Velsignet være du.
Fra «Dagen«.
For nogle Aar fiden, fortceller en
ældre Præst, talte jeg en Sondag i
Kirten over Ordene i Bjergptceditem
»Men jeg siger eder: Elfter eders
Fjender, velsigner dem, sont eder ban
der, gorer dem godt, fom eder hader.«
Jeg hckvdede faa strerkt som vel mu
ligt,. at disse Ord siulde forstaas lige
efter Bogstaven. At Kristus ille vilde
give en faadan Anvisning, hvis det
dar umuligi for Mennester at efter
leve dem, og at, hvis man blot git til
Udforclsen deraf i levende Tro paa
dam, der havde talt, da vilde vi fnart
erfare itte blot Muligheden af at el
fte vore Fjender, men Velsignelfen for
sos selv i at gøre det. Man vilde er
fare, at disse Ord indeholdt en Lins
visdom og en hemmelig Kraft, sorn
Tun de Mennester var i Stand til at
opdage, der virtelig gjorde Alvor af t
folge dem.
Jeg talte ud af min egen Erfarings
dybeste Lverbevisning og med al den
Sthrte, sorn Sandheden lan lægge i
ens Ord.
Og renne Tale bar Fragt.
Den Sondag blev ei Vendepnntt for
en af inine Tilhørere — og muligeng
for en til. fom itte horte inig.
J Krebsen, hvor denne Prcediten
blev holdi, boede to Farmere. De var
Naboer, og detes Jorder laa Side m
Side, lige som ogsaa deres Hader
Wdte on mod hinanden.
Beage var blevne velhavende i Aarei
nes Lob og havde efter deres egen Me
ning Rand til at vcere trodsige og stiv
naltede imod hinanden.
Begae var desuden begavede ned
en hidssia, ovfarende Natur. Det ene
med det andet giorde, at deres Tanter
og dereäs Tid efterhaanden mere og
mere anvendtes til ,,at gøre hinanden
helvede hedt«. , ;
Den enesie shnlige ForfteL soan
Udenforftaaende tunde opdage i de to"
Mande Liv, var, at den ene aldrig
forspmte Ftirtem medens den anden
aldria marlnede Kirtedøren nied sin
Stiltelie.
J dereg daglige Feer var der inaen
Forstel at spore. Fiirtemanden gav
ille den anden dei mindste efter i
fmaalia Fliv oa Strid.
De find hinandens Hans oa optogH
hinandenå Kreaturer, naar Leilighed
gaves, ca den gioes jo naksten dagligi
under saadanne Forholtn
Der blev aldrig lastet et friftt ellerl
muntekt Godmorgen over Hegnei. l
Traf de hinanden, saa de gerne,
som efter ferlles Aftale over til deni
anden Side. Dog gar-es- der llndtasi
gelser oafaa fra denne Regel. Naar
en af dem troede at have et saerdeles
godt Kort paa Haanden, standfede an
Naboen. Det tunde vaere et eller andet
med Hensene, GESfene eller Kreatu
ret — oa nu fit da den ,,rent paa«,»
eller han bleo ,,maalt Slæppen fuld«s
Naar dei acelder om at udmaalez
Grooheder, er Folt gerne mere rund
haandede, end naar de Inaaler Som
merkrblcr, »
Men lszin Sondern fleie den store
Forandring.
Kirtemandcn havde faaet noget at
tcente paa. Paa Bejen hjekn Hunde
han itle faa sine Tanler fra Ordet,
han havde hart i Hirten.
»Man gaar her og byager Helvede
for hinanden,« icentte han, »vi, som
dog tunde have det faa fornojeligt og
godi —«
»Dog, dei lan felvfolgelig aldrig
dlive anderledes, saalaenge vi to er
Naboen bedre at feelge og rejse anbet
sieds henx det er fandi not, man gaar
og odelægger sig felv —- man hat jo
aldria en glad Dag.«
«Elster ederg Fjender, velsigner
dem, der eder bander!«
»Ja, det figes let not paa en Prak
dikeftol —- men Prcesien siulde prøve
at have min Nabo — — dog det er
jo itte Prcesten, der siger det; det
staar jo at læse i Biergpraeditenem dei
er Jesu egne Ord — —
,,Ja, Jesus, han tunde vel; men
han var nu ogsaa mer end et Menne
st·««
»Es-re den godt, der hader en!«
«Nej· det er dog lige lovlig stifi.«
»hvad siulde saa ogsaa del hjælpe
-..e«
»Don ladet sin Sol opgaa over onde
og gede, og ladet det tegne over rei
særdige og uretfærdige.«
»Ja, Gud gsr det —- det er rigtig
Iot.«
»Se. der er nu nein Nabo, det mest
nrelfcerdige Menneste, jeg lender, og
siet ilte frl for at være en Spottet,
enen se, om ilte han avler llge saa
meaet som jeg. Var han itte »Guds
Belsignelse« daade ude og indes Men
hvad hjælper det? Bliver han bedre
af det? Nei, værre bliver han for
hvee Dag, der gaar.«
«Nej, Ulykle stulde han ha’, Sog
dom flulde han ha’, Rangfel og
Inssi sum hatt hoc ths ille del
tan hiele saa er der lagen Sing, der
tan; haardi icnod haacdt, det er, hvad
jeg iror.«
»Die for Øje og Tand for Tand,
Slag for Slag, Blod for Blod.« »Det
dar de gamle Jeder-Z Lære, og den
er der Mening i.«
»Men dei er not alligevel iile Guds
Mening.«
»Og Kristus figer det saa besiemt.«
»Og Præfien —«
,,Maaste det dog alligevel er sandt,
at dei onde tun lan overvindeg med
dei gode.«
»Bei-v det! Prøv dei!«
Han mente, disse Ord lom til hain
sorn Guds Røiix inen dei var, forn
de talies ud af hans egei Jndre.
,,Prøv det!«
»Ja, man burde dog prøve det»
vift vilde han prøve det; der fiulde jo»
not snart gives en Lejlighed.«
»Men hjrelp du mig saa, Inin Herre
og min Gud. «
Grundende over disse og beflcegiede
Tanter naaede Manden hjem fra Kir
ten. Og Lejligheden prcesenierede sig
strats. Dette var heldigt, thi gode
Forfcetier taber deres Kraft ved at
genimes.
Nasboen siod udenfsor og hilfte hakn
strals med en Ladning mindre del
valgie Ord: ,,Jeg har tagei dine Kalve
ind, sont du drev ind paa min Rug,
for du git i Kirle —- ba, ha, ha! Dei
er en rat Slags Hellighed, du drit
ler.«
Dei rede i Rittemandens Aarer be
gyndie allerede ai varmes, og dei iog
sjaelden lcenge for dei at naa Kuge
punitci. Saerlig« var den sidste
Mundfuld —- om hans Hellighed —
biiier. Han belavede sig allerede paa
ei Sim, der tunde bide i Stind; men
endnu for han fii Munden aabnei,
horte han atter Reiten:
»Bei-v det nu!«
La nden at sige et Ord, gil han
lanasomt ind i sin egen Stald. Han
følie. han maaite vcere ene. «
»Prot- det nu!«
»Ja, lidad var dei nn,
gerei«
»Velsigne! Velsigne!«
Men hvordan siulde han beere sig
ad?
De Picefier aav da heller aldrig
ordentlig Bessed l
,,.fzvorledes aii dei til at velfigne?«i
,J dette Tilfcelde burde det gøresj
med et Kostesiaft « leid det fra Natur-·
bunden i ham selb, oa det leid som:
denne Summe var fn lat ai en mai
Latier.
»Nei, nei, nej! Vel signe, ve lfiqne!«s
Trcri oa forvirret satte han siii n dl
paa en iom Kasse.
,,.Hjælp mig, hjcelp nu, du« som tat-»
ie til mia paa Fiirlevejen!«
Og atter iroede han at hgrc Røfikm
»Wind det: Be signet viere rn,
Natio! VI lfianei viere du!«
Da strals forstod han
han flulde
.ti delte var
;Mærie til,
Ordet.
igen. Ordet blev sont en
de i hans Haand:
«Velsignei vcrre du,
du!«
Der var nu lonmiet Nr
han aii ind i Hufei
Lsreneiiol og greb en Avis.
del
Da da han feist-Ja
fat paa d:t, tunde lian iike
endet-II Ka
Vdc fakice
flippe del
iizknei ist-re
orer imm;
tastedse iiq i en
Men han
læste itte et enefte Ord; han bruqte
tun Bladet til at stjule sit Aniia:,
hvori han var bange for, hans Tan
ier fiod altfor indelig at lcele.
Men i hans Tanteverden arbejde
de den endeløfe Kcede uafladelig:
»Velsignei være du, Nabot«
Og for hver Gang, han gentog dis
se Ord, følie han en hidtil utendi
Fred sirømme gennem fi Sjceleliv.
Han undredes derover, men blev
endnu mere forundret ved at lcegge
at der ined denne Fred
iulgte et legemligi Velbehag, for
git gennem hver eneite Nerve.
»Detie er jo Salighed, « udbrød ban
ncefien heiligtx »
Enalene sang oin: Fred paa Jorden,;
i Mennestene Velbehag«? j
« tu vil jeg gaa over og iale med;
Naboen om Kalvenez lad ham nus
bare flyve op, jeg sial not vcere besin
dig.« -
Men Naher fløj flet itke op.
,,Naa,« sagde han, »du iommer if
ter Kalbene, jeg stal strals hjcelpe dig
dem ind. Der er jso ingen Stade stet.
Jeg faci, de brsd igennem Hegnet, og
drev dem strais ind. —- Men hor, sid
ned! Jeg heter, Mutter rasler ned
Kedlen.«
Kittemanden fii sin Kasse, og han
sit sine Kalve. «
»Farvel og Takt — Men hør du«
det er min Kones Fsdlelsdag i Dag
og ved den Lejlighed plejer hun gerne
at have lidi Gasselmad til Aften —
tag din Kone med og kom over og
fmag paa Gaasem egentlig er det jo
itte mere end din Rigtighed, fsjede
hanstil med et lidet Smil, for »hun«
hat jo ogsaa en Gang tmellem veder-.
tvaegei sig i din havremart." .
«.Va, ha, ja, du er ged. Jo, Tat,
vt ital not se at viere der-i rette Tib.
Bi plejer aldrig at stqe nej til en fed
Gassesteg.«
Fra den Dag at fandies ille dedre
Naboet i . . . . County. Ssetvføtge
lig git Kalvene ftemdeles gennem Org
net. Selvsøtgelig sttabede den enes
Høns i den and-ans Havr. Selvspb
gelig traf man imellem Naboens Gces
i sin egen Haoteaget· Men de gjorde,
mærkelig not, aldtig nagen nævnevcet
dig Stude. Medens de tidligete altid
saa godt som ødetagdei Bund og
Grund, hvad de satte detes Fødder
paa·
! »Hvad tunde det gete, at de nippede
Jet Sttaa hist og het; vote egne stal
not gøte Gengceld, naar de set en
Lejlighed.«
Der git Maonedet paa denne sor
nsjelige Maade, uden at der blev
Lejlighed til noaen dybete Samtale
Nabo og Nabo imellem. Men saa en
Dag, da de fulgtes ad hjem sta Mat
ten, kam en as dem til at tøre ved
Fortiden og lade et Ord satde om, 1t
det dog eaentlig var cn Guds Lytke,
at de nu kom saa godt ud as det ,med
hinanden.
»Ja,« sagde Kitkemandem ,,lad os
sætte as ncd, Nabo, saa stal jeg sor
taelle dig, hvotdan det egentlig gik til.«
Og nu sortalte han udføtltg og paa
sin egen jævne Maade, hvad hän hav
de høtt hin Sondag i Kttkem hvor
ledes han havde maattet tæmpe med
sig setv paa Vejen hjem, og hvotledes
han bogstavelig havde fulgt Farina
ningem »Velsignet den, sotn bandet
dig.«
Naboens Øjne blev stotte og starre,
eftetsom Fottcellingen stred frem; og
da den var stuttet, var han ncer ved at
gaa bagovet as Forbavselse. ’
»Nei, nu hat jeg den onde . . . .
om Fotladelse — nej, nu hat jeg dog
aldtia hørt Mage!«
»Da det hat du lætt i Kitken?«
»Ja, det et jo da egenttig vor Her-»
res eget Ord.«
»Ja, vel, ja, det sorstaat sig —- men»
det var jo da Ptcesten, dct udlagde
ket.«
»Det vat det, ellets havde jeg Vel
aldtig tommet til at tænke paa det.«
»Man stutde alligevel aldtig bande
paa noget.«
,,Nej, det et vist not.« .
»Ja, du fotstaar nu ikke, hvad jeg
tæntet paa. Jeg hat engang bandet
paa, at jeg aldtig mete slulde sætte
min Fod i en Kitte.«
»Da det fortrydet du nu?«
»Jeg stal stge dig noget. Den
Ptasst vi havde »hnret« det, hvot jeg
tomxftm lod sig nu atdtia sotstaa
med. at »Reliaionen« tunde butan til
noget, førend vi enaang var døde, oa
saa syntes jea itte, det var meget ved
den« H.J.Pedetsen.
——————·O--—-———
tsu interessant Udtalelfc
af Præsident K r ü g e r.
Til dct fraiifte Blud »Matin« bar
Prassident M r ji g e r meddelt steigen
De, sont vi site-I ttslæpe tieixztivey cui Dct
taster et ganstc ejenoommeligt Lug
over den gamle Boerhøvdings og hang
Full-:- Tatiteganq og fortlarer, two-)
Der er Den innerer Kraft i dette Falls-«
heltemodige Mlodstand overfor Eng
lands Oder-klingt
»— De spøtqer mig, hvad jeg tem
ter om Den nuværende Situation i
Sude-seita?
Jeg lunde spare Dem med et Ord.
Min Lpfattelse af den og mine For
haabninger hat ingen Forandring un:
Dergnaet De er De samme, fom De
var før Steigen og veo Begnnpelfen af
Fjeudtlighedernm som blev os paa
tsounget Jeg hat beftandig af Guds
er øst den sitre Forvisning, at han
alorig vil fotlade sit FolL Hvo, fom
fester fin Lid til Gub, bygger itte
paa Sand. Dei bett)der tlle, at Gud
itte undertiden Vit prø.ve, ftrasse scller
young sit Fall. Dette gar hatt itte
for at overlade det til sin egen Kraft,
men ftordi han elstek det og vil frelfe
det.
J en Salme hedder det om Djæi
velens Ansiag paa Jer Kristi Rigct
»Dette, siger Satan, maa ikte beftaa.«
De samme Ord har Engloenderne
beugt: »Dette Folt maa ikte beftaa.«
Og Gab hae stvaret: »Dette Folt stal
bestaa·« Hvem vil triumfere? Visie
lig den Heere Gub.
Disfe Oeb udtalte jeg ved Folte
raadets Aabning den 7. Maj 1900.
Jeg gentager dem i Dag med usigelig
Taknemlighed til Herren. Hidtil hat
den guddommeltge Bistand itke fvizitet
os. Dette Folt stal bestan, fordi det
er Gub, som styrer, og mod hans
jStyrelse er alle mennestelige Krafter
afmægtige. Lad den"taa Vold rase
ud; lad barbartste Domme full-bor
des vaa banbarist Maudex lad Fettn
denTJ Helte senbeö i Beden, og lad
dem væee grufomme not til at tvingse
deres Bennet til at ovettvcere Døds
sttassens Fulsdbyrdelse; lad Gud kram
«tes, lud de Usiyldstge undettrykkegt Vi
kan være uden Frygt Dei er Gub
fom styrer, og naar band Time kom
mee, vil Thau sige: »Statut-T Jtte
langer!" Og alt W atter genindteæ
de i sm regelmæssige Orden.
Vi maa- blol liest-are vor Tto pas
Herren og bøje os under hans Villie
Den Frihed, fom vi forsvarer, er en
Gatoe fra hom. Det er vor Pligt at
lcempe for den af sal vor Magi.
Jlde vilde det gaa os, derfom ivi
itte forsvatet :vot Uafhcengighed! Men
lad os ilte gengcelde ondt med ondt.
Naar vor-e Krigsfanger landstfotvises
og henrettes, vil lvi ikke folge dette flet
te ElsempeL
Jeg oed not, at den ossentlige Me
ning undertiden fotdørnmet en Ædel
modighed, ’som den findet altfor -vidt
dreone. Men Herren hat sagt:
»Hm-Wen tilthøter mig.« Bote Kvin
der og Born lever i Fangenstab i den
yderste Elendighed og udsatte for at
blisoe Dødens Bytte. Man haaber
paa denne Maade sat kunne udrydde
vor Rate. Men vi kan vaere uden
FrdaL Gud hat hidtil holdt fin
Haand over os. Han ladet opstaa
blandt os Mcend, fom under hsans
Ledelse gøt sande Mirakler, saadanre
Tom der fortcelles orn i den gamle Bi
belshistorie.
Se, hvad der er hcendt i den fidfke
Tid. Hdad slulde vi have gjott htvis
Gud ikte havde kæmpet med os og for
os. om han ilke hasvde bevatet os mod
Modløshed og Svag-hed? Vi er bare
Menne ster,men hvaid Gud got fot os,
er selvermennefteligi. Han vil ogfaa
feste os til Sejr til Slut: tbi der, book
Gud et, der er ogfaa Retten og REI
fcerdigiheden.
Seiten til-heiter os: det kan itke
Eva-re anderledes, thi Gud er Herren,
oa uden hans Tilladelse kan vi ikke
tilintetgøres.
Jeg hat ved Begnndelsen af denne
Ktia sagt, at den vilde blive eneftaa
ende og forbaufe Ver-den. Jeg sagde
det ikle, fotdi jea ftolede Paa vor
eaen Kraft. Vi vidste meaet godt, at
loi var et lidet Folt med indstrænkedc
Hjaelvemidler. Jsea ajorde heller itke
Krasv paa at veere nogen Profet, men
iea baode en urotkelia Tillid til den
Allerhøjestes nfejlbare Løfter· Han
bar j«o sagt: Fiald paa mia, naar du
er i Nod, oa jea flal hjcelpe dia. J
Tillid til dette Løfte gentaaer iea iaen.
at Verden vil blive forbauset. Tbi de,
sum endnu itle tror paa Herrens Maat
til at aøre Undere, oil blioe nødt til
at tto derpsaa, naar hans alrnceatiae
Haand aribet direkte ind i Sydaftita.
Man bar paastaaet, at vore Redn
blitter Var annekterede, og at vi basode
miseet dort Land da vor Nationalitet.
Men i Glde Øjne bar denne Annetx
sikn intet at siaex thi rsore frie Borsiere
anerkender inaen anden Herz-e end
dann Tet et sra Imm, de bar deres
Rettiaheder oa Fribed, og saa lcenae
ban itte vil taae Ftiheden tilbage,
til de Forfvare den til Toben.
Man hat vrotlameret, at Krian
var endl, at Freden dar genoprettet i
rote sztritten at der bare var fmaa
LIVrørers oa Banditdander tilbaae af
Men det er blevet aabenlyft for
fiele Verren, at disfe Protlamationcr
itrider mod dset virteliae Forbold.
Man hat tilbndt os Fted Ined Am
nefti, Benaadnina oa Penaeunderftøt:
telfe til Genoprettelfe af oote Tab.
Men for hvilten Prie? Paa Belofts
ning af vor Uafhoenasiahed fom om
den var en Wenitand for Handel!
Nei, al Verdens Statte tunde itke
betalse svot Frihed; thi det er Gild, som
hat givet os den, oa Vi tan itteai«veAf
kald paa den uden at fornceate Gud
og fottjene bang Forbandelfe. Vi
har, som vor Pliat dar, appelleret til
Mceglina af det internationale Vold
aiftsraad fom er oprettet for at
ordne Tivistiabeder niellem de ein-kli
ferede Nationen Vi hat appelleret til
de forsielliae Reaerinaers Samvittig
ihed Hidtil er vor Bøn endnu itke
bleven hort.
Hat oi detfor miftet Modet? Al
deles itle.
Naar Herren selv vil paatalde Re
gerinaetne, vil de blive nødt til at flaa
ind paa den Vef, sont han vil anvise
dem og standse, hsvor ban angioet.
Den engelste Regering vil itke mere
end nogen anden lunne unddraqe sig
denne Paalaldelse» naat Gud befaler,
at tvort Tilbud om hædetlig Voldgift,
Fred og Benskab ital mo’dtages.
Da maa den engelste Regeting og
det engelste Folk bøje sig for den aud
dommelige Villie. De maa aabne de
res Øjne og omvende sig.
Jeg beder, at Gud oil lade det ste.
Bi hat udftaaet megen Utetfaerdighed
og Grufomthed Msin lristne Samvit
tighed tillader mig ikte at ncete Had.
Jeg bellsager det engelste Falls Bild
sarelser og Lidelfer, for Gud ste Lov
sindes der i dette Folk mange Mcend,
som, hvis de var rigtig unidertettede,
samtnen med os vilde folge den kristne
Vej. Men de holdes«endnu bildet i
Vildfarelser. Jeg beder, at detes
Oer maa aabnesz thi man bedrager
dem.
Man hatvde fortalt det engelfte Folt,
at vi underttytte Udlændingene. Hat
tkke Etskatingen visi, at Ønstet om at
underttylte tkke var paa vorsSide, og
at diese paastaaede Anker bare var
Paastud for at
Wink
»Aus
e samvit
right-ds
løse Finansmcends Gristhed, der tun
thavde det ene Maal at komme i Besid
delfe af vore Gulddistrikter? -
Man hat desuden sagt, at man?
kcenipede for Lighed i Rettigsheder og
at man hberlen tragtede eftser Land
udvidelse eller Annetgiom Var dei
ille et aabenbart Bedrag? Dei er for
at berøve os vore Rettigheder og vort
Terriiorium, at man har floebt det en
gelste Folk «ind i denne slæbnesvangre
Krig, som kostet det saa umaadelige
Skatte i Mennesieliv og Penge.
Fraregnet de indfødte underholder
Engelfkmaendene hins- os en Arme paa
250,000 Mand, og denne Styrle er
decicneret i Kampe og af Snadomme.
Oele denn-e Krigs Historie bar vak
ret en eneste Sammensvceraelse mod
Sandheden. Naar den virkeliae Sam
menlhaeng kommer for Dagens Lys,
vil England rødme af Skam over at
vcere saaledes bedraget af dets Ledere
og Ministre.
Dis-se Myndigheder har endnu ilke
holdt op med dette frivillige Vildle
delsessystem Man tager sin Tilflugt
til alle Slags Udflugter for at for
længe det engelste Folts Taalmod-ig
bed. Man paastaar, at vor Usafhcem
aighed er uforenelig med Freden i
Sydasfrika Det er en Bagsvaskelfe.·
Dei modsatte er san-.dt Derstom
Iman ncegter os Uafthængighed vil det
vcere enstydig med en Kriq uden
Ende, elvig Uorden og Forvirring i
hele Sydafrila.
i Man spgek fremdeies at indbilde
det lettroende brittiske Folk, at Eng
lands civile og militcere Autoriteter
er Herrer i de to Republikker, admini
strerer og styrer dem. Msen Englæn
derne er blot Herrer paa de Steder,
hvor deres Trodper er. Overalt for
Evriat i Landet. og dort Land er me
aet ftnri, er Autloriteten fremdeles is
vore Embedsmænds Hand-er.
Erobrinaen aør ingen Fremaana
Den gasar tilbage.
Hver Daa kostet den Enalænderne to
lossale Summer, og, hvad der er et
uopretteliat Tab, en betydelig Del af
deres Preftiae, Anfeelse og Politier
Jndflndelse.
Sandheden af mine Ord stadfæstes
af Kendsgerningerne seid
» En beederlia Fred er endnu mutig.
I Den Daa, den enaelste Regerinqs
oa det enqelsie Folks Øine aabnes for
det virkel iae Forbol d, vil Freden blioe
»sl11ttet Kriaen fortanan lun ved
ivore Modftanderes Gristhed og Løane
! Jeg beder til Gud, at han til alle
de andre Miraller, som han har la
det sie til Gunst for os, oafaa maa
spie det. at Gnalasnderne befries for
deres Blindbed Maatte han snart
»in-re denne min Ban. Han alene er
»Hei-ten og Mesteren!«
i . ----.
At lieLtiredc en Forkiölelsc i ccn TIag.C
Bruz Lsnrnerkz U Ime Vi me« us lin
»symp. M lisdste Hostemiddcl paa Jorden.
25 og S« Gent-Z.
NoHTH-wEsTEnn«
Bauen
P» IS ås M. Y. R. li. er den bebst
l til og fra
Sultcrrocucarkrrnc
—(—
Nord-Nebraska
W Pianocr
«« - osOrglcnz
Nun qiv mig AtllediL
« ningtil nfginrcpleJ
« ningerangaaendePkis«
sek« og Betalnnnsvih
kam-. ou man ital fin
de,at inaen bot bedre
Vetinqelsemt tt.l)nbe.
Luni-Z nanr Q- fkri ;
ver lnmd To øqftmz l
Pinno eilu OmeL
Carl Maul-ind, !
!
Minmsnth Mit-sc !
«sp; ' (J(«inssaily. I
..·«j 600 Nm1llu Avenue
Minnecipulss. Minn.
Alter-Malerin
oq andre Kunstmaltricr, saafom Portrasttey Blomstek
samt Landstabss oq Mariae-Steuer o. f. v» udfstes
fmukk og billigt. Wdi oq finefte imvonereve Farvet
(«l’ul)e c(110rs) og presmttsd catnms betwttes.
Vesiillmgcr modtages von Tmninaer til Alten-answer
H- V· H. JENSEN,
IS North Nuin dt..c(1uucil Ulusis. li
Cnbvet Landmaud burde lsbe Bogen
dsnfeapdmt og Haufehold
—- tll —
Jorvel og Forusjelir.
As
Mahl Latini- Wesi Brauch, Ja.
Dei n es praktist lllle Bog, iom all-. des
interesse-er Ia for, bvoklodes man san san
Ists Udbpm ai sine Dens, vtl have Gov
tf at leie- Pkis 26 Cis.
html-h kath. publ. heute,
Mast-, steht-.
«I9oo" familieu
vallcemjlkjne int.
Tib, Art-the os Minister ved Pult as Töiet
halber-da
bit l . G is l ll
Ins-n more FäcRuatYnsöinn n us e er
«1900« ist-VI fannlie - samt-en
sendet Im nden Deposilutn enck Fort-d11tsiunng as
1mqeccAn, Frait benut. paq Zu Tages Frone-. Tkt
er nden at TM den nlcst arbeidodci
innranr Mnstnm der er Filkiltiidet
for «aniineln·ng. Iuldlmtldlq
unt rtncuk Ten er Sinn-el
ldedenlcnss. Tor er
innen Onli, Studie
Gnsngkn pruni
lolme cllcr minnt-ei
Mnflinekh Tkl le
bet nna Vicyrle
Ku lebten-Juw
ved en dnvek nd
solnt den incft lei
lodcnde Pollenm
ginr i Muskeln-L
en ndlm net innen
Sturm H Bnrn
Lan krckklc dcn.
Singen nich Bojninn oder Vnstclmlmx Goldmka
Kvnninn nl ijei V-.1r:nt«zks.nm-s,k Sude n- un nun
der lich-ich Ten inl lsnitr cn nor Mscngdc TH. lsdxn
Stettin-i til, lwot sinndngl del er, inldlrwnoln Its-l ! H
innttkr. Kinn nninngt slndc iclu der ntcsl inuc Lei.
Sknv sit-als cftcr Katalog ok; snldsrwndnie Linn-i
ninger til
»l900" WASHEK c0.«,
25 Henry Stkoet Blnglismtom N. Y
-Ltmlnsln. Wis« it. Jan. 1901.
Tlm «19«0" Woolw- 00 . Binnlmmton N. Y.
Mine Herr-ers Vallenmslinen naacde fmn i ncd
Stand. sodad lan in sier for at ndirnllc nun Txli
lredoned incd denf ået eri Sandhed en Music-nannte
og ndkeiter neton, lnjud Te sagt-e. ch lmk iltc iki nnt
Balkkbmt sidcn irn vsqyndte at brnge Mnslnmh VI
er en Familie nna 59licdlcnnnen on da scg havde en
3 Uners Baiklnltn« nur den nnmndislin stor. Jcn fxl den
eli veiomvt i 3 Tuner ng jeg d .i« ntdrig navt salutiere
pi. Tit ina gddt nd« og ZU «.-e-»1·:tnu-1cieendc. Jst-;
sinmclllnn illlglc Anmsninnv tez nenøncde Mc at nasse
et Stylle nIn. En Beljxsndl U .«1.n fik en Mai-»Hu
Familie link, on liendcs nnzns Zion zunrdc lich Maske-zi
Ieg et Ten- 1 Oandlnd Tal slvldin snkdi dct dick- ntnnqt
or nun nt lau en of Tores illiasiincix Jesg Inn-de like
engnnn nmie Dckndcr i WunderA Im Inn like nnveiale
den soc jin-rit. Tercsz sorbnndne
MU- J M. Witwe-»
St. Paul Minn» 2 Nun. Ew
Thc «1900" Wnslmr (-’».. Btnghnmion Ul. Y.
Mine Heft-ers Balleniatllncn er her un lmr nie-:
neinnanct den førfie Probe m alle Vedknmnnsnch Be
nude Vor Baslelonc, ioni arbcidcr i Si. Paul me
hell lvcianet ai den« »Den gspr inindnnt IN Leuter
end jcn Morde dct for 2 Uger siden.« sande inm. Its-z
knn itte le senkre, end at jenseits lonnnct nt u- out-r
iage Anentnrot. dn to as note un knien-e Nin-der nun-er
at onertnlc dekre- UJiwnd til at anllniie l-.-n. Vi lne
ninnitet ndlanne Mailinen en Gang on link lodct dcn
til cn anden n eftc Unk. Min Onlirn iiner at hnn
nan lmne nnslnssct cn aneics ll Jncli bedsns Ungle
lese Vndcmnflnnnsv lnmrfor text dar domain en Glied
Pan Chicddec Nationen Bank of Zurinnfteld Mai-i
Tore-Z lnsnmnnc
Ni. Wkltsun Sonder
liincnid Fun» J« . Jun. III-l
le »Um-s Wust-» (3.-, B imnmiunkk, qk U
Mun- sdkcrcri Budtuqt IT. i Obst Ti« "l-Ispin
fnld Beinnnn los »Win« 'T« r . "—. ssndu nt
Vollcnmllinen ndtclier til-, tu ..sd . ; .. tiin
med Sandhcd sinc, ot xcn ck men» mika ·- inrti den«
Teile-J sordodinc
Walicr Hartncllä
if
J den danske Koloni paa »Soo« Bauen
lWARD c0UNTY.
NORD DAKOTA
Omtrent 1000 Dunste hat taget
Land i denne Konnt-, udnalgt af Kir
lesamfundets Komite, og af disfe hat
allerede de fleste bosat sig der. Endnu
kan der faas godt Land til ,,Home
ftead« der.
B i l l i gt Stovland i Wisconsin,
med udmærket Jord og rigeligt Band.
Det bedfte naturlige Grcesland i Ame
rika« særlig skikket til Mejeridrift sau
velsom til almindeligt Agerbtug.
En ny Bane er bygget til det store,
gamle danfte Settlement omlring
Luck, Polk County, Wisconsin. Her
kan endnu faaes meget, godt Land bil
ligt; beliggende nærved Kirker, Stoler,
Mejekier og gode Befe.
Lave Jetnbanepriser til Lands-gere.
Striv efter Landkort og illustrerede
Fortlaringet til
1). W. cAssEDAL
Land and lndnsirjal Anssnt «S«rs" RJ
Minncan(-1ies. Mints
che making of
an Hmericam
Jakob A. Niisz
Denne gode og interessante Bog er
den mest vcerdifulde Skat Paa Litera
turens Otnraade, streven af den mest
fremragende Danfter i Amerika. Heri
er stildret en Emigtants Besvcerlig
heder, hans Hjemve og mange Hindrin
ger, sont indtræsse i en Jndvandrers
Liv.
Jacob A. Riis er født i Ribe, og nd
vandtede i ung Alder til Amerika, hvor
han prøvede mange Ting; men opnaa
ede at udrette meget for fattige Folk
og de lavt suntne i New York.
Hans tidligere Bog »How the other
half lives« gav hiam førstse Rang fom
Forfatter; men den nylige udtotnne
Bog ,,The Making of an American«
hat opnaiaet endnu højere Rang. Den
er en Skat paa Lituraturens Omraa
de, fom enhver danst Mund burde læfr.
Bogen kalder meget tilbage fra det tw
re, gamle Danmart, og er rigeligt il
lustredet med Billeder fra Ribe og
Omegn. En god gammel Storkerede
staat førstz Ribe Damkirke og mange
andre Billeder fra Danmart sindez i
Bogen; Billede af Forfatteren, Hustru
og Born samt mange andre Billeder
fra New York o. f. v. Bogen er paa
443 Sider, godt indbunden i sint
Shirtingsbind med Titel og Fotfering
i Guld og Guldsnit. Prier et netts
82.00, og ssendes portIofrit fka Danish
Luth.—Publ. Hause til enhver, som In
sier den bersmte Bog
