J Bølgerne.
En Fortælling at A. Woll m ar.
xversat at L. N.
Dei dar Sendag efter Paafte, den sa ataldte hvide
Stadag, at Peter og Hanna bleve tonsirmerede. J den
Lille Landsbytirte, der bag de høje Popler, vare de fori
Jemten Aar siden blevne døbte og der stod de nu i Dag for
act betrceste deres Daabgpagt. Jntet velsignende Ord, nd
Valt as en Faders eller Moders Mund, fulgte dem paa den
« dkvprlkige Gang —- det flullde da viere, om de to grenne
Hije der, tret ded Hirten. davde talt til dem. Dog havde
- de to forckldrelpte ilte helt maattet fadne Kcerlighed
Eiter deres Forældres Tod dare de blevne opdragne
If deres Bedsternctder, sont var Portnerste i det tæt ded
Sandsbyen beliggende Slot, efter hviltet Byen hadde sit
Ruhm Burgberg. Den gainle Borg der paa Bierget var
Inn haldt ornbygget til et moderne Slot; den celdste Del,
, I hvilten Fru Wilms boede, havde endnu sine garnle Kors
gangr. Her var Rutn not til de to forældrelsse, baade
Dust-um og Hjerterum Bedstemolderen hadde da ogsaa
Isrget moderligt for Bernene, men enig ined Bornene Var
itn itte bleven, det dar altfor længe siden, hun selv havde
veret Barn, til at hun stulde have Sang for, hvad saa
Gant et Barnehjerte tæntte, folte eller behøvede —— hun for
ssiod ikte Bernenes Ønster og Lcengsler, asf hvilten Grund
. Peter og Hanna egentlig ikte hadde lendt nogen rigtig lyt
Telig Barndomstid men det hadde fort til, at Broder og
Ststet havde sluttet sig rigtigt inderligt samtnen.
E- Hdor herligt var itte i andre Henfeender deres Liv,
f scrligt om Sommeren! Da sad man itle i den tilgitrede
l
l
l
msrte Stue, men ude i Korsgangen, fom fremd-d den her
kligfte Arbejdspladsx thi paa Arbejde, ja entdog meget Ar
Bejdr. doldt Fru Wilms strengt. Men ogfaa i Hoden tæt
ved Gangen, i hvilten der dokHede flere Urter, Baer og
Blomster, end de kunde bruge, fandt de et berligt Opholds
sied. Hersiabet seld boede tun to Maanoder at Aaret paa
Slottet, den øvrige Tid dar dette fulditændig overladt til
den tro Portnersies Omforg, og denne var da ogsaa brav.
flittig og from, sont faa, og fdarede i enhder Henseende til
den Tiltrd, Herskabet havde til hende·
Hvoraf kom det da, at de to Søsiende stode som
Fremmede oderfor Bedstenrsoderem faa at de aldrig følte
Trang til at udøse deres smaa Hierier for dende, men der:
imod betroede hinanden alt og Dag for Tag sluitede sig
were inderligt sammen
J Dag for den hellige Handling var der stet en Und
- Engelfe, i Dag havde Bedstemoderen talt aldorliat og ind
imngende til Born-ene, og tærligt minder dem orn, Hydr
meget godt hun havde gjort dem
Derpaa havde hun oderratt Peter hans Faders Sold
ur vg Hanna en Guldbrosche, ssom havde tilhørt deres
Moder-, ligeledes en af Forceldrenes Haar flettet Korbe,
Hvilte Ting de i Dag sit Tilladelse til at bcere.
Efter dette begav de sig alle tre i en højtidelig Stem
Aing ned ad Bjerget, til Kirten. Naar Konsirmationen
var endt. var det Stik og Brug der paa Egnen, at alle
Konsirmanderne famledes til Konsirmationsmiddag hosI
Forældrene til den Gaardmandssøn, fin havde haft den
pverste Plads i Kirten, og derefter hadde de nytonsirmes
rede Tilladelse til at des-ge hinanden i deres Hieni.
Deltagelse i denne Konsirmationsmiddag hat-de Bed
» ftemoderen forbudt Bornene, da hun holdt det for upas
sende, efter den Stilling, hun detlædte, if samme Grund
Havde hun heller ingen indbudt til Besøg hos dem.
Dagen git saaledes for dem sokn fcsdvanlig, men da
Tuömsrtet indtraadte, git Peter nd i den nærliggende!
Stop; han var et stille alvorligt Menneske, som ofte føltel
Trang til at vcere alene. Hanna havde maattet aflægge sin
Konsirmationssdragt for at staane denne og fad nu sam
men med Bedsternoderen i Korsgangen, hdor tidligt diam
»strende Ferstentrceer udsentdte deres herlige Duft.
Dei var en ret stille, fredelig Aften.
, »Im Wilms hentede sin Husandagtsbog: »Witschels
Morgen- og Aftenosser« og begyndte med ensformig, lang
sam Stemrne at lese et Afsnit deraf. Denne Bog strengs
lede ikke Hanna, men hun tunde under Oplcesningen af
dens indholdslsse Sætninger lade sine Tanler uforstyrret
Ivæve otnkring, vg det gjotde hun da ogsaa i denne Stund.
Hun saa gennem Hallen paa Blomstetne rundt din
Iring —- o, hvor fksnt maatte der dog itte viere ude i Ver
densi Mon hun, Hamm, stulle faa den at se saadant
Dei var i Dag sagt hende, at nu stulde et nyt Lins
asssnit begynde for hende —- hvoti mon det siulde bestan?
At hnn nu itte mere stulde gaa i Stole, det var det fsrste,
at hvn rm ligesom Bedftemoderen sit Lov at spise af en
Poeeellanstallertem i Siedet for af en T-intallerten, det
var det anbet, og det tredie dar dette, at fthun for Funkti
ien kam til at hjælpe Bedsternoderen mere end hidtil i
Midningen —- rnen hvckd fau, var dette alt? Stulde
Un altid blive siddende her og tun se dette lille Stytte af
, Bette-? Var dette Livet, orn hvilket mange sagde at det
ssxwmu « l
« Its Wams leefte uafbrudt vtdere i sit Aftenosserzl
s Sterns-te lid fern en Bote sagte Maxillen Nu faa
pp, Peter stod foran hende Da luttede hun Bogen
Of XMT »New di nu sidde her samtnen, tunde jeg
III set disdh hvorkedes J have teenstt om Fremtiden, og
M J Wlig ville viere. Om dig, Peter, ved jeg jo
- i Wir Iid Med, for dig er jo alt tagt til Rette,
ispi ij Icse til Stolelæteretsamenz men du, Hanncn
M tenter. du at begynde paat«
,,Jsk steiler at leere Strcedderfyning,« mumlode Han
— -.den bade endnu aldrig tæntt alvorligt over Frem
" M et sind tlart for hende, hun vilde bott, ud oft
« W, auf-ewige Liv. Navnlig fslte hun, at
» . M M Hort-, dicke dette Liv blive hende und
- ; sit-n daselve Miit-entsenden Berlin var hendez
fern W hun, at det eneste Mtddeyl hun havde
M ÆML Ist at tagt fat paa noget praktis.
ndesefpr daftede san stæekt og vare saaI
Æ
hanna fortrat Lceberne foragteligt. Odem tænker
pas hende? »Nei, jeg onster at blive uddannet paa Ala
demiet iBerlin.«
«A-ta-de-mi-et?« gentog Fru Wilmsz »ja, men det
er da del tun for Drenge, og hdorledes dil du tomme til
Berlin?«
»Det er da meget frmpelt, med Jernbanen. Gren
indens Kammerjomfru har daadet mig dertil og givet mig
,suldstcenidig Besteh. Naat jeg har laett paa Strcedder
Ataderniet —- thi .t saadant sindes der i Berlin ——, saa
tan jeg overalt fortjene mit Brod og tan ogsaa blive an
taget som Kammerjomsru hos en Grevinde.«
Hovedrystende ssaa Fru Wilms paa sit Barnebarn.
»Er det nu altsammen kommen over dig i Dag med Kon
sirmationen?«
Peter lo. »Nei, Bedstemoder, det er det itte; Hanna
er jo intet Barn mete, og jeg tror, at hun, med Henan til
Stræwderiet, itte har helt Uret; men vorledes stal hun
kunne viere alene i Berlin? Dei gaar itte.«
l· Nei, det gil ikte. Endelig erindrede Fru Wilms, at
ihun der havde hast en god Veninde oed Navn Julie Ze
bitz. Hun dar Ehenille-Syerste, til hende lunde Hanna
gasa,«hun vidste Besied, hun dilde tunne raade og hjcrlpe
hende. , »
Altsaa! Bedstemctderen oilde oirtelig indvillige! Det
havde Hanna itle oooet at haade. Om tort Tid slulde hun
s virlelig se Verden med al dens Stonhed og den store Stad
med de hoje Huse og dens pyntede Mennester.
! Blornsterne derude duftetde stærtere og foreloni hende
sendnu stonnere.
! »Jeg vil itte staa din Lytte i Vejen,« sagde Fru
"Wilnis, »naar du trot, at dette er Vejen til Lytten for
dig, saa rejs du til Berlin. Odem der nu til Dags vil
itomme igennem Verden ved Strcedderi, han maa tende
Moden, og den er noget anderledes i de store Bder, det ser
jeg paa Gredinden.
»Jeg oil give dig et Brev med til Julie Zebitzs saa
Evil hun not sorge for dig.«
»Men er du nu ogsaa dis paa, at hun leder endnu?«
henlastede Peter betænteligi.
»Dumme Dreng!« sagde Bedstemoderen fortornet,
!,,naturligvis leder hun; det e: jo itte mere end tre, naa
maasle sem Aar siden, jeg havde Brev sra hende, og var
hun dod, saa havde hun dog ladet msig det dide, hun oed
not. hoad der sommer sig.«
Hanna sad under denne Samiale ganste stille; men
alle Ordene dare som en Læsiedrit for hendeg langsels
sulsde Hierte, og sorn et Hammerslag paa glodende Jern
fremtalder Tusinder as Gnister, saaledes fremtaldte Ordet
,,Berlin«- Tnsinider as Forhaahninger og Opfyldelse as
darnlige Ønsiex, og muntre Fremtidsbilleder sortrængte
snart det alvorlige Jndtryl, sorn Konsirmationen hadde
sat paa hendes unge Vierte
»Naa, glced dig nu ikke for meget,« fagde Fru
Wilms, »enhver Ting har to Sider, og at ogfaa din Bott
rejse har en Styggeside, det vil du not faa at se.«
Dermed var den Sag nu i Orden, og da Bedstemode
ren tog sin Andagtsbog og reiste sig sra Stolen, var det for
hende, som en Stemme ganfte sagte hvistede til hende:
»Du hat dirtelig bragt et Aftenofser.« Hun haode jo
dog vcennet sig til de to Born —- men hun turde ikle staa i
Vejen for deres Fremtids Bel, og saa laenge hun havde
Kommandoen her i Hufet og to Gange daglig en fyldt
Kassekande, var hun jo heller iite helt alene·
hertil kom, at Hanna lom naturligvis tilbage igen,
og hvor vilde det saa itle vcete behagelighznaar hun tunde
sorfcerdige hendes og hele Landsbyens Klæderz thi den
gamle Martha var sitkert not til den Tid helt blind.
Hanna stirrede endnu bestandig drommende ud i det
sjerne, da traadte Peter hen til hende og sagde:
,,Hanna, vi ere Tvillinger, men nu maa vi snart stil
les; lov at strioe jcevnligt til mig, jeg slal not got-e Gen
gceld, og hvis der stulde handes dig noget slemt, hois du
stulde blive fort ind i Ulhtten, hust da paa, at jeg er den
nærmeste til at hjcelpe dig. Hvem ved, hvor lcenge Bedste
moder endnu stal leve, og naar hun er dod, have vi i hele
Verden itte et eneste beslcegtet Mennesle — vi to ere alene
og maa dersor holde saa meget mere trosast samtnen.
Vil du?«
hanna for op. »Ja dist, vil jeg," og hun lænede sig
ind til sin Bruder, sorn hjertelig omsavnede hende.
»Men du,« sagde bannen »lan ogsaa komme i Nod,
og saa maa du gore lige san dog, du er jo saadant et stille
Menneste og teenter slet itle eller forst til aller sidst paa
dig selv.«
Peter tad, og sorst saa han med sine dybe Øjne ud i
det sjerne, hoorpaa han hervede dem op ad mod Dimlem
lsom omslutter og begrænset alt; thi dersra ventede han,
som David, sin Hielt-, og da det var hans inderligste On
ste, at hans Soster ogsaa oilde soge Viel-den der, dojede
han sig tæriigt ned til hende og hoiskede, som om det var
en dyb Hemmelighed, Tau betroede hende:
»Hanna, jeg har fast besluttet, at jeg virlelig vil verre,
hvad jeg i Dag har looet, en Kristen.«
Den unge Pige saa ncesten sorstrcektet paa ham og
sagdex
»Ja, naturligvig, det ville vi jo alle, men —- du vil
dog vel itke vcere en as de hellige?«
Peter niikede. »Bei er mit saste Forseet, som jeg
beder Gud otn at hjælpe rnig mod at opfylde. Banne-, vil
du ikte not folget nied mig paa den smalle Bei — den« der
toter itil himlen?«
»Jo, hist vil jeg.«
»Men saa maa du gore meget, som du itte gerne vil,
og undlade meget, fom du gerne vil.«
»Hdilkei du«-«
»Bei kan jeg ilte sige dig, jeg ved det jo itte selo.«
,,hvorledes vil du da saa at« vide, hvordan du stal
handle?« spurgte Sosteren tvivlendr.
» ,,Jeg ded Inn en Rettesnor, og den hat Præsten i
Dag givet os hegge i vort«Konsirmationd-Bibeksprog: Dit
scrd er en thte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Pullen hat indtteengendeslag «ng paa Gerte altid at
Heide mig til M Bad og la dem viere Maalestsoklen
ifor alt, hvad jeg goe. Rad Sud foelanger af mig, otl
Mk «gore, og hvad han fokhydey vil jeg uudlade at gere.
Zwei seien til Salighed.« .
Zog den vil du gaas« spurgte Danua sor·sagt; ,,jeg
,,I
trot, at den Vej et frygtelsig sper, og man san da ikke
altid tænke paa Gut-. Roar jeg nu vil leere Stark-det
syning, saa maa det da vckre det ftrste fot mig og det,
hvorpaa jeg maa rette alle mine Tanter.«
»Nei, Hannch Gud er vort forste, vi stulle ingen an
dre Guder have foruden hom, men frygte og elste ham over
alle Ting. Endnu en Gang, stulle vi holde samtnen og i
Akten og for Fremtiden hver Aften læse de samme Vers i
Bibelen —- efter vor Læfe"feddel?«
Peter talte saa indtrcengende, og Hanna vilde jo
ogsaa det vevste, taa lagve hun da stn Haand r jin Bro
ders fremstratte Haand. Hnn elstede ham jo faa indu
tigt, men hvorfor var han bog faa alvorlig? En Dreng
paa 15 Aar! Men det tommer sittert a«f, at Peter hat
von-et faa meget syg, og at Præsten hat haft kam saa ter.
»Peter og Hanna, kom nu inv, Aftensmaden venter,««
raabte Bedftemoderen ud fra Stuen.
Endnu en Gang omfavnede de to Sssiende hinan-den
— begge følte, at deres Livs Stib nu stsdte fria Bredden,
og at disse stille Holler nu irre længere vilde udgøre deres
Berdenz begge fplte Kraften i deres Lemmer, hos begge
svulmede Hiertet af Mod —- men Peter faa endnu en Gang
op mosd Himlem der nu ftjernetbesaaet saa ned paa dem,
medens Hanna saa ud i det fjerne. At, og Blomsterne
derinde vuftede stærtere, og deres Blomster bleve bestan-dig
siønnere — hvor herlig maatte dog Verden vorte!
Hanna var i Berlin. Paa Reisen var intet as Be
tydenhev passeret, siddende paa en Kussert havde hun mdd
steigende Forundting set Søer og Stove, Byer og Lands
byer, Marter og Haver flyve stg sorbi. var støn var
itte hin So, hvor prcegtige hine Hase. hvot herligt pran
gede hine Blvmster! Og bog var alt dette tun en lille Del
af al den stolte Pragt, som ventebe Hanna i Hovedstadem
Det var næsten mørtt, da Toget kørie ind i den tum
melige Banegaardshai. Hanna tog sia nu samtnen va
erindrerse sig alle de gode Rand og Anvigninger, smn Pra
sten oa Bedstemoderen havde givet hendez men Da hun
platt-selig besath scg min i et Virvar af fremav ilende
Mennester, as hvem hun blev pusset og stam, aldrig
Yhavde hun bog tarntt scg, at der tunde tote saa inange
Mennester i et Tag, — da hun harte Strig og Raab rundt
omtting srg, da blev hun angst vg havde givet meget til,
vm der her i det sremmede havde varet en Veninde sor at
iage imod hende.
As Præsten, som havde stilvret hentde Faterne i den
store By, var hun bleven instrueret om, at det bedste, hun
tunde aste, var at henvende sig til unisormerede Persnner
orn Vejlevnina, men derimod alvria invlade sia paa at
spørge eller svare andre Mennester, og envstønt tntn havdc
stvr Lyst til at spørge en eller anden as alle Bisse Menne
ster om Vej, saa turde bun dog ille vove det.
Og midt i alt dette Birvar btlev hun tiltalt as en
cervcerdigt udseende celdre Dame: ,,Stattels Barn, De er
her alene og frennnedl Rom bog her, De er jo saa bepak
tet, saa stal jeg hjælpe Dem at bære Deres Sag-ins Stal
feg bestille en Droste til Dem. varhen vil De ?«
»Til Rosenthalergaden«, svarede Hann-a, velgarende
berørt over Den varvige Dameg Venliahad.
«Naa endnu lever der vog en Gav, sam sorger sor
sine Born,« mumlede Damen lige som for sig selv, men
; dog saaledes, at Hanna tunde høre det; derpaa vendte hun
Isig til denne og sagde hpjt:
»Der bor jeg ogsaa, hviltet heldigt Tilsælde, nu tunne
vi tsre samtnen i en Droste, to Personer tøre for samme
Pris, som en, De sparer Dei-es Penge, vg unvervejs tan
jeg oven i Kobet saa Lejlighed til at give Am noale gvde
Raad.«
Hanna vilde glæde sig —- men kund-e iktr. «Movtag
itte Raad as nogen«, lpb det advarende sot hendes Øren,;
ag a hun netop «sit »Die psaa en Politibetjent, saa styrede
hun sine Stridt hen imod ham, idet hun tog et fast Tag i
Kusserten, trat hun baade denne og Damen, der tilsceidig
havde taget sat i Haandtaget, med fig.
Kusserten blev imidlertid tangere vg tungere, som vm
nogen trat i modsat Retning, og da de vare tvmne hens
til Betjenten lagde Hanna Marte til, at Damen vendtel
Ansigtet bott, og at Politibetjenten tog hende starpi i Die
syn —- pludselig stap hun sit Tag i Kufserten, og i et Die
blit var Hannas venlige Farerste sorsvunsden. s
»Mein-te De den DameW spurgte Bettentetn ;
»Nei, slet ikte, ,hun tikbjd kntg at tire samtnen medl
heade, meu jeg virde san spskge Dem ——« !
»Det gjorde De Ret i, tsr De hellere alene,« var
Marthens Svat, hvorpaa han paa hannas Bsn hjalp
hende med at saa hendes Bagage uvleveret og frt hende an
bragt i en Droste.
; »Vat- endelig sorsigtig her i Berlin,« sagde han ad
svaeendez »se lier hange Betendtgsrelser sra gove og solide
Gastgiversteder, der tan en ung, anstandig Pige gaa hen,
men ttte med saadan een.«
; hanna tattede, det var sor heade, svm var hun und
kommen as en stor Fakr. Nu sad hun i en sittet Bagn, vg
endstsnt de smaa Vinduee i Bagnen itte tillod ret vid en
Udsigt, saa var det dag, som am hun tsrte igennem et Dav
as Lyt. Hun saa, at der i hvert Hus var Butitter med
saa herlige, stinnende Sager, som hun aldrig i Burgberg
havde set Mage til. O, hvor bantede hendes Vierte ved
JSynet as alt dette, og hun lovede sig selv, at hun næste
«Dag vilde tage det altsamrnen i Øjesyn; hun vilde «aa sra
’det ene Sted til det andet pg rigtig grundigt betiagte det»
Jaltsarnmen — nwn hun tunde Elive seerdig vermed paa
en eller to Dage? ’
Flere og flete Mennester syldte Gadernr. Her var
yvist Aatsmarkedt Cller maaste Styttesests hvor heldigt,
; at lynn netop stulde komme til Berlin til alt bette!
- Men un maatte hun- da snart viere has Julie Zehn-,
Komm-en havde sjo nu alletede varet lange; tret ag beru
1set as alle de nye Jnvteyt lagdi hnn sig ttlbage i·Vognen.
zDa holdt Drostetn Det var et stott, men stummelt ad-;
sseende Has. Det opgtvne Nummer stov over Dstem JJ
Passe va- w Bannen J det me Mada- saa -,uu Gut-s
,taa-l, Olanksvmte, Sild og mange andre Ttng upstillede
.,-« «
Itil Salgx til den ansden var Jndgangen næsten fptkkket Of
alle Slags Kleedningsstytter, gamle og n1)e, Umwka
sStsvler og andet mete.
Mellern alt dette maatte hun passere for at komme
zind i huset, og lidt nedflaaet sulgte hun efter Kusiem lOm
spuftende og ftsnnende bar hendes’K-ussert over Gaarden Og
! derefter op paa B. Sal. J Gaarden tilhsjre, Z. Sol, flule
Pulte Zebiy bo.
Dsten var aaben, hanna traadte ind. En næstm
Lbedsdende Lugt flog hende i Mode. Luften var hkk WJS
sog tryttende, og for bannen iom var vant til den Tritte
Landluft, var den gennemtrængende Lugt af Pettvleum Og
,Spegesild, som seerlig var den fremherstende, i hojefte
Grad ubehagelig.
, J den lille Stue sad en Familie, bestaaende af Fa
fder, Moder og Born, ved Aftensbordet. Til dem heu
vendte Hanna sig metd Spsrgsmaalet om Irr-km JUM
Zebitz, vg sit, efter at Foltene havde betæntt sig lidt, det
Svar: »Hun er dod for lang Tid siden.«
Dødt Den- unge Pige lcenede sig forstrcektet til Vorg
Igen; det enefte Mennesie i Berlin, som hun kendte, VII DEV!
JHun stod her i den ftore By ganste alene, aldeles overladt
) til sig selv. »
! J dette Øjeblit havde hun gerne bortbnttet alle lme
Drsmme om Lotte, alle sine Forhaabninger til Strædder
Atademiet for den mest stjulte Plads i Klostergangem Der
hjemme i Burgberg.
,,Det er allerede over et Aar, siden hun bebe-« MAX-IS
Konen, »men hvad vilde De hos. henlde?«
»Jeg haabede, at hun vilde have optaaet mig i sit
Hjem, ladet inig bv hos fig — naturligvis mod Betaling-«
Konens stsdte til Monden og hoislede noaet om den
tomme Stue. Nu bleve Foltene pludselia venlige over for
Hanna og nodte hende til at scette sig.
»Ja, her hat hun boet·«
»Hos Dem? Hvor da?« spurgte Hanna.
,,Her.« En lille, smal Der blev lutket op. »He: bat
hun boet, og her hos os- havde hun det faa godt,« sackde
Konen indfmigrende.
Manden saa lidt forundret paa heute, men mvdsaare
hende itte.
»Naar De vil tage til Tatte med Lejliaheden, tan
De jo flhtte ind i Stuen her, oa naar den var aod not
til Dereg Tante s vil De sitlert not oasaa blive tilfresdizi
med den«
Hdad bedre tunde da Hanna aøre, end blioe bes
digfe brave FoltP Julie Zebitz havde zunfte sittett itte
boet bos slette Mennester « og deguden, bdor ftulde htm
tage hen?
,,.f,)vor meget stal jeg faa betale i Leie?« fpurate hun.
»Aa, tckreste Freien, det blive vi not eniae om, lag
De Tøjet af, De «r jo i Daa trcet va sulten, toxn De her
og spis til Aften samtnen med os, alt det vorige klarer sig
not.«
Udenfor var det merkt. Hanna maatte io glæde sig
ved, at hun her fandt et Opholdsstedf Vel var Vasrelfet
lille og ubehsageliat og havde tun et lille Vindue -- — det
forfte af Hannns Luftsiotte faldt samtnen hnn haode tckntt
sig sin Stue ganste anderledes -—-- don, var hun itte til
freds, tunde hun jo flytte. «
Dette var imidlertitd itte faa let, fotn bun havde tcentt
sig. Nei, Hühners —- saaledes hed Foltene —- vilde itte
faadan flippe den unge Pige ud af deres Hænder. Hnn
havde et tiltalende smutt Ansigt, en Kussert fuld af aode
Klæder, hun havde sittert ogfaa Penge til at tunne betale
for sig med. Og Hanna tunde da ogsaa falde i daarli
gere Handerz thi Hübners holdt strengt vaa den ydre Mr
lsbarhed .At de ellers itte tog det saa nvje med Sandheden
sog Ærligheden, opdagede hanna snart. Gennem Ber
» nene sit hun at vi-de, at Julie Zebitz aldrig havde boet hos
deres Forældre, og at disse sprft eftek hendes Dod havde
lejet Lejlighedem endvidere fortclte Bornene hende, at den
lille Stue, hun beboede, tun tilfældig havde vceret lejet ud
til Personer, der havde manglet Rattelogi — hun syntes
ogsaa selv, at Lejen var altfor dyr, men hun havde i·tte
Mod til at bryde overtvcers og tage et andet Sted hen.
Hvorhen? Ja, hvis hun havde tendt nogen, der tnnde
have givet hende et godt Raad, hols« der her havde været
et trifteligt Has, der vilde asabne sine Dsre for saadanne
ensomme Vesener — hoor vilde det have veret stsni.
Saa blev hun da og git daglig paa Streedder-Atade
miet. J Begyndelfen var hun berufet af Livet og Ferti- .
selen paa Gaden, af Butitternes Glanz og af de udftils
lede Sagers Mangfoldighed og Sisnhed —- rnen Lytter
den Lytte, som Hanna havde drsmt om, og som hun saa
leengfelsfuld havde ventet at sinde her, den fandt hun itte.
Lytteligvis fandtes her dog ingen af disfe duftende Blum
sier, sont kunde fortcelle Hanna noget om et fjernt Pa
radis. —- — —
»Bi gaa i Dag til Hasenheide, vil De med?« spurgte
Fru Bill-net den unge Pige. »De arbejder jo hele Dagen,
et Mennesie maa dog ogsaa have lidt Fornsjelse.«
Ja, hanna git gerne med, hun længtes efter For
andring, eftet Fornsjelse.
J hasenheide git det brogest til. Her et Telt med
vilde Dyr, der en Liniedanfer, deren Luftballon, der et
Lotteti og overalt Liketasser og Kakuseller.
Helan Kinder glsdede. Var det fra Jlden, ved
hvilten hun hat-de hjulpen Fru Hühner at loge Kasse, eller
var Luften her Stde deri? Efter Laffen git Familien
til et Danselotale, i hviktet allerede stere Par sveddrtvende
drejede sig orntrtng, og lcenge varede det iste, for ogrsaa
Hanna i en ung Monds Arme fle af Sted t Danfen, og
derefter dantsede hun med en anden, en tredie. Den unge,
smutte Pige med det alvotlige Ansigt tiltrat alle, og
Hanna fvcevede hen over Gulvet, fukdstændig glemmende
alt andet. Det var dog endelig en Gang Nydelse, Ftyd
og Gliede. Ja, det var Sindagsglcede efter det lange,
tedeltge Hverdagsartbejdr. At, om det dog hder Das var
Sindagt Aantdelss og udrnattet sank hun ned paa en
Stol, ttlvtftende stg Ksligtzed med sit Lommetsrtleede,
medens hendes Djne med et foevildet Blüt festede sig pau
det drogede Ltv l Seiten-— Udensfor var det blevet mtrtt,
nten herinde var straalende Sys. Da —- var det en Ofen
foctblcndelse, eller var det Bietelighedt —- saa hun pluds ·
Tellg «si1l Brot-ers allvorlige Anstgt tryttet op mod Bin
duesruden, hon san paa hende, tun paa hensde alene, og
thvor saa han dog sorgmodig ad!
Gortsættey