' «
,,Damkcrcn,
et balvugcntlig Tiyh dS- o: » Wplys
ningsblad for del X Hin e Falk
iTlmcukC
udaxucr ssi
DÄNlSH l«l"l«ll. l’l,"l’-l«. EINIGE-.
Blau, sit-sur
»Faulbrut« nvlominkc uvrt citedag vg
Urban
Iris dt Ausgang i Te Forenede Statek
81.5»; m udkmcei 82.00.
- Iladet beratet- i Forfkud Britillinxz Beta
lmq, Adiedieforandnng og alt andet
angaaende Blaksei adregietcez
DAZUSII LUTH. PUBL. HOUSE,
Mai-, Nebe.
Redaitdn Hatald Jenfen
Ente-ed at the Post Ostice ist Blei-. Netzt-»
II Sccovdclasd wette-.
Advent-lag Rates made let-owe- upon
sowie-rieth
,,Danfkeren«
fjlivet sendt Jil Substkibentet, indtil udttyds
selig Opsigelfe modtages af Udgioerne og al
Geld et betalt, i Dvetensftemmelfe med De
thenede Siaters Poftlovr.
Naat chetne henvendet sig til Fou, det
are-steter lBladet, enten for at isbe hos dein
ellet for at faa Oplydninget dm det avektes
rede, bedei de altid danach at de san Aver
tsietnentet i dem Bind. Dei vil vcre til
senfidig Ratte.
Nogle Samfundstankct.
ll.
Saa blot et Par Otd om det kost
bare og vanskelige ved denne Wirksam
hed.
Den hpjete Dannelse et altid i o s i
ba r enten det faa et tÆisL juri
dist, medicinsi eller nogen anden.
Saadan hat dei ftedfe vætei, og faci
dan et dei i vot Tib, og saadan vil
det vedblive.
Mig bekendt sindes der intet Sims
univetsitet i hele den civilifetede Vet
den, fom Staten ikle hat hjulpet at
opbygge, og soni den ikie ftemdeles
understøtter. Jeg sendet heller ingen
teologist Stole, fom ikie faat Undet
stottelse
Sagen et simpelthen, at flige Sko
let hat altid fothaldsvis faa Studen
tet, og de ktævet de dygtigste og date
ste Latetkmfter. Det er det, Gut
sie Lon, mange sont hat forstaae2.
hvotfot de ogsaa hat givet ftote Sum
met til Optettelse og Underststtelse as
hsjete kristelige Læteanfialtet.
Men vor Stoleopgave et ogsaa vot
vanskeligfte Opgave, baade
fotdi den et den kostbaresie og af an
dre Grunde. Dei et jo detfta, den
Gæld kein-met, vi fvm Samfund hat
faadant Slid med at faa beialt.
Men Mangel paa ret Fotstaaelfe
volder vist den støtfie Vansielighed.
Man kan let fotsiaa, baade at Birne
hjem og Misswnsarbejde et nsdven
dige og at de ikke alene maa ftdttes,
men bcetes ved Gavet the faa med
. Stolevitksomheden Nogle set ilke
dens Nsdvendighed, andre menet, at
da det betales for at gaa paa Stole,
butde den Vitksvmhed biete sig seit-.
Jeg set to Grunde for New-endig
heden af vor Stolevittsomhed Den
ene er selve Samfundets Be
staaen og Atbejdsdygtigi
hed. Skulde vi opgive vor htjete
Stoledannelfe, saa knnde vi lige faa
godt opgive es selv Tom Kitkesam
fund.
Den anden Grund et vor kt i s t e
lige Jndflhdelse blandt voti
Foli«gennem en Stdledannelse i fand
kristelia lutherst Aand Vi sihlder
endog det Land, der saa venlig hat
adoptetet ag, en saadan Jndflydelfe
paa vott Fell.
· »Als der et Dannelfesansialiet, som
betet sigs felv, det sial indtstnmeL
Wen dei et saa ieldee pg ststre Sko
let dg i Reglen Skolet, sdm befattet
jin mete need den almene Dannelse,
der famlet stete Elevet og ille kraver
saa dhgiige Latetktæftet.
« Iotdi vee Stolevitksomhed et, som
nu paavist, baade vor vigtigste, kost
bateste og vansteligfie Opgave, detfor
sbehsvetden enSkoleditektion
Lad Falulteiei dtive Stolen dg sthte
den« indre Anliggendet. Men den
behtvet en Reptcefeniatison ud i Sam
fundet for at den san have den vib
, ge llid i Samfundet og ant
l·iillt·txekkelige Undetst-t
. "et Wie Mweligi. at de, der
« syrdeene ved en Mtksomhed
seien Heu en Hund met i tm
es Dg lege saa natntligt et
"Hisblen hat Mond nd over
·«j Tdue bed, hvptdan Sko
P
Minn» er der jo begyndt at dygge en
nd Stole Og i Racine tales der dg
faa om at tage fat. Hvordan ital
Sarnfundet stille sig iil saadanne Fa
retagendekT
Saa lange de er private, saa Sam
fundet hverten har Risiko ellerjzlnfoar
over for dem, da er der del infet an
det Forhold at indtage til dem end
at ønsie dem al Held og Guds Bel
signelfe og forsdrigt stifte, at de maa
dlide til al mulig Velsignelfe.
Men lan de dog itke drage Eleder
fra Zamfundets Stole eller Etoler
eller baade gennem Elever og paa an
den Maade drage en Steine-, som el
lers vilde giaa til Samfundets Sto
l-er? Muligt not det. Men for det
førfte hderten dør eller tan Zamfuni
det hindre private Foretagender i den
Retning, og for det andet burde Zam
fund-et sagtens tunne rifitcre det, om
de andre kan.
Men den Sag har en anden Side.
Baade Hutchinfon og Racine er saa
fjern fra Blair og Ell Horn, at der
itke er faa ftor Fare for Konturrenee,
hdad Eleder angaar. Og inon itte
dort Folt daa disse Lfane hidtil dar
fendt sin studerende llngdom til andre
StolerZ Der er Mulighed for, at de
to nye Stoler kan finde Emnet for de
højere Klasse-r ved vor Stole i Blair.
Det er scerlig den, jeg dilde siae
noget om her. Den i Elt Horn dil
jseg itte drøfte i denne Forbindelse
Men mon itte netod de private Fore:
tagender fkulde spore Samfundet til
at tage fat og faa vor Stole sat i ria:
tig Stand? Mon det itte er paa
Tide at tænke daa at faa
i
den sidste Fløj dhggetZ
Maasie Aarsmødet faar not at gøre
med en anden Side af Stolen-s Ud
ftyr. Men ellers er der da dift altfor
fior Tab ded at lade denne dor Stole
drides med faa lille et Elevantal, som
den nu tan tumme· Jeg hat for
staaet, at Stolen i Aar kunde haft
mange flere Elever, orn di blot havde
haft Rutn til dem.
Men tan det nntte at tænle Paa
Opfsrelsen af en ny Bygning, faa
længe di itte er færdige med at detale
vor garnle Geld? Jeg ded ikte det;
men jeg stal her tillade mig at frem
tomrne med en Tante desangaaende
og i det hele om
Styrelfen af doreFinan
ser·
Jeg ttdr itte, di flal befatte os med
at bygge Floh heller itte at bygge no
get andet af Betydning, fp r di ha r
Pengene eller Midlerne der
til.
Det fotetommer mig, at den ftore
Vanstelighed ved at faa dor Geld he
talt er den, at di blider ded at taste
Penge i et bundlsst Hul, og det er der
itte mange, der har hderten Lyst eller
Raad til.
Naar di stulde foretage større Pen
geindsamlinger, burde di fette en
Sum, iom stulde naan, og fsr den
dar naaet,-dar ingen Substription
bindende. Saa didste enhder, hdad
han gad til og behsdede itte at frhgte
et Eftersmeet. Jeg fsler mig fort-is
set om, at mangen en paa den Maade
hellere vilde give 825 end 35 paa det
udissr.
Ogsaa her gcelder det om at tage
naturlig paa Sagen. Bi er organi
serede faaledes, at ingen tan tatseres
for en eneste Dollar. Og hdad er der
san at gaa ttlbage paa angaaende
Stoler og anden Virksomhed, som itte
gider nogen Netto-Jndtcegt? Jntet
—- aldeles intet uden Goddilligheden.
Men hdad er da naturligere, end
at di denter, indtil di fer, hdor langt
denne Godvillighed reetter. Det but
de deere Reglen baade for Missions
dirksomhed og dor Stoledirtsoxnhed
Om di nu behsdede —- sig 810,000
til en nd Ilsp og denne Sum dar
Tubstribereh saa dar der jo ingen
Fare ded at bygge for denne Sum.
Og hdad dore aarlige Udgif
ter angaar, saa burde di absolut
komme dertil ded dort fsrfte Rats
msde, at di baade bestemte Udgif
terneö Ststrelse og fandt en
Maade at faa den tsilsdarende
J n d t te g t paa.
Jeg tror itte, dore Samfundsud
gifter hat dæret for store. Men Jud
tægterne hat været for smaa. Men
di smaa komme til at holde Balance.
Kan dore Jndtcegter ille for-gez, saa
maa Udgiftetne (og deomed ogfaa
BirssomhederneJ indstreenke5. Ba
lance maa der dlide. Det gtder Til
lid.
Disse- Wr til broderlfs Odefs
USE-M »Ich . gef
. TM. A n de t s e n.
Hut sm«
des-In- stikkissrykmiissåst XI
kki M en Mit Maine foe Dan
IM« M M Erst Ia de Fied
Ws sw WM . »Ich-m- i
Wettst
—
»
Hvorledes vi som Zamfnnd
bedft tun drivk Mission.
Dette er jo det SporgsmaaL som
Past. J. Soe fremlommer med i
..Dsi.« af 12te Marts, og det er dist
nol godt at det lom frem, faa di som
Samfund og tillige den entelte tan
komme til at tcente oder, lwad vi got
og hoad Vi nndlader at gore med Hen
syn til at drive Mission ved Hjcelp af
Pressen. — Jeg stal tillade mig at
pege paa hoad andre Samfund got i
den Retningx man tan jo ogsaa laere
af andre at blive tloge. — Der findes
vel itte mange Kirtesamfnnd, der dri
ver faa omfattende en litterar Mis
sion som Ylddentifternex her hvor jeg
lever, hat de anfat en Agent, som har
til Opgave at udbrede Samfundets
Boger og Blade, og det lan ogfaa si
ges at han er paa Vagtx thi naar
Farmerne komme ind til Byen og
binder op deres Heste paa et eller an
det Sted, saa vil de not finde, om itte
førend de lonimer hie:n, 4 a 5 Styt
ter Traktater af forstellige Slags i
Vognenz og naar Fodgckngere færdes
ad Jernbanevejen fra og til Byen, faa
er det ilke saa fjcelden at de fis-der paa
en Traktat, hoorpaa der er lagt en
Sten, for ilte at blæie dort. Dette i«
Forbindelse med alt, baade Blade og
Boger, som i torte Mellemrum fale
des ved Hjemmets Dor. Man maa
andres over, at dette Samfnnd tan’
vedblivse, Aar efter Aar at udstro de
res Litteratur paa den Maade uden
tilsyneladende Vederlag. Men —
disse Foll har not erfaret, at Pres
fen er en Magt, hvorved de tan vindc
Tilhcengere for deres falste Leere.
Gud give at vi, som Kirlesomfund,
lunde blive besjcelet med den Nidtær
hedsaand til at bringe Guds Ords
Sandheder ud iblandt vort Folt, ved
Hjælp af Pres"sen, som Adventisterne
er til at bringe Loan og falste Leer
domme ud til Mennefters aandelige
Fordærvelse.
« Hvorledes lader det sig gsre at
;lomme dertil? —- Pastor J. Soe, har
li Grunden givet Svaret paa Splirgs-i
maalet. Nu gcelder det faa om, at vit
tan se det, og forstaa hvor stor en!
Missionsgerning vi, som Samfund
kan udove ved Hjcelp af Preser og
ved, at vi faa en Traum-Mission
eller en litterar Mission i Stand. —
Det er da en Kendsgerning, for den,
som hat virket paa nye Felter, at hviyt
man itte Z i Stand til at samle Fotl
om det mundtlige Ord, der lan man
dog komme saadanne i Tale ved .t
byde dem en Traltat, et godt Blad el
ler.«lignende; især naar det faas frit,
og faa kunde det dog viere at nieste
Bessg tunde gaa saa vel af, at man
lunde Talge vedtommende en eller an-»
den god Bog. — Kan vi forst naa
isaa vidt, at oi faa Folt til at latei»
Isaa er man kommen paa Bej til at faa(
ldem til at lytte til Ordet, det mundt
Elige Ord.
Men det kostet jo at drioe Mission.
Ja, det er sandt; men det lonner fig,
og vi har ilte Raad til at lade det
verre; fordi vort Samfunds Fremtid
er afhaengig af hvor megen Missions
iver og Interesse vi har og udsver
iblandt vort adspredte danile Falk fra
Atlantic og til Pacisie, og ihutom
mende vor Herres og Konges Befa
ling: »Gaar ud i al Verden og aster
alle Folt til mine Disciple«. Lader
os detfor tage fat ved alle de Midler
Herren hat givet os til vor Raadig
hed, itte forglemme den ftore Gerning
og Belsignelse vor litterar-e Mission
tan tjene til Guds Riges Fremme
iblandt os.
Jetvel,Ja. S.Jvhnson.
Hvorfor hat vi faa faa
— Prcestee?
Jeg havde nu tænkt, at det var
nær ved at faa en Ende med denne
Fothandling og med at besvare dette
Spsrgsmaalz men i næsten hver
»Dansier« set man et Stykke besan
gaaenbe, i sidste Nr. er et Stykke fka
en Hr. Titus, som foretrækter, at
Spørgsmaalet faar en grundig Be
handling. Jeg tror ogsaa det sam
me, at det er gvdt at faa studt alle
Tanker og Meninger samtnen og der
ud fra tilscdft bedømme og faa det
tigtige Facit. Hvad jeg denne Gang
vilde strive er da heller ikte saameget
for at give nye Svar; som at indskyde
nogle flere Tanker i denne Sag;.thi
Spatene paa Spsrgsmaalet maa vist
til Slut blive disse to: 1) Slstfhed
for Udbredelsen af Guds Rige vg, som.
Nr. 2: Mangler paa iimelige Mid
let.
Dr. h. begyndte sptst, han staat not
i Knop entmu.
Thi Knoppem den sidder derude i Lon,
Den bliver not en Dag til Blomsten
Iaa stsn.
Jeg var meget glad ved hvad Stud.
Bands strevz derimod er der en Del
af andet, ssom et sitevet, som hat vir
ket irritetende paa Sindet.
Den eneste Vej, at Midletne lan
komme tilveje, et ved at de ttoende
blivet varme og begejftret for denne
Sag fta Hjettetoden af, at de ved at
ofre til denne Sag maatte spie og
forstaa, at de er med til at udbtede
Gudgx Rige Det lan ille nytte het
at gaa btutal tilvcetls, at gaa ftem
med Lodens ttuende Haand og stemple
enbver Tildageholdelse for fort Get
tiahed, selv oxn det i mange Tilfcelde
lan vctte sandt nol, nej, stal vi have
noget der givet og blivet ved at give,
saa maa det, som faa meget andet nd
sptinge fta Hjettevodem
For at ofte til en Sag maa der
vcete Vatme, Begejstring og tillige
Tillid til Sagen. Det et netop dei
state, at di fom Samfund lan bevate
de troendes Tillid Er der nogle af
de ledende i Samfundet, som de tro
ende enten aldtig hat haft ellet maasle
heller nerppe vil faa Tillid til, saa
følet de dem paa famtne Tid svcellet
til at støtte ogsaa vordende Prcester.«
Jeg vil underststte Harald Jensens
Forflag og Henstilling, at hver Kreds
antog sia en Student at undetholde.
Det maatte da vist baade ver-te en god
erning og tillige en ovetlommelig
Sag for en 10 a 20 Menighedet. Vi
hat distndl mindst 7 Kredfe, altsaa
tunde 7 Studentet blive hjulpne. «
Det stulde nu ille undre mig, om en
ellet anden ved at blive ved at læse
om Ptceftemangelen et næt ved at faa
Ptcestepine, det vil sige, fvie fotdi de
ille felv et bleven Ptaeftet og faa me
«aet mere fothøjet det Pinen, ved at
læfe om Ptceftemanglen, hvis det hat
været et atttaavcetdigt Ønfle, faa det
et lnap til at holde ud at lcese detom.
Alle Mennestet butde i Trer leve paa
Btoen, som et bygget over paa Ereig
hedens Krist, men Ptæstetne hat isæt
en Fortet de lan opslaa detes Paulun
vaa denne Bto og faa i den himmelste
dejlige Luftning vcere Fætgemeend,
som befordre Sjcelene over. At vi il
le hat flete Ptæfter, hat ogfaa sin
Aatfag i gammel Slade og Synds
Sly1d. —- Flaget hat vist ille altid
vætet hejset ret,.Sandheden-har ille.
lndt fuldtonet, og mange dytelsbte
Landsmænd og Landsmændindet et
derfot løbne over i Selteretnes Leie.
. Nogle et tilbsjelige, isrkt naar det
gaat galt. til at sige, at det var nu
Guds Villie; men mon man saa ogfaa
her vil sige at det vat Guds velbehage
lige Villie, at di stulde miste saa man
ge dytelsbte Landsmænd, stundorn
endoasaa dem med den gode Jotdbund
i sig. «
Vel er det ille som det lunde verte;
men det et dog langt andetledes Tiber
i litlelig Henfeende vi levet i nu, end
for en 12 a 14 Aar siden. —- Nu hat
vi alligevel et luihetsl Samfund, som
trods Manglet, Fejl og Sltshelig
hedet dog et et Samfund vi butde ·l
sle og glcede os ved og i, og at der dog
noget mer ovetalt lydet llate Toner
otn Ftelsesvejem detovet butde di ag
saa fryde os. Chr. Jensen.
Audubvn, Ja.
Fta
Kredsmodet iDavey, Ncbk.,
iTagene 21. .,22. og 23. Mart-L !
Fotuden Siedets Prcest, Past. P.
Rye Olfen, var tilstede Prcefterne J.
Th. Luni-, J. RisdalL M. Th. Jen
sen, J. Marias-sen L. Jensen og un
dertegnede, desuden adstillige Besp
gende fra Nabotnenighedetne. Dej
ligt Vejr havde vi under hele Krebs
msdet, hviltet bidtog til, at Modetne
var særlig godt besagte, ja om Son
dagen var endog den rummelige Kikte
fyldt til TrængseL
Krebsens forste Ernne: »Guds
Otd", indlededes af Pastor J. Mar
kussen, hvorefter fulgte en velsignet
Forhandling over dette rige og und
tsmmelige Emne. Fothandlingen i
sine Hooedtrcel var folgende
Guds Ord et at sammenligne med
en dejlig Habe, hvoti votse mange het
lige Træt, hvis Frugtet et gode at
sptfe af, et Sjcelespde for den hung
rende og tørftende MennestesjceL Og
vi maa ftit spise af alle Træers Frag
ter i haben. Maatte vi alle faa mere
Lyst og Trang til ofte at beten-de den
ne Have og spkse, og leve og votse ved
dens Ftugter. Men naar du trader
ind i Guds Ordets Habe, da hedder
det: »Drag dine Sto af dine Fsddetz
thi et Steh, som du staat paa, er hel
lig Jotd«. «
Luther hat sagt: »Opgav"en, Guds
Ord, er mig fer mægtig.« Det er in
genlunde Meningen her at komme tno
paia en vidtlsfttg silososist eller bog-.
matift Fortlaring over hvad Bibelen
eller Guds Ord er, heller ikle at be
vise, at Bisbelen er Gutes Ord; men
tun pege for os paa, at Gut-s Ord
et et Ord fta Gud i det hsje til os
Mennesier, det siulde være ,,en Lygte
for vor Fod og et Lys paa vor Stt,«
,,en Ledestjerne, som, naar vt den ftlge
geme, komme vi til Jesus Krisi.«,
»Den ganfte Sttift er
indblæst af Gud pg nyttig til
Lærdom, til Ovetbevisning, til Ret
telse, til Optugtelse i Retfærdighed«
(2, Tim. .'?, 16), altsaa overmenneste
lig, guddoinmelig og fuldlommen,
baade hvad Form og Jndhold an
gaar, verfot stal der heller intet lag
ges til og intet tages fra Guds Otd
('Aab. 22, 18—19). Nogle Menne
stet-siger: »Du er da itte Guds Ord,
alt hvad der staat i Bibelen, f. Els.
hvad chevelen hat sagt.'« Jo, ogfaa
hvad der berettes os i Bibelen at
Djævelen hat sagt, er Guds Ord; thi
det er Guds Ord om Djævelen.
Andre siget: ,,Bibelen et for den
ftørste Pakt kun en histotisi Beretning
om Jedefoltet.« Ja, men det er Guds
Ord om Guds Forelser med sit hellige
Folt efter stet, det Folt i hvillet
Kristus stulde f-des. oltets Fald ek
strevet os til Abwese, dets Oprejs
ning os til Velsignelfe i Eiter-spl
aelse. Guds Ord gælder for alle
Mennester og til alle Tiber, og Hensig
ten dermed er Frelse og Salighed for
os, og uden Guds Otd ingen erlse.
Det Forhold hvoki vi stiller os til
Guds Ord, for eller irnod, vil blive det
afgørende for os for Tid vg Evighed.
stal bestemnie vott evige Be eller Bel.
Vselsignelse vil følge med Hiertets Ly
dighed niod Guds Ord. og modiat
Forbandelfe med Ulydighed derimod.
Guds Ord et levende og
tr a f t i gt og siarpete end noget tve
eigget Svætd, og trængek igennem,
indtil det adsiiller baade Sjcel og
Aand, baade Ledemod og Mard, og
dømmer over Hjettets Tanlet og
Raub« Gehn 4, 12). Altsaa er
Guds Ord ingenlunde dsdt og mag
tesløst, sont faa ofte hat vcetet sagt,
nej, tværtimod. Guds Ord et Aand og
Liv tJoh. 6, 63), en livgivende Kraft,
en blivende Kraft i Berden (Matth.
24, 35), et Ord, der ttods al Kritik
og Voll-, bog er det samme, warst-de
ligt, urolleligt. Og Guds Ord n den
frelsende Magt i Menigheden, det lan
revse og tugte de genstrivige og abov
fcerdige, men tan ogfaa lage, tan spl
de Hiertet med Fred og Trost, Glcede
vg Kraft, det hat Guds Born erfatet
san ofte under Livets Besucin og
Trwngsler. Guds Ord er et dom
mende Ord (Joh. 12, 48), de: dom
mset over Hiertets Tanter og Rand.
Hjettet lulkes ofte for Ordet am
Syitdem thi det Ord kommen og Or
det osm Omvendekfe sendes faa ofte
til Naber; men lud det fasa Lov «il at
lyde ind i dit Hjertet du er Monden,
du er Kvindenl det er dig Ordet gel
ber. Og paa den yderfte Dag stal der
fsres frem for Lyfet alt hvad der hat
» været sljult i Mørlet, da stal der nøje
vaates til hvet Tanle, Okd og Ger
«ning, og da stal der dømmes efter
Guds Ord.
Gut-s Okd er ,,en Gudg
Kraft til Saliggprelse for
hver, fom trot« (Rom 1, 16). Js
detne ejede de hellige Slrifter, sum
vidnede om Kristus, og de harte O"rdet,
men forgceves. Den føkste Romas-ri
ning for Troen er at kommer under
Ordets Paavirlning5 men vordek Ok
dets Gstere, og ikke alene dets HI
rere, med hvilket J bedtaae ever selv7
thi ,,falig er den, sokn høter Guds
Ord og bevater det.« Men hvor
mange høter ikke Okdet uden at lade
det blive en Kraft til S,aliagørelse,
uden at bøje Hjetternx ind bekundet
og bekende med Tolderem »Gut) vckt
mig Synder naadig«. Lader Kristt
Otd bo rigeligen Zblandt eder ’. al
Bis-dom, saa J lærek og paaminder
hverandte med Salmer og Lovfange
og aandelige Vifer, idet J fange-nn
deligen i eders Hierte for Herren«,
altfaa itte bruge Buds Otd af Stil
og Yam, ikte besidde det sont-man
lan besidde gemte Juvelek, men bruge
Guds Ord som du bruget Klollem
der siaar. der minder dig om at »Ti
den gaat og Evigheden foreftaat«.
Læs og hst Guds Otd under Bøn til
Gub. Guds Ord Lan gsre via vis til
Saligheb ved Troen paa Kristus Je
sus Jesus. Jndret dit Liv, bit Hjem
efter Guds Ord, da blivet du lyttelig
for Tid og Evighe"d. O, maatte du
læte at tende og bruge det ret, mete o
bebte, saa at Herren ved sit Otd lau
De Mal
löck-Separatorer.
HUJFFTE 06 ENESTE RFBMRE BELØNNINC
cHchGO UDSTILLINGEN 1893.
HMESTE BELØWG OG M ÆRESPRÆMIE d
PARIS UDSTILLINGEN IM.
HØJESTE BUØNNING Oc- ENESTE GULDMEDMLLE
BUFFALO UDMGEN 1901.
ZØO PRÆMEIL MEDAlLLER 00 BELöNNlNOER
ENHVZK Most-sc VEKDUNS HØJESTE ZELØNNINC
W ssso Til. Ipon.
THE DE LAVAL sEPARATOK co
W s M III- IU Mit-costs- h.
. case-am Ossssl Ws nomine-«
»o- Asou m. It Mast sM n «- 77 vo-- sma. f«
MUMMG TMC
los s los I— sk. usw Lohn« M Moos-son- »aus.
CAN fsskcclsccp WINNIPSC
