« «
»Damkercn,
et halvugcnilig Nyhedss og UTle
ningsblad for dct danskc Folk
i Amerika,
Udgmist sss
DANlSH LUTH. l’l’l’-l«.1i()l!813.
Blan, Mehr
; .,Daufkekea« uptommkr uvct cnsdag va
« wrong.
Iris pr. Vorgang 1 Te Forencde Erster
- 81.50; til Udlandei ·’2.00.
’ Ilqdet betales r For-sind Bestilliag, Beta
ling, Adresjkforandrmg og alt andet
D— « · angaaende VIadet adrcspereM
DÄNISH LUTII. PUBL. HOUSE.
" Blatt, Nebr.
Redakttu Hakhld Jenfetr.
states-ed It the Post Othe at Blatt-. Naht-.
II second-dass matten
Advent-las Rates made known upon
spplicstjou.
,,Danfkeken«
blivet iendt til Substtibentek, indtil udtkyhs
selig Opsigelie modtages af Udgiverne og at
Geld er betalx i Ovekensstemmelse med De
Form-de Staters Pofttovr.
Mr Les-tue heuveudek sig til Falk, ver
thertetet iVladet, eatea for at ksbe hos dem
aller for at san Oplysainger om det avettes
rede, bebst de altid »amte« at de iat Aver
tsiementet i dem Blut-. Der vil væte til
sensidig Ryttr.
Jgen augaacndc Ptcefte
manglcn.
l.
Reden.
Der hat Vaeret talt en Tel her i BLI
det om vor BræftemanaeL oq lad oI
..... i- su- ,sp iwqywl JHDY blo
lcsc Uc: sicut-z» »k« »s. H .
ren sagt for me aet eller l--: ugt for
stærte er om den Tina. Flere af
vore Menigheder staat for Tiden va
kante, uden at der er Udstgt til, at de
vil tunne faa Prcest paa anden Maade
end ved, at en Mand bliver tagen ud
af en Virtfomhed, i hvilken han butde
være forbleven, og hvor der ved hans
Afrejse vil blive en Plads kom, der tun
tan fyldes paa den samme daarlige
Bis ved Oprytningsen af en anden
Mand, der maa eftetlade en ny tom
Plads. Det maa utvivlsomt vcere en
trift Lod for vor Styrelse at stulle
hfælpe alt dette uheldige Flytteki Paa
Gang.
Dettil lommet, at vi hat Prcefte
tald, der for Guds Riges Fremmes
Slyld burde deles, men som itle lunne
blive delte, fordi vi itke have, og for
en kun altfor lang Periode heller itke
have Udsigt til at lunne faa, Mænd til
at betjene de saaledes fremlonunende
nye Birlsomheder.
f« Men forst og sidst Missionen. Lad
os endelig ille bedsmme Forholdene
for lyst paa dette Omraade, Tilbsje
ligheden til Optimisme er her desoærte
vtst tun alt for stor iblandt os. Man
taler, og fstft og fremmeft man
handler, i det hele og store, fom
vm vor Kirke i det væfentlige havde
lsst sin Missionsopgave og, sotn om
det nu blot gjalt om at holde Tingene
gaaende, der hvor di allerede ere i
Bietsomhed. Naturligois tndrømmer
man, at her og der er en lille Anleh
ning, som ikke bot forspmmes. Man
tager sig derfor af sligt efter fattig
Evne og Lejlighed, naar det lan lade
sig gere. Og saa synes man, at det
gast an! —
Et lort Blik Pasa Statistikken viser
dog selv for en overfladisl Jagttagek, at
Missionsopgaven er saa langt som
muligt fra at være lust. Hvad bew
det de ca. 50,000, som højst regnet ete
under stadig lirkelig Paavirlning fra
, danfk-lutherst Side mod d e n ha l v e
Million som vi have Kald
fra Herren til at nao! Nu
ved jeg vel, at herimvd lan indvendes
baade med den ene og den anden Und
" Iyldntnz men Sagen bliver ille stort
fordedret for det. Talen er jo ilke
som de Hun«dreder, der findes i Adspre
delse her og der i Nord og Syd og Øst
pg Beft i dette Land. Dem er vor
daand siet ille udtakt efter, vott Øje
set dem tlte, og del oil vare lcenge, Ist
di uaa til at tunne gjte noget for san
danne, stsnt de da ogsaa have Men
uesteliv, der stulde leves for Herren, og
.;·-Sjeele, der stulde frelseg.
Rei, Talen er om de store Orman
set, som i disse Midtftater ere lag-te
i« for vor Fad, og fom have
sattet vente Aar for Aar paa,
' s s« Iarbejdet stulde paabegyw
. I- « dem. Enteuhavem, Gab
Idee M! like Vierte not for denne
AMI- Wpuiug, ellet di have ikke
M M Wil. EM7stulde del
M p- maes tm bego- DM —
Jst W nylig hat Redeasta notd
Ms Mit et Sktkdh fom ikke
« W end wankte Alt-de alle vor
» Mc Mr tudetligt,
- Hat desil Mute og set-de en
Men hvor faa de nu Monden sra udm
ver Den samme elendige Opryknänp
De tan ikke gøre des uden vers at
Dann-.- er Hul, der atter maa assøde et
Unter og sfa frerndeles.
Lg er saa dette Strin ncgct, sen-.
Nebraska norciipkc Krebs hat soeer
Farpxigtelse rii a: gcre fremfor Eure
Krebse, eller mon den stuide inxe
Lsrexsfkid paa økonomiske Mir-let elicr
Juden Oder-stolz som den absolut mqsr
staffe sig selv as med? — Jngcn vil Ars;
nsene det. Men mange vil merke, .«-:
Andre Kredsse har lige saa stor Aarfaa
til at bringe lignende Oste, og det
havde de. Gøre de det. vil imidlertid
Præstemanglen komme helt fortnimm
ve til Syne.
Endelig een Ting endnu. Paa den
foren. Kirkes forste Aarsmsde desinf
tedes det sse Bestemmelse 8 i Aarsbes
retningen) at man gennem sit Udvalg
stulde ,,henvende sig til den dansie Fol
kekirke og om muligt til Riggdagen
med Opsordring om at støtte en Mis
sion blandt Mormonerne i Utah, da
»den soren. Kirke« i saa Fald vil op
tage nannte Mission«. Udvalget tog
Sagen op. Der et siden bleven talt og
streven hjemme i Danmark, og Til
bud paa et Par Tusinde Kroners
Hjcelp vm Aaret soreligger. Nu siulde
vi altsaa til at indfri vort Løfte og
stille en Mond til Arbejdet blandt vore
ca. 30,000 Landsmænd i Utah.
Vi bot gøre det. Mange og stærke
Grunde tale herfor. »Men hvor er
Monden?« saaledes lyder det nu fra
vor Styrelse. Jeg tænker, at det vil
vife sig, at Herren vil udse sig ham,
skønt jeg ikke Ijner ham for Tiden.
Men der vil blive et Hul eftet hom,
som stal fyldes, der som alle Begne.
Hvordan stal vi, indtil Vor Præste
stole aarligt kan yde et regelmcessigt
og tilstrætkeligt Antcrl Ordinander,
komme ud over Banskeligheden med at
san fyldt Rcekkerne? —
Der er bleven sagt en Dei txtan
men eet hat enbnu ikke været sagt.
Jeg hat sorgceves ventet derpaa og
spejdet derester. Da ingen anden sy
nes at se den Ting, stal jeg fremsætte
den i en filgende Artikel.
Blait,Nebr.
h.O.FrimodtM-ller.
Blind Mann.
J »Dansteren« Nr. 21 ——— 12te
Mart-s d. A. —- findes en Redattions
attilel af en stærk alarmende Art soci
siiklet, des-Vertre, til at udsaa Mis
tillidens Sæd), sokn jeg anfer det nob
vendigt at spare paa med et Pat Li
nier, itle for min egen ej heller for de
andre Medlemkners Stle, men for
Sagens og Sandhedens Skyld.
Aktiklens Hovedkcerne er Besinld
ningen mod Kirtekaadet for et bestemi
Lovbrud paa Aarsmødets Beflutning
angaaende Pastoe P. S Vig og saa
Sigtelse for Kittepoliiih
J Anledning af disse ftærte Ankla
ger mod Kirtemadet beder jeq forst
Samfundsvenner, at mcette sig vel
Aaksmsdets Besintning, den lyder ord
ret sauledes:
»Besluttet at opfordre Prof. P.
S. Vig til at overtage den Get
ning ved vor Stole, hvortil han er
laldet, helft til Stoleaarets Be
gyndelse 1901 og senest til Stole
aarets Begyndelse 1902, og det
paalægges ham at foate Kitte
raadet fnatest muligt og senest
inden første September 1901.«
Saa blot dette i al Korthed:
l) Pastot P. S. Vig ioarede til den
fastsatte Tib, den forste Sewa
1901, hvillet Soar blev meddelt i
et af Kirkebladets September
Numre 1901, nemlig, at han vilde
komme til vor Stole i Blair, om
Qmsiænsdigshedeme Banne ordne sig
paa en tilfredsftillende Maade.
L) »Dansteten« eaaber ,,Bagt i Ge
vær« ovetfor Kirteraadets Hand
ling i denne Sag, og anklager det
for et bestem-i Loobeud paa Antä
msdets Beslutning, og breder sig
med tilsyneladende stor Ængstelig
hed over Konsetvenferne af et san
dant Stridi.
Z) Men lasd os nu komme lidt mere
langsfomt as Sted end »Dan-sleten«,
der menet: den Sag burde vi have
vieret færdig med den fsrfte Sept.
1901. Nei, det gaar itte faa hur
tigt at affeje en Sag med nvgle
Bogftavet, der er af en stoe can't-e
ligv Bethan. Men videte, spie
ger’ vi nu san-sie ligeftem: suchet
dizxdet fis sozikJsDnnsteeen glat
nierende rauher ,,Vagt i Gewe«
korsv at Meteraasdet hae gjott et
quaa AaeSmsdetö Benut
ysingt Vt mener bestemt nej; thi
Prof. P. Sz« Bis zsvarede til den
Tit-Maske Ttd Kehre-edel eftee
IctsW Mut-eing.
« Smfusbet siser latet om —
.WSUMiH-tmejhelleeom
M- ,Mget
heller itte Kirteraadet san meget
fom et Otd om den Sag. — Kun
ret og flet, at han stal svare Kit
tetaaret til en beftemt Tib. Dette
hat han gjort. Men natutligvis
laa det i Sagens Natur« at Kit
teraadet vilbe ved førfte Lejlighed
meddclc Osscntligheden eller Sam
fundet Paftor P. S. Vigs Svar,
at han vilde komme til ncestr Sto
leaars Begyndelse.
Jeg maa tilftaa, at jeg var faa
enfotdig, at jeg ttoeve, at det i al
Fald var Majoritetens Mening ved
Aarsmødeh Hovedfagen er, at
Pastor P. S. Vig tommer, enten
til føtfte eller andet Stoleaats
Begyndelse. Og dette Svat sit
Samfunbet som antydet i Septem
ber Mauned 1901. Dctte ved
»Dansteren« lige saa vel som no
gen armen, der holder Kirtebladet.
Men hvad er saa Meningen med et
faadant Udfald mod KirteraadetZ
At Pastor P. S· Vig i sit sprste
Svar sigek ,,om Omstændighederne
ordnet sig tilfredsstillende«, og i sit
sidste taler om «ufravigelige Be
tingelser«, det mener vi, et itte
Kirtetaadets Sag at afgøre, men
Samfundets egen Sag at afgore
ved dets kommende Aarsmvdr. Og
bog paa samme Tib, mener Vi, at
lwad der tommer ind under Om
ftcendighedet og Betingelfer —- itke
tcm være saa vansielige, naar vi
tun gaar frem ad en rolig III-f
telfernes Vej, om Sagetne til Hek
rens Ære og twad der bebst tan
tjene hele Stolesagen.
»Dansteren«s Augreb mod Kir
teraaret for Lovbrud mod Ams
msdets Beflutning er fsmledes i
Virteligheden
tun blind Ell-arm
4) Endelig hvad Sigtelsen for Kitte
politit bettæsset, da stal her blot
besserte-I drev ingeu merk Kitte
politit i vor tære forenede banste
Kitte end Kirteraadet, da vare vi
fri fta dette Onde i Samfundet.
J Ærbsvighed
G. B. Christiansen.
O—
Grund til Alann
Joet jeg ital tilfoje nogle Bemerkt
ninger til Pastor G. B. Christianfens
ovenftaaende, heuleder jeg Domini
somheden paa det i Paftot A. M. An
deksens Artikel andetsiedg her i Bladel
fremdtagne Synspunlt:
Pastor Andetsen synes attfaa som
jeg, at Aarsmodets Beflutning ille et
bleven overholdt; tun, at han lcegget
Stylden paa Pasior Big, og jeg anta
get, at det er Kikleraadets Opgave at
sorge for, at Bestemmelserne overhol
des eller i hvert Fald zlle tret-nies.
Hoad nu Paftor Christianfens Me
ning i »Blind Alatm« angaat, da sy
nes det blot hojft mætlvækdigt, at han
oirtelig igen anforer Aarsmodeis Be
flemmelser, og saa i alle sine egne
Punkter dotumenteter, at de Besinn
melser ilte er bleven ooerholdte.
Altsaa, der lom — som Paftor C.
meddeler —- et Svar til Kirletaadet
»til den fastsatte Ti«d, den forste Sep
tember 1901« —
Men dette »Svar« dar jo netop ille
noget Svar vaa Sanifundets Opfor
dring, hvillet Pastor Christiansen felo
allertydeligst beviste, da han over set
halvt Aar senere, d. 12. Mai-is lod et
nyt Svar «retnlomme.
Havde det forfte »Svar« vceret st
Svat paa Aarsmødeis bestemte:
,,helst til Stoleaarets Be
gyndelse 1901 og jenest til
Sioleaarets Begyndelse
1 90 2«,«·) da havde Pastor Christian
fen jo nceppe indladt fig paa at lade et
nyt Svar fremlomme 12· Matts 1902.
Nejl Sagen er llar nol fta Kir
leraadets Side, at del selt- iudsau, ai
Septembersvaret var ille ,,Svar«, og
saa bad det vel om et nyt, stont Aar
nipdet havde udtrylkelig besiemi, ni
Svaret stulde afgives »fnareft muligt
og seneft inden forste Sept. 1901«.
Men Paftor Christiansen taler i
ovenstaaende Stykle slet intet om Sou
ret af 12. Matls 1902 — en lovlig
let Maade at flippe udenom Baum
ligheden, thi dette 2det Svar er del jo,
som hat afftedlommet hele denne
Uhygge—
Her ligget for mig Hovedsagem at
Kittetaadet hat ingen Ret til at mod
tage Svaret af 12. Marts 1902. Et
Samfunsd kan ille indrette sig efter.
om en Mund mener eet i Dag og noget
andet i Morgen. .
Biiingene i Pastot Ehristiansens
Stylle vilde jeg« helft lade liggex men
et Pat as dem-set for haarttulnr.
Hvorior meddeker Pastor C. itle,
at det- l Mor Wiss West-at
stod: »Mei! dersom del ad Aate««)
kan ordnez lautet-ex baade i Ell Horn
og ved Stolen i Blait, at jeg lau over
tage mtn Plads veds Samfundets ico
logikle Seminarium, og dersotn S a m
·) III-W as «Dst.s« Red.
fis. n de ts) itte nie-net at tnnne findeI
en dueligere Mand til denne Post, tot
jeg ikte niddfætie niig Satnfundetsz
Kald og Beflutning i denne Eag.«
Hddrfot et lldirnktet »ad Aktie«
aanstsz ndetadt af Pastor CL- Emtkekkj
Dem tldttnt viiet io nenilig titftisæk-H
stetig :ndeligt, a: Pattot Vig ittc dilkå
tellet itte tunte idate paa Aatsmødetsi
!Tids:«ateenie: Enten 1. Okt. 1901 el-!
let t. Oktober 1W23. »Ad Ante« et ts
nbeitenit lldtrnt — Aatsiiiødets Tids:
gtænie dar pmsciis on deftenit.
tin-widersc: Ter staat i September
innrer under en ellet anden Fremzidg
innlianedz ,,en Ordnina ad Aare«,
hviltet vil fixie: under et ftemiidigt
Aarsmøde.
Dei sainme tydeliggøtes ded; at Sep
tembetfvatet tillige indeholdet et andet
»detfom« —- »og detfom Samfnndet
itte nienet at tunne finde en dueligete
Mand til denne Post.««
Atter et lldtrnt, der vidnet ani, at
Paftot Vig i fit iotite »Svat«, ben
ftydet Sagen til Aatsmødetg for
nyede llndetsøaelie. Hatt ønsiede
endog, at Sainfundet føtft ftulde se,
om det ikte knnde finde en dneligete
Mand.
Om Samfundet faa vilde føge en
faadan ellet ej, det blivet jo en hel
and-en Saa: men en Rendsgerning er
det bog, at bele dette Septembetfdat
var itte naget Edat Paa Aatsmødetg
Zpøragmaal — on detmed butde
Kitteraadet have bietet fætdig ined
denne famofe «Llatsmødebeslutninq.
Dei tutde vcete vanfieligt at sinde et
foakit Udtrnk naar nian tet stnlde be
tegne folgende Otd af Paftot C.:
,,Zamfnndet siget intet oin —-—
Lisetten Svcitets Form —- ——«
Eitterlia fotdtet Samfnndet ddg et
bestemt Zvat Paa et defiemt Ewigk
:naal.«
Allettndeligft hat imidtettid Kitte
taadet selv angivet, at Septembetsvm
(
pat- wso syst-c Ton-» EIN-»F h-k)«- mis
tcx usu- tuue V«ut- L. usi- du«-sc «qu
slet itte haft noget Svat af12.Marts
1902 —- og hele denne bedtøtezige
Sttid haode vætet undgaaet.
Nei, ,,th.g« Angreb er itte lind
Alatin For vi maa dog vel inden
næfte Aarginøde vide, om Rats-mode
beftemmelserne ftal betragtes fom Leg
ellet Alvot.
At i hvert Fald Stolen her i Btait
hat lidt under den Usittethed angaa:
ende Aatets Læretttaeftet — en Mit
tethed, Aatsmødebestemmelfen ani: se
neft inden 1fte Sept. 1901 vilde afvcet
ge — det tan om fotnødent bedier.
Lad faa mange mene, at der nu tei
ses Uto i Samfundet ved denne Sttid.
De, det i detes Getning for Samfun
det hat maattet lide under Stole
Usitterheden, hat vel ogsaa Lov til at
anmode oin, at man itte tvetttiniod
Aatsmsdets Ønske, udfætter Sam
fundsftoletne fot dedvatende Usitket
bed« i
Og det stale not i Samfundet fin-t
des adstillige Ptekftet og Lcegmænd,;
som lange not hat set med Sotgs paa
den Ustktethed og snstet at vide, oin de
Befiemmelfet, det sial tages ved Amts
mødet 1902, vil blive ovetholdte ellet i»
hvett Fald itte ttcentede. Ellets tanj
vott Samfund lige faa gerne lade;
Aatsmsdetne fate. «
Hdad ,,Sigtelfen fot Kittepolitit«l
angaat, da hat jeg itte sigtet til KitH
tetaadet, ovethovedet itte til nogle be-.
stemte; for jea ved intet besteint oin,
hvein ellet hvilte det vat, det btagte
i
i
Sagen hovedkuids ind paa Asksmpdeet
ngaa jeg trot, at Kittetaadet ilke
dtivet Politik. Men en llog Mund
hat en Gang sagt, at vi ftatkels Men
neftet leves mete end vi leve.
Jeg vilde af hele mit Hjette ønfte, at
den forenede danfke Kitke kunde bøje
Vetbetne i Attiv ovetfor alle menne
fielige Rpftet og fvate dem: vi leve —,»
vi dtive vott Arbejdex tun af Guds
Aand ville vi leves og drives.
»D f t.s« R e d.
Samfundets Beflutninger
Og
Prof. P. S. Vigs
,.uftavigelige Bctingelfet.«
Som »Den toten. danfte Kitte«s
Sektetæt baade paa den Tid, Prof.
Vig act-den Gang blev kaldet til Sam
fundets Stole og blev givet Fette paa
ubeftemt Tib, og tillige da han blev
opfotdtet til at afflutte sin Fette, og
fom en af dein, der under sidfte Aar-ö
ntode arbejdede for, at Vig fkulde over
tage Kaldet ved Stolen —- maa det
væte rnig tilladt at gpte et Foefsg paa
at kafte Lys over hele den Sag.
Ftr Aatömfvet i hutchinson (1899)
havde Prof. Vigi vnfagt fin Geming
ved Samfundett Stole og modtaget
Kalb frei Meinst-den i Ell horn.
Efteehnge Fothandltngee bled hin
attet kaldet til »Es-met og Fee-standest
for« des teologifte -kadeling vcd Trin.
Seins-« ;-.;-:;
Der lovedet ham »en LInsfothsjekfe
af 8100 om Aatet til Bolig uden for
Stolen.« Sand Lin var fst 8800 om
Aaeei.
«)f" schindet af »Di!.s« Ied.
Prof Vig messodl » Delle Samfun
dets Kald
,,Af Hensyn til Menigheden i Ell
Horn og tillige as Henfyn til Wes-.
Viggz Sygdom besiultedes del videre ati
give Prof. Vig Fetie paa ubeslemt
Ti«d.«
»Dein-se Beflutning tog han imod
med Tal.«
At baade Prof. Vig og de, der laldle
dani, mente del cerligl og alvorligt med
hele denne Assckre, del fordrer Rettig
beden, at vi maa anlage.
Perser var jeg heller ille et Øjeblil
i Tvidl om, hvad sidste Aarsmpde but
de got-e, da der blev gjort Krav paa at
faa en Laster mere til Stolen. Vi
maatte hceve Pros. Vigs Fekie.
En saadan Tanle som at ignorere en
Beslulning as to Trediedele as Aus-;
mødels Medlemmet og Bigs Modta-j
gelse og Fastholden as Samfundelsj
Kalb lunde jeg ikle give Rum for. Medj
Respekt for vore egne Beslutninget vari
der lntet andet at gøte end at opfordre
Prof. Vig til at overtage sm Geruhig
ved Stolen.
Men jeg sorstaar ille Vigs Forhold
Ttil denne Samfundets Opfordring.
Saa lcenge han sastholdt sit Kaid, hav
de Samsimdet silletl Ret til at afslul
wie hans Freie. Hvordan der saa lan
.blive Rum for ,,lang, pinlig Qvervej
ielse«, for at sige ,,for Samfundets
sSlnld« og sor at stille «usravigelige
Betingelset«, del sorslaae jeg ille.
Før en Mund modlager et ham til
stillet Kald et der Rum for Ovekvej
else og for at stille Belingelser. Men
gøre del til Genstand for »pinlig Dokt
vejelse« og iok »ufmvigelige Betingel
ser«, om han slal folge et modlagel
Kalli, del —- —— ja, jea sorstaar ille
det.
Og sac. særlig det. naor Samsundel
bar inwdetommel en Mand med at give
ham Ferie, at han saa kan stille Kkav
paa, at Samfundet stal betale hans
Omlsostninger Ved at komme tilbage,
det er da Vist utimeligt.
Om Vig oilde have gjotl noget »for
Samsundets Styld«, saa stulde han
lil den as Samsundei fastsatte Tid
(1. Sept. 1901) have soc-sei et simpelt
Enten—eller, entem ,,J«eg lommer«,
ellet: »Jeg frasiger mig Kaldel.« Saa
havde Samsundet hast noget bestemt at
rette sig eslet
Men endnu hat del inlet Svat sra
Big. Thi det lan vel næppe antages
at Samsundet uden videre gaar ind
paa hans ,,ufravigelige Belingelser".
Dersom Samfundels Beslutninget
ete lige saa »ufravigelige« som Vigs
Belinqelset fhdad de dog vist but-de ver-«
te!), saa er hans af ,,ufravigelige Be
tingelser« ledsagede Ja et ubetin
g et N ej.
Da Prof. Vigs Svar ligget siot Of
sentligheden, hat jeg anset sor spin-»
meligt ogsaa at dtsfte del ossentlig vgl
helft ssr Aatsmsdel, saa di der lunne
msde med Lys i denne Sag.
A. M. Andersen.
II· If Ist
Med Forfalterens Tilladelse optaget sra
»Tons! luthersk Kittel-lad« for 2 Apri. IM. E
--. l
Kkedsmødrt fta Iowa vest
lige Krebs
afholdt i Beresford, S. Dat»
20.—2«'3. Mai-is 1901.
Af Krediens Prcester var til Siede:
Mengers, A. M. Andetsen, Damflov,
unbertegnede og Stedets Præst. Og
Past. Kildsig, som var paa Reise her i
S. Dak. for Jndsamlingen til Sam
fundets Geld, var ogsaa til Stede en
iori Tid under ModeL Past. Dam
skov holdt Aabningstalem Ud fra
Ap Ger. 10 lBeretningen otn Corn
lic-H) logde tun Foisamlingen als-ass
ligt paa Sinde, at det gjaldt om. at
vi lunne væte fotfainlede paa samine
Maade sont Corneliug og hans Ven
nek: at vi lunne gøte Cornelius’ Ord
iil voke i: »Na er vi alle til Stede for
Guds Aafyn; at here alt, hvad dig -—;
enhvet Herren-Z Tjener — er befalet
af Gut-. « Angaaende Jndledningen
og Dtøftelsen af Emnerne vil jeg iike
Jgengive noget af Jndholdeh da en
Meddelelse bliver for lang, naak sau
dant flal gsres blot nvgenlunde or
dentligt. Saa det faar vcete nok at
!sige, at som Helhed beitagtet fii di et
’godt Udbytte af Fothandlingerne. Dei
viser sig jo gerne, at man itke altid
set en Sag fra den lamme Side; nie-n
derfor kan saadanne Samtalet jo
ogfaa bidcage til bedre og llarere For
staaelse angaaende Guds Rige og Ger
ning her paa Jotden.
Fredag Eftermiddag talte Post.
Kildsig til Fotsamlingen om Sam
fundösGældem Han lagde Sagen frem
om Mendigsheden af at ststie Sam
fundet, baade för« Samfundeiö og for
sin egen Skyld Der blev da ogsaa teg
net en god Skærv til den foreliggensde
Jndfamling.
Stndagen var, fotn natutligt er,
den hsjtideligste Dag. Om Fotmiddm
gen var der Guditsjenefte med Alter
gang, hvorved Stedets Ptæst forestod
Alteitjeneftm og undcrtcgncdc prcrdä
lede. Om Eftetmivdagen holdt Past.
A. M. Andersen Foredmg om For
holdet mellem Forældte -og Born, det
vil sige, hvordan det burde være saa vel
i kristelig som i naturlig og ntennesle
lig Henfecndr. Golde Tanler blev der
u’btalt, om hville man hat Grund til
at sige: nIaatte de blot komme til at
bceke god Fruth Ved Afskcbsmødet
om Aftenen talte Past. Damstov om
at gøte Aftale med Herren og at Ian
dte med hom. Og vi andre tilføjede et
PM- Ord i samme Retning.
Mødet var i det hele taget gödt be
spgt, det vil sige af Follene paa Platz
sen, thi af tiltejsende var der tun faa.
Med Præste-Besøget var det ogfaa
smaat, og det blev da ogsaa uvtalt sont
noget bellageligt, at faa mange Puc
ster var hemmende (og det var endda
vætre paa fortige Kredsmøde). Vel
gleMe man ille, at der kan komme loo
ligt Forfald for den enlelte; men man
menste, at der stulde være faa megen
Interesse for Sagen, at det tun var
tvingende Omstændigheder, der butde
hindre en Prcest i at komme til MI
verne.
Med Venlig Erindring otn Presse
follene og Menigshedsfollene i Beng
fotd for al Benlighed sige vi Gud Tal
for bitte Mode!
- J. P e d e r s e n,
Mpdets Seltetær.
T «
)
MElSKlMÆND KAN
g flsls FLBRB PENGB
o- spske met-e
Tld, Arbelde
og ngitter
ve( CI druc
U. s. sEPAIATcs
est Les aoqm —
sehst-poss
www-Ins
Slal De rcjsc «
— til Slcdcr øst
ellcsr syd for Chicago, san btsd Tons-z lolnlc
Agcnt give Tem Billet fra anlm til
Chimgo mrd
chicago. Milwaukee ä
St. Paul Benen,
dcsn lortcst mellem disic to Vyns Tug mm
dcnne populasre Vnne furladcr llnion
Tepot, Lmalm, hver Tag oq lmr For
bjndclsc Incd Tng, sont komme ino paa
Union Pncific Bank-n, Burlinalou, fr. E
dc M. V. 0.i.v.
Prasqtigt udslyrct Tug nusd Pande
Zovrvognc, »Musik« og Vibliutckszvugnc,
og Print er ikkc hojcrc end andre Bauers-.
Angaacndc ncrrmcrc Lplysuingcr Incd
Hrnfyn til Bauer, Brich o.s.v. skriv til
F. A. NASH.
Urncrul Nestern chnh
1504 Fsmsm str. could-, Neb
L- a n d!
J den dansle Koloni paa »Soo« Bauen
l WARD c0UNTY,
NORD DAKOTAi
Omtrenl 1000 Danste hat taget
Land i denne Knien-, ubvalgi af Kit
lesamfundets Komite, og af disfe hat
allerede de fleste bosat stg der. Endnu
lan der faaö godt Land til »Heute
ftoad« der.
B i l l i gt · Slovland i Wisconsin,
med udmærket Jord og tigeligt Baud.
Dei bedste naturlige Grceöland i Ame
rika, særlig stillet til Mejeridtift sau
velfom til almlndeligt Agetbrug.
En ny Baue er byggset til del store,
gamle danste Settlement omkrins
Lucl, Poll Counly, Wisconsin. Der
lan endnu faaes meget, godl Land bil
ligt; beliggende nærved Kirler, Stola-,
Mejerier og gode Vejr.
Lave Jvrnbanepriser til Lands-gete.
Striv efter Landlott og illuftterede
Fortlaringet til
D. w. CÄSSILDAY ,
Land sml Industrlsl Agsnt «soo'« Ry
Mindest-cum Minn
Alter-Malerin
; oq and-e sagst-steifen lust- Imtmey sie-met
sann Stabilan oq statin s. l. v. udims
III-m es Mist. sehste es stief- lspmetese satte
('kube colotch os prepsted rauft-»W.
sestltiaser ist-Wes m Legal-ask tll site-muste
« « H. JSNSSN,
ls North Usla st» com-cis statt-. l