-». - --.— «-—-- .-·...-.«...· ·.M···--·-— ---.-·
et yausuzcnihg L".yi)cc-s- og Wplyss
ningsblad for dct danfke Folk
i Amerika,
udqmet as
DANISH LL’TH. -l)l"BL. H()USE.
Blatt, Nebr.
»Dtssteteu« ndkontmet lwcr Lnisvag ou
Lord-Ich
Iris pr. Vorgang c Te Fokenede Statec
81.50; t11 Udlauret 82.00.
Iladet betaleg I Fokftutx Beinllmz Beta
liug, Abtegjefoknndrmg og alt under
augaaende Moder avkesseresx
DAUISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blei-, Nebr.
stehest-n Harald Jenseit.
suteted It the Post Oikce It Eli-in Nebr»
a second-cito warte-·
Advent-ins Rates made known upon
!
!
l
l
sppucseiom ;
« - I
»Damit-erm- ;
uivet keuvt til Substkiveatec, iudtikudtrvbiå
selig Opsiqelie modtages If Udgiverne og al
Geld er betalh i Operensstemmelse med De
Foreuede Stateks Postlovr.
Staat Leier-e henvendet sig til Fou, der
svetteeet ist-weh einen for at tsbe hoc dem
eile-.- foe at san Oplyöninger om det avertes
rede, bebe-I de altid ommle, at de san Aver
Gfesaeutet idem Blut-. Dei vil oæke til
Mist M
Vort Zamfund og
Missious-Lpgavcn.
Af Harald Jensen.
Ul.
Jeg er nu naaet til bet Punkt, at
Lceseren vil kunne indse, at vi med
nogle Danmarkspræster til Hjælp dil
de kunne naa et Stytte Missionsmark,
sorn nu ligger brat. Des er nemlig
slet ikke vætre end vore egne Præfter,
naar vi blot faar troende, lutherske
Mcend.
De sendet det danfte Folk, ligesom
det nuværende FlertaL
De et fremmedfødte, ligefom det nu
vætende FlertaL
De kan ikke prædike paa engelsk, li
gesom det nuværende FlertaL
De kan tejse hjem, hvis vi ikke til
trænger dem længerez dette Lan endog
vcere et Fortrin ved dem fremfor ved
Fleriallet.
De kan« være »missionsie«, ligesom
·en Del herovre; eller »hejkirkelige«,
ligesom en anden Del.
De kan splitte noget, hvilket de her
vcerende ogsaa kan.
Endelig hat de lært ikke saa lidt,
hvillet kan være et Forttin.
Hvorfor saa ille fokssge at faa nag
le, fom en midlertidig NebhjælpT
s O I
z .
·,s
Jst-.
Der er den anden Sag, sorn Pastor
Johnson rører stcerlt ved, hviltet jeg
er ham overmaade talnemlig for: det
er den nu opvolsende Ungdoms Le
vendegørelse til Præstegerningen
Dei ser virlelig sorgeligt ud, at der
melder sig saa faa unge troende Mænd
til Studiet. Der er naturligvis Grun
de hertil. Forst og ftetnmest hat vi
ilke antaabt Herren not om at uddrive
Arbejdetne til sin stoke Høft
Men mon man ilke ogsaa for lidet
gennem Eisetnplet ladet Præfteger
ningens Naade og Ansvar straale for
de unge. Vi taler vist for meget om
Penge, og det Punkt kan let blive
strcetnmendr. Thi det er vist tun faa
Præster, som hat nol, end sige for me
get.
Men en fattig Præst er dog en
Prcest, og er man det om end i Strebe
lighed dog for Guds Aasyn, da sindes
der ingen blot sammenlignelsesvis
starre Gerning. Blot vi Prcester kunde
ded Daad lade dort Embede tale.
Men Hovedgrunden tror jeg, maa
søges i en Slappelse, vistnok en aan
delig Nerveflappelse i vort Samfund.
Den kendes i mange Kredse, og jeg er
bange for, at den hænger samtnen med
den usikre Fslelse, som de allekfleste
nærer med Hensyn til vore Auswe
der.
Derfor kan jeg ikke tegne det for
tidzmæssigt, at for Ekö. Pastor Falck
attet komme-e med disse mystiske Hen
tydninger til Materien da han dog
sidft han var nde i ,,Kirkebladet« i et
lignende Minde, sit Munden stop
pet af Pastor Christianer, den Gang
dan stulde paavtse, hvor de forskellige
Mettere dare.
Forsvrigt herer der ogsaa et vist
Maal af Kundstaber til for at kunne
vcete Lenkt Dogmatik, ellerz lsber
man fra den ene Gttft over-l den an
den i Siedet for at holde sig paa Lu-i
Werd-muten Landevej. l
Dog ex der for fvage Daneben som(
gerne-sit fremvtse det lidet, de tum
1 met, uneitelig en etg Lejlighed til at
tm sig serv til geil-ver as nostestasiee
M dum- ukmhev Indes-) saq
flekiudiexeajiieeuqan yetderek
MM Mk West-:
W im den tibltgere
O
.......... Les «· k; l J. s08«c»c-l
rede og hehørigt »rettede «
Men denne Mistcenkeliggøtelse ,,ins
blaue hinein« er og bliver unhttig, ja!
sicdelig for vott Samfuix
Dei er vist nceppe faa meget Lasten
sont Livet, at det er galt med.
Kunde vi blot ved vort kommende
Aarsrnøde tnere besjceles af den nid
trete Trang efter Sjcelenes Frelfe, da
vilde meget fitkett rette sig op igen.
Lg jeg tænker her med Pastor
Johnsons Anvisning vckfenlig paa
Ungdontmen. Vi kan faa gvdt Hold
paa den danst-an1erikanste llngdom
mange Ztederz det hat jeg selv vceret
Vidne til.
Men foruden det almindelige Ung
domsarbejde, hør vor Kitle sittert
tage sig sammen —- til Stolesagen.
Jeg tænket her ncermest paa Ung
domssioler. Nu har det private Ini
tiativ paa to Steder viit sig ftaerlt ogl
sejerrigt.
Hvad om nu vort Samfund uden
Hensyn til de LærerfpøtgsmaaL som
er en af Grundene til vor Usikterhed,
lagde en klar Stoleplan frem for
AarsmødetI
Jeg lan maaiie, da jeg hat beste-f
tiget mig en Tel med dette Spøtgsi
maal, have Lov til at angive mine
Tanker.
Sæt,.at vort Samfund fik nogen
Jndflydelse paa de to nye Stoler
sHutchi11f011, Minn» og Racine, Wis.),
faa tunde vi hegnnde at tegne med
kommende unge Ktæfter. Thi des
uden hat vi 2 Samiundssioler, den i
Ell Horn, Iowa, og den i Blair,
Nebr. Kunde Somfundet faa Jndflni
delse paa dem alle 4, beftod dets Sam
ling af et ungt Mandskah fta 4 af de
»mest danfkbefoltede Mellemstater.
H Men hvad vi mangler, er en rig
Itig stor centralbeliggende
iSkolh sont kunde samle og videre
Iuddanne alle de bedft begavede unge,
jsom har besagt de ovenncevnte An
;stalter·
i En saadan Stole butde vi have til
Tden hsjefte College- Uddannelse og til
iteologisk Stole; saa iunde vi ret føre
ivor Ungdom frem.
J faa Fald vilde en By som Cedar
Falls, Jowa, med sine mange danfte
og saa central som vel mulig for
Melletnftaterne og med den betydelige
Hjælp af ossenligt Bibliotek og Nor
malftolens Nærhed, Jernbanefotbin
delser til alle Sider viere et glimtende
Samlingspunkt.
Eli Horn kunde faa atter blive i
hvert Fald et Akademi.
Der stal selvsplgelig mange Penge
til, men det private Jniatiativ hat
tunnet udrette itle lidet Vott Sam
fund maatte med Fælleskrcefter og
piattist Fremgangsmaade i Lighed
med de tvende nhe Foretagender kunne
udrette ikte saa lidt mete·
Jesus spurgte den syge ved Beides
da Dam: »V i l. du vvede sund.« Den
fyge fortalte ham, hvotfot han ikke
var bleven fund, og Jesus sagde:
Staa op, tag din Seng og gal. — Og
den shge stod op — og var fund.
H Jesus, vor leere Frelser, vott Sam
Ifunds Redningsmand siger det samme:
JVil du — til os. Gid vi tunde faa
»sagt ham al vor Red, og saaledes faa
hans naadige Frelsersvar tilbage:
Staa op, tag din Seng og gal.
Jeg siulde itte have noget imod at
beere med paa vott Samfunds Shge
seng — selv paa en Sabbath.
’ Give Gud, vi maa faa en Sabbath
til Aarsmsdet; men lad os itke glemme
først, at fortcelle Herren vm al vor
Red.
—-——-·.-——-.-—
kKeudsgetninger om Bibelen.
t
. J det gamle og nye Testamente et
der 3,586,473 Bpgstavek, 775,698
Ord, 31,373 Vers, 1,188 Kapitler og
66 Besen
Den længste Bog er Salmerne,
hvilken hat 150 Jnddelinger eller Ka
pitler. Den korteste er Johannes 2.
tBrev, hvillet bestaar af 1 Kapitel med
13 Vers.
Det længsie Kapitel er den 119.
Salme, hvilken hat 176 Vers. Det
,lvttefte et den 117. Salme, hvilket be
Hstaar af 2 Beri.
i Det langste Vers er Ester 8, s. Det
hat 90 Ord. Det totteste er Joh. U,
Zö, hvtllet bestaat af 2 Ord.
Den 118.Salmes pttende Vers er
det midtetste Vers i Bibelw. Gfajah;
Kapitel 37 og 2 Zeuge-me Bog- ers
ens. J den 107 Salme det 8,15,25’
og 85 Pers lyder ens.
cthdett Beet as den M. Sehne
fluttee est-.
Stiere sog er den enefte Beg, i heil
ten Guds Rades tkte et mean
" cis-a 7, D W eile Wa
M TM
Jst-eine er dee itie et eveste Ord,
fee-e hu M end s Giebelfer.
M Wd Mid Year Spot)
Korrespondancer
W
Connkil Blusss, Iowa.
Det er noget lange siden, vi var
med i »Dansieren«; men vi hat iagt
taget den-s Gang og fulgt med sont go
de Jagttagere af de mange Ting, sont
hat vceret forhandlet.
Præstemangelen fsler vi atter noget
af, da Paftor Østergaard jo reiste fra
os den the Maus. Han tejste til
Fresno, Cal. Hvorfor rejfte hatt
egentlig? Begyndelsen til Tanten om
at opgive Præstegerningen var jo hans
daarlige Helbred: men da han tejfte,
var han bedre i saa Henseende, end
da han korn. Han vilde egentlig itte
reise, og Menigbeden vilde gerne be
holde ham: tbi han var uagtet hans
Legemsstrøbelighed en god Herrens
Tjener, som forte eret frem, faa det
gav den rette Lyd, og jeg mener vi kne
stede meget. Her er maafle saadanne,
gid her itte var, fom ikte betænter
hviltet onde det egentlig er at bære sig
saadan ad, at de nedftemmer Sindet
paa dem, fom hat saadannes baade
aandelige og timelige Vel for Die. Det
gaar saa let at rive ned; tnen Herren
vil, vi sial bygge op, og det trcever me
get i Inange Maader, og er ej saa let;
det bærer Getbsemane og Golgatha
Vidnesbnrd om. Pastor Provensen,
nu i Danntarl, blev taldet af Menig
beden, og vi sit Ja pr. Telegraf, for
Paftor Litergaard reiste J Brev,
hviltet vi modtog for lidt siden, siger
han, at han lan itte fotlade Danmart
.før den 15de August eller den 1ste
September; altsaa er vi uden Præst
»hele Sommeren.
—- Fredag Aften bliver her Wenig
bedsmøde, ved hviltet Bngningssagen,
sont var henlagt, atter vil blive taget
op, ligeledes vil en Menighedsfot
mand blive valgt, samt et Trufteemed-«
lem, grundet paa Resignation.
» .— J Forbindelse med Byens nye
;Borgmefter og Conncil, hat vi ogfaa
len hel ny Politistyrte, og saa maa den
vel være god.
—- Crenshan Bros. Groceti-Forret
ning er gaaet ind i Historien.
Nogle stsrte og flere mindre Vygge
foretagendet er i Gang.
— Til Efteraaret menes, at »the
Great Wettern Ny. Co» vil have deres
Bane saavidt færdig, at de lan kIre ind
til Byen med Tag.
—- Det tegner til at blive en travl
Sommer.
— Reprcesentanter fra flere Tele
fon-Kotnpagnier er i Byen, med Tanle
om at fortange Rettighed til at begyn
de Forretning, og bliver der noget af
det, vil Tale blive meget billigere, end
det er for Tiden.
Ward County, N. Dak.
De to Byer Nord for Minot, der for
nærvætende er Countyscebet, Kenmare
og Bombells hat i Lobet af de sidste to
Aar volset forbaosende meget. Det
gcelder iscer Bowbells, der et yngre end
Kenmare, men vel, saa ladet bei til,
om lott Tid blive lige saa stor —- men
aldrig saa pen, da Kenmare hat en
lille Pakt midt i Byen, ligger paa en
Balleslraaning mod Øst og hat Seen
mod Best.
— Det er vel iendt, at Marts gav
os sine to livlige Sneftorme, som Mag
te Død og Odelæggelse over Menne
sker og Dur. Hvad vi nu hat tilbage
af dem er en Meengde Band, der hin
drer Landmandens Saaarbejde en
Del, men befordter Brcetning af nyt
Agerland. Men det got mete. Det
hindter eller gsr det i hvert Feld dan
sielig for Landmanden at komme til
Byen. Paa Vejen mellem Bombells
og Kenmare siddet ille mindre end
fem Kotetsj fast i Moradset paa lave
Steder i Nærheden af Byetne. For
resten er det vansteligt at komme frem
ovetalt, da Vandet sperrer Vejen, got
den fuldftcendig ufremlommelig her og
der —- hidtii. Naar dette læses vil
del vaerste væte ovre.
—- Slarer af Lands-gelte lommer
stadig fra Minn. og Wis» ja, helt fra
Nebraska. Dette bidrager til en sta
dig Bestriden af Reiten til Land, som
er taget af saadanne, der ille fuldt ud
hat opfyldt de Pligter, «Homestead«
Loven paalcegger dem. Desaarsag
holdes der Rettergang noesten Dag eftek
Dag. Lad mig endnn tilfsje, at det
ogsaa hat den Folge, at Land, som
ligget langt fra Bauen, blivet bei-pet
og det, som ligget nær ved By og Ba
ne, stiger i Pris. Nylig er der betalt
82,200 for 160 Arres. Noget af et
hjetn og en Stald var der riglignot
—- saa vidt videi —- paa vdet.
— Dei stal itke ncegtez, at her i et
Tit-Drum as fern Aar er samlet en
Stute af Menneslet of de forsielligste
Follestag hvotaf Amerika bestaat.De
tcllet Tusindet og attee Tusinder, der,
sein man stgey soget sin Lytle her.
Essen nagte-: lau del heller ille, at de
respektive Kirkefamfund iler de
mange til Hjcelp paa det aandelige
Omraade. Dei ser uv til at de sten
net, at del »haster med Dereens Wein
de«, naar vi iagttager de mange Ar
bejdere i Kirlens Tjeneste, som sindes
her. Her er saamænd ingen Mangel
paa Prcester, med mindre det siulde
være blandt Svenslernr.
— Landet her maa not vaere noget
værd, saadan set det da ud, naar man
bliver var, hvordan de, som har veret
her en Tib, spger at udvide sit Land
omraade ved at lobe en Farm til ved
Siben af dem, som »Onlel Sam« gav
dem. Blandt dem, fom ad denne Vej
har søgt at udvide sine Pauluner, san
ncevnes: L.· Chr. Christensen, Flaxton;
Jess Jessen, Peder Hausen, Carl
Henrikfen og C. Chr. Christenfen,
Bowbells; Charley Haufen, Kristen
Petersen, Rev. H. Hausen, Christen
Hausen og S. Peter Nielsen, Ren-(
mate· Nogle bar gaaet en anden Vej:!
faaet en i Medgift, da de tkaadte ind i
Ægteslab eller ogsaa arvet en Farm ·
—- En ung Pige com hettil fra Dein-I
marl for sire qu r siben. Hun er en;
af de førfle, der har gjort Rejsen fra»
Danmarl og bertiL Hun tjenet has
Kriften Petersen, der for omlring fein
Aar siden lom hertil fra S. Dak.
—- Efter Fotlndende er Laura
Schultz fra Wermillion, S.Dak, kom
men tilbage, og flal noto gøre Tjeneste
hos en Bruder som Husboldersle i
Sommerens Lob.
Chikago, Jll.
Dei milde Vejr og de varme Sol
ftraaler bar lollet enlelte Smaabloni
sler frem i Parlerne. Græsset gror
ogsaa godl og dceller den mørle Jord,
og Troer og Busle faar svulmende
Knopper, der varsler cm. at Somme
ren vil komme. Farmerne har bei
anndt at plase og plante, dog er Jor
den endnu sor lold til at saa i.
— En Mangde Bu;ninger. ifasr i
Bnens Udlant, er nu under Arbejde,
dog ogsaa i Forretningsbnesi byaqev
en Del nyt. Der er saaledes en Del
Arbejdez men alligevel synes dei at
vcere svart at saa Arbejde; thi Ska
rer af arbejdsløse sra andre Byer er
lomrnen til og soroger den i Forvejen
talrige arbejdslose Stare· Haand
verlerne har en Streite i Gang, og
herved er ogsaa mange ude as Arbej:
de.
— Ebenezer Sondagsslole holder
sin sædvanlige Majsest i Slutningen
as Maj Maaned.
— Forrige Sondag asholdies Kon
sirmation i Siloatnslirlen paa N.
Ada St.
—- Den sorste Sondag i Maj bliver
der Konsirmation i Ebenezer Kirle,
Hj· as Roclwell Fa Wabansia.
—- Der opføres i denne Tid Paa
Teatrene et Sluespil, laldet »Dr.
Dauwee, Elizabethe 2.« eller »Busi
ness-is Buisiness« og i mange Sa
looner ses ,,The General Overseers«
Billede paa en stor Plalai.
— Johnson Brothers ny Tilbygning
til «deres Butik paa Miltvaukee Ave.
aabnedes i Lordags.
— Mr. Siegel as Firmaet Siegel Fc
Cooper paa Stute St» slal have lobt
Byggegrund til en ny Butik paa Mil
waulee Ave. Lejen paa Bygningen paa
Stute Si» som de nu benytter, er
nol ude til næste Aar.
— Sundhedslomiteen hat sundet
at en Masse stummet Malt er bleven
solgt sor nysiet Masll scerlig i Om
egnen as Humboldt Parl. 56 Melke
handlere et under Anklage. Der need
nes nogle saa; nemlig: M. Andersen,
John Olsen, N. Andersen, F. Petersen,
og stere. Herester vil Sundhedskomßs
teen lade saadanne Lovbrytieres Navni
ttylle i Byens Aviser. i
—- Swift as Co» laden sit store!
Slagteri indrelte smaa Vierelsey hvor
Modu, der snsle at se Svineslagietiet,
kan indsætte deres smaa Born, medens
de see bet vidtlsftige Etablissement i
Stockyarden. En Del Nurses plejer
BIrnene imens. Dei har hidindlil
voldt Arbejderne megen Besvcer at led
sage de mange Modre med Born paa
Armene rundt og oste bliver disse ban
ge sor Scener de ser, hvillet hat fort
til Jdeen as Opsorelsen as ovenncevnte
Verelser.
—- Foreningen» Illinois Congresö
of Motherö« holt-ex i disse Dage sit
3. aarlige Mode. Mange Msdre sra
Statens sokslellige Egne hat veeret til
Siede, ogsaa en Del ugiste Kvinder og
Mend-overvcerer Msdernr. Seerlig
Genstand sot Desstelse hat veret den
stammelige Trasik at lade Bornene ar
bejde og sorssmme Stolen. Oper 7000
Born sra 6 til 14 Aars Aldeeen l
Chieago sorlader kncevnte Alder Sko
len sor at atbejde i Fabtlller as sor
siellig Stegs og i Depattmentibutib
lerne. De Born as begge Kon, som
sindec paa Arbeit-e enten paa Gaben
ellee i Fabtiller eller Bnlilkey og sont
ilke hat Vierget eller Fotældre til at
tage sig as sln Sag, stal sendet til
Stackens Jnstitutioner at opdrages, agi
de andre til Stoletne, hvis Mødtene
faat detes Vilje igennem.
—- Stolekomtniteen vil bevilge 816,
000 til Stoletetvisittet til Vyens Kin
detgattens.
—- Zjons notsl luth. Kitte, paa
Hjøtne af Attesian og Pototnac ind
viedes i Sondags as den norsle For
enede Kitles Vicesotmand, Pastor
Bjotn.
—- Kodptiser er attet gaaet op. Re
stauratøretne i Fortetningsbyen talet
oni, at de maa sothøje detes Priset,
hvis Kødet holder sig i saa høj Pris.
— Aldetman Thomas Catey havde
udlovet 8100 til hver as. Trillinget
fpdt i hans Ward. Den forste, der
tiltom denne Sum, var Mr. William
Noach, hvis Husttu sorleden fødte
Trillinget, to Dtenge og en Pige. Den
ene af Dtengene kalder vi Thomas-,
den anden Catey, men hvad vi slal
lalde Pigen, hat di endnu ilte tun
net udtegne, sagde Mr. Roaeh.
—— Fjendtligheden tnellem England
og Jtland synes at sotvcertes. Jtss
lændetnc her i Byen hat saaet BudI
om at slutte sig samtnen og tointne
sine bettcengte Btødre paa Smaragd
øen til HjaeltU
——« J det fine Kvattet af Byen og
sottesten ogsaa mange andre Stedets
et det udøvet en Masse Tyvetiet i den
senete Tib.
— Matshall Field sc Co» der bes
staat as Mai-shall Field, en Brodet vg.
JZ andre Millionceret, hat omttent de-«
teg state ny Tilbygning sætdig. Denk
sidste Maanedstid hat man flyttet
Vater detovet. Den samlede Ejendom
angives til 83,960,000, detaf Va-i
telaget 584,400,000. Firmaet dtivet
den stetste Fortetning i fin Slags her
i Byen, det er, taget de fleste Penge
ind; det hat Handelen fta Byens mest
atiftottatiste Besollning. Marshall
Field alene menes at eje over 100 Mil
lioner.
—- J den notste Jmmanuelstirte paa
Maplewood Ave. holdtes sidste Sondag
Konsitniation. 22 Born tonsirmete
deg. Menigheden, det i lang Tid hat
vatet uden Præst, hat nu endelig faaet
en ny Prast, det ventes hettil i denne
Uge.
— Missionsmpde holdes i Ebeneser
Kirte i Slutningen as tlgen. Prak
sterne Bing fta Racine og Nhtop sta
Syd Chitago vil tale.
—- Swist Fc Co. hat,saadan for
tcellet et as Byenö Blade, tsbt 100,
000 Kasset Æg sot at holde stet
oppe i Prisen.
—- J et as de sottige Numte as
,,Dansteten«, hat Pastor Anlet strevet
en Opmuntting til at holde Ferieslole,
sont er betettiget og butde
tilslynde til tnere Stoleatbejde
blandt Batnene i Samfundet. Der
lægges dansle Højstolet, stistes Wenig
hedet her og det, det er godt; men hont
sta loinmet Elevetne og den stemti
dige Stotte sot Menigheder, naat de
Smaa sorsømmes? Vel gar Sondags
stolen et godt og velsignet Arbejde; men
det et for lidt i den Netning, der bar
i det minste holdes Lstdags- og Fette
slole til at hjcelpe Batnet srem til en
bedre Forstaaelse baade as Sptoget
og Religionen, saa at disse Ting kun
de saeste Nod i dets Hutommelse og
Hjette og dtageö ftem senete. Naat de
tun saat Undetvisning i Sandagsstw
len og til Kon«sitmation, faar de nogle
Brudstyllet ind sont bate husles til
Konsitmationen er sotbi, ligesom vi
til en Eksamen leere vore Fag og glan
niet dem nogle Dage eftet. Sproget
saldet dem tungt, Religionen glemrnes
delvis oa over tun lille Jndslydelse,
og Barnet cyt til det Sptog, der salder
det lettest, det sorn er btugt i Stolen
og paa Legepladsen; men heraf blioet
Folgen, at det gaat dort sta de danste
Kitlet, Stoler og Menigheder og sogee
engelste ellet snatest slet ingen. Dette
et desvcette en Kendsgerning, iscer i
de stote Bau-, og hat stadet over-ordent
lig het, hvor Interessen blandt de dan
sle Menigheder sat. Bstneslolen saa
vel som blandt Ptæstetne et saa liden.
En danst-engelst hverdagsflole her dil
de date as stor Betydning for Wenig
hederne; men naar en saadan itte lan
saas, bsr der dog atbejdes for Lar
dags- og Feriestole. Ttl Lærere i
Bsrnestolen bar vcete saadanne, som
elste den Hette Jesus og med Peter
udtastet Gar-net paa Jesu Ord, sont
givet Etsemplet paa en herrenö Dis
ctpel itle alene i Lætdom men ogsaa
i Gerning, som har Karlighed til de
Smaa og til Gerningen, som tan seette
sig tnd t Baenets Tantegang, bedsrnme
dets Kur-alten forstaa dets fysiste og
sjcelelige Udvtlling ag hat Evnet ttl
at sottlare og forteelle for Baenet, saa
dets Ftlelse, Fotsiand og hutommelse
paavttles paa en sar Batnet stugtbar
Maade, og hat en god dogmattst nd
dannels e samt et grundtgt Kendtstab ttl
Sprogene Danst ag Engelss, og maasle
meget andet at neevnex men det spre
tornmet mig« at vt hat ltge saa stor
Trang tot saadanne Leerere t Sam
, —.—-—..I
fundei som for flete Prasser-. Fu
siete i Fagei hat vi not af, de flade
mete end de gavne og flulde stet.ille
Intages til denne vigtige Gerning;
men iun saadanne, som elsler fm Frei
fek og Sagen og har en grundig Ub
dannelfe i Stolegetningz men hvad gar
nu Samfundet for at frembringe faa
Donne?
Bazil Mills, Nebr.
—
Det et jo nu ille faa sjasldeni at se
lmaa Meddelelsek, laa fra en Plads
vg saa fra en anden i »Dansteren«;
men at se noget her fra denne Plads,
Menigheden i Antelope, er en fispor
Sjceldenhed. Dei lunde derfor ilte
stude, at lade Omverdenen vide, at vt
ogsaa elsifterer endnu. Vel aaar det
tun saa smaat for os i aandelig Hen
seende eller i det litlelige, saa vi ille
kan synge: Kampesiridt vi got opad
til den herlige Guds Stad, men got vi
blot smaa, inen sikre Sltidt ovad og
hjemad, saa naar vi dog Flonaebok
gen tilsidst. Vi hat da en lille Me
nighed og en nikke i vor Miste, og
deriil en iroende Herrens Tjenen der
forlynder Guds Ord i Sandlnsd hvek
Herrens Dag.
—- Forleden vedtog Menialveden ved
et Menighedsmøde, at anstasse ad
flillige nødvendige Ting til at pryde
en lutherst Kirlr. Og del bescemies
at have alt fcetdigt i Eftemaret til
Kredsmødet, som afholdess her.
—- Sidsle Onsdag den 1-’-. April
var det Mes. Jørgensens FvDselsdag,
og del blev villige en Overraftklsesdag
for hende, ja, for Paftor Jøraensen
med; ihi da lom efter falle-Z Afiale
Menigheden i et helt Optog oa indtog
Præftegaatden, og paa sædvanlig Bis
ved et ,,Surprise-pariy«, log Køllenel
i Besiddelse og opvartede med Chora
lade og Kuge, som de selv havde med
btagi, til synlig Glaede for Prasse
follene, sotn saaledes blev beværiet i
dekes eget Has. Desuden blev Mes.
Jørgenfen ovettasiet med en Del Zod
felsdagsgaver, som de bavde med
bragt. Paslor Jstgenfen holdt en lille
Tale gaaende ud fra Ordene: »A! god
Gave og al full-kommen Gabe er
ovenfra og lommer ned fra Lyfenes
Fader.« Han heuledede fpksi Tanlen
paa den fuldlomne Gabe, Vor Heere
Jesus Kristuö. Dernæst alle andre
Gavek, baade timelige og evige, baade
legemlige og aandelige, alle ere Guds
Guyet
Og endelig pegede han paa Hjetle
lagei, den stjulie Baggkund for alle
Gabel-, hvorpaa Gaverne blot vare
synlige Team og iilsidst sngde han
Vennerne Tal paa sin Hustkus og eane
Vegne for Venligheden og hierielig
beden, vgfaa lagi for Dagen ved den
ne Lejlighed
Vi iilbragte en behagelig Stund og
gil fotnsjet hjem, hver til sit. On
siende, at di ofiere maatte famles paa
denne Maade. Venlig Hilfen til alle
«Dansleten«s Læsere, og særlig til
dem, der er interesferede i vor Kit
les Ve og Bel.
Peter N. Nygaard.
Luck, Wis.
Miss Kate Nielsen, Søren E. Niet
sens Dotier, er afgaaet ved Dsden hos
sin Brodet, Pastor Rielsen, Veresford,
Syd Dak» Sondagen den 13. April
efier et fort Sygeleje, i Trer paa sin
Ftelser, i en Alder af tnap 19 Aar.
Hun blev under megen stok Deltagelse
siedet til Hvile Torsdagen den 17.
April paa St. Petets Menighed Kir
tegaard, hvor hendes Forældke, som
tilhster vor Menighed, bar dereg
Gravplads. Pastor Damsiov og ben
des Bruder, Pastor Nielsen, sont fulgte
den afdpde heriil, samt Kandidat Sp
rensen talie i Kiesen. Paftor Dam
stov fortettede ved Graden.
Dei var ganske vist ille Miss Rate
Nielsens Tankek, da hun for snart
et Aar siden tog Afsied med sine For
celdre og Sssiende, samt Slægt og
Vennet, sotn hun hat fcerdedes iblandt
paa disse Egne, at dei var den sidste
Gang, dg det var sikkerlig heller Elle
deres Tause, da hun bød dem FarveL
at de næste Gang stulde se hende paa
Ligbaaren. Dei er jo en stor Sorg og
tillige et Savn for hendes Forældte og
Sssiende; men det er en Glcrde og
Trost for dem, at hun i den sidste
Stand kunde jage Afsied med dem,
som stod ved hendes Dsdsleje med den
Bemerkning: Jesus, han er min Frei
ser.
Hvorfor stulde dei nu være Kate
Nielsen, der i sin blomstrende Alder
siulde vandre hersta, tunde man jo
tænlez men det et noget, sont et sijult
for voke Øjne; thi herrens Tanket et
itke voee Junker, og Denkens Veie er
itke vote Vejez men dog stulle vi alle
site-be efter at vandee i Herren og med
Heeren paa de Befe, hcn hat beredt for
os; thi vandee vi udenfoe hans Veje,
indtil Livets sidste Aften,-da modes
di ille til Genspn med dem af vote
kare, som hat taget Bolig i Zuber-hiern
met.
«