s
«
. ,,Danskeren,
et halvugcntlig beed5- oz OWN
ningsblad for dct danske Folk
i Amerika,
udqmex as
DÄleH Ll,"l«H. PUBL. HOUSE.
Bun, Nebr.
»Dausteten« not-immer hvcr Onkdag ou
Likdag.
Iris pr- Aataang ! Te Forenede States
81..')0; til Udlancsek 82.00.
Moder betates I Forstw. Besinnung Beut- s
ung, Adresjesvrunormg og alt ander
angoaende Blarset adreøseresz »
DANlSH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blau, Nebr.
Reden-n hacald Jenseit
Futen-I at the Poet Ostsee at Blei-. Nein-»
u several-clai- matten
Advent-ins Rates made known upo
sppltcstloth
,,Danstkken«
ais-c sent-: tit Substkifemkz iuvtit umgi
ielig Opsiqelfe modtages qf udgivetne pq at
Icld et betalx i Overeusstemmelse med De
soteuede Staters Postiovr.
Raar Leier-e dem-endet sig til Fon, set.
werte-er ist«-det, raten for at ktbe hos des-!
eltt for at faa Dplysaiager om det over-te
Udh bedei de altid mutet-, at de ist Aver
tisimmm idem Blut-. Des vix være til
sanin seyn-.
Von Zamfund
Og
Missions-Opgavcn.
As Harald Jensen.
Il.
Man maa nn optaige mine Ord, som
man vil. Te er ni: selligg sagt i He n
g i v e n be d, perfonl Hengivenhed
og Kætlighed.
Som jeg bavde Anledning til at nd
tale til et Styrelsesmedlem, som jeg
personligt holder meget af; han tog det
ikle fotnærmeligt op. Jeg trot, at
vort Samfunds Stnrelfe lider under
Jnertiens Lov; jeg vilde ønske,
den tom til at lide under E nerg i
e n s L o v.
Jnektiens Lovet praktifk talt
denne, at en Sten ille toller sig af
Pletten, før en Kraft scetter den i Be
vægelse. Jndtil da blioer den roligt
liggende.
Energiens Lov er dekimod praltisi
, « talt denne, at en Sten, der er sat i Be
H dagele bliver ved med at flytte sig,
saalænge den bevcegelsesættende Kraft
vieler paa den.
Muligst, at jeg lægger for stort An
svar paa Styrelfen; de Mcknd bliver
« vel ikle tingere derved. Men dejligt
vilde det dog vcere, om man en Dag
saa den fokenede Kirkes store Mis
sionsbjerg satte sig i Bevcegelfe og rul
le —
Selv om det git lidt fmaat i Begyn
delsenz fligt tager Furt, naar Energien
et fta Gud, Missionens Herre. An
dre vil maasie mene, at Styx-elfen lidet
under den Lon, der ligger lige midt
imellem Jnektiens og Energiens: det
et Stundesløshedens Lov, at man ja
t fta Oft til Best, fra Sten til Ud
. kls og omvendt med Forslag og
JW Iß Andragender op ad Dtre
« . , COECA-they eet Aar een Mond
Ist del heit, meste Aar mange Mænd
« , for Mshelt Stundezlskhed hsrer
gis-blind egenliq ind under Jnettiens
tits- shqsk jp sm- peksestige Jem;
men Energii Gndi Aar-di Kraft, den
et uitnodsta-aelig.
si- »i
P s «
Hvad det nu end er, at Styrellen »si,
der under —e jeg er fva min Beimde
og hele Opdeagelse dennet til at se
med Tillid heu til de ftytendez det et
des-for jog gloer Styrelsen Skyldea —
faa et del bog en Kewdzgerning, at
manikle how-rem- denz Vekslee fuldt
s-f d. e. need Tillid. Kasserne bliver
W sitkd l Undetballanee.
Ieg te - bar sin Grund i wen
de Dust dek. M faat for man
ise Zuwngsfptllag menö vi tren
»k- il- oi W i Stuf-, saa Energiensi
f Lot- sen viele.
W We gabenbart til noget nyt,
en sey Orscnffaiiom
sk-' M hat Styrelfen fer hckft en F
;lelse af, idet den jo til Aarsmsdet
"erggek est Forflag om Missions-;
W
. Wen Ulykken ved dette Fotsiag er
· »Hei betet et usestemt —- derfor
" » set-W i Lasten. MINIS
N Misere, men del faur in
W til at drin-e Bei-stren
- et det associ, at man fra
» « « lau Mist-de Lægfoll til dette
« III- -- astter ingen Magi.
Euer jeg, El den anden Quellen-(
altid viere Lægfoltets berettigede Krav
at tunne se ind til, hvdrledes Athejdet
fot Pengene gaat.
Jeg er itte og hat aldrig oætet inde
for, at der stulde »gaa Dogmatit i
Lcegfoltet«; men dets praktifte Arbejde
indenfpr Missionsstytelse hat jeg set
blisde velsignet i th Grad.
Og det et let at «opdagse, hvot dort
Samffund savner Lægniandcns Bitte
ttaft. Det et itte i selve Stutelsem
ej heller ved Aatsmødetne. Men det
et ved Kredsatbejdet Lceafoltet dutde
have Jndtflydelse i Kredienes Mis
sionsftytelse.
Saa dar der fnld Tillid fta deres
Side; det er jeg vis paa.
Maatte jeg komme med e: Forflag
til nieste Rats-mode da stal det just
væte dette:
l) Hvet Kreds otaanifereszs med
KredsmødeY hvottil hdert Kald indem
for Kredsen tan sende een læg Delegat,
sont befluttende Mundighed for alt
Missionsatbejde i Krebsen.
2) Krediens Priester og Delegater
vcelget as detes Midte hvett andet Aar
folgende Kredsstyrelfe:
En Praeft til Kredsfotmand, en
Præst til Atedgfettetæt og en læg De
leasat til Kasfeter.
Z) Kredsstytelsen sial ded hdert
Kredsmøde fremlcegge Rappott over
oa muligdis Fotflag om Missionsap
»bejdet i Krebsen, samt aflæaae Reani
;flab for de benhttede Penaemidlet.
« 4) Kredsmpdetne ledes iøvtiat i
Odetensstetntnelse med de i de Forme
de Stater gceldende parlamentariste
Reglet.
Z) Alle til Kredgmissionen ind
tonine Bidtag aftditietes gennetn
Kredstasseteten i den forenede danste
evgl.-luth. Kitteå ossicielle Organ.
6) Samtlige Kredsbesthtelfet dan
ne den foten. danfte Kittes Mist-kons
taad, som samlet ved Zamfundets
Aatsmødet, i Fællig med Samfutk
dets Sthtelfe giver Fotflag til Aar-Z
mødet angaaende Samiundets Indu
Missions-Atbejde.’
se si- «
Tet et min Ovetbedisning, at den
Dag« dort Samfunsd lod Lægfoltet
faa attid Interesse i Jndremissions
atbejdet, vilde vi have Midler not.
Saa vilde vi blot mangle — Prie
sterne.
e- i- «
Men nu tommet jeg til det andet
Punkt, hdot Tampen blendet
At Sthtelsen ad de nhs angivne
Veje vilde faa en stot motalst og til
lidsfvrsgende Sthtte, et tlatt not. Vi
Quid-e snatt vcete under Energiens
Lav.
Men, som sagt, Tampen beendet
»—- ved Ptæstensdem
For vi hat Ptcestenth Man beh
vet ikte at mindes fvundne Dage, at
ftote Kald et gaaede fta dort Sam
fund over paa den danste Kittes Ven
det; ja, vi tunde endog have taget nag
le Setterettald, om vi havde haft
Ptcestset dettil·
Men just nu; hvis vi stal til tet at
drive Mission, et vi sttats i Nod fot
Priester.
Jeg et tlat ovet, at Pastot Johnson
hat Ret i, at det bedfte vilde verte, om
der var unge indfpdte, dhgtige i danft
og engelsi, men fremfor alt lebende
ttoende Mand, sont tunde tage Get
ningen op.
Men nu hat di dem netop Hie.
Dei er i den heuseende fundt at se
paa Fotholdet ved vor Ptæstestole.
As de 9 mandlige Teologet og 4
Aspitantet, ialt 13, e 4 ftdte her i
Landet (og vi hat tun een Mast om
hsestn W gældeyz 1 hat vatet her
« TM Ilderen; vg- af Reiten tun
II Sich
, In M leerer engelst
— Ihm-est M engelst.
(
Miasma-, atkewallem
lBsrn af den- M »Mtisme«,
fom Pastot Falek MADE men gan
ste urigtigt regnet fot W end Des-i
den. « I
Saa vi stipper nu itte for Indu-l
Missisonspteeftey selv om vi itte vil
shente dem fra det dankte Universitei.
Men det staat altsaa vittelig siemt
til, hvis vi stulde regne paa tun at faa
Prcestet, der eet kunde beuge det en
gelfte Spros.
Men naat Pastvr Johnson tillige
otntaler hvad Missionens Historie vi
set: ,,at hvot der fea Foltets Midte
itte ftemkvm insdftdte ttoende Mem-,
taldet af Heeren til at tage Guds Ri
ges Getning op, der var Mist-ten
;d·mt,« satt ee dette Argument i den
sne Stimme-they alspeles misvifendr.
Ihi her et Date am en Mission
gerate-g blandt det hauste Fvlt i
Umeettaz dkt lau bedst naas of dankte
Udvandvete, da nackt den Mag et
fu«-et vg etwade sovi- den full
lsites pil- de Wjdte dankt-amerikan
Misecstee spanne, sent deckende et
hvis vi dar Nød og det er ovenfor be
vist —- tunde man vel vente, at dunst
fsdte Priester herovre vilde væte klare
over, at, var det blot iøvrigt tdalifi
cerede Priester fra Danmart, sont kun
de og vilde tage herover, niaatte man
viere glade for den Hielp —- indtil de
indfpdte Dansl- Amerilanere tunde
tage Pladferne.
Jeg lan ined min bedste Villie itte
fe, at Danmartspræster ilte stulde
kunne benyttes i Vor Kirtes Migsion5
arbejde,« liae san gvdt som Danmarts:
mcend, der førft herovre sit mere eller
mindre Piæfteuddannelfe.
Kun temmelig faa ai dore unverm
de Priester vilde tunne note Fyldest
som Engelst-Præditanter, netov nu;
hvorfor saa itte Danmartspræster.
De sidfte ital not, efrer den fmutle
Bebandling de fom Regel vil fan, »løse
»tictet««,saasnart deres Mist-sinns
hjælp itte tiltrcknges.
At de Priester heranre, fom er ud:
dannede her og itte ved Kobenhavng
Universitet, bliver der i Landet og
,,staar Last og Braft« med Kirten her,
sinder jea i hdert Fald itte iaa meer
leligtx de selv nckpve heller.
Forsvrigt er det ledeliat, at vi Dan
marlsdræiter nu ftratg stal have Slvld
for Fonds-tunlich som vi ingen Del
hat i.
Men Paftor Johnfon burde, naar
han omtalte alle de lllt)tter, sorn Dan
Ymattsprasfter i dct andet Samfund
That ovet, ogfaa have ajort opmaertsom
,paa, at de danne, der er Priester her
ovrefra hj alp trolig med til Ulylkerne
I Og sial vi endelig til at rippe op i
ISdlittelsessaar, saa er der dog en lang
Isørgelig Rælte af Menigdeder, som
itan vidne, at hos dem var det ille
Danmarlspræfter men netop de her
uddannede, som var Lappen der rev
Hullerne stotte.
Det betaler sig i dct bele taget ilte
at viere uretfcrdia Der er jo ogfaa
Danmarlgpræster, sont dar gjort et
solidt Arbejde herovre.
Al den Tale om at rive Hullerne
ftsrre tan lige faa vel hensptes til den
ene som til den anden Slags PrcefteL
Endelig maa jea bestemt afvise Pa
stor Johnfons ulærlige Mistænkelig
gsrelse af Danmartspkckster. Det er
en fuldstændig Fabel, at man stulde
faa bedre Kald i Danmart, fordi man
hat været en Udenlandstur.
J de sidste 20 Aar er sligt aldtig
flet netop med Præsterne der git til
Udvandrermissionen herovre. Dei
med de bedre Kald gcelder tun Pice
fterne i Grpnland og paa de veftindiste
Der. hvis en Prieft bar beugt Ud
tryttet: at komme paa det hvide Bret,
i den Forbindelse, er han enten bleven
fsrgelig siusset, da han stnlde til at
spge Embede hjemme, eller ogsaa hat
han virlelig vcetet paa det svrte Brett
i Forvejen·
Men jeg lalder det utaerlig Tale
as en Mand som Paftot Johnson, for
di ban derved, sætter Plet paa de to
— tun to — Danmaktsprcefter, sont
sindes i dort Samfund.
Jeg har fra siklert-Hold en Udta
lelse fra rette Vedtomrnende om, at
det med, at Udenlandsturen stulde
aabne Adgang til bedre Embede, et
Nonsens-. Hvorfor da lafte Smuds
paa Danmartspræfternes Motiven
For mit eget Vedtomrnende maatte
jeg endog nedlægge Embede i Zotte
tirken for at modtage Kaldet hettil, —
og forhaabentlig lan Pastor Johnson
indse, at det itte fra Folletirtens
Synspunlt tan regnez for en Avance
!ments-Kvalisilation, om en Mand
nedlcgger sit Embede.
Og hoad Pastior Frinwdt Mille-r
angaar, lanifskvidnh at han i pur
unge Studente-:ng Xumgilteiz med
Tanlen vrn Amerika —-e:,«« date Inte
resse for Sagen. Jeg ten otn form
dent statfe en Tolvmands-Attest; vi
led tlte saa lidt under hang Amerika
Begejftting ved vvre Studentermedee.i
For Fuldftændigsheds Styld maa
jea ogfau berste Paftor Fuchs Be-»
martning i Anledning af Danmartss
per-sterne; den lyder i al Enfoldigde
saalede5: «
»Ved en Insdvandring af Teologeri
ira Dein-matt af den nyere Jndremis
stons Retntng (Ny Pietismen) i vort«
Samfund vil vit efter al Sandsyn-"
lighed opnaa samtne Resultet«). Hvadl
vi alt hat prtvet i denne Retning lo-»
jver ille for gebt. «
3 Den Beinaerkntng er enfoldig5 for
man lan itle sintte fta hvad Grundt
yvigianete for faa og saa lange wede,
lttl hvad Jndremissipnsmænd om saa
ivg- saa længe vil eve.
, For-print er der slet itle Tale om en
,,Jndvandeing« af Teolvger, men one
nogle Stykket til tjeblilkelig Mis
MAY-M
Meer hvem hat for-neigt sagt, at det
vtlde blive Jndremiisionspræsiers
Mellet talte tun orn troende Prax
steez fes hat-de ikte tentt mig, at Be
siebet »Mut- dg -,kv«bremtssionst«
facht IIW fee Pasior Falsch
V) neu-its los Den sanfte strte ovaaaetoe
Fotøvrigt stulde del hjerteligi glcede
mig, om det blev Jnsdremissionsptcei
stet. Saadanne hat svei en nogei be-»
lydelig Getning i Danmatk, og lunde’
det vel ogsaa her. Og adstillige af vo
·re Priester er jo aabenbatl ogsaa
»inissionsle«, saa de vilde nægpe verre(
bange for nogle Brodrr. i
Den sidste Beincerkning: »hvad vif
alt hat prøvet i den Reining, lover il-.
le for godt,« indlasseret jcg for minl
ean Person paa Broderlærliahedensz
Konto.
; Der er saavidi mia belenot inaen
andre til at indkasfete den, og jeg flal
villig indtømme, at jeg sidoer iom Pe
ber udi Næsen hos nogle. Man lan
jo ikle vcete alle Mennesler tiloas.
! -—.
! Anden Traun
De sidfte Erfatinget .med den ttaadsz
lose Telegtaf hat aivet »Verl. NJ
Nachr.« Anledning til folgen de Udtal-»
elser: I
Den ttaadløie Telegraf eller Gnift
telegtafen — del sidste Navn turde
maasle ver-te det ineft passende——glasd«et
fig fotTiden medRetie over at have til
rruklet sig alinindelia Interesse Og
soin det saa let flet, hat Marconis
Opfmdelfe fotaarfaget Eveniytliae
Planet oa Foreftillinaet, over for hvil
le toligt Ooetlcea et betiineliat. Man
ae drmnnier allerede om, at alle Tele
ataftraade og Telegtailabler, der
sltceller sig hen over Jotden og under
Havet nu ret snart vil forsvinde, og
andre overlasgger, hvad man vel nu
vil aøte ined de ulyllelige Kabelilahet
og Kabelfabrilker. Paa den anden
Side tutde del doa vælle Efterianle,
vil gøte meo de ulylleligeKabelselslaber
til Trods for den Slags Velymringet
i de sidste Maanedet ille er faldne i
Pris. Sandi nol, dei er lylledes paa
tei betydelige Afitande ved Hjælp af
LlJlarconis, Slaby-Arcos og Brauns
Redslaher at opnaa en Forslaaelse, men
Gransen for aldeles sikler og »edva.
ende Ovetførelse af Gnifttelegratnmet
ligger forelobig inden for en Afftand,
der et meget ubetydelig. Ved starre
Affiande end omir. 50 Kin. hat alle
Systemet, der et bleven Provede, vist
sig ille at være fuldt vaalidelige Luft
sitsmninger, elektrisle Spcendings
for hold i Luftlredsen osv. viser megel
hyvpigt detes forsthrrende Virlninget,
og der er endnu ille Tale om en Sil
lerhed ved Gnisttelegrasien, der lan
samtnenlignes tned Ledningstelegtaf
ien. Netop Prins Heinrich Reife, paa1
hvillen Gnistielegtasien siulde bestaas
en Jldprpve, har visi, at man endnui
ille lan forlade sig paa detie Telni-»
tens nyeste Barn. De paa denne Reife
opnaaede Resultatet hat ilke soarei til
de højlflyvende Fotventninget. Paa
Ovettejsen forblev ,,Ktonprinz Wil
helm« otnitenl 80 Kni. i Forbindelses
med Needles-Stationen; men del list-i
ledes ille at fotfslge Slibet videte.
Undet Vejs lykledes dei at siifte e«:’
Gnisttelegtarn med en forbisejlende
Damper; men begge Slibe var hinan
den iaa ncer, at de ogsaa havde kun
net signalisete. For Jndsejlingen tili
New York hindtede en Cunard-Dam
pets Telegtafering ,,Ktonprinz Wil-.
helm« i at feile sig i Forbindelse med?
Governot JslanlkStaiionem og forst
da Stil-et allerede var ncesten inde i
Bugten, lylledes det Prins Heinrich
ved Gnistielegtam at sende Pkæsident
Roofevell sin Hilsem Jkle meget an
detledes gil det paa Hjemtejsen. Bed
Anlomsten formaaede Votum-Sta
iionen ikle at udsinde,med hvillet Slib
den var i Fotbindelfe, endslsnl den
allerede —- tigiignol i iaaget Luft
havde ladet Priniens Slib passere. —
Bladei anlet dernceft over en Oder
enslomst sont Lloyds Stationet og
Stibe hat truffet nied Marconi, og i
FIlge hvillen de lun maa henylie Mat
eonis System og Redslabet og befor
dre Meddelelser, der er optagne gen
nem faadanne, medens f. E. de tysle
Krigsflibe og mange Dampete er for
synede med SlabhsAtcos Redstabet,
og hvis Meddelelser, selv om del lylles
dem at opnaa Fotbindelie med en as
hine Stationet, der-for ikle bliver be
fotdtede.
Aarligt Optik-L
Tit lsie Mai fkal Danisb
Luth. Publ. House have sit nar
lige Opgör. Alle, iom staat til
Resiauee for Blade eller Böser,
Iedes iudiende Beldbet faaeest
»Ist-list og seneft indeu lste Maj.
l
E oAMsn unn. putzt. Hause
l aus-. nasse
M set
Triadringer fta mit Liv.
Gebt inds. 01.0.
Dum- rnmx pau. Eos-,
mai-. Isi
Boger
til
nedsatte Prifer.
Nevenstaaende Priser er Netto,
portofrit tilsendt, men gelber lun sau
længe Oplaget vater, da vi itte tan
stasse flere til de Priser.
Striv straks, inden Bogekne er nd
solgt, ve scelges hurtigt. Listen for
andres for hvert Nr.
Vor Herres og Frelfers Jesu Kkifti
Liv, fortalt for Foltet, bearbejdet
efter det engelste og inpledet med en
Digtcyclusa af Georg Evers, Prcest
ved St. Johannes Hirten i Hohen
havn, med Kvkt og over 100 Jllu
sttationer efter de meft betømte
Kunstnere; Vættet er solin og sint
invbunden, 792 Sivet, hver Sibe
rigt forsiket med smagfulde kunst
netifte Dekorationer. Nedsat fra
55150 til 8860
C. Hauch. Afhandlinger og ceflhetifle
Betragtninger. Ny Rette, 434 Si
der. Nedsat fra 82.00 til 40c.
Julestjernen fra 1899. Den forste
Julestjerne nied Billevet »Ansgar
vober et Barn«. Nedsat fra 55c.
til J?5c.
Mc. Kinleys Liv og Virtsomhed. Pan
vanft og engelst, indbunden i Shir
tinggbind. Nedsat fra 8150. til
81.00.
Melodier til nyt Tillceg til Saltnebog
for Kitte- og Hitsandagt, ved Atte
kup og Simonsen. for Orgel, nied
vedføjet Melodifortegnelse for Berg
gkeens, Rungs, Barnetows og neck
værende Samling. 67 Sidet.
Jnvbunven Nedsat fta 81.00 til
50c.
Ragmus B. Andetsen. Ameritas
forste Opdagelse. Paa Danft. 80
Sidet. J Omslag. Nedfat fra
60c til 20c.
Otto Føns’s Digte: Ad slyngede Stier.
90 Sidetx J Omslag. Nebsat fka
60c til 20c.
Ernst vor der Necte’s Digte: Spredte
Bloniftet. 185 Sider. J Omslag.
Nevsat fra 80c til 80c.
Alfred Jpsens Digte: Flores og
Blanfeflor. 150 Sitten J Omslag.
Nedsat fra 80c til 30c. Elegant
indbunden 70c.
Otto Borchfenius. Fka Viktor Wyd
berg til Albett Bonn-. Et Udvalg
,af nyete svenfle Fotfatteres Arbejve.
Paa Dansi. 308 Sidet. J Omslag.
Nevsat fra 81.90 til 40c.
C. Hauch. Nye Digtninget. 301 Si
der. J Omslag. Nedsat fra 81.60
til 40c.
Lejlighedstaler af Bisiop H. Matten
sen 466 Sidek i Omslag Udgave
1884. Nedsat fra 8220 til Soc.
Mynfter Dr. J. P. »Meddelelsen af
mit Levnet« mev Portrwt 298
Siver i Omflag, Nedsat sra 81.80
til 40c.
C· hauch. Kongens anling. 117
Sider. J Omsiag. Rnedsat fka
75c til Boc.
Den lille Hornblceser. Af H. P. Holst.
Jll. af R. Christiantem Ei smag
fuldt Vcert paa 184 store Sider.
Nedsat fta 82.60 til sl.00.
Einar Christiansen. Ftslen Bodil og
hendes Brodes. 172 Sidet. J
Omslag Nevsat fra 81.00 til 40c.
znkit Schakling. Den nyete hol
landsie Teologi. 169 Stdn-.
Omslag. Nedfat fta 81.60 til 80c.l
Fr. Vi1h. Aedeksen. Nogie Betrage-l
ninget og Studiet over Sammen
hæng med Bistop Mattensens:
Den tristelige Etit. 264 Sidet. J
Omflag. Nedfat fra 81.20 til 40c.
Daniel Brun. Den gamle Godsejeri
fottæller vni Jagt og Eventyr.«
227 Sider. Jllustteket. J Om
slag. Nedfat fra 81.40 til 40c.
Kristosser Jansen. Ametitanste For-i
hold. Fem Foredtag: NordnicensT
vene i Amerika, Kitlelige Forholv
p. s. v. 159 Sitze-. J Omiiagd
Nedsat fra 80c til 20c.
Kr. Arentzem Fra det 18de Aarhuw
dtede. 193 Sider. J Omslag.
Nedfat fra SLOO til Boc.
Samtalet om Dauben mellem Pap
tister og Lutheranet. 48 Sider. J
Omslag. ' Nedsat fra 15c til 10c.
Einar Christianlem Brodes Rus.
198 Sidet. J Omslag. Nedsat
fta 81.00 til 40c. 2det Oplag.
C. hauch: »Hamadtyaden«, et roman
tist Eventyr i blandet Form. -16
Sitten J Omslag. Nedsat fta
70c til 30c.
—- Et Eventyt i Ørtenen. 100 Si
der. J Omslag. Nedfat fra 50c
til 20c. «
»He-a vet mode-ne England-L Paa
danst ved Alfrev Inten. Med M
Jllustrationer. 491 Stdn. Bed
fte Jndbinding, fotn tan leitete-.
Nedfat fta 810.00 til 82.75.
Tre Dramaer. 1. Marst Stig; 2. St
sammelt Eventer s. hasbatt pg
Stgnr. 808 Stdn t Dmtlag. Neb
fat fea 81.20 til soe.
Fvetælliug og Dlgte af Johannes
heims. 257 Stdn. Elegcnt ind
lmnben. Nevlat frei M ttl 70c.
Kristian Østetgaard: ,,Nybiiq-36Mt«—
202 Sider. Nedsat til 30c i Om
slag; 50e. indb. «
— »Blockhuset". 214 Sinn J Om
slag 80c., indb. 50c·
Dunst Haandordbog. Linden meget
for-gebe udgave. 218 stoke Sider
i Omslag. Nedsat fra 60c. til 20c.
Dr. H. Mattinsen. Dogmatiste Op
lysninger«. Andet Oplag. 104
stoke Sibet i Omflag. Redfat fra
60c til 20c.
Jakob Knudsen. ,,Ctomwellg Dat
j ter«. 182 Sibet i Omflag. Paa
H sint Papit. Nedsat fra 8100 til
; 80c.
iHauch: Julian den Frafaldne og eet
i Many-sum i Runde-L 302 Zim.
i J Omflag. Nedsat fra 8140 til 40c.
ZHans Knudfem Jesu Kristi Agnel
’ ser, udlagt og fortlatede i Bibellæs
ning. 926 Sider i Onislag. Neb
sat fra 83.20 til 80c. Solidt indb.
81.80.
V. Schaubo: De ti Bub. Kristelige
Foredrag fta Bethesda. 244 Si
der i Omslag. Nedsat su 8100
I til 30c.
»Jerusalem paci Kristi Tio«, med
Kort af Thot Lange; overiat af
Witwen Nedsat fka 40c til Stil-.
C. Hauch: »Samlede bistokifte For
tcellinger«, i syv Bind i Oknslag.
Nedfat fra 8640 til sit-NR
,,Morten Luther opfattet as Zøren
Kitkegaatd«, veb A. List-Io. 165
Sitzen Nedsot fka 81 m tii 50c.
Martenfen: »Den triftelige Daub,
betragtest med Hensyn til dszt l)-.ipti
stifle Spørgsmaal.« Nedsat fra 50c
til 20c.
Mart Hausen: ,,Slesvigt«k Tiistand
og Sstemning under den tufte Belast
tilse 1864«. 187 store Sider i Om
flag. Nedfat fis 80c til 30c.
N. P. Madsen. Ole· en Fortælling.
J Omslag. Nedsat fra 20c til 10c.
Blei-del. Udviet Konsitmationzunder
visning eller evangeliit-lutbetst Kir
telcrre. Anden Udgave ved Postor
V. D. BlædeL 886 Sitzen Me
get solidt indbunden. Nedsat fra
8560 til 82.60. Meget vervifuld
til Last-e i Hvekdags og Sondagss
stolet.
S. Heegaard: Om Opdragelsr. En
Fremstilling af Pæbagogiten til
lige med -t Omtids af deng Hi
storie. Nedsat fra 83.00 til 81.50.
Solidt indbunden. J Omsiag 80c.
Jord, Hab og Himmel. 82.75. Neb
sat til 81.20.
A. C. Lotsen: Jakobs Brev. Anden
Udgave. 111 Sider. J Omslag
70c. Nedsat til 40c.
Museum af Unbere. ss.50. Nedfat
l til 81.60.
iBorchsenius og Horn. Dunst Lese
i bog for højere Klassen 520 Sidet.
; Jndbunden SI.60. Nedsat til 80c.
iEkslevs Historist Atlas. Jndb. 81.60.
z Nedfat til 80c. -
jAritmetit og Algebra til Swlebrug.
80c. Nedsat til 40c.
Henrit Smith. Lærebog i Negning
i til Bkug ved Selvstudium og Un
dewiöning. 80c. Nedsat til 40c.
Batlenheufen. Regnebog for Mellenis
tlasieL 50c. Nedfat til 25c. -
Danst Synonymil. P. E. Müller.
Ved F. P. J. Dahi. 595 Sider.
Nedlat fka 82.80 til 80c. Solidi
indb. 81.80.
Dr. H. Martensem Praditener. l.
Samling. 263 Sidet. J Omslag.
Nedsat fta 80c til 40c.
Theodore Monod: Korsfæstet med
Kristus. 52 Stdn-. J solidt Om
slag. Nedsat fra 40c til 14c.
Tritt af Livet i Amerika. Bkeve til
Danmark af en danst Reisen-ve, K.
Rot-sing Nedfat fra 90c til 20c·
chledningl for
Udvandrere til Amerika
Udgivet af den for. danste ev.-luth
Kiste i Amerika.
Foreligger trytt i Danifh Luth.
Publ. Hause og lau faaet trit. Ved
at sent-e 2c Potto for famme vil Strifi
tet blive ftit tilsentt enhver. Dei lau
sendes til Danmark til Vennxk og
Slægtninge, iom that i Sinde at tejie
til Amerika.
UAIISII Mit MIL Rossi-L til-in Nekr
Danfk Koloni
Its-.- i Oregon.
Den banike Molan Danebo,veb Eugene,
Oregon, unbefales til laadanne Lakidss
metan lom maatte snite at tæste Bo pim
Stillebavskystem Opltzsntnger om For
holdene lamt Iris paa Land give-S med
Beredvlllighed, naar man heut-endet lig
HMI Isl. Mosca-am
» Zug-sah :-: Oregon.
Alter-Malerin
es andre Dass-unten Inst-I- smene-, sie-see
tun LOW es law ·.i.s. M
ist«-W Intention-samstags
Cfads cela-s) si printed com-I W
Messe- W Its Its-We- ttl Atem-Im
Osls «- PLUTUSle
list-ich Ists St« com-en Uns-. ts
Es
