. og De: nieste fom et
ftemtommet hat Vel ogsaa vittet belas
tende og til Glæde fot mange, om det
nu bate tun blive bebte, Derfot lad Det
itte blioe oed en Fægtning i Luften el
let paa det wisse, men en Fægtning
moo et Lade, paa det Diese, i Herren
Navn og for Herrens Zag.
At der sindeö Aarfag til Prasse
mangel hos vote Ptceftet faavel som
hos Menighedetne et jeg itke i Tvivl
om, hidinbtil hat det vcetet lagt meft
Vcegt paa Fejlen hos Menighedetne,
maaste den ogsaa oiset sig mest hoå
dem? Tenne Gang vil jeg i Stedet
fot at ftemdrage Svaghedet, anbefale
et Universalmiddel, som vil fotandte
Fothpldene til det bedte om Vet heimt
tes, og det bøt tages af Ptcesterne sau
vel fom Lægfoltet, thi Det et et user
batligt Midvel, fom vil vitte til stott
Gavn baade for Nutiden og fot Frem
tiden, læs om dette Middel hos Matth.
7, 12 og Kol. Z, 17.
Bi ttænget til at læte bette Otd lidt
bebte, saa Ordet bliver en Levetegel,
og det baade for· Ptcestet og Lcegfolt.
havde det vætet saa, vilde Stillingen
væte bedte i Dag, lad vet saa blive
bedte for Fremtiden.
Bi hat itke alene Trang for flete
Ptctstet, men for bedte Ptæftet, dem vi
hat ttænger alle til mete ellet mindre
Fotbedting, enten Vedtommende ttot
det ellet ej, og hvot jeg tctntet Fotbed
ringen sial fte et færlig paa Uddannel
fens Omtaade, og der hat de vordende
Ptæstet store Forttin, naat bate Livet
ikte tommet til at ttcede i Baggtun
den for Læten, thi Livets Udvitling i
Stoletiden, et af stot Betydning, som
aldtig bot glemmes.
Et Mit-heb Danmattsptæstet, hat
vætet anbefalet, men det hat sine stote
Vanftelighedet. Føtst stote Reisend
gifter — — og naat de saa er het,
hvad saaZ mon de vil goa til en lille
Missionsvittsomhed at begynde med,
mon de vil atbejde fot en Lan, som
der bydes vote Ptæftet paa Mission3
matten, mon de vil gste hvad san
mange hat gjort ved Begyndelsen, an
stasse Kneth m. m. og saa tste Tu
sindet af Mil om Aatet for at samle
vote adsptedte Landsmænd, ja, det et
jo Landvitksomhed, indvendet een og
andeu, de stulde til Bhetne; men stal
, vote Ptæstet hetovte da scttes til Si
de, jeg meuet, tom nagen hetovet, Ital
de de hvetten ftilles fotan ellet bag ved«
men lige med vote egne Ptcestet, og
da tvivlet jeg«paa, vi vil faa tet man
ge.
Summen med de andre Midlet, sow
hst vctet anbefalet, bedet feg saa alle
søm Instet flete Arbejdete og bede1
cssient Hette udsende Atbejdete i sit
Hist, btug siittigt det i Gut-B Otd an
befalede Mit-heb anvend det i Sam
ftmdsarbejdet i Fotholdet mellett
Sckmfmtd og de entelte Menighedett
Wiss-mer« Pteestet vg Missionætet, ok
Wdt disse- Føthpld til Samfmts
« Ist-IM- Getning ved Stoletne of
It forw« Missionifeltey og anvent
U « » « Embebsbtsdte tndbytdes
III Mut gpdt Fett-tat- af denne Me
TMXZ Mk M Aar-mut, og btug des
T Wis« da taki vi not ttodi alle Bart
. « tm et est-s otvelsigue
I
i
I
I
[
-
L
.lunde hat fulgt med, hvad der i den
" W
Hund et Landljcds
Saaledes tommer man næsten uvil:
laartig til at spørge, naar man nogen
feneke Tid har staaet at læse i »Dan
fleren« angaaende Præsteniangel i dort
Kirtefamfund m. in.
Bette erflifte har oel not giort
den Tieneste, at det hat sat Tanter i
Bedægelse hos mange. Lg det et jo
godt. Alten det gælder om enhver san
dan Zag» at flal denS Drøftelse i det
bele taget gavne, saa man der sigtes
strengt paa Maalet — Zandhedens
Erkendelse.
Tet er not mere end Znal, at Guds
og hans Kirkes Fjende er paa Færde
for at gore Stade ved enhoer Lejlig
hed. Jeg toioler itte om, at alle, fom
bar deltaaet i denne Droftelse, har
gjort det i bedfte Henfigt. Men itte
desto mindre syneg det mig, som det
er lnttedes Dickdelen i denne Tillus
fion at faa indfmuglet adflilligt, som
er langt mere ftitlet til at ftade end
gadne den Sag, man hat ønfiet at
fremme.
Hoad er Zandheden i den omftrevne
Sag? For mig staat det llart, at den
for. dan. Kirle har god Brug for flere
Braeiter If den rette Stags Lg med
den rette .- lag-J mener jeg Mand, sont
fra Troen:« Begadelfens og DannelJ
sen-:- Zide er stitl ede til PkæfteqerninJ
gen, oa forn med saadan Elittethed
forhinde Stærlighed til Dort Zoll rg
.I.·Iii5«·ionen iblandt det liae nieiei en
sten Ei saa finde disse III-Ink- i Jl: nerila
«eller i Danmart. t
Ter er saerlig een Tinq, der hat be
dran-et mig, og det er, at Zlvlden for
Pr æiiemang len har oæret laat vaa
Menighederne Lad viere, at det er
streoet af Menighedsrnedlemmer og itte
af Praslter. Jeg har itte lagt faa neje
Mærke til det. Lg lad verre, at der
kan vcere nogen Sandhed deri. Det
er i det hele iaget uheldigt saadan at
uddele Styld.
Her et to Ting, vi man lcegge Mikr
le til· Den Del af oort danfte Folt i
Amerika, som er sig sin Kristentro be
didft, og sorn er ledende med i vort
migsionerende og tirteopbhggende Ar
bejde, den har i Reglen fnarere vcerei
rundhaandet end tarrig over for Pre
fterne og i det hele taget overfor Gilde
Riges Sag. Og det er jo egentlig dem,
Vi ftriver for, og saadant er ncesten stil
tet til at gere dem forsagte. De stride
ofte med os, under trange Knar.
Saa er der noget andet, jeg anser
for urottelig Sandhed. Som Aarene
gaa, fsler jeg mig mere og mere over
bevift om, at hockten Menigheder eller
Præster, ejheller begge i Fallesflab
formaar at flasse Kirlen de rette Tie
nere. Det maa komme dertil med os,
at vi i dyb Ertendelse af vor Afmagt
i saa Henseende tunne »bede Hoffens
Herre, at han maa udsende Arbejdete
i sin Heft« Han og han alene for
maar det. Og maatte denne Drsftelse
bidrage en Smule til Erlendelse af
denne Sandhed, faa hat den gavnet
itle faa lidt.
Det var saa ,,Statistitlen«. Den
har jo berettiget Krav paa Domini
sornhed som Bidrag til Sandhedens
Erkendelfr.
For vort eget Samfunds Bei-kom
mende burde vi da hente Tallene fra
vor egen sidfte Statistik, nemlig Selte
tcerens Jndberetning, farnmenlignet
med Kassererens. Der le Tallene san-i
ledes ud: Medlemtner 20,000 — ton-l
sirmerede Medlemmer 10,500 — sidste
Aars Bidrag 813,356.93, altsaa godt
og vel 81.25 pr. Kommunitant i Gen
nemfnit.
Og faa det, der var strevet om
«Jnerti« eller »Energi«. Det et en
meget tilden Sag at udtale sig om,
fslet jeg. Men det griber dog saadan
ind i vor Kitkes Tilstand, at det vgfaa
her not er vard at spsrge, hvad er
Sanktde
Jeg burde maaste tie angaaende det
Atbejde, jeg selv hat varet med i, og
det, vi staat midt t. Men alligevel —
i Sandhedens Interesse og i Erlen
delfe af, at vi stylde Gud Æten og
Nil for alt, fordrtfter jeg mig til at
sige, at vor danst-amerilanste Kittehis
storie vift vil vidne om en Del Eneegi
- hos »Den for. dan. Kiste«ö Arbejdetr.
For Resten beagte de to anferte Ord
s mlg til at teente paa nogle tendte Oed
: af en s«-r Amerttaner — »Man haste
- flowly«. Der bar til Tiber itle mang
- let paa Liv og Fart i Arbejdet med
: vore tittelige Opgaver, men det staat
for mig, fom vi hat manglet den Er
faetng fom ovenanfette Otd ee Ub
- mit soe. Vi hat i flere Retnlngee
villet Icre starken assted eeid vi hat
t« haft Hm til. Den laa Energien tun
-de flaza tm i Inmi, stnlde det ille
pressend-list
Berti-r de seneee Poe Aar gaaet
Wu- Sein ruf-endet etz underltg Fe
lecke ask-T et visenvveefpretdedt
it
vi:
YUMMIV Wen pgsaa
W M We at besynde at nd
MIM G « s Fig Benster. sea
l,
bedste for at faa Studen i Gang; det
er nok bedre i Ydmyghed at bede vor
alniægtige Herre om at hjælpe os over
dei døde Punkt.
Og hoor siulle oi faa faa flere Prie
ster fra? IHer fra oort eget Folk i
Amerika eller fra Danmarls Dei ret
te Svar paa detie Sonrgssnaal er sit
tert ilke et Linien-Ellen Dei er ei
forkert Zied at lægge Vcegten En
Iliodfætning her er sillert del fiiliei til
at gore Stude, iil at nedbryde i Sie
dei for at opbngge
Den lnthersle Kirkes Historie i Ame-—
rika afgioer heilige Vidnesbyrd om, at
Teologer fra Hienilandene iunne blioe
til sior Velsignelfe blnndt hver sit Folk
her i Amerika. Jeg ital ilke gaa videre
ind paa den Zag, knn nceone nogle faa
Mcend Tænl paa Miihlenberg, den
luiherste Kirtes Patriark i Amerika, oa
tcrnk vaa Dr. Walten Man dele hang
Anskuelse eller ikke, saa maa man ind
xøxnnse at han hat dæret til underlig
itot Velfignelse blandt det insle Fest
i Amerika. Og hoiltei uberegnelkit
Værd hnr iiie Professorerne Hei-Esel
quift og O. Olfen haft ior den linder
sie Kirke blandt vori ,krcrndefr!ll Zoeni
sterne?
Ved Ziden af disse Naone ltnme
fiilles mange andre haade ««landt In
fkerne, Evenfterne on Nordnsckndecie
Men Historien oidner ogsaa oni znani
ge betonte fra, som haoe arbeidct til
fior Belsignelie i Birken her, baade oed
Grundlæggelsen dg senere. Men der
er sitteri heller itie Mangel paa Vio
nekbnrd om daarlige eller iniddelnia.i:
digc Mænd fra beane Zider af det
siore Han. Dei er Monden, dei kom
mer an nan, ikie hoorfra han er.
Men en Bemærlning maa jeg endnu
iilfsje om Danmarkkprceiietnc der
burde hverten tænles Vaa eller tales
orn ,,at lese Billet«. Dei et Histori:
eng Vidnesbytd at de Teologer fra
Hjemlandene, som have Været til nogen
siørre Velsignelfe blandt deres Lands-s
mænd i Amerika, det er faadanne, sont
have deli Nnhklggerlioei og i det hele
taget Lidstaatene med dem, de arbei
dede iblandt, og de har lagt hele dereg
Livsgerning i Kirten her. Oele den
Tanle, at det er tun nogei midler:i
digt med Tanmarispræfiernes Arbei
de her, fnnes jeg, man siaa baade dem
selv og andre i Vejen.
Lad os, begge Parier, mindes Jesu
Ord: »Hvo der vil hlive stor iblandi
eder, han vcere eders Tjener, og hvo
der vil vcere den ypperfie ihlandt eder,
han vcere eders thel.« (Maith. 20,
27, 28). Saal nytier ikke her; Sig
telser mod Btsdte er endnu vortre.
Arbejde, ijene og atier arhejde, tjene!
Dei er hvad der vil bære Fragt.
At der i denne Diskussion endog
stulde indhlandes Sigtelser for falst
Leere og Aandsretning, det var da
underligt; thi det var der jo da ingen
Brug for. Og det var sorgeligiz thi
det er nogei af det, som mest er siikiet
iil at forfiyrre Samarbejdei. Skulde
vi nogen Sinde sinde en Brodes paa
saadanne Afveje, saa lud os endelig
iike gaa til Bladene med oor Anklage
eller Formaning. Der er sandere og
hedre Veje at gaa med den Slags.
Ogsaa i dei.Siytke burde vi folge
GudsOrd. A.M.Anderfen.
II O O
Til ovenftaaende sial «Dfl.« knyiie
nogle faa Bemærkninger.
Dei et aliid vanskeligt for Menne
sker at faa Stylden lagi paa rette
Sied, ligefaa naak dei gælder dort
Samfunds Præftemangel
Men det bsr erindres, at »ka.« hat
lagt Stylden —- ikke hos Præsierne
—- men hos Samfnndei. Samfundet
kan med Guds Hjcelp ogsaa faa lsftet
den Styld, hdis det vil samle Kraf
terne til en faadan Prasteskole, at vi
i Retning af Uddannelse itke scnker
Einen hcever Niveauet. Faar vi en Pre
tsteskole med Leute, som felv er i Be
ssiddelle af den fern-due Foruddannel
se i de teologiste Videnflaber og Sil
kerhed i Biblens Grundsvrog, og fom
forstaar at opmunite Eleverne til
ihcktdigt Studium og endelig kan gle
de sig over de unges Trosforhold og
omgaas dem paa dette Punkt med en
fast Karlighetx da ioioler jeg intet
Øjeblik om, at vi ilie stal komme til
at lide af PræsiemangeL
Jeg har, da jeg talte om «Jnerti-·
ens« og ,,Enetgien5« Lohe aldeles ikle
ncegiet, at der iidligere er vili Energi.
Jeg ialte kun om Øjebliklet, og der
shneö Paftor Andersen jo selo at tale
om et dsdi Punkt — hvilkei er just
det samme som Jnerti.
Men saa man vi efier alle Love have
en swrlig Kraft anvendi til at fna
Soinghjulei drejei bloi en Tomme
frem over Dsdpunktei. Dei ee den
Tot-une, Ordiliftet i »Dst.« tilsigtet,
og under Binnens og Naadens Aands
sial vi vel nag til Sping igen
J ali det thige Samstemmet »Ist-«
san mesei sont vel mnlig med Posten
Undetsens Ord, at dei et en ten Gliede
at stille Tantetne nd til Ovetvejelfe
· - i 0
« sichs zog-Fleck nngaaende
——I
Vedtommende, og vi stat tun spinnt
mere Resultatet nceste Gang. ,
«Dsk.« Red.
—-—--·.-——-—— -
Er vi Jndsiddcrcs
Dette Spøtgsmaal fremtommer na
tutlig hos ken, naat man icefer Pastot
J. Pedersens Stykte i »Danfteren« for
ZU April med Overstriften: »Er-der
vitteltg Fare paa Færoe«. Deri stri
vet han blanbt meget anbet: ,,Og jeg»
vil oqfaa sige i denne Fotbindelse, lad:
ikte os, som er tommet fta »Den danste
Kirte,« lægge an paa at gøre Uto i det
Samfund, vi hat spgt Husly hos; thi
dermev Vil vi hverten tjene os selv eller
Samfundet.« Ja, naar man læset
bette, som een af dem, der er kommen
fra, hvad Pedersen kalt-en »Den danfte
Kirte«, faa fremlommer naturlig detke
Sporgsmaak »Er vi Jndfcddete?«
Tbi dersom vi hat fsgt Husly has et«
andet Samfund, saa maa vi jo sidde
til Leje ver. Men fauledes lan vi flet;
itte i »Den forenede Kitte« vcere tjcnt;
med at ovfatte Stillingen, hverlen fra
den ene eller anden Side. Det var j«
flet itte det ene Sanifunv, der gil hen
til det anvet og bad om »O usly«:
men det var begge Zornwut-, der git
hinanden i Mode og kalte i Kcerlighed
og til Guds LEre hinanden Haand og
Hinte, og lovede hinanden, at de fra
nu as vilde arbejde sammen som et —
som en fotenet Kitte.
Jeg trot, at jo mete, di tan tale oa
fttive om den fortnede Kiste, og jo
mindre om de to forbenvckrende adfiilie
Kikler — desbevre —- Vesmindre Um
vil ver blive, desmete vil vor Tale og
Ettift tjene til Fred og inbbnrdes Op
byggeife. Dette i brodetlig Kætlighed.
J. S g e.
stotfot jeg ika ovtog for
og helle-r cttc apiagct un .
En Rcdcgötclsr.
J »Danft luthetit Kitteblad« for i
Tag, d. 14. Mai 1902 sindes en At
titel under Ovetsitiftem »Hm-riet
jeg ikte fvatede føt og hvotfot jeg ittc
svatet nu« — af Paitot Chr. Fach
Attitlen sotmet fig i Slutningen til
et Anateb paa mig, hdotfot jeg følet
mig tvungen til at ftemtomme med
min Redegptelsr.
Pastot Falct fttivet: »Na« det hel
let ikte nu i »Danfteten« fes Z da r
paa, hvad det dels ligeftem, dels min
dte ligeftetn i de sidfie Nr. af samme
Blad som i tidligete Nr· hat ttævet
Evat fta min Side, ej heller
Rettelfet af Migfotstaaelfet af, hvad
jeg hat sitevet, hat det sin Grund i, at
,,Danfteren«s Redattst ilte hat anta
get, hvad det et bleden ham tilfendt
desangaaendr. Jeg stal her
indsttcente mig til at protestete mod
en faa partist Brug af vort Samfunds
Organ . . . .« Længete nede medde
les-, at jeg itte hat villet optage Rettel
setne til Pastot Fachs Statistik.
Ovetfot disse Besihldninget stal jeg
oplyse folgende:
Dei et saa langt fra, at jeg itte hat
villet optage «Rettelsetne«, at de
tvættimod sindes i fottige Nr. af
«th.« — Hvotledes Pastor Falck kan
paastaa, at min Villie hat spillet nogen
Rolle det, indset jeg ikte, da jeg itte
hat vetslet et Otd ellet en Linie med
ham om den Sag. Men muligvis han
i sin Jvet for at tamme mig hat for
vekslet sit Ønfte og min Villie.
Dette Punkt et jo imidlettid ubety
deligt. Andetledes forholdet det fig
med Pastot Falcks føtst førie Ord.
Det synes jo at maatte fremgaa af
dem, at jeg ligger i de nied »Svat«
ellet noget i den Re ning.
Hans Mening fynes i det mattelige
Sptog, han fster, at maatte vaete den
ne: at naat det itke fes Svat i
»Dst.« paa, hvad der er bleven ktavet
Svat til fta hans Side, ej heller
Rettelset o. f. v., hat det sin Grund i,
at jeg itte hat optaget, hvad der et ble
ven mig tilsendt desangaaendh
Til denne Jnsinuation stal jeg satte-:
lig fvatet !
Fta Paftot Falck hat jeg aldtigf
modtaget noget fomhelst »Svat«, lige
saalidt som jeg hat ktcevet noget. Det
et itke tilfendt mig nogetsomhelst
,,desangaaende.« ’
Vel hat jeg to Attiklet liggende fta
Pastot Falcts Haand, men ingen af
dem hat det mindste med ,,Svat« at
gen-e
1) Den ene et ovet et halvt Aar
gammel: en lang Boganmeldelse, som
jeg hat lovet at optage, naat vi hat
god Plads. Og denne er altsaa stre
ven et halvt Aat for det var noget at
,,svate« paa.
2) Det maa saa vel vcere den an
den, Pastor Fatct teferetet til.
Denne Artikel, der givet sig ud fvt
at væte streven af en andeu, kan dog
formentltg ille stulle gælde for »Svat«
fta Pastot Zulet. Elleti havde den
vel baatet band eget Radst. «
Jeg lau besahen med Intn bebst
L- —
Villie ilte finde Spok af »Svar« i den,
da den flet itke angaar den Sag, Pa
ftok Falcl mente at stulle svare paa. —
Den handler tun om Pastor Vigs Be
tingelfer og tan af mig itle offentlig
gøres, da den for at gøke sin Helt til
strcettelig stok bliver nødt til at mis
tcenleliggøke alle hans Medprofesso
kers og Elevers Lutherdom paa det
Tidspunlt, han forlod Stolen i Blatt.
Selvfplgelig et det hele, fom alt,
hvad der af den Art lommer fra Pa
stok Falcls Haand, uden Stygge af
Devis
Da denne Artikel altsaa maatte
fremlalde berettiget Hat-me over den
løse Besiyldning mod Paftok Vigs
Medlæreke og Elevekne i hans Tib, og
da Attillen, ttods dette Angreb paa
Personer, bat et falsl Nava, hat jeg
ille optaget den. «
Og ethvert rettæntesde Menneste vil
give tnig Ret heki.
Men bvad bliver der san af Pastor
Falcks Anklage mod mig? Jntet, med
mindre en vilde nynne: si tacuisses,
filofofus mansifes. En anden vil
maafte anføte det 8de Bud.
Til Slutning stal jeg bemerke, at
den ovenncevnte Artilel vil blive til
bagesendt Pastor Falct, efter sprft at
vcere affkreoet til Brug paa rette Sted
og i rette Tid.
Harald Jenfen.
« »s-«.- — —
Tct surrte Hierta
»Dannebrog«s Medarbejder Craal
(Holger Rosenberg), der, ligesom »Po
lititen«5 Medarbejder Henrit Cao
ling, bestandig er paa Farren, var i
April i St. Petergdorg, hoorsra han
har· sendt »Dannedrog« et Bren, sont
Bladet trtitter med ovenstaaende Oder
flrift.
Petersborg, striver CraaL er det
lille Hierte i et uhyre Legeme —- men
et stærtt Hinte. En Folelse i dette
Hierte tnærteg ud i de mindfte Fibre
af Kasmpelegemen . . .
»Wenn-barg got vel not et slot og
fornemt Jndtryt, men der er ingen
Stil i det hele. Stulde jeg taratteri
sere Ruglands Hovedftad, da kunde jeg
gore det i digse Ord: Flotte Bygnin:
ger uden Stil, sinutke Mennester uden
typist Karatter, udstratt Frihed und
tagen i Politik .....
Befoltningen er smut, sordi den er
saa togmopolitist; jo inere blandet,
desto smuttere — det er den Erfaring,
hoortil jeg altid tommer· Gennem et
Aarhundrede har Petersborg blandet
Blod med de tallose forskellige Foltei
slag, hvoraf det mægtige russiste Le
geme bestaar .....
Dei er et Panorama, som minder
mig om Lioet paa Rue de Pera i Kon
stantinopel, at sidde i Strogtiden mel
lem 3 og 6 i en Kassee paa Newsty
Prospekt eller Store Morstaja og be
tragte det voldsomt pulserende Liv,
som rorer sig i disse Dage, hvok So
len for forste Gang i dette Foraar
midt paa Dagen hæoer Temperaturen
nogle Grader over Frysepunttet
Som en myldrende Myretue driver
Strommen ad det ene Fortov — det
andet ligger ode og sorladt af Guder
og Mennester. Strommen er itte far
verig; det eneste, som lyser op med en
somme Stænt, er de velsignet jaevne
Ossicerers lysegraa Kapper og en en
telt dristig Dames starttsarvede Robe
eller et Par Blomster'paa en Musse
eller Hat. Ellers morkt PelsvcerU
Men Ansigter og Stikkelser varie
rende fom Figurer i et Kateidostop.
Der er Mcend med Stieg saa gnistren
de sort og Øjne, der er farlige i al de
res brune Glans. Kvinder saa blon
de som Nordens hvide Sne og med
milde blaa Øjne, og andre saa marke,
at den sorte Tegning paa Oderlceben,
der er Grækerindernes Stonhety end
itte mangler. Jtaliens morte Inst
ognomier og Nordens lyse har sat hin
anden Stavne paa Petersborgs New
sty; Persere, Armeniere og Kaukasus
stonne Folteslag txt-des med Tatarer
og de vcemmeligste Mongolfjæs, de
fkarpest staarne Ansigter og de vageste
Træt bslger sorbi og sorbi i Myrestuen
—- og man set og ser, vil itke tro, at
man tun er to Dognö Reise sra KI
benhaon og Kristiania.
Livet paa den træbrolagte Korebane
overgaar alle andre Steders, jeg ken
der. Der sindes i Petersborg dobbelt
saa mange Droster, som der er Men
nesker i Svendborg. Bognen er lille,
paa Gummihjul, og Hesten er stor. . .
Den Fakt, hvormed et saadant Kore
toj lydlost farer ned ad Stroget, er et
Syri, der kan saa en Heftennders
hierte til at bunte. . . .
J det daglige Liv market man tun
lidt —- for itke at sige slet itte —- til
nogen Gering eller Uro. Tværtimod,
Livet sormer stg her i Ruslands Vierte
rolig og naturlig med et ikte ringe
Prag af Tilsredshed og hanc-L Og
jeg har i alt Fald paa eet Omraade
under mit Ophold her« faaet et Jud
tryk af det gove. som har givet mig et
Jndblit i tuisist Folkeltv, bedre end
jeg vilde have modtaget det ved et helt
Hart Reise raubt t Landen
.-s.
J det tavrifle Palae håk jkg Vesng
en huöflidsudstilling, som overgaar
alt, hvad jeg hat set af denne Art. Ei
Palæ med Kemperum var fuldt fta
Gulv til Loft med russiste Bankiers
Haandarbejdek. Tæpper fka Kauka
sus, Sslvarbejdet fra Boll)ara, Tra
arbejder fra Finland, Kurvefletning
»fra Sibitien, Trce og Metallen Ben
»og Laden alle Jordens og Oavets og
HBjetgenes Produkter var forarbejdede
iil en Fuldlommenhed, fom laldte
frem for mig ei hidiil uanet Billede af
Bsndernes Liv. En Reise fra Ism
vei til det sorte Hab, fta Øftetføen til
det stille Ocean kunde man fatetage ved
at gaa igennem denne Hnsflidsudstil
ling .....
Og vil man faa ei andet Billede af
den jcevne Befoltning, saa gaa hen i
Mufeerne, i Alexander den Tredies
storsiaaet heilige Museum for russisl
Kunst, i »Eremitagen«, der ejet en
Samling ilassist Kunst af vorm-den
lig Beerdi, ellek i det aldeles fu«-lam
ment ordnede zoologiske Musenm, som
alle med ftok Liberalitet er aadnede
graiis for Publikum.
Endnu bedre lan man maafte stu
dere den jcevne Peteksborgerbefoll
nings Liv i »Rarotni Dom« isoltets
Hus), som den nuvcerende Keifer hat
optettet. ,,«Follets Has« er et Palads
af Jern og Sten, vældigt i sit Om
fang fom et andei Kryftalpalad5. For
en Entree, der svarek til 10 Lie, lan
man komme ind. Under den oaldige
Glasluppel er der lyst og nannt, Men
neslemassen bølger frem og tilbage,
hører Paa Musiten, ser lidt paa sor
stellige aktististe Præftaiioner, Stu
denten og Junieren (d. v. s. Lssicers
aspiranten), den rusfisle «Jen5« og
hans Pige, Arbejderen og Fabrikher
ren, fornemme og fattige imellem hock
andte befoller Affen efter Aften
»Foltets Hug«. God Opera lan man
here mod en ringe Elstrabetaling, god
og billig Mad lan man faa fra et vcel
digt Ketten, fom ligger aabent ud
imod Busset'en, men spitituøse Drit
te, der er faa mange Rusferes Ulysse,
hat Keiseren forbudt i sit Hug, Foltets
Has.
Bogcr
til
ncdtatte Prttetr
Nebenftaaende Prifer er Netto.
potiofrit tilsenDt, men gælder tun saas ,
længe Oplaget vater, da vi itte lau
ftaffe flete til Ve Prifer.
Striv fttats, inven Bsgerne er ad
folgt, de fcklges hurtigt. Listen for
andres for hvert Nr.
Krog Toning: Den triftelige Dogmai
til· 1. Dei 287 Sider, indb. 81.80.
2. « 447 — 2.60
Z. « 410 — 2.3
4. 1ste Halvbind 462 —- 2.60
4.Zoet — 549—— 2.90
Jalt . . .812.20
Nedsat til EBOO·
JTrckt af Livet i Amerika, R. Koosing.
i Af Breve til Hjemmet. Gyldendal
’ ste Forlag.s 178 Sitzen J Omslag.
Nedsat fra 81.00 til 20c.
»Er Kirten en gudvommelig Organi
sation? af Pastot Jacobfen. 48 Si
der. J Omsiag. Nedsat fra 15c til
» 10c.
S. Heegaard. Om Jntoletance isckr
i Henseende til-religi« Overbeviss
. ning. 226 Sider i Omslag. Nev
! fat fra 81.00 til 30c.
lE. Hauch: Hemit af Natur«-. 144
i Sidek i Omslag. Nedsat fra 60c
til 20c.
Fr. Krebs: Jndividualisme og So
cialisme eller hvotledes dei Dunste IF
Samfund for Tiden arbejder. 145
Sider i Omslag. Nedsat fra 80c
til 80c.
N. P: Mai-sent Er det nyt? Jud
hold: Nye Toner, det gamle Men
nestes Dad, Hvad siger Striften,
Den anden Side, Bitteligheder.
42 Sider i sint Omslag. Redfat
fta 15c til 10c.
Dr. Motten Luther: Udlceggelsen af
de nye Vodssalmen Andet Oplag.
123 Sider iOmslag. Nedsat fra
50c til 20c.
H. Martensen. Dogmatisle Oplyss
ninger. Andet Oplag. 104 Sider.
J Omfiag. Nedsat fta 60c til 20c.
Hauch. Samlede Remuner. 1.——7.
Syv tytte Bind i Omstag. Nedsat
fka 86.40 til s4.00.
Vor herres og Freisers Jesu Kristi
Liv, fortalt for Foltet, bearbejdet
efter det engelste og indledet med en
Digtcyclusa af Geotg Eva-T Protest
ved St. Johannes Kirlen i Raben
Ihavm med Kokt og over 100 Jllu
stratipner efter de mest berømte
Kunstnere5 Vettet er solidt og sint
indbundem 792 Sider, hver Side
rigt fotsmt med smagfulde sanft-f
neriste Delorationer. Nedfat fta ,
85.60 til 83.60.
mai-h kath. Publ. heut-;
III-It III-so