Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 23, 1902)
»r Om altog alle. J Norge har man —- ligefom i England —- begyndt at trenie paa Faren ved at komme til iort med Korn under Krigsiilfælde, hvis en fjendilig Flaade blolerede Landet. Foruden Korn dar man scerlig Bliklet fcestet paa Kul. uden hviliet alle industri elle Virksomheder og faa at sige »sein bevægende« Forbindelsesmidler vilde standse. Det foreslaas derfor, at ilke alene Hatten, men ogsaa Jernbane vcefenet og Siaten opreiter Forraads lamre af de to nævnte vigtige Artiiler allerede i Fredsiid og for hver Bygd. RigeNiikelgruber er fund ne i Flaai Gruberne i Evje i Norge, der nylig er blevei grundig unders-gt af en Professor Vogt, fom har fundet Nitsclmalmen i hele baeltevise Lag, ikte alene i Klumpen den eneste hidtil lendte Tilftand der. Fyrft Münster, den forhen værende tysie Gesandi i Paris og London dode for et Par Dage siden i en Alder af 82 Aar i Hannover, hvortil han havde truliet sig tilbage. Han dar Gesandt 12 Aar i London, derncest 16 Aar i Paris-, fra hvilien Post han sagte sin Afsled i Fior. Fa deren havde vceret hannoversi Sims miniiter i London, og der fodtes Son nen 1820, Barneaarene faldt samme lteds, men han sil sin Ungdomsuds dannelfe ved forsiellige tyste Univer siieier. 1856 blev han hannoverfl Ge sandi i Si. Petersborg og var den Gang iile rigstysl, men scerlig hanno versk findet, stillede sig imidlertid feuc re paa det rigstyste Standpunkt fom det stsrre og fejrrige. Hans Fødfel og tidlige Opdragsse i England give de ham fcerlig stikiet til senere at be ilcede Posten som Gesandt i London, og han stilte sig ogsaa faa godt fra sit senere Gesandtflabserhverv i Pa ris, ai Keiseren — fcerlig for den Tilnaermelse, der i de senere Aar paa mange Maader hat vist sig mellern Tysiland og Franlrig —- udncrvnte ham til Finste. Den iysie Kejferg her i Amerika byggede Yacht ,,Meieor« har haft et Uheld og var ncer ved ei endnu vertre, saaledes at dens- Afrejfe derfra er blevet siniet flere Dage. Uheldet besiod i, at Hodedmasien lncelkede, og at det Vil iage temmelig lang Tid at lade en nn, hvorpaa Siibsbyggerfir maet dog er gaaet ind. Foreløbig er man i Færd med ai ofstioe den gamle for oi aøre Skibet fejltlart, idei dei menes, at dei not kan gaa over Ailian terhavet med den. Dei endnu vcerre Uheld, Tom var nær ved at ramme Siibet, bestod i, at der git Jld i et i Havnen liggende Nabosiib, hvorfra Gnisierne i Tusindois regnede ned over »Meteor«, paa hvilien man na turligvis sit travlt med at fluike dem, hvad ogsaa lykiedes. si. ’ L En Lasge i England, Dr. Addy man, mener at lunne helbtede eller i det mindste bringe stor Lindring i Kraftfygdommen ved Hjælp af X Sttaaler. Han hat allerede ladet Aviserne tilflyde Meddelelser i den Retning. Den engelste General Ballet, sont for Lord Roberts havde Ooerlom mandoen over den engelfle Hart i Syd afrila, dummede sig især flere Gange under sit Felttog i den fydøftliqe Pro vins Natal, f. Els. ved Tugelafloden, men navnlig dog i Slaget ved Spi onlop, der for lange Tider hindrede Ladyfmiths rettidige Underfcetninq. Alligeoel hat han stadig efter sin Hjemlomst til England søgt at opret holde den Jndbildning hos det en gelste Publikum, som han hat hen vendt fig til i flere Lejlighedslaler, at han var gansle uslyldig i Nederlagene, og at det tun var Krigsministeriet, som haode udfet ham til Syndebul. Telegtammerne og Jndbetetningerne vm Slaget ved Spionlop valte i sm Tid en mægtig Opsigt, fordi der var sivet noget ud om dem, stsnt de ille var offentliggjorte i deres Helhed; men efter en Brevvelsling mellem Mini steren Balfour og Buller, der fandt Sted lige for Paasie, er der net Ud sigt til, at alle Totumenteene vil iIli de ssseniliggjort, da Minister-set illc mere menet der er nogen Grund til at staune Buller, som ltadig forlsættek sit Nenvaslningsfelttog i Hjemlandet. Flaaderevuen ved Spit hea d i Anledning af den engelste Kroning er nu fastsat til den 28. Ju ni. Der vil komme til at deltage 150 -—-160 Stil-e i den, idet der foruden de 120—180 engelste lommer til at deltage ille saa faa frem—mede, som de forstelllge Magtet sendet til England i Anledningen. Paa Strandbredden ovetfor Spttheasd et der Pladö til en dato Million Mennesler, som Tilslusi ere; de nieder ssilleet ogfaa nol. Men desuden vil der mode talrige lejede Passagerdampere frem, fom ogsaa kan tage en god Stump Publikum» Kejfer Menelit af Abes sinien vil i Folge et Brev fta den schweizisie Jngeniør Jlg, som har en høj Stierne oed Kejferenö Hof, til Sommer komme paa Bei-g i Evropa, hoor han feerlig vil anders-ge elek triste industrielle Virtfomheder, for hvilie han interesserer sig meget. Den osttigste Ætlehertug Leopold Selvator, sorn allerede hat foretaget mange Ballonopftigninger, paatcenker i Folge en- Meddelelse fra Wien at prooe paa at feile over Alperne i Bal lon samtnen smed en Kaptajn Hinter stoisser. Dette Foretagende har altid vceret anset for ineget farligt. Kanonkongen Krupp, som ejer en prcegtig Villa og ftore Grund strcetninger paa den italienfie Ø Cap ri, anvender for Tiden ftore Summer paa at forstønne hele denne sin Eim doin. Han ladet udlægge en preegtig Pakt og Tennisplads fotusden en hel Vej, og da man forleden var i Færd med denne sidfte, tom den længst for glemte Grotte for Dagens Lys, hvoti i sin Tid Eneboeren fra Felice boede. Sultanens Mani. En en gelst Korrespondont, der fornhlig i Bularest traf samtnen med en, der hører til de faa, fom i »den senere Tid har haft Lejlighed til at have Ad gang til Sultan Abdul Hamids pri vate Værelser, giver nogle mcerkelige Meddelelser om Sultanens nuvceren de Levemaade. J de sidste tte Aar er Sultanen i en saadan Grad bleven greben af Angst for Fokrcederi. endog fra sine faa fortkolige Tilhcengere, at han i Paladset hat ladet sig indrette tre Værelser omgivne af en Kottidor, hvor et Hundrede ndvalgte Politi funtiionozrer holder Virgt. Hans Lee xie og to Ledsagete maa tage rigelig til stg af hoer Ret, der scettes for Sultanen, inden han nhder af den. Han sover aldrig i fin Sena, men paa en Chaiselongue og tun een Time ad Ganaen, thi fra Tid til anden farer than op i Angst. Han bærer bestan Jdig to ladie Revoloere paa sin. Seid følgelig hat denne stadige Nennun «spckndelfe ryftet hans Sundhed,s og Jhan er nu fuldstændia et Legetøj i Handel-ne paa de faa, han i Øjeblitlet shar Tiltro til. For Maaneder siden jflød han tre af sine Haremsdamek ned, lfort-i han troede, at de vare Deltagerei »i en Sammenfvcergelfe. Korrespon dentens Hjemmelsmand antndede dun keli, at Europa i Lobet af Aaret en Morgen oilde blive Vidne til pludselig og folgerig Begivenhed, uden at han dog nærmere angav, hvori Begioen heden vilde bestem. Han tilføjede tun: ,,Ret længe vil det itte vare.« Baden-Z Afn1aat. Det for tcelled5, at man i Vatikan-It er meget migfornøjet med at store katolsie Mag »ter som Frankrig og Øftertig ikke hat Isendt sckrliae Gesandter :i! Rom for Tat ovetbri:1«1: Paven Lykønfkninaec i Anledning af anilceet, nie-n hause Ia det de stedlige Gesandter besorge Lyk snsiningem Særlig er man disfor nøjet med, at den franste Gesandt- hat brudt med det hidtidige Ceremoniel. ’ J Siedet for efter dette at bøje Knce for Paven blev han ftaaende foran ch1ven og i Siedet for efter hidtidigt HBrug at kysfe Pavens fremrakte «Haand, tystede han den, som om den tilhørte Prwsidenten i de forenede States. Paden lob sig del itte mcerke med noget, men det meneg bog, at Ge sandtens Stilling er uholdbar· Hvad Dsterkig angaae, siges det, at Ram polla hat vist sin Ærgrelse over, at der ikke dar sendt en fcerlig Gratula tions-Gesandt. derber-, at han hatl undladt at gratulere den ftedlige Ge sandt, Baron Sczensen i Anledning af en nyfødt Datter. Man maa ind rmnme, det diplomatiste Vcev er svcert indviklek. Rengøring i Vatikanet. Det er kun sjeldent, at der fotetages en Hovedrengøting i Vatikanet5 men det er ogsaa en kostbar og omftændelig Historie, thi Vatikanet omfatter 11, 000 Vatelsen J Fjor maatte Deo 13. dog ocnsider bekvemme sig til at lade Arbejdet udføre; thi det var 400 Aar siden, at den sidste Hovedtengø ting var bceven foretaget paa Sixtus 6.s Tib, saa Stsv havde samlet sig Itommetykt paa Msbler og Billedstøt lter, og alt baade Laste, Bægge og Gulve m. m. var ssaa bedcekket med Smuds, at den optinzdelige Fatve næppe dar til at kendr. For at frem -me Atbejdet blev der engageret 1000 mandlige og 500 ksvindelige Arbei dere; men selv denne lille Armee for svandt fuldstcensdckg i de umaadelige Sales Labyrinter, og det blev spart statt, at der vilde hengaa Aar og Dag, inden Arbejdet tilendebringes med denne Stab. Der blev dersor ydet ligere antagei 1500 Man-d og 2000 Kvinder, saa at Rengøringspersonalet ialt omfaitet 5000 Aarbejdere. Dis fe sattes under Bevogtning af 700 Mand, der flulde paafe, at der blev arbejdet ordentligt og itke stjaalet for meget; men der er dog forsvundet mange Kunstgensiande i Løbet af de 8 Maaneder, Arbejdet »varede. Ta peterne, der omfattede et Areal af 13 Tender Land, blev rensede med Hm debr-d, af hvilke der den føtste Dag beugte-s 800 Stkr., hvorfok Paven lod bygge en scerlig Bagerovn for at spare, ved selv ai fremstille Btødene. Hvor meget Smuds, der havde famlet sig, stønnedes først rigtig, da Kosten be gyndie at tage sat. J den sprste Uge bortstaffedes nemlig 120,000 Pund Smuds, saa man miaa egentlig undre sig over, hvorledes Paderne have kun net udholde alt dette i de mange for løbne Aar. Bed Rengøringen for brugies forøvrigt 2000 Sturebørsier, 8000 Koste og 80 Baller FloneL samt pr. Uge: 4800 Pund Scebe og 2000 Pund Soda. Da Batikanet henimod Jul stod pudfet fra øverst til nederst, havde Rengøringen kostet henved 1 Million Kenner, og detie til Trods for, at mange Arbejdere havde med virket gratis for at opnaa 5 Aars Ab solntion. Dei vil visinol vare en rum Tid, inden Vatikanet atter slal tengøres. ————-..-————. Blandingcr. te o l)-i-N u r. (S. A.) Den be røntte Diamant »Hol) i Nor« hørte ikke, scnn man hidtil fejlagtig har antaget, til de britiske Rigsklenep dier, men var Dronning Viktoria-Z Privatejendom. Den er indfattet i en Broche og opbevares paa Slottet i Windsor. Dronningen bar den knn ved officielle Festligheder og knn ved en enkelt Lejlighed fik det ftore Publikum Lejlighed til at tage den nærmere i Zjesym det var ved den store Verdensndstilling iLondon 1858 Den Gang anflog man Tiatnantensz Ncerdi til naesten tre Millioner dirunetx »Und i Nur« lmvde oprindelig en Vcegt af tw- ziarat, men efter at den flere Gange er bleven siebet vejer den knn nn 106 Karat. En scelsom indisi Lvertro er forbnnden med Stellen, den nemlig, at den, sont ejer den, altid vil herske over Indien. Hvurledeö det nn end for holder fig, san er det i hvert Fald fikkert, at den bevogtes paa det omhyggeligste paa Windsor, og at die Sted, hvor den er gemi, knn er kendt af tiongen ug den detroede Entbedszmand, der vogter Zkatten T rang e zi a a r. denn at have S()(),««l) Mark om Aar-et, det er den forgelige Ekel-only den hele Verden over Inmet onItalte lssreve Castel lane og banS Hunn« den ameri kansce Inanafoldiq Millioncer’ Gouldö Dauer, Inaa stiften Te maa Ined den aarlige Enni af Wo, 000 Mark bcere alle Lioetsz Zaun, indtil dercsz Gaeld er betalt. Dom stolene har ifolge Meddelelfe fra New York fasldet deune nomftodeli ge Dom i en Proces, sont Kredit orerne havde anlagt. Te for-langte at en Tel af Grevindenö Jndtregs tersknlde ofres for at tilfredsstille dered man lslreoindensz Soskende lsjeorae Gould og Helen Gould er af Lorigheden anfatte til Fort-alte re af Castellaneö Ejendo1n. Dom stolen desteknte, at der ikke maa asJ betaleis Grevinden mere end 8l)«, mijark aarlig af lJendeø Arn indtil Grevenss Kreditorer er ble ven tilfredstillede. ziredjtorenesz Krav andrager en Sinn af 16 Mil liouer Mark. Med det oilde Liv for Die,Grev Castellane har fort de sidstc Aar, da han ligefrcm oste Penge nd med begge Hænder,1naa man ncesten nndre sig over, at Gcelden itke er starre. Et dyrekøbt sey-s. En ung Mand i New York tog sig nolig den Frihed i et Selskab at kysse en nng Pige, som bundet for Ljnene legede Bliicdb11k..Herover blev hun saa fortørnet, at hun med en Hat- l tenaal 1 Blinde stak efter den necks vise uuge Mand. Naalen trængte langt ind i hans ene Side og knieet kede. Trods Lægernes Anftrengels for at frelse ham dode han Dagen efter af Blodforgiftning. It hell-rede en Forkislelie i un Das. Btug Warnew Whlto Wlao ot Tat syrup. det bevste Qoftemiddet paa Jorbetr. 26 og 50 cents. « sundhect og alte deus vetsigyeth Sundhed vil indfinde sig med alle sine Belfignelfer hoö enhver, fom ljender Maaden, og det er hovedfageligen et Spsr smaal om ri tig Levetnaade, med alt hvad dette Udtrhl indbefatter, men de Anftraengelfer fom fty er Systemet, e Lege fom frisler op den Fsde lfom nærer er vigtlgh hver paa fin Maade, medens det vggaa ev fordelagtigt at have jendflab ti den bedfte Maa e at befordre Renfelfe for nfunde Tilftan e. For at hxælpe Naturen, naar Naturen behsver Hjcelp, ev det af yderfte Vigtighed, at de medicinfle Midler, fom bruges, er af bedfte Kvalitet og af kjendt Vcerdl. Det enefte Middel, fom vieler meft velgjørende og behageligt, fom Affsringsmiddeh er —-— syrup of Figs — fabrikeret af The california Fig syrup co. Med den rigtige Forftaaelse af den Kjendsgjerning, at mange fhfifke Onder er af en farbigaa ende Natur og ftraks forfvindek ved Brngen af den mildt virkende syru ofFigs, opnaaes Glcei de og Velvære, og hvis altfaa enhver Lidende vil forføge at blive de Begcerelfer kvit, fom er en Følge af et daarligt Fordsielfesfyftem, faa tag syrup of Fi s og nyd Lettelfen fra den Smerte, Pine, Snue og Hovedpine, hvig Aarfag feerlig maa føges i avens Uvirlfomhed. J Tilfcelde af organifl Sygdom, maa man helft lonfultere en lompetent Doktor, men hqu at hvis et Affe-rings middel er nødvendigt, faa givec syrup of Figs de meft varige og tilfredsftillende Refultater. Det findes til Salgs paa alle velasforterede Apotheler. Prifen er 50 Cents pr. Flafle. syrup of Fjgs’ Fortkinlighed beroer paa Uovertrcesseligheden af de Planteftoffer, fom bru ges ved Fabrikationen deraf, famt Methoden ved Tilberedningen, hvillet altfammen gjør dettilden virlelig enestaaende Familie-Medicin det er. Alle Familien-s Medlemmer, fra den Yngfte til den TEleth lan brugeden, naar fom helft nødvendigt,og de vil alle nyde godt af dens velgjørende S ir ning· Vi paaftaar ikke at symp of Figs er detenefte Middel af kjendt Verdi, men det befiddee den ftore Fordel for alle andre Asssringsmidletz at det virler mildt og behageligt uden at forfthr re de natnrlige Funktioner paa nogen fom helft Maade, da det er fri for Stoffer vg Substanfer, fom der kan gjøres Jndvendingimod. For at være sitter paa at nyde dets velgjsrende Virkning, er det altid nødvendigt at kjøbe det ægte, og llmnpagniets fulde Navn —- California Fig syrup Co. —- er trylt paa Forfiden af hver Pulte-· Eng- IFEDPENIIA FETZWW C san Frevel-ca cal. Loulsvlllo, Ky. New York. N. Y. Ela ngehnset i Walecu J et Otto i Nierheden af Land-J byen Llanelly i den sndlige Tel af« Wales (England) ntodtog Bevor-r ne forleden et ntcerkvcerdigt og nbelmgeliat Bestia, sotn bestod i en hel Flok Zlanger. threne kravlede over tssnlvet, ringlede sig fainntens paa Zkabene og lang-J med Vcea z gene, ntedenö nogle af den varl I l l fot«etaasotttttte nok til at klatre op ad Trapperne og Hure sia det be ltageliat i Sovekainretce. Natnrlig visJ erklterede Husets Vevoere dej « nbehaaelige Olcester lstrig paa »Uni ven. Men Zlangernez Antal innre-I — lige stort,skont man paa en Tale drcebte 22. Ter var ingen vidrel Fare til Stein-, da Turene harte, til den ngiftige Zuoqefatnilie Lieds nojagtig lindersuaelse fandt man. i een af Hufeth:).lttn·e-l()d1ieder ved Siden af l)verandree. J hver Rede var 30 ?Eg, iotnalle var lige ved at være ndrngede. Fornden de gatnle Dyr var der altsaa foraet for 12(;0 Efterkontntere, faa Lpltoldtti Hu set snart vilde viere blevet noget uhi)ggeligt. En Moderinorder. Ten U. Februar i Aar stod for Edlvornes retten i Paris en nng Lattdszniand ved Navn Allieres3, sont var ankla getforat have myrdet sin egen Moder. Den anklagede tilstod, men foregav, at Modercn lmvte bragt hant til det yderste ved sin (szerri·qhed, sitt Drnkkenskab og den Haardnakkethed, hvouned hnn ntodsatte sighans GiftertnaaL Detbevistegitnidlertid, at Mo dereu iklke havde vceret fordrnkken, at Pigen, sont den nnge Mand vil de giftesig nied, ikke vilde have l1atn, og at ban ltavde beaaaet Forbrydelsen for at kunne sælge den lille Ejendom sont tilhørte hatn og hans Moder i Fcellesstab, og sotn Moderen ikke vilde steige Allieres synteø slet ikke at føle Anger over sin Gerning, som han har udført med ndsøgt Grusotnhed. Han blev dømt til Doden nted den sterlige Besteinmelfe, at han sotn Modertnorderskal gaa barfodet,i Bodsdragt og med et fort Slør over Hovedet til Blokken. Bugtalernes Oldermand. J Lyon døde for nogle Dage siden i en Alder af9l Aar en Mand, der engang ved et Bugtalerkunftstyk.e, sont man nutildags ser eller høreri hver Variete, vakte stor Opsigt i »hele Evropa. Manden hed Valen Htin Devaczhevaese ogvarfra Ypres i Velgien. Verdensberømt var han l under Navnet ,,Monsieur Valentin» elle1 »Manden nied Tnkken«. Jan var en ndinasrket Bngtaler da furte altid en Vol-Watte nied sig af en 5—l5 aaria Pigesz Stprrelse, sont devcegede sia paa en saa natnrlig Maade, at man godt knnde holde den for et levende Versen. Valen tin underlnildt fig ined sin Tnkke, da naar l)nn var nartia, pntlede l)anl)ende i en Zæk. Jllusiunenl var saa snldslceiidig, at Pnbl liknin i en fiansk Pauvinzdy enqang gjorde stotnnnde Protest Inod den »Hm-I fonnne Faden-« Oandleniaade. Des berulnteste Tealerkritilikere onltalte i sin Tid i lanqe Epalter Valentin uq ljansz Takte-. I Pujtill lliunenJ Ocevn anL edn lille sydtysk By formelle-Z folqu - ssPostljoldcren var kommen i: Ztrid nied fin Fretter Postillionen,·; oa Striden endte med, at Postillis onen blev afsat. Næste Morgen var den eneste Passager til nceste Banestatiun den brave Postillon, prydet nted alle sin Standstegm ug i Mangel af nogen anden tjenstlig Aand inaate Postholderen, oven i; Kober i d)iegnvejr, selv køre Man-J den nd af then. E Hvad Tyikerne lader. sig in doi cd c. Dei verrinnt-! Blad »Teilnnsche Rundschau« skri-J ver folgend-tu hvorved aabenlpnrtF Furfatteren ilke alene trenkespcmyk de nokfoin bekendte tyke III-IMM de og deres Uvidenlsyzk paa de mere anfete tysfe ade, wet» han forndsretter, at Bliedalturenef har gennemgaaet en Latinskole: s ,,At voreTagblade nied stor Joch giver sig hid til lldbredelfe af de »urimeligste tekniste kliyaten er en Hvelbekendt Zag. Inldftiendig Uni denhed i Insik og nenii er in en af den huinanistiske Lattnikoledannel fes ufejlbare Egenfkaber. At Sand eller Jord ikke brcender, skulde man dog alligevel forndscette sum be kendt, hvis mon ikke belcertes om det Inodsatte ved de bestandig paa ny opdukkende Meddelelser om en i Baden opfnndne Metode til at la ve »Vriketter« til Vrændselaf Jord. Nu har, sont det hedder, en Mand i Nordhansen i den dervcerende Kunst- og Jndustriforening for klaret «Forvandling af Gin til Brædselstnateriale«. (Hibsbriket terne er knn halvt saa dyre [nemlig som de sædvanlige KulbriketterJ og hat oven iKøbet 6 Procent ftørre Brcendielsvcerdil Desværre synes det ogsaa allerede at vcere lykkedes ved dette Vaas eller Bedrageri at lokke Penge nd af Lommerne paa nogle godtroende.« K cjscr Wilhelm-J- 1111jfor: mer auslancsj tust Bladc til II. xjmn bin-er Wmskc uq 12 ndcnlands ske· Tiefe-II llnifurtncr finde-Z fcr LM nu«stcislc1·c Etscmplansr i en sasrskjlt Martkaubmfdclmq Ug nkcdfurcsö pna sfcjscrcncs Adieu alt sum-r sum Lmnsk kllknjcstæt iknl bruqc Dem. ,g;gg·;på"sijni)ex :.-1:dsg«!?sur4i-.sm: .I«).«.l nnd Ovid HI t ,’k-11"11v,m.izi: ..s-I.l II, Wldkr c! I hm H urN , Hq alle m HIUBlr .l1».H:t-1kth"1xski trt 1 Wehr ut furlsasctc der . hu qu at lsliuc inko fwit 1-.:;..-: It c at iwlqe sum-L at Icndc xqc ) u derer«1.t,l)9sd1si,3b. « ( -7-v mut. «!1..· o Mem M. Jammers, Box zu ,Notte Tak:ce,Jud. WITH ssWEsTERN Bd n c n F , E. F- Jl. V. R R. er den bcdsic til og ira Dcavwood og Hat Springs, Sind-Dakota. U til velstabte Born burde være Kom dens hsicfte Attraa. Kvindcr, der li ber af nogm as de Sygdomme,fom er fceregne for Kvindckjøunct bkiver ichclen barnlsse. Jngen Medicin can gjenoplive dsde Or aner, men «Wine of Cardui« hell-re er Onder, fom hinvtcr Undfangelfe. Den forei bygger sortidlig Nedkomst. Den gjcns oprcttcr svækkcdc Funktionet og ode lagte Nervcr og velsigner barnløse Hjem med Born· «Wine of Catdui,« givcr Kvindcn Sundhed og Kkæfter til at·spde funde Bam. Paa Apo thckct kan man faa cn DollariFlaste IlIEOECAIpUI UT Max-let Stkeet. Mem-MI, Tenn» u. April 1901. Es Februar 1901 hemmen leg en last «Å3iae of Inval« oq enPalle of T ed okt« stack Drcugbt.« Keg hat-de vctetp it fem ttn Aar aden at Haue havt Blen, Ic leert-? »Bitte o Tardul.« Nu erte Moder ile delikat-i igebarm fom blev jdt den slts Marts 1901. Vaknet velek 14 Bank-, o ieq befindet ml iaa vel fom nagen· Mit tm ins Druden. Mes. J· Is. c. Statth. et uu lyllel t, qq ics vll aldkiq veete « P of card-Il« Ins-send- Raad og Skkmee til-, III-h O give-we of Symptomen M « adiessilds vi okädevaknneatx Tonnenpu- Medium co, benennen-Team