»Danskeren,«
U hClVUSMMg Nyhed5- og Oplysi
Uingsblad for det danfke Folk
i Amerika
udgivet as
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE.
Blatt, Rebc
»Damit « ask-Immer hvrt Onsdag s
Lung
Otii pr. Rat-gnug I De Forenede States
II.50; ttl Udlanket 82.00.
Vladet betaleo i Forstw. Beil-Umg, Bets
ltng, Adkedfefokcmdring og alt ander
angaaeade Bladet adkespecks:
DANlSH LUTH. PUBL. HUUSIQ «
Blatt, Nebr.
Redakttn Harnld Jenien.
Unter-ed et the Poet Otjice at Blum Nein-.
II second-chao- market-.
Advent-las Rates made known upon
spinnt-vom
»Danfkeken«
bliver senvt til Substribeutet, iadtil udtkubs
kelig Opsigelie modtages as Udgiverne og at
Geld er detach i Dvekensstemmelse mev De
Formel-e Steuers Postlove.
Rast Leier-ne henveuver sig til Falk, ver
svertetet ist«-eh euren for at til-e hos dem
tllet for at sag Dplyöujaget om det avektes
rede, heb-O de activ omtale, at de saa Aver
tsirweutet i dem Blau Det vil vseke til
sensidis Nyttr.
Lidt endnu angaaendc
Præstemanglen.
Hr. Bondo siger, at Aarfagen til
Præstemanglen hat to Sider: den ene
Pengespsrgsmaalet, den anden Me
nighedetnes Sløvhed i Bønnen, uagtet
Herren ligefrem hat opfordket os til,
at bede om flere Arbejdere, naar vi
mangler dem. Dette tan jo vcere
ganske rigtigl, men tager ille i nogen
Maade Betydningen bort fra den
første Side af Sagen; thi hourledes
tan vi sente, at Herren vil høke en
Bøn om flere Arbejdere, naar ikke den
ne Bøn ksommer fra Hinter, der vife
deres Oprigtighed, Ved at lukke op for
det Sold og Guld, sorn hører Herren
til og som han fortrinsvis hat givet
os i den Hensigt dermed at frernme
hans Rige i os og omkring os? En
faadcm Bøn formaar ilke rneget, thi
den er ikke oprigtig ment; der er Tyr
sindethed deri; Ordene bliver fom lu
dende Malm og klingende Bjcelder:
der er ingen Kerklighedens Opofrelse
i den.
Var Offervilligheden til Siede, saa
blev ogsaa Bonnen inderligere, og
Gud vilde vise sin Herlighed i Opfyl
beler af, hvad di bad ham om. Men
Osservilligheden kommer sptst med
Kerligheden til vor Falsch Savner
vi denne Villighed kan vi med femme
lig Sikkerhed vide, at Kætligheden til
Jesus er bleden lunken vg at verfor
Bsnnens Aand hat saa daarlig Lei
lighed til at gøre sin Gerning i os og
for os. —
Nicolai.
Nogle faa Okd vedtørende
Lærernes Lon.
Dei hat vist forbavfet flere end mig,
at høre, at vore Lærere paa Præste
flolen ilte faar den Lon, som vi er dem
stylbig, fosrdi Gaverne til Lønnings
lassen tun er fau. Dei gaar vel flere
som mig, at vi itie lcegger faa megei
Marte til de indlomne Bidtag til
Samfundets forskellige Øjemed, som
vi burde, og at derfor en direkte Op
lysning angaaende enkelte Kasfers
wagte Tilstand vcetket vor Forum
dring. Men det synes mig ved neck
mete Eftertanle, at Aarsagen til Loc
retlpnslassens elendige Forfatning er
i nær Familie med Aarfagen til, at vi
hat faa faa Præfter. Mon itle?
t« Hvad man vi san se at gere, for at
note Latete, der vier detez Tid og
Streiter til Ungdommens kristelige og
mennestelige Opdragelse, itle stal blive
ved at mangle Sul til Pudel-? Na
turligvis betale dem deres Tilgodeha
vende, pg det fnarest muligt, og saa se
til, at vi ille bliver faa utilfotladelige
i Fremtiden. Men hvorledess Ja,
den nemmeste Vej var jo at give hob
belt. Men Fell stal gerne af og til
Izu-de en minaade at give Penge paa.
Spat- mener man nu em, at vi, i Ste
det for at give Fsbselsdagsprefent til
« et MAY-few som »En Minde«
unbefalet i «Dst.«, gav den til Later
lsntkatsenk Dei et« jo indlyienbe, at
i det minsste Leuten akdtig vtl faa
M as et «Aldetshvile«, sauftemt
M- detei numende Trang blivet af
MW Nicolai.
«Msillivä.ofte isåmnVafcd Be
« Est- ss . U M «
ff
Et Supplemeut
J Tilslutning til, hvad det teologifte
Fakultei debdot Stole hat sttevet i
»Dansteten« for 12. Matts d. A. am,
hdotdan Protftemanglen mest praktist
tan afhjcelpes inden for Samfundet,
vilde jeg gerne have Lov til at give et
Suppletnent ogsaa i Retning af et
Fotslag.
Bilde det itte væte en ptattist Ord
ning af den S om de entelte Kredse
inden for Samfundet sagte at udsinde,
om det iile indenfot detes Midte stulde
kunne sindes en ung Mand med Kald
og Evnet til Ptæstegetningen, soin al
lerede ftudetet med dette Maul fot
Øje, ellet som fpler·Ttang til at be
gynde et saadant Studium; men sotn
manglet Midletne dettil. Naat Kred
sens Ptæftet lommet samtnen til
Kredsmøde kan de jo oplyse hvetan
dte om disse Ting og tage Beilutnin
get den Sag angaaende; thi enhvet
Ptæft vil jo vide, om det siulde findes’
en saadan ung Mand i hans Postv
;tat, og om han med Glæde tunde an
Ebefale hain til Kredsens Undetftøttelse,
som en vætdig trcengendh og at da
netop denne Krebs-, fom hat en saadan
Mand, taget fat og hjcelpet ham medj
timelige Midlet, og ogfaa got ham til
sætlig Genstand for detes Bsnner. ?
Saaledes hat vor Kreds begyndt at
tage praktist fat paa denne Sag, idet
vi mente, at vi som Krebs butde have
en lille sætstilt Mission. Rigtignol
et det en ung Mand, fom vil uddanne
sig til Ydtemissionæt. som vi under
støttet i vor Kreds, men dette got in
gen Fotstelx thi en vantto Danstets
Sjæl et ligesaa tostbat i Herrens
Øjne, fotn en vantto Jndianet ellet
Japanesets SjceL Lad os tun elsie
og underst·-tte Jndianet- og Japane
set-Missionen, som jo synes at blive
lagt scetlig hen til vott Samfund;
men føtft og ftecntnest husie, at vor
Opgave er at missionete blandt vote
tæte Landsmænd hetovte i Adspre
delfen, at de dog ftemfor alt maa finde
den Lytle, sont tun sindes ved Golga
thas the paa de bøjede Kne.
J.Søe.
si- t- i
Jdet vi giver ovenstaaende Forstag
den varrnefte Anbefaling, stal tun be
merkes, at der sindes flere Studenten
som egenlig itte hat hjemme indenfor
nogen bestemt Krebs — og det et just
de Stubenm, som haaedest trænger til
Undetstøttelfe. Komm, som de er, fra
Danmart med det udelukkende Maul
herovre at kunne naa ind i en Pur
ftegekning, hat de sjceldent faaet noget
Hjemsted betonte De fleste af Dem
angiver Blair, Nebr» fom Hjernsted
her, fordi de nemlig spger Stolen het;
men Nebraska nordlige Krebs vilde
»s-aaledes — ud fra Pastvr Sees For
jslag — faa den meget store Brodes
part af fattige Studentet paa sin
Kappe; — Refultatet blev saa form-»F
denlig, at kun en enkelt af disse netopI
de fattigste Studenter blev hjulpne.
Det kunde derfor synes rimeligere,
om en ellet anden Krebs, som ikle hav
de nogen fattig Student »indenfor sin
Midte« antog sig en saadan fattig
Danmatksstudent sum sin Plejessn.
De fleste af dem et vellendte i Wenig
hederne fra deres Skoleatbejde i Som
mertiden. At de ille et de udygtigste
Studenten Lan bevidnes.
»Dst.« Red
Finlands Kamp med Rassen.
Ta Ukas’en am Baruepligt ftnlde
opltefeö.
Nebenstaaende giver en gribende
Stildring af, hvor energist Finlands
evangelistsluth. Folt spret sin Der-s
tamp imod Ruglands sidste lovstridige
Bestemmelse. «
Fta en velbekendt sinsk Forfatter,
som kalder sig Pekka Malm, hat »Po
litiken« i Eksptesbrev modtaget fal
gende Städt-ing
Helsingfors, Sondag 23. Febr.
Da Præsterne i vort Guveknement
hat megtet at oplaese den ulovlige
Vernepligtslov, har man lejet reifen
de Pmster vertil. De hat det ikke be
hageligt, disse Lovbrudets Prasser, og
bei gaar ikke hurtigt mev Oplæsnim
gerne; den samme Mund tejfer fta
By til BU- fta Sogn til Soga; Me
nigheden hjcelper ham ned ad Presse
stolen, saa snart han aabner sin
Mund, Drengene vælter ham i Sneen
og tuller dygtigt om med ham, han
smædez og forfsl es. Men han hat
sagtens sin Ltti Ue langt dorte; thi
ufottrisdent et de hidtil blevne ved,
»de faa, hntelige Lejesvende, som hat
veret til at opdaiva
Lange has ,vaetet ventede til Hel
singfom M· igsheden hat frhgtet en
Overrumpling, Tom kunde hin-du den
i at protestrte zog hat holdt Fig paa
Bast. Macht-vorne hat ladet Tit-en
gaa — i haab am, at Mmighedent
Manched stulde take sig. Men den
W. hrssgtei Uhren oplæst ved den
(
I
sinsie Gudstjeneste i Nitolaitirten.«
Dog- hele Menigheden demonstterede,
estek at en Mond var siegen op og i·
traftige Otd sorbpd Ptcesten at fort
scette. Mange Mennester ssrtes i pri
vat. Fort-oh og nogle oilde man sptekte
inde. Da dette Fotsøg var strandet,I
udspredtes det Rygte, at man havde
opgivet Tanten om en Oplcesning ved
den svenste Gudstjeneste. Men i Dag
til i Morgen, da Gudstjenesten alt
var begyndt, gav Telesonerne stg til at
ringe fra Mund til Mand. »Rejse
præsten« var i Kirtens Sakristi.
Jeg sinndte tttig til Nye Kitte;
Grupper as Mennester hosier samtne
Vej over den store Egplanade. En
russtst Gendartn gaar Vagt i behorig
Asstand; ncrmteke Kirten stsder jeg
van to as hans Kaldssæller, hvis An
stgter roher Foroentning.
Pan Præstestolen staat den unge
Ptcest Beet —- csott as hat-n, sotn holdt
Stridsbøn for os, da oi 1899 assendte
oor Fenthundredetnandsdeputation til
Keiseren Bett hat just ettdt stn Pur
ten, oplceser nu Dodåsald, lyset til
Ægteskab, stger Fotbøn for de soge.
Hans Sondagsprogratn er endt. Da
Vender han ftg til Menigbeden og siger,
at Gud hnr gioet os Ret til at bede
ham otn alt, sont ligger 05 paa Hjette,
og nu oil hnn ttdtrtle Bonnen sor Fin
landsFolL sor detåi Fremtid, for dets
Loo. Sandheden oil sejre i dette
Land; thi Gud er Sandhedem Gud
vil itie lade os oandre i Morte og
Ulntte; thi Gud er Lyset. Han vil
bestotte ook urgctmle Ret, vor fædrene
Arn; ttti hnn et Retscerd i
Præsten taler dæmpet, roligt —t
men bans Siemme gioer Genlyd un-«
der Hocelvittqen Jeg ser Mennestenek
»Na Kna- i Von under hans Ord; de
allersleste er Almuesmcend og sit-in
der; saa as Koinderne bcerer Hot, nee
sten alle Hooeddtig. En dnb og mag
tig, men stille Andagt hoiler over
Rutnmet, nten saa btistefærdigt
spændt, at det synes min, bele Wenig
Iheden i næste Tieblit tttnde ligge i
Graad
Præsten flutter tned »Landdags
salmen«, Salmen for Fcedrelandet,
men udelader Verset, hocri Forbøns
nen sot Forsten staat. Nu oed alle,
hdad der sorestaar. Jlte een oil be
tcenie stg paa at stoct ov og protestere.
Altertjenesten sorestaar, Otglet
spiller ei Prceludium, alles Blit sp
ger den tonttne PrcestestoL de fleste hat
rejsi stg op, paa Baltonen ligger de
bsjede langt ud over Gelænderet. Mu
stten tier. En lyshaaret Præst gaar
frem over Kotets Stengulo, blen,
tbøjet oder nogle Papirer, sotn han net
oøst bladet i. Jo —- det er hom,
Ressepræsten, just hom, Drengene rul
lede i Sneen, den ydntygede. Men
han et toldblodig. Hans Stemme
stcelver itte, da han begyndet: »Von
rette Vedlomtnendes Befaling slal
jeg« —- het ncevnet han sit Navn og
stn Titel — ,,sor denne Menighed op
tæse Kejserens Forordning ont Verne
Længere tom hatt ilte. En stærl
Rost rauben »Hr. Pastor! Denne
Forordning inaa itte leises i denne
Kitte, aldrig maa den oploeses!«
Hele Menigheden istemmer: »Nei!
Nes!", nogie taabek paa. at Prcesten
stal sotlade Pratestolen jeg set Arbei
dere stige op paa Bæntene, stampe og
tnyite Neverne — da bryder Orglet
ind, og »Vo: Gud han er saa fast en
Borg« bruset, stcertete og stertere gen
netn Rummet. Alle falder ind. Men
mens Saltnen synges, lceser Præsten
videre — hvoksot slynger jeg hatn itte
min Nabos Salntebog i HooedeR
Hvorsor er der itke en eneste i hele
Menigheden, sont got det? Ja vist
et dei fotnuftigst og bedst at lade
viere, men beundre os gst jeg itle.
Alle Salmens sent Siroser synges
med ukotkelig Andagt; menö jeg see i
min Neides Salmebog, stcelver hans
Banden saa ies naeppe Lan folge Tet
sten.
Endelig opgivek Rejsepreesten Sla
get sont tabt, samlet sine Papirer og
dullee ned fra Ptætestolem og da staat
atier Ptæsten Beet stetn as Sattistiet,
stottek sig mod en Pille i Koret og del
tager i Salmen Hans stnidige Stil
telse staat i suldt Lys —- i det dybe
Kors vartne clairisobscur — Ansigt til
Antigt med sin Menighed synger hart
Salnten med —- den gode Samt-Hüg
heds Ro.
Saa tontnter det btutale Esterspil
til den opljstende Andagi. Opdagel
sespoliti og Retsbetjente soger at tren
ge sig frent til den Person, sont udtalte
Protesten. Rogle better staat Ring
orn hant for at beilytte hatn. To arte
stetes, andre saat Befaling til at folge
med til- Slationen. Massen bslgee
eftetz udenfot Basisontoret artestes
re- en Suei as dem. Cn tell-see Em
MW, sont intei bat med det hele
at gis-, set-or et nilidt Kittel-h vil visit
geh sub sitt Stol, siebet mod sin
M isd i PetitieU Kontor. ca
Miste tat-handle- as Ordenenz
—- og endelig thitet det
sollti ieem for at sprede
Hec
Om alt og alle.
Den nokfl-svensle Kon
sulatlomite atbejder- nu for
fuld Kraft i Stockholm« hdot den er
cammentraadi. Men allerede den 10.
tog den sig en Ferie, sotn blinet paa
ille mindre end over et Fjerdingaat,
nemlig til den 20. Juni. Hermed hat
der i de interesserede Kredse hetslet ad
slillig Misnøje; men Sagen forholdet
sig, efler hvad der nu oplyfes, paa fol
gende Vis. Jnden Forhandlingerne
udsættes, haabet Komiteen at blive
færdig med forsie Gennemgang af alle
Sagens Dele og Enkeltheder, og man
mener da, at et Pustetum lan vcere
godt for en Del as Deliagerne lil i
vinde Overblil i. Men desuden havde
Komileens fvenste Formand, Mini
steren i Rom, Bildt, ved sin Jndtrce
delfe betettiget fig at maatle afbtyde
Forhandlingetne, mens den histokiste«
longkes afholdtes i Rom, hvod der
netop vil sle i den mellemliggende
Tib. Desuden er han valgt ind i del
fvensle Akademi, hvor han flal holde
en Mindeiale over sin Formand, For
sell. Men for at holde den maa han
ogfaa studete Fotsells omfangstige
Fotfaitekslab i Mellemtiden. Hvorom
al Ting er, fynes dette ille at vedrøte
Konsulatkomiteen megel.
Den norsle Matinebestytelse
psnser visinol paa, eftet udenlandsl
Monstey at faa anstasset en linder
vandsbaad til Marinen. Den sial
være i Færd med ai udarbejde For
slag til en Bevilling paa fleke Hundste
de Tusind. Baaden tænkes byggel ved
Hortens Vcerfi. idet det udenlandfle
Selslab lvistnol et engelst), sont hat?
Poteni mod en Afgift — der for den
sprfie Baad bliver itle mindre end
180,000 Kr» for de folgende 90,000
Kr. pr. Sti. —- overlader Tegningen
og afgiver en Jngenisr til ai paase
Arbejdets Udfsrelfr.
R e j se r Wilhelm har gentagne
Gange vist den fransle Marine stot
Interesse J Bergen vifte han det
fransle Stoleftib ,,Jphigenie« uvspgt
Lvniærlsomhev, og den tidliaere fran:
fle Marineminister Loctron har han
tilladt at ftudere Marineforhvldene i
Tnstland meqet nøje vev Selvfnn.
Den sivste franste Ist-offnen foni har
nth godt af Keiserens Galanteri, er
en Or. Juleg de Cunerville, der nu i
Det faaliae Tivgftrift »Arm» et Ma
rine« medveler forstelliat om sit Inb
trnt af oa sine Zamtaler med steife
ren. Han bleo moktaaet i Anbiens i
Mariaesalen i vet tongeliae Slot i
Berlin, Hiejferen var i Uniform og
tom ham sinilende i Mode. Cuvers
ville stildrer berPaa det vivere Forli-b
af Audiensen saaledes: »Det mørte
Jndtryt, som Kejseren havde gjort paa
mig, da jeg sprfte Gang saa ham i
Riddersalen, var forsvundet. Foran
mig staar Hersteren ung, sits og ele:
gant, med lyse, venlige Øjne, ja end
ogsaa Spidferne af Overstaegget har
sænlet sig noget, saa at Ansigtet gør
Jndtryt af fornem Mandighed, bog
uden den tidligete Haardhed. Reife
ren rcetter mig siebliktelig Haanden,
vg Samtalen begynder! . . . . Han
taler højt paa et udrnærtet Fransi,
hans Tale strutter af aandrige, spo
gefulde Ytrtnger, vg jeg maa le til
Trobs for al Hofetitette. Kejseren
spsrger mig ud om min Reife gennem
Tystland, om hvav Jndtrvt Kiel hat
gjort paa mig, og jeg svarer harn frit
vg frantt, da jeg itte er vant til at
smigre, selv ttte Majestæter. Og Kei
Ieren synes tilfredg med mine Udta
lelser. Han er sjenfynlig meget ftolt
over sin Marinestole.« 1887 havde »
ieg tun 50 Kadetter paa Stolen; nen i
i 1900 var der 146 vg nu er ver alle- .
rede næsten 200. Jeg vil feem for alt
indpode disse unge Mennester den rette
Ssmandsaand, som man tun vvnaar
Hennem Øvelse, megen Øvelse, mange
Togter og ideltg Etserctts, det er der
paa, det tvmmer an! Man maa give
dem Mustler.
6 1 P r o c e n t af tyste Studenter
er nærfynede, vplyser Professor Cohn
i Breölam
Paa Øen Vierge, nordsst for
Uöhant, bar den franste Regering la
det bygge et af de prægttgfte Fyrtaar
ne, svm sinsdeö paa Jorden. Selve
Taarnet er 244 Fod over Havet, pg
deti elektriste Lysstraale er i tlart»
Bejr synlig i en Frastand af 39 SI
mil.
Et Phtladelphia Blav ab
taler sig paa fslgende Maave sptgende
mn den engelfte Krigsmintsteri sidste
Opgtvelser t» Parlamenten ,,Eng-s,
landl Ktigsnvgtfter er nu beugt ned
LLLJUM 80 MillionerKr. om Maa
neden Ja, Sparfvmmeltghev et jp
nega- tit Mng
— Gatten alle til at tælle Punkten
ne for et 3500 Man-n Se Averttsfo
mentet paa Side 4.
Opfintketen af den saataldte
»Telepantograf«, sont eriet meget sam
mensat Instrument, hvormed man tan
telegrafete Fotograsier, hat findt ftg
felv. Han bed Williams og boede i
Heywood »i England. Nervssitet ved
overanftrengt Arbejde er Aarsagen.
Dei han nu anses for givet, at den
norsie Statsministek Steen vil rede
tilbage i den nærmefte Fremiid. Man
ftaar da overfor to Tilfalde, hvormeo
der maa regnes: enten en Nydannelfe
af det nuvaerende Ministeri-.:nr, mer«
Forsteminifterem tagen nd as reites
nuvaerende Medlemmer, hvor Emnerne
er Lovland,- Blehk, Wexelsen og Ju
stitsminifteren Quam eller paa den
anden Side et helt nyt Benstremini
sterium med Mænd som Arctander,l
Berner og Konom ,,Berdens Gang«
holder stcertt paa den sidfte Kombina
tion. »Et Ministerium Steen iden
Stem, »staa- det, »vilde med en af
hans Kolleger i Spidsen ncerme os den
rene Forsumpning, øge Spliden oa
Svagheden. Dei oilde i alle Henfeen
der tun vcere at forvasrre den nach
rende Elendighed·«
Der er dannet et stort engelst-tysi
Mineselsiab til at udvitle Minerigs
domme i tyst Sydvestafriia og Dama
raland. Landene nordfor Rhodesia og
Zanrbesifloden slal dtages ind under
det kapitalisierte Selstabs Bittersw
raade.
Opfinderen af det styrbare Luftsiib,
den ellers i Paris boende Brasilianer
Santos Dnmont, er taaet paa Bespg
til London, hvor han i sin Tid lovedel
at ville omsejle St. Paultirken. Hvor- «
vidt han nu Lan holde sit Løfte, er
tvivlsomt eftet det sidste Ballonuheld,
fom lserøvede harn Flyvemaskinen for
en Tib. ,
J Amsterdam hat der fnndet nogle
storeDiamantfvindlerier Sied, sont
hat rystet Diamantmariedet der, i
Antwerpen og London en Del, da det
dreier sig om Beløb til flete Millioner
oa i sine Virininger ramme mange
mindre Diamanthandlere. En as
Soindlerne, Heyman, har gjort en
Fallit paa halvanden Million Kronen
Ae tue-en en Icrtoletie i en Das
Ding Linie-tin- limmngulntnss Willen Allesspo
teiekr eilbaneleverer Verrat-ne, date beste Mit-del ilnak
Feu. (I.W.Grvvrse Nat-nettes et vaa bver Mike-. est
Et Zifesterværk
Paaikedigt af Edoard Blaumiiller.
16 Sider paa fint Papir og sint Om
flag. Passende sont Gabe til Konsist
mandet.
10c Styitet. 12 for 81.00.
Modtagct im «
-——Danmark
en stor Forsendelie af Bogen
— Teriblandt —
Nisfens Samtalcr over Bibel
historie.Boxtc1-:De hclliges
cvige Hvilc Asschenfeldt Han-?
fens Kirkehistoriske Smaaskrif
ter. Salmeböger, Bibeler,
Smaaskkifter, Nutidsmattyrer,
Boger for ,,De Unges Bibliotek«
m. m.
baut-h kath. Zahl. Heu-e,
Blum Nebr
Bøgcr til neosatte Bitten
Nebenstaaende Prisek et Netto oq
gælder tun fault-enge cplaget vzkety
da vi ilte lau siasfe flere til te Priscr.
Knudfech Hans: Jer Kristi
Lignelfet, udlagt og fortlatebe i
Bibellæsning. 926 Sider i Om
ilag. Nedsat fra 8820 til Zuc.
S cha u bo, V. De ti Bud. Küste
ltge Foredrag fka Bethesoa. 244
Sider i Omflag. Nedfat fra 81.00
til Boc.
A. S. Potilsen, Stotgpræsu »Ich
Batndom«. Udgave ’91. 223 Si
dek i Omslag. Nedsat fra BLM til
40c.
J. M. Thiele: »Thorvaldsen5 Biogra
fi, 1——4, fire Bind i Omslag. Nev
sat fra 8920 til 82.40.
»Jerusalem paa Krifti Tio", med
Kort as Thor Lange; oversat af
Wipper. Nedsat fra 40c til 20c.
C. Hauch: »Samleoe historifle For
tællinger«, i fyv Bind i Aussag
Nebsat fra 36.40 til s4.00·
,,Motten Luther opfattet af Søten
Kitlegaard«, ved A. Liitoo. 165
Siderf Nedsat fra s1.s)0 til 50c.
Martensent »Den lristelige Daub,
betragtet med Hensyn til vet bapti
stiste Spsrgsmaal«. Reosat fra 50c
til 20c.
Jakob Paulli. »Paa Helliggorelsens
Vej«, Betragtninger. 177 Sider i
Omslag. Nedslaf fra 81.00 til 40c.
Mørl Hausen: «Slesvigst Tilftand
og Stemning under den tyste Veso-t
telse 1864«. 187 store Sider i Om
slag. Nedsat fra 80c til Blic.
N. P. Madsen. Ole. En Fortælling.
J Omslag. Nedfat fra 20c til 10c.
Blædei. Uoviet Konsirmationsundek
viewing eller evangelist-luthersk Kik
lelæte. Anden Udgave veo Pastot
V. D.Blædel. 886 Sidct. Solidt
indbunden. Nedfat fra 85.60 til
82.40. Meget værdifuld til Leere
i Hvervags og Sondagslloler.
Heegoard, S. Om Ovdragelse. I. og
2. Del. En Fremstilling af Peda
gogilcn tillige med ei Omtidg af
dens Historie. Nedsat fra 8300 til
81.50. Solidt tut-blindem
Breve fra Luther. Overfat af F. L
Mynster. 438 Sider. J Omslag
81.36. Nedsat til soc.
Dr. Clauer. Kriftelig Troslcere.
502 Sitzen J Omsiag 82.90. Nev
sat til 80c.
A. C. Lotsen. Jakobs Brev. Andeu
Udgave. 111 Sidetu J Omslag
70c. Nedlat til 40c.
Jord, Hav og Himmel. 82.75. Neb
sat til 81.20.
Museum af Unbere. 83.50. Nedfat
til 81.60.
H. S. Mattenlen. Jakob Bøhmr.
296 Sider. J Omllag 81.00. Neb
sat til 40c.
H. L. Martensen. Til Forfvar mod
den saalaldte Grundtvigianismr. 6.
Oplag. 112 Stdn-. J Omslag
50c. Nedsat til 20c.
Borchsenius og Horn. Dunst Lese
bog for højere Klassen 520 Stdn-.
Jndbunden 81.60. Nedsat til 80c.
Erslevs Historist Atlas. Jndb. 81.60.
sNedsat til 80c
Aritmetik og Algebra til Stolebtug.
80c. Nedfat til 40c.
Hentil Smith. Lærebog i Regning
til Brug ved Selvstudium og Un
detviöning. 80c Nedf : til 40c.
BallenheufeIL Reguebog for Mel
lemklazfer. 50c. Nedsat til 25c.
vom-h kath. publ. sont-.
statt. steht-.
,—
«·.s
HJ - X . . . . — · . . .
Dalmeboger ttl Konfirmattonen
; Trykt c Vers-form. —
G Udgaven udeu Rollekxey Epiftlcr ok; Evan elier. Med eet Tillasq sialt G
· - km- Salmer), Register over Epister, Les riet-, og Evan elier samt »Er --
tre Hovcdfymboler« sdct apoftoltikc, nikasnitc og at anasiauskei og H
F »Den uiorandrede augsburqfke Konsession" (Art. l—2l) medJFormle. S
IT Starke-Ue omtkent 4Z13 xt «· — ,
· I -.
s r. l. «· or e- tr mgs m me m tky « tte 1 u og marmore- Eis
H retSnit..«..-.....« ............. « ....... END
- -: Nr. 2. Stindbind med Blindtryh Titel i Guld oa makmorerct Snit .70 - —
G Nr. Z· stærkt Stindbiud med Bundtrtzk, Kors, Harz-e og Titel i Guld, »O
G marmoreret Snit, Spmdsomsxng og Foderak ............... «.. . Um G
J Nr. ö. J efterlignet Kalveikmdsbind med Urs, Hat e, Linier og Titel . .
Iz i Guld, marmorerct .Snit, Smudsomflag o , oderal .......... 1.20 H
Nr. 8. Summe Zum Nr. B, finete udstyret og med uld nit ............ Mo « ·
Nr. 9. Summe om Nr. 5,.fitxere ud tckret oned Guld nit ............ Us» Ø
· Nr.10. J meget ftærkt bøieltgt Ge e sinds ind (efterlignet Marotkw G
. U ..-,,- meb Kors, Harpe og Titel i Guld, Guldsnit, Staudsomflag og — -:
« Foderal.... ....... « ....................................... . LSY G
(-; lldgaven meb Kollekter, Epistler o Evangekter med eet Tillasg (i alt 816 O
zcs Salmer) samt »De tre Doved ymboler« (det apvftolifke, nikænske og · ·«
C-, athanastanste) vg: »Den uforandrede auksbuk ike Konsession« (Art. O
»F 1—-21)med»k ortale. Stsrrelie omtren m mi. Denne Udgave O
U; er den almm elig udbredte, og den anbefales, iordi den indeholder — --.
FJ be ge Tek Melker-. G
kk Nr. 21. J amme und iom Nr. 1 .70 G
»J, Nr. 22. « « « Nr.2 .................................. Ko . .
kJ Nr. W. « « « Nr. A ............... 1,00 G
»: Nr« 25« « « « Nr. 5 .............. 1.20 s —
czz Hin-Ja « « « Nr.8 ............... Ho
ID- Nk· 29· « « « Nr. 9 s .......................... l.60 O
:.—';: Nr.30. « « « Nr.10...·.·........., .................. 1.8i) »s:
Zi) Nr. BL. Lig Nr. 30, men nich politrede Scder ...... - ................. 2.00 O
As Nr. II. regte KaanUbtnp, use et sint udfzyret med Kors, Hat-pe, CI
Fi-« inier Mo r vg TLMI uld samt uldfmh Ssnudsomf ag »I
sz vg Fu erql..» ............................................ 2.8() TD
;;--,;»: Nr. sc. J femme Und nun Nr. 83 men mehllpolstrede Sidek ...... . am ji
;s,«-,-z Den fuldfnsudtfe dgave knes hegge Tc æg ((alt M Sol-new o «
Fzss . Z:subetik««lt, om sindes 1 de andre Udgaver. Størrelfe omtten S
!«-. -«-«- « I · YÄH
Ex) ger. cis. J imm- Vind iom Nr. 2 pg 22 ................ . ........... .9» O
DE Nr. bo. ’« « « Nr. Bo. .............................. 1.9:) -«
ZU - —
zxkz kam-h kath. publ. Don-N :
-,(- III-in licht-. C«
Ug« » -:·«
««YU(s-J
.
.,.-..,, » .».,. ..-. » « .. » » »»» - - .«»...» -..., » »-.» —.--.» » .
I »s« ----· -»,Ii« -,d)« -.I J-,)«.- -J -,---(-’,N-,-«-,IC »f, -,«- -,9.«« («.. ji
« ("«-«),—Fk',-.)·-«k»-J»ss. --f--(-J.-C-s JXJLJCJIYE -.-.-x«-.i.gÄ-.C«-)s -«-) LJ . .
------
xnx
C
»4 ,