—
En Kopi eftek Raphael.
Hun var Malerinde; men der var
dem, om a de, at un ellere Ill
de have deikogkeret Nkoblehr end stknas
let Bllleder. Hun var ung og lan;
hvad hnn hed, agterjeg lkleatrøbez
del kunde, viere hunikke vilde holde
as det. Penge havde hun ingen
« Dvetflødighed af; men dog lige nok
til al lage til Florents et Aarstid
eller to for at studere Giotto,
Raphael og Batticelli. Hun boede i
et engelsk Pensionat for Englcendere
og fik der Undervisning af sin
Vattinde i Toskaneritaliensl. De
farste Par Uger var Ihun og Bae
decker nadfklllelige, men snart leerte
hun Drosletaxterne og vidste hvilke
Dage, Gallerierne lunde besees, og
da der var gaaet en Maaned, var
hun ganstr nafhcengig af Reise
haandbagerne, nikkede bekendt til
Kufloderne i de forskellige Sam
linger havde allerede Yndlingsbil
leder og Tilslugtfteder, og efter to
Maaneders Forløb begynte hun at
kopiere. Paa dette Tidspnnkt gav
en velvilllg gammelDanle hende det
Rand, at hun stulde sælge slne
Kopier for at paa den Maade at
hjælpe paa sin slnnkne Pengepnng,
ogi del nceste Aarstid kopierede
hun Meslervcerkene i Uffizierne,
Pettkgalleriet og Akademiet for de
staune zinnften As ogstiL men sandt»
at sige lkke ret tidt, folgte hun nogle
Erfine nhygaelige Karrikalnrer af
adonnaer og dered Hinnnelfarter
og Vebndelser tilI amerikanske
Turister. Hnn holdt afFlorentsZ og
as sit Arbeij- og var ncermest tut
kelig Ztakkelsö Varn hun malede
med le og Sjcel og knn faa Men
nesler i det skonne Toskanas sinnst
nerby havde starre ziendskab til
Billederne og deres Mestre end
hun; det enefle, hnn manglede,
var Talent.
En smnk Tag i Oktober befugteø
Flut-eines af en af diese fortrceffelige
Amerikanerinder, der reife med
dereszs Tatre og mene, at man
notwending maa ofre en llge eller
ti Tage par Momente-, forsaa skynd
somt at tage til Rom og tllhringe
fjorten Dageder, inden man gor
det af med de vorige Dele af Jtalis
III Tenne ndmærkede Tame fca de
Fort-liebe Stater var i Besiddelse af
en stor Portlon af denne Verdensz
Gaben Tilsceldigvia com hun til at
bo i janme Pensionat som vor
Heltinde, og da hun horte, at denne
malede, fiklnm den nnge Pige til
at vise sig hendes nyeste Villede,
en Kopf efler Andrea del Sarlos
Johannes den Taber
»Tet er ndmaerket smnkt!« sagde
den rare Dame.
»Jeg synes aldrig, jeg harseet
noget jaa dejligt,Mama,« bemerke
de hendee Dattel-.
»Hvormeget vilde det dlive for
saadant et ?« spnrgte Mode-ren
»Hvad mener Frnen '.-« ;
»Jeg mener, hvad tager Tefor ein
Kopi af det bedste Bilede hat-?
Hvilket regnet man for at vcere det
bedste?«
»Det kommer an paa enhvera
Smag, ivarede Malerinden med et
lille Sinn
»Ja, men lad os saa sige den
glimrende Raphaeli Plazzo Pet
ti?«
»Der er faa mange Raphael’er
Frttk.«
»Ja men jeg mener den — hvad
er det nn,Dn kalder den, Mary ?
Hvor har Din Baedecker? Den
Madonna, De ved not, sont er ma
let paa Bunden af en Taube
»De mener formodenlig Madon
nadella Seggiola?«
»Ja, netop, Madonna della Seg
giola. Jeg syneö itke den kunde
viere bedre.« Kunstnerinden bed
sig i Læben og tcenkte ved sig selv,
at nu var Øjeblikket kommet til at
sage at gøre sig beramt og for en
Gange SIle ordenligt betalt.
»Jeg stal male Demsen legemsstor
Kopiaf Madonna for 300 Lite,«
fagde hun og faa nervøst op for at
ie hvilket Jndtryk, hendes Ord
qjorde.
»Knn300 Lice,« udbrød Ameri
kanerindem »der er jo ikke mere end
60 Dollars. Mener De virlelig
det?» Den unge Pige nikkede,
ærgrende sig over at have vceret
iaa bestedenz men nu kunde det lkle
gsres om.
»Da naar kan De have del-sper
digt?« spurgte Amerilanerinden.
»Nam: ausser De det?« »
! »Lad mig se engang. Paa Tors
dag tage vi til Rom og den 6.i
næste Maaned, komme vi her igen
nein, Kunde De have det særdig
om en Maaned?«
»Ja,« svarede den unge Pige,
idet hun dog smilede indvendig ved
Tanken om at kopiere Madonna
della Seggiola paa en Maaned.
Saaledes btev Handelen sluttet, og
hun havde nu faaet sin forste ind
bringende Bestilling. Straks næste
Morgen begyndte at træffe de nnd-«
vendige Forberedelser til Arbejdet.
Der var to andre Malere i Færd
med at kopiere samme Billede og
den Ene lod til at have kopieret det
sor.
Hun tilbragte en Uge med at teg
ne Omridsct og tilegne sig Billedet
rigtigt. Hun arbejdede i Reglen
Frtigh meng denne Gang havde
un foresat sig at gøre sit Mester
stykke, der flulde været Mestervrers
ket vcerdigt. Den næste Uge be
-71dte hun at male, og det gik saa
läurtigere i,sremad, inen ikke godt.
fis-un blev gansle new-s as at se
paa de to Andresomtrentfuldendte
. Leerreder. De vare ikke Begyndere
inen malede sikkert og godt. Den
ene as dem havde kopieret Madon-i
naen en ljalv Sues Gange sidste
Mir, og foran hans Staffeli stanse
de Turisterne altid og udbrød, at
man ikke kunde se, hvad der var
Originalen, og livad der var Kopi
en.
Linn malt-de og malede ien llge
og arbejdede isccr paa Varnets
Ansigt, men det vilde ikke blive til
fredsstillende, lmn knnde ikke træffe
Farvein Hvormeget liun saa end
anspccndte fig, blev Ansigtet ved at
se nd, som om det var as Tau Linn
provede saa paa at male den hellige
Jomsrnx men lnm blev endnnværre
end Barnet. Terimod gik det bedre
nied den lille St. Johannes i den
nederste Tel af Billedet. Resulta:
tet var alligevel meget nedslaaende.
Hoorledesz knnkle det doq verre, at
ljcndes Nahoer kom saa meget
dedre fra det. Hnn iqgttog dem
tiiieiiiideliq. Hendee rode Fsarver
var for rede, hendesz blaa ikke ltlaa
not. Oun kcrmpede tappert, arbei
dedc fra det Jjeblih istalleriet blev
aabnet om Morgenen, og saa lcrnge
fom Lyset tillod,tænkte paa Billede
Tag og Nat og folte siq titsidst
ganske iiiodlos. Eiter siorten Tage-Z
Forlob syntes him, at det eneste
der var at gere, var at reife hjem
og opgive det Hele. Aldtig hat-de
hnn malet noget saa flet. For forste
Gang i heitdeö Liv gik sdet op for
hende, at shnn ikke evnede Tat søre;
Penslein men lmn fandt, det var
saa uretscerdigt, for lnm kendte
l)ver Linie i Billedct, hver Farnkr
miance,« hele Udtrykket, der var
over det. Naar hun lukkede Ljnene
stod det lyslevende for l)ende. Hun
lunde male det ined Sjælen men
ikke med Haanden
Tiden gil; om to Uger sknlde
Villedet ikke alene vcere faerdigt
men Malingen skulde vcere tør.
Hun tog sig sit Ul)eld««ineget naer og
kom til at se saa medtaget ud at
Lende-z Pensionatsværtinde mente,
at hnn xjik og bar paa en Sygdom,
og hendes - Venner fandt hende
meget sorandret. Der var ogsaa
skeeten stor Forandring med hende.
Hun som for havde nceret store og
lyse Forhaabninger, fisltesigT nu
hclt modløs, wagte-Z fis og forfvivT
let. Hunkunde ikke male; det var
det som pinte hende. Suese af
Mcend og Kvinder, som ikke brod
sig om Billederne, undtagen for
saavidt de vare et Middel til at
sortjene Penge paa, og som aldrig
saa Sjaelen iet Billede men kun
Farverne, Formen og Peripektivet
de kunde male: men hun kunde ikle.
; En Nat, hun havde ligge vaagen
til Dagen gryede og Mannen bleg
inede og overvejet, om hnn ikke
zstulde opgive det Hele og i Stedet
’for søge at saa Affkrivningsarbejde
-paa et Kontor, havde hun, da hun
iomsider faldt i et uroligt Blund, en
sincerkvaerdig Drein. Hun syntes,
ihun sad alene i Sala di Saturna i
IPalrzzo Pettiforan Madonna della
Seggiola og stirrede haabløst paa
Mestervaerket, holdende Paletten
og Penslen iHaanden, inen ude af
Stand til at male af Angst for at
gore Billedet endnu værre end det
allerede var,saaledeösom hun hav
de siddet den sidste Ugeötid, da en
Haand pludselig rørte let ved hendes
Arm. Hunvendte sig om og soer
samtnen as Furbavselse, sur ved
hendes Side siud en besynderlig
udseende ung Mand med en zwin
des Ansigt og isørt en sort Dragt,
der strev sig sra det andet Aarhun
drehe. Han saa ud som Legemligø
relse as et Billede, hun saa gudt
kendte; nien i Øjeblikket kunde hun
ikke erindre, hvem det surestillede,
Hnnstirrede maalløs paa ham,ug
hansmilede upnmntaende tilbage.
»Hvem er De?« spurgte hun hvis
stende; men i det samme slug det
ned i hende, at hun havde« set ham
asbildet mellem de berøtnte Malere
ug seet gengivet paa mange forskels
lige Maader. Tet var Raphael. J
Lieblikketfandt hun intet surban
sende deri. Skønt han var død sur
slere Hundrede Aar siden, surekum
det hende ganske naturligt, at han
»vor der. Hatt bukkede ined gam
,meldags Ridderliglsed for hende ug
itug uden at sige et Ord Penslen og
« Palletten nd as hendes Haand
Qunsnlte sig ude as Stand til at
tale eller handle ug sad saa stiv sum
en Statte og iagttog, hvorledes han
paa en cI hende ganske ubekendt
Maade blandede Farverne, og
Tönriedes de slanke, hvide Fingre,
der lignede en Kvindes, umsattede
Penslen og holdt den, sum um han
vilde skrive med den, i Stedet sur
at male, saa at band Navn aldrig
skulde glemmeirx Han malede hur
tigt ug mesterligt, inedens hnn sad
sum sasttryllet til StedeL «
Tet var l)ende-Z elendige Karita
tnr as band Villede, sum han
getineingik, hvis Linier ltan Endre
de, lsuis Faruer ltan furnndrede,
hvisstive Figiirer ug døde Ler
han gav Liv, taa at liendesz nlee
Kupistmtesz at aande liaesum den
ndndelige Original. Hun saa smi
lende paa band medensz l,:-.·.i arbei
dede; Inen midt i sin Lykke selte hnn
at det var en Drum ug var i Angst
sur at vaagne. Vxlledet blev til sur
ljendeö Eines fik Farue ug lldtryk
ug den nnge Mand vendte sig um
imud hende ug niktedesupnmntren-»
de, sum um lian vilde sige: »Ze,s
saadan stal det gureszy lqu Mcerke tilJ
llvurledesz jeg beerer mig ad«. Linn
saa up Paa Originale-n ug tilbage
igen paa sit Villede ug knnde itte
lcenaere se nugen Furskel; lmn
vilde reisesig up fur at se nuiere
efter — ug vaagnede. Murgensulen
stremmede ind i Vierelset, ug Pi
gen stud ved llendes Zeug med en
Rande Band i .L1aanden. Endnu
halvt drmnmende stud hun up ug
klcedte sig paa. dilukten tu var lnm
sum scedvanlig ved lstallerieh ug
var den serste, der gau NiedeÆster
at have vekslet et Par ermed
stnstudeih skyndte lmn sig lieu til
sit Villede, der stud med Fursiden
uendtmud Vceggen, saaledes sum
hnn ltavde surladt det den suregaas
ende Listen. Hun sulte sig ikke flet
saasurknyt, sum hun ellers lsavde
solt sig i den senere Tib; nion
Trømmen uirtelig havde indgndt
hende Mod, spurgte lmn sig selv.
Hunknnde endnn se Raphael fur
sig, sum han stod der ug malede
saa hurtigt ug mesterligt ug gen
kaldte sig det upmnntrende Vlik,
han hat-de sendt hende. Hun lu ad
sig selv ug sine vilde Fantasier, alt
imedenkz hun reiste sit Staffeli up
og stillede det spaa Plads. J det
Summe gav det et Scet i hende,
og der undslap hende et Udbrud af
Furbavselse ug Frygt. Maallus
stud hun ug stirrede paa Villedet ug
veg saa tilbage med udstrakte Hien
der, sum um hun vaergede sur sig.
Der stud hendes Kopi, og var dog
ikte hende5. Hun havde aldrig
inalet den, kunde ikte have gjurt
det, den var suldendt. Hun zsaa up
paa Originalen og tilbage igen paa
sit eget Billede ug skjælvede sra
Hoved til Fod. Drøtnte hun end
nn, eller var hun pludselig bleven
gal; hun kunde ingen Forskel se paa
de tu Billeder. Hvem kunde male
saaledes, nndtagen en eneste —
RaphaelP Salen drejede rundt sur
hendes Øjne og hun støttede sig
svimlende tilx Staffeliet. Hendes
Drum vendte tilbage; hun saa Ra
phaels fine, blide Ansigt ved sin Sis
de,hans Læber bevægede sig, ug
hnn syntes paa et blødt, ineludisk
Jtalienst at høre Ordene: ,,Mal!
Malhurtigt! Billedet er ikke særdig
Du er den, der skal lægge den sidste
Haand derpaa!« Mekanist blandede
»hun Farverne, sum under en frem
Emed Magts Jndslydelsez Lærredet
sbar endnu vaade Spur af hans
« « fonemingsmmt
Man san befeile sahene og bei-ge alle Linde, og oveealt vil
man finde, at ortetningtmcend. som er del undekretiede, hvad enten
de er ude for ornsjelse eller«Fotketning, hat hverleis Tid eller Til
bsjeltghed til at bruge Medicina-, fom loraarsaser voldsmu Its-eins
og derpaa efferlader de tndvendige Or anert forstrppet Stich-nd
Axt-up of Flgs er itte fammenfat e tek det emcip. Pet virker natur
lsgt, vieler traftigt, rensterF Ist-i er og ftytter de indvendige Organer
og efterladee dem I en fund o atning.
Behsvet man et ais-rende iddel, er Syrap ot Pis- det sortrinligste7
men naar noget mece end et Asssringsmiddel treue-eh er det den sttre oq
vwenslabcli e Fremstengsnmde at henvende fig til en dygtitk Lage og ikke
tage fin Tllaugt til ediciner, com dankte-es at hell-rede I e Svgdvmmr.
The Callkornla Fig syru Co. var et fIkste, fom fremstillede et Af
fsringgmiddel, der vildc tilsreksftille enhvet, etAsssringsmiddeL fom Lee
gekne vilde gokkjenve og den ene Ben unbefale til den anden, lauledes at
Salget deraf idag stndlynligvig overstiger alle andre Asstrinssmidler ttlsants
men. Wem nogle Steder soelged endnu betydeliqe Mengdet If gemtzteldqgs
Llfjsringgmidler og deres modekne cfterlignth; men med den almmdelsge
Jnotrasngen of Kjendstab til de bedste medt nfte Virtermdlee hat sytu .ot
Png saaet nkstralt Anvendelle blandt de Vetundettettede, fordc det er et id
del af ancrhendt Verdi og altid godgjsrenbe Wing.
symp ot Flgs Evalitet flyldes itke Ilene den fortrinlige Kombination af
afsprende og vindfordrivende Grundbestanddele If Planter, sont Videö at virte
melt velgjsrende paa Systemet, med behagectse og fotfristende awknatiste Ex
t1altcr, nien ogsaa den ejendommelipe Tilbevedelses Methode. For at faa det
regte og detg velgjsrende Viktningey bse man altid merke siq Qompaniets
fulde Navn —- csllkornla Fig syrup co. —- trykt pas Fptsiden af hvek Bocke.
Pensel; liansz Aand var over denke,
og lnin gav sig til at male Stolen
paa Billedet fcerdig, niedensz Vlodet
fndede og brnsede i ljendes Anre.
Cn halo Time fenere koni en ungl
Italiener, ioin kopicrede Madonna;
della lssrandncm hen til l)ende.
HJitod Morgen’ Froken! Sein
fasdoanlia tidlia oed Vlrbejdet?»
Gaar det aodt freinad?« liegyndte
han, Wen standselig,« traadte etF
Skridt tildage og stirrede afoeks-«
lende paa diopien og Leiginaleiu
»l)i« mjn«, foer det nd af hmn,l
har T e nialet det?« Hnn vendte«’l
sig onl og fniilede ude af Stand til!
at tale. J det Zamnie koin to Tu:l
rifter den til dem og ftandsedel
foran del store Villede. l
,,Tet inne-I jeg, jeg sknlde kende«,l
;sagde den ene. I
l ,,.Kende! Ja, det sknlde jeg nienel
Det er jo Madonna della Seggiala.
Men fe engang paa den nnge Piges«
lKopi. Ten er dog glinirende, ikkej
ltil at skelne fra Lriginalen«, sagde ,
den anden. Den italienste sinnst-«
ner ljavde isnidlertid staaet inaalløs;
han kunde ikke tro fine egne Links
Nn gik han ind i en tilstødende
Sal og vendte lidt efter tilbage
med to andre italienske Malere.
,,Se!« sagde han. »se!« mere
kunde han af lntter Betagenhed
ikke fa,a frem, og de andre saa og
vare begeistrede. »L·g det har den
engelfke Fristen malet,« ndbrød de
»Der er et Mirakell Hendes Lykke
er gjort! Hnn er en stor Kunstau
linde!« Der famlede sig efter
haanden en hel Stare omkring den
nnge Pige, der malede videre nden
at lcegge Mærke dertil. Til sidst
tom den ene af de to Malere, der
kopierede sainme Billcdc fom hun.
Han var Englaender, og en meget
lovende nng sinnstnen »Hvad er
her paa Færde?« ipurgte han en
Kustode. »Er der hcendet en
Ulykke?«
,,Det er den engelske Frøken?«
»Er der sket hende noget?«
»Der er ljended Kopi, der er saa
glimrende!« Englcenderen mengte
sig igenneni Flokken hen mod Vil
ledet og stirrede stift paa det. Nu
havde han i tre Ugcr iagttaget heu
Zdes Arbejde og smilet niedlidende
ad det; men dette her havde hun jo
ikke malet. Han stirrede og ftirrede,
banede sig saa Vej ljelt hen til den
malende. ».Lwad er dct dog De
gar? Hvad dctyder dette l)er?« sag
de han vredt. Den nnge Pige for
samtnen og rodmede
»Hvad mener Dei-« sagde hun.
,,Hvad jeg menerl Min kære,
unge Dame, detgør mig ondt at
"kiillc vcerc tilmfliq: men jeg kan
kkc finde miq i, nt Te ipolcrcr mit
Wilh-du« »Ich-:- Billedc,« stam
incdc lmii.
»Mit! Ja. nalmligvisJL Te tro
Jdc doq vcl ikle, at . . . at . . , ..
Linn lnsud ai, vol var lian med, mcn
limivar en dumm Mund, oq der
onrnoqct i liciidch Blit, sum af
ucelmcdc Vani. Hatt gik hiirtigt lieu
ril Vinduet, lwur halt-Z Staffeli stod
uq tog Bitte-det, sum haug dcrpaa,
ncd. »Ja, jcg tasnktc det nukx dct
:r en imsget ubchagclig Fejltagelsc.
Tot er dct Fa- af en Rustode, der
liar forlnittct Villcdcrms. ch maa
kluge til Autoritetcrne ——. Ze,
lusr er Tore-J Villcdc!« Inn vak
lcde from for at lage det. Ja, det
var heuch cgct clciidigc Makvcerk.
Him saa sig forvirrct omkring,stam
mode ct Var uforstaaclig er og
faldt licivimct Uni, Ta lmn attcr
vnagiich stud bete Smmnenthns
gcii licnde klar, og hcndegs Lands
mand trostcdehcndc med, at lmn
ikke lmvdc odclagt hatt-Z Billedc.
Ja, han gjurde niere; lian malede
Milde-Z cgct færdigt for Milde-, saa
at xllmcrikancriuch Var more lend
end tilfredsz, og den uuge Pige
ljoldt up med at malcxog giftedc sig
med den cngclskc Rimstuen Enhver
kcitdcr nu halt-Z Raum ug hau ko
picrcr ikke niere. Han hau har al
drig folgt sin dejlige Kopi af Ma
duima della Segqiola. Tcn hæiiger
ihanø Atclicr iEhelsca, og naar
nogcn sporger ham mu, imar han
maledc den, ler han og siger, at
hansHuslru og hcm malede den i
Fcelleøskab i Florents for et Par
Aar siden, og saa ser han stcelmst
til siu Hustru, for hcm ved, at hun
aldrig har opgivet Troen paa, at
Raphacl hade en Finger med i
Spillet.
- sTANpscs PIIT
Kunke- vskist nd
. ht. Illus- umso
—NonsoR-est,0ror
last-a Rumpe- otwk kein-o D- s sei-J icon
sletkttos psnoulls euer pr. ost» us »g
O so kuövtekhtstctc Ists-IT
t- Krsmpe cis-sum sum lnm tust-le lu
wsupm Virri Ins-. Utica-Ia- mutet-Ums
Etsch-Ins for-I »Den-Cis- Uurtleaør. Mitte-pay i
IlsItllk-l(10« At. Vett« Dem-. Nsdhnultsmih
Was-miss- ok. sk.g.ttnae.t·a. l
III Akt-« str. Will-display - sum-c um
chbvet Land-nnd but-de lsbe Bogen
btnieopdmt og Hsnfeholv
— M .
Jstdel ig Jomsjelfr. !
m
Mast Las-m West Branch, Ja.
Dei u es prakttst lille Bog, fom alle. d
lutetesletek siq for-, bvokledes man ka- im
Inst Udbym of sflne Don-, vll have Gav
Ii It las-, Prls 26 Ets.
baut-h cum. Publ. Don-e,
mai-. nah-. ·
Skal Te rcjsc -.
— lil Steder øst
elli·1« ind sm· Cliicagv, san licd Tores lokale
Agisnt Him- Tisni Billet fm Lnialm til
Chimgu iiiisd
ichicago, Miiwaukee a
Jst. Paul Benen
den kortisft incllisni dissc to But-it Tog pcm
denms pupiilasre Banc- forladcr llicion
Drum Liiial)a, liver Tag oq liar For
bindislic incd Tug, sum komme ind paa
llniun Pncific Baiioih Bin-littgton, F-. E.
A« -. V. U.s.V.
Prasgtigt udstnrist Toq tin-d Pnlndsi
Eovuiogiiis, »Buffi-t« og Vibliotistsvognm
oq Prisrii er ikkr liujere end andre Bauch
Angaacndis iiasrnicns Lpllisningisrmcd
Lusiiimi til Baiit-1,P1ijn, o.i.v. strio til
F. A. NASH,
General Wisslem Akt-nd
1504 Fasnam Str, Omahap Neh.
. Pianocr
og Okglct.
- Kiui giv niig Antw
« iiiiigtilaigii1iLnlns-:
ningetaiiganeiitsePsu
sei« og Belaliii- Sini
- mais km mnii skal fin—
«" de,ol iimeii bar bisme
Vetinkeiirtm Ii.b1sre.
Oplass iianis Te »n:
ver hviid Te Nun-»
Piaiio ellir Ln el.
Carl Mantos-d
Minsicsaimlis Musc
C mme
606 Ntcnllel Ave-nie
Miniw.-polis. Mi- n
VÆRDMULDE sALVLT
Brugg-missing III-Müt- pr.ei ou to
swiges ho
F R U 0 Is- s E N.
97W.20.st. P .youuss.-1 J
PKIS 256.
Jst-u Obst-s sava or acht-erkor tot
bund-sah byldor. gamle scat, oozomssp
skjægsoxy sank-o brystvotter og alle so
äro hadsygdomma
Tll enhver. som indscnder 25 cents i
Frimikrken vil vi semle sahst-n krit.
Don-si- BE Foohcoi
Tit-» the sent-law wisan
ROCKV MOUNTAIII kcs
Muse only by Muts-on Meiss
clae co» Muts-on Wis.
steck-s you well. dat- Its-O
mark cue on each Mic
Pklce ;x; ce tits. Nin-« o
In .)ulic. Acccpt no sub-Os
tsssmosuussus tut-e. Mist vom- dran-sti
. p . A . N . 5
. .
Trr er tin-vor Iiozien Stags Snadoni, foin im bliver
liiulpcn tscd Brauen as R·l·l)«A-N«s Tabulek
Sæiges as Avotekerr. Eii s- Ckcz. Passe cr not for et
almindcligt Tilfældr. Lin Faiiiilicflastc til 00 Ets. er
not til i-: helt Aar.
