—.—-.s) 7».« -
AI
« . . «
»Damkkrkn,
» halvugenfhg Nrbcds- or. thss
ningsbxad for der Esaus-c Foxt
1 Unter-lich
udalvec in
DANISH LUTH. l’l"RL. HUPSL
Blum Wehr
»Dumm-« nhkcmmct Wer cuisdug i.
Lin-aq.
Iris It Warnung s Te Fokcnkoe Eimer
81«.·)0; m Uolansek 82.00.
Iledet betales 1 Forstw. Benuan Bem
1my« Avcesjcfomndrmg og an Juba
angaaendc Blut-et adkesIekrs:
V.U(18H LUTH. l’l"BL. Aucle
Btauz Nebr.
Newka Ohr-Ich Jeniem
Enkel-ed It the Post ( Mice at Bleir- Netz-»
ss second-eins- mutter.
Advent-ig- kutes made Itsqu upon
sppllcntjotr.
,,Danskcrcn«
Uivet sendt til Substrrbenter, indtil udtrybs
selig Opsigclie modtages af Udgivekne og al
Icld et betalx i Oveteasstemmelie med De
sit-euere Staters Postlovr.
Rast Les-me heut-endet fis til Fou, des
neuem isbladey enteu for at ksbe M dem
Ilet for at fqa Oplyiniaget vm det avertes
Ide, jedes de clm omtale, at de ja« Aver- (
Mem-am idem Mad. Der ou viere mj
set-ists Kvtts !
Hvorfor hat vi faa faa
Priester
og Menialchsmcdlcmmct.
ULL .T a t) m )
Ter et mindit :-3.—J«,s)s,«) Dunste i de
forenede Stater i Nordametita, naat
vi tæller dem, der et født af danfte
Foraeldre her samtnen med dem, der et
lommet hettil fta DanmatL Saa .r
der ca. 150 Danfle Ptæsjet iblandt DIE
»Der et een Ptæft i Gennemsnit for«
hvet Flot paa 2,k 33 Mennefter. Men
naat vi nu ved, at tun godt en 30,000
Dansle i Amerika hat detes Navne
indsttevet i danst lutheksle Kittebøget
fom Menighedsmedlemmet, og at tun
godt en Snes Tusindet foruden disfe
plejet at gaa til Kitte, saa ved vi vg
faa, naat vi tæntet os om, at hver
Prceft tun gennemfnitlig hat en lille
Flot paa ca. 383 Mennestet under di
telte Jndflydelse.
J Fothold til de 350,000 Danfke,
der sindes i de Forenede Statet, hat vi
tun faa Ptaestet Men i Fothold til
den Syvendepart af de Danste i Ame
tita, fom Pteestetne over direkte Ind
flhdelse paa, hat vi da nogenlunde
Antal af Ptcester.
Om di havde en Præst for hvet Flol
af Mennefket paa 250, faa havde vi
naaet, hvad det passet bebst efter vote
ftititkelige Fothold.
Præften stal ja itte alene her i Ame
tita besorge al Pradite- og Sjaelespt
gergetningen; men han stal ved Siden
af ogsaa sorge fot Bøtnenes Undetvis
ning i Religion, og detfot hat han al-»
tid not at atbejde med, naat han hat:
en Menighed paa ca 50 Familiet ellet
ca. 250 ellet 300 Sjæle. !
Vott Maal skal jo væte at naa alle
Danfte i Amerika med Ordet og Sa
ktamentetnr. Det et Ptæstet, det flal
pradite og fotvalte Sakramentetne.
Der et alletede strevet en Del af for
stellige om, hvad Grunden lan væte
til, at vi hat faa faa Prcestet, og del
et haade nsdvendigt og glcedeligt, at
alle lommet til at toenke detover.
Dei Ital og bat ogsaa mindes om,
at flete af vote Landsmænd hat ille
alene givet »efter Evne«, men ncesten
»aber Evne« til Ptcesiers Undethold
og andre af Guds Riges Anliggendet.
Dette vil de ingen Ting tabe ded.
Bi vil med Talnemmelighed paasisnnei
alle de enlelte Mennestet og de faa en-?
kelte Menighedet, der hat givet tige
ligt og ille kattigt til Guds Riges
Fremme iblandt os. De hat gjott,"
hvad de lande, for at Arbejdete tunde
dlive udsendt i Herrens Haft. Gud
vil ihukomme og velsigne dem og detes
- dessem Gid alle andre-i vote Me
nighedet kunde vcekles op til at ville
« detale ,,eftet Evne" til Ptæstets Un
dethold, Iaa vi lunde faa flete og flete
· Peæftet at Iende ud med Otdet og
Saltamentetne til de 6 Shvendedele
aI vott Falk i de fotenede Siatet, der
- site hstet Ordet, og hvis Bstn som of
feIt ists bliver dtdt ellet oplætt i den
- Wisse anlctdom
"" Um CI Grundene til, at di hat Iaa
H- Hufen et, at vi hat faa faa Me
Wwdllmmer. Batdet Ilete
dsmedlemmey da var der
at Imdethslde Priester-m Dei
III-a eiItiat at pplhIe am
fil, at Im stmedi
ec- ist tu- di les m- pas
- sitt-sw. Ioe ji It lau Iaa
Prcester her i Amerika allerede for
mindst 40 Aar siden.
J Danmart seld Var der tun lidt
Lin sor 40 Aar siden. Som Folge
deras gjorde man tun grumme lidt
for Hedningemissionen den Gang, og
man gjorde slet intet sor, at de Flotte
as Dansle, sont det ene Aar ester det
andet reiste til Amerika, tunde saa
Guds er fortyndt sor fig, naar de
var lmiatte i Amerika.
Tenne Forfømmelsessnnd sra dort
Fædrelandss Zide oder sor detI Ub
vandrere til Amerika, har de Danste
her maattet lide frygteligt sor, idet de
ei Endendedele as dem itte er Under
direkte Jndslndelse as den lutberste
Kirte den Tag i Dag.
Havde man saa tidlig som 18·«30, da
der tun sandtes 533 Tusind Tanste i
Amerika, sen-Ist oS en tre eller sire
troende Prcester sra DanrnarL der
oilde have blevet her, saa havde disse
Preester snart saaet en Prcestestole,
bestaaende as Collegeasdeling og teo
logist Seminarieafdeling odrettet.
Fra denne Priestestole hadde da der
danste Folk i Amerika tunnet saa
Brei-steh Disse Priester hadde da
tunnet samle dort Falk til jUienighe
der her og der. Da havde Order ble
vet fortnndt, og Sakramenterne bledet
sorvaltet ncesten alle Lieder, hdor dort
Folt havde bosat Tig: thi der hadde
været Priester til at gen-e det. Da
badde mere end Halddelen as vort
Toll Dceret Meniglsedsmedlemmer den
Tag i Dag.
Nu er oi jo nødt til at jage Zinne
ne, som de er. Kun en Endendedel as
orrt Folt er under direkte Jndslndelse
as den lutherste Kirle sor Tiden. An
derledes havde det dekret, om man sor
godt 40 Aar siden bavde taget sig as
at stasse os gode Præster sra Moder
landet. Hvor mørtt det end ser ud
nu, stal dog vort Maal dare, at alle
Danske i Amerika maa blive troende
Menighedsmedlemmer. Maalet er
aldeles itte sor stort; tbi Gud vil det.
Han vil jo, at alle Mennester stal
blive salige (1 Tim. 2, 4«); men nu
Lan jo ingen blive salig uden at vcere
troende. Jesus siger det jo selv. Han
siger jo, at den, der tror og bliver
døbt, skal blide salig, og at den, der
itke trot, stal blive fordømt (Marl.
J16, 16). Det er de troende, der maa
sorge sor, at Ordet og Sattamenterne
maa komme til dem as vore Land-Is
mcrnd, der itte har disse Naademid:
ler; thi Trer tommer jo ved Brugen
as Naademidlerne. Der maa altsaa
sendes Ordets Tjenere ud til d as
vore Landsmænd, der er saa ligegyl
dige, at de itte engang selv vil sorge
for at faa en Præst til at bo iblandt
sig og itte vil betale til hans Qphold.
Ja, der stal endog sendes Ordets Tie
.nere ud til dem, der pnster at være
ganste sri sor at here og se en Præstz
thi der er der allerhaardest Trang til
en meget god Præst, og en saadan vil
altid tunne vinde Sjæle for Guds
Rige paa et saadant Sied, selv om
det tun gaar ganste smaat dermed i
Fetstningen as hans Ophold der.
De Menighedsmedlemmer, vi alle
rede har, gcelder det om at beholde,
og saa gcelder det om at saa deres
Born oplcert grundigt i vor tristelige
Bernelærdom ester den lutherste Be
tendelse, saa de tan blive ved Kristus,
ligesom de ved Daaben er indpodet i
ham. Derncest gælder det meget al
vorligt om at vinde vore dantro
Landsmænd for Guds Rige. For at
dette kan sie, maa der gives rigeligt
as Penge til den Kasse, hvoras de
Prcester stal have deres Lon, der ar
bejder paa saadanne Steder, hvor
Folket ikte selv tan eller vil lsnne
dem. Paa saadanne Steder stal
Fvltet nsdes til at gaa ind i Guds
Rige (Luk. 14, 28).
Vaagner vi op alle Sicher, hvor
der er Menigheder til at bede Hastens
Herr-e sende«Arbejdere ud i sin Heft,
og vi saa betaler til Arbejderes Ud
sendelse og Underhold alt, hvad hver
enkelt kan, da stal di snart saa flere
Menighedsmedlemmer og slere Pra
ster.
Falmouth, Maine, N. Marts.
--—-.-0-.——
For faa Priester
Der har veret strevet meget om
den Sag og alle shneö at angive Man
gel paa Underststtelse sont Aarsag.
»Det kan jp være smaat not. Tibenz
;Forhringer er je state og man stal jo
selge med Siden; Lipete Rede-endig
sheder et jo saa pg smaa, men Livets
sBsehageligheder er ubegreensede vg as
dem vil vi allesammen gerne have saa
mange, vi M ea, pg det kau je være
rigtis not en jeg teurer, at Jo
herum den W, Paulus og see saa
hist alle m steifer-s Apostlser og
Muse stere, km suds Vrd ourtalee
Im Where i heeeeas Weh,
de — IV W, see de drvg nd,
Wels
Ä
hat arbejdet med Jvet og Held for
Guds Sag, og inange af dem hat vist
faaei nieget lidi Undersisitelse.
Men vore,Siudenter flal gewein
gaa en kostbar Stole, hvor Midler er
npdvendige, ja, Pastor Vig synes at
bidrage sit til at gøre den kostbar.
IMen der siges otn vor Frelfers Apost
«let, at de var ulærde Mænd og Læg
foll. De Lægfolt, som Kirkehistotien
taler om, havde vel nceppe gennem
gaaet en teologifk Stole.
Den befendte Amerilaner, Moody,
fagde selv, at ban iike havde studeket
Teologi, og endda syntes han at be
sidde Evnen til at lede Mennesket til
Jesus.
Jeg menet ilte, at der ofres for me
get til Guds Sag, men om det, Vom
der ofres, anvendes paa den mest
frugtbringende Mande, tan jo vcere ei
Spørgsmaai. Men dersom Priester-i
ne, naak de kommer til en Plads«
havde mete Tanken retiet paa, hvorT
megei godt de tunde gere, endpaahvor!
megen Løn de iunde faa, og dersomi
»Danfieren« soin Samfundets Blad
blev beugt til at gaa Guds Ærinde i
Stedet for Jngemanns Historie-r ogl
andei unytiig Læsning, den bringet
og deksom Samfundet lagde merej
Vcegt paa det nandeliae Liv selv om;
nogle af Kiklens Regler og Formerj
blev fat lidti Singge derved, saai
"tænket jeg, der vilde blive mere Of-;
errvillighed, og lad os saa bebe Hob-H
Fftens Herre at uddrive Arbejdere i finl
HHsfh faa tanler jeg snarere vi vil faa’
jden rette Slags. end naar Penge sial
Wolle dem ud.
LarsJespersen,
Rustin, Neb.
sit O I
»D « findet Anledning til at gøte
opmcerkforn paa, at indfendte Artik
ler, der optages i Bladet, selvfslgelig
itte er optagen« fordi deres Sims
Puntt salder sammen med »Dsl.«s
eget. Men vi dein-Eber os paa at
viere upariisie, og ladet enhvet Arti
kel, der ruminer noget af et nyt Syns
punkt, fremtomme her i Bladet.
At der saa vil vcere Vern,l der synes,
at vi er for rundhaandede, andre, at
di er for tatrige med Optagelsen, er i
sin Orden. »Dst.« Red.
Lidt om Oplysning og dens
Brug eller Mist-kug.
Zluttet).
Den Slutning, at naar Mennefle
heden blider oplyst, saa blider Berden,
fom den flal dare, er grundfalst ogsaa
of en anden Grund. Qplnsningen
indvirter del paa Menneftets For
stand og slærper denne, men det, der
heftemmer Menneskets Karakter og
Handling, er Billien· Vel er det sau
at Villien Paavitles gennem For-stan
den, men for det første Paavirtes den
tun as det Lys, den modlager, og er
dette udelutkende materielt eller dog
ftammer udelullende fra Naturen, saa
dliver Jndflydelsen derefter, thi en
Virlninz er itle stptre end sin Aarsag.
Dernceft san Billien modfcktte sig Ly
set, og det er en uafdifelig Elends-ger
ning, at den ofte gar det, og da udebli
der den gode Virlning, ja mere, Lyset
virter fordærvende. Den samme Sol,
som fremlalder den mest lutsuriøfe
Plantevætst langs Flodlejet, udtørrer
og opheder Saharas Sandsletter.
Dog, den verdslige Videnslab defatter
sig lidet med Villien, i hvert Fald som
en moralst besternmende Livsmagi.
Den er i Reglen tilfreds med Forstw
dens Interesse og Dyrlelfe, eller dog
med at vise Menneslet, hvorledes han
sorn Natutrnenneske kan forbedre sin
Stilling her i Verden.
Her er det altsaa, at Kristendorm
men treeder til. De Opgaver, som
den verdslige Videnslab lader og rnaa
lade ligge uløste, gaar den lige løg
paa. »J Begyndelsen siabte Gud
Hirnlen og Jorden«. Der er den syn
lige Stabnings Ophav angivet, new
lig Gud, og det uden alle Hypothesen
udledte Slutninger, og spidssindige
Fortlatinger. «Gud stabte Menne
slet i sit Billede«· Der ser du, hvor
du stammer fra, trods alt Vrsvl om
Andernad og Abetatte. »Jeg er fsdt
i Misgerning og min Moder har und
fanget mig i Synd.« Saaledes er din
Tilftand, enten du holder af at se det,
ellet du luller Øjnene derfor. ,,J Be
ghndelfen var Ordet, og Ordet var
hos Gut-, vg Ordet var Gud.« ,,Og
Qrdet blev K-d og boede iblandt os."
Der er din Fort-sey vil du lade ham
udfri dig, eller vil du heller blive i din
fortabte Tilstands »Guds Ssns
Blod renser fta al Synd.« Vil du
renses eller »von til evig Slam og
Afsih?« ,,Saa mange, som ham an
namnrede, dem har han givet Magt at
votde Grads Birn, dem, som troede
paa hem- Mkan
.-Lever du faa sont Varus «Fadet!
jeg dil, at de, som du hat givet mig,
M og dem ho- rnig, hvpe jeg er,
Hur
U -
»
af Mennestet tabte, men xxf Jesus gen
erhvervede Maal. Vil du naa det?
Kristendommen henvender sig vg
saa forst til Mennestets Forftand, fom
er formørtet oq soger at oplyse den«
Men den vil tillige vaette den stum
rende Fplelse og forvandle den onde
Villie, hvillet sidste et dens Hat-edler
maal. Kristendommen dolger intet,
som det tan have Betydning ior din
Frelse at vide, og den lader intei
Spørgsmaal ubefvaret, som din Ful
fe og Salighed er afhcengig af.
Kriftendommen oplyser itie blot at
Gud er til, og at han er alle Tings;
Ophav, den viser os tillige bang VE-«
sen, hang- Helliahed og Retfcrrdighed»
Den diser itte dlot at Jyltenneslet erj
stadt i Gith Billede og begavet ined en
udødelig Rand, men den vifer Worte
decs Menneflet blev stilt fra Barnes
retten, og at det bar miftet al fin Ret
og al Kraft til nogen Sinde igen at
faa den. Ten got dette uden Omsvpb,
og uden med smutte Fraset og tem
me Ord at bedaare Irer og Hierter.
Kristendommen oplnfer os tillige om,
at Gud et Karlighed, evig uudgrun
delig uforanderlig Kætliahed, og at
han gav fin Sen den Endaarne, og
denne Zen, Gud og Mand, gav sig
selv til en Genløsninas Betaling for
alle. Den oplyfer videre, at denne
Forløsning, socn tilbydeg alle, maa
annamme5, modtages og tilegnes i en
fand ledende Tro, bevares med Tro
flab oa bære Frugt i Karlighed og
Taalmddiabed Saaledeg faar Vil-»
lien oa Lidet en ny Retning, Bejenl
liager lige for dig og fører til Salig
bed. Tenne Frelse er en fri Gabe af
Gud. der tan ilte tøbesz og den lan
itte fortjenng Menneslets Antagelle
af Frelsen i Trer er en fri Naade-i
virtning af Gud ved den Helligaandj
gennem Ordet da Sakramenteknr.I
Frugten af denne Naadeoirlning er(
det nne Sind og den nye Villiex et;
nvt Menneste, som lerer et not Liv,’
Troeng, Haabets, Karlighedens dg
Bgnnens Liv; eller om Virlningen
modstat15, fremtalder den et sten
baardt, trodsigt, tilsidst redningsløst
fortabt Hjetie.
Dette nye Liv i Naaden er ufuld
ztornment, men dog et det virleligt,
jvcesentligt og sandt, og det ftal fort
Hættes som fuldlotnment, uendeligt og
Italigt Liv vaa den nye Jord, hvor
Retfcerdighed bor baade inde og ude
og alle Vegne. Modftanderne af dette
Lys og dets Virlning stal fortsætte
Tildcerelfen, hvor· Jlden ille slultes,
og Qrmen itle dor, hvorfra Djævelen
og alle hans Tilhængeres Pines Røg
opftiger i al Evighed.
Den triftelige Qplysning er nied
vendig for hvert Mennefle, fordi hvert
»Mennefte ftal bestemme sig for eller
Jimod Men ilte at ville beftemme sig
’er at bestemme sig imod. Det hat
stsdt Kcerligheden og Forsoningen fta
fig. Hvis det forbliver uden Kundsiab
drn Faderens Tilbud om Forsoning,
forbliver det under en nagende Sam
vittigheds Angst og Plage eller i en
overmodig Trods. Men herer det
Ordet om Forsoning, da faar det Lei
lighed til at forandre sin Stilling ellet
-—— forderte den«
Favnen er aaben," men ingen er sit
ter før han hviler i den, mærter ej
heller for dens Varme. »Eftersom
Gud hat indesluttet alle under Uly
dighed, at han lunde forbarme sig over
alle« (Rom. 11, 89), saa er det upd
vendigt, at alle, ftore og smaa, bliver
fsrt til ham i Dauben, ja ille det ate
ne, men leere at holde alt, hvad Jesus
har befalet, saafnart Bevidstheden og
dens Liv vaagner. »Alle« betyder
»alle« og ilte ,,nogle«. »Alle« indisc
fatter store og smaa, unge og gamle,
gode og onde, pcene og itte pcene, dan
nede og udannede, oplyfte og uvplyste.
»Dsden trængte igennem til alle Men
neltet, idet de syndede alle«. Men
ved ens Retfaerdighed stal tomme overj
alle Menneslers Retfcerdiggsrelfe vg«
Liv. Men Retfærdiggsrelsen ster red;
Trom, Trer ster ved Htrelsem der-for
er det nsdvendigt at alle here. De
fmaa tan itte modtage videnstabelig
Oplysning, men de tan modtage Op
lysning om den Frelser, til hvem de
ere dsbte. De smaa tan d-, og faar
da aldrig Brug for videnftabelig Op
lysning, men de hat Brug for det Lys,
fom viser dem Vejen gennem DIdens
kniete Port. Mange af Videnskabenö
Sætninger er vanslelige at falte, ja de
allerfleste ovetgaat itte alene Barnets,
men de flefte Mennesters Faiteevnr.
Guds Ord, Bibelenö Lys, forftaal af
Bat-net og den ulserde, medenö det la
det Vismanden staa i hanö Beundting
og sttrre i dets Dybder, uden at han
tilneermelsesviö endog fer Banden.
O, J Daarer, som vil seette Videnstab
og Oplysning i Siedet for Guds Ord,
J gaa med et site Tommer tytt Bind
for Øjnene trods alt jett apblæste
Marsya. Lad hellen Bindet blive
fiel-net i Tidel Derfoe siget Gud ilte
",,leuder Mem first til »ed- public
Æ « es stden, neue de bildet Here
M at
s—
siger til e stoee og smaa: »Es-get
fsest Gut-, setze og hans Retfæedig
hed.« Detfor sigee Peter itte: »Sp
gee Romeenes og Geeeteenes Kultur,
og alt er vel«; men han peædiier:
Der er inlet andet Nadn (Jesus) un
der Himmelen, gidet iblandt Menne
ster, ved hdillet, vi stulle voede freiste.
Den verdslige Oplysning har bettet
get Vcerdi for nogle, den triftelige Op
lysning hat en ubetinget Nødvendig
hede Vceedi foe alle. Den fpefte har
Væedi for Tiden, den sidfte hat Værdi
for Tiden og Evigheden.
Hvoefor da saa mange Stoler og
saa megen Tid til veedsligi Studium
i Kiefeng Stoler og tildels af Kielens
ArbejdereZ Foedi man der indes-m
mee digse Kundstabees Nhtte og Be
tt)dning. Hdad der ee af setundær
Betydning, er ilte uden Betydning,
men ofie af stoe Betydning. En flaep
Kniv er et nyttigt Redftab, naae vel
fort, men den er faelig, naae den er i
onde eller ufoesiandige Hemden J
Stolen uden Religion scelger man
Knive, men lader dedtommende Kis
bee selv bestemme, hdoeledes han dil
beuge den, ellee maasle man endoaiaa
giver Anvisning paa at beuge den till
Seldmotd, aandeligt, — ja, saa galt
legemligt med paa Siedet-. J keifte-.
liae videnslabelige Stolee sælgee man
Knive, og man giver Andisning til at
beuge den ret, — ja mete, man scetter
faa mange som muligt i Arbejde med
Udftceeingen af lftuds Tempel. Deg
uden, hdis Fjenden beugee Bidenfia
bens Vaaben mod hanz Keistentro,
saa vil den odlyste Kristen vide itte
blot at beuge Troens Vaaben til For
svae og Angreb, men han vil føee
disse Vaaben med ftøeee Dygtighed,
ja han dil vende Fjendens egne Baa
ben mod hain. Thi Sandheden er dog
den, at eftersom Gnd baade er Natu
rens Ophad og Lovgider, Historiens
og Mennestehedens ftneende Herre, og
tillige Aabenbaringens og Feelsens
Ophad, saa kan der aldtig blide viete
lige Uoverensftemmelser mellem de to.
Vi vil derfoe hindre den falste Oplys
ning ved at beuge den fande, og vi vil
hindee den gale Brug af den sande
Oplysning ved at anviie den eette
Brug· For Guds Menighed i voee
Dage at nndlade bette, er at lade
Fjenden tage Udendceelerne og derfea
beslyde vor Hovedftilling tilmed med
doee egne Kanonee og Fanger -robre
de fea os. Men det er daaelig Krisis
føeelsr. Hae di deeimod Udenvæetee
ne besat med flinte Folt og godt
Sims, saa holder vi ham fea at ode
lægge vor Stilling, jo mere vi uddan
nee og teæneeee Soldaterne i vor
Hase, og brugee dem i voe Tjeneste«
som han altid lueee paa at gøre tilI
Odeelsbeee og Defeetøeer, der meds
ham vilde dende Vaabnene mod sine
egne. Lad os derfoe i Guds Navn ta
ge fat, det stal itte Viere foegceves.
For os gaae,
Med os staat
Helten dog, som alt formaae!
J. K. Jensen.
Spørgsmaal
kic
UTanmartskejicndr.
i
As og til lasset man i »Dansteren«,
at en her og en anden dee i Sommer
eejser en Tur til Danmael; deefor
fpsrget jeg: vae det itle muligt, at
fleee tunde komme til at folges ad?
Om Gud vil hat jeg ogfaa bestemi at
eejse i Sommer, enten i August eller
September. Dei var en Behagelig
hed, om fleee Samfundsssstende tun
de fslges ad, og der er tillige Mulig
hed for ved Sammenslutning at faa
en stseee Nedsættelse i Weisen. Jeg
hae tæntt, om det itle lunde ordnes
paa den Maade. at enhdee, som In
siee at vceee med i Selstabet, fendte
Begæringen til een Mand, og hva d
Tid de snstee at eejle, tillige
hvad Dampstibslinie de
helft vil eejse med. Denne
Mund ftulde saa oplyse, neeemest ved
Aaesmsdet i Racine, hvad Linie,· dee
hat de fleite Deltagere og saa vilde di
alle samles om den. Tillige oplhse
om, hvad Tid de fleste snster at eejse,
saa maaite di andre, som lunde og
vilde, enten reife lidt fee eller vente
lidt længere. Denne Mand stulde
saa undeehandle med Liniens Ehe-ved
tontoe om Peisen. Enhver tunde
ligefuldt the sin Billet hos de lotale
Agenter.
« Jeg vil paatage mig at ordne Sa
gen saa godt jeg forftaae, og beder
Ienhvey som vil viere med, at sende
Imig de ovenfor neevnte Oplhsningerzl
kfenest 8 Dage fsr Nutzen-den altfaa
Tse 25. Maj.
N. P. J e n s e n,
293 Cape St» Olhtolh. Wis.
Mennestet er tun godt af Viertet i
sum-me Gead, som dei aabner sit Hjette
fee Velvilltens Itlelse og for Besta
Ielse i andres Be og Bel.
c- " Iz- II
Rettelscr.
J min AfhandLing: »So-w siger Einn
fritken?« er der indlsben folgende Tinticilt
J Affnit H, Linie 2 staat: vort 1ntncrik;
lass: vote intherikex
» » » 14 staar »J«;
liess-: det er:
» 63 staat-: ak! aller side
las-Z: ak! after fidsi.
Lver Assnittch En Jndscndcr bar ltcr i
Bleibet o. i. v.: sknlde staa: UT
J den statistier Tabel i dette Afsnit sma:
United Synod South 24,1333.73:
lass: United Synod South 24,1:53.73
Den foren. norfke Kiste 174,771-4.00:
lws: l74,771-4.27.
Den somi. danfke Rirkc 19,554.64:
prIJndv. giver 8050:
lass: Den foren. danike Rim- fu«-Um
pr. Jndv. givcr 8600
Chr. F ach
» »
U J Vct forstc Manuskript stam- win.
Rorrcktnrlcrinx
Bogcr
til
ncdsatte Priscr.
Redenstaaenbe Priser er Netto,
pottofrit tilsendt, men gæloer tun soo
lcenge iOplaget vorer, da oj itte lan
flasse flere til de Prisci.
Sttio strats, inben Bogerne er nd
folgt, de sælges hurtigt. Listen for
andres for hvett Nr.
S. Heegaard. Lin Jntolerance iickr
i Henseende til religiøs Locrlsevis
ning. 226 Sioek i Omflapn Nev
sat fra 81.00 til Boc.
C. Hauch: Henkit af Nat-sum 144
Eider i Oinslag. Nedsat fra Eil-le
til 20c.
Fr. Krebs-: Jndividualisme og So
cialigme ellet hvorledeg Det Tanfle
Samfnnb for Tiden aklsejden 1.45
Eider i Omslag. Lsteofat fra We
til :s·,-c.
It. P. Massen: Er dct nut? Inv
l)old: LItne Toner, del gamle Men
neftes Ded, Hvad sigek Striftem
Den anven Side, Virteligbeoer.
42 Sider i fint Omslag. Jteosat
fta löc til Joc.
Dr. Motten Luther: Udlckggelsen af
de nye Bodgsalmer. Andet Lplag.
123 Sider i Omslag. LIieosat fka
50c til 20c.
H. Martensen. Dogmatiste Oplys
ninget. Andet Oplag. 104 Zion-.
J Omsiag. Nedfat fta SOc til 20c.
Hauch. Samlede Romaner. 1.-—7.
Syv tytke Bind i Omslag. Nedsat
fra 86.40 til s4.00.
Vor Heu-es og Frelsers Jesu Strifti
Liv, fortalt for Follet, bearbejoet
efter det engelste og indlevet nieo en
Digtcyclusa af Georg Evas-, Picest
ved St. Johannes Kisten i Rohen
havn, mev Kott og over 100 Jllu
ftrationer efter de mest betomte
Kunftnere5 Von-let er iolibt og sint
indbunden, 792 Sider, hoct Side
rigt fotsitet med smagfulde kunst
nerisle Delorationer. Neosat fra
85.60 til 83.60.
Julestjernen fra 1899. Den fstste
Julestjetne med Billedet »Ansgae
vobex et Barn«. Nedfat fra 55e.
til 35c.
Mc. Kinleys Liv og Vitlsomhed. Pan
dansl og engelst, indbunben i Shir
tingsbind. Redsat fra 8150. til
81.00.
Melodier til nyt Tillæg til Salmebog
for Kitte- og husandagt, ved Atte
rup og Simonsen, for Orgel, med
vedfsjet Melodifortegnelse for Berg
gteens, Rungs, Barnetolvs og nceks
verende Samling. 67 Siber.
Jndbunden. Nedsat fra 81.00 til
50c.
Alfred Jpsens Digte: Flotes og
Blanseflor. 150 Sidet. J Omslag.
Nedsat fta 80c til soc. Elegsant
indbunden 70c.
Otto Borchseniuö. Fra Viktor Ryos
betg til Albett Baath Ei Udvalg
as nyere svmsle Forfatteres Atbejdr.
Paa Dunst. 308 Sider. J Onislag.
Nedsat fra 81.90 til 40c.
Mynster Dr. J. P. »Meddelelfen af
mit Levnet« med Poetræt 298
Sidet i Omllag, Nedsat fra SLSO
til 40c.
Lejlighedstalet as Bistop h. Matten
sen 466 Sider i Omslag Udgave
1884. Nedsat fta 82.20 til 60c.
Einar Christiansem Futen Bovil og
hendei Broder. 172 Sitten J
Omslag Nedsat fra 81.00 til 40e.
Mit Scharling. Den nyete hol
landsle Teologi. 169 Sider. J
Omflag. Nedsot fra 81.60 til 80c.
Kriftossek Jansen. Ameritanste For
hold. Fem Fotedtag: Notdmæns
dene t Amerika, Kirtelige Fothold
o. s. o. 159 Stdn-. J Omslag.
Nedsat fra soc til 20c.
Batlenheufem Regnebog for Wellent
, nasse-. soe. Redsat til 25e.
l out-h sum-. M. hour-.
ck