»Danskercn,«
et halvugcntlig Nyhedsi ogx OWN
ningsblad for dct danstc Folk
i Amerika,
udqtvek uj
DANISH Ll,’"1«H.Pl,"l’-l,. HOUSXL
Blum Medi
»Tsnfteren« udfommot don- Oncidng on
Lichtm.
Iris In. Ausgang I Te Forenede Samt
81.50;Ul11d1antex 82.00.
Iluvet betaleis I zokfkuo. Bewqu Beta
!m5-» Adresjesorandkmg og alt endet
angaaende BUT-et sonsten-M
DÄZLISH LUTH. PUBL. HOUSE.
Blatt-, Nebr. «
Behalt-U Histng Jenseit
Snteted It the Post Osice It Blum Nebr»
II second-dass spottet-.
Advent-las sites made known upon
Itzt-lich
,,Dansteken«
Ilivet Heut til Substribenter, indtil adttybs
selig Wut modtages af Udgioekne og at
Geld n benut, i Ovekeaostemmelfe med De
For-tad- Stateki Postlovr.
Rast Lein-ne henveudet sig til Fett, des
svettetet isladet, raten for at ttbe has dem
tllet Iot at san Oplysninget om det avertes
seh-, bebst de such statute, at de fac Aver
tsiemeum idem Mad. Der vil viere til
sensidig Ryur.
Hvotfor hat vi saa mange ·
Præftekk 1
—- l
Oni Ptceftsemangelen hat der J
»Danfteren« vceret fort en længere’
Forbandling, der sittett hat været
fulgt med Interesse« og Tom fotihaa
bentlig vil bære den Fragt, at der as
Guds ,Folk dil blive bedet med mete
Alvot og Nidtæthed om Atbejdete i
den store Hosi; og at unge troende
Mænd i dore Menighedet, gennem
Selvprøvelfens Alvor, dil iomme til
Klarhed ovet, at de iite nu et, hvot
Herren dil, at de skulde verte, men at
detes Kald et i den største, om end
timeligt set itte den nieft indbringen
de, af alle Livsgetninget — Prasse
gerningen. Heti og her alene et den
rette Hjælp paa Præstemanglen, hvis
det Oderhovedet et nagen Mangel.
J »Danfteren« Nr. 27 et der inno
lertid peget paa en anden Hierwe
tilde, en Ijeblikkelig Hjælp, nemlig at
faa Præstet xtovet fta Danrnart til
at fylde Hulletnr. Dette t u n de occre
en Hjeelp,men det et ingenlunde v i s t,
at det vil blive det, det tunde
let blive ligse det mod1atte. TIhi or
det fsrfte viser Missionens Historie,
at hvot der fta Folkets Midte itte
fremkom indfsdte ttoende Mand, kal
det af Herren til at tage Guds Riges
Getning op, det var Missionen dsmi.
Det samtne vil ogsaa vise sig i de
dan-sk-ameriiansie Kitket, at hvot man
tye til importetede Krafter til at ta
ge Arbejdet op, i Siedet fot at arbej
de for det aandelige Lin Vatielfe,
faa det ud fta Menighedetne vil melde
sig unge Mænd, btændende for Sjce
les Frelse og Guds Æte, kendte med
Landets, Foltets og Kittens Fothold
og Tat-o, det atbejder man tun paa
sin egen tirtelige Undetgang.
Forfatteten svatet i nævnte Artikel
paa mulige Jndvendinger imod den aj
hatn paapegede pjeblillelig hielt-,
nemlig, at Ptæstet fta Danmatt ikte
bliver het bestan·dig, men menet, at
di ikke kan vide dette med Sitkethed,
og selv om de tun blev for en begren
set Aattætte, var det endda itte saa
galt. Paa det fttfte vil jeg svate:
Ja, Etfatingen lætet os, at Ptcestet
uddannede i Danmatt itke blivet
helt hjemme het; og at saafnatt sotn
de ded detes Ophold i Amerika hat
aabnet fig den Abgang til de bedte
Kald i Danmath som detes Uden
landztut berettiget dem til —- er kom
tnet paa det hvide Bradt, Tom en
Pteesi fea Danmatt udttykte sig til
mig —- ssaa vendet de Amerika og det
danste Fvlt Ryggen. Det hat jo da
vifi fig, at i al Fald nogle af de im
pottetede Priester hat, i den kotte Tid
.de that vceret her, gjott stote Ulykker
. for Gudx Riges Arbejde og formt
laget Rivninger, Splittelse og Parti
vclen i Samfundet, jom de saa hat
PMB-i til at lide i lange Tidet af
dms —- Hjælp. Det hat alletede va
tet for mange af den Siagg Priester
fta Danmatk her i Landet; og f den
Grund et di, fmn kendet lidt ti Guds
Mise- distrtie heti iLandet, og fom
ander at leve med pg dele Kaat nied
des for Josmtidem itsesfeekdige til at
take M hielt-en MS Fut, men staa
me in lidt betont-Use over fot den.
»MMUW-Whvsd vimaa
Jan s for at sit-e Bittens Fremd-,
es wn som sit tm »Es-est vg
IMM- -s,- sc fein vix pg— tax rep
sit-Dunst
In Ptæst, et galt not, men en KileI
: Hullet, der splitter alt i Stumper
)g Stytter, er bog langt verte, og jeg
neuer, at hverlen Udvalg eller Bi
itoppet tunde vcere en Garanti for, at
pi ikte sit en Kile, lige faa lädt fom
Bistoppernes Anbefaling vilde vcere en
Garanti paa Lætens Omraade fo:
dem, som hat fulgt med Ubvitlsingen i
Danmatk.
Desuden anset jeg Brugen as det
engelsle Sprog af ssaadan Vigtighed
for vort Kirtesamfunds fremtidige
Etsiftens, at vi som Regel burde stille
det Krav til vote vordende Prcester, at
de var i Stand til at prcedite paa en
gelsi. Vaagner vi itte op til at se
Nødvendigheken as dette, vil man om
20 a 30 Aar forgceves lede efter man
ge af vore Isienighedet.
Men er det nu ogsaa vikkelig
fsaa stor Mangel paa Prceftek i vott
Samfund? Jeg mener det itle. Det
er sandt, der er vatante Menigheder.
Men hvad er Grunden til Vatancen?
Kan det ilke vcere den, at man snftet
en bestemt Prceft, eller en beftemt
Slags Præfi, som man ilke kan faa?
For Tiden er der bog vist kun 2 va
lante Menigheder indenfor vokt Sam
fund -— og hvad IRissionen angaay
da vilde flete Prcestet itke nytte, for
vi sit Midlet —- men jeg lender flere
Steder i vort Samfund, hvor Prceftet
hat Virtsomhedet, fom for Arbejdets
EZtyld tunde og butde fotenes tU et
Kalb, og hvot der maaste spstges:
Hvokfor hat vi saa mange PrestetZ
Her er Materiale til sat fylde Hallen
ne. Saa er der jo 2 a 8 Kandidater,
som vi ventet vil blive otdinekede i
Aar, og flere Prcester, der soger om
Optagelse i vort Samfundz og des
uden 12 teologisie EZtudentet paa vor
Stole, forstaar jeg, som vi ved Her
rens Naade om et Par Aar tan lag
ge handekne paa, saa jeg fynes itte,
som Fotfatteren i »Dansieren«, at der
et Udsigt til at det blivet verre, men
snatete bedrex detfor er det mit Rand:
brug, hvad Herren hat givet til at
fylde Ljullerne ined, det tjener os
bebst, og bed om mete, saa faar vi bet.
L. Johnson.
Folkckirkcns Stilling
iic
Katolikernc og Sekternc. »
As Biikos l)r. theol. Fr. Nielien. T
Forleden holdt Bislop Dr. Fr.
Nsielsen for en talrig Fotfamling i
Aarhus et dygtigt og interessant Fo
tedrag om den danske Folkekirkes
Stilling til Katolilkerne og Sekterne.
Hekaf gengives folgende, sokn ogsaa
kan have Interesse blandt os i Fri
tirtem
Den dansle Folkekirke staat i vore
Dage mellem Rometkirken og Sekten
ne. Bi hat jo her i Landet Religi
onsfrched, og det maa vi være glade
ded. Religionsftihed er mete end
!Ttosfkihed. Egentlig hat enhvet al
tid Trosftihed; thi Troen er noget
indvendigi, som ingen kan fotbyde
os. Troen er som Tanken toldfti,
men Tr-oen hat sit eget Jud-hold og vil
bekendes, og det er det. Religionöfti
heden giver og Ret til her i Landet;
og samtidig giveg der og Ret til t
samles med andre, som deler vor Tro.
De kommende Tiber vil timeligvis
yderligere fastne denne Religionzfri
heb, hvilket alle Ktiftne bst være glade
ved. Kristendommen vil nemlig ikle
tvinge nogen; den kommer som et
Naadens Tilbud. De, der ikke vil
chasve noget med Kriftendommen at
g-re, faar gaa deres egne Befe, og det
enefte, vi snslet at faa Lov til, er at
anbefale vor Tro for deres Samt-it
tighed, at tilraude dem at gaa ad vor
Vej, at nøde, ikke at tvinge. .
Religionsfriheden banger sammen
med Lutherdommen, pg er en Folge
af denne. Dog maa man ikke tro, at
Reformationen straks bragte Religiå
onsftihcdenx Tvcertimod tw- man
paa Reformationstiden tet intolerant,
men Reformationen staat i samme
Forhold til Religionsfriheden sotn
Kristendommen til Slaverietg Tit-staf
felfe. Krisiendommen afstassede Sla
vetiet, men det stete ikke paa en Gang,
men lidt efter lidt. Reformationen
satte Religionsfrihedens Ptsincip ind
i Bei-dem og siden da er dette bleven
stadig starkere gennemfsrt, og naar
vi nu vil komme til at opleve, at det
gennemftres endnu ydetligere, mu
ligviz Merkm, end vi stundom synes
.om, saa maa vi betænke, om der-ikke
"netap derved gives Luthetdotnmen
Lejlighed til at Use, hvilken stor og
stark Rand-wagt den i Birkeligheden
er. Religiontftibeden vil viere For
udsætning for alle religisse Betst-gel
ser i dek sode Aarhundtede, ogfaa
for vor Folkekirkes Liv.
Hvad et egentltg Fvlkekirkenti Der
paa bliver der givet mange Svar.
Nogle menet, at Folkekirken er en
fotkastelig Institution, som man hur
ttgst mutig bit se at komme dort fra,
at Kristendominen bleo Statsreligion
under Konstantin den store, og at hele
Kirtens Fordcerv striver sig derfra.
Dette pasfer imidlertid itte ganste.
Konstantin gav lun Kristendommen
Ligeberettigelse ined den hedenste Gu
delcere. Hart indførte Pariteten i Re
ligionsforholdsene, som i vore Dage il
Tystland, hdor Protestantisrnen og1l
Katolicismen er liaestillede. Kon-;
stantin indførte itte Statstirlen, men
ganste vist arbejdede Kristendommen
ftg i Lobet as et Aarhundrede, med et
lort Mellemrum under Julian den
Frasaldne, frem til at blive en fuldt
udvitlet Statstirte Der stete itte
med et Slag, men sanfte langsomt
lidt ester lidt.
En anden nrana Mening er den,
at alle Ulhtter for stirten forst be
ahndte i det LiebliL da Kirlen blev
Statstirke Jnaenlunde. Splitteli
ferne i Kirten beanndte længe fortn
den. Allerede i leostleneiz Daae faldt
der store Stngger over Menighedsli
vet, hdorpaa oi hat tndelige Beviser
i selve det Nne Testamente.
Ztatstirtens Udoitlina git lang
fomt for sia op iaznnem IJtiddelalde
ren, Inen det vilde blive for oidtlpftigt
her at komme ind derma, og di sprin
aer der-for lige til Luthers Tid og ser,
bvorledes han ftillede sig overfor
Stets-litten
Man maa ilte tro, at Luther med
et Slag stod færdig, saaledes sorn vi
bedst lender ham. Der er en stor
Forsiel paa den Luther, somdpsloa
sine Læresætninaer paa Kirleporten i
Wittenberg, og Luther, da han døde
Han havde gennemløhet en lang Ub
vitling, og det var ssrft efter en lang
indvortes Kamp, at Tanken om en
Foltelirte modnedes hos ham.
J den sørfte Tid tænlte Luther paa
at danne en tnst Nationaltirte. Kei
seren, Carl den 5., stod imidlertid no
get vatlende og vidste itle, om han
stulde slutte fxg til Reformationen el
ler itle, og ogsaa Ertehispen as Mainz
stod vatlende. Det var da Meningen,
at det protestantiste Nordtystland
stulde danne et særligt Kirtesamsund
med Ertebispen as Mainz sont Oder
hoved. Snart viste det sig inridlerttd
at Keiseren itle var til at stole paa,
og at Ertebispen itte var nogen Ka
ratter, men i Virteligheden kunnten
holdningslss Humanist. Saaledes
brast Luthers Haab okn at faa dannet
en modisiceret Romertirte, og det maa
di bettagte for en stor Lytke, thi var
det stet, saa var Resormationen itie
ncer i den Grad, som Tilsældet nu"er,
hlevet de entelte Hierters Sag eller
nogen religiss Vettelse for Foltene.
Saa tom Lutherz Forssg paa at
gennemfsre det sritirtelige tongtega
tionalististe Ideal, sorn gaar ud paa
at danne saa mange entelte seist-ne
Menigheder, som muligt. Det gle
dede Luther at se, at hans Tanter
sengede hos saa man-ge Menigheder i;
Tystland og Nahrlandenr. Men han!
var angft sor det store Apparat, Ro
mertirten akbejdede med, og hvis
Mangler han tendte ud og ind. Der
sor var han i Beghndelsen tilsreds
med, at de smaa Menigheder itte
smeltede sammen under en scelles Le
delse. Æren for at dette stete, til
tornmer itke Luther-, men en Mand,
som ellers ikle spillede nogen bethde
lig Rolle under Resormationen, new
lig Præsten Nicolaj haussnann sra
Zwitau. han sagde til Luther: Disse
Menigheder hat alt sor vanstelig en
Stilling, naar de saaledeg staat alene.
Detes Stilling er daarlig Itonomifh
og der vil opstaa Stridigheder og
Spaltninger mellem m indbnrdes,
hvis de itte samles til en scelles Hirte.
Luther svarede hertil, sorn jeg tcenter
mig, at Grundtoig vilde have svaret i
et ligttende Tilsælde: hvern stal tale
dem samtnen til en Shnode? Dettil
er der jo ingen, sont har noget Man
dat. Lad de gode Menigheder gaa i
Spidsen og give det gode EtsernpeL
saa vil de andre not folge ester. Alt
stal ordnes i Frihed Luther afviste
saaledez Hauzmanns Forsiag.
Sau stete der imidlertid i Sachsen
et Tronstiste, idet Kursyrst Frederit
den Vtse blev aflsst as Johan den
Standhastlge. Frederil den Vise
havde itke gtehet direkte ind» i Refor
mationen, men dilde have denne til at
udvitle stg i Frithed hviltet var meget
lhkteligt for Reformationem Johan
den Standhastige stod Reformationen
langt neermere, og han benyttede en
hver Lejltghed til Ft gribe ind, hdor
han kunde stemme den og dens For
maal. Han vilde itte alene være Re
sormattonens Ben og Verge, men
Bekendet. Og da Luther ople
vede Bondetrtgem og saa alle de
Rcdzlet og Ulykter, som denne strte
med sig, indsaa han, at Friheden tan
mitbtuget, saas »den bliver et Stjul
for Qui-stoben og dltver ttl salst Stut
ger fot Falsch-dem Don sorstod nu
at der maatte en fastere Ordntng til
og dlev nu af haust-kanns Mentng.
can speiset-, at hvoe Gud er, der et
den sande Fethed Der matte en
yedning til; og t sit Urbejde for en
saadan fandt Luther en« udmcertetl
Hjælp og Stitte hos Kurfyrsten vgl
ved forenede Krefter sit de Kittesam
fundet ordnet paa den Maade, vi
endnu «har det.
Luthers Udvitltng er altsaa denne:
Først vilde han tage saa meget som
inuligt af det gamle med; derncest dil
de han have Menighedsltvet ndvitletl
i fuld Frihed, og endelig indsna han,
at der maatte en dis Orden til.
Saa dannedes altsaa den know-l
rende Foltekirtr.
Det, der gcelder for en evangelisl
lutherst Foltetitte, er, at den tager
Hensyn til tre Sider: Til Sand
hed, Frihed og Orden.
Romerkirken tager not Henfyn til
Sandheden, og det er en Selvsplge, at
der i den sindes alvorlige Kriftne,
men der er en anden Ting, som man
itte tan undgaa at lcegge Mærle til
ved denne Kitte, og det er den ftore
Rolle, som Ensfortnigheden spiller.
Friheden er ncesten fuldstazndig studt
til Side. Man har glemt, at hvot
Herrens Aand er, der er Frihed l
Jndenfor Sekterne lægges der,«
saafandt de er Kristne, selvsplgelig
ogfaa Vægt paa Sandheden, men i
Almindelighed tun Paa en entelt Side
af denne, socn scerlig trættes frem.
Der haevdes Friheden, men til Orde
Ynen tages tun lidt Hensyn Dette sesl
tydeligt, naar vi betragter de to Sek-»
-ter, Kongregationalisterne og PlyZ
.mouth:Br-drene, der er at betragte
.fom de to Hovedformer. Af disfq
»dann« Kongregationalilterne entelte
’felvltcendige Menigheder uden fælles
Hovedledelsr. Hver Menighed ftyrer
Tine egne Anliggender og er aldeles
uden Afhcengighed af andre Wenig
heder. Deres Ritter er saa pruntlsse
sont muligt, uden Alter og Billeder,
og der lægges sccrlig Vcegt paa Fri
hed. Plymouth-Brsdrene, som ille
er meget tendt her i Landet, hat de
res Navn fta Byen Plymouth i Eng
land. De er endnu mere yderlig
gaaende end Kongregativnalisterne i
Hævdelsen af Friheden. De bar itte
en Gang Kirtebygninger, men anser
det for den rigtigste ·Maade at dnrle
Gud paa, at entelte Mennesier kom
mer sammen i en Dagligstue og der
betender deres Tro. Fuld Frihed for
enhver til at dyrke Gnd-paa sin Bis
er dereö Ideal.
Men ad denne Bej kommer der
tirkelig Oplpsning. Med Frihed uden
Orden tan ingen Kirte beftaa. l
(Sluttes).
General Drlarcy.
Om Boergeneralen Delarey siriver
et engelst Blad, at han hster til de
»mest fremragende dlandt Boerfsrernes
men Krigen har ogsaa bragt harn per
sonlig Sorg.
Hans 15-aarige Ssn tempede ved
hans Side ved Modder RiVer, blesv
trussen af en Kugle og dsde en halv
Time efter. Hvor haardt han følte
sig ramt af denne Sorg, vifer en
Samtale, han i sin Tid havde med
nogle ers sine Folt omsLord Roberts.
Det blev i Samtalens st derart, at
Lord Noberts i Krigen havde opnaaet
Earlvaerdigheden, en Donation paa
ca. 2 Millioner Kr. og den hsjeste
Stilling i den engelfte Her. Delarey
hirte til en Stund og sagde da: J
tale om det, Lord Roberts har dun
det, og fynes at misunde ham det,
men husle J ogfaa paa hans Tab?
Jngen af eder have i denne Krig mi
stet en Ssn saaledes sont Lord Ro
bert-Z og jeg; jeg bar Medlidenhed
med hom· Jeg fpler mig overbevist
om, at han gerne gav Aflald paa alle
Æresbevisninger og den sidste Øre af
fin Formue, endog vilde træde tilbage
i Herren fom sztnant, om han lunde
faa sin Ssn igen. Ja bist er han
Feltmarsial, men han er ogsaa Faden
Jeg tendte de Fslelser, der greb dam,
da jeg horte, at hans Ssn var dreht.
Jeg hat tsmt den facnrne bitte Kalt,
men han hur mistet sin eneste Son,
medens jeg dog har flerr.
Ogsaa hans ncestældste S-n, der
tun er fjorten Aar, ftpdte til ham i
Fronien, og hele Krisen igennem har
Delarey staaet i Fronten. En Oder
gang laa han meget syg i Kronstad,
men trods det stod han op af sin
Seng for at overtage Befalingen over
de forstellige Afdelinger, der stillede
sig·imod Lord Robertg Fremrnarsch
fra Blomfontein.
Delarey stammer fra Hugenotter,
og man tror at lunne se det paa hans
mejglede Nase, hanc ·vcelpwportione
rede hoved og hanö sine hernder og
smaa Ftdder. Et velplejet Slcg
naar harn ned paa Brystet, og han
lzele Statut synez ved det masstve,
anlke hoved mindre, saa at han see
udsom en Mund af Mtddelftirtelse,
flsst han dog maalet sine 70h Zimme.
can danner en salsoni Figur i
Feltem bewertet en Krigglorresponi
dent, som han er tlcedt i en brun
Triftes Dragt med en stor, lys Lap
paa Bentlæderne og risende paa en
langhaarei Basuioponny. Han har
iniei af Louis Bothas Sirlighed eller
as Lukas Mahers imponerende Frem
trekden, og dog vaite hans dristige lidt
sorgmodige Øjne og hans tcenlsomme
Udtryi i Ansigtet baade Agtelse og
Hengivenhed. Hans medsørie Beer
dighed hævdede sig trods hans Dragt.
Han er,- tilføjer Kriaslorrespondem
ten, tapper. hoflig og ridderlig. Alle
reoe i Folleraadet, hvor han har hast
Sæde i elleoe Aar, oar han belendi
for sin rolige Optik-»dem og han hat
beoaret sin Ro ogsaa i Felten.
En tysi Ossicer, som har haft en
Del at gøre med Delaren, foriceller bl.
a. folgende Smaatrcet, som alle oiser,
at Delarey er en af Boernes beiyde
ligste Taltilere.
Dei oar i December 1899. Dela
rey tæmpede unde. General Cronje»
(der siden ester et heltemodigt Forsvari
maatte overgive sig med nogle TusimJ
de Mund og nu sidder paa St. He-"
lena). Cronje med sin Stab besteg eni
Hpj for at overse Stillinaen. Dela:"
rey blev tilbage for at tale videre med
mig
Generalen havde et hoidi Tortlcrde
om Halsen oa stor graa Bulehai paa
Hovedet Dei var hele »Uniformen«.
J venstre Haand haodse han et Stylle
soltørret Kød og i hpjre en stor Lom
metniv, hvormed han snittede Stylle
af den sejge Kost.
Pludselig sprang der i en 100 Fods
Afstand nogle engelsie Granater. —
Dermed aflededes min Opmerrlsom
hed fra Samtalen, men Delarey fort
satte Talen gansle usorstyrret: han
var inde Paa en starp Kritik as Gene
ral Cronje under en tidligere Kamp.
Eronje havde besalet ai komme en
Stilling. Delarey var rasende: »Es-er
J da ille,« raabte han til Cronje, ,,at
vi beholder Valpladsen?« Cronje,
som havde Qverbesalingen, blev ved
sit, og Delarey maaite lystrr. Nceste
Morgen viste, at Delarey havde haft
Ret. Englanderne var forsvundet.
»Min Ssn saldt i Kampen der,
men Tabet af ham smertede mig iile
saa dybt som det, at jeg as Cronje be
otdredes til at gaa tilbage fra en nd
rnceriet Siilling. Havde vi beholdt
den, var Englanderne bleven nsdt til
et alvorligt Tilbagetog.« —- Dette
lreperede endnu Delareh saaledes, da
det totn paa Tale, at han aldeles iile
bemærtede de engelsle Granater, sont
sprang oed Siden as os. ;
Ved Siden af Louis Botha og Chr. I
De Wet er Delarey utvivlsomt den be-s
tydeligsie as de Boergeneraler, som
endnu holder Marien
Han er ofte, naar dei gil slcevt et
eller andet Sied, bleven fendt ud for
at bringe Sagerne paa Fode, og sied
vanlig er det lhlledes ham. Fra ssrst
as nsd han itte megen Tillid, men
ved sit Starr-sind og sin resolute Op
iræden. der ikle lender til Frhgt, har
han vundet ei Herredsmme over sine
Foll, som næppe nogen anden as Bo
ernes Fsrerr. Dei er altid de Siillin
ger, han har indtaget, som holder
langst
Hans Besalinger er saa lorte og
lnappe, at de synes usorsiaaelige for
alle andre end Boerne, men han bli
ver altid sorstaaet og punlilig adlydi.
J Kampen om ei Hsjdedrag (en
Kopfe) var Boernes Kanoner i Farez
Englanderne anstrengte sig haardt
for at iage Sein Delarey laldte paa
fin Broder og sagde lort: «Tag 300
Mund og hent de Kanoner!«
Og de heutede dem.
Delareys msrle Ansigisudtryi sor
raader en lidenstabelig Karalier. Han
er middel as Heide, har sort Haar og
msrte Øjne, der i Forening med en
noget bpjei Riese giver ham et noget
orientalsi Udseende. Han er rastl-g,
men overiler sig flie. hans Foli ih
sirer ham irbetinget. Ser orn de kom
mer i en sarlig Stilling, der tunde
berettige dem til at vige, vover de iiie
at gsre det, ssr de hat faaet hanö Be
saling.
For Krigen blev Cronje anset for
at viere Boernes betydeligsie Milliar
geni. Under Feliiogei forandrede De
larey sin Mening om Cronje og sagde
ham mangen drsj Sandhed.
Ogsaa tidligete, i Tranövaals, Fol
teraad, var Delareh en hvas Kriti
ler, sont underiiden gil Præsident
Krüger siatpt paa Klingen. han stat
tede Krtirger sont Staismano men
dadlede megei hanö Administraiion.
Men havde han med sit iltre Sind
sorlsbet fig, var han strals rede til
at gsre Undslyldning.
Boerne har lange slatiet Delarey
hjji som FIrer; ester hans Sejr over
Methuen soetter de endnu sisrre Dach
til ham. Saa længe han holder
Matten t det vestlige Transoaah vil
det blive soceri for Englanderne at
bryde Boernes Modsiand.
Jngemanns historisie Nomaner an
besaler sig fein Jngemann er i scr
lig Grad en danst Forsatier sor Dan
sierr. Les »was Eril og de Frev
l-se«, som beghndet i »Dansieren« i
nieste Uge.
Boger
til
nedsatte Prisci.
Rebenstaaende Ptifer er Netto,
portofrit tilsendt, men gælder tun spa
længe Oplaget varet, da vi itte lau
stasse flete til De Prisci.
Striv strats, inden Bogekne er nd
solgt, de scklges hurtigt Listen for
andtes for hvert Nr.
Vejledning for Udvandrere til Ame
rita. Udgivet af den for. bansie
evangelist luthetfte Kirte i thiterila.
Foreligger trytti Danifb Luth.
Publ. Houie og tan faaes filt
Veb at sende 2c Porto for samme
vil Striftet blive frit tilienbt en
hver. Dei tan sendeg til Danmart
til Benner og Staatninae. fvm hsk
i Sinde at rejse til Aiitetita. ·
Daniel Brun. Den gainle liiqbsejet «
fortæller om Jaat oa Eoentyr.
227 Siber. Jllustreret. J Om
flag. Nedsat fta 8140 til 40c.
Kkiftoffet Jansen. Atiieritnnste For
hold. Fem Foredrag: Rubinen
dene i Amerika, Kirteliqe Forholb
o. s. v. 159 Sider. J Laiflag.
Nedsat fta 80c til Blic.
Familien Brunn. En Bjoritrhistorie.
Fortcklling for unge on aiixnlh Jl
lustreret. 277 Sider. J Linslag.
Nedsat fta 81.60 til 40c.
Samtalet om Dauben mellirirs Beip
tisler og Lutheraner. 48 Fäden J
Omslaa. Nebsat fra 15c til 10c.
Einat Christianfem Brodes Rus.
198 Sitten J ·Omflag· Nebsat
fra 81.00 til 40c. 2bet Oplaa
Chicago Noveller af Dr. C. M. Not
man Hanfen. Ny Samling 1893.
Nedsai fta 70c. til 20c.
C. Hauch: ,,Hamadryaden«, et roman
tist Eveniyr i blandet Forli-» 216
Sider. J Omslag. Neoiai fra
70c til Zor.
— Ei Eventyr i Ortenen. 100 Si
der. J Omslag. Nebsat fra 50c
til 20c.
,,Fra det moderne Englanb«. Paa
danst ved Alfred Jpsen. Meb 267
Jllusttationer. 491 Sider. Bed
ite Jndbinding, fom tan lebet-L
Nedfat fra 810.00 iil 82.75.
Tre Dramaer. 1. Mai-it Stigsz Ei
gammelt Eventyr7 Z. Hagbart og
Sigm. 808 Sider i Omslag. Neb
sat fra 81.20 til 30c.
»Kong Fteberit den 7. Regeting«. Ei
Bidrag til den dansie Stats Hi
storie fra 1848—·-1868 af Dr. Alex.
Thothr. 1sie Bind 759 og Mist
Bind 1100 store Sider. J Omilag
ined Poriræt. Nedsai fra ÆOO til
81.60 for begge Bind.
Fortælling og Digte af Johannes
Helms. 257 Sider. Elegant ind
bunden. Nebsat fra 81.80 til 70c.
Kristian Ostekgaatdt »Nybyggerne«.
202 Sider. Nedsat til 30c i Om
slagz 50c. indb.
— »Blocthuset«. 214 Sitten J Om
slag 30c., indb. 50c.
»Im Gethsemane til Emaus«. Fa
lte- og Festprædilenet holdt i
Christiansbotg Slotstitte af Lic.
ieol. A. S. Paulsen, Slotsptæsi.
205 Sidek i Omllag. Nedfat fta
81.10 til 30c.
Dankt Haanbotbbog. Anden nieset
for-gebe ubgave. 218 stoke Sidet
i Omilag. Nedsat fta 60c. til 20c.
Dr. h. Mattinien. Dogmatifte Op
lyöninger«. Andet Oplag. 104
stote Sider i Otnslag. Rediat fka
60c til 20c.
h. C. Andersen. ,,En Digteks Ba
zat«. 1. og 2. Del i Omslag. 173 «
og 235 Stdn-. Nedsat fra 81.20
til 40c.
Jacob Knudsm ,,Cromtoells Dat
tet«. 182 Sider i Omilag. Paa
sint Papir. Nedsat fra 81.00 til
30c
Jakob Paulli: Livet i Gub. Reli
gisse Bettagstningen Andet Oplaz
191 Sidet i Omslag. Nedfat fta
81.00 til 40e.
Jakob Paulli: Præbitener. Herren
og Tjeneken. Udg. ’95. J Omilaz
Nedsat fra 8150 til 50c.
Mynstet: Ptcedltenet. 1. og 2.Binb.
J Omslag. J alt 460 Sider. Neb
sat fra 81.00 til Zor. .
hauch: Julian den Frafalbne og eet
Martytium i Nutiden. 302 Sider.
J Qui-flag. Nedsat fra 81.40 til 40c.
han« Knubiem Jesu Kristi Ligneli
ser, ublagt og fortlatede i Bibellæss
ning. 926 Sider i Omflag. Red
sat fra 8820 til 80c. Solibt indb.
81.80.
V. Schaut-o: De ti«Bud. Kristelige
Foredrag sra Betbesda 244 Si
ber i Omilag. Nie-pfui fta 81.00
til Zor.
A. S. Pol-new Stptspkcsu »Jet
Batndom«. Udgave «91. 223 Si
Tzkci Omstag. Nebsat fra 81.10 til
,.Jnuialem paa Kristi Tid", med
Kost af stor Lange; oveesat af
Witwen Mai fra 40c tik 20c.
pas-Ich kais-. Publ. sont-.
III-m nein-.