,,Danskeren,« 1
et halvngentlig Nyhedsi og Oplyss i
»« ningsblad for det danfke Folk
« i Amerika,
. udatvet sei
DA NISH LUTiL l’l"lZl-. l-10USE.
Blon. Nebr
..Tsnsteten« notomank kat Onidag ca
Lin-vag
Ikts It. Anknang I Te Forencde Stater
sl.50; til lldlantet 82.00.
Jladet detaies i Forstua Briulling Beta
liny,, Adressctorandnnq og alt andet
annouende Blut-et adregirregI
DÄTHSH LUTH. l’l’Bl-. HUUSE.
Blan, Nebr.
«
Z Redattsrz Datald Jenien
sitt-M II tin- Post Uthce It Blei-z Nebe»
Is second-das- malte-.
Advent-las Rates made sum-m upon
spplicstioa.
»Danfteren«
Ilivet iendt til Subssnbentet, indtil ndtcyb
selig Opsigelfe modtages as Udgivetne og al
Okld et bereit, i Operensstemmelfe mev De
Fettnetze States-s Poftlovr.
Rast Leser-ne henvender fis til Folc, des
spottet-et iBladet, enten for at tsbe hos dem
Istt ist at im Oplydninger ocn det avettes
Ide, bed- de altid omtale, at de ja- Aver
tsietaentet idem Blut-. Dei on væke til
Itssidis Rom
HAPPY HOME FOR NOBODY s
cHlLDREN
(«Af Thomas J. Varnardo, Londonl
Lverint im
Missidntujs ice-new uk link Wurlki.
Paa Facaden af et stort Hus i
Etepnen Caufewan, London, pranger
med vceldige Bogstaver: »Jn:et Ban
bliver ncegtet Adgang«.
J over 80 Aar hat jea vceret heimf
tiget med at redde smaa Born fu«
store »Slums« i Englands Sinkt-Den
og nu tror jeg not, at jeg hat Den
ftptste Familie i Werden Der er un
der min Varetægt henvev 5000 Born«
’ fra det mindste Zpædbarn til den
«- votsne Dreng og Pige, fom er i Færr
med at udviile sig til Mand og Kom
de, og færdig til at træde ind i Livet.
Jeg hat omtrent 9 Forsgelser i hvert
Dsgn til min Familie. Over 35,00C
Drenge og Piger hat fundet Spio
gelse i disse Hufe, siden de blev anb
net.
Dei var Gub, som gav mig Arbei
det. Selv om jeg havde anet, hvot
vidt det vilde strætte sig og bei An
svar, det vilde medioke, vilde jeg ilie
have vovet at undslaa mig for det.
Denne Overbevisning bliver stærtere,
sotn Aarene gaar. Gang paa Gang
hat Herren vist mig, at han tog sig af
Atbejvet. Han har hørt og svaret
Binner paa den mest haandgribelige
Maade, itte alene med Henfyn til
Pengefager, men med at hjcelpe over
Vansteligbedet, som syntes at true
hele Arbeit-et
« J 1866, da jeg var 21 Aar, kom jeg
fta mit Hjem i Jrland til London for
at studere Medicin. Jeg haabede nein
lig engang i Fremtiven at gaa som
Mission-er til Kinn; imidlertid tunde
jeg itke gaa ledig, da jeg var en Kri
sten, mens der var saa mange Helmin
ger rundt omtring mig i den store By.
Da Koleraen kom, blev jeg udset til at
bei-ge de fyge og have Opsyn med
Gebetne Paa den Maade opdagede
jeg, at en vtimlende Stare af Folk
ejede ingen Biblet og havbe intet
Kendstab til Gud.
En Dag fandt jeg en »Fattigsiole«
overfyldt med Born, men ingen til at
undervisr. Saa tcentte jeg: »Bei er
just Arbejde for mig, en hel Mkngde
af pjaltede, uopdtagne BIrnX To
eller tre af mine Medstudentet, som
var omvendte, hjalp mig. Vi havde et
lille Telt og prsvede at faa et Verelse,
hvor vi knnde fnmle Beweise meu
fandt tun et Stut, en Æfelstald. Den
fatte vi i Stand, lagde Gulv og kal
kede Loft og Bergge. Det var itte no
get sintz det hele kostet-e henved 60
Tents otn Ugen i Leie. Men vi var
saftige Stuf-Mich saa det var itke saa
kidt setz-H eudda
Staat fyldtes til Ttængsel hver
Afterr, og vi holdt der en Slags Bi
belstole Sau indtraf handelfem
fom lebte til det store Arbejde for
hjemltse Birn.
En Binternat var alle Bornene
gaaet hjem need Undtagelse af en lille
Fyt paa 10 Aar. Jeg opdagede ham
M ved Jldstedet og sagde: »Kom,
min Drmz det et Tid at gaa hjem.«
,,Gode hem, lad mig blive.«
« » ,,8«b bis bcivel Nej vift iktel
- Messen er over 9. Jeg stal lutte nu.
Q- W site-II gaa hierm«
M tm its hat is tue et hie-us
, - WMM Drenw MS du blivet
U bist-ex bin Moder og heutet
M Akt-«
, «ic,fnkMdtnFa-.
·—.
.,Jngen Fader og ingen Moder,"
Dreng! hvor boe du?« )
»Jeg bot ingen Stedet.«
Jeg taentte, det var enisklille Gaotyv,
som havde forsyndet sig hjemme og
var rendt væt fra Straßen og nu pres- i
vede paa at naere mig. Jeg sagde «
»Kom her heu, min Dreng!« Han!
kom op til mig, slæbende Benene eftet«
fig, som var de altsor tunge Hans
stod i omtrent to Yards Afstand, dg;
jeg betragtede ham nærmere ved Lan-.
pelyset. Klaederne — havde jeg no
gen Einde set lignende? — W c1l-.tel
Bare Ben, bart Hoved, ingen Etjorte;
nogle faa elendige Laser, mellem hoil ;
te flimtedes Barnets tnnde magrel
Krop. Aa, men saadant et Ansigt.i
Fortruttet og xyntet som en Ijlands,i
med tunge Byrder, og de merke, gen-z
nemtrængende Øjne — hvor faa de·
lige igennem mig, som vilde han fige:
»Er du Ven eller Fjende?« Jeg har
set Tusinder af dem siden.
Jeg sagde: »Dreng, hvor tomnier»
du fra?«— Han fortalte mig, at han;
den foregaaende Nat havde sovet i en
Høoogn paa Totvet i White Cbapel,!
og en anden Dreng, som han havde
fundet rullet fammen i Vognen, havde
fortalt dam, at der var en »go Herre«t
i Stepney Gaden, som vilde lade hnrni
sove ved Kaktelovnen. l
Jeg tvidlede paa Drengens Historie, i
nien mente at gaa til Bunds i Zagen, s
saa fagde jeg: »".Ucin Dreng, er der
flere saadanne som du, der intet Hieni«i
hat?« Trengen betragtede mig med
et Udtrnk as JJtedlidenlied over mit-i
Uvidenhed og fagde saa: »Mange, ;
Herre, Hundreder af dem.«
Jeg befluttede at Prøde ham vg:
fagde: ,,Se nu her, jeg vil tage dig;
rned mig, og give dig noget Kasse og
Mad og lade dig sode her hele Ratten
hvis du vil dise mig, hdor de Trenge
er?«
Hans lille Hoded git op og ned fom
Sonn og vi git til mit Logi, gjorda
Jld paa og satte os til Bord5. Tal
den varme Kasse havde los-net Tungenj
—- hvor den saa lob! Jeg høtte not
til at fylde mit Hjekte med ubeftrive
lig Sorg og bringe de hede Taarer til
mine Øjne og fylde mig med Jver
efter at gpte noget. Jeg fandt Dien
gen ligesaa uvidende som han var elen
dig i det ydte. Han oidste intet om
Gud ellet Himlen og havde aldrig
hart orn Kristus, men havde en taaget
Jde om, at det vist var Paven.
Klolten var næiten halv tolo, da vi
begyndte vor Vandring. Jeg tog ham
ved Haanden, dg vi git igennem de»
store White Chapel Gadet og lom saa’
ind i en Gade, laldet Pettycourt Lane.
Han lpb fokbi mig ind i en ftot Brig
ning med Jerntag. Det var et Sted·
hvor alle Slags gammelt Skrammel
blev byttet og folgt af Jeden Jeg
havde bragt en Æste Tandstittet med,
og jeg sit-g en nu og da og tiggede un
der Beentene og ind i Krogene, men
jeg saa ingen Drenge.
»Vi bot ilke her neden under nu,«
sagde Dtengen, »jeg plejede at gøre
det, da jeg var gren, men Politiet
lomtner her, og somme Tidet fanget
de os.« Han fette mig ind i en tre
kantet Gaard. ,,De er detoppe,« sag
de Drengen og pegede paa Bygningens
Mur. Ved Histnet, hvor Kalten var
salden af mellem Murstenene klavrede
han op, idet hans bare Taet let sandt
Fodfceste i Hullerne, og snatt stod han
paa Toppen.
»Na vil jeg hjcelpe Dem,«' sagde han,
og snart var jeg oppe ved Siden af
ham. Hvad jeg saa paa dette Tag,
fokandrede hele mit fremtidige Liv.
Paa ««T a g et laa i den Nat — en bit
tetlig kold Nat var det — elleve Tren
ge. Det foretom mig, som om Gud
for et Øjeblik havde dtaget Slpret til
Side, som stjulte denne elendige Klas
se, og givet mig et Blit indenfor, saa
jeg aldrig stulde gletnme det igen.
»Sta! jeg deckte dem?« spurgte
Drengen.
Vække dem! jeg vovede ikle at vcetle
dem. Hvad stulde jeg gere med dem.
Jeg mente med Guds hjælp at stelse
dem-e ene Deeng; men hvad slulde jeg
Stre, hvis disse elleve vaagnede og
raubte om Mad vg Hjalp. Jeg sagde:
«Nej, tom bott; jeg hat set not.«
Jeg bragte Dtengen hjem, satte hatn
i Kost hos en fattig Rade-, til-te Kla
der til ham, og senete hen satte jeg
ham i en as Fristoleenr. Men een
Dreng fette til en andeu. Nat efter
Nat gennemssgte jeg »Slummerne«?
og fandt stadig væt hjemlsse Bien, til
jeg tilsidst havde henved 28 Bern. Der
lvar nogle faa Studentee, som hjalp
mitg. Vi havde falles Bang, og min
egne Vennet gav mtg un og da noget;
og saaledes fortsatte vi Das for Dag
med at gin, hvad vi kunde for diöse
BM
Arbeit-et gis roligt en Tit-, men saa
kom Krisen. Jeg sorbetedte mig selb
til at bltveen Mission-eh wen satte
tun Hale as mine Kesster ind
W W, des senden halt-del gis
til mit MWMIMU
En Das Wes Im til mig sea en
l
)
Mand, sont jeg aldrig havde set; han
strev:
Jeg heter, at De er interesseret i
djemløfe Born, og at De teenter paa
at gaa til Kina. Hvis De fpler Lyst
til at blive i England og vie Deres
Liv til dette Arbejde, vil jeg med ftor
Fornojelse give Dem det forste Tusinde
Bund til at begynde Deres forste Hjem
Jeg havde aldrig drontt otn en saa
dan Gave. Det var, som talte Gud
Illmægtige fer til mig.
J en ti Tage tcentte jeg over Sagen,
faa svakede jeg dam, at jeg var over
bevist otn en guddommelig Ledelse i
denne Sag, og at jeg tnente at give
mig selo til IlrbejdeL
Efter denne Tid git jeg ud hver
Nat og sogte i London-I elendigste
Knattern-. En Tag sit jeg et uventet
Brev fra Lord Zdaftesvury i hviltet
det l)ed:
Min Herre: Noale af os er inter
esferet i Jint-Børnenes:— Etædne. Vil
De totntne og spise th mig i Aften og
mode nogle Venner, sdm gerne vilde
tale ncermere otn denne Zag.
Jea gik eiter Jndbndelsen og tnødte
en Tel Mcend, sont tendte nvget til
dette Ilrbeide Eiter Maaltidet sagde
Lord Ehaftegburm »Vi. derer, at De
undertiden aaar ud otn Ratten og
finder bjetnloie Bern. Kan De spre
dH til et faadant Sted i Aften?«
De var en Zmule migtasntspmmr.
da bebandlede mia otntrent fom jeg be
bandlede lille Jim Jeroig, da jeg sprft
fandt bank. Jeg fagde: » ,Tiloisse.«
Saa laldte ban et bald Dusin Dro
fter. Man tan forestille sia tolo eller
flere Herrer i Livtjole tote fra Gros
denor Eauare liae ned til Billings:
ante. Vi ajvrde liaefretn Lvsiat. Et
Par Politibetjente ilnndte sig strals
af Eted for at se, bvad der var paa
Færdr. Jea toa min Blcendlngte, og
vi git ned et Eted, laldet Queen’5
Sbade5, en Elagg Var-rit, langs med
bdiltet der var ftore Etabler af Stils
ladning dætlet med Zejldttg. Vi faa
ingen Trenge der, men jea sagde tit
Lord Zhaftegburm ,,Hvi5 oi blot
tunde faa fat i Eejlduget, ikulde di
fnart sinde dem-« Jeg trat i det, her
og der, og eiter en Tel Zogen sit jeg
fat paa et Ben dg en de og trat los
af alle Kett-steh og inart sprcellede en
pjaltet Knos ved mine Fødder. Han!
var selvfølgelig umaadelig bange for
os og begnndte at graede og forsitre,
at han daode ingen Ting gjort Vi!
beroligede dam, og jeg fagde: »Kat!
du faa de andre Drenge ud?«
Han tlavrede op paa Toppen og be-;
gnndte at ftamve med dedernr. Lidt
efter lidt saa vi, det begyndte at blive
levende underneden Sejlduget. Lord
Sbaftesbury sagde til Drengen, at han
vilde give hver Dreng, sotn lotn ud,
en Penny.
,,Saa stal di not faa dem fretn i en
Fart,« svarede Drengen. »Kon: nd,«
raabte han til dem under Sejlduget.
De vil give os en Penny!«
De lom og stod fotan os i en lang
dobbelt Linie. Der var 75 hjemlpse
Born, sont havde spgt Ly der. Med
dybt bevceget Stemme udbrpd Lord
Shaftesbury: »Saa meget svtn jeg
tender London, hat jeg dog aldrig anet
noget otn dette her.«
Vi tog Drengene til et Kassehus og
tilfredsstillede detes Sult, saa vidt vi
var i Stand til. Saa gav vi dein hver
en Penny og lod dem gaa, — fordi
jeg havde intet Sted at tage dem til.
Nu tan vi, Gud ste Lod, hule 200
Bern, otn vi stulde finde saa mange
paa en Gang. J alle disse Aar har
di aldrig tilbagevist et hjemlpst Barn.
si- ss st·
Denne Heendelse gjorde Nednings
arbejdet mere ossentlig, og siden den
Tid et det votset med KempestridL
Jeg begyndte med grundigt at under
spge alle Jnstitutivner for hjemløse
Born i og i Nasrheden af London.
Meertvcetdig not fandt jeg det for
bunden med mange Vansieligheder for
et hjernlsst Barn at sinde Abgang til
saadanne Steder. Et Sted dilde
man itte tage ueegte Born, et andet
tun fuldlteendig raste Born, et andet
Sted maatte betales Jndskrivnings
Penge fra 5 til 20 Print-, atter
et andet Sted stulde Bernene stem
mez ind af Bornehjemstommissionen.
Jeg bestemte, at hvis jeg aabnede
et eller flete hjem af denne Slags,
flulde Adgangen veete fri for alle, —
den enefte Betingelse sinlde være
Hjiklpeltshed. Jeg vilde gste det til
et hieni, ikle en Institution. Der
stulde være Liv og Kætlighed — et
Familieliv, og nogen der, fom Bornene
tunde tlynge sig til og holde af, vg
undetneden det hele var den faste Hen
sigt, at Bitnene jtulde opdrages til
Sud-sengt og til at elste »Weißt-L
Jeg hat ingen Tto til faataldte Bel
gtkenheds Stiftelser, hope man blot
taget sig af Legemet, fidee og Kla
det det, og forsstmne den stsrfte
Gave Sud hat gtvet. Otsfe Born
stulde vie-des for Jesus, det et den
sandeste fmäale Okonomi. M hat
til deusigt at udslette Sporene af betet
ttdligere Liv; men Jtden komme-e, da
H- H
de fotlader vor Jndflydelse, vg der er1
en Tilbøjlighed til at vende tilbage til
de tidligere Jndttyt. Den enefte Maa
de at forhindre dette paa er at bringe
Baknet, ved Guds Hjælp, under Evan
geliets Magt.
Jeg ttot at tutde vove at satte vote
Hjem højt hvad trifteligt Vidnesbyrd
angaar, eftetsom jeg et vis paa, at
lutes Fremsltidt, —- enhvet Henseende
beror paa Besvarelse af Banner op
sendte i Tillid til Guds Hjcelp. Tit
vg- mange Gange var den sidfte Stil
ling opbrugt, men altid sit vi Benge
lassen fyldt fta Herrens egen und
tommelige Felsrand Saaledes hat det
været indtil den Dag i Dag, og denne
sinke Familie af fem Tusinde Born,
frelfte ved Guds Hjcklp fra de værste
Stæbner, er endnu helt afhængige
af Fortaad fendt ned fra Hirnlen, saa
bogftavelig, som om en Engel bragte
dem, fom direkte Svat paa trisine
Hjælpetes Vønner. fom daglig stiger
op til Gudg Trone fka hvekt Land
hele Verden igennem.
For nogle Aar siden blev der plud
selig et bildende toldt Vejek, og mine
Born laa rnitende af Kulde i deres
Zeuge, da vi manglede Tæppet og
havde itle en Penny at lebe for. Jeg
lagde Vor Mangel frem for Gud. Nek
fte Dag gil, og ingen Penge kom. Jeg
vedblev med Bønnen. Næfte Morgen
gil jeg ned til den Forretning, som jeg
scedvanligvis handlede med og udtog
lwad jeg behøvedr. Prisen var hea
ved 810(.). Da jeg ingen Penge havde
og itle vilde gaa i Gceld lebte jeg intet,
men git hjem og fremstillede attet Sa
gen for Herren. Det første Bkev, jeg
Iiabnede neste Morgen var fra en
Præst i cis-nd England og indeholdt
8100 »til etstra Forsyning af Tej
i dette tolde Vejr.«
-—-.—.—-.-———-. —
Rufens tssnlna
»Im FttiftL Tabl.«
Den 19. April läu« bade Filip Me
lanobtom Reformationens Zagfører,
fom man hat laldt ham. Luther hat
sagt oni ham, at hos ham var alt uden
Undtaaelse overtnennefteligt. ,,Jeg«,
Tiger Luther, «er født til at ligge til
Feltg imod Sværmere og chevle, det
for er mine Boger saa trigetfte. Jeg
feret den ftore Øt5e, der stal bane
Beim Men Magister Filip farer
imutt stille frem, saat og vander med
Lnst,eftersont Gab hat ftaentet hain sine
Gaver rigeligt.« Luther var saa begej
ittet for den lille Magister, at han
betragtede sig selv tun sotn Forli-be
ten, men ham fom Hovedmanden. Hatt
selv vilde aftage, for at denne tunde
tiltage. Ja, Melanchton var saa tri
ftelig i hele sin Farb, at ej en Gang
hans vcerste Fjender hat lunnet paa
vife noget ueent hos ham i nogen Hen
seende.
Den Mandg hsjeste Ønfle var. at
Ritterne tunoe blive enige. Hans dy
beste Smerte var Stnetten over Uenig
heben og Sitiden i Hirten. »Fadet,
lad dein blive eet, ligesotn vi ee eet««,
var den dhbe Tone, der git gennem alle
hans Tanker, Haab og Længsler. Det
te Ord horte man ham oite gentage,
da han den sidste Dag laa paa sit
Dpdslejr. Da man, nogle Timee før
han luttede sine Øjne, spurgte hom,
oin han havde noget paa Hjette, svarede
han: »Jntet uden Kittens Enhed.«
Hvor sinnt! Hang Kinlighed gjaldt
hele Wirken. Han havde faaet det sam
me Sind, som var i Kristus. Hatt
havde ikte blot Sind for sit eget Parti
alenr.
Strid og Uenighev var verfoe vg
saa Melanchton en Afstheligheb. Han
plejede at bede: ,,fri os, Herre, fta
stridslhftne Larere«.
Her hiemme er der stadig Strid og
Uenighed. Vor Kittes Priester og Lac
rete fttivesk Kun indenfor Smaafot
eningek spges Enhed, og næppe not det.
Dei anses næsten for en Ros at blæse
til Angeeb. , or es hnes det næe at
bede: »opvcel os, Herre, fteidslhitne
Mem-C Thi Hetsleeaand hat beta
get saa mange, og den fordeee stritt
bare Lampen —
Vi trænget fvært til at mindes om
Melanchtons Ord: Jntet ligger mig
paa Hierte uden Kirlens Enhed. Bi
et bleven faa foreningsagtigr. Vi
favner tun det lille Antal. En lille
Plet elster vi at pleje. Vi gletninet at
alle teoende dsbie med de mange for
stellige Meninget og Lætdomme er
Lemmet paa det samme Legetne, at
Kirer et een. Vi glemmer Leisten
lierligheden for Parti- eller Retnings
kærligheden. Bilde man gaa otnlring
og spstge vor Tids Troende paa deres
Dpdöleje am, hvad der feeligt ligget
dem paa Hinte, saa tror jeg, at de
onittent alle vilde neevne noget med
henlhn til den lille Krebs, hvoti de
havde staaet. Sausen for det almen
littelige et sisvei. Og hvor den er
sitt-et, blotnstret Sttid og Snæverhjev
tethed og Sncevershnethed.
Malätte bog alle Kristne snatt naa
en saadan almen tristelig Opdragelse,
at de kunde stumme sig dhbt, hver
F s
Gang be ribede Mangel paa Antig
hed til hele Melan Sau vilde der
blive Modtagelighed for Krisis Kret
lighed. Hvor dejligt, onp vi runde føle
den dybeste Smette over Adflillelse og
Uenigheb i Hirten, og den inderligste
Glæde ved at se Sammenflntning og
Streben eftet Gabel-. Saa blev der
Sommer paa Kirkeagekem
Am. Jenfen Banns, »
sank-. teol. ;
ZÅZOD - .. - SSDODOSODZ
; Daink-thitkt1kaink. ;
DVODA CSCPUGOTUDUSO
P r æ s t e t a l d. Pastor L. Han
sen, Upland, Nebr» et laldet til Præst
i Matinette, og hat modtaget Kaldet.
Han vil vvertage Embedet til 1· Otto
ber ellet spr. .
St. Ansgar Menigheb i
Chicago agter, i Flg. «Kikl. Saml.«,
at bygge Sondagsskolelolale under
dens Kitte, da de gamle Lolaler ille
lan rumme den af 200 Born bespgte
Sondaggstolr. Desktden paatckntes
flere Fokfkønnelser af Menighebens
Kitte.
Past. S. H. Mal-few Han
Ivardg, Cal» hat taget mod Kalb fra
Menigheden i Dannevang, Tex.
— Past. R. J. Krisiensen, Dane
bang, hat taget mod Kalb fra Wenig
heben i Cordova, Nebr.
Sølvbryllup. M. Rai-mus
sen og Huftru i Chicago lan i Folge
,,Dann.« fejre deces Zølvbtyllup den
J. Maj. M. Rasmussen er godt lenbt
blandt Dunste. Han hat i mange Am
beklædt Stillingen sont Fornmno for
Trinitatis Mgh. og tillige haft en
Tillidåpoft i Samfundets Stnrelsr.
Illnttestilfcklde. Peter E.
Jansen, en Danster, der arbejdede for
Paciiic Manufacturina Compann i
Ean Jose, Cal» mistede den Plite
Mart-H Livet, niedeng han var ved at
aflaegse et Las Tommer ved Santa
Clara. Tommeret faldt rver paa
ham, efter Eigende Paa Grund af
llforsiatighed fra Medarbejderes Side,
og dan blev saa flemt lemlastet, at
Døden stratg paafulgte· Den afdsdes
Bruder, Carl Jensen, der er bleven
udnaevnt til Adniinistrator, bar nu an
lagt Ssgsmaal mod Selstabet for
825,t)00 i Etadekerstatning.
En Roman i virteligeBre
v e, under Titlen »General Langbergs
Handelser« udsender Gnldendalste
Boghandel i denne Tib. En ung danst
Student Emil Langberg udvandrede
i sprite Halvdel as sorrige Aarhundre
de til Mexico og fvang fig der ved sit
Mod og sin Dygtighed under de sta
dige indre og ydre trigerste Forvitlin
ger op til Generals-Rang. Den danfte
Student var efterhaanden bleven saa
intarneret Soldat, at han tun befandt
sig vel i Krigens Tummel, hvor han
ogsaa tilsidst sandt Heltedøden· Hans
eventyrlige Handelser stildres i Breve
til hans Ssstre, hvcraf den ene var
gift med C. Molbech, Fader til Chr.
R. F. Molbech, dennes Son, O. C
Molbech, der sandt Brevene i sin Fa
milies mange interessante Attstytter,
bar nu soretaget Udgivelsen.
,D ø d s f a l d. J Sondags asgit
ved Doden en af Ornahas gamle
Dunste, nemlig Christian Eritsen, der
i mange Aar har arbejdet i Union Pa
cisics Vartsteder. Gamle Eritsen var
itte en Mand, der gjorde sig meget
fremtrcedende, strivet »D. D P.«,
men alle dem, der tendte hom, og med
hvem han tom i Bett-ring, holdt as
hom. For nogen Tid siden tom han
til Stade ved et Fald og man sing
tede den Gang, at den 71-aarige svage
Mond nappe vilde tomme over det.
Han tom imidlertid over Vette, nien
Krafterne vilde itte rnere tornme tit
bage og selv udtalte han, at det stun
dede mod Livsaftenen. Han havde i
flere Aar tidt af Kraft i Maven og
denne Sygdom endte hanc Liv. »
Ganile Eritsen, som han almindez
ligt taldtes, tom til Qmaha i Aaret»
1862, og hat i mange Aar vceret Med-!
tem af den danste Foreningz han vari
i det hele taget en regte danst Mand. i
—- Simon Christensen, ,,gamle SH
man's-at hans Kendingsnavn, srai
Marinette, Wis» dsde sorrige Uge i enI
Alder as 86 Aar. han var en srom,i
stille, tristelig Mand, en agte Type afj
en Jyde, som alle agtede, strivers
»Dann.« Begravelsen sandt Sted
sra den norste Kitte, hvor 2 norste««
Ptæster talte ved hanö Baare.
— Louis Busch med Kone og Born
samt Svigermoder — garnte MrQI
Klintman taldet —, Medlemrnee afl
Menigheden i Marinette, reiste i
Marts Maaned til Wortlaut-, Oregkszl
Mrs. Mintman, der i mange Aar hati
vcret svagelig, asgit ved Dsden tortz
Tid ester at være antommen til det ny
hieni. hun var een as de stille, from
l
me winden der, ligesom den gamle
Simon, vil favnes af dekeg mange
danste Venner.
Paftor F. L. Grundtvig,
som i de sidste Par Aar hat opholdt sig
i Danmart, er bleven rann af et apa
plettist Tilfcelde, der hat knedføtt en
fuldstændig Lammelse af hele Unver
troppen. stlge paalidelig privat
Meddelelse er Pastoten fcengsiet til sit
Sygeleje i sin Bolig i Kobenhavn uden
at kunne tote sig, og Lægerne naeter
intet Haad vm hans Helbredelsr.
Dunst Dygtighed. For no
gen Tid siden meddeltes det, at den
dansie Jngenist Vald. Bkumn1ek, Ssn
af Oberst B» et bleven Generalditek
tør for Mexicobanen. Siden He. B.
den førffe September i Fjor tiltraadte
sin Plads, hat Trasiken paa Banen
taget et betydeligt Opsving. Dei et
Londonerbladet »Financial Times«,
der konstaterer dette og som samtidig
meddeler nogle Tal til Belustining af
Fremgangen. J dette Aar-H føtste
Uge var Jndtckgten ca. 19,0·’IO Dol»
eller 25 pCt. mete end den tilsvatende
«Uge i Fior. Aktionærekne begnndet at
neere godt Haab om Udbntte. Aktiekne
Her stegne betydeligt, og He. Brutnmer
faar mange Lovord for den Driftighed
og Kraft, hvormed han hat taget fat
paa fm Opgave.
--.—-—
Miss Valborg Larfen, Dat
ter af Kulhandler Christ Later i Ra
cine er i disse Dage hjemkommen fta
Dantnark, hvot hun hat frequenteret
en Kogestolr. Miss Larsen er for-v
rigt, stkivek »Foltets AviS«, en glim
rende Pianistinde og hat optraadt
fom faadan med stor Betedviuighed i
forstellige Velgøkende Diener
l
m
Frn Sau Franck«-km Cal.
(,,Bien«).
Emil Jøraensen, der børte
til det ældre Hold i den herværende
danfte Koloni. afgit forriae Fredag
pludselig ved Doden af Hierteflag i sit
Hjem paa Takt Street. Afdode var
født i Robenhavn og blev lin over 56
Aar gammel. Han totn her til Cali
fornia for omtkent 30 Aar siden og
var i en Aarrcrkte i Restaurationsfor
retning her i Byen. Han efterlader sig
site Born —- en Datter og tre Sirn
ner; to af dem er i Danmark.
Et frcett Tyveti blev forleden
Nat for-yet hos N. L. Haufen, den
danste Urmager i San Franck«-C En
stor Spejlglasrude blev flaaet i SM
ter og Ure, Hader og andre Eaaer til
en Værdi af ca. 8200 blev ftjaaiet.
Det er endnu itte lyttedes at opdage
Spor af Tyvene. Hvorledes en saa
dan Bedrift tan lade sig udfate paa
dette Str-g, hvor der Paa en hver
Time af ngnet er betydelig Færdfel,
uden at blive opdaget, er en ncesten
ufortlarlig Gaadr.
Se l v m o t d. En ung Tanster,
Christian Mittelsen, beait Selvmord
forleden Dag ved at haenge sig i Kal
deren under fin Onkels, C. J. Clem
mens’ Stald paa Taylor Street, hvor
han havde Arbejde. Det var øjensyn
lig den afdsdes Hensigt, at hans Plan
ved at ende sin jordiste Tilvcrrelse itte
iftulde slaa fejl. Han var tlatret op
ipaa en Bogn, og efter at have fast
jgjort et Reh ved en af Lostsbjcelterne
og bundet den anden Ende om fin
hals, bibragte han scg med en Ham
mer et Pat voldsomine Slag i Pan
den. Stagene gjorde han bevidftlss,
og idet han faldt af Vognen, stram
medes Stritten om hans Hals og
fuldendte Dsdens Brett. Mittelsen
var fsdt i Grenaa og blev omtrent 25
Aar gammel. Han havde vaeret her i
Landet henved halvandet Aar og har
hele Tiden haft Arbejde hos sin On
tel. Han var af en indesiuttet, melan
tolsl og aandssvag Natur« og hans
nærmeste havde i længere Tid frygtet
for, at han en skønne Dag vilde miste
Forftandem der er der-for heller ingen
Tvivl om, at han udfsrte sin sidste Be
drift under et pludseligt Anfald af
Banvid.
Jas. Larsen, 62 Aar gammel
og fde i Danmart, drat Kulfyre paa
sit Logiö og fandtes dpd den nceste
Morgen. Hans Huftru var for et Par
Maaneder siden reist til Østen for at
sælge en Ejendom, sont Ægteparret
havde der. Formodentlig hat Larsen
fanden at det itte var godt at viere
ene vp i de graanende Dage, hvorfor
han gav sig til at dritte —- fsrst Spi
ritus og til Slut Kulsyrr.
—
M r. H. B. A r n e se n mistede for
leden sin 62 Aar gamle Stedssm Olav
Caver Deus-Im Mr. Arnesen, der tid
ligere har arbetdet paa »Die-W
Trytteet, mistede fornyltg sin 15 Maa
neder gamle Stu.
