Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 26, 1902)
»« TIMP ern s ; J lmlvugcnthg ..qH;-dz 0 » m» y-. ·.« 11211;.Sls!åd for c; s üdomctsz UAleII l P « H PleL. HOUSII EIN-L , J.cux, »Tanfkrteis« twtnmmsx lsvpc cui-pag s-. Lock-ag. Iris pt Aar-Jung : Te Foseurde Eimer sum111uduneekd2.ix0. Mach betete-! I kjouiuo Benumuk Vera nmz. Adceszmoundruu ug km aus« ans-mono- 421dk1 «.)ce9.u.gs: DAMSH LUTLL PL BL. UJILSE Our-, Reh-: Redakm1«: Haku ld Jenseit — Esteted at the Post Ostsee sit Utah-. FOU ng second-Guido warte-. »Ist-— « Is P Advent-Ins »Zeic- umde known upon gpplicatjoa. ,,Danfkcken« blivct sendt til Subskrtbenfer. indtil uottytx selig Opfigelie modtages af lidgioekne og al Gæld ÄHer betalh i Ovecensstemmelje med De Formel-e Steuers Poftlove. l staat Læsekae henveuder sisg til Fell, der avekteret isladet, enten for at ksbe hos dem eller for at faa Oplysuiuqer oxu det nette rederedes de altid nannte, at de iaa Aver tisfementet i dem Blau Det ou være til geufidig Nym. i Noglk Otd ric- H I i Anlcdning af I Chr. ijcng Ztyfsg i i ,,Daufkcrcn« Nr. lsz angaasente det forste Stykte em: ,,ch:fr-r km vi faa faa Prcefter?«i Det glædier mig at se en Fortsættel-! se af dette Emne, og jeg hiaaber. at derj vil komme mere fra nogle, som hat» Kundskab og Erfaring i saa Henseendeq Det, jeg i Dag vil ftrive lidt om, ex særlig Hr. Chr. Jenseits Udtryk: »O behøver ikte at stjule (sig) sit Nava, o. s. v., og saa siden fortællet at Minken ikke turde komme, dia Lyfet blev tcendt o. s. v. Jeg er enig med Chr. Jenfen om, at jeg behøver ikke at stjule (mig) eller mit Navn, for det er not fandt og ind lysende, hvad jeg fix-ev. Jeg er glad bev, at jeg behsver itte at stjule mig fom Minken, der bed Chr. Jenseits Hsns, behøver ej heller at væte bange for at komme for Lyset saadan som den siemtne Mini, men Minken var jo ogsaa skem vg havde gsjott unget galtl O —- — — i Til Osplysning for saadanne, soml gerne ønsiede at vide, hvem H. er, og hvorfor siger og sitt-ver han ikke mete om sig selv, vil jeg meddele, at det et Shnden ogjztes Syndeten, som H. vil henlede Opmærlsomheden paa, og dis se, fom der tefereres til, lever endnu; de susker vift beist. at H. stulde und lade at fortcelle, hvem han er og i hvilke Kredse han et kendt. For Etscmpel hvis H. boede i Auvubon, Ja.,-vg Hr. Jensen vilde skptte stg i een of de Mænds Sied, sont hat produce ret sen eller flere af de anfitte Udtalel ser, Mde han vift nødigt, at H. stulde oxjkhse, hvot disse Udtalelset kom fra, for saadanne Falk tan som oftest let tmdes ist-en nie-n behvver at met-ne dem ved Nahm bare man sendet-, paa hvilken Plads man stal ssge dem. Lat- vs nu ikke blive staaende ved at syste, at vi maa faa Here Pia-steh ej helle-e ved at bede bekom, men Vad os Essig g-re, hvad vi kan derfor, og ikke « re os Rad ssom hom, der bad tit Gud Mist sprgefor de fatttge sit ndset at sprie, »He det Sm: »Sit- vu m gogetC Gud fordret af os, at vi shl M, hoch hatt hat givet sos Wiss Auster til at udfsre. · T«J'T« " Pensig Hitsen fta E. Hvotfor hat vi saa faa Priester? Som Svar paa ovennævnte Styx-gä maal, apføres af Mr. Chr. Jensen i »Dansteren" for 12. Febr. sont en Grund, at der er faa fac, ssom Sic Yknis Frelse ligger tunkt Paa·er1-te. Jeg tror not Mr. Jener hat Ret, thi det maa sikkert til, for at spare glad og villig: Herre, her er jeg, send mig; men jeg tror ogfaa der er en an den Grund. For at klargøre min Tause, vil jeg bede Leseren gaa med mig: vi tænte vs en ung Man-d, Tom staat omgiven as troende Foeældcke, med gode Knnvsiaber, fom fsler Lyst og Kalb til Pmstegekisingen, neu fo at naa til Wald vil det tage 7 as hanö bedste Aar. Frian Side ei meget stort Osser, sont vi Nimmt-ehs fvll burde bete-nie Dernæst er det sagte mtuxlig, at han samtnen med sine Fotælvve tcnhr over og spitgetx hvot flal Pensene komme fta til Stu deeiugeruef Der gives ingen Juv r , , ——s rsmmelfe paa Fort Samfunds Stole, i hvert Fald meget livt, men dog be gsynder han siti Stolegerning med den »Eorudfætning, at andre er7 kommen ennemkiaa sage-del vel ogfaa for Migfczaffijeuer sisseki Ferterne, lau ner Resten omlring ved gode Benner. Paa den Maade tænle vi os, han naar at tilendebringe sine Studeringer; han bliver okdineret, rejser ud til en lille Menighed, kommer der need en Geld imellem 4 og 600 Dollars, faar en Lan af imellem 3 vg 400 Dollars om Asaret Han gifter sig, gaar ud for at sinde et Hieni, ja, for deres Bei-kom mende behvves ikte noget stort Hug, men han flal da have Plads til Me nighedens Konfirmander, og tillige Rum for sine Menighedsfolk, naar de vil besøge hamx derfot maa han have et starre Hug, og felgelig give en starre husleje end vt Lægfolt beheveez det M »st. stori Grseb i Lønnen, desuderu flak bang prug og Bord altid vcere i; Orden, til ai tagt jnwd tiltejsendeJ rette samtnen Med siU CSM FAMMCSI unverhold vev vi, sovk hat Hjem vg Familie at sorge fO!. VII fuldt ud tags szmm Ek hans Familie steree,« maa shan laane lidi ved Siden af Lon- - nen, men hvad blivee det til med Af Vkag paa Geld-en fra hans Stoletid; ja maaste nogen af vore Ptcefter lundel oplyse os derom Ved at svate: jeg. laante af andre til at betale denne ined.l Jeg tror det er en Kendsgetning, deti see saadan nd. Jeg VI! nu fpørge omkring i vort. Samfund: er det noget Under, vi hae saa faa Prcefters Dei er for mig etI starre Unber, at vi hat faa mange. Breiten maa absolut have Ret til Lag-i saa at holde den Side ftem for fig! sein« han staat med den fannne For-, pliqtelse oveefor sinc, som enhver af os! andre staat med overfvt vore. Jeg» hat en Gang selv prvveL bvad det er teil arbejrse under øtonomiske Tryl, og der fo«r ved hvor aandsfottærende Dei er, det tan itle vaere anbet, end det maa hæmme Præften meget i hans Birk somhed. Deefor, vil vi have flere Pecc ster, maa vi betænte, hvad de hat ofret baade af Tid og Benge, og give ltem eilt Lon. som staat i Fokhotd vertil. Tit-( lige vilde jeg meget emsig at vi som« Samfund lettede Udgifterne for vore Teologer saa meget som vi lunde. Dei forelommer mig, dei er den siprftt Grund til, at saa faa gaat den Ves. Jeg tror vi bar unge troende nol, der hat Lyst og Evner til Geruhig-Im Grunden, tror jeg, er hos os Lægfoll. Lad os vmteing i Menigshederne give vor Præst en faadan Len, at han slet itle behøver at belymre sig om til-kom met, hvetlen til sig selv ellet Familie, og itle heller for sine efterladte, otn han laldes bott førft, faa ttor jeg nvl vi vil faci flere Partien og fsrst da sy nes jeg, di med Billighed lan lalde ·paa vote unge Mand. Jeg tror ogsaa, at Herrens Belsignelse vilde fpotes mere omlring blandt os Samfundsfvll, naar vi med mere billige Hierter kunne yde mere af det, som er os betroet. N. P. J e n se n, Ost-kfo «-—-«0. Et Brcv om DIE » gut-. . Den af og tidligere omtalte Gene ralsepretær for Verdens leistelige Stu-j denterunion, Amerikaneten·Mott, der! paa sit Missionsfeltth opholdet sig i Asiem har tilsendi Faunaan foti »Krifteliat atademisk Samfund« i Danmark folgende for AKissionsvengk ner interesssani Brei-. ( Colombo, Ceyl-on, Dec. 5 1901. Kære Ben! s I l l l Jeg haaber, at De hat modtaget mit Brev om Virtsomheden i Japan Jeg slriver i Dag for at lade Dem hpre om et Var af mine Oplevelset i Kinn. l Af de 30 Dage, som vare forbeholbte Kan blev det npdvendigt at tilbringel de 15 om Bord —- c: paa Reise op og« ned langs Hysten og Flederm, uden at! denne Tiv älbragt pas Stett M no gen Mache Lan siges at veete spinn. l Dei var nemlig ordnet findet-es, at der stadig var ca. 2—10 Mission-ern el lek andre af de lebende Mænd hos mig Tit-en anventytes paa det bedste til Bibelstudiet og praktist Fothantk linger. De lan forstaa, at de 15 Da ge, jeg tilbragie i Land — tun Halt delen as den Tit-, jeg havde til at vit le i Japan — vare mere end optagnr. Da jeg forlod Amerika, var det itie min Hensigt at des-ge Nordkina paa Grund af den Ødelæggelse, alt stifte ligt Arbejde hat lidt i denne Landsdei. Men da jeg i Japan sit den alvorligste og ineft invitiengende Opforvring fra i Noka, og da til lige vore esse Setreiceter bad mig ou at Tinte alle de keistne Missions-l arbejdeee til Mode der, san besten-te M mig M se tage derop Dei viste fig, at om der ellers noget Steds var Brug for mig, da Var det her paa Ssueplabsen for de nylig steh fundne bitte Forftlgelfer. Der af holdies et to Daget Mfde i Peting i et W, tian Enkekejsekim s— — Idens Ren-. Dei ovetværedes af mete Iend 350 Mennester o om atiede i Vir kelighede n alle de forsieilise irisine LI dete og Missionsselslaber i Nordiina. Dei diev fvfialt mig, ai noesten enhver af Deliagerne havde enien selv værei Gensiand for Fotfølgelsekne ellet hav ,de i hveri Fald Paar-tende, der paa dei grusomsie enien vare blevne for iagcde eller dtcebie under Myrderietne. Jeg maaiie Gang paa Gang under mii Samvær med dem komme i Taniet om Aabenbaringens Ord: Disse eke de, sont ere komne ud af den siore Imag itL (Jvh. Anb. 7, 14), eller som det hedder i Hebræerbrevet Gebt-. 11« 34), hville formedelsi Tro »undflyede Sveerdeis Od«. »Andke bleve pinie og ioge iiie mod Befrielse«. Dei vat en af de mesi gribende Beaivenhedek i mit Liv ai komme i saa ncer Bew ring med Mai-meinten M i n T r o paa de iinefisie Kriftnes Standhaftighed oa Ægi hed er mcegiig ftnriei. Ad siillig e af Missionsforbundeig Med lemmer have lidi Marmriei; endnu flete have lidi Midkk FoksplgelieU5’ Jld; men jeg høkie iite oin UDLW VETJ bavde fotncegiei sin Tro. l Te indfødie Krisine Date adspliiieit de, undertryite og bedøvede Konse-. rencen var den forsie Lejliahcd, der ai iser forie dein samtnen· Nimmt-Sma dei, der havde en fuldficendig uionfes sinnel Karaiter, var vel neiop af den Grund bevre end nogei endet stillst deriil. Sammenkomfien melltm LE-! dein-e af alle de spliiiede Rræfiet hat siabi nn Kraft, nyi Mod og indgndi nni Haud. i Der lsd et ilari »Fre1nad!« med« Lensnn iil dei evanaelifie Missionss ardejde. ifn af Grundionerne i mine egne Tilia let iil de indfodte Krifinei Var den, ai de ved alvorliat Arbejde paa ai fore Mennesiek til itriiius bedsij ioa Anfvarei op efier deres Brødres « Mariyrium og opnaaede kei, fern alle. Kriiine bad om, maaiie fle. Saasnari nu alle vediommende Migsionsfioletz aabnes paany, vil Missionsfoibundene blive teotgsaniserede, i Dei et min perionligel Lverbevisnina, ai Notdkid nas Missionsselskabek dg Menighedek i en iiie fjetn Fremiid vil opleve nogle af de sisrfie Seite, deres Historie ian vpviss:. Naar dei komme-: til Siykiei, var Hodedbegivenheden Under del-e min Ki nafcerd vel noi Naiionalmsdei i den aamle, befæsiede Hovedstad Neuling Sksni vi i Japan iiie menie at iurde anslaa Aniallei af Repræsenianter, der her vilde give Mode, hsjere end iil ea. 100 Jndfødie, 25 Fremmede, blev dei nødvendigi at lade Repræseniationen siige oniireni 30 pCi. Foruden de 170 okdincere Repræseniantet ovetv redes Møderne nemlig af over II Kristne fta Naniing. Enhver af Kki nas Provinser, der hat hojere Dan nelsesanstalter, var teptæsenieret. 14 Hpjsioleforiiandete (Neiiorer) vare iil Siede, sinnt dei medfsrie en Franck« se fra deres hjemlige Atbejdek paa 3 Uger. Dei blev udtkyiielig fremhcevei efiet Mal-eh ai der nceppe kunde tem ies at have vætei samlei en beiydeli gere, mere indflydelsestig Forsamling af Mand. naar dei, sin her, ajaldi ai naa ud en Kejferdsmmeis dannede» Ungdom.— En Sammeniomst af den-» ne Ati var nok faa nødvendig i Kina fom i Japan paa Grund af Landeis ststre Udfiræining, de fleiiere Sam fcerdfelsmidler og de mange forsielligej Dialeiier. j Dei førsie, der detfor maatte gotessz var ai fotene alle disfe Missionsovi ganisaiionet iil ei fælles Forbund for; hele Rigei — ja —- mete endnu —- idei nemlig hong long, Korea og Japan ligeledes lode sig represeniem saa Watte Medei strcebe efter at fotene he-«« le dei »ydersie -«Øsien iil ei falles At beide Dei glsdende Vidnesbyrd, som· blev asiagt as Reprcesenianien for de japanste Foteninget, led: »Lad os via-! de As en for Gudi« og fandi hjetteligi Genklang has de unge (iristne) Hine sete". Aibeidzmeiodetne date Gen-F stand for en alvorlig Drsfielse og dil streckt sge Viktsomheden i de formt-i lige Organisationer. Den opildnende og stytiende Virining af ei Mode sons desite faaet endnu fiskte Beiydning ji ei Land, hvsr Krafieene ere saa Ums-i ie, og hvvt der icmpes med saa store Ulighedet —- end i Besietland, hvors Kristendommen er den herstende, og hvoe der et en san stor Ovetfisdighed af Mai-ein — Naniingmtdei hat efier alles Me M indvaeslei ei poliii ?remstridi, ,l der vil indlede en ny po e i Fore Handarber i Rinas) Blandi MIVMIM i deiie ian Wi. . -. 1)ai stasse Evangeliei Jndgang he » ai gsre den irifiiecks Hilswngelig ist-de unge, isce I . l l I ·) Man mindes, at Talen stadig e«r om Mset Forming for unge Meend«. k.- .. S 3) Forsyne solle Byer der haveI Million Jndbygpete og beredet-, med «;Selreiærek«. Est) Jsær at sæe Fotdindelle nied »»itetatetne«, taktigsi e, , mest forssmte Studenieta amfund i Ver de.n — Det et ogsnä vansteligste at naa. Hvor jeg staat og gaar et denne Op gaoe at naa »Litetatetne’« i min Tan kc. Tot er en Kempeopgave, som om satt-er ille mindre end 500,000 Stu denter. D: hufker maasle, at jeg i min Bog: »Armein Points in the Worlds Con ques« betegnede det sont Studen tetvetdenens Gibraltat iSeneke Begivenheder i Kan hat imid leetid i den Grad fotandket Situatio nen, at jeg for Øjebliilet vilde fore træile Navnet: Jetilo, fotdi jeg set Tegn, som ladet mig hande, atj Mutene en stønne Dag vil falde. i Jtte blot frsemragende Missioncerer,’ T:«en ogsaa indsigtstlde Lægfolk, som· Eir Rob. Hutt, Majot Conger, de Forenede Statets Gesandt, Direktoren« for Hongkong — Shanghai Bank-for bund hat indstcendig opfotdret mig til it tage et Ardejde op for denne l)etyd--l nknquuusp Klasse Mænd i Kina. Du bx V kun Tjd til 5 evangelisie Moder ( Kim Dei stac efter Eise-ON have oaetet de stersie religisfe Moder! for Mænd, der nogen Sinde er af holdte i Nanling, Shanghai. Canton og Hong:Kong. De shjalp omttenti 196 unge Kinesete til den Beflutning .t » m forter paa at blive Kristnr. Flektallet var Studenten-, MeU adsliH lia: Leuen-, deriblandt Bestyreken ded« In if de toneangivende Læreanstaltet.s Det er langt fta nogen let Sag for In una seines-et i vore Dage at blidel Hainen paa Grund af den unndgaae-l lia: llditorelse as dei gode Selstab, ::n politiste Opposition oa staanfels løse Fokfolgelse. Minderne om de nn lin ftedfundne Mykderiser er vgsaa vel ilitledc til at bringe en ung Mand til alvotlig at betænle Omlosiningetne. Dog Matten et moden til Heft — book lcengeg jeg efter bedre Tid til at beuge Histfeglem Jeg behovet vist ille at tilføje, at hverlen i Kan ellet Japan hat jeg foriømt nogen Lejlighed til grundig at studete de unge Mcend i Landei, og jeg føler mig mere og mere ovettydet om, at alene denne Opgave tilfttælle lig motivetek min Reise hetover. Po Hjemvsejen i Slutningen af Ja nuar haabek jeg at faa sitevei Dem til ;an mit Arbejde i Indien. Detes hengivne John Mott. P. s Vcer saa elftdcetdig at lade alle danfle Bennet af Studenterbevce gelsen lcefe dette Bkev — i ncefte Uge shar jeg den Glæde at mode-is) Lotsen og Wilder. Fm Halm i Bär-Jst Mangse omkringi vori Samfund hat not tcenlt og spurgt: Hvokdan mon det gaar med vor Stole i Aar? Man hører naesten aldrig noget fta den i »Dansteren«s Spalten Mon de er gaaedsz i Hi allesammen ligesom Bist nen i VintettidenZ Eller hat de ilie noaet godt at meddele og derive tier stille? Disse Spørgsmaal er bereitigede, og del et godt, de lommer frem; thi de vidner om, at der dog et nogen Jn tetesse for og Kerlighed til detie voti Kirkesamfunds haabefulde Baru. Kun vilde jeg anste, at Spsrgsmaa let: »Ob«-wart mon det gaak med vor Stole?« maatte blive saa stcetlt has mange, at de itle lunde holde det ud, uden at maatte heriil for at se med egne Øjne og here med egne Øren og ille længete lade sig tilftedsstille med lsse Rygtet. Men da del nu ille et enhver Mands Sag at reife heriil for at se for sig selb, og man dog alligevel gerne vil vide, hvotledes vi hat det, vil vi lade hste fta os. Om del end i en vis Forsiand lan siges, at vi er gaaede i Hi; thi vi sidder lunt inden Dere, — saa ligger di dog ingenlunde i Dvale. Nej alle er i sitavl Birisomhed. — Med hvad? — Med at stibe. —- Slibe thle — Knndstabens Sværd. — HvotfotT — For at kunne blive i Stand "til at item pe Fig frem i Verden, ad den Vej, ep hver hat for fig. Nogle ad handels vejen, for at hjælpe Fell med al am scetie des-es Bareri Penge og em vendi. Nogle ad Legevidenstabenö Bei, for at lunne hjælpe de spge til ds res Sundhed igen. Nogle ad den 1ju tidiste Bei for at hiælpe EIN-miet- i lade til fm Rei. Andtg as CONS tingsvej, alter andre ad««ej·MUU.-Htkf 1 tvspsslssPsp v ") L. P. Lariepy dankt Mist-wwme blandt Studenterne i Mal-ras. Wilder, amerikanst Studenten-tie siomkk, Stifter as den friviaige Stu-« deutet-mission, atbejder i calkutta. P— uden nogen Lcerdorn eller Kundstab tan man itte godt kornnfe frem i Ver den i vor oplyste Tid, men vil blive traadt ned i Foltetrængselem idet man starmer frern for at gribe den jordsiste Lyttr. hvet enteltfor sig selb. Selvet glemmes sjældeni. —- De fleste hiel ;per tun andre for at hjælpe sig selv; thi Verden ligger i det onde, sog der er« tun faa, der tan staa for Pauli Ord: »De spger alle der-es eget, itte hvad dei« horer Krisius Jesus til« (Fil. 2, 21), løfter deres Hoved og siger: de tpasler itle vaa mig. Lad os mindes: »Mi itus lcrede sig itte selv til Behag« lNotn. 15, 8). Her sindes dog ogsaa nogle, som forbeceder stg til at gaa ud i Verden omgcerdede med Guds Ords starpe, tveceggede Sdcerd, enten som Herrens Stridsmænd, ellet sont aandelige Han delsmænd, tilbydende fattige Syndere Guds Riges herlige Statte for intet; eller som aandelige Lcegek, der vil folge den barmhjertige Samaritans l Etsempel; eller som aandelige Juri ster, der vil hjcelpe fortabte og for domte Syndere til den Ret Jesus har erhvetvet og vundet for alle Menne fler ved sit hellige Liv og ved sin Myl dige Lidelse og Død: Reiten til at blive og være Guds Bøm Beiden treenger til mange saadanne Mænd og Kvinder i alle Livsftillinger, fom ere rede til at odofre sig selv! for antrei- Frelse oa Guds Ære. l Med det Maal for Zie, at saadanne lunne udgiaa her fra Stolen, tror jeg« Ist tunne sige med Sandhed, er der ble ret arLejdet mere i Aar end i noget afi P- a 4 foreqaaende oa itle uden Frugt;« tbi Giids Aand har virlet tendeligt iblandt os. i YUV HCUIEJR til Ordenen paa Sto-! len, maa der siges, at den har væretI iimallagelig god i denne Binter Holl tet hat meget at betyde paa en Stole, z hvot man itte alene stal have nogen-i lunde Ro til at lcere fine Lettiek; men; ogsaa sial leere at opføre sig vel. Med» andre Ord, man faar Kanterne sie-div as paa en Stole, hvor der er god Or den, idet man bevæger sig imellcni hverandre. i Dei er altfaa ilte af dencitrund,l at di itte har haft noget godt at med-« dele, at vi hat tiet saa lcenge; men det er maaste snarere for at tunne meddele« noget mere glædeligt, nemlig: at vore« syge nu er blevne raste allesammen paa ein ncer, som er i god Bedring. Der har nemlig itte vceret saa lidt Sys doin paa Stolen i Aar, dels Lagrippe,» dels Starlagens- Feder, dels Tyfus. ; Ellers har vi umaadelig meget at sige Herren Tal for. Han har været. god imod os» I Foraarsluften har allerede begyndtj at lotte nogle dort fra Stolen, og stsnt der endnu er tre Maaneder til, at vi« alle flal forlade den for at fpredes til alle Sider, saa synes den Tid dog for os at være gansle ncer. l Maatte vi saa blive til megen Vel signelse, hvok di tomme hen, pan Grundlag af den Belsignelse hvormed vi selv ere blevne velsignede af Gud. l Guds Folt, trindt omtring i Stirn-l fundrt, indeflut vore Stoler i edets« Bønner og omslut dem med ederg Kett-I lighed J vil selv faa megen Velsig-; nelse deraf; thi som der siges: »Be var dit Hierte frem for alt det, ders bedarezz thi fra det Udgaar Livet,'«. lOrdsp. 4, 23), saa tan det ogsaa siges om vore Stola-, som paa en Maade et Samfundets Hiertr. Bevar Stolen med eders Forli-wen med eders Ga ver, med at sende edets Unge herttl. »Im vil velsigne«, figer Herren. (1.. Mos. 12, 23). Hermed en tærlig Hilsen til alle »Dansterens" Lassen. Theo. P. Beck, Stud. kol. Agentcr ønfkes l ! Til at forhandle Byger og Blade fra H Daniih Luth Publ. Hause overalt I del Forenebe Skalen hvor der sindes Sang for danste Beget og hvor der er Don fke, fom endnu vil læfe gode dansie Doger og Blade, susies paalidelige Mand. Fire fotfkellige Blade udgives fra Donssh Luth. Publ. Honig nemligt »Dansieten«, ,,Dansk luthetsi Kitte blad«, »De Unges Blad« og »Vorw bladet«. Bi hat det støtste Ubvalg asr danste Bsger i Amerika. Sonach get, Biblet, Strich-geh religisse BI ger, Sksnlitetatur m. m. Et stort Udvalg af Billeder, Kett og Ssndagsq stolefager haves ogsaa paa Lager. Bitt De være med som vor Agent M at verne om det danste Litteratur ved as abbrebe gebe danste Boger og Blade paa Deres Egid V·« abseiter Ist-get paa Kommission til paalidelige Fothandletr. Gabe Betingelfer og god Rahab Striv til oö om ncermete Oplysninget. Ists-l Us. III-. Ism Blsik, Neb. Korrespondancer Selma, Cal. En Tid er heult-dem sidsen der igen nem »Dansteren« var lidt Meddelelse her fra Selina og Omegn; og da vi af Erfaring ved, at det er rart at høte fra danske bosiddsende og oin vor Kir les Arbejde i de forstelliae Eane og Stater her i Amerika, gives efterføl gende: - Ogsaa her holdteg Jul paa West-el lige Maader: En Dei af os dansie Falk havde Juledags:Gndstieneste; det var lidt vansleligt for os, sont er ivant til Dakota-H og de østlige Staters ilolde Vinterdage, at blive fortrolig imed, at det var i Juletiden. Juledag, da Vi lørte til Kirlem folte vi dct inere som en mild Majdag; men vi tog os latnmen og vilde holde Jul, on da vi saa blev samlede og lnitedc til Pras steng Prcediten over Jlllteaanaeliet, blev det ogsaa Jul i de enlelie Hjer ter: Gnd verre lot-»et, under alle For hold og Omstiftelfer er Herren sog den Helliaaand den samme. Efter Brit-di tenen blev Juletmet tandt, Da der blev talt til Bornene, saa marcherede de rundt om Tretet og sang qumen »Hu komm-e, Jesus, dine sman«, og videre, til lldfyldelse af Progr.1imnet, oplæite er smaa hvet et lille Rim eller sang et Verg, Da saa nddeltes til lwert as Børnene en Jiilegave. « Og saa randt der min den Tante ind, at her bar vor luthersle Flirte sit Haab for Frenitiden; disse mange sma, den opoolkende Slagt, danner en Fortsættelse af vor lntherik Kitte, tun vaa en Betingelfe, at vi Forældre vcerne oIn dem som Planter, ved Dim ben indpodede i Herrens Vingaard, Gilds Vingaard, Guds Menigl«:d. En Trinke, soln dog ogsaa er bleden gekl dende for flereg Vedtoinmende, saa at der er besicmt et Mode i ncer Fremtid for at organisere sig til en fast luthersl Menigbed Da maatte saa doa mange blive fortrolige med dette Stridt, saa Guds Sag maatte ftadfaestes og for herliges iblandt og paa diese Egne. — Saa, nu er vi naaet Februar, Vinteren er passeretx den viser iia itle her i fm hvide Dragt, det er bestandig mere som Foraarstid, en Del Ncetter har vceret rigtig lolde, om Margenen Jö paa Vandet; men Jien tan itte holde sig, lidt op ad Daaen er den atter forsvunden Sildig indtrceder Eiter aaret, vel egentlig føkst i December, hvor Plantelivet maa af med sin fro digeSommerdragt, dog ilte alt, Gras set trodfer standhaftig Vinteten og er grønt den hele Tid, og saa as Træerne hat vi de altid grsnne Graner, det smuiie Pebbertrcr og saa de vceldige Bluegumtræer, som rager højt nnd Sty, saa Oliander, Leinon og Orange Træerne, alle staat grpnne help Hinte ren. December Maaned, son- Paa give Aftald paa en Del af Planteli det, hat sin Siønhed i den mir tlarc Luft, hvor vi hat et yndigi Slue af de høje Bieratopve med de hvide Kamme, fom aldrig bliver ensformigt at se paa, de velsler stadig i de meit forfkelltg artede Farveslygninger. Este-ineinan neden er Januar; men i Aar bl« det ilte faaledes, tun lidet Regu, wen me gen Taage, faa Udsigterne er itte dc bebste for Grain-Farmerne; vi Fragt Farmere derimod set op til Biergenc tned deresSne belie, om en liden Tid vil Sneen derovpe sinelte og Vandet ftrsmme ned og frugtbargsre vore Frugt- og Vinagre, faavel sont Alfal fa Landet, Februar er Tiden, hvor Travlheden er i Gang med at besicere theer og Vinranter og bearbejde Jor den, en rigtig Foraarötid. Graden er i Jsorden, og Trceerne Knoppes. Fresno County er viitnok enestaa ende i Frembringelien af Mandel Trceet, Blonister, Fragt og Rosiner, og vil oin faa Aar blive foevandlet mest til Fragt og Plantager, nogle Hun drede Acres nær Selma, blev i sidsie Sommer udlagt til Koloni og er op ipbt i 10, 15 og 20 Acreö til Jndi plantning, ligesaa er andre Strætnim get lagt ud til Kolonifering og aph bes meget hurtig; saadant Land it bes gerne til 40 a 50 Dollars pr. Acre, og 3 a 4 Aar efier, naar det er beplantet, er det almindeligvts mete end det dobbelte i Pris, Qm itle lan ge vil Fresno Co. vcere et Elsemplar County, idet Siandinaver, særlig Danstete, stadig lommer hertil og op lsber Land og udlaegger det ttl Plan ECCCIT WINva vg Kinesecne frckkker M nd af countyetsdg deret faldesterdige Ghin-, omgtvne af Ftrudh eng-FAMer nagle Kak pr vmgis g ««- ,ktD,-..-spuj reitet W vp AMICI ital agere Sim flowets, vil fotfvtnde med dem. Dan stetne hat en anden Metode; hvor de toloniserer, forfvinder Cabins og Ulrudt, og i Siedet anbringes mere solide Buse, for Utrndtet plantes SmykteiTreeer og Fragt-Erwer; tkte