nrission«.
Fra »Dagbladei.«
Citymissionen og deng Arbejde i
Londons berygtede og fattige Gast-end,
Whitechapel, Southlvarl m. m. hører
til et af de interessanteste Kapiilcr i
Jndre Mission-Z Annaler.
For over 70 Aar siden vare digse
Kvarterer af Vyen faa godt sont gan
fle utilgcengelige for Politiet, med
mindre det optkaadte i ftørre Syrle.
Med sine snevre, fmudsige og daarlig
oplyfte Gader og Sinøger vare disse
Distrilter et sillert Tilholdssted for
alle Europas Forbrnderr. Der fortes
det forfcerdeligfte Li i disse Adam
rer. Drultenstab, -lagsmaal, Utugt
i de værste Former, harte til Dagenes
Orden. Smitfomme Sygdomme ra
lede overalt. Og midi i denne baade
ibogsiavelig og aandelig Forstand for
pestede Luft opvotsede der Tusinder
af Born, oplcerte til Furbrydelse og
Synd. Stat og Kirle synies lige
magtesløse overfor disfe 500,000 Pro
letarer. Føtst i 1835 begyndte nan
at vaagne til Bevidfthed om Nøden
dernede. En Præft, der havde slaaet
stg ned iblandt dem, strev til Bisma
pen af London om Tilftanden, og den
engelsle Menighed indfaa Nødvendig
heden af at gste den hidtidige For
lsmmelse god ved en energist indre
Mission. Grundlæggelfen af denne
styldes den fromme og opofrende Da
vid Nasmith fra Glasgolo, (ij. R.
Volls: David Nalmith, Bymissio
nens Stifter-, i Kristi. Kalender for
1871., udg. af Stein og Paulli).
Grundlæggelsen og Oparbejdelfen af
denne Mission er en hel Roman, fuld
af Spænding og Interesse. Man ch
set udfsrligere herom i en livlig Stil
deing af Sognepræst Jul Steen lFra
Bethesda 1. Aarg. 1885). Flere af de
istste Missioncerer maatte bade med
Liv og Helbred, «de faldt i alle de
Snarer og Baghold, man havde lagt
for Politiet. Snart state de Hien
derne i Stytler paa Knivsblade, der
vare indflettede i de Reb, hvormed
Derene aabnedes til Loftslamrene,
Inart faldt de i Faldgruber og nig
handledes paa det frIJgteligste af Knar
terets Beboere, der faa Politispioner i»
Siedet for Venner i disse forste Evan-’
qelister. Trods Mishandling, Spot
og Haan holdt de nd. Tusinder af:
Bibelet uddelieö af det brilisle Bibel-i
felsiab; ihi Uvidenheden var lige faul
ftor som Forncegtelsen og Raaheden.
J Hufene og paa aaben Gade lob der
nu Vidnesbyrd paa Vidnesbyrd vm
Jesus Kritik-T Syndernes Frelset og.
Ven·
Den vcrtste Hindring for Missionen
var Dtullenflaben, som denne vedlige
holdtes paa de utallige Øl- og Bren
devinslneipet derinde. Regeringen laa,
at den maatte trcede til. Missionæ
ternes Beteininger vare iomne adslil
lige Parlamentsmedlemmer for Øie,»
og Parlamentet vedtog en stor- mpdj
Nattebevckttning og stillede Barte-«
husene under Politiets Tilsyn.
Blandt de faldne Kvinder og de!
hjemløse Born aabnedes der et stortJ
og bekindtingsvcetdigt Redningsarbej-l
de. Vi behover blot at minde om denj
varmhjeriede Læge, Dr· Barnardos
florartede Borneanftalter og Kolonierl
for disfe Londons «Gaderaal)ere«, som»
disse hjemløfe Fyre laldes. J Folge
sidfte Bereining har han reddet henved
37,000 faadanne stattels Born fra mo
ralst Undergang. Selvfølgelig ere ilte
alle blevne aandelig reddede; men Tu
sinder ere, som del bevidnes af Poli
tieis Protokolle-; blevne omplsantede
under Livsforhold, der gøte det muligt
at vinde dem tilbage for Samfundet.
her have Pjalteflolerne (ragged
Schools) gjort en ftor forderedende
Gerning, grundet af Bymiösionæretne
og ivrig støttet af Ciiymissionens tro
faste Ven og Bestytter Lord Ashley —
Carl of Shaftesburv.
Til Bpllemissionen i alleriærligste
Foeftand maa henregnes »Tyvemissio
nen". Der opgives i 1850 at have
væeet ca. 800 Mennester i London,
sotn vitterlig levede af Tyveri, medens
ea. 50«000 lom fiærlt mistaentte st:de
under Politiets Opsigt. De levede i
,u1dftændig organiferede Samend,
med dereö eget Frimurersprog, vecm
egne Logihuse, e’forlyftelsessteder m.
n!. De vare delte i forllellige Kind
ler efter de foeslellige Former, Ind
lsrudstyve, Hakenva Lommetvve,
.,stict-itingess« d. v. f.: faadanne, fom
lrcde i Forblndelfe med de bekygiede
Dafe, ,,bug-hunters", Bondefangere o.
l. v. Mr. Jacllon var en af de form
Bytnissionærer, der optog denne seeli
ge Mission. Under stor Livöfare flog
han stg ned beende, men vandt efter
äaanden ved sen besindige og lloge Op
lrasden i den Grad disse Villers og
Forbryderes Tillid, at de efterlyaanden
meo en vie Stolthed laldte ham »vor
Missionor«. Det var en hei, hande
bred Mand, der nol, hvad de fysisle
Muster angil, fyntes at lunne tage
pp med et Par Mand paa een ·Gang.
i—
Hatt havde et Par Øjne, der pxta en
Gang gennemsluede og opinuntrede
den, han talte til. J hans Modtagels
sesvcrrelse tnødtes de besynderliglte
Modfcrtninger, liae fra den elegante-:
sie Bedrager til Lazarnnen uden Sto
og Sljorte. Mange af dem var blevne
bereite i Samoittigheden ved de agents
lige Møder og tom her fcsr at føge
Raatd og Hjcelp til at komme nd af de
res Syndeliv. Som Eis-Tempel Paa
den Maade, han forftod at tage disse
Mennester paa, hidscrttes i fortortet
Form en lille Tildragelse fka hans
Dagbog.
En Aften indtraf der sig en ung
Vagabond, hvis tcettlippede Haar ro
bede et nylig tilendebragt Feengfels
ophold.
Han lom for at faa Hjælp. Han
liavde forgaeves søgt Arbejde-og Mad
en hel Dag. ,,Hvad hedder De?«
»Tom Pullings.« »Det er jo falst
Navn!« ,,Javel, jeg hedder Robert
Wilson.« »Deterjo atter Løgn Sig
mig Sandheden rent ud.« Nu loin
den frem. »Hvor lcenge har De levet
of at ftjcele?« »Tre Aar, saa lernge
jeg hat vceret i London.«
»Hvorfor tom De til London?"
,,Fordi min Mo’r døde og jeg tænlte at
faa Arbejde.« »Hvotfor tog De da il
le Arbejde i Siedet for at stjcele?«
»Fort-E jeg ille tan lade viere med at
l;uage, hvad jeg tan faa fsat paa. Jeg
lzar vaeret fein Gange i Feengsel.«
,,Hdorledes var Deres Moder —- var
nun god imod Dem?« »Ja, hun var;
gmen nu er hun dsd.« »Ha: Dereä
Moder aldrig leert Dem at bede?« »Jo,
da jeg var lille.« »Kan De iite husie
noget af det, hun lærte Dein?« »Jo,
inen nn er det saa længe siden, og —
jeg vil nødig tale om den Ting.«
Jaclfon mærkede, at han ftod med
Neglen til den unge Fyrs Hierte i sin
Haand. Han tog sin Pung op as
Lommen, lagde den ligesom i Di
strattion fra sig paa Bordet og forlod
Verrelset en lille Stund. Da han tom
tilbage, fad den unge Mand, der end
nu. Jactson git hen og lagde sin
Haand paa hans Slulder. ,,.Hvorfor
er De itte gaaet Deres Vej? De sagde
jo fer, at De kunde itte lade være med
at stjcele, har De da itte set min Pung
lige for Dereg Øjne?« »Jeg kunde it
te?" »Jeg tunde itle; jeg kom til at
tcrnlewam hvnd Mo’r vilde sige, naar
hun saa, hvad jeg er bleven til.« Saa
dan bleo Betendtftabet stift.t. Jack
son faa nu venlia paa ham og sagde:
»Den Gud, som er de Faderløses Fa
der, hører de elendiges Bon, naar de:
raabe til hom. Staa nu op og laegl
Deres Haand paa min Pung, som oml
De vilde ftjcele den, og sig faa bags
efter mig: »Fader, du, fom er i Hirn-!
len, lcd niig ikte i Fristelse, men fril
mig fra det onde.« Halvt hvistendes
gentog den unge Mand nu Ordene, ogl
da Jaclson havde faaet ham til at gen
tage dem endnu en Gang, føjede han
selv til: ,,"«’for Jer Styld, Amen!«
Jactfon staffede ham Nattelogis ogl
Aftensmad og sit ham allerede ncesteT
Morgen anbragi paa en af Londonsl
mange Arbede- og RedningsanstsaltetJ
Efter lang Tids upaatlagelig Opfer
sel her tom han bort fra London, fit
Arbejde i sin Fodeth hvor han fenere
levede soin gift Mand, en betendende
Kristen. «
Det er saadanne Mcend som Juri
son, der have virlet mere end mange!
Politiforanstaltninger. Hovedvanste
ligheden var at faa de mange ftattels
Mennesler anbragte borte fra de trink
telige Forhold. Lord Shaftesbury
fortceller selv et Sted om et Besieg, han
en Gang aflagde sn Nat ude i Syd
London hos Jaclson blandt ca. 400
Mcend af vcerste Slags. Efter en fort,
opbyggelig Jndledning blev der givet
Mcendene Lejlighed til at udtale sig.
Lorden spurgte dem: »Sig mig, har
J nu virlelig sat eder for at opgive
eders sprgelige Liv? —- Et langt, en
ftemmigt Ja! — Shaftesbury lovede
enhver, sont i to Maaneder afholdt fig
fta at stjcele, Reisepenge og Anbefa
ling til Amerika. Bed Udgangen flat
ledes de om ham og mumlede: »Gud
velsigne Dem!« »Det git mig saadan
til Hierte,« siger han selv, ,,at da.jeg
kom ned, grced jeg mine hede Tamer.«
Paa deres Opfordring kom han .ftere
derben. Om de sprste 100, som han
-ved sin Jndflydelfe stassede bort fom
Matrosee og Nybyggete, hstte han al
»drig nogen Klage, og eftee flere Aars
»Forle tunde Jackson tun paapege ca.
150, der vare vendte tilbage til deres
lgamle Liv. Jacifon dsde 1883, nien
let efterfulgt af andre opofrende og
dygtige Vidner vm Herren. Nu fert
des man forholdsviö trygt i White
Fchapel t Feige med »Warst-en med Bo
gen,« som Bstnene kalde Citymlssiw
nceren. Man hat leert at indse, at
Guds Rige ikke bestaar i Ord, men i
Kraft. Chr.Hanfen.
s· Is-——----»..
««At drittes-he eu Foräj»;«:;.T-x . »p-. Tan.
Brug Entwurfs Whito Kling at Tin
8ynsp. dxst bcdfte holtemiddel paa Sarden
25 og 50 Centd
Hunde
i terigsticucsteu (
Hunden llar af alle lhiwdyr fra
· de tidligsti Tider sluttet sia inderss
liast til iUlennesket oq har ved sit
Suilne, sin Troskab ug Lærvillighed
furstaaet at gure sig ncesten nnnd
jværliq Ten lsjaelper binden at
holde samtnen paa den lJanI betroede
Hierd, den erstatter Eskinioerue og
de nordsibiriske Folkefærd Heften
sum Træk - oq Lastdyr, den folget
!med Jcegeren for atopspore Vildtet
og vogter sin Oerres Hns og Gaard
for uvelkoncne Gæster Den kan
afrettes til at besorge Ærinder, og
paa Store St. Bernhard-Z Hosenn
timn over so endnu den Dag i Dag
de saakaldte »St. Vernhardshunde
deres niasrkelige velsignelsesrige
Samaritanergerning og Medium-Z
arbejde. Teil berømte »Barrt)»
reddede saaledes i sin Levetid ikke
mindre end 70 Mennsker, der var
sarne vild og ved at omkomme i
lSnestormene mellem Klipperne.
Allerede under den nordanieri
kanske Borgerkrig (1861——65 gjorde
»man Ferse-g paa at anvende Hunde
Krigstjenestem men det er dog
først i den allernyeste Tid, at man
er begyndt paa en systematist Afret
telse af saadanne »ergsl)unde».
Den tyske Dyremaler og Forfatter
Bungartz kom —- ved at læse Mel
dinger sra strigsskuepladsen — til
atter og atter at gøre sig det Spor
gsniaal: »Hvad uytter os alle kege
videnskabelige Fremstridt, naar
vore saarede paa Stagniarken dog
ikke bliver sunde, naar der bestan
dig, foruden døde ogsaarede, bliver
ved at staa saa stort Antal ,,savne
de«,hvoroni ingen ved Besked, paa
Listekiie?«
Jkke sjceldeu sinder man paa
Stagniarker dede, der inne-Z at
kunne vcere reddede, dersoni Ambit
lancen blot havde opdaget dem i
Tide. Bungarli konii Tanter oni,
at Hunden paa Grund af sine na
tnrliae Anlceg og med sit fine Jn
stinkt her sikkert Inaatte kunne gore
Nytte ved at opspore de faarede,
sum Ambnlancebærerne ikke var
i Stand til at finde. Han begyndte
derfor paa egen Haand at dressere
Hunde til Snndhedsstjeneste i
Krigeir.
Paa den virkelige Slagmark dar
de Vuiigarlz’ske Hunde rigtignok
endnn ikke hast Lrslighed til at nd
niaerke sia, nien de fik dog Lov til i
Fjor under den store Manevre ved
Kobenlenz at vise sig ndmeerket
bruabare i Siuidhedstsenesten
200 Soldatcr sit Befaliug til at
anstille sig soni saarede og laegge
sig rundt omkring paa surskellige
Steder i Skoven, hvorester f)()0
Ambulaneer skitkedes nd for at søge
efter dem. De fandt alle de saarede
paa tolv Mand nær, inedens fire
Hunde, der var ndsendt i Lebet af
Natten, snart sporede ogsaa disse
op, og da Forsøget gentoaes ved
Dagen,reddede Hundene endog 18
Mand inere, soin var nndgaaede
AmbnlaneensOpinaerksoinhed
Hundene bliver, soriuden de ski
keø nd, sorsynede med Forbiudss
stoffer og Forsriskiiinger, og uaar
saa de kluge Dyr stoder paa en san
ret, lcegger de sig ned ved Zidenaf
hanc, at han kan styrte sig ved et
Trag as den lille Flaste, Hunden
bærer oin Halsem og inaaske selv
lcegge den furste Forbindina oin.
Er Mandeu i Stand til selv at gaa,
fører Hunden han der-paa hen til
»den Anibulancedrager, der hat« nd
sendtden,1nen kan han ikke rote
sig, leber den selv tilbage og heuter
Hist-Ip
l Hundene viser sig iucidlertid dg
saa brugbare til meget andet end at
»tjene ved Ambnlaneen; man er f.
Ets. nn i den tyske Heer begtsndt at;
Jdressere dein til Vagt og Sporne
;nesie. Der kommer det ikte dlot an
Jpaa at vcekke og udvikle viøse nied
Hfødte Instinkter, nien islere Tilfæl
de ogsaa paa at holde sig fnldstaen
dig rolige, selv naar der skt)de»3, de
imaalære at gaaiUnerne d v· f
inaar de søres i Tøjle, altid, med
scenket Hoved, at holde si·q ved
Vogterens venstre Ven, nden at
Ilade sig lokke nd as Spore-L ind
prente sig nøie den Vej der All-age
læggesäVed Siden as at liellerskc
sig maa Hunden jo iinidlertid dasaa
vcere vagtsomme par rette Sted —
uavnlig paa Forposttieneste —, at
lde kan sikre Troppeasdelingen mod.
Iat blive overrastede. i
»
Men de lade-r sig ogsaa ndlnre1«k«et
brnge sum Budbringere: Eknl der
sklkkesz Meddelelser nfsted paa lange
Afstande, da man Hunden ganske
vist staa tilbage for Brevdncn, nten
fmn Tepeclnsdringer paa kortere
Etrwkninger bcerer den nbetinget
Prisen. Skal f. Ekiz. deni Elaget
fremrykkede Zkyttekcede sende en
Depeclje til den tilbageblcvne
Lucrkommando, skriver en Officer
hurtig Meldingen ned og indprent
er den foran hmn siddende, op
lnærksomt lyttende Hund at gøre
fine Sager godt. Sotn en Pil suser
Hunden af Sted og forretter sit
Ærinde, medens de øvrige Hunde
følger Skytterne iJlden. Spejden
de ser de sig om, rede til at adlyde
det mindste Vink, men uden at give
en Lyd fra fig, om saa ogsaa Ge-»
vcerene knalder nok saa lystig om-;
kring dem. Naar Trcefningen ers
endt og Jægerne slaar sig ned i
Skoven, lejrer Hundene sig Ude paa
Markeni fredeligt Samvær med
Officerenes Heste. Lader Fjenden
Krigerne iRo, faar Hundene maa
ske ogsaa Lov til at forevise de
Knnststykker, de kan, og heri har
ingen dragt det faa vidt som »Pe
pnsch, der ser klatrer op i Trceer
ne og bringet ned, hvad den finder
deroppe.
IDet tyfkes øftasiatisteJ Jcegerkont
pagni forte etAntal saadanne dres
serede »Krigshunde« med sig til
Kina, hvor de for første Gang kom
til at vise sig paa en rigtig Slag
mark.
En Lylkcns Yndling
Saadan en Rarriere gør knn en
Lykkens Yndling: Bagerlceling,
Vogterdreng, Seniinarist, Hjcelpes
lærer, Sangforeningsmedletn,
Konininnelcerer, Lperasanger,
Lperaens fornenkste zirast og
Trcekplaster, kongelig Kammer-·
sanger.
Det lyder ganske sont Æventyret
ont den grimme Ælling.
Et Æventyr«er Heroldg Historie
allerede, og lwetn need, hvad den(4
vil blive — l)vorledes3 den enstitang
vil slutte.
Hans Historie er oist sortalt sor,
inen den er saa god, at den ikke
kan hores for ofte.
Atten Aar nng kom han forste
Gang til dwbenhavn paa like-unem
rejse og aflagde Vesog hos det
kongelige Teaters Chef, Kammer
herre Fallesen Han vilde til Te
atret; lwad lsan vilde der vidste
hanvist ikke rigtig selv. Synge,
danse spille dioinedie, hvad iont
helst.
Rannnerlserren vilde ikke have
hani.»·L)an saa rredsotn nd; ham
kunde vi dog virkelig ikke stille up i
lloret,« sagde den sirlige gamle
Herre.
At Herold vilde noget andet og
mere end at synge i Koret,havde
Ranimerherren sletikke sorstaaet.
Sman var Herold nu virkelig
ikke. Han var —og det er lsan jo
endnn —- saa lys sotn en Manne
skinønat Alt er hvidt paa ham
lige til Ljenvippene. Lg den Sta
tnr, han nn har, den mandige Sti
kelse ,det srejdige Blik,oar-der in
gen Antydning til. Han oar scnal
og hnlkindet; han levede oste Maa-l
neder nden at smage ander end:
Sild og Rattofler, sortcellcr han
nn — den Gang talte han ikke ont
det. As de to nied Munde anvendte
sortrcessselige tlcæringgnnidler skal
man so ikke blive nogen Adonis,
naar man slet ikke faar a-ndet.
Da Herold anden Gang aflagde
Prøve var lsansd triste Magerhed
bleven til klædelig Stankhed, og
han var en Sanger nted store Be
tingelser. ;
Menlys varhan jo endnu, saa;
los-, at han skinnede, naar han stod
paa den ntørke Steue. s
»De1lig at here Pan — Inen som
hanser nd « ,sagde Theatrets sinnst
uere, der havde hørt ham paa
Prøverne, »l)an er jo ligefrem selv
lysende.«
»Der er der Raad sor«, mente
Olaf Ponlsen.
,,.s)vorlech det«, spnrgte Herold.
,,llnge Mand« svarede den hjcelp
sonnne Komiker, kender Te ikke
lDeres Sl)akespeare? Veed De ikke,
hvad Hamlet siger: Gudhar givet
Jer et Ansigt, og J laver Jer med
Sminke et andetk Mal Dem det
Ansigt, De tnangler — det, De ha.
s
Ier jo det dejlmste Vlad hvidt Pa
Ipir«.
Det er Llnf Poulsen, sont bar
opfuudet Herolds« Ansin det bar
lkgjort lige sna smr Wmvn sum hans
l Stein-me
, Te skunneste Billeder lmr der
været malet paa det: den ulykkelige
Faust, den drmnmende Lluf, denl
ccdle Lohcngrim den troløse Turids
ydo, den sorpinte Ton Jose. Hvert
Villede var et ljlle Mesterværk af
Maskeringskunst
Han er en lykkelig Operasanger
og en ung Kanuucrsanger. Guar
hans Sejerggang vedblivende faa
ftormende let — og hvorfor skulde
den ikke gøre det? — vil hcm snart
kunde sige som hin Yngling, der«
var meet af Lykke: »Jeg vilde ønske,
at jeg havde et Luste!»
The Wall street Journal
giverdllaad og bcfvnrer, udcn Betaling, en
hver Forcsporgscl angaaende Pengean
bringelsez undersoger Aarsagerne tilPengc-- l
marcedets Bevccgelserx frcmlteggcr stends- I
geminger, der bestemmer Verrdien af Ga
rantie-r; analysercr oglgrnnemfcr Jeru
banes og IndustrisRapporteu har fuld
ftasndig Fortegnclfe over chudomsindtæg
ter: notercr aktive og passive »Stocks« og
Obligationen holder Fortcgnelle over de
jeneste Salg af Obligationcr og Fortjene
sten ved Jndfatscr cfter Priserne.
Den, lom daglig raadforer sig med The
Wall streckt Journal, er bedre i Stand
til at kmme anbringe sinc Penge sittert og l , «
fordelagtigt og give Rand desangaaende,
end den, sont itke gar det.
lldgivcs daglig af nun-, Jenes ö: co»
Eil Ums-d St» New York.
lWall Etrets ældstc NylnsdsachstukJ
Es om Anast: H for cu Maankd.
Anbcfaling.
Danish Luth. Publ. House, Blair, Neb.
Angaaende vor ny Symastine ,Dan
steten Nr. 1«, da er vi meget vel til
freds med den. J. M. Frandfen,
s. -. « Pianoer
« - og Orgler.
v Knn giv mig Anleh
«» nzngnlatgiveOplyss
· » usitgcmngaaendePcls
sei ug Bernh-inson
- kam-. pg man skal fin
Fk de, qt tngen hat liebte
«. Bettngellerattilbude.
«; » . Oplns naar De Mi
lsp . ver hvad De unstet-,
"7 « Plano eilst-Orgel
: Carl Ren-umd,
. Mismssszsssljs Mule
c stumm-.
606 Nlcnllet Ave-nur
Minneilpuli5« Muth
--------
Lyk· ««
vcholpiich sALvL
tu samman sinkst lldc ku so to
n S new-m os Ists pu III-en
Smlges bo
0 I-. sk N.
Alls-Jagd P wonne- U. J
PKIS 25c.
s
N cis-II sava or nein-erkor tot
bund-san hyldor. gamle Sau-, sonnt-,
skjæssop, sagt-o bkystvottok og alle au
dkc hadsygdommo.
Tll aufwqu sum indscnder 25 cents i
Frnnærker, vjl vi set-de salven krit.
BE Foor.eot
Tal-. the keimt-m cklklssl
ROOKV UOUNTAII TI.
. ·» Mode only by Mission Miss
, « eine cis-. Asche-h Wis. U
Iceepks you well. hOst-D M
mnr c-« on eas- M
Pkice. gk com-. Nivek Ists-Z
ln diis:c. Accept tIc sichs-I
nst-. «-:lr vons- dass-Ist
Don-T
Ists-I- sts-« I sus
. . p . A . N . S
Der er næppe noqu Slaqs Syst-arm fom irke bliver
hiulven ved Brugen as R«1·P«A·N·s Tabulek
Steige-H as Auen-fere. En 5 Cis-. Balle er not for et
almludellgc Tilfætde· En Iakmlieflaste til 60 Ets. er
Ord, Nebr.
not til et uelt Aar.
Symaskiner. ·
Billigc Priscr.
Gode Mafkiner.
VI fer vs i Stand til at bringe vore
Læsete nogle specielle Itlbud pna sorste
Klug-fes Symastiner, i Folge en Kon
trakt, vi her nnd Fabrikanten af m af
de bedstc Synmsiiner, der fabrjkcres.
«Danfkcreu« Nr. 1 er i alle Maa
der en got-, solid cg billig Symaskine.
Den syr« hurtigt, uden Stoj, bar 4
Stuffer og er af nyeste Konstruktion.
Ter gives 10 Aar-Z Garanti pao Ma
stitsen Enbver Købcr vil Hi e fuldt
tilfteds Ined en fanden Syntaskjne, og
siuldc den ikke vasce Iilfredsstill:nde,
km den tildaqeseiIdeS.
»Dnnfkcren« Nr. 2 er absolut den bedfte Synmskine, der fabrikeres, m;
tan maale sig med hvilten fom helft Masiine til langt hsjere Pris. Den bat
tilliqe den Fordel frem for ,Dansieren« Nr. l, at den tun luktes ned.
Ttæakdejdet 11dføre5, efter Købmns Ønste, enten i Eg elle VIIIde tm.
10 Aars Garanti.
?.:
Zch et fuldstændigt Sæt af alle de
nycste Atrachments for saavcl al
mindclig Syiting sont den finest
1i1111stsvning, samt dit nodvindiz
Dærktoj, Naalc o. s V. —
» (
s
s
L
,,Danfkcrcn« Nr. Z. Pris: 818.7-')·
Vi stal gerne besvare alle Spørgsmaal med Hensyn til Bis-se Mustincr oq
giveOplnsniuqer frit. Strin tun til os og vi vi! give arme-«- Foi-t1ari11g.
Bei-bei bedes scndt med Bessillingen. ·
Til ovemmsvn e Priset maa KIbeten læg.,i·c Frugten til here-Z nærnieste
Jernbanestattoi, Fragt-en er 95 Ernt- for hvkr 500 Mit ug betales oed
Modmg Ism
Til faadanne, squ mutig Mute-, a« w itte kan levere Maskincr til de
naIMe Priser, skal bemerktes, at enhvcr Kober-, sosn ikke stulde finde Masti
nerne i enhver Henseende fom bestrevne, kan sende dem tilbage, og vi stal
øjcl-slikkclig returnere det lntalte Belsb samt Udlæg for Fragt etc.
Ætbsdiqst
Danish Luth. Publ. House.
2ldr. »Danskeren«, Blair, Nebr.
