V a U J MÆ in«
IgnskereM udkommer hoer Onsdacz og Cörd.1g» OndchgS-T1dane ,,Danskeren« kostet kun 81 )() per Uatgang.
Nr. 17. Blau Rein , »wqu W Fcoiimk i-»"-. . lltcAarg
Amerika
Stagsmaal i Senatct.
Washington, Febr. 22. —- Hele
Washington, og hele Landet med for
den Saas Styld, er foregaaet over det
Optrin, der i Dag fandt Sted i Sena
tet, det overste Hus i den amerikanstse
Kongre5.
Senatorerne fra Syd Carolina,
Tillus-an og McLaurin har længe ch
ret fjendtlig stemt overfor hin-andern
den ætdee Senator Mr. Tillman be
stnldte rcn yngre Mr. McLaurin for
at have ladet fig bestitke til at stemme
for Ratificationen as Frieden af Paris.
McLaukin var itte nærværende, da
Tillman offentlig fremtom med denne
Veftylrsnina i Senatet, men han vlev
budsemL og antom just fom Tillman
have-c knd sm Tirade.
Altes Oer heeftede sia Paa McLan
rin, -mens han langsomt sogte tm
Blatts- Han var uhyggelig bleg, og i
sinAnstroengelse for at tontrollere sin
heftiae Bude, bceveve hans Mustlet og
hanc- hele Legeme stcelvede.
Hart bad om Okdet og fik det. Han
talte langsomt men med stærtt Esset
ttkyt, saa hvet Hierne og Ktog i den
stoke Sal genlød af hans Summe
Der var Dsdssttlhed overalt, mediens
hvert Anstgt Var vendt mod den unge
Statsntand med spendt, urolig For
ventning.
,,J min Ftaoærelse«, begyndte han,
,,er jea af min Kollega fra Syd Cato
lina bleven bestyldt for at have folgt
miti Stemme. « Han standsede et Die
blit og vedblev derpaa.
«Jeg onste-k, He. Præsibent, at be
merkte, at fea itte oilde beuge saa stier
te Udtkyt, som jeg nu hat i Sinde,
hvts fjeg itke straks After Senatets
. Aavning havde svatet til denne Be
styldning og udtrytteiig ertlæret den
for llfandhed. Nu siger jeg, det er en
sorscetlig, overlagt, ondstabsfuld
Logn.«
Næpoe var det sidste Ord udtalt,
føt den sorge hidsige Tillman var
sprungen fra sit Scede hen mod Mc
Laurin, som oafaa var gaaet et
Strirt freinad. Senator Tiller, en
temrnelig lille Mand, seid mellem de,to,
men han blev fejet tilside i et Nu af
Tillman, der ude as sig selo af Raseri
plantede en inyttet Netve tige over
McLaurins Øjne. Denne var itte
sen til at gengcelde Staget, og snakt
var de to cetvcerdige Senatorer i et
vildt, buttalt Siagsmaat, begge pro
vende at faa den anden saalcdes under
Magt, at han tunde saa Lejlighed til
at uddele sine Stag, saa de tunde have
god Virtning.
For en Stund var Forfamlingen
saa ooervceldet, at ingen toentte
paa at trcede itnselle»1n de kann
Pende. Omsidet tom de til Be
sindelse, og to Senatoker, Warten og
Scott, Lob til. Med megen Moje fit
man de to stilt ad og havde ondt ved at
holde dem fra attet at flyve i Haiarene
paa hinanden.
McLautin var den forste til at
s« genvinde sin Fatning og tog sin Plads.
)- Tillmans sædvanlig stcerk rodmussede
Ansigt var ligbiegt; han satte sig ned
og tortede sit Ansigt med sit Lomrne
torttcede, og man bagde Mærte til, at
:. Lan-s Rette blsdtr. ·
T - Stegs-um« var til Ende, og Se
5 : natoterne saa sig omtring. hon- en
af dem stod op, og alles Ansigt bar et
Udttyt af Forfærdelsr.
Prcsident Frye brsd Stil-heben. J
en rolig Tone tsaldte han Senatet til
Orden.
McLaurin forlangte Ordet og vit
de have fortsat sin Tale, som om intet
var beendet; men han biev afbrudt af
Mr Teller, og det blev senete enstem
migt vedtaget at holde de to Senatorer
1»Foragt« Dette mente for de tos
Vedtommende, at de under mgen Om
stændigheder vilde blive anerkendt sont
Taleke eller faa Lov at stemme , saa
lcenae Senatet iile vi( godtende dem.
««.««· If
Washington, Febr. 24. —- De to
Syd Carolina Senatorer blev sat
stkcenat t Rette af Kongreöfeng to Af
deltnaet t Dug Der vlev gjoet For
IØoa ttaa at faa dem indsett i detes Ret
FAMer "« sp-« «
Z
«L'I««
Ihrs-ON
Mst ) ZEIT gis-Z ! m H Mk
itigheder som Senatoret, men Fort
’get blev ftemmet ned med eriafgøtende
Majoritet, og fra Prcesidenten kom
Bud om, at Tillman itke behøvede at
indfinde sig til den Bausch fom i Af
ten gives i det Hvide Hus til Æte for«
Bring chrik. Dette for Tillman ylx ’
mygcnde Bud er han selv Skyld i, da
han trodsig ncegtede ser at sende Af
bud, hvar der under Omstændigheder
ne Var aldeleg notwendig.
Som Regel hat Mr. Tillmans trad
sige Opførfel indtaget Folk, endog til
en viiJ Grad hang eg«et Parti imod ham
— og hang Paastaaelighed i at ville
ovewckre Banketten og hnns aabenbare
tiritit af Præfidentens Tilbagekalden
uf Judbydelfen gør itle hans Sag bed
re.
· McLaurin forholder sig rolig og
findet sig ubcn Opposition i Senat-Its
Beftetmnelse. Han hat senete gennem
Scnator Pritchard ansagt om at faa
nedsat en Unberspgelsegtomite, der stal
godtgøre om Mr. Tillmans Bestle
ning imod ham er sand, og af denne
Komites Jndberetning vil det afhæn
ge, hvem af de to stal fratræde, da en
af dem jo er nødt vertil.
——« — » -0-—— .- .
Prinø Henrik ankommen.
New York, eJsebn «J. —- Prins Hen
rit af Projer er i Amerika, og han
blev høfligt niodtaget, om just ilte med
en ftormende Begejstring.
Kl. lz lsandede han i New York.
Hang førfte Ord omhandlede hanö
Ærinde —- thi han hat et Ærinde,
neinlig rette, at vikte hen imod en
fastere, mere intini Forbindelfe mellem
Tysiland og de For. Statetz han er
altfaa hrerten mere eller mindre end
en tyft Ambagfodøk til de Forenede
Stater.
»Kwnprins Bilhelm«, Stibet, der
bragte Gesten, var forsintet en Dag,
det var jo en not fina tedelig Oniftæn
dighed, iscer for Modtagelfestomiteen,
soin havde ordnet alt paa det festligfte
nede ved Harmen, tun for at tage det
hele ned igen om Aftsenen og gaa stuf
fede hjem.
Jmidlettid var der denne Dag en
forrygende Storm, medens Dagen ef
ter, da Stibet ankom, var som en
fmul Foraatsdag.
Da Slibet lagde til, var Priner
paa Kommandobroen i tyft Admiral
Uniform, han blev modtaget af Reati
Admiral Evang, der var den sprite
Ameritaner til at hilse den tyste Prins
Veltommen. De to er gamle Betendte
og varme Venner, og destiden Var
Evans af Præsidenten udncevnt til
versonlig at møde Prinsen og byte
ham veltominen paa amerikanst Jord
bund
Priner fnnes overalt at give godt
Jndtryt. Hnn er en stor« veldygget
Skikkelse med et aabent tiltcileåiiGJAk
figt., Han er tillige meget deniotmtifk
i sit Vassem der ex itle Spur af
,,Prinsen« at mærke ved hom· J et
Vlad gavez en Sammenligning mellem
ham og Broderen, den tyste Kiejser.
Den lød saaledes:
Han er langt lsnnere end in Bro
der, Kejserem og der erittf t stren
ge, noget forcerede Udtryk i hans An
sigt. Han deler itle sin Broders Ker
lighed for at blive fotogmsferet —- i en
Butit i Berlin finde-Z 267 forsiellige
Bill-des Of Kejsmn HMWM
at blibe fotograferet ·e«k"det Tciispkaifht
holde en Tale, men derst a alt-Er det
dog, emener han, at btzpe in» rqiewetx .
i i «":
Washington, D. CI; Feb:. 24. —
Prins henry var ihn-« »Es-it hos
Præsident Roosevewyåin fandt en
meget hjcrtelig Modtagelse i det hvide
Has. Eiter de notwendige Form-ali
tseter var til Ende begyndte Præsiden
ten at tale til ham i en meget hiertelig
log anbenbar Tone. Han spurgte til
Kejser Vilhelms Besindende, Prinfens
lstormfulde Overrejse og i det hele ocn
Prinsenö Besindende efter en saadan
Tut til det store, frie Land, Amerika.
Til faadanne Spørgsmaal sparede
Prins Henrit niege J bekommendg
vak Ventigheden ogkOMtekksonthevm
selv. Da han forlodsd khvtdthus
var det med Sniil paa K d,·og senkte
paa Degen omtalte han sit Mødes«med
Ameritas »unge« Preesisdent meget sof
delagtigt. NR « « ,·- - ««
se « -·:«
,
Eil i - : unt-ists - us J«
« .«—
Y
Dog, hvad der scerlig tiltrat alles;
Opmcerlsomhed var i Særdeleshed den i
Æresbevisning, hvilken stulde bevises
den tyste Kejseks Proben Det var i
Repræsentanthusets Sal, denne stulde
»sinde Sted. Pack SIaget site traadte
Prins Henty med sit Folge derind, og
»du bliev han modtagen med en saadan
Beltomsthilsen af Haandklsap og Viftcn
med Lommetørklæder, saa han blev helt
forbavf-et.
Han maatte ftandse og overbevise
fig om, at det virkelig var for hom.
Da han ikke kunde opdage nogen an
dert, som tiltrat sig Opmckrkfomheden,
blev han overtydet om, at det var ham,
bei amerikanste Foll bragte en saadan
HyldesL Nu maatte han saa til at gen
gælde digse Æresbevigninger. Han
nillseke til alle Sirt-L og dette gjorde
et fordelagtigt Jndtryk paa de tilste
deværende. Det er ikke hver Dag, at
en Prins nitker til det amerikanste
FOU. J det Oele var Folket henrykt
over hans galante og folkevenlige Op
trckden, —- thi tidt og ofte faat man et
noget andct Indier naer faadsanne
hvje Herrek vifer sig for Publikum.
Den samme hiertelige Modtagelfe sik
ban, da han traadte ind i Senatets
ftore Sal. Alle Pladfer var optagne.
Damernc var ogsaa til Stede i stvr
Mcengde, for de kunde ogsaa nok ønste
sat give Prinsen deres Bifald: Arbei
j det gil fin jævne Gang, medens Prin
sen var der, og det bar særlig Filippi
nier-Spørgsmaalet, det drejede sig om.
; Da han hsavde været der en Tib, gav
f han Senatets Præsident, Frye, Hann
den og forlod Salen.
st- dß II
l
! Folkenc i Washington et henrykt
’ over Prinsen. En saadan en har de
not aldrig set Mage til. Han kan tale
kmed Herr-er faa vel fom Dametz hat
et terligt Ord og et venligt Smil til
alle, der modet hom.
Det glæder os, at en faadan Til
fredshed herster til alle Sidsen
» Hod— - -
De infiude Ding
Død undetGudstjenesten
St. Paul, Febr. LA. —- Foldende sine
Heender over Bkystet og med et Sah
foni hortes over hele Kiklen faldt M15.
Jo-l)n, J. Quinn forover i Kirlestolen
og faldt død til Jorden. Hun havde
vætet lidende i længeke Tib, og Aar
sagen til Døden var en pludselig
Hiertelammelse.
Præften Var just i Fcerd med at mes
se, og hele Menigheden ftod op, da hun
begyndte sat Valle; en hosstaaendie
Kvinde tog om hende og vilbe lede ben
de ud, men saa faldt hun helt om,
død med det samme.
T o g s a in me n s t ø d. Antigo,
Wi5., Febr. III-. —— To Fragttoge
siødie samtnen nær veb Suininit Lake
pack Norti)ivestern-Banen. Fred Ly
ons og Roq Middangle ,,bvale«.-Mcend
og Bett Nightseer, Fytbøder, blev
dræbt paa Siedet og Hamz Hogam
Loloniotivføreren, blev sscliig faaret.
Tyve Vogne med Tsmäm og an:
den Fragt var ftablede højt ovenpaa
hverandre, og intet Tog lunde passe
re Banen før Sondag Aften.
Den forste hvide Kvinde,
Parqirie dii Chien, Wis. — Mir-S. Lou
isa..D-tanip, Uti- sprite bvide »Wir-is
født i Wisconsin, er død i en Alder af
104 Aar.
Spreder hans Aste. Ein
«cinnati, Febr. 23. —- Efier eget For-—
langende blev Dr. Daniel Schnyler
Youngs Lig brændt, og Asten bragt
til hans Batnvomshjem hvor hans
Huftru ligger begtavei.
En Fjerdedel af Asten stulde strøes
paa hendes Grav, en Fjerdedel paa
Veien til det gamle Siolohus, en Fikt
dedel paa hans Barndomshjem og
den sidste Find-edel siuide stydes ud
fta en Bøsse ved hjemäieäi -
Denne nickt s« Kjklse hgr
vaki M Dei III-B M den ais
» .
m pcm III
ern Tag
kiiiiäzi i MS LW
Banden til Jernbanespo
r e t. Ypsilianti, Mich» Febr. 24.
Edward MscDonaldz en Jernbancar
bejder, fandt en Baarig Dreng bunden
til Banesporet Kl. 4.15, og fsaa Se
lunder efter, sat han havde faaset Dun
gen løst, lom Toget, der stulde have
pagfeket 10 Blinutter tidligere, men
var forsinkezt
McDonald var faa rystet over
Drengeng næsten vidunderlige Red
nin«a, at han ikke lunde fanfe at spørge
om de ncermere Omftcendigheder, men
lon Drengen lobe.
Hans Hcender var bundne Pcm Ryg
gen ned til Benene, og saa bund-en fast
til Spor-et, saa han kunde ikke rulle
Dort.
CigaretsRygere maa gan.
J Northwestern Universitet i Evanston
er d.t bleven forbudt Studienterne ati
rngc EigaretteL Præsidenten. Dr. H.
F. Bist, holdt i Dag en Tale til Stu
d: nternej hvor han lagde dem den
» Qmsicendighed Paa Sind-,e samt oply- »
ine din, at faadanne, som mente ittex
E at kunne opgive deres Cigaretter, l
maatte hellere forlsade Stolen,
Hde faa deres Undervisningspenge nd
» betalte igen.
’ Fakulietet hat taget den Beflutning,l
fordi Rygerne altid findes at vcere de
daarligste Studenter. Ved en Eis-a
mination blev det fanden, ai 2 pCt.»
"af Rygserne var i den højeste af fire
Grader, hvorimsod 57 pCt. var i den
laveste. Stolen vil derfor hellere være
fri for Rygete og — daarlige Studen
ter.
. Højere Løn for Land
P o s t b u d. Washington, Febr 24.
s— General- Postmesteren hat udstedt
en almindelig Ordre, der gaar ud paa
Js. Land- Postbudenes Løn flal fortwi
« es med 8100 pr Aar
[ E n U da a d. Springs, Colo» Feb.l
»24. —- Ctipple Creek et taedselsslagens
:’ over en Udaad, som i Dag blev for-vet,!
jidet allc Undersøgelses-Kontorerne, 7
i Tallet er bleven fprængt i Luften.!
"Heldigvis var der ingen i Bygninger-;
ne, da Eksplosionerne foregikz men ad- i
ftilligse blev dog siemt tiltedte af Luft-l
tr1)kket.
Motive-i for Gckningen er en Gan
de, ligesom ogsaa Udøverne hat vidft
at skjule sig godt. Jniidleriid har det
tnget adskillige Personer til at udføre1
Handlingen, faa det er fandsynligi, at
her foreligger en Sammensvcergelse.
»u» . l
Bkyllttps-Aar-Idngc.
Folgende er de i Amerika benyttede
Navne paa Bryllups Aargdage: Første
Aar, Bomuld; andet Aar, Papir; tre
die Aar, Læder; feinte Aar, Troe; sy
vendse Aar, Uld: tiende Aar, Tin;
tolvte Aar, Sitte og sint Linneds; fein
tscnde Aar, Kryftalz tyvcnde Aar, Por
ællænx fem og lyvsenve Aar, Sølv;
tredivte Aar, Perle; fyrretyvende Aar,
Rubin; halvtredsindstnvende Aar,
Guld; sfem og halvfjekdsindstyvenke
Aar, Diamant.
Flere as de førstk Navne paa Listen
er temmelig barnagtige, men det er
ftoriartet at se et Par naa itsem til sfit
Guldbkyllup i Lyite og Velstand. Den
enefte Mande, hvorpaa dette tan op
naiaes, er gennem set fundt Liv, og
Hemmeligiyeden ved denne Velsignelse
besiaar i rent og kraftigt Bind.
Dr. Peter’s ,,Kurito« har et Ny,
der ftrækker sig over et hundrede Aar,
iom et blodrensende og helsegivende
Lægæmiddel Den ·genn-emtrænger
hver Del af Organismen, fjernet alle
Urenheder fra Blodet samt styrker Cir
tulationen Ulig de and-re færdiglave
de Mediciner forhandles den ikte af
?lpotekere. Den tan erholdes direkte
fra Fabrikanten sellcr gennem lokale
Agentet. Derfom ingen findes i Deres
Nabolsag, flriv til Dr. Peter Fahrney,
112—-114 So. Hoyne Ave» Chiscago,
Jll.
UNIVERSITY ÆBLET. Trt tictitc og
lsnnrdimsstr Tra· im- Nisrivcstrn Fsumrn ihn-, dm
liebste sitt-atmet oq holder fla li. lcs IL inm- n. Jmct
llim Tldliii ilmt COM PAss Nlec BÆR.
Illiolut tiaardfnm tkcnshmgt i Miinnism Låasi r
Arn-It Olam ismPlann ist-im Si. Its -sm txt-if inm
di Mitaqu «
— smnnetonsctsdlunosyco
ExcELsIoR » » , IVHNNl
»He-sit c II n s ssp i ·
UUOITJF J-· Lk:
s Isv Exil-»si- It
c www-ki- «
» -.
. Inn-u s« Ast-IN
IIIMIIMWMIWMWHIIWILIWMIMMIv. sk- 1
H Dansk- Amerikansk. Z
E .
Dansk Biolinist. Danstev
ne i Gr. New York vil rimeligvis
med bei førstse fasa Lsejlighed til at høre
en udsmærket danst Biolinist, siriver
,,Nordl.« Med »Norge« ankom nein
lig sidste Uge den fra København be
kendise Violinist og Kontertmesier Hr.
Nieksen-Raben. Han er en gsanske ung
Mand. Ubenfor København har han
optraadt baade i Norge, Sverrig og
Tyskland og overalt gjort Lyike. En
Tid lang par han førsie Solist i Ber
gen-J YJiusikforening »Harmonien«.
Sen-ere, i Københnvn, stariedie han
som Fiapselmester Kasino-Symphoni
Konterterne, som hat vceret overor
denilig rosende omtnlt i Hjetnlandets
Bkade Sin førfte Uddannelse fik Hr.
Messen-Raben af den kgl. d. Konrert
mestcr Ludvig Holm, sen-etc Log han
Ophold i Berlin og fiuderede under
Prof. Joachim.
Er han mon dansk? Ameri
kanfke Blabe fortæller i denne Tid om
en Storbiedrager vieb Navn Elwyn F.
Larsen. Sidsfte Efteraar kom han fra
Durant i Wisconsin til Milwaukee og
organiserede »Ihr Universal Casualty
Co.« Dei tegnede Assurancer mod
Ulytkegtilfoelde, Sygdomme og deres
Estervirkninger. Larsen gjorde et for
delagtigt Jndtryk, og da han ser an
toges at vcere formuende, havde dei
nye Foreiagende Held med- sig baade i
Milwaukee og Racinse. J November
var det blevet inkorporeret medi en Ak
tiekapital paa 8100,000, og blandt
Jnkorporsatørerne er flere af Racines
anseie Forretningsmænd, der har ind
skudt Beløb af indtil 85,000. Mellem
disfe findest L. F. Klein, P. B Nel
son. F. FostUer A Dietrich M Weil-i
ker, C. Carpenter, Emil Peterer og
nuar rejste Larssen efter Foregivendse
til Stockholm, Pepin County, paa
Grund af hans Faders farlige Syg
vom; han er imidlsertid ikke senere»
vendt tilbage, og Historien oni Reisen
m. m. har Vist sig at vcere Opspind.
Kompagniets Asscrrer er Gsenstand for
11ndserspgselfr.
Dødsfald. J en Alder af 69
Aar døde Niels Knudsen pludselig i
sit Hjem i Racinse, efterladende Huftru
ng 7 Born.
En originalDame. En Kor
respondent til ,",Normanden« fortwi
let oni et Besøg i en amerikansk Ko
loni Vaa Kuba, Columbia naek Neu
Diteg. Her traf han 8 Standinaver,
af hville den ene var en danst Idanw,
en Meg. Mueller. Om hende fortwi
ler han følgende: Hun er sen af At
tkekrnei Kolonwn og gaartildagllg
meb »Overall5«, høje Rubberstøvler
ng Straahsat. Mrs. Mueller er ei
incrrkeligt Menneste. Hun er født paa
Sjælland af formuende Folt og hat
en god Uddannelfe. Hendes Fader
tvang hende ind i LEgteskab msed en
adelig Tølper, der satte hendes Penge
over Styx. Este-: nogle Aar-'s Forløb
gjordie han hende den Belgerning, at
han dabe, og hun udvandrede til Ame
rika.. J Pennsylvania begyndte hun
Mejeriforretning i Kompagni med en
Del andre-« Eftser en Tid erfatede
hun, . at. «l)end«es Kompagnoner bestjal
hende, og hun stildtse Lag med dem og
rehdede«en Del saf sine Penge. Ved
denn-e Tid vax hun bleven en fokhcerdet
Mlandspllehayen Hendes Fader
bragte hende Ulykle; hiendes Mand var
et Afflutm og .i Forretning søgte
Mandfolkene at bedrage hende. Saa
ndvandrsedse »hun til Kubas Skove —
for at finde Ensomhed. Hun satte sines
Penge ind i Columbia Kolonien og nu
bot hun i en Hytte. bygget paa kubanst
Vis, mied Bcegge og Tag af Palmeløv.
Hendses Haufewa to Gebet og en lille·
Haue erncerer hende. Hun pasfser Ko
lonjens Heste, rider Ponies som en
Cotvboh og «bosser« die cubanste Ar
Cejdeye, fasa pethar Klem. Om. Son
daaene Weder ,huu sig i Kvinpeklæder
ag. fex gyzxt Hub-Horn Hverdagene er hun
pengpd ikke.«.tzltakende...
7
tritt-Inn irr-.- «««
»Ja-kec- -.! ,:r.· « « .. «.
Sirt r x:.i.-T l ; l ZNIJI . . z
.,!j!
ern-I n»--.tatn:ss:«ayimn?.gx m- ·-.".-d« .
' . . -s! ! .
»F r o koste n«. Under denne
Overstrift havde »Politilen« forleden
en Artikel af ,,Jgnotus«, hvori han
tilraader de dianjke Hasandvcerlssvende
at lære lidt af Forholdene i fremmede
Lande og at til-egnse sig de ftore Ar
bejderlandes sociale A-and. Navnlig,
tnener han, kund-e de leere Ineget af de
amerikansle Arbejdere. Han striver:
»Hvad der straks slaar den frem- ,
mede, som fcerdes mellem amerikansle
Arbejdere, er »Tempoei«. Disfe
Menneftex arbejdser, og de har Respekt
for Arbejdset. Fra det -Øjeblik, de kom
mer, til det «Øjeblik, de gaar, er de i
uaflzrudt Bevcegelfe .....
Amerikansfe Arbejdere ryger ikke og
drikker ikke i Ardejdstiden. Dei er
slet ikie forbudt. Kammeraterne skal
nok selv fprhindre det. En Mand, der
mødte paa Fabrikten belasset med en
Flaer Brcendevin, vilde blivse anfet
som en meget stor Mcerkværdighed, og
en Murerfvend, der murede med en
lang Pibe i Munden, vilde samle Op
løb . . . .
Jngen fornuftig dansk Arbejdier vil
vaere uenig med os, naar vi siger, at
Frokosien i danske Værksteder og Fa
brikker er Udgangspunktet for mieget
Drikkeri. Ved Frokosten gaiar dei
sit-als fra Morgenstunden løs med
»Omgange« af Bajere, sorie Knægte
og Brændsevin i Pceglevis. Her fløves
Villien og Modstandsevnen. Her sta
bes Ulyst til Dagens Gerning. Her
løsnes i daarligt Selfkab Arbejderen
fra sit Hjem. At rokle ved de dansle
Atbejderes nuvcerende Frokosi vilde
være at tilføje Værtshusholderne den
størfte Skade. Følgeligt bør der rot
les ved den. Frisindsede Principaler
maa indfe, at Frokosten paa Wertste
det tilhøver den forsvundne Lavstid,
og ai dens Afslaffelse er et Led i Ar
bejdernes Emancipaiiom ,
Hvor meningsløst ogsaa at begynde
sit Arbejde Kl. 7 og afbryde det med
et Maaltid en Time s-enere! Arbej
derne i Amerika spiser deres Frokoft
hjemme. De begynder Dagen med et
godt nærendse Masaltid uden Omgange,
Elstraudgifter og Fornedrelse, og
hvad der er vigtigerse:s de begynder Da
gen i deres egei Hjem. Det Msa«altid,
fom i Danmark løsner Arbejderne fra
Familien, knytter dem i Amerika fa
stere til Kone og Børn ..... Den
kloge Arbejdser vil indse, at vi saa
langt fra at præke Afhold, blot har
omtalt en Arbejdsordning, der tjenet
Millioner af Arbejdere til Lykke og
Livånydrclse i en dremokratist Repu
blik.«
Kaptajn Jes Spegger i
San Francisco er afgaaet ved Døden
efter et Par Ugerg Sygeleje. Kap
tajn Spiegger, der var Sønderjyde af
FødseL var en af Koloniens ældre
Medleinmer og var ved sin Død naaet
forbi de 73.
Danfk Musiker. Jblsandt
Flaadens Musikere er der en Dunst ved
Navn C. C. Schxsltz, som staat meges
højt hos sine Foresatte og nyder sine
Kammeraters Agtclse og Anseelse.
Han hat værset ZZ Aar i Onkel Sancs
Tjenefte og har entmu 13 Aar tilbage
at tjene den gamle. Hr. Schultz var i
Flg. »Nordlyfei« mcd ,,.Hartford« i
Kobenhavn i Fjor og fpillede i Tivoki.
Hr. Schultz er for Tiden om Bord paa
Rieceiving Ship »Columbia«. Hr.
Schuld er en Bruder til afdzide Sag
fører Schultz, der var den rigeste Sag
føret i Odense.
Dansl Kunstner. Vor Lands
mand, Gravør J. With, fom i Folge
,,Politiksen« i flere Aar hat boet i Pa
ris, hvor hanlxar arbejdet for de største
parisiske Juv-elerer, er nu tejst til New
York, hvor han hat mvdtaget et meget
fordelagtigt Engagement hos det ver
dengberømte Kunftinduftrifirma Tis
fanp
Den danskeVicekonsul
for Oregon, Mr. B. Kringelbach, hat
indgivet sin Resignation til. Konsum
tet i San Francisco. Der er flere An
søgere om Embedet
»Damit mnciitmtjk« fynsattcspaa Sitze-T )
Ae ins-» en Ferse-esse i en Dies
anjwmh e U »Im uin gewim- Alle-Ano
enst onst-vom enger-, tm ! Mte Mfddcl flaacr
«uj!. OLIIMWM Navzmmck cr MEDIUM-De
tin-! : « .-: ;.-,«:- is. ---,;
.«1--.-«;;««-2.·' : »-.- - J ' "-"
:- jmltssfjsdesfidIF
. «
»san«-k- ? v esse-»Im ITH :
