Leegcmission
s- blandt dc Spcdalske i Kinn.
tFra KriftL ngl.)
De Anstrengelser, som Missionen
blandt de Spedalsie bar haft for
disle stakkels Udstødtes Styld i
Kinn, bar tnødt megen Opinnn
tring og bliver stattede ikke blot af
de Spedalske selv, inen ilnange Til
fældc vgl-Ja af de kinesiske Auto
riteter.
J .Hiao:kan i Nrerheden as Han
!ow er Arbejdet bleer i hin Grad
velsignet. Mange Linvendelser
har fnndet Sted, og Dr. Griffith
John, der har stor Rærlighed til
Asylet, ilrev forylig, at dersoni det
blev gjort dobbeltsaa stort, vilde
det straks blive fyldt. THE-. Fows
ler iden sntværende Forftander)
siger: »For neerværende Tid er vi
de eneste Arbejdere blandt de Spe:
dalske i Central Kinn. Det falder
ivor iorgelige Lod at inaate afvife
mange, sont sagte onl Optagelie.
Der viste sig store Vansteligheder
ved at faa Jord til lldvidelsen af
Asylet, idet der blev forlangt over
drevene Prifer for den. Men da
Dr. Fowler koni tilbage fra sin Fe
I rie, fandt han alle Hindringerne
fjernede paa den mest tilfredsftil
lende Mande. Te lebende Mcend
havde liort, at han ønskede at ndvide
Asylet for de Spedalfke, og de hav
de holdt Mode under hatt-Z France
relse og blev enige oni at lade liant
faa 3 store Marter til en blot no
tninel Pris —- praktisk taget fik han
Jorden skeenket. Dette gjorde de
for at inse, at de skattcde Arbejdet
paa de Zpedalske og den Lcegeger
ning, han ndforte. Faa Tage ef
ter niodtes de alle i Asylet, og den
ledende Mand i Tistriktet talte i
Kapellet til de Spedalske og priite
Missionærerne, sont oarkoinne ikte
for at deinægtige sig Land, nien for
at have Linsorg for de Enge og Li
dende. Enibeddnnendene gao saa
gunftig Jndberetning oin Virksoni
heden til Mandarinen (den hojeste
Embedsinand), at han ikke blot af
flog at niodtage sin vanlige Afgift,
men oqsaa aflagde et officielt Beiog
hos Missioncererne for at ndtrykke
sin Glcede over dereiz Virkioinhed
— — — Lige ndenior Mantonø
Porte er der en lioloni af Ein-dal
ske paa henoed lllllsj Sjcele, blandt
hvilke et nieget lovende Arbejde er
begnndt. Tet ftannner fra en blind
enbenet, spedalft Winde-, der lærte
den Heere Jesus lieistnsz at kende i
Lægeinissionehospitalet og oendte
hjeintil sin Landeby for at fortcelle
de andre oni denne vidnnderlige
Leere. Hendesz Vidnesbyrd lJavde
til Folge, at der var mange, der
søgte lieu til den Herr-e Jesus og
adskillige blev dodte. Te kristne
Spedalske lykkedeø det at janile en
tilskrcekkelig Pengesnni til at knbe
en Grund til en liirke for, og Lo
førelien afdenne vilkoste 100 Pnnd
Sterling. J denne Land-ebner der
fortceller Mieiioncereih »Ein-se af
Born, der ikke frentdnder Tein paa
Spedalithed«, og diese trcenger i
hgj Grad til et Hieni og en Stole.
Det er nie-get opninntrende, at i
Haichiang (Sydfor Foochowi hat«
Pastor J. B. Carpenter af det
engelike kirkelige Missioneselskad
begyndt at aflcegge Befog i det ki
nesifke Llinl for Spedalske. Te Spe
dalske indbod hinn, og .-')0 af dein
harte nieget opincerksonit paa hani
I» Han itriver: »Jeg finder, at Knie
ferne i Gennenisnit er nieget lidj
modtagelige, nien det var helt an
derledes ined disfe Spedaljte. Jeg
tror ilke,jeg nogen Sinde har sei
Evangeliet blive inodtaget nied sac
aabenbarGlcede.« Cn Lcegeniis
sioneerhar Tilsyn med dem, og di
viser stor Jver for at leere noget
Vi vil gerne anfcette en dygtig Ra
teket hod disle stakkels Meiniesker
For 25 Bund Sterling ont Aarei
san vi faa en lille ekøtra Nation
til de Spedalsle. Den meget nin
Nation, de faar, bliver ofte inegex
bestaaren, forend den naar dem
faa at de tilTidernæsten lider Sult
Til det foregaaende maa tilfojes
atderb gges paa en Kirte til d(
Spedal e iFoochoto og en i Yeni
Pm . Arbeidet iLongwong goi
od remgang, og vore A ler
an chow (bestyret ai Dr. s tainj
er fu dt optagne.
o
«It hell-rede en Fortiölelfe l ten Dag. .
MS Name-V Whlto Wiss ot Tat
sp symp, det hedste Hostemlvdel paa Jus-den«
Sf s og 50 Tenn
Tit Foraarsvindcn.
·BertelElmgaard.
Sus, sus, Foraarsvind,
over Gaard og GætdeS
Pust paa Flammen i vort Sind,
lad det lue paa vor Kind,
Villien stal du herbe!
Stryg tun over Tag vg Tegl,
svulm i Fisterstrandens Sejl,
vcet fta th paa FcetdeI s
Flyv, fiyo, Fotaakövind,
over So og Ager!
Kløv med Bingen Bølgens Brum,
dyp den i det falte Stum,
lig en Maage fagerZ
Drys bin Regn og Dug i Lon,
saa at Marien kan staa grøn
eftersom det dager!
Nyn, nyn, Foraarsvind,
Fugle smaa af Dvale!
Sang, begyndt i Agerren,
løfter sig fra Gren til Gren,
fnlder Skovens Sale.
Byens Ungdom lyttet til
Lckrtefang og Stalmej’spil,
Gøgens Spaadomstalr.
Täter ftyrk, ForaarsvinN
Tor hver bange Taare!
Rejs paany det sunkne Mod,
under Essens Røg og Sod,
i Fabrikens Gaarde!
Overalt endnu dit Vift
aabne kan en Spirerift,
hvor det gror ad Anre.
Sank, sank, ForaarsvinM
Tanker store, klare,
modnes under Solens Ster, —
fle dem i en dkiftig Her,
jag dem frem i Stare!
Stal de gro en Foraarsdag,
maa de søge Folkets Lag,
maa de vide fare.
---
Unnddclbathed.
(Fta ,,Kirtelig Samler«.)
Det er blevet sagt, at et Mennefte
et ftpnneft, naat han itte ved sig tagt
taget af andre. Han er i hvert Fald
da meft sand; thi saa snart han ved
eller trot, han et Genstand for an
dres Opmaettsomhed, indrettet han
sig detefter, stitter det bedste Ven
fotan og pynter sig op, eftetfom han
bedst tror at tunne tage sig ud i de
Øjne, der for Øjeblittet iagttager
ham. Man faat ham da itke at se,
som han er, men sont han vil give sig
Udseende af at vcere. Man faat en
»Kotette« for sig, en, der lægger an
paa at behage, og en saadan taget sig
som betendt altid ilde ud. Men Ko
tetter findes itte alene blandt Kvindetz
felv gacnle Mænd kan totettete, og
der tan itte blvt totettereg i en Bal
fal, men ogsaa paa en Talerstol, ja,
paa en Ptccditestoi. Enhver, der
slider Trapper hos de store, enhvet,
der jager efter Popnlatitet has de
fmaa, et en Aufme
Man tan imidlertid ogsaa være sin
egen Jaattaget. Man hat da delt
sig i to Personen hvoraf den ene be
tragter og bedømmet den anden og
giver Kataktet derefter. J sm Vierg
Præditen hat Votherre haft Dgsaa den
Staas Jagttagelse for Øje. Efter at
han hat sagt, at man, naat man givet
noget bott, itte maa tilsigte Menne
stets Ros derfor, siget han, at man
heller itte maa tilsigte Ros af sig selv
detfor. ,,Lad din venstte Haand itte
vide, hvad din højre gøt,« siger han.
Saasnart man et sig bevidst, at man
er godgørende, hat Belgøtenheden
tabt noget af sin Verdi; ja, den tan
ad denne Vej tabe al Verrdi. aldeleg
paa samme Maade, som den eftet
Vothcrres Otd got det, naar det er
andre Mennesters Ros for Godgøren
hed, der tilsigtes. »De hat optaget
detes Lon,« siger han om dem, det sp
get Mennesiers Æte ved Velgørenhed
Naar man ved af, at man got vel,
handlet man nemlig itte tangere umw
delbatt. Det gør man kun, naar
,,Hjertet lober af med en«, og man gi
vet, ledet af en umiddelbar Dritt, en
- Godheds- og Batmhjertiahedsfølelse«
der tommer over en, man ved knap
hvorledes. Den venstre Haand ved
itke af, hvad den højre gør. Og det vi«
sige, at man regnet sig itte nvget til
gode for det, har ingen selvgode For
« nemmelser detved. Naar Vorhetre
paa Dommens Dag vil tose dem, der
« i detes Jotdeliv gjotde godt mod deres
: Btødte (Matth. 25), vil de jo spare, at
. det ved de itke af. Og de ved det ilke,
. fordi de heller ttte vidste det, da de
øvede dereö Batmhjertighedsgernim
E ger. De handlede blot eftet deret1
Hjertes gode Jndstydelse, aldeles
E utniddelbatt, uden at »teflettere« det
1 over, som man taldet det, uden at
have Fotnemrnelsen af at have gjort
noget fortjenftligt eller priövcetdigt·
Man et lytkelig, naat man saale
des kan blive i Umiddelbathed med·
hvad godt man tæntet eller udfster.
Men der et vel faa, der hat faa sundt
et Vierte, at de kan det heit. Detltgs
get saa ncert, naar man har gjott no
get godt, da ogsaa at vide det, at
gsre sig selv til af det, at maale, be
regne og talsere det. Man blivet
strals til «et Dobbeltmenneske, hvoraf
det"ene gaar til Side for at iagttage
det andet. Der er noget uhyggeligt
ved dette andet Jeg, fom man ikte tan
blive tvit. Saasnart man har haft
en god og smut Følelfe eller hat op
sprt sig bravt, — strats er man fig
det bedide Man gaar ligefom sta
dig bag sig selv eller ved Siden af
sig selv og kan intet gere, uden at
Dobbeltgængeren er til Stede for at
refleltere og registrere, maale og veje.
IMan lever, atbejder og bevceger sig
Hligesom foran et Spejl, saa at man
IUafladelig fer sig felv, smager paa sig
selv, under sig felv og behager sig selv.
Men, behagek man sig selv, faa beha
iger man ogsaa tun sig selv. Menne
jfler behager man ille. Hvem synes vel
’om et Mennesle, der altid staat for
Spejl? Du vil maaste sige: Ja, men
andre Mennester fer det jo itle. Jo,
saamcend gør de saa. Man kan albrig
helt dølge, hvem og hvad man er; og
Fokfængelighed, Selvgodhed hører til
det, der tydeligt slaar igennem, lige
soin det hører til det, der er Men
nesier mindft til Behag.
Gud er det bog allermindst til Be
hag. Det er, hvad man gyr »i Lon
dom«, i Stjul, og da vel ogsaa i Sljul
for sig felv, — det er det, han vil betale
aabenbart (Matt. 6, 4).
Chr. Balling.
Fra Landsvykn
(Fra »Modersmaaletg Sondagg
blad«)
Jeg git i Dag min fcedvanlige Tur.
Oder en nøgen Bakle ned til et udtøt
ret Sand, hvis flade Ensformighed
nu ved Vintertid syneg mig faa under
lig i Slægt med det ncefte af Nutidens
»Poesi«. Saamasnd er der Stemning
over det Landstab —- bevares vell
Men der er saa lidt, saa uendelig lidt
af det, der løfter, det, der Egger.
Jeg git med Hiernen fyldt af de
vage Jndtryk, jeg havde modtaget af
den sidste Bog, jeg havde lcest, gil og
bestrcebte mig for at fremlalde Om
ridfet af det ,,Jeg«, Bogen handlcde
om —— da med et opdagede jeg et Par
Mcend i Sanitale et lille Stytle inde
paa Matten ved Siden af Bejen. Den
ene — en dutnalket Bondetarl med
Hjulben og Opstopperncrse — ftod
lænet til en Plov. Han havde lige
»fcrstet« den efter en tilendebragt Om
gang. Den anden — en hof, trigerst
udseende Person med Oderflceg og
lange Støvler — stod støttet til fm
Stol. Hans helt op til Halsen knap
pede Jatte med Baelte i Forbindetse
med en vigtig, bydende Mine lod mig
ane, at han var Forvalter.
Hang Fotvalterøjne hagede sig i
mig. Der var noget brutalt, oderle
gent i de Øjne, og jeg stønnede snart
deres Sprog:
,,Hatten af, din Slubbertl — Jeg
er Forvalter den og den.«
Jeg hilfte itle. Jeg hader Forml
ter-.Kommandoen, og jeg fit en Smule
Rissetilbøjelighed til at drille. Det er
saadan noget medfødi.
Men jeg tun itle glemme de Di
ne . . . .
Jeg syne5, jeg har mødtidem san tit
her i Verden. Og Fotvalteren er ble
ven mig et Symbol.
Jeg var for en Tid fiden i Ritte. En
stor Prælat talte store Ord om Krist
neg Kamp under Korsetg Monte. Lg
mit Blit vilde itle bort fra det Korn
1uandortors, der pr1)dede den heiter
vcerdige Mnndg glinsende Siltetjole.
Jeg var lidt tritift, oprigtig talt.
Sandnn i mit stille Sind. Men naar
jeg nu tcenter efter, hvnd det var, han
fande, den ftore Mand, synes det mig,
« jeg herer min Kritik besvaret med dis
fe Ord:
,,Hatten af, min lille Ven! — Jeg
er Provst den og den.«
Og langs med den ftsvede Landevej
hat de ftaaet —- Forvaltere i Mag-fe
vis. De har talt om de ,,gode Sa
ger«, otn Tidens brændende Speng
maal, om alt det, intet kristent Men
neste bot gaa udenom. Og detes Ord
hat syntes saa sande og konne. Men
der var noget af dette.
»He-tun af, højstceredel ——— Jeg er
Sagfortæmper den og den.«
Og faa gil jeg forbi uden at hil
se. —
Mon itte det er en Tidens Slavanl,
at Forvalternytkerne er store iblandt
os. At vi er saa tilbpjelige til at lade
Sagen tjene os i Stedet for vir
telig selv at tje n e S ag e n. Vi vil
alle gerne op paa Piedestalem frem i
Forgtunden, og jo flere Sagerne er i
en Tid, des sterre bliver siklert Til
bsjelighedem
Men faa er der Grund til at være
vagtsomme. Stadig at minde os selr
om, at vi et kommen til Verden for at
tjene, itke for at lade os tjene.
Jeg huster et thel af P. H. Lings
Liv. Det et fortalt af Beökow i den
yppetlige Fortale til Lings Vetter
Ling var en Asten til Selstab i Prins
Ostars Salon og sad ubemcertet · en
Kattelovnskrog. Prinsen søgte ham
en Stund med Øjnene, og da han sit
Øje paa ham, siger han: »Hvotfor
lader Ling sig itke se?« Den gamle
Gymnastiker svarede da: ,,Eders ton
gelkge Hsjhed! Jeg vilde helst ligesoni
Kattelovnen varme uden at bemer
kes!«
» Det Sindelag er en Betingelse for
et Jndivids som sor en Slcegts Stor
jhed.
Nnar du taler, da glem dig selv, og
«man Vil huske dine Ord. Raar du
handler, da gbem dig selv, og din Ger
ning oil ihukommes . .
Den Tetst ynder.jeg at tale over
for mig selv. Og den stal lyde mere
indtrcengende for hvet Gang, jeg mo
der et Par Forvalterøjne, der sortyn
der sit:
,..L)atten af, din Slubbert! — Jeg
er Foroalter den og den!« «
A. Nordahl-Petersen.
Paven stal hvert Aar modtage et
as de mest værdisulde Paasteceg. Stal
len er dannet af 2 Stntter udsøgt El
senben. Midt i Blommen, som er et
as det sineste Guld, er en prcegtig Ru
bin, omgivne as sunllende Diamanter.
Hö. Hellighed modtog engang et
endnu meerteligere Æg. Dei var la
vet og sendt ham as en from katolsl
Bonde i Schweiz. Den ydre Stal,
sotn er dannet as smukt poleret Ceder
trce, tan deles i to Stytier. De dan
ner tun Dcettet for et andet Æg, paa
hvik Yderstde er indsiaaret Ordet
,,Pax«, der betyder Fred. Naar oette
indre Æg lutles op, ser man et andet
med en latinst Jndstrist, som betyder:
»Han er opstanden«. Dette kan lige
ledes aabnes, og et sjerde Æg kom
mer tilsyne, hvorpaa der ligeledes er
et passende Striststed. Der er i det
hele taget 7 Æg, og paa det sidste sin
deS med meget smaa Bogstaver en
suldstaendig Bereining otn Lpstandel
sen. Ztilen er saa fin, at den tun tan
læseg ded Forstørrelsesglas.
En anonym Beundrer sendte en
Gang en· tidligere Præsident i Frank
Iria et mærteligt Paasteæg. Dei blev
tasleoeret i omhyggelig Jndpatning og
tmaertet ,,prioat«, og Præsidenten aud
lnede seld Patien. En ominøs ditkende
Lyd sterntaldte iinidlektid Migtanken
ocn, at det var en Heldedesmasline, og
saa hurtig sorn muligt blev dersor an
stæbnesdangre Patte andtagt i en
Spand Band. Ester at den havde lia
get der i nogen Tib, tog en Politi
mand sig as den· Da den blev aabnet,
sandt han et Æg, hvori der intet
Sprwnastos sandtes, men et Ineget
sinutt Guldur.
For flere Aar siden sit en Dame i
New York Ined Posten et Paaskeceg as
Chotolade Oun vilde lige til at spise
det; men i det samme kom hendes
Forlooede, en ung Laege; hun Viste
hatn LEgget og spurgte, om han havde
sendt det, hviltet han bencegtede. Ta
han ilte riatia snntes om dets Udseen
de, bad han, otn ban maatte tage dei
cned sia. Et Par Titner efter tom han
tilbage med den ulmgaelige stle
nina, at det indeboldt Gift not til at
dræbe et halvt Dusin Mennesler.
Et Paasteæa as en ganste anden
Art sit en anden atneritansl Dame.
Hun dar sorlooet med en Ehicago
Millioncers eneste Son, der gerne vilde
sorcere bende noget, som baade dar nyt
og kostban Han astalte derpaa nied
en Juveler, at denne slulde forscerdige
et Æg, hdorpaa der i ophøjet Arbejde
stulde anbringes en Amor samt den
nnge Dame-H Forbogstaoer. Tet in
dre dannede et fortrnllende lille Jubel
etui, og deri laa en prcegtig Diamant
ring, en Tiara, besat med Diamanter
og andre kostbare Steue, samt et andet
Armbaand, der funtlede as Jnveler.
VEgget og dets Jndbold tostede nel
lem 60 og 70,000 Kr
Men Retord-Æaget —— i al Fald
med Hensyn til Storrelse —- blev la
vet as Firmaet Buszard, det berømte
Konditori i Oxford-Streckt Dei vai
bestilt as en Millionær i Sydasrika og
bestod udeluttende as Chololade. Dettt
kolossale Æg var 9 Fod højt og 18
Fod i Omsang paa Midten. Det vat
alt det, at I Mcend tunde lofte det.
og en Mand tunde magelig staa op
iejst i den ene Halvdel as det.
Om inuligt var Jndholdet endnr
mere aparte end Ægget. Da det blet
assendt til Amerika, var der 10 Cent
ner Konsett i det, et tostbart Brude
udstyr og en Masse Brudcgaver. Dei
var assureket for slere Tusinde Kr.
Husmitmelsottiuinvu
Zea vtttsndefrtn tllltgemed tuldfmndt Brit san
Ujikertcligc Paastcæg.
vie-litten en Det at dctie unt-le duetntdde mod vtI
floh, Udslet, Moderens « orilntntn og Ialdemman
Heliuld euer tmertetnld Maanedcz od, Bruder ekle
lcva ter, slnsald as Banne-, Ttlbstennhrd ttl at Cra
de,ls ende SntrrretNmrndetnstonværto ·alleSlaP
sum-set gdosnnte,ttlknhvchoiniendrenn mAdresc
txt-Ihm vie Datke er its-Ie, vtl km mve kited om e
Codt Dnomlddch hold man mutet at foisttcktte del
m w, kostet-· det tun tote Ernte om Uaen at lsllve tals
fix-ums hell-reden Im Initee tkie at fælne stockt
For-set andre Undende der-un » vet er att, ovad icg (
inter- Adr.t « ·
tö. II. Saum-ri- Hss 231 Jota Dem-III
HAK DE NOCENslNDE HØKT
Sn kennst Som bruger en Flvde Separatur sige at det lkko var
et godt lnvesnnekng med mindre han bar været Sau nheldig ils-« at
IIMO en U. S. Separatokk .
Fortæller de ikke alt-M om at Rnlvene ogGriSene sede
kifsknmmenmslkem enilskjønt sepamwren, hvis der
er en U· s» tagt-r alt scnørswiket nd? Fordl Skums
niemælken er vann og sod, naar den komme-r tm
separutoren, den bodst mullgcs Tilgt-and for «keeding".
. At U. s. SEPARATOKEN ·
hat vlst Slne Tnsindor af Kjøbere, sum brugsk den dsg
UFt bele- Aarec run(it, at den
EK DEN sTØRsTE PENCELAVEK
00 PENCEBESPAKEK
pas Mskkedet 1 Dag, er uomtvlstollgt.
tot kaum-umso optsch ums smk t- Wunclo W
VERMONT FARI UACMNE co» sollt-US soll-, W
BELLE clTY BREWlNG co.s
fortrinligc og cncstaacndc Malt Produkten
Hvidtol. Tasse-lob
Dobbcltol. Malt Alc.
Hur 11«tiqt og ikttrrt vundct et Navn for fig ielv i alle standinaviste
« Scitidmmteu i Amerika Jmllem Linle wnd paa dcune Ettc Hauer
·« vmdck de bestandig 1 sitommntet Tore ucm ern Gang from-noch nas
.« Und- oq orfrjsk ndc Egcnskvbcsr got dem tue-r oq mu- m en u met og kast
- kommen F Helmf. Te er alle pbiolm nun-—inti)xj(s.nnig. attk brnsscndu
. v. Produhsr as desn rcnciic Man og.L«-111111c,og 111 haqbcr oq trc.1«,at dm Tid
. ou komme, da m- mt finde-J pau Vorder I cllnuc Itandmavtst Ost-In for
tret-Wende de i usundc Te og Rufst-.
Vor Malt Touik tTolibcltøh
er acht-sales as Lcrgcr og V immer, jom et absolut enc aucndchjitddcl miod
Nekpksvækkeisc og forBtocsct. Ved at rcnie og smrke Vlodct og ved at bringe
Forbaprirgorgnnnne i Lcdcu. qctigx·pcr dcnj orb svsscndc kort Ttd l1ele Oc
genust jin iipæufnghed nq mafx Innjtder m!af1:etritk1eltg(sManli ogjwnp
disk Vcrrcr Vidnc tu bitte-. og vt actvrfalkr den demn- vao dct you-ne ttl alle juge, wage.
kkaitwsc oqic.sbn1dtc Futt. » ' » » « .
Delos-d og Zwec- -- gaar wand 1«.Vaand. J dcnpc vor zidsalder - »- tat-aktue
m foni den sr of den starv st- R osih1n«cncr, as hvdleloszs Vtrnommkzoq For--tag1p1uhep.»—
u usss og chntgang I Lum, b kor dmsjte Un ktasrtc Netvcr,vcrcck1 Fordoxplus og Lmkt
puljercndc Blau Text tnrite Mand eller zwmdkx Luni wes nFDbrndtc Neide-L klovcdc »or
k»u»cnegorgaucr ug slngxxjsh Moderqu drpger ng pmltgt Iris-mad, hak- nævptj en tshixnee
i et tunansdcn Haut-le oq thnetraft guur as med cckren Te wage og krastlmc man ltgge
uudpix - Landemwnd og Landsntekndmder ftulde vaagnc op til denne Sandhcd.
ZEIT-« Ekriv ein-r vor Prteustc jDag "«sf- L
BELLE clTY BREMNC c0., 1507 state st» nAcsNE.wts.
Symaskinen
TViuigc Prisci
Godc Mafkincr.
Vl fer oS-i Stand til at bringe vore
Læsese nogle fprciclle Tlllmd pna sorste
Klasse-El Symaflimr, i Folge en Kon
trast, vi bar med Fobrilnmm af m of
de bedfte Smnafliner, der fabrileres.
,,Tanfkcl·rn« Nr. 1 er i alle Maa
det en gov, foljd og billig Somafline.
Den sur l)111«tigt, unen Slpj, bar 4
Stuffer og er as nnefle Konstrultiom
Der give-.- 10 Aar-Z Gamnti paa Ma
stlmn. Enlzver Kober vll blive fuldl
lilftedg med cn sank-on Syinoftj1w, og
flulde din ilte passe tilfndifljlj nde,
kan den tllbagefendes.
»Tanstcrcu« Nr. 2 er absolut den bedste Synmsline, der fl1btiteres5, oq
. lan moulc fjg med lwillen fom helft Mafkine til langt lzøjerc BUT Tle tm
tllllqe den Fordel frem for ,Tansteren« Nr. l, at den kkm lullksz Ich.
Tuer c tust 11dføtci5, efter Kølserenszs Lnsle, enlen tEg cllc Vu Mo tm.
10 Aars Garanti. F
Zch ct’ fuldstændth Fast af alle de
nchtc .Ht:1cl1mcntsfor saavcl al
mjndclig SYning sont den fincstc
K!1nstsvning, samt d.-t nodvindigc
Vasrktcj, Uaalc o. s. v.
,,Tanftcrcu« Nr. 2. Prie: 818.75
Vi skal gerne beivare alle Sporgsmnal nied Densin til diese Maskinei og
give Oplyzninger frit. Sttiv knn til os og vi vil give i cermerc Fortlaring.
Beløliei bebe-S iendt med Bestillingen.
Til ovennasvnse Prifer man Koberen lægge Fragten til here-Z nærmefte
Jembanestatiom Fragten er 9-’) Centz for hver 500 Mil og Male-Z nev
Modiagklsein
Til saadanne, iom mutig tænke, at vi itke kan levere Masiiner til de
nævine Ptifer, ftal beiiiærkes, at enhver Kober, som ikte stulde finde Masti
nerne i enhver Henseende som bestrevne, san fende dem tilbage, og vi stal
øjebiikkelig returnere det betalte Veløb samt Udlæg for Fragt etc.
Ækbsdigit
Danish Luth. Publ. Hause.
Adr. »Danslicten«, Blair, Nebr.