»Danfkcren, «
et halvuzictitlig Zu bedi-- 0.; Mspivss ,
-—.1.
nimszlad ordktcnx is:.«3-».-. ;
iZimkrik
Ida-Dei i! ,
ktANISH l-l,"1fli.i l·i1L-iildl·d"t—).«
Binn. wem
»anfteren«" nett-singst ::v.·:« Jung o.:l
Ausna. l
Iris pr Vorgang i Te Rose-insta- Esaxek ;
II Zit; til lldlanzez 82.0(I« 1
Jladet detaiee e Roxilud Beitill rig, Beta- (
link-» tlldreöieiotrindnnq og alt andet
angaaende Blut-et adkesieres: »
DAILlSH LL"TH. PUBL. UULTSE."
Blum Nebe.
Redattsk: Harald Jenien.
Zettel-ed It the Poe-n Oktices in Blut-. Rede-.
II second-dass matt-ern
Advent-ins Rates made knoka upon
sowie-non
,,Tanfkcren«
bliver iendt til Stil-stummen indtil udtrnd
selig Opfigelie modtages ai Udgivecne og al
Geld er betalt i Dvereneitemmelse med De
Ioteaede Staters Josua-ne
Naar Leier-e henveadet sig til Fett, der
sverterer ist«-du« enteu for at tsbe ho- dem
esse for at faa Dplysninger om det avertes
sede, pedes de altid omtale, at de san Aver
ttsiementet i dem Blut-· Dei on vcete til
Itssidia Nym
Er der viktclin Fare paa
Fætch
Man tan blive lidt underliat til
Mode, naar man den ene Gang eftet
den anden ital here, at oi er paa Af
veje og staat Fare for at komme lam
get og længer dort. Hvad jeg hernied
ssgter til, det er særligt Past. Chr.
Falcts Artitler om den rene og rette
Lutherdom. J »Kittebladet« Nr. 30,
1901, har han en Anmeldelse af en
Bog af Jakob Spencer, og i denne An
meldelse striver han, »at di i vor danft
lutherfte Kirte baade paa denne og den
anden Side af Atlanterhavet trænger
til at vende tilbage til vore gamle lu
thetste Fcedres Leere, som er Strifteng
Lære.« Dette maa have overrastet vor
Fokmand, thi i famme Blad Nr. 34
fleiver han en Artikel med Overstrift:
»Hvad er Meningen?« Han vil nem
lig, at Falct stulde ndtale, am han
mente, at di var afvegne fra den lu
therste Belendelse, hviltet ja maatte
ligge mer at slutte af hans Ord om
»at vende tilbage«; thi man tan jo tun
vende tilbage til det, man er gaaet bokt
fra. Past. Falct bliver heller itte
Svar ftyldig. J ,,Kirtebladet« Nr. 44
leverer han en nærmere Redegprelse,
og den gaar ud paa, at vi itle ftaar
paa nogen god Fod med det lutherstr.
Nu, han nævner ingen ved Navn
fom de styldige, men han gaar ud fra,
at det, han omtaler, er et almindeligt
Onde, som maatte viere enhver i Sam
fundet belendt. Han udtaler i denne
Artikel, at man vil itle saa gerne an
erkende den hele Bibel som Guds Ord,
at man itle hat den rette luthersie Op
fattelfe af Retfærdiggørelte, af Lo
vens Bethdning og Leereembedet. Og
et Par Gange i sin Artikel spørger han
saa Formanden, om han itte vil ind
rsmme, at det forholder sig saaledes
med de paapegede Afvigelser. Herpaa
fvarer saa Formanden i ,,Kirtebladet«
Nr. 47. Og Svaret lyder paa, at
han hat ikte mærtet noget til de Ud
flejelser, som Falct ha'r paatalt. Han
fsler sig tværtimod forvisfet om, at
alle Samfundets Priester prcediter ng
virter i Oderensstemmelse med den
heilige Strift og de luthetste Beten
delsesftrifter. Paa dette har Paftor
Falck itle svaret, da itle offeniligt,
sinnt man tunde have ventet, at han
netop nu vilde have fsrt Sagen videre.
Tht er der Priester i Samfundet —
og det er jo navnlig Præsterne Talen
er am — altsaa, er der Breiten lom
er utro imod deres Kald og Pier-stells
«te, faa maatte de jo ogsaa lunne need
nes ved Navn og dtageö til Anspar.
Og tan noget saadant itte bevises, saa
hat vift hveeten Past. Falck eller no
gen af es Ret til at udtaste slige Be
styldntnget, og saa mene, at de, der
fslex sig ramte, kan pibe, som man
siget, naar man ilaar iblandt en Flut
hunde. Nei, som sagt, Falct har ilte
spatet Formandem Okn dette faa tan
· have sin Grund i, at ,,Kiekebladet«3
Wir tilfjjer den Betncekning til
sama-iden- Stytte, at han ikke »ger
Ie« tilde Maße were om den Sag,
- »Bei ted its M. Derimod er Jalck
M Mut flaa paa de famme
IWI es setitel ,,Statiitit«, fom
-« »W« for 16 April.
W Use her, at vi tecnger
.- Momttleumere ubetinget
As
det hat sin Grund i den Titeln-endig
hed, at en Pkæst i Samfundet paa
staar, at vi befindet 05 i Vildetede
med det lutherste, og at detie stulde
være synligt nok. Og saa lommer vor
Forniand, der mere end nagen anden
bar Lejlighed til at blive kendt med
vore Forhold, han kommek og siger,
at efter alt hvad han ved og hat erfa
:et, saa passer det ikte med den Tale
om Llfvigelfe sra den lutbersle Beken
delfe. Hvem hat faa Ret? hvilken af
diese to Mcend har saa det rette Die
til at se naa Sagen med? Eller med
andre Ord: ligger Vi i llsøre, eller fer
Past. Zalck Spøgelser ved højlys
Tag-? Saadan vil vist mange Læsere
sporae Lg hdordan det nn er eller"»
ille et, faa er det at beklage, at nogetg
saadant sremscettes, uden at del bliver·
givet nagen bestemt Adresse Entenf
bør man sige rent ud, hvor de sinde5,;
som ncerer falsie Ansknelser og vildle-k
der andre, eller man ber afbolde sia frag
stige Sigtelser. Gar man innen af’
Delene, saa udsaar man Virterdedens·
og Mistænksomhedens Eli-d, og det er
en Schatt, dex i Reglen bærer meres
send hundredsold Fruat. Lg jeg Dil«
zderfor henftille til Past. Fale at taae
knnder Lvervejelse, hvad det kan tøres
Itil at taste Antlager nd saadan i detj
almindelige eller i det blaa, uden at(
sige, hvem de skyldige er. Lg jeg Vili
oasaa siae i denne Forbindelfe, lad ilte
os, som er kommet fra »Den danske
Kirke«, lcegae an paa at aore Uro i det
Samfund, vi bar spat Hugln hosx thi
Dermed vil vi lwerlen tjene VI elv
eller Eamfundet. Tbi fraset saa me
aet andet, der tunde siaes om det, saa
tunde vi jo gerne engang blive spnrgt,
hvorfor vi vilde get-a ind i Eamfundet,
lwiö vi ilke troede, at det var cegie lu:
thersk; eller om vi mente, at vi selo lan
inde med en sorfalfket LutherdonL Viz
leoer paa en Tid, da enhver Tina bli:
Ver efterset, og dt mere end fra een1
Eide. Lg derfor tror jeg, at nann
lig vi, som engang saa at tale, er
spillet Fallit med Samfundsforbim
delse, at vi bot disc, at di vnsler Fred
og ikte er efter at ville reformete an
dre. Hat vi noget at- sige eller paa
tale, saa vil vi vel ogfaa blive hort,
men saa maa det vcere noget, der erl
Grund til at lægge ftem og itke Slagl
til hole og venstre, sigtet vaa at lave;
Mudder og Ura. ?
Og man kan ille godt læse Paftok;
Falcks Formaninger og Advatslerl
uden at faa det Jndtryk, at han spleri
sig taldet til at se os andre esier. Lgs
i sin Jder og Nidkcerhed kommer han
saa nu og da til at komme med noget,
som ille er helt sti for at dcere grebet
ud af Luften. Der er nu det saa meget
omstridte Punkt om hele Bibelen som
Guds Ord. Her menet nu Falck, at
vi har Præstek, som ikke helt vil gaa
med paa dette. Hvem mon det er? vil
Falck spsrge sig selb. Man vil ikke
let komme til at taenke paa Præftekne i
hvad man i daglig Tale har kaldt
»Blair-Samfundet". Nei, man vil
tcenke paa os, som hat staaet i det saa
kaldte »grundtvigsle Samfund«. Thi
Falck ved jo, at der i dette Samsund
hat været vtøvlet en hel Del om dette
Punkt. Og saa slutter man, at vi
ikke rigtig har faaet tystet Stpvet as
Fsdderne, da vi forlod nævnte Sam
fund. Men hvordan fokholdet dette
sig saa. Blev den Sag ikke klaret ved
Sammensluiningen? Blev den det, og
man mente, hvad man sagde, saa dilde
der vcere noget mærkeligt ved det, om
man nu saa kort eftet stulde finde nd,
at man alligevel havde den Nisse midt
i Samfnndet. Jeg kan her svate for
mit eget Vedkommende. Jeg sagde in
gen sorblommede Ting for at komme
ind i Samfundet. Jeg kalte aabent
og erligt med Formanden om min Be-’
tragtning as Troens (her Trosbekem
delsen) Forhold til Skriften og hvad
der ellerö htter hen til dette Punkt, og
jeg fremlagde det samme for den sam
lede Styrelsr. Og jeg ssler mig da
heller ikke i fjekneste Maade kamt af,
hvad Past. Falck hat at sige. Men
nogen maa der jo meneö og states til.
Men derfom saa vi andre menet, at
vi bsjer os lige saa dybt for Skrif
ienö Ord som Past- Falck gsr, hvad
saa? hvem fkal saa bevise det mod
satte? Og som en anden Vildfarelse
fer Falck den Tale, hvilken han mener
femme ftrer, at der i det naturlige,
uigenfsdte Menneste er et Suk efter
Gad, og at saadanne siulde formaa at
sutke og bede til Gud, og at Gud
stulde hste dette Suk ellet denne Bun«
Jeg er tilbsjelig til at tro, at Falk i
dette set en »gtnndtvigianst Anstnelfe«.
Men heti lage-e han saa feil, ilke blot
fotdi der et mange Jlle-Gtundtvi
gisnere, der siger det, man Ist-Fig
fordi det er en saa gammel Opfat
telse, at Paulus strivet om det i sit
Brev til Rom. Kap. S, hvor han endda
siget, at ,,hele Stabnlngen stiller-C
Og man ten ikke Wie dette ved at
«stge,athetetTaleomuogetheltans
bet. Ist-Wen viset tydelig,
atWWometSshdekermi
IF i Muts M, sm milder i be
sann-e Isa- ham m in- i w
Kristne) suktet i os selv. Og det, at;
et uigensødt Menneste lan bede, og at«
Gud ogsaa tan og vil here hans Bon,
det et ogsaa godt bibelsl, og saa et deti
vel ogsaa godt luthetsk Er det ikte
saadan noget, vi loeset oni i Ap. G. i
Kap.10, om Cornelia-z »der bad alJ
tid til Gud«. Han oat uigenssdt, stole
udensot den lris tne Tto og Daad, menj
ilke des mindre toin en Engel fra.
Himlen og sagde til dam: »Dines
Banner og dine Almigsset et siegen op
sot Gud og ihutomniede.« Altsaa
haode vot Herte hatt disse Bonnek, og
det med Velbehag. Lg Enalen stulde
nu anvise Corneling til Avostlen Pe
ter som den, det lunde sige dam, hvad
han stulde gore for at blioe salig.
Dette vidste Cotneliugs altsaa endnu
itte, men vor Herte dadde alligevel
hott bang Bønner.
At deite, Ined de uiaensodies Sutte
og Vpnnet tan fottlatesz og anvendess
naa en nsotsoatlig Mande, det et en
Sag sot sig, og hdilten Sandded tan
itte det.
Lg saa er det daiaa det ved Pastot
Falk-L at det set nd sont ont det sot
ham stal noaet mete end altnindeligt
til fdt at ocete en add Ltttberanet. J
den omtalte Artitel i »Dansteten«
ftemstillet ban den til Tels tyste »So
nodal.:Confetense«' da »Den notsle Sy
node« som Typet paa sand LutJietdonL
Ja, lian faat so bade Loo til at have
den JJienina, tnen lian lnn itte sor«
lange, at alle oi andre ital have det
Snn Paa det. For bet at dlioe ded Den
notste Snnode, saa tan jea da oplnse,
at det i selde Ennoden et ellet i det
mindste nat vertet sotstellige Meinu
aet Dni den Tinkt· J den Tid, da Sy
noden lca i den sortdidlede Rande
oalgS-Strid, der endte med en Split
telse, da traf det stg enaana, at jeg var
samtnen med nogle notste »Konse
tense-Prcestet«, dg en af disse sor
talte de andre, at an nnlia bavde paa
et Mode vætet samtnen med en Tel
Snnodeptcestet. La mange as disse
haode udtalt sig derben angaaende de
tes Lcetesttid, at de saa det som en
Straf sra Gud, sordi de havde ttod
set paa deteg rene Leere og set med
Ringeagt paa alle andre. Og sont
nu detes Fordammelse as al Tale otn
et tusindaatigt Riae, et det ogsaa eitet
Bibelen? Der slal Kunstet til sot at
saa det til at fotlige sig nied, hvad
Apostlen Johannes sottcellet i Anden
batingen Kap. 20. Og det et mete,
sotn de Folt hat sat paa Struct.
Men de hat vel ogsaa detes Betydnin
get i vot Hettes Kitlex men jeg menet,
at man lan godt vcete sin Luthetdotn
betendt, uden at man behsvet at stille
,,Mi"5soutianete« og Den notste Sy
node saa højt op, at det næsten kom
met til at hedde, at med Henson til
ten Luthetdom, saa gaar alle Veje til
Rom, det vil sige til disse Synoder.
Lad os hellete blive paa det jævne, det
passet bedst sot Smaasolk. Jeg hat
det Haad, at vi i vort- Samsund vil seJ
at væte saa gode Luthetanete sont
muligt Men lad os aldtig glerntne
at det gaat tned dette sont med alt(
aandeligt, at man ttænget til at votse
stetnad i det. Paa den Maade gil det
jo med Luther selv. Stont han oat
l»den samme Herrens Tjenet baade
1517 og 1546, saa havde han dog ved
disse Tidspuntter meget sotstelligt
Syn paa mange Ting. Og noget lig
nende maa det vist ogsaa gaa os an
dre, hvis det skal vcere Liv i vor Lu
thetdotn og Rtistendonm Thi det
ttanget del ilte til Beois, at ,,ten Lu
thekdom« hat til sine Tidet vætet ens
betydende med ten aandelig Ded. Og
under alle Omstcendighedet saa maa
Spstgsmaalet vel blive, om itle alle
vi Priester i den sor. Kitte nol vil
vedtende os Sktistens Lære og de
Grundsandhedet, sont stemscettes i
vote Betendelsessltister. Kan det
inodsatte bevises, saa lad det blive
gjort, men et det tun Mistanle, saa
lad os saa Lov til at leve i Fred Og
lad os saa hellete atbejde paa at blive
lidt bedte kendt med hvetandte og se
at komme til bedte oa bedte at soe
staa hvetandre; dette ttcenget di vist
heilig til. Vi er ilte alene »satntnen
bragte Botn«, sotn en Ptæstebtodet
hat udttytt fig; men vi et ogsaa, li
gesom andre Mennesler, Tidens Bern,
og bietet Marter as den aandelige
Paavtrlning, vi hat vceret under, hoad
der jo lan veete en crlig Sag, men
netop dersot ttænget vi saa til at leve
os samtnen og atbejde os sammen.
Og saa endnu dette. Past. Falck
stemscetter, at »Synode-Consetensen«
og »Den notste Synode« hat set-holds
viö gjort meee Fremgang hetovre end
noget andet luthetst Samt-tun Qg
hatt menet, at Stunden dettil et, at de
bedte end andre hat holdt fast ved denl
rette Bekendelsr. Nu, lad det staa ved
sit Beerd, men- taget sont et almindeligt
Petnetp duee det Me. Saa det er not
dcrd at have i Minde, at ester St
teni Leere steil de sande Betendete i te
aiene belade sig paa at vaee saa, meet
at de Maa, spenden saa nieset tin-det,
can lebe den Dag, da de bltve »in-entt
M Es Syvs es hat kkkt
weme p- wies
snntes jeg burde sige et Ord om den
Sag, og henstiller det saa til ventig
Overvejelfe.
Yanrtbm S. Tar.
J. P e b e r se n.
Ogiaa en Messing.
Der hat i den fenere Tib været en
Tel at læse i »Dansteren« om, at vi
har for faa Ptæster.
Der er bog forftellige Meninger
berom, fer man; starre Enigheb synes
at oære om, hvad er Aarsagen og hvis
er ErnlbenZ Menighebernes, selbst-l
geligZ
De er jo blevne saa strcerrelig pen
gebegcerlige; ja, der er vist noget i det;
oa flehe i deres Kriftendom, og selb
ivlaelig ligegyldige overfor Samfum
det.
Ja, bette er sprgeligt, men vistnor
sandt, og bet er faa Aarfagen til. at
der er faa faa Præfter.
,,Titu5« ftriver i ,,Danfreren« for
den 26. Marte: »Menigheben har
JJtnnbigbed og Pligt til at befrirte og
ndienbe Ordetg Tjenere, men mon irre
Mnnbiabeben oa iscer Pliaten Ofte
oversegz her bærer Menigheben paa et
stort og tungt Anfvar.«
Til ovenftaaenbe vil jeg blot be
mcerre: «Titus« er rigtianor et frem
med Lstavn iblanbt os, men jeg tænrte
irre, han var saa freninieb, at han irre
ded, at meb Hensnn til Lcerere ved vor
Stole, og hvem der stal være Priester
i dort Zamfunb, har Læafoltet, naar
di fratager Stinnet, i Virreligheben
liben eller inaen Jndflndelfe. Derfor
naar han frriver om Mnnbiahed, og
tænrer paa Menigheberne, faa er bet
simpelt hen ineningsloft, og naar han
paastaar, at Menigbeberne her bærer
paa et stort og tungt Ansoar, saa pag
fer det ingcnlunbc: thi Ansbaret for
en Sag maa utvivlsomt hvile hos bem,
som har med den at gere. Nu! Me
ningen meb Srriveriet i »Dansreren«
er jo, at denne Tingenes Tilstanb fral
og maa foranbres, flere Priester stal
vi have.
Ja, hvis det runde bringe Gang i
Tingene igen, da var det sirrert baade
onsteligt og paa hoje Tib.
Men hvor stal de faa Lsnning fra,
dersom irre de Præster, som nu er, ran
blive lønnetZ Jo, der er givet for-frei
lige Fingerpeg i »Danfreren«, til Ers.:
Menighederne stulbe inbbeles i Klas
fer: rige, fattige og en Mellem-Klasse,
og derefter stulbe be lignes, eller at
Præsterne stulbe »ftrejre« for højers
Lon«.
Da jeg leiste bette, tænrte jeg. hvil
ren VisdomL men Hr. Titus forrastebe
jo ogfaa den Tanre strars igen, thi
han indfaa —- frriver han — at Fol
gen vilbe blive, at vi fir for mange
Priester.
Jeg betvivler meget, at hans Syn
er rigtigt, thi hvis Pengene siklbe
romme fra de samme Menigheber, som
ovenfor bestrevet, saa behsver man da
irre at være ret laerb for at runne for
udsige, at da blev galt vcerrr.
Dog, vil man fortsætte som i be
senere Aar, da er bet ene ligesaa godt
som bet anbet, og man ran run med
Smerte se paa, hvilren Foranbring i
bisse faa Aar. Det er jo irre ret længe
siben, at der i vokt Samfunb var Liv
og Rote, man horte om Verrrelse her
og ber, og det var sirrert irre alene som
nogle trot, Vinb og Forvirring om
ogsaa noget runde paavises af den
Stags.
Grunbtvigianerne runde strive i be
res Blad: »Et maa man lade bisse
Fett, famle Penge bet ran de.«
Nu da Samfunbet er mange Gan
ge stsrre, hvorban ser bet saa udZ
Ja, siger man, men Lægfolret er
heller irre meb nu som for· Maasrel
men den Oplysning gavner jo irre
Sagen det ringeste; der maa bog sit
rert være en Grund til, at bet tamme
Fort, svm da meb Glæde og af et helt
Hierte var med, nu irre er bet; men at
trcettes om den Ting, Vilbe viere af li
ben Nytte; et tpr bog siges og maafre
hlive forstaaet af nogle, selv om det
siges af en Lægrnanb Det var Ker
lighed og Samarhejde imelle·rn Lcerb
og Lag nied Tro til Herren, og ham
fom oberste Mynbigheb, der var Drin
rraften i det hele.
Naar jeg læste om at faa Prcefter
over fra Danmarr, saa tcenrte jeg:
om vi runde faa nogle af de Ptcester og
Missionærer her over, som herren hat
runnet hruge til faa rnegen Velsignelse
der hjetnme i anre- Missionen, og det
saa maatte lyrrez, at noget lignende
roni i Gang blandt os, hvilren Mistg
nelse for det danfre Fort i Amerika.
Men sont Stillingen nu er, er der
vtft irre mange, som Inster Hjælp sra
den Kant, og vi er jo ogsaa addaret
for falsr Lake og Pietiime fra Indu
Mission
For os, som meb Gliede hat fulgt
med den Birrsomhed, og ved, at Jndre
Mission liebte end noget anbet Sam
funb eller Ktrre hat modasbejbet haa
de faltr Lcre og alt ander can-Zug da
lhbet dette ltbt underltgt.
i
Men vi hjælpes jo strats tilrette medl
at ihutomme, at det et en gammel Be
styldning imod Juba-Mission fka
grundtvigianst Side. Men hvad me
ner man med salst Leeres
Jeg lom til at tcente paa den vatme
Anbesaling as een af dort Samsunds
Ptcester sok en Tid siden as Stat Rot
dams Bog: »Evig Ftelse og evig For
tabelse«, hvis Kærne er den sortvivlede
og aandssottærende Lære om Omvens
delse ester Boden, og det var ham stet
lig magtpaaliggende, at de unge Or
dets Fortyndere maatte faa den at
lase, hvotfor mon scerlig de unge?
Men da Jndre-Missionens gamle
Formand Pastor Wilhelm Beet altid
med Guds Ord betæmpede saadant og
andet lignende, saa er det jo rigtigt
for dem, naar de trot, at de leerer ret,
at saa var det salst hvad Vilhelm
Bect med Juba-Mission leerte, og saa
tan vi vel begynde at fatte, hvordan
det hænger samtnen med Advatselen.
Men hvis der saa stulde ymtes om at
faa en af vore Danmartspraester sendt
hjem til Danmakt igen, ja, saa tcentet
jeg itte, et saadant Inste vilde blive
saa svcert at faa opsyldt, men hvad
mon de hellige i Danmatt vilde synes
bekom, som jo ved, at vi ellets godt
tan beuge omtrent hvad som helft til
Præster og Lin-ere, men en Mond fta
deres Midte tan man itte beuge.
Ja, jeg spørger videre, hvad mon
Guds Born ogsaa her i Samsundet,
som bar leert den Mond at tende og
elfte, vilde stines derom?
Jea twr man gjotde vel i at wirkte
sig Pastor Damstovg Udtalelse i
,,Dansteren« Nr. 22, rettet til He.
Fogbt. Jeg vil lige ans-re samme og
dermed slutte, han striver saaledes:
»Det tan altsammen være godt, som
De anbesaler nied Mastineri og Sy
stem, men saar vi itte Stolen vcekdige
til Kirtesoltets og sætlig Guds Folts
Tillid og Kakrligbed, da vil Mastineri,
System og Professoket tun lidet gavne
vor Sag og Herren-J Sag, og Stolesa
gen blandt vott Folt vil ds.«
Jeg vil blot føje til: En vetdslig
Stole og Samsundsvirtfomhed tan
vel gaa uden Guds Folts Forbpn og
Stotte, men itte en tristelig.
L. Andersen,
Blatt.
Boger
til
ncdsatte Priscr.
Nebenftaaende Priser er Netto,
pottofrit tilsendt, men gælder lun fau
længe Oplaget vater, da vi ille lan
slasse flete til de Priser.
Sltiv ittats, inden Bogerne er nd
solgt, de scelges hurtigt. Listen for
andres for hvett Nr.
H. Martenfen· Dogmatisie Oplys
ninger. Andet Oplag. 104 Sider.
J Omslag. Nedsat fra SUC til 20c.
Hauch. Samlede Romanek. 1.——7.
Syv tyite Bind i Omflag. Nedfat
fra 8640 til 84.00.
Vor Herres og Frelfets Jesu Krifti
Liv, fortalt for Follet, bearbejdet
efter det engelsle og indledet mev en
Digtcyclusa of Geotg Evers, Præst
ved St. Johannes Kirten i Loben
havn, med Kort og over 100 Jllu
fttationer eftet de mest hemmte
Kunstnem Verlet er folivt og sint
indbunden, "92 Sidet, hvck Side
rigt forsiret med smagfulde kunst
nerisle Delorationet. Nedsat fra
8560 til 83.60.
Juleftjernen fra 1899. Den føtste
Julestjetne med Billedet »Ansgat
hoher et Bam«. Nedsat fra 55c.
til Böc
Mc. Kinleys Liv og Virlsomhed. Paa
dansl og engelsl, indbunden i Shir
tingsbind. Nedfat fra s150. til
81.00.
Melodier til nyt Tillckg til Salmebog
for Ritte- og Husandagt, ved Atte
rup og Simonten, for Orgel, ined
vedfsjet Melodiforiegnelfe fot Berg
greens, Rungs, Batnelolvs og nar
vcerende Samling. 67 Sider.
Jndbunden. Nedsat fra 81.00 til
50c.
Otto ans's Digte: Ad flyngedeStiet.
90 Sider. J Omslag. Nedsat fra
60c til 20c.
Ernst vor der Recle’s Dtgte: Sptedte
Blomster. 185 Sider. J Omflag.
Nedsat fra 80c til 30c.
Alsted prens Digte: Flores og
Blanseflor. 150 Sitten J Omslag.
Nebsat fra 80c til 30c. Elegant
indbunden 70c.
Otto Botchseniu5. Fta Viltor Ryds
bekg til Albert Beeth. Ei vaalg
af nyete svensle Fotfattereö Arbejve.
Paa Dunst. 808 Sider. J Omilag.
Nedsat fra 81.90 til 40c.
C. hauch. Nye Digtninger. 301 Si
der. J OmslagT Nedsat fra 81.60
til 40c.
Mynfter Dr. J. P- »Meddelelsen af
mit Levnet« med Pitrttcet 298
Sider i Omslag, Nedtat fra 81.80
til 40c.
»- »— FA-— ,
Lejtighevgiqiek as Bistop H. Matten
ien 466 Sider i Omssag III-ngO
1884. Nevsat fka 8220 til give-.
Den lille Hornblceser. Af H. P. HOlsL
Jll. as R. Christiansen. Et MAS
fuldt Vætt paa 184 stote ZWEI
Nedsat fra 82.60 til s1.00.
Einar Christiansen. Frølen Bodil og
hendes Broder. 172 Sider. J
Omslag Nedfat fra 81.00 til 40O
.-nkit Scharling. Den nvete EDI
landste Teologi. 169 Sitten J
Omslag. Nedsat fra SLSO M Soc
Daniel Brun. Den gamle Godseier
fortwllet om Jagt Og EVMEMU
227 Sitten Jllustteret· J Om
slag. Nedsat fra 81.40 til 40c.
Kristosser Jansen. Ameritanfle For
hold. Fem Foredrag: Rubinen
dene i Amerika, Kirtelige Fort-old
o. s. o. 159 Sitten J Oittslag«
Nedsat fra 80c til 20c.
Kr. Atentzen: Fra det 18de Ambrin
drede. 193 Einer. J L:1!t·lAg«
Nedfat fra PLOO til :3(tc.
Samtaler om Dauben mellcrn Bep
tifter og Lutheraner. 48 Zion J
Omslag. Nedsat fra 15c til 10c.
Einar Christiansem Brodes Rus
198 Sitten J Onislag. Neosat
fra sLOO til 40c. 2det Opluzl
C· Hauch: »Hamadrt)aden«, et roman
tist Eventyr i blandet Form. 16
Sitten J Omslag. Nediat fra
70c til 30c.
—- Et Eventyr i Ortenein lUsTs Zi
der. J Omslag. Neofat fra 50c
til 20c.
,,Fra det modetne England«. Paa
danft ved Alfred pren. Meo 267
Jlluftrationer. 491 Sitten Bed
tte Jndbinding, sont tan leveres.
Nedsat fra 810.00 til 82.7-3.
Tre Dramaek. 1. Marfl Stig: 2. Et
gammelt Eventyt; Z. Hagbart og
Signe. 808 Sider i Omslag. Red
sat fta 8120 til 80c.
Fortælling og Digte af Johannes
Helms. 257 Sider. Elegant ind
bunden. Nedsat fra s1.80 til 70c.
Kriftian Øftergaard: »Nybyggetne«.
202 Sider. Nedsat til 80c i Om
slag; 50c. indb.
—- ,,Vlockhuset«. 214 Sim. J Om
slag 30c., indb. 50c.
Dunst Haandoedbog. Anden nieget
for-gebe udgavr. 218 stoke Sidet
i Omslag. Nedsat fta 60e. til 20c.
Dr. H. Martinsen. Dogmatisle Op
lysninger«. Andet Oplag. 104
ttore Sider i Omslag. Nedfat fta
60c til 20c.
Jakob Knudsen. ,,Ctomtvells Dat
ter«. 182 Sidet i Omflag. Pan
sint Papir. Nedsat fka 81.00 til
30c.
Hauch: Julian den Ftafaldne og eet
Mattyrium i Nutiden. 302 Sider.
J Omilag. Nedsat fra 3140 til 40c.
Hans Knudsem Jer Krifti Ligneli
set, udlagt og fortlarede i Bibellces
ning. 926 Sider i Omtlag. Neb
fat fka 88.20 til 80c. Solidt indb.
81.80.
V. Schaubo: De ti Bud· Kristelige
Fokedrag fta Bethesdæ 244 Si
der i Omtlag- Nedsat fra 81.00
til 30c. -
C. Hauch: »Samlede historiste For
tcellinget«, i syv Bind i Omslag.
Nedsat fta 8640 til M.00.
»Motive Luther opfattet af Spreu
Kitlegaard«, ved A. Listov. 165
Sider. Nedtat fra 81.00 til 50c.
Mattenfem »Den triftelige Daub,
betragtet med hensyn til det baptti
stitte Spsrgsmaal.« Nedfat fra 50c
til 20e.
Mer Hausen: »Slesvigst Tilstand
og Stemning under den tyfte Besæts
tilfe 1864«. 187 stote Sidet i Om
stag. Nedsat fta 80c til 80c.
N. P. Mai-sen Ole. en Fortælling.
J Omslag. Nedtat fta 20c til loc.
BlcedeL Udviet Konsirmationsundeks
visning eller evangelistdutherst Kir
telære. Anden Udgave ved Pastor
V. D. BlædeL 886 Sidet. Me
get folidt indbunden. Nedsat fra
85.60 til 82.60. Meget verdifuld
til Leere i Hverdags og Sondagsi
stoler. «
S. Heegaatd: Om Opdtagelsr. Co
Fremttilling af Pædagogiten til
lige med -t Omtids af dens hi
storie. Nedsat fra ss.00 til 81.50.
Solidt indbunden. J Omtlag 80c.
Jord, Hav og himmel. 52.75. Neds
sat til 81.20.
A. C. Lotsen: Jakobs Brei-. Andere
Udgave. 111 Sidet. J Omtlag
70c. Nedsat til 40e.
Museum af Undere. 83.50. Nedsat
til 81.60.
Borchsenius og horn. Dunst Lese
bog for hsjere Klasser. 520 Stder.
Jndbunden 81.60. Nedsat ttl soc.
Erslevz Distvrisi Atlas. Jndb. 31.60.
Nedsat til 80c.
Arttmetit ogs Algebra til Stolebkug.
80c. Nedfat til 40c.
Venrit Smith. Leere-bog l Regntng
til Btug ved Selvstudtum og Un
dewisning. soc. Redsat til 40c.
Battenheusew Regnebog for Wellent
tlasser. 50e. Redsat til 25e.
positiv sum. Publ. you-H
Ums-, liebe-.