Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 19, 1902)
H Fra Jode til Kristen. Ersaringer som Jøde og Kristen. Optegnede as Jsal Natanael Sapira. sta Svensk. Fortsat Vill. Missionæk. J August 1884 begyndte jeg min Virlsonihed med at gaa sra By til By og sra Hus til Has, aldeles som tid ligere, da jeg reiste om med Handelsvarer. Men hvillen uendelig Forslel baade hvad mig selv, mine »Vater« og mit Fotmaal angil! Det var et herligt og velsignet Ar bejde at gaa blandt Mennesler og tale med dem om deres evige Bel, tale om, hvad Jesus hat gjott sor Syndere, hoad han lunde gore med dem, og at han gør dem lytlelige sor Tid og Eoigl)ed. —- Tii den-te Gerning behøvedeg i Sand hed niegen Taalmodighed og megen Visdom, Kcerlighed og Kraft sra Herren. Jeg havde aldtig gjort mig nogen Forestilling om det Fjendstab, jeg nu mødte, om de For bandelser, Ieg nu horte as Navn- og Mundlkistne, ja, vg saa sra saakaldte vakte. Her stod jeg mangen Gang spor gende, hvor den sande apostolisle Kristendom og Kærlighed sandtes, og blev bange og sortvivlet. Havde jeg ille hast Herren ved min Side, sra hvem jeg hentede Kraft og Trost hver Dag, saa havde jeg bestemt bullet under i Striden. Her gjaldt det om at være aarvaagen og at bede: »Von Vaaben eke ille ladelige, men mcegtige ved Gud til Be scestningeks Forstytrelse« (2 Kor. 10, 4). Kristi Wenig hed laldeö den stridende, og saaledes hat den bestaaet saa vel paa den gamle som den nye Pagts Tid. Men jeg tras ogsaa elsl·elige, stille og ydmyge Guds Born, som behsvede at ligge ved Naadestolen for hvet Dag at hente ny Styrle og Næking sra det lristelige Livg Tilvcelst i Naade og Visdom for den Hex-te Jesus Kristus. Gennem deres ensoldige Trosliv sit jeg baade Hjælp og Raad, Vederlvægelse og Opniuntring. Bi tilbragte mange herlige, opbyggelige Timet sammen, hvor vi glaedede os over den ovetvættes Naade og Frelse, som er bleven os er hvervet ved Jesu Kristi Forsoningsblod, der renser sra al Slyld og er vor Talsmand has Fadeten i Himlen om Naade og Tilgivelse sot al Synd (1 Joh. 2, 1. 2). Ester nogle Maanedets Virtsomhed som Kolportøt blevsieg anlagen til Resseprædilant i K.’s og N.’B Mis sionssoreninger. Og jeg gjorde regelmæssige as Bestyrelsen besiemte Resser samt ovetvætede Kvartalö- og Aarömoi deme. Det laste Proselythsem i Stockholm havde jeg imid lektid ikle glcmt. En stccrl Længsel drog mig 1885 til dette Hiern, der sok de ugiste Jøder i Sverig er det eneste virlelige paa Jorden. Jeg havde været borte dersra siden 1883. Nu, trcet som jeg var baade paa Sjæl og Legeme, vidste jeg, at netop der var der Hoile at finde· Jeg kan ille beslrive, hvor det gjorde mig godt at blioe budt del lommen as Pastor Lindsttøm og hans Hustru. Min Hviletid, som varede i to Maaneder, søate jeg at anvende paa bedste Maade: jeg islandsatte mine jødisle Brodres Morden de vare tolv· J Begvndelsen as August reiste iea atter, styrlet Paa Sjcrl og Leqeme, til mit Arbejde i Herren-J Tjeneste i Vestmannland oa Nerile som sorhen; ttænate jeg til Hvile, da var Proselntlijemmet vedblivende min TilslugL Esterhaanben sølte jeg sit-Irre on ftørre Trastlien smn Folge as dct uafbrudte Rejseliv og baglig at stulle tale saa meget« at jeg onstebe at leve i Stilhed nogen Tib. » Om lsfteraaret 1886 tog jeg Pladg hoH en troende Stier-der i N. Der vare De Feristne Velte i tre Sanisund, som hver havde sit eget Mission-Thus og sin egen Praest — As de sein Ar7 bejdere paa Verrtstedei vare tre troende. Vi tre vare sam tnen hele ilgenJ « tun om Sondagen bleve vi stilte, idet den ene horte til Metodisterne, den anden til de frilirtelige, og jeg sluttede mig til den svenste Ritte. -- J N. blev jeg desvcrrre tun sels Manne-den Min Mester, som soruden sit Strwderi havde andre Forretninger at varetage, over lob Strasderiet til en anden. Denne havde not i tre Oli bejdede, jeg blev en as be to, som bleve assledigede, og rejste til Stockholm i April 1887. J Proselythjemmet arbejdebe jeg i ti Mitgliedern san længtes jeg efter en mere varig Plabg eller Vjtigsioktsvirti somhed og besluttede at rejse til Vestmannland, hoc-: jeg havde mange Venner og Betendte. Pasior Lindstrøm syntes itte am, at jeg udførte denne Beflutning, saa lange jeg havde Arbejde og dagligt Brod i Hjemmei. Jeg lød bog ille hanI saderlige Rand at blive og bie paa Herrens Fingerpeg og maatte lide meget sor min lllydighcd. Dei er sarligt at gaa sme enne Bein —- de blive langimnnu Veje i Siedet sor Genveje. —- Sidsi paa Aaret ISSJ reiste jeg til en troende Familie i Vestmannland, hvor jeg opholdt mig nogle Dage og sorlyndte Guds Ord. Hersra under rettede jeg Pastor S. am, at jeg var kommen til Egnen igen, rede til at optage Missionsgetningen As det Svar, han gav mig, sit jeg til inin store Sorg at vide, at han af en be stemt Aarsag var traadt ud af Foreningen. Han raadede mig til at henvende mig til Missionær S., Foreningens Sekten-en Dei gjorde jeg ogsaa, og Missioncer S. ind bød mig til et Besøg hos sig nogle Dage, da han viloe fort-· spsrge andre For-erringen thi han behøvede ingen Hjælp spread i April. Saaledes maatte Gud tugte mig for at vise mig min Baarstab ved at sorlade mig paa mig selv og bygge paa fale Grund. Ja, det er godt og sundt for en Kristem naar Herren viser harrt, at uden hans Vejledning og hjcelp lan han tntet udrette. Gud handlede med mig t Naade, ille ester Fortienestr. — J Slutningen as Februar blev jeg kaldet til Missions gerning t Syd-Dalarne. Paa mine Rejser her gjorde jeg fornyet Betendtstab med de gamle Ersaringer, sorgelige -og glædeligr. Den, svm vil vidne om Jesus Kristus, maa fokud viere beredt paa —- og ilte foruntyre sig derover, — at Werden habet hainz han tan vente Fjendslab, Bitterhed og Foragt sor Evangeliets Styld blandt alle Fall og Samfunvsklassen —- Otte Maaneder efter reiste jeg tgen til Stockholm-til »Gewinn« sor at hvtle nd en Tib. Der A blev jeg til Januar 1889, da gjorde jeg en Rejse til Nort land, denne Gang i Jsraelsmissionens Tjeneste. Under min ovennckonte Hoiletid i Proselythjemmet afholdtes den sædvanlige Basar for Jsraelsinigfionen J Løbet af Dagen blev der holdt to Bibel-Amen Ved den Lejlighed blev jeg opfordret til as Pastor Lindstwm at holde et Missionsforedrag og blev siden antaget fom Reffe-Missi0næk cIf FOkMingen for JsraelsMissionem Hensigten med mine Reiser var at vækte Missionsinteresse blandt de Kristne for Jsraels Foltg, Gudg gamle For bundsfolts, evige Frelfe ved Evangeliet, som er en Guds Kraft til Saliagørelfe for hver den, fom tror, baade for Jede forst og for Grceter iRom 1, 16). Siden 1886 har jeg reift i Norrland, Uppland, Best mannland, Nerike, Østergøtland, Gotland, Øland og Staane. Frugten af mii Vidnesbyrd om Guds Trofaft hed i sine Naadegaver og Forjcettelser til Jsraels Folt, som endnu vandrer i Bantro og Hiertets Haardhed, stal blive aabenbaret i Evighed. Saa meget hat dog vist fig, at mangen Kristen, som vil gøre Guds Villie, er kommen til Erkendelfe af sin Forspmmelighed oq Pligt at foriynde Evangeliet for Joderne, saa vel her i Land-et som over hele Jorden, hvor de ere adspredte. Herren vaere lovet og taklet for det Kærlighedsarbejde for Jsraels Fressen hvortil han har opvalt flere af sine Born og vil opvaette endnu tlerek Herren har allerede gjort store Ting blandj Jstaels Folt i den senere Tib. Dette langsomme og fvære Arbejde har ille heller vceret forgæves i Sverrig. Af de tyve Jeder, som ved Jstaelsmissionen ere lomne til Trc og Fred i Kri sius Jesus, Jstaels Konge og Frelser, ere nu tolv Mis sioncerer eller Prcedikanter i Sverrig og i andre Lande. Herren har ilte fortaftet sin gamle Pagts Folkl Oele Js rael stal blive frelft, siger Paulus i Rom. 11, 26. Og det frelste Israel ital bkive ligesom fra de døde (Rom. 11, 12———15); det stal fylde Jorderige med Frugt iEs. 27, s). Jsraels Folk, som vi nn ville arbejde og bede for, ital blive, hvad det fra Begyndelfen var bestemt til, Missionsfoltet til Guds Riges Fuldendelse paa Jorden i den sidfte Tit-. Se Es. 66, 18, 19; Mit. 5, 7, 9; Zei. 3, 12, 13—20; Sak. 8, 13, 15, 20—23; Rom. 11. Detfor siger Herren ved Profetem «Paa dine Mute, o Jerusalem! har jeg bestittet Vergierez de stulle aldtig tie, hverken Dag eller Nat; J, fom paaininde om Herren, tie ilte! Og lader ham ingen Ro, indtil han faar grundlagt og gjort Jerusalem til Lovprisning Paa Jorden« (Es. 62, 6, 7). Lad os istemme den Bon, fom David bad for Js rael: »Ak, om der fra Zion som Frelse for Jsraell Da stal Jakob fryde sig og Israel glcede fig« (Salme 14, 7). Lad os ogsaa bede som Apostelen Paulus: »Mit Hiertes Ønste og Begcering til Gud for Jsrael er om deres Frelse!« (Rom. 10, 1). »seine- JmmanncL sc til dit Israel Hvor det adspredt gaar paa Jordeni Lplnsz dem derom, at til dcmdu kom, Lg at du er der-es vordcnl Jesus Jnnnanueh ternk von dit Israel, Eiter dims Laster qamlel Forli-nd dem dit Navn, aabcn dein din Fami, Vlt du dem deri kan inmth Jesus Jmmamnsb kin til dit Israel, Tu, dists Frelicrz den storstei Rom til plyudrrt Lijord kom med Livete Ord, sinnt un bliv destsz due-ite- Nin-stel« Iri. Til Amerika. Eoln før fortali, flyttede inine Forceldrc og Eisande i Aaret list-An til Amerika. Stralg efter de vare komne der, stred i Zcerdeleghed min Moder en Gang imellem til mig, incn tilsidft dphorte hun. Jeg tunde i mine Bredå itle lade vcere nied at ncrvne den Hei-re Jesiig og hang slcrr lighed til Syndere, hvorledez han ved sit fuldkoinne Offer og sin Lydighed til Døden, ja, indtil Korsets Dad, med sit eaet Blod har forsonet hele Berdens Synleebr. 7, 22—s-— 2li. 27; 9, 12——24). Af den Grund blev Btevvekslinaen fra deres Side afbrudt. Fra 1881 til 1890 hørte jin iniet fra dem. -— J det Tidsrum udkoin et Rygte, opdiav tct af de poler Jøder i Stockholm, om at min Moder var død i Amerika som Folge af Sorg og Smerte over, at jea var bleven Kristem Saadanne Ting blev ofte fortalt af de polsie Jøder i Stockholm; denne Gang havde de aanstc silleri haft lil Henfigi ded ei sandanl Rygte at bedægc inia til at gaa tilbage til min gamle Ventm Løgnen er den Egenstab, som fremfdr alle andre Satans- Magter er meft freniherftende i en Jedes SjæL Herren siger i sine store herlige Fdrjcettelser til Js rael. »De overblevne af Israel flulle ikle gøre Uret da ilte tale Løgn, og der ssal ikle sind-es en svigefuld Junge i de res Mund« (Zef. Z, 153). Denne Synd hos Jstaels Nation vil ikke forsvinde, forend Kristus, den perfonlige Sandhed, omstaber deres Hierter ved Evangeliet. Jesus Kristus sial en Gang lunne sige om detie Falk, soin han saade om Natanael: »Se, en fand Jsraelit, i hvem der ikle er Svia.« — Altfaa vare mange Aar forløbne, uden at jeg viditc, om mine Slcegtninge i Amerika vare døde eller lebende. Jeg Vedblev alligevel at bede til Gud om deres Sjasles Feelse og om at høre lidi fra dem. Paa den forste Von har jeg ikle faaet Svar endnu, men paa den sidste Dei er forunderligt, hvorledes Gud sammenspjek Livets Begi venheder, for at Fotjættelsen om Bønhørelse flal aaa i Opfyldelse efter hans Billie. Saaledes hændte dei, da jeg i 1891 var paa en Missionsrejse i det sydlige Sderria, at jeg blev overraslet ved uventet at faa Btev fra en be kendt Slrceder i Veftmannland, og indeni laa et Brev fra min Faden —- En Svenster, lom flyttede til Amerika og bofatte sig lamme Sted fom mine Foreeldre, trasf min Fa-! der. Svensteren fpurgte ham, om han havde en Søn i’ Syerrig, som var Kristen og Missionær, hvorpaa min Fa der soarede, at han gansie vist havde haft en Søn i Sock rig, som for 10 Aar siden var gaaet over til Kristendom men, men han var dsd for længe siden. ,,Nej,« fagde Manto-m »Mu! et ille dsd,« han lebet endnu. Auster De at vide, hvorledes han hat det, samt hans Adresse, stal jeg fortcelle Dem det.« Min Fader blev oveeinaade glad ved at here, at I ihans Son, som han troede var ded, endnu levede. Jeder, som vare tomne sra Sverrig til Amerika, havde bragt mi ne Forældre dette Budskab. Jeg tøvede naturligvis ikke lange, men skrev strats følgende: ,,.Herten lever, højlovet er min Klippe, og højt op højet min Frelses Gud!« (Salme 18, 47). ,,Elstede Faderl Din laa længe glemte og for død antagne Søn lever endnu. Jeg lever for den tortfaestede og opstandne Mes sias Skyld, sor at sorherlige hans Navn blandt mine Med 1nennester. sOg mit Hjertes Ønste og Bøn til Gud er, at eders Hierter maatte leere ham at tende, thi der findes ilte noget andet Navn under Himlen eller blandt Menne ster, i hvillet der er Frelse at sinde.-« Jtle mange Uger ester, da jeg var kommen tilbage til Stockholm, sit jeg et Brev fra Amerika. Jeg spekulerede meget paa, hoad den store Konvolut tunde indeholde. Jeg aabnede den og saa — min Faders og Moders Billede! Min Gliede var meget stor. J Brevet udtrykte de deres Glcede over, at jeg endnu levcde. ,,Thi,« sagde de, »den levende hat altid et Haab, den døde derimod intet. Vi ere raste og sende dig vort Fotograsi for at form-je dig og for at erindre dig om din gamle Fader og Moder.« Da jeg havde liest Brevet og set mine Forceldres Bil lede, blev jeg siddende som sorstenet og følte Guds Aands Opsordring til mig, at laegge mig paa mine Knce og i Jesu Navn tatte og looe Jstaels Gud sor Bønhørelse. Atter nogle Uger herester sit jeg Brev med et Jota grafi af mine to Brødre. Jo slittigere jeg skrev til mine Forældre og Søstende, desto større Karlighed sit jeg til dem. Og nu forsøgte de ved Overtalelser og Forsitringer om gode Fremiidsudsigter at faa mig over til Amerika. Min Fader strev en Gang til mig, at Strcederne kunde tie ne 7 a 8 Dollars otn Dagen, og at den, som var dygtig i sit Haandoaert, sortjente 10 a 12 Dollars. Stønt jeg ikke kunde tro, at det var sandt, lunde jeg dog ikke lade vcere at tænke paa en Ameritarejse. J flere Uger vare mine Tanter optagne af det nye, fotjættede Land, og paa Grund deraf begyndte jeg at unddrage mig al Missionsvirlfomhed, idet jeg syntes, at jeg ikte var kaldet dertil. — Sjælefjenden var paa sin Post. ,,Med de tinge Talegaver, som jeg hat,« sagde jeg til mig selv, »tan jeg intet udrette for Guds Rige. Endnu hat jeg ingen Ftugt set, og det er derfor bedst at slutte dermed og begynde igen med Stræddm haandvcertet. J Amerika tan jeg sortjene mit daglige Brød og ved Siden as ogsaa faa Lejlighed til at praedile. Forevrigt stal det væte mig lært at gense mine gamle Forceldre og mine Sssiende . . .« Med saadanne Tanker bestceftigede jeg mig en lcengere Tit-, og saa ivtig Modstander jeg end havde været as alle Amerikatejser, blev jeg efterhaanden mere og mere beher stet as Ameritafeberen, saa at jeg tilsidst savnede al Mod standskrafi. —- »Da »Ametikaseberen" tog mere og mere til, fortalte jeg Pastor Lindstrøm min Beslutning. Han prøvede paa at overtale mig til at blive, men sorgaeves. En« Tid syntes det, som om jeg havde givet ester og vilde blive for igen at gøre en Missionsrejfe i Sverrig. Men jeg fortrød det fnart. »Jeg solte mig ikke kaldet til Preisbi tant,« sagde jeg, ,,og frasigser mig derfor dette ansvarsfulde Arbeit-e, samt trceder ud af Foreningen i Jstaelsniissio nens Tjeneste.« — Jea bad Gnd om, dersom det var hans Villie, at jeg stulde komme til Amerika, han da vilde aab ne mig Veje oa Udsigter til ved mit eget Arbejde at tunne tjene mit daaliae Brød. Stønt jeg den Gang var fuldt overbevist onl, at min Amerilarejse Var Gnds Villie, viste det sig senere, at jeg oasaa nu gik mine eane Veje. Jea hat gjort den Erfaring, at Gud ikte givet os alt det, vi bede om, liae faa lidt som jordiske Forceldre Ville give deres Børn sladeliae Ting, som de as Egenvillie oa i Ufotstand ønske sig. Vi ere faa tilbøjeliae til at kalde det Guds Villie, som vi selv gerne ville, selv oIn det et unget, sor hvilket vi itke have et udtryk telithuds Bud. Dei beendet ofte en Kristen, at han, ligesom Discip lene, sorlade Jesus og paa egen Haand begive sia ud paa Havet, paa Verdens stotmende Hab. Der maa han gen nem mangehaande Lidelser endelig lcere at indse, hvor lille hans Lydiahed er, da det gælder am at lyde, samt hvor svcert det er for ham at bevare sin Frirnodigl)ed, naar Sturm-e oa Bølger bryde løs mod hans Fartøj. Men med-ens- Disciplene tcempe mod Belaer og Storm og ere ncer ved at soraaa, tommek Jesus-, deres elslede Her re og Mester, dem til Hjcelp ,,i den fjerde Nattevagt« og for kynder dem sit dejlige Frelsetbudsiab: »Wartet frimodiget Det er mig, rieddes ikke!« Hver Kristen hat sm Besøaelsestid ,,Satan be acerer eder, at siate eder som Hvedex — men jeg bad for dig, at din Tro itte skal aflade« («Lnk. 22). —- Enhver, som i sine egne Øjne syncs at Vcere noget og itke vil bøje sig or den almægtigeGudsHaand, han bliver tugtet for at stigøres fra det fremmede Element, som ikle lan sorenes med Guds Villies Behag. Altsaa vil den barmhjertige Gud for Kri sti Styld liege alle Saat-, hjælpe, styrke, bevare og stadfceste os alle i Sandhed og give Kraft og Sejr over det onde, som endnu sindes hos os, indtil vi med Apostelen lunne siae: »Vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elste Gud.« Sau lom Damm da jeg flulde forlabe det kckre Pro felythjem. Dei var nieget svært for mig. Husfaderen gav mig fom Tankesprog med paa Vejen Salme 121. Onsdag den JO. Juni 1891 afrejste jeg med Jeru banen til Gøteborq, hvortil jeg ankom famme Dag om Aftenen. Senere, da jeg havde gjsort alle de Forberedelser, fom en Reife til Amerika kræver, rejste jeg med de øvrigel Emigranter fra Gøteborg til England. Fredag den 12. Juni ved Middagstid forlod jeg Gsteborg og sagde Farvel til Sverrig, som jeg troede, for best«andiq. Jeg følte mig megel ilde til Mode og fortrøv .min Beflutning. . Hvilket usselt Liv blandt Emigranter, isoer den spen lsie og finsie Ungdom, det lan ikle bestrives. Disse raa, ja, vilde Mennesler saa ud, som om de vare komne direkte fra de vilbes Lande. At bo samtnen med dem i fjorten Dage forelom mig i Begyndelfen næsten uudholdeligi. Lylleligvis fandies der ogsaa, som jeg fenere opdagede, '. --------- II elstværdige, stille og fredsommelige Skandinaver paa SK bet, og blandt dem vare nogle, som i Sandhed elsiede den Hekte Jesus. Bi fluttede os derfor fammen paa Reisen. Da der var meget uroligt, lunde vi ikke famles til An »dagt, kun til en svenst Prædiken, som blev holdt om Bord »mellem Gøtebotg og England. Onsdag den 25. Juni landede jeg lykkelig i New York. Hvor var diet mætkværdigt at se denne Hann. Holl ket Liv og hvilket Røre! Dampstibe i hundredevis fra alle Verdens Lande laa der til højre og vcnstre. (Sluttes). J Gang. Af J. M. Hausen. Gyngen var bunden op ude i det store Pæretrce paa Haoens Ostside, hvor Morgensolen straalende saa mildt paa de legende Bern. Den lillc Pige sad i Gyngen og ven iede paa, at Broderen stulde komme og give hende en Gynge tur. Da Tiden bliev hende lang, raabte hun paa Broderem »Kom, Peter, og scet mig i Gang!« Peter svarede: »Jeg har andet at bestille og lan ikie komme lige nu; men scet dig selo i Gang; saet Fødderne mod Jorden nogle Gange, saa sial det nok komme!« Den lille Pige gjorde et Forsøg. Benene vare lidi korte, men ved ai gøre dem saa lange, som de dare, kom Gyngen lidt efter lidt i Bevcegelse, og snart svingede den omtrent saa højt, som Maria kundc taale dei. »Scet mig i Gang«, lyder Raabet alle Vegne »Scet mig i Gang«, raaber den ubemidlede til den rigel »hjcelp mig til at begynde en Forretning, et Arbejde; saa gaar det not, naar jeg kommer i Gang«. »Sæi mig i Gang«, siget Barnet til Læreren, Studenten til Professoren, Eksami nanden til Eksaminatoren, Leerlingen til Mest·eren, og »saa kan jeg selv. Blot et lille Stød, et lille Bink, et lille Ord, et lille Fingerpeg, og kaa kan jeg det hele.« »Sei mig i Gang,« lyder Begceringen til Praesten, ,,scet Msissionsarbej det i Gang, sæt Bønnsemsderne i Gang, scet Faiiigplejen i Gang, sæi Jndsamlingen i Gang, scet Sangloret i Gang, scet Samialen i Gang, scet Hierterne i Gang ved Gudstje-« nesien o. s. v. hjælp os, ai der kan komme Bevcegelse i Tin gene.« Saaledes er Livei fuldt as Raab om at blive satte i Gang; hvo, som hak Øren at høre med, kan høte disse Raab til højre og venstre, sra store og smaa. Og htm ledes stal man stille sig til detie Raub? Er det en Be gaering, der slal overhøres, en Henvendelse, man skal vcete tavs oversor? Jngenlunde! Dei vilde vcere i høj Grad nederdrcegiigt og umennesteligt at gøre dei. Vi ere her i Verden for at tjene hverandre, og det er virtelig skønt at saa Lov til at sceiie et eller andei Menneske i Ganq til noget godt og nyttigt i Liv-et. Mangen en godgørende og del siaaende Mand og Kvinde have haft megen Glæde af den Haandsrcekning, de gav dette eller hini unge Menneske til at begynde en eller anden Virksomhed med. Dei satte Bed kommende saadan i Gang, at de erncere sig paa god og lod lig Maade og ere iil Nyiie og Glcede i dei menneftelige Samsund. —- Mangen en Professor har talt et Ord, der løste mange bundne Krcester, Evner og Tanker hos Stu denten on, aabnede nye Synsvidder for ham, der sit Be tydnina sor hele hans Liv. — Mestseren sagde til Leu-lin nem saaledes skal du basre dig ad, oa dermed var han hjulpen til Rette med sin Gerning for hele sit Liv. — Prak sten fik Naade til at tale et bevinget Ord, der blcv Stødet til en evia Bevcegelse hos mange; hans Udlæggelse as et eller andet Siristsprog hjalp denne eller hin over »dei døde Punkt«; hans Deliagelse i dette eller hint Kcerligheds eller Oplysninqsarbejde blev til oarig Velsignelse sor man ge Mennesker. O, stop dog ilke dine Øren, naar Kaldet lt)der: ,,Scet Mig i Gang!« Gor, hvad du kan for at hjcclpe dine Med mennesler i Gang med nogei godt. Se, hvorledes de dan tro hjcelpe hverandre i Gang i Synd da Elendighed; skulle Guds Folk ikke hjcelpe hverandre? Skulle Verdens Bøm ogsaa paa deiie Omraade vcerie klogere end Lvsets Børn mod deres Slægt? lilst din «Ji-1-ste, hdcr .li’t«iste11sj(rl, TraId ham itke med Jcrnstohal Ligger han end i Stødetx Alt, hdad leder, er nnderlagt liarlithdens ((tenstabern1agt, Blivcr det bare prøvet. Jtte dsefio mindre Inaa iea siae. at der liaaer cn aod Aha-Linn Menneftekundflab i Peters Svar: »Scet dig selv i Gangl« ja vist niere, end han selv anede. Det kan nok behøves, at det lyder til mange, foIn raabe: »So-It mig i Gangl« ..Sæt dig selv i Gang!« Deres Tal er ikke lidei, som benytte mange af deres Livs kostbare Timer til at stille Fordringer til andre og raabe til andre om at dlive himan og de kunne hjælpe siq selv ganske godt, bare de Vilde forsøgez blot de ville sceite Føddscrne mod Jorden og arbejde lidt for at komme i Gang, da vilde Gyngen komme i Bevcrgelse, og snart skuldc dct gaa bedre og bedre, højere oa højete, til de ikke behøvsede fremmed Hjælp. Det er faa udviklende og aandeligt oa leaeinligt sundi at forsøge paa at »sa:tte sig selv i Gang,« at tjene sig frem, at arbejde sig frem uden at overhænge andre. Netop derved frem vokser Selvstcendigheden, oa den er faare aod og nyttig, naar den staat i Guds godse Aands Ledelse. Der er en Vis mand, der har sagt: ,,De flefte Mennester fødes originale, men de dø fom Kopier.« Men en af Aatsagene, hvorfor det aaar saaledes, er vist denne, at det ene Menneste stiller sig saadan i Afhcengiglndsforhold til det andei, og venter at blive sat i Gang af andre, der hvor det megei godt kun de fcette sig selv i Gang. Og i denne Forstand er Ord sproget sandt: ,,Hja-lp dig selv, saa hjælpet dig Gud.'« Oder Jndgangen til en Gymnastiksal i Danmatk staa disse Ord: ,Stæri og fri« under en Ørns Billedk Det er godt, om vi fom Kristne kunne blive stcerte og frie. . Og det blive vi ved at føle og erkende vor Afhcengighed af Gud lige ved hvert eneste Skridtz men søge vi ham i vor Hjælpeløshed, da faa vi hos ham de rette, starke, frie Kreis tek, og det gaar som Profeten sigm »De, som forvente Herren, stulle forny dereg Kraft som Ørnenez de stulle lobe og ikke vansmægte, gaa ftem og tkke blive ttætte« GI. 40, 31).