sceregen Begavelse har arbejdet og
bygget videre paa hinandens Erfatin
ger i en lang Rælle af Aar eller mau
ste Aarhundreder. Og de, som drev
det til noget, optog ille alt, men la
stede sig over en enlelt Gren af Viden
slaben eller Kunsten.
J ovenstaaende hat jeg hast to
ergreninger af Oplysningens Gen
stande for Øje, nemlig Videnslab og
Kunst. Dertil lan endnu føjes en tre
die, den tristelige Oplysning eller
Teologien. Men da denne sidste dan
ner en Scerstilling, og desuden as de
moderne Oplysningsmasnd ofte nd
slriges som Uoplysthed, saa vil vi ikle
ncertnere omtale den til siden. Det er
heller itle fra de slsnne Kunster, sau
som Musik, Digtning, Malerlunst,
Skulptur o. s. v., at Kristendommens
Fjender henter deres Argumenter, slvnt
disse Argumenter ofte foretoinmer
under Digtningens Form. Dog er de
bedste Kritilereenige om, at dette bi
draget til at vansire og ilte til at for
slønne den cedle Digterlunft. Det bli
ver saaledes naermest den videnskabe
lige Oplysnings Forhold til Menne
steheden og Kristendommen, som vi
ville befatle os med.
Vi vil nu fvrst se, hvad den viden
skabelige Oplysnings Omraade er,
hvad den befatter sig med, hvad den
formaar, og hvad den ilte formaar.
Siden slal vi søge at Vise den tristelige
Lplyssnings Betydning og Nvdvendig
bed; og vi stal sage at vise, at den vi
denslabelige Oplysning l)verlen am
styrter eller overslødiggør den lristeliae,
men at den meget mere krcever et ful
dere Maal af den sidste for virtelig at
vlive Mennesleheden til Nytte og Bel
signelse. Lad vs da for Remheds
Styld inddele den verdslige Videnslab
i sire Klassen
I. Naturvidenstab, 2. Filosofi. 3.
Teologi eller Zprogvidenslab, og 4.
Historie.
Tigse griver vel paa Inangfoldige
Maader ind i hverandre, men adstiller
sig dog i meget, og har hver for sig
haft sine Dyrlere. Hensigten er itle
her at vise, hvori de adstiller fig, og
hvori de griber ind i hverandke. Ej
heller vil vi vmtale dem i Enkeltheder.
(Saaledes tan vi under Naturvidem
skab ncevne: Astronomi, Geologi, Ge
ografi, Fysit o. s. v. Under Filosofi:
Mathematik, Metafysit v. s· v. Under
Filologi: De Semitisle Sprog, de
Romanste Sptog, de llassisle, de mo
detne o. s. v. Under Historie: Ver
denshistorie, Kirlehistotie, enlelte
Landes Historie, enlelte Mands eller
Begivenheders Historie, Oldtids, Mid
delalderens og Nutidg Historie med
deres Underafdelinger). Hensigten er
her at vise, at alle digse Videnstaber
berstet tun, hvad der hvrer Tiden og
Rummet til. Alt, hvad der ligger
udenfot Tid og Rum, hat Vidensta
ben intet med at gere, og giver den in
"gen Fortlaring vm. Den tan give
Antydninger oin «en Stabek, Lovgiver
og Sinken men ingen tlar Oplygning
om hans Versen og endelige Bestan
melse med det hele. Alle Forsøg, som
Videnstaben vilde foretage i den Ret
ning, vilde blive som Liegen, der nd
tog Mennestets Hierne for at finde
Sjcelen. Vel har Lcegevidenslaben
gjort storaktet Fremgang, men den
maa nøjes med at elsperimentere med
Legemet, og lade Sjcelen være i Fred.
Lagen behandler den synlige og sause
lige Del af Mennestet, men den usyn
lige vg usanselige Del og dens Vaesen
og Behandling ligger udenfor hans
eraade. Videnstaben besattek sig
med den synlige og sanselige Birlning,
som vi talder Stabningen, men den
usynlige Staber tan ilte befatte sig
med. Sylologien eller Sjcelelarren
befatter sig vel med Sjælen og dens
Love, Evner o. s. v., men tun som Na
turvaesen og Naturvirtninger, den ved
intet om Sjcelens Ophav, Udvdelig
heben og Tilstanden efter Dødem
Langt mindre lan Sylologien ellet
nogenanden Videnslab udensor Kri
stendonuuen give as Oplnsning ow,
hvvrledes Gud genløser, srelser, gen
fpder, helliggvr og herliggør et Men
neste, falden og fortabt i Synd. Vi
denslabenö Opgave er Iaaledes at op
lyse og dygtiggsre Menneslet som Na
turmenneste, saa han lan drage sig
Naturen og dens Love til Nytte, byg
ge videre paa Slaegtens Ersaringer.
Men alle Livets dybeste og vigtigste
Spsrgsmaal maa besvareg andetsteds
fra.
Saa snakt Videnstaben gaar uden
for sit lovlige Omraade og tilsidescet
ter den af Gud i den hellige Slrist
givne scerlige Aabenbaring, gaar den
for vidt og bliver en falst Oplysning.
Den giver sig as med Ting,«svm den
hverlen har Forudsætninger eller Be
tingelser for at lunne bevise, og salder
dersor for en as sine egne Satninger,
nemlig: Den, der beviset for meget,
beviser intet.
Slsnt vi i ovenstaaende ilte har
gjort Forstel paa Videnslab og Op
lysning, saa nsdeö vi dvg dertil, om
vi stal undgaa Ullarhed. Videnstab
er tlassisiceret indgaaende Kendslab;
medens Oplysning som oftest tun be
staar i overfladist ftyttevis Kendstab.
Vi tan talde den en vplyst Mand,
sont ved nogenlunde Besied om, hvvr
de forstellige Videnstaber henhører, og
hvad de omhandler; men Videnstabs
mand bliver han tun, naar han har
erhdervet sig grundig Jndsigt og ind
gaaende Kundstab til en eller flere af
disse Kundftabsgrene.
At Bidenstaben hat haft vg hat ftor
Betydning for Mennestehedem vilde
det vcere baade dumt og uretfærdigt at
nagte Hvem drager vel itte Nytte
af Dainpmastiner, Jernbaner, Damp
stibe, Telegraf, Telefon og de Tusin
der af gamle og nye Opsindelfer, som
siylder i hvert Fald til Dels Viden-»
staben deres Fremtomst og Udvitling.z
Hvem glaeder sig itte over Kendstab tilj
Rummet med dets Millioner af Klo
der, store og smaa, eller til den Lov,
Gravitativnen: Tyngdeloven, der hol
der Himmellegemerne i deres Baner vgl
former Tnaren i vort Øje, som stænter
os Morgenrvdens Glans vg Aftenens
Tusmøkte, fom fremtalder Vinter,
Vaar og Høft, med alle disfe Aarsti
vers Onivctslinger, Arbejder eller
Frugter, Glasder og Sorgen Hdvr4
meget hat itte vor Viden i denne og
andre Retninger ftærpet vor Forstand
oa beriaet vor Tilvcerelse. Er itte
tillige Kundstab en Magi, fvm alle
bøier ssg for. Jngen bliver en indfly
delsesrig Mand, som itte tillige er
en tundstabsrig Mand. Vel gør
tomme Tander størst Bulder i Øjeblit
tei, men Bulderet dør snart nd og ef
terlader ingen Virtninger. Dei er den
dybe, virtelige Jndfigt og den dermed
forbundne Kraft, som efterlader sig
Spvr i Slcegten. Men gcelder dette
den verdslige Kundftab, faa gælder
det dog i højere Grad den triftelige,
hvor den findes forenet med Kraft.
Tcent blvt paa Paulus-.
Dei-for vil Kriftendommen aldrig
blive forceldet - eller overflødiggjort,
lthi Tilvccrelfens dybeste Sporasmaal
besvares tun af den, vg Slægterne vg
den entelte trcenger aliid ligetneget til
den. Hvem trcenger vel itte til at vide,
hvor han stal tilbringe Evighedent
Krisiendommen giver et bestemt Svar
— i Himlen eller — Helvede. Aaden
baringen lcerer os, at ligesom Gud er
vort Ophav, faaledes er han vort en
delige Maul, hvorefter vi ftadig maa
straebr. Saligheden er Tilvcerelsens
hsjeste Maal, og Salighed findes tun
hos Gud, i hang Samfund. Men Vi
denstaben giver og ingen Opldsning
vtn, hvorledes dette Maal naas, vg
den tan ejheller give det. Det er der
for tun den falste Videnftab eller fal
sle Slutninger, dtagne fra Vidensta
bens Kendsgerninger, svm vil paastaa,
at den overflødiggør eller vvergaar
Kristendommens Verd. Naar dette
itte deftomindre er saa almindeligt,
saa ligger Grunden itte i selve Viden
staben, men den ligger i Mennestets
onde Villie og den dermed folgende
Trods, foin itte vil undertaste sig
Guds mornlste Lov: hans Villie. Den
ne onde Villie tror san i Videnftaben
at sinde et Middel, hvorrned den tan
tilsidescette Guds Autoritet. Lad
Mennestet grundigt omvende sig til
Jesus Kristus, saa svinder alle Ind
vendinger som Dug for Solens
Straaler, og Vantrvens isnende Tvivl
ombyttes med Troens vg Kcerlighe
dan Jldglød Der sindes vel cerlige,
sandbedssøgende Tvivlere og anfoegte
de Sjcele, men disfe vil singe Ordet
som Jorden i Juli den faldende Regu.
Men der findes ogsaa altid taephøje
Broutere, trodsige, stivnattede Sjcele,
som itte vil se lcengere end til Enden
af deres egen Nase, og fom altid gaar
i den Retning, den Peger, lad den være
not faa stcev. Tilmed er det Æsler
Hne som itryder meft, vg det er ofte de
imest uvidende, som brovte med sin
istore Oplnsning, fom hindrer dem i at
stro. Til saadanne lyder Guds Ord
med hele hans Autoritet: Omvend
ldig, du Støvmennestel Hvo er du
iOrny som vil gaa i Rette med Him
jlens og Jordens Herre? snsfer Son
Inen, at han itte bliver vred, og du
omtommer paa Vejenl
(Stuttes).
En Bog.
Jeg hat nylig liest »Ist-it for Tviv
lere« af John Atciander. Det er en
Vog, som alle burde lasse. Det er
friste, praktifte Saget, «vi tratteres
med, — lige til Punkten lige ud af
selve Livet. Jtte gamle, fvrflidte
IFrasen itte ny fantastist Vrøvle
religion.
Jeg vil iscer anbefale den til unge,
ogsaa til dem, som itte har stor Lyst
til at gaa i Kitte, til Møder og lig
nende. Ksb den vg læö den.
Sigurd Anker.
Hvo der itte vil have alt i Küsten
dommen, faar flet intet, og hvo der for
taster nogle af dens Sandheder, for
taster dem alle. B l ce d e l.
Den ftoke Hanitestrejle.
Kobenhavn, April 17. —- J Ko
benhavns gamle Havn er Havnearbej
derstrejten total for alle D. F. D.
SZ Stils-. J Frihavnen tilende
»bringes paabegyndt Losning, men vg
faa her vil Arbejdet blive standfet i
"størst muligt Omfang, scerlig for de
nyantomne Skibe.
Aar-sagen til Streiten er Søfyrbø
dertonflitten; nien Havnearbejderne
strejker tillige paa et Lønsspørgsmaai.
»Nationaltidende« striver: »Den
dirette Anledning til Streiten er, at
Bestyrelsen for Sømændenes Jag
forening for et Par Dage siden til
flrev Rederiforeningens Beftyrelse og
forlangte en af famme undersirev«n
Overenslomst ivcertsat. Direktor Carl
soarede, at det rejste Krav ikke kunde
efterkommes.
Paa chesthusbroen er Arbejdet
standset overalt, og Godsdyngerne
voksede i Højden. Af de 6 Skibe, der
i Aftes stulde afgaa til Provinshavne,
afgaar tun »Cimbria« til Aalborg, da
Jndladninaen til dette Stib var paa
begyndt, inden Streiten erklæredes.
Repræsentanter for Haonearbejder
forbnndet henvendte sig i Formiddags
Kl· 10 «til Direktor Brandt med det
tidligere fremsatte Krav oni Forli-j
else af Tiendepengene fra 40 til 50 og
Betaling for Kulindaioning fra 223
til 25 Øre pr. Læst pr. Mund oa
30 Øre for Lcempning af Kullene i.
Stibenes Knltasser. Brandt ben
vifte til Arbejdkaiverudvalgeh hviH
tet Havnearbejderne betraatede som et!
Afslag, hvoreftcr de i Henhold til en
i Nat vedtagen Beflutning nedlagde
Arbejdet. Etrejken ramte 20 Skibe.
Det forenede Dampfkibsselftab
meddeler ved Opslaa, at Turene til
Horfens, Hadsund, Mariaaer, Hobro,
Natftov, Kerteminde, Nyborg, Rud
tøbing, Kalundborg, Vejle, Seit-,
Fredericia, Middelfart og Kolding
indftille5. Turene til Soendborg,
Faaborg, Assens oq Randers udsaet
tes til Fredag. »Cimbria« afgit i Af
ten til Aalborg og ,,««’Ficaria« afgik iil
England, efter at Smørrets Jndlad
ning Var foretaget med fast Mandflab,
deriblandt Kaptajner og Styrmaend
fra de bloterede Stibe.
Streiten breder fig.
København, April 18. — Trans
portarbejderforbundets Generalfor
san-sing vedtog i Dag at standse alt
Arbejde ved alle Slibe i Morgen tid
lig Klotken 6, hvis Rederne itke i Da
gens Lob gør Jndrømmelfer, baade i
Kobenhavns gamle Havn og i Fri
havnen, forsaavidt de bestaaende Kon
tratter itle lcegger Hindringer i Vej
en for en Arbejderstandsning i Fri
havnen.
Samvirtende Fagforbnnd har ved
taget at ineddele Arbejdsgiverforenin
gen, at fra og nied den 25. April er
klceres Arbejdsftandsning af de under
det samvirtende Fagforbund hørende
Sømcend og Havneardejdere, hvis der
itle inden noevnte Dato er opnaaet
Enighed mellem Rederiforeningen og
Arbejdernes Organisationer om de
fremtidige Løns- og Arbejdsforhold«.
Opraab er ndsendt til famtlige So
mands- og Havnearbejdsforbund i Ub
landet.
Landsdampstibsrederiforeningen hat
paa Mode enftenimig vedtaget fra i
Morgen itle at tage Fagforenings
folt til Arbejde paa Skibene, hverken
paa Dcektet, i Mastinen eller ved Los
ning eller Lastning i Daninark.
Streiten i Jylland.
Aarhuö, April 18. —- Jndløbne
Telegrammer meddele, at Arbejderne i
de jydste Provinshavne hidtil itte har
ftandset Arbejdet ved Det forenede
Dampfkibsfelsiabs Stibe.
Esbjerg, April 18. —- Sømoendene
paa Damperne »Koldinghus« og
,,Henges « opsagde i Gaar fine Kon
tralter, og i Dag hat hele Mandftabet
paa «Exp.ress« sagt op. Naar Dam
peren ,.,N J. Fjord« i Eftermiddag
kommt-r ind, vil det samnie sie der.
»Henges « stal efter Bestemmelse afgaa
i Aften, men om dette vil ste, ved man
itte. De Matroser, sont har opsagt
sine Kontratter, har endnn ikke gaaet
fra Borde paa Grund af Bestemmelser
i Søfartsloven. De i Aften indtoin-.
mende Kulstibe »Nerma« og ,,Alfa«.
oil blive los-set, idet Havnearbejderne i!
Esbjerg itle sorterer ind under Tranks-i
portarbejderforbnndet i Knbenhavn i
its si- . i i
Kobenhavm April 22. —- Der her-;
ster overalt ved Havnen forholdsvisj
Ro, idet der tun arbejdes med mindres
Godsladninger blevne saavel los-sede»
som ladede. i
Ved Hjaelp af Stibenes Ossicereri
og fafte Mandstab blev paa chefthus-;
broen arbejdet paa hele fein Skibe, derl
stulde afgaa i Gaar Aftes.
Paa Larsens Plads arbejdedes der
med stor Jver af ,,Det forenede Damp
stibsselstab«s Kontorpersvnalr. Man
haaber at. faa Udvandringsdamperen
»Norge« af Sted i rette Tid.
J Frihavnen arbejdes der ogsaa »f
ter Evne, navnlig med Jndladning i
«
VI IV FJHHTTTTITMWQ - II I ’ .
Virker mildt;
Virker behageligt;
Virker Velgjörende;
Virker som Et stt AfföringsmiddeL
strnp of Figs tiltnlcr den Danncc10.(16n Vei
undcrrcttcdc og den Su11(lc, for-di dcns Bestand
Clclc u- simplc (),(.:su11(1c, og den virkcr udcn at for—
st rrc de 11aturligc Funktionen da rlcncrraldclcs
frt for cuhver Egcnskab cllcsrlkcstzmcldch som der
kan symss noget jmmL Vul Ti11)crc(1
ningcn 1)1«ugesI««ig«n, da dissc smnger
bchchligtz mcn de 111ulicinslcc Egen
slcahcrafsyrup ()i"1««igs hält-order fra en
fortrinlig summcnszetnjng af Planter,
kjcndtc for At viere medicinsk Eis-Tren
de og for at Yirlic most xsclgjorenclc
For at opnaa dcns vc1gji,)rcnde Virk
njnzcr—kj5)l) den zcgtc —ti1bere(.lt at·
EINij
LosJIvalIo. Ky. N: Frdnmoca cdnthw York.N.Y.
steige-S ist« alle Apotheke-G IIle so ceatu In-. staats-·
den store Amerikadamper ,,Ogcar 2«.
Som Helhed er Situationen o1n
trent uforandret. Det er dog lyttedes
at faaArbejdsstyrken forøget med lidt
fremmed Arbejdskraft, ligesom der er
Tegn til, at Rederne vil søge ny Ar
bejdskraft i Udlandet i de fttejtendes
Sied.
Sirejkelederne har givet Ordre til,
at Arbejdet kned Losning og Ladning
fra i Gaar ftulde genoptages ved alle
fremmede Dampere med Undtagelse af
dem, der er i Fast for dansie Reden-.
Dödsfald i Land.
Prof. ved Universitetet i Lund
Martin Weibull er afgaaet ved Do
den, ramt af et Hierteflag, 67 Aar
gammel.
Prof. Weibull var en ivrig Stan
dinao, en af dem, der var bleven fm
Ungdomg sicerliahed til fælles Norden
tro. Hang sidste Tanter var Opførel
sen af et Dronning Margrethe Monu
ment paa Hveem Gigantifk stulde det
vcere, oa Bygningsmaterialet stulde
samles fra alle de tre nordiske Riger.
Han fiod i venliat Forhold til zolle
højstolebevcegelsen og bar gcestet Askov.
Han ejede den ildfulde Veltalenhed,
fom nu er oed at blive sjælden. Hi
ftorien var hans Studium, oa da ster
lig Staaiies. Weibull nød Anseelse
som Videnfkabsmand, men endnu stor
re var vist hans Betydning som Ung
dommens Lærer og Ven Ved Land
Universitet. Han var af de Mænd,
sont kunde vcere noaet for de unge,
fordi han selv blev ved at vcere ung.
øvnløshed s
gjct tust vom-d, dir joaer Vvile
finder knn nafbrudt untnnilen
og fcbrilsk Uro llndcrligc Fore
stillinqer —- fyldc Sindct nicd
foruroliqendc Tankcr indtilMor
gencn bringet- sin raspendc Ho
vedpine, pirrcligc Sindelag samt
Tab af Appetit Lad Nervcnc
faa livile —- byq dem op — oq
De vil opnaa in mild, hvilcfuld
og forfriskeudc Søvn
,,M-.nvckrste Plage var Eovnlosliiso
Jca vak- ursvug oq nrolig. oa nie-jede at
tun-le ominngitunc-disk Daum- innen
Ærgcmglzeo og muntre give ou min
wire-man En Flastc af Tr· Mich
Nervmc braate Insg um«-r vaa cnene « I
ZiinonA thiokn l
Oico getown, Jll.
i
i
Nervcrivende,t1æt oq tung- ·
1
DR. MnEZY
NERVINE
giver den sodc Somi, der er saa
vclkommcn for Lege-me og Sjæi.
Sei-Ich ai Adotisiens under Garanti.
Dr. Nile-« Medical co» Blick-m Ind.
tm
Nyt Land.
60 a 70 Mil fra St. Paul og Min
neapolis. Langs en splintek ny Jeru
bane. Midt iblandt vakre, fiflerige
Jndsøer. Gammelt Settlement med
gode Landeveje, Skoler og fiandinavi
ske Kirker. Osiefabriker og Creamercer
med faa Mils Mellemrum. Bedste
Jordbund, ler- og kalkblandet Muld,
hvor god Avling er sikker baade i tørre
og vaade Aar. Frodigste Kløver- og
Timothey-Enge i Landet, giver to so
lide Avlinger hver Sommer. Landet
dels svagt bølgeformigt, dels jevnt
med Hældning mod Sydvest. Fineste
Skov af Maple og Eg o. s. v. med
Incegtige Hardwood Logs venter paa’
Settlenem der kan tage Penge ud af
Sloven til at betale sit Land. Sav
inøller i kort Afstand. Nok aabent
Land for Slaat og Grcesgange, men
intet Svampland Det bedfte ledige
Land i Markedet og det bedft belig
gende. De bedste Stykker med vier
difuldeste Skov eller med Lake Front
for den, som vil komme førft. Lan
det ligger ret over i Polk Co» Wis»
og faslges endnu for 88 a 812 pr. Acre,
med lette Betalingsvilkaar. Dette er
den sidfie Anledning at faa sig bedste
Sort Hardwood Skov- og Form-Land
i Nærheden af Tvillingebyerne. Land
søgere, som ikke kommer oIn Minne
apolis, tager sin Billet til Stationen
Luck paa den nye Banc, hvor den gam
le, erfarne Farmer, N. N. Dueholm,
som har boet i Polk Co. i over 20
Aar, Vil møde frern med Skyds hver
Tirsdag, Torsdag og Lørdag ved
Togenes Ankomft samt vise dem Lan
det. Der er arrangeret, saa man kan
ftoppe over paa bans Fami, omtrent
4 Mil øft fra Stationen, og man er da
liae ved en stor Del af dci ledige Land.
For Kort og alle ncermere Oplnsnin
get henvender man sig straks til
A. E. Johnson co.,
10 Washinqton Ave-. S.
MINNEAPOLIS. - MINN.
.»,». Pianocr
ji« og Orglcr
,- Kunqu Inig Anleh
»« iIFIIgulathucx plnsi
umngnIIgnaendeslksh
,· fer ng Bist-sinnend
» ,,; · kam. im man Ita! fin
. de,al Iriakn lI.I1· inson
« « ,. BctIsrsIellssmt11«lnIdL-.
Qplns IIam Te stri
ner hvnd TI- missen
Pmno ell» Frei-L
Carl Mantuas-,
Min « Im «lis Music
C- nimm-.
, · J me Nic »Hm-Ninus
« Minneisp lIs an.
Alters Malerier
og andre trunltmalkkiey faafom Vom-cum VII-samt
samt Landstabss os Mariae-Steuer o. i. v. adfskei
lmukt vg billigt. Bcdste og sineste impoktetede Furt-et
VII-be coloks) oq prepated canvss bei-Inei
sestillmqer III-meet paa TkgIIiIIaek tll Alten-name
"-I-«· A.JSNSSN,
ls North Halt- st.. couvctl Pius-. II
Dansk Koloni
Ins-»- i Oregon.
Den danske swloni, Taiwbo,ved Eugene,
Oregon, anbefalcs til faadannc Lands
mænd, sont nmatte onfke at fccfte Bo paa
Stillchavskystcn. Lplysningcr om For
l)oldcnc samt-cis paa Land givcs nzed
Veredvilligl)cd, naar man henvcnder sig
tlls H. Magens-m
lcnxkcntz :-: Oregon
Pmnocr on Orglcr.
ngåtl
mindre musikalste Junknmenter sorgt til lav
Pris, tette Vizfa.1-.
Halle- Music co.
s.E.1cE)1P.-dth.
martin ruderts
Et yvvcrligt Billedc, Stern-»He 16x20
o Tonnner, ( vmntn e Farncr on nnd
O
fornmdt Bannrnn · Wurde findes
i clnvcrt vrotkstantist Mem. J
Midtcn er et ston Wurde of Uecfurnmtorcn oms
gnsct as Scrncrnr im hans Lin: Luther junger
Pan Governo i Eisenach i list-A; smgrcr de 95 The
scr vna Antwort-m brcctmcr de pnnclnxe Ban
bnllcr, fkcnnnotscr pna Ring-bannt i Wurme-;
overscettcr But-elen; Luther-J Arman Luther-S
Tod; Luther-Mnnnmkntct.—Tcttc Butcde er nd
’ fort tncd imrc Ltntnsunngrr og nnd den storste
Lntlnnmktcgncd. Tet vtl finde rast Asscrksch
on Anentcr bor derer bcnnnde at tngc crdres
trnx. for andre Ionnncr dem i Furtjonkt Ten,
om wrft tonnner txt Motten, sinn- sorst mutet·
Ptouc-6·rc1111nnr Isc, 3 for suc, 9 sur XIV-. I-» for
Ihm-. wanr skksnt Sntnfke Manuncr for UsuO
pr· Slnlfe cllcr Blum Ur. Tnfin.
JAs. Llcbh Oamtm Ballen-IS chlcagm
Berlst for --—-7
s ;...... lndvoldene.
Ovid De me bar en rrgelmæsflq snntz Asforinq bvek
! Dag, ei- Te sog ellek ou bnvc d.t. pold Mai-e- i
Orden oq vckk mil. Heitiqvnhsndc Mit-let ellet sit
f nge Billet eriarnge. Den tun-ste, vcdftc Mache at
l holde Syst-met kent pcm er at tage
CANDY
cATHARTlo
spis dem ligesom candy.
!
V
I
! .
. Bebqgejmcy Urstamm-, smnqrr godt o th gebt-.
I Smtln We, pg fomakfaqer me Enmtts e er Kultu
HFJZS o« M He. ver Box. Ghin estrr fri Prsveforshs
nmq og en llllk Bog om Snndtnsd Abt-reiste
l
sum-me Rsukov Co» Ostsvoo kllckk New Vom-.
--- Hold Bloclet rent. -:
vERmPiscmj sALin
.—« si. in . smsr hat Pan on w
neugwneåpnpchg lass pas sanken
Sælges hos
F R U 0 I- SE N.
97 W. 20. st. P nycmnm NJ
PRIS Isc.
Prn Olsons sah-e er udmerkot tot
btaadsaaL byldcn graute sum-, entom-.
okjmgpo;s. nimm lwkzsstmrter og alle SI
dro hndsygdonixne.
Ttl entwer, som indscnder 25 centscks
Frjmærkexx vil vi sende sah-en krit.