JY U U J Cz G X G U «
Danskcren« udkonuncr hoc-r OnSdag og Tördag ToldagS-1lldgave
»Danskeren« kostet kun 81.5() per Uargang.
»N-k."2s0·)"" " Mik,Nein-»Løkdagixywcakisfiwz " « " 11tcAarg
Amerika
Jngen Hjælp for Boernc.
Washington, Marfs 5. -— De For.
Stater tan ikle og vil ikke blande sig
i Kampen i Sydafkika, ertlærede Proz
fcdent Roofevelt i Slutningen af en
Konference med Boet - Repræfentan
terne Wolmacaus og Wessels. Pecc
sidenten movtog de to Herret som
Privatmænd og itke fom en Nations
officielle Udsendinge. De ledfagedeg
til det hvide Hus af Dr. Fr. Mue1
let fka Orange Ftifiaten vg havde en
15 Minuttets lang Samtale med
Pressa-einem som opmærtsomt høtte
paa, hvav de havde at sige.
For der-es Bessg hos Præsidenten,
havde de haft en Samtale med Se
tretcet Hay. De tlagede over det
amerikanste Salg til Transvaal of
beste og cheg til engelst Forbrugz
men Hay mente, at bei ikte ad lovlig
Vej kunde forbydes den amerikanste
Former at scklge sine Produktet,
hvot han kunde faa højeste Pris for
bem. Endvidere fremholdt han, at
Amerika i dette Stytke havde forholdt
sig aldeles neun-al, idet der heller in
gen Hindringek var lagt i Vejen for
Udførselen af faadanne Produktet til
Boekne.
Stole-IS Tugt. Bincenne5,
Jud-, Marts 6. — Professor E. A.
Quigles Anspgning om Afsied som
Beftyrer for Vestside-Skolen var en
Islge af det opsigtsvæklende Angkeb,
Eleverne fra 8. Klasse forleden Affen
gjorde paa Lærernr. Elederne hom
barderede Professor Quigle, Miss
Baker og Mifs Ricket med Sten. En
af Dangene truede med at siaa Mifs
Baker i Ansigtet, men holdt inde, da
nogle af de andre Dtenge sag-de« at det
var fejgt at slaa en Dame. En and-In
Leeres-inde, Mifs Nellie Jones, sit
imidlertid sit Ansigt stygt mishandlet.
Blandt andet var hendes Overlcebe
klsvet og flere af hendeg chnder siaaet
ud. Den Knægt, som overfaldt Miss
Jones, et en Revis af Albermand Hen
ry Busching·
ngaa Stoleungdotm —
Terra Haute, Jud» Matt-Z 5. —- 80
Elever ved den offentlige Stole i Sec
lyville, Jnd., hat gjort Streite foroi
to as deres Leererinber Horte Pan
Sporvogne fta det boycotte de Spor
vognstompagni.
Den leckrligheix lsllvookn
Jud» Martg fi. ---— Mifg Daisy
Smith, en rig Pige her fra B1)en,
tejfte i Gast lil Manila, hvor hun stal
ægtevies til E. E. Glover. Miss
Sinitli sparede for nogen Tid siden,
mest for Moksiabs Stle, paa et Mig
teflabstilbud i Avisen, og dette gav
Anledning til en livlig Korrespon
dance mellem hende og hendes iillom
mende Mand. Korrespondancen endte
med, at de blev enige om at gifle fig.
Til A u ba. New York, Maris
6. — Miss Alice Roofevell, ledfaget
af Harriet Blaine, vil afkejse fta Port
Tampa til Hebana paa Titsdag l
næste Uge. De stal være Generalgu
vernst Woods Garster i 3 Uger.
Mai-selig Hikle. Laporte,
Jud» Matis 6. — William Tvbin
ligget for Dsden paa Grund of hold
fotn bitte. Den begyndte i Sondags
og hat holdt sig hele Tiden siden. Lee
gerne hat forgæves spgt at standse
den. « l LHI
Postkvnior plyndtet. Co
lumbus, O» Marts 6. —- Pengeslabet
i Westerville Postkontor blev sprengt
nied Dynamit i Gaar. Tyvene satte
sig i Besiddelse af Frimarker for
81,200 og flete hundrede Dollars i
Kontanter.
S l o r B r a n d. Pittsburg, Pa.,
Matis 6. -- 15 hule i Scoenville, en
Forsiad til Pittsbutg, nedbrændte i
Gaak Max-ges, og 150 Mennester er
hugvilde.
Dræbt ved Telefonen. Du
luth, Minn» Maris 6. — Ei man-le
ligt Ulyktestilfælde fandt Sieb her l
Gam, da James J. McKusick blev
vrcbi af et elektrisk Stil-, medens
J
Ihan stod og kalte gennem Telefonen.
! McKusict var i sit Hjem og stod
Ipaa et Jern Register for Wonneleb
jningen. Dei antageg, at Telefontraa
dene ved ei Tiifcrlde er blevet irydfet,
Iog at McKusick, som siod paa Metal,
blev Led i Lehrlingen Just fom han
ialie, kastebe han pludselig begge Hirn
.der i Vejtet, syntes at stivne over hele
Legemei og faldt dsd om. Han var
29 Aar.
» 100Aars Jubilæum. Cin
cinnati, O» Marts 6. —- Hundrede
aarsdagen For Cincinnaiis anrpos
tation som By blev festligholdi i
G-aar. Efter Ordre fra Ktigsdepar
iemeniet i Washington blev der Kl.
12 Middag assyret 21 Kanonstud fra
Fort Thomas. J City Hall holdtes
om Efiermibdagen Taler af fremra
gende Embebsmcend og Botgere.
Fesilighedetne flutiede med en Baniei
om Afienen.
Not en Pring Henty. Jn
dianapolis, Matts 6. — En lille
Dkeng, fom faa Dagens Lys, just sotn
Toget, der bragte den iyste Prins til
Jndianapolis, ankom, sit i Dauben
Ravnet Prince Henry Provefchell.
En romantist Historie.
Jndianapolis, Mart-s 6. —- Den be
gyuder med et Giftekmual mellem en
meget smut 15 aarig Pige og en meget
Eldte Mund Jakob Reynolds. Da
han havde levet en Tid sammen med
sin Vornehustru, forlod han hende og
deres Bam, en lille Pige. Hun ven
tede paa ham i mange Aar, men sit
faa Stilsmisse og giftede sig med en
rig Mund i St. Louis· Reynolds
httte om Stilsniissen og det Was-l
gende Giftermaal og besluttede at
hævne fig. J den Hensigt begav han
sig til St. Louis, hvor han saa sit
Snit til at røve sin Dotter. Moderen
og hendes Mund sendte strals Deut
tiver paa Spotet eftcr de to med det
Resultat, at de blev fanget sidste
Ongdag.
Under stckrl Bevogtning og i Lam
ler blev Reynolds med Barnet fat ind
iet Tog for at blive fort til Kentucky,
hvok han hører hjemme. Reynolds
tkuede« med, førend hatt gil til Ken
tucky, vilde han laste scg ud af Toget
med Batnet, og han fuldførte fin
Trudfel, før nogen lunde tænte paa
at forhindte det.
14 Timer senkte i en Afftand af 15
Mil fta det Sted, hvor han sprang
ud af Toget, blev de fundne. Vaade
han og Bat-net var stemt medtagne af
Faldet fra det hurtiggaaende Tog.
Heste og Mulægler til«
Sydafrita. J Følge den offi
cielle Statistik i England, er der mel
lem 1. Oktober 1899 og 31te Decem
ber 15)(I1, udført 77,1«1 Heste og
Mulæsler fra Amerika til Sydafril.1.
Stanget slemt afen Otse.
Hean Mattefon af Pender, Nebr» et
bleven bragt til Sioux City for at
operereg i Haab om at redde hang Liv
fra de Lccsioncr, som blev ham til« sjet
If en -Otse. Dyrets Horn var afklips
pede, og Otsen mentes at vcere ufar
lig. Den angteb Matteson i Matten,
hvor ingen kunde here hans Raub,
trampede paa ham og brælkede Atm
raden »H;
Agenter ønskes
Til at for-handle Bsger og Blade fra
Danish Luth. Publ. Honse overalt i de
Forenede Stater, hvor der findes Salg
for danste Boger og hvot der er Dan
ske, som endnu vil lcese gode dansle
Boget og Bladr.
Fire forsiellige Blade udgives fra
Danish Luth. Publ. Hause, nemlig:
,,Dansteken«, »Dann lutherst Kitte
blad«, »De Unges Blut-« og »Baue
bladet«. Vi hat det stirste Udvalg af
dansie Bogek t Amerika. Schubs
ger, Bibler, Stolebøgey reitst-se BI
get, Sksnliteratur m. m. Et stott
Udvalg af Bill-det, Kett og Ssndags
sivlesager haves ogsaa paa Lager. Vil
De være med som vor Agent til at
von-ne om det danste Litteratut ved at
ubbrede gode danske Bsger vg Blade
paa Dei-es Egn.
W W »Ist-. WIL. blos-. Naht-.
»
Danmäkkssz
Salgctnf de vcftindifke Øet.
Skandaletc
Kapt. W. Christmias Dirckinck
Holmfeldt hat nu under Eds Tilbud
afgidet den Erklæring, «at intet Med
lem af de Forenede Statets lovgiven
de Forsamling hvetken direkte eller
indirekte, mig bekendt, er pekuniært in
teresseret i Øfalget.«
J den Anledning striver Hr. Fr. v.
Jessen i »Nationaltidende« folgend-:
Den Mand, der hat udstedt nævnte
Etllæring, er den samme, som hat
tilsendt den danske Regering, paa hvis
Vegne han foregav at have handlet, en
Jndberetning (af 1. Oktober 1900),
der Side op og Side ned talet om
Bestikkelser. Til Belysning af Erich
ringen san det da sitkert vcete nok at
anføre Citater af denne Jndberetning.
Paa sin første Rejse til Amerika
fOttober 1899) knyttede Hr. Christ
miag Fotbindelse med Firmaet Abner
McKinley Fc Brown, hvorom det bed
der:
Baade Mr. Beown og Mr. Ab
ner McKinley hat deres Gang i det
hvide Hus i Washington; de tender
paa det npjesie alle Krogdeje gennem
KonareSsen og ved, hville Kongres
medlemmer der stal betales, saavel
som Monden, Paia hvilten dei stal
11dføres. Som Situationen var,
tunde jeg itte vceke allfor triefen i
Valaet af .Hjcelpere, og jeg maa sige,
at de Herrn Bkown og Abner Mc
Feinley hat ydet mig fortrindelig
Bifiand.
Paa sin anden Reise til Amerika
lBegyndelsen af Aaret 190«) kommer
Or. Christmas i direkte Berøring med
Kongregsm og han giver selv folgende
Stildring af de Midler, han anvendte
onerfor dens Medlennner:
Jeg gjorde Betendtstnb med man
ge Medlemmer af siongregsen og
havde snart den ene, snart den an
den til Middag eller Aften paa Ho:
iel stinktle hvor jeg boede· Tut
kostede mig mange Penge; thi Wa
shington er en af de dyrefte Ber
i Verdenz navnlig Middagene paa
Hotellekne kofiedc krieg-ei. Dei dar
ikte alegie Ziongregmedlemmerne,
men og,aa Privatseiretærer, som jeg
maatte invitere. Jeg havde til min
Agsistance scrklig to Mænd, C. W.
Knor, der var intim Ven af Sena
tor Mart Hamm, samt Richard P.
Evang, en Sagfører i Washington,
fom repmsenterede Mr. Gardner
sog hans Venner i »Huset«. Disse
to deliog ivrigi i den »Personliae
Agitation«, idet de talte med en stor
Mangde Kongresmedleminer oa
agiterede for siebet af Øetne.
Jeg havde Kontrast med dem
begge, hvokefter de og gennem dem
disk-e Medlemmer af Kongressen
stulde have Andel i Kommissionen,
hvis Salget kom i Stand, men de
to Hekters Agitationgudgiftet, d
v. f. Regningee paa Resiautantcr
og Hotellek maatte jeg betale.
J det hele fammenfatter he. Christ
mas sin Opfattelse i den Udtalelse, at
,,S-enator Lodge er den eneste absolut
ubestikkelige politier Personlighed«,
han hat mødt i· Amerika.
Eftethaanden votsee imidlertid For
holdene Kaptajn Christmas over Ho
vedet, idet hans amerikansie Sardin
delse — stadig efter hans Fremftil
ling — fotlanger Garanti for Ind
frielsen af hanö Løfter. han stildrer
selv Situationen i folgende Ord:
Jeg kunde ikke lengete undvære
en Garant for de Pengesummer, jeg
havde maattet udlove. Mine egne
Pengemidler dar udtsmte, jeg muckt
te indslrcenke mig til at leve saa sto
nomisi som muligt i New York;
jeg kunde ilte lcengeee ofte Penge
paa Senatoree og Kongtesmed
lemmer og maatte lade Mk. Knox
og Mr. Evans vide, at jeg ikke len
gere iunde destride dere- Udgifter.
Et andet Sted udtryllee Ot. Christ
mas det samme i dttse Ord: »At be
s— H
stikke Polititere og købe Journalister
paa Kredit er i og for sig overmaade
vanskeligt, og Garantier maa under
alle Omstændigheder til-" Men denne
Opgave maa det alligevel være Wie
veg ham at løfe, thi han refumerer selv
sin Virksomhed i Amerika paa spl
gende Mande:
Jeg havde efter bedfte Evne ar
bejdet for Sagen. Jeg havde talt
med flere Hundrede Personer, site
vet et Utal -af Avisartikler, konkre
ret, over-alt, bestukkei, givet Mid
dage og Soupers, brugt alle mine
Penge, laant flere og atter brugt
dem.
Henimod Slutningen af sin Rap
port slaar Kapt. Christmas derncest
fast, at han hat
Forpligtelser overfor de Perso
ner, der saa ihcerdigt havde ftøttet
mig basade i Kongresfen og i Pres
sen. Og disse Personer vilde
utvivlsomt, hvis de saa deres For
dringer negsligerede og dekes Inter
esfer truede, atbejde med lige saa
stor Jver mod Sagen, som de føt
havde arbejdet for den.
Da det imidlertid ikke lylkes Hr.
Christmsas at staffe nogsen Garant for
de Summer, han «maatte tilbyde I
Tilfælde of Sagens heldige Blende
bringelfe«, nødes han, me«)deler hatt
selv, til at reducete sme Fisrpligtelser.
Om Størrelsen saf d- Forpligtelser,
der sanledes bliver ..lbage, taler nu
rette Citat:
De Personer ogBladassociationer,
som tidligsere har været mine SM
ter, er det endnu. Jeg hat redu
ceret de fotstellige Sammet-, for
hvilke jeg nu er eneste Garant, fact
ledes at jeg lan klare mig med en
Trediedel af den mig tilstaaede
Kommission.
Om Arten af Kapt. Christmas’
amerikansie Forpligtelser hat disse
Citater enleltvis og samlede givet
fuldstændig Bested.
Om Forpligtclfernes Tilstedeværel
se i dette Øjeblik som tidligere vidner
skaptajn Christmas ligeledses s—elv, idet
ban endnu i Lordags (d. 15. Feer
osseutlig hat« udtalt i en Erllæting:
J Besiddelse af et utvetydigt
Mandat oa i Hienhold til beftemt
formulcrede Aftaler ag Tilsagn fra
den daværende Regeringschef har
jeg maattet paadrage mig Forplig
tilfer, om hvillet det for alles Bed
tommende var givet, at de siulde
indfries, naar det ønstede Resultat
var naa-et.
Ad hville Befe, Kapt. Christmias nu
endelig hat tænkt sig Forpligtelsernes
Judfrielse, det fremgaar llatt af hans
egne Ord i den sidftncevnte Erllæring:
»Jeg nceter den mest ubetingede Tillid
til Regekingens og Rigsdagens Ret
færdighedsfølelse.«
Saaledes forholder det sig altsaa
med den Sag. -—-»..
4-— —-—
,,Cl1ristcufen-Stadil
som SvcialOlicformatoAc
Kobenhavm Febr. 22.
Under denne Overstrift indeholdser et
Nummer af det i Aarhus udtommende
Socialistblad ,,Demotraten«, som te
digerseip bl. a. af Foltetingsmand Ha
rald Jensen, en flammende Artikel
mod Kultusminister Christener,
hvotaf vi nebenfor gengiver Begyn
de«sen. Naar man betænker, at So
cisaliftetne og Regeringspartiet lever
i en Stags Alliance, fynes vi, bot er
et stift Stytke at behandle Kultusmi
nisteten piaa benne Munde.
Hville er nu Grundene til So.ia
liftbladets Hab mod Kultus-inmitte
ren2 Vi ved det ilte faa nøje, men vil
kan tænle os, at den Omstcendighed,
at Christenfen-Stadil gav Pastvr
Aer Bülolv, nu i Holstebro, Ordre til
at sagspge Bladet i Anledning af nag
le stammelige Bestyldninger, det hav
de rettet imod hom, er en medvirkende
Aarsag til Fokbttrelfen mod Mini
steten.
Altsaa »Demokraten« flriver:
»De-t var Synd at sige, at »Aarh.
St"iftst.« hat været Kultusministeren
en naasdig Dommer. Bladet hat op
vartet med Historie-r, der slulde vife,
hvor overlegen, hvor smasaliq, ja rent
ud sagt, hvor utidig hovmodig han til
forstellige Lejligheder er optraadt
overfor Personer, der hat søgt ham
som Minister. Saa var det Bisma
perne, fom han havde ladet staa op
under en Audiens; fasa var dei den ny
Rektor ved Aarhus Latinslole, som
han havde ncegtet at m—odtage, og saa
var det en Kunstnerind fom han hav
de raadet til at reise« d paa Landet
for at hyppe Kartoflen
Hvor meget eller hvor lidt der har
værei i disse Historier, ved vi ille,
men noget hat der utvivlsomt liggei
til Grund for dem.
Og selv om Historietne var fande,
vilde Ministeren sont Politiker ilke be
røres videre der«af. Anderledes naar
Christensen Stiadil inde paa Rigöda
gen ageter fornem og overlegen og
enddæ paa Otnraader, hvot der ikke er
fjetneste Grund dertilz da fsortjener det
Opmærlsomhed, idet Mandens Op
iræden tjener til Belysning af hans
politisie Personlighed. Og det stal
sitals siges, at Christensen- Stadil er
den af alle Ministrene, som har stussei
mest og siuffet ikle mindst sme egne
Partifceller.
Naar en Gang Kirtelovenes Histo
rie slal slrives, vil Christensen-Stadils
Deltagelse i disse Loves Behandling
ikle forøge Antallet af hans Beun
drere. Hvad der fra hans Side -:r
prcesteret af Anmasselse, dumstoli
Oderlegenhed og forloren Radikalis
me, slal der ledes lcenge om.
Dei er da ogfaa udenfor al Tvivl,
at Christensen-Stadil vil berede sig
selv ef« fiori politist Nederlag i denne
Sag, og der er virkelig noget i Ryg
terne om hans eventuelle Tilbagetræ
den — men ogsaa kun nog-.et Selv
om Stadil havde siørre politiske Syri-i
der paa sin Samvittighed vilde han
dog faa Lov at blive i Ministeriei, thi
hang Tilbagetræden vilde blive mere
end een Pind til Ministeriets Ligkisie. .
Vi vil faa en Kirkekommission, irods«
Ministerens Ønsle, og vi vil faa den-«
ne Kommission, uden at en Haand vil
røre sig fra Venstre derimod. Vel er
der iilfyneladende Enighed well-em
Minifteren og Flektallet i Udvsalget
for siirkelovene, men den Enighed er
dyrt købt og den kan maasie holde 2.
oq kl. Belmndling over, men den hol
der ikle Slagietiden med.«
- -——--.Os.-—s- -s s«
i
Universitetetg Tilblivekl
se. Man har hidtil — uden Bevis«
----— antaget, at den Pavebulle, hvorcf
ter Universitetet oprettedes, fkyldtes
tiona Christiern den forstes Reise til
Rom i 1474.
J en Artikel af det Hefte af »Histo
tist Tidsfkrift,« der vil udkomme i de
nærmeste Dage, giver tand. mag.
Lindbcrk den interessante Oplysning,
at Ballen skyldes Dronning Dorothe
as Reife til Rom 1475, og at hendes
Stifters-Im Kardinal Franceng Gan
zaga, var den, der her, som ved alle
Lejligheder, ydede hende og Kongen en
dærdifuld Støtte. For san vidk som
Kongen ·og Dronningen naturligvis
paa Forhaand havde drøftet denne
Sag, tilkommer der dog ogsaia Kon
gen en stor Dei af Æren.
Paatcenkt Missionshuö.
Jndre Missionsvenner i Hørdum
(Thy) paiatænker at Ieise et Mistwag
hus. Man hat allerede tegnet et Be
løb paa ca. 1200 Kr. Hufet skulde
helft kunne opføres i kommende Som
mer.
Pludseligt Dødsfald. Se
miniarieforstiander Larsens Frue i
Jelling var forleden Eftermiddag paa
Bei-g paa IIIddegaard Our Aftenen
hentede en Vogn fra Jelling Fruen.
Hun var iallerede kommen paa Vog
nen, da hun pludfelig mærkede ei Jl
debefindende. Hun lom ud af Vognen
og kom atter ind paa Kiddegnard,
men døde i Folge »Vejle Folkeblad«
gansle kort efter.
At surrte m Fort-leise i m Das
Ins Last-U ve Rmmo uiutne Ptller. All-Ipo
MeFe etwas-teuern Magra holt dem Mit-del staat
Ieis. Essai-s Rot-netw- er wo bvee Uflr. Obe
Ud landet.
Kriger i Sydafrika.
London, Mart-; 6. — Et Privat
telegram til »Standard« m-ener, at
General De Wet og Prcefident Steyn
hat krydfet de engelste Linier i Natal,
og nu ionfererer med den Musik-am
manderende General Louis Bothai
Utrecht, Triansvaal
Krüger fkuffet.
Köln, Marts 6. — Meddelelfer fra
Krügers fortrolige siger, at han er
meget stusset over Udfaldet af Beer
delegaterne Wolmaraus og Wessels
Konference med Præsident Roofevelt
og Statsminister Hay. Diet siges, at
Krüger ikle vil gøre flere Forsøg paa
at Opniaa Jntervention. Delegaterne
vil fra de Forenede Stater gaa til
Sydafriksa og scette skg i Forbindecse
med Lederne i Feltm
Øetnes Salg for Rigsdagcn.
Kobenhavm Miarts 5. — Præmtev
minister Deuntzer overgav i Dag til
Rigsdagens Bsehandling en Resolu
tion, der gil ud paa sat oedtage de ved
Øernes Salg af det danst-amerikanste
Concilium opftillede Betingelfer.
Englands Kkigsudgiftcn
London, Marts 6. —- Krigsdepar
tementets Beoilgningsfotssiag lyder
Paa 69,310,000 Lstl. (8346,550,000).
Krigsministeren holdt en Forsvarö
tale for Regeringens Krigsførsel Han
hcevdede, at den kunde ikte være bedre,
og at man aldrig havde set en størce
Krig eller en Krig Ined flere og større
Vansteligheder end denne. »Krigsde
partementet stal hver Dag sorge for
Proviant til 800,000 Mand og 243,
000 Hefte i Sydafrika, og der indis
ber itke en enestc Klage,« erklærede
hun.
Med Hensyn til Rekruteringen,
sagde Krigsministeren, at Grænsen
efter hans Mening var naaet. Der
tunde itte ventes nogen Reduktion af
Tropperne i Sydafrika, og Garnifo
nerne i Indien maatte rimeligvis for
øges· Regeringen vilde foreslaia, at
det tillodes Mænd at hverve sig for tre
Aar med ni Aar i Reserven. Han
vilde foreslaa at danne en Reserve af
frivillige, bestaaende af Mcend over
20 Aar, soin ikke var i Stand til at
opfylde de Krab, som stilles til regu
lære Soldaten
Krigen hat til Dato kostet op imod
81,000,000,000.
And: eeo Skæbnc.
Winnipeg, Man» Martg U. — En
Beretning, udsendt fka Hudsou Bay
Post ved Fort Chutchill for omtrent
25 Aar siden og gaaende uo paa, at
den fvenste Luftskipper Professor An
dree sog hans Ledsagere var blevne
drccbte af Estimoer, et bekræftet zed
Oplysninger, indløbne til Kompag
niets Hovedkontor her. Alston
Churchill, Faktor ved Chutchill
Kompagniets nordligste Post paa
Veftfiden af Hudson Bugten, striver,
at de saf ham udsendte Mcend er vendte
tilbage efter to Aiars Underføgelser
med famme Efterretninger som de,
der sørst offentliggjordes.
Sporsene af Andree og hans Kam
merater blev fulgt Hundreder af Mil,
men det var umuligt at træffe den
Estimoftamme, som dræbte dem. Dei
siges der, at Estimoerne saa Ballonen
dale neb, og da den naaede Jorden
kom tre mærkelig klædte Mcend nd af
den. De var bevaebnede med Gebie
rer, som de assyrede. Andree og hans
Kammerater blev da drcebte iog bers
vede alt, hvad de havde af nogen
Vcerdi.
Kompagniets Mænd fandt en af de
nordligste Stammeri Besiddelfe af
Knive, Patroner og Tobak, som sand
synligvis havde tilhsrt Andree og
Folge, men var ikke i Stand til at faa
narmere Oplysntng.