Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 22, 1902, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    N
VMMMW
« ..
D - I ,
LOL dass LIdgax e« ,,D.1nsl·crcn« Bester kun SU« per 21argang.
CI- s
tscs JEAN-som
Donskcrcn« udkommcr lwcr Onsdag Og Törfag
Nr. Hi. Blaity Nebr» Liørdag d. 22. Februar lWL « 11tcAarg.
W
Amerika
vvvssvvsvvvvvvvvvvvvvvvvv
Rouscvelts Mcning om Schcly.
Stadfæfter Retteus Dom.
Washington, D. C. Febr. 19. —
Præsidcnt Roosevelts Afgørselse eller
,,sljieiiior«1ndum" angaaende Rear Ad
meral Zchleys Appel til Præsidenten
fra den Kendelfe, som Underspgelses
retten afgav, og som Flaadedeparte:
mentet anerkendte, blev overleveret
Pregfen til Offentliggørelse i Aften.
Horedpuntterne er Admiral Schlens
Forhold til Løjtnant Commander
Hodgson, Spørgsmaalet om Kommam
doen under Slaget ved Santiago og
Brootlnns ,,Loop« under dette Slag.
Men Sporgsmaalet am Kommandoen
fom Schley hat gjort til Hovedpunltet
i Appelretten, er af Præsidenien itle
tillagt færlig Vcegt.
Han betragter itte Fiommandm
Spørgiiinaalet som uvcesentligt; men
han aaar ud fra, at det afgjordeg af
Prcksident McKinley, da han nomine
rede Admiral Sampson til Forfrem
melfe orek Admiral Schley. Hvad an
gaar Zchley Paaftand om, at han le
dede den amerilanfte Flaades Ver-regel
ser i Lampen mod Cerveras Fla-ade,
da henvisek Prcesidenten til Vidnesbyr
dene afgivne under Underføgelfegret1
ten, som diser, at ingen Ordre fra Ad
miral Zchley havde nagen som helft
Jndslyrclse paa Stagetg Gang eller
paa de amerikanste Stibes Bewegt-elfen
Prcefidenten afviger ilte fra Mc
Kinlenö Kendelse, at Admiral Sump
son var den Øverstlomniandetende.
Han fremholder tvcertimod, at efter
Flaadens Reglement er der itle Tvivl
om, at lian dar det. Men paa den
anden Zide fremholder han, at intet
Signal, hverten fra Sampson ellek
Schleu, ledede Slaget szller virlede
paa det i nogen som helft Grad. Pra
sidenten lægger det stcerteste Eftertryt
paa den Fiendsgerninxn at Slaget
red Santiago tcempedeg oa vandtes
af Stilsenes Kaptainer, sont handlede
i Lisetengftemmelse med den Zwist
tonnncinderende5, Admiral Sanipsong,
,,aeneral order:« og dereg egen lieun
drinaevasrdige Damm-straft under de
uforudsete Onistændigheder. Han lasgi
ger særlia Vcegt paa, hvad »Jowa,
,,Jndiana«, ,,Texas«, »Oregon« og
»Gloucefter« gjorde til Zdelæggelsen
af den spansle Flaade. Han fremhol
der den ufædvanlig traftige Virtning
af »Jon)a«5 Firetommers Flanoner.
Han paapeger, at Slaget i Virlelighe
den var vundet, før ,,Colon« sit Lei
lighed til at nndslippe vestover, ved at
,,Brootlyn« bwd Slaglinien, da det
gjorde sin ,,Loop«.
Prcefidenten giver Schley al Ære
for hang Deltagelfe i Slaget ved
Santiago op til det Øjeblil, da
»Brootlyn« gjorde dennc Vending. Da
miftede Schley sit Mod, figer Præsiden
ten, og vendte sit Stib fra Fjenden og
stat til Ses, medens hans Pligt var
at føge Fjenden ved at gaa ind mod
Land. Prcesidenten frsemholder Mod
sætuingen mellem ,,Broollyns« Ma
nsvrer og »Gloucester«s, ført af Kom
mandør Wainwright. Medeng Schleys
rnefte Tante efter hans eget Vidnes-—
byrd var at komme udenfor de spansle
Totpedoers Rettevidde, gik det expans
kede »Gloucesier« lige løs paa dem og
ødelagde dem.
Admiral Schleys Forhold til Hodg
son er det Punkt, fom efter Priest
dentens Opfatning fortjener den star
keste Misbilligelfr. Schley behandlede
Hodgson uretfcetdigt og ubilligt.
Schley lod i en Avis offentliggøre et
Brev fra Hodgsfon, hvori denne benag
ter, at den ofte omtalte Samtale mel
lem Schley og Hodgson fandt Sted.
Samtalen, fom den strats for var gen- »
givet offentlig paa Tryi, gav det Jud-i
tryi, at Schley var bange for at kom-!
me paa ncert Huld af Fjendens Stibe,
sog at Schley under sit hensynsløse
hastvcerl for at komme vat, lob Fare
. for Sammenstsd med »Texas««. Den-»
ne Samtale blev benægtet ved Annn
delse af hodgfons Brev til Schley, si
ger Prcfidentenz men det blev siden
godtgjott, at Schley havde undettrytt
et Folgebrev fra Hodgfsoty hvort denne
udvitler, at Samt-eilen fandt Sted og
var i det vcesentlige som offentliggjort,
men at Bencegtelsen gælder en
,,bogftavelig« Unøjagtighed i den of
fentliggjorte Reduktion. Under Un
dersøgelsesretten blev del godtgjort,
at Schley itte strenkedie Hodgfons ind
trcengende Anmodninger om Berigti
gelse den mindfte Opmcerlfomhed.
Hodgson fremholdt forgæves, at haus
blev ftillet i et salsi Lyg for Orlogs
flaaden og hele Landet, faafremt itte
Følgebrevet ogsaa blev offentliggjort.
Btevet var i Schleys Besiddelse, og
Hodgson havde intet Kopi as det.
Præsidenten betragter AdmiralSchleys
Optræden lige over for Hodgson som
uspmmelig for en Officer og GentleJ
man
Præsidenten er ille i Tvivl om,
at Majoriteten af Undersøgelsesretten
hat afgivet en korrekt Kendelse med
Hensyn til den flyvende Esiadreg Be
vægelser før Slaget, den tilbagegaa
ende Bevcegelse, Schleys Ulydighed
mod Ordre og hans unøjagtige og
vildledende Jndberetninget, hans Und
l-adelse af at ødselcegge Colon o. s. v.
Prodsidenten lommer stadig vcek til
samm; Resultat fom Rettens Majo
ritet. Men paa samme Tid, som han
itle findet nogen Grund til at under
kende Majoritetens Kendelfe, sinder
han, at den tidligere Adminiftration
officielt har tilgivet Admiral Schleys
Misgireb paa dette Omraade. Denne
Handling burde have bilagt Tvistem
og vilde ogfaa have virket derhen imod,
hvis ikle Admiral Schley selv havde
trævet Sagen genoptaget ved at trceve
en Underspgelsestet nedsat.
Admiral Sampson fom Orlogs
flaadens Øverftkommandetende og
Flaadedcpaktementet som øverfte Jn
stans ncest efter Prcesidenten hat paa
samme Bis slaaet en Streg over
Schlens Fejlgreb ved itke at talde ham
til Regnslab, da der var Tid for det.
Prcesidcntens Dotument vifer, at
han langt fra et uvenlig siemt mod
Schley, men at han i»kle hat været i
Stand til at sinde Grunde for Admi
ral Schleys Paaftande.
En ,,Vanætc.«
For faa Dage siden toin Bud oni,
at Fallen i Frihedsgudindeng Haand
i New York Havn ftnlde ophøre at
brcende næste Maaned, fordi Kongrcs
sen havde forspmt at bevilge PenzeJ «
kaosiningerne ved at holde Lyfet
vedlige.
Man stulde fyne5, striver »Dailv
News«, at der burde være en lille
Smule af Følelfe angaaende denne
Sag, der burde have tvunget Kongres- »
sen til itke at forsømme den. Statuen
cr neinlig hugget af en Fransltnand,
og siæntet af Franlrig til de Forenede;
Stater l
Dei har altid været antaget for en!
Selvfølge, at faa længe Statuen stob,
stulde den-s Lys holdes vedlige. I
Et elettrist Mastineri holder Strom-E
Inen -vedlige, og alt hvad der behøves
for at holde Fallen brændende er ung
le Tons Kul og en Mand til at passe
den. Det hele beliebet sig til nogle faa
Tusinde Dollars, og det hat Onkel
Sam magelig Raad til.
At lade Fallen blive slultet er at
rinaeaate Gaben og Giveren, og dei
er i hvert Tilfcelde saarende, og vilde
itte føles mindst, hvis det for Els.
var de Forenede Stater, fom dar Gi
veren.
Natukligvis er det ille just en Nod
vendighed, at Fallen brænder, men der
er som sagt en anden Sidie til Sagen,
fom ilte burde over-fes
En frygtclig Ulykkc.
Omahc1, Nebr» Iebt. LU. —- J
Gaar Eftermiddags hcendte en Hygie
lig Ulytte her i Schall Fe- Co.s Sten
huggetværlfted paia Jones Streei.
Dansteren Joe Petersen var i Færd
med at ordne en vældig Mastinsav,
fom var kommen i Ulave.
For at opdage Aarsiagen til Masti
n·ens Standsning, git Petersen inden
for Svinghjulet, men i det samme be
gyndte Mlaskinen atter at g-a«a —- og
»den ulyklelige Monds Hoved blev tryi
ket ind mellem to svære Hjul og bog
Istavelig kauft.
Fyrbøderen Inærkede, at der maatte
være nogeti Bejen og standfede verfor
Mastinem der møvte ham da et ftyg
teligt Syn: Pietersens livløse Legeme
laa der knust og kvast, faa bei knap
var muligt at ftælne dets Former
Den ulytteliqe Mund Var en 45 Aar
gnmmel Ungkarl. Han var Medlem
af »Dansk Brodersatnfund.«
De tnsinde Ting
Tilbage fra Sydpolen.
New York, Febr. 16. — Nordmanden
C. E. Botchgtevinct antom i Dag til «
New York fra sin Opdagelsestejse til
Sydpolen. Han erklcerer, at hian og
hang Gkgpedition tom saalangt frem,
at dssr tun var 800 Mil til Sydpolen,
nten hoc-oder, at Opholdet betude er no
get aldelseg strwtkeligt, og at bei end»
ikke taalet Sammenligning med For
holbene ved Nordpolen. Ekspediiio-!
neng Zoolog, Nicolaj Haufen, døde v, «
14. Ottbr. 1899, og Mr. Borchgrevinck «
ettlcerer, at hans Lig er bei eneste, der .
nogen Sinde er bleven begravet pau«
s
Fastlandet Ved Sydpolen !
Bibelen i den offentlige
S t ole. Topeka Kansas, Febr 20. I
— J P. Billard søgte Retteng Ken
delse imod Sioleinspettør Wright, I
fom udeluktede Billardg Søn af Sko- »
len, Da denne afslog at deltage i Mot
genandagien, soin var befalei af Sin-;
leinfpektionen Af Reiten-S Kendelse
afhængek den fremtidige Sædvane af
Morge nandagt i Stolen.
E n g o d S ø n. New York, Fieer
18. — Henry Warten fra Nematk, N. -
J. stal om lort Tid holde Btyllup med
Misg Marie Thompson fra Bam
bridge, Jrland, efter at Partei hat
vceret forlovet i 20 Aar.
Warten svar for 20 Aar siden en
Student i Dublin og forlovet med
Miss Thompson. De stulde giftes,
naar han havde fuldført sine Studier.
Hans Fader, der var Bankier, spillede
imidlertid Fallit og døde efterladende
sig en bundløg Gceld. Sønnen paa
tog sig at klare Faderens Gceldspofter
og vilde dersor itle gifte sig. Han fri
gav Mifg Thompson; men hun lovede
at »beme« paa hatte Hart reist-e til
Amerika, og nu hat han endelig efter
20 Aats trofast Slid betalt den sidste
Cent, og er allerede rejft til Jrland for
at holde Btyllup.
L a n d a a b n e s. Duluth, Minn.,
Febr. 20. — To nye Townfhips i
Jtasca County 67——24 og 70——253,
vil til Nybyggelfe blisve aabnet af Re
getingen. De indeholde udmærket
Agserbrugsland
E n d n u me re. Helena, Mont»
Jebr. 20. —- Fra Great Falls melden-,
at H. H. Mattefon, som den F-. Fe
bruar bekendte, at han havde bedraaet
First National Bank for s75,000, has
stjaalet ialt 8178,00«. Han var Ban
kens Lasset-en
El S e l v In o r d. C011111111115, Q,
Febr. 2(). —- Løjtnant Clarence N.
Furag af Omaha begik Selvmord i
Gaat i de Forenede Staters Baratler,
efter at han hasvde modtaget Chemi
ning am, at hans Forlovede pludfelia
var bleven blind.
R t) K o l on i. Omath Nebr»
Febr. 20. — Nogle Kapitalister vil til
at tolonifere1005wadratmilafllnion
Pacific Bancng Land i det veftlikie
Kansas-L Kompagniet hat afsluttet
Salget af 52,0()() Acres Land i Tho
Imag og Logsan Countyer, sinns» til
HFrantlin E. Vrooke og andre Masnd
ifra Erbat Rapid5, Ja.
) Postmefteren flygteL —
kFremonL O» Febr. 20. —- Hamilton
lSchuyler, Poftmieftser i Belleville, for
fvandt i Sondags ogs hans Kontor hat
fiden vceret under Opsyn af Postw
spektør Moore og Schuylers Kautio-i
nister. Schuyler efterlod sig en skrift- ’
lig Tilstsaaelfe, der viser, at han hat
bedtaget Postkassen for flere Tugnd
Dollars. Da han reiste, tog an
8900 med sig.
Kvindelig Stoledirektør.
Pittsburg, Pa., Febr. 20. — Stole
gennem deres Fokceldrse vsalgt Skoledi
rektør og renne er Miss Kate Cassall
McKnight, den førstse kvindielige Sko
ledirettøk i Pennsylvania. Hendes
Valg kom uden at hun havde søgt det,
cg hun anstrengte sig ikke for at er
hvekre sig en enefte Stemme. Hun
czxxrlod det hole til Skolebørn-ene. Hun
lxar vcmt deres Ven, siden hun var en
ganfkc ung Pige.
thter en Postmefter. Ha
stinqs, Nebr» Febr. 20. — L. B.
Purtridge, Postmester i Ksen(esaw, en
Landsby, sjorten Mil herfra, begik
Selvmord forleden. Postinspektøren
band-e netop gennemgaaet hans Regu
ftab·cr og fundet 2000 Dollars Un
derballance. Saasnsart Jnfpektøren
band-e forladt Kontoret, gik Postmeste
ten hjem til sit Hus og ska sig en
Ziugle gennsem Hovedet, mens haus
Konxe saa psaa det·
Ublandet
Den maveløse dør. Carl
strengen 43 Aar gammel, som nu
bar levet næsten et Aar uden Mave,
døde fotleden Aften i Chirong Krite
gerg Tilfælde tiltrat sig paa den Tib,
da Operationen foregik, ftor Opmcerl
somhed i Lægekredse. Hans Marse blev
bortopereret i April 1901, og i Løbet
af 5 Mnaneder øgedes hans Vægt nied
50 Bund. De indre Organ-er er bragt
til el medicinst College til Unversta
gelie.
Krueger hsavde i tre Aar lidt af
War-sonde, og Operationen blev an
sct som ritt eneste inulige Middel til
at redde hans Liv. Føbm hnr man
i mange Maaneder tilført ham ved
Jndsprøjtning.
Atter en Pigeoverfalden.
San Francisco, Cal» Febr. 20. —
Misg Annic Anderfon, en spsenft Tie
n«:stepige, blev forleden Aften sent
orerfalden af en masteret Røver, fom
forlangte hendes Penge. Da hun
vilde flygte, flød Røveren hende i den
renftre Side mellem 7. og 8. Ribben.
ben. Saaret er livsfarligL
Mulktfor Eber. Portsmouth
O» Febr. 20. —— John Bloomsield er
bleven idømt Brod-er til 815 for under
en Trætte nied sin Nabo William Wil
burn at have benyttet 15 Eber. Der
Jr sen gnmmel Lov, soin bestemmer, at
Eder stnl straff-es med Boder paa Pl
hr-:r, og da Wilburn spor, at Bloonk
sield vied den nævnte Anledning havde
band-et 15 Gange, blev Multten be
stemt til 815.
Universitetets Million.
Cambridge, Mags» Febr. 20. — Det
oplystes i Dag ved Harvard Univer
sitet, at der nu tun mangler 8294,000
før dcn medicinste Afdelinq knn faa
den cif John D. Rottefeller tilbudtse
Million. Siden Rockefellers besin
gelfiesvise Tilbud har J. P. Morgan
givet sä1,s)00,000 og James Stillmann
8100,00("). Det fulde Beløb, P4,95s),
()00, ventes at ville være fikret om
nogle Dage.
EnJndiancrdrengsMav
ti) r d ø d. Seaitle, Wash» Febr. 2s).
-— - Nugle Chilkoot Judianere i Narrhe
den of Hing Mission, Alaska. lod den
15de Februar en 1s3-aarig Dreng af
bercg egen Stamme levende begrabe·
Drengen var bleven omvendt til Kri
ftendommen af en YJietodiftsMisfios
nær, og i fin nyc Trosiner fordømte
han Medicincnændene. Dctte bragte
Stamm-eng overtroisie gamle Mcend i(
Raseri, oq da 14 Jndfødie nys døde
af Tit-ring, ubfpredie de den Historie,
at Drengcn var i Pagt med den onde
og havde forcmrsagei Dødsfaldenr.t
Drengen forsvcmdh og dia Missionce-»
rsen anstillede Efterspgelfer, opdsagedH
han Spor til en frisk Grav. Her fandt
h«an Drengen cndnn i Live, men lfØj
nene rullsede vildt, Haaret var revet af
hans Hoved og Nseglene rykkedie «af
Fingrense under hans forivivlsedie For
søg paa at komme ud af Graden.
Dtengsen blev bragt ind til Lian-dsbyen,
men han levede tun nogle faa Timer
»efter.
! staats-r passen » uvpkivns
l Fort-leiten
LaxstlvekzkomocuinlneVillerskurekeken or
Meile paa Indes. Jason hclbkevelih mai-n Beta ug
Udmndet
Om Miso Sinne
Paris. Febr. 18. —- Om de ncermerc
Efterretninger angaaende Miss Sto
nes Tilfangetagselse meddeles folgende
i et Telegram frsa Konstantinopel.
Miss Stone blsev tagen til Fange af
bulgariste Røvere Sep. Z. 1901, ine
dens hun var paa Vej fra Bansko
Macedeonia, hvor hun havde holdt en
Slags Sommersiole for macedoniske
Missionærser.
Hun var paa Vej til Djumiak, am
trent en halv Dags Reise fra Bausto,
og tilbagelagde Vejen dels til Fods
og dels til Heft.
Summen med hende var Mr. og
Meg. Tsilk-a, ogfaa Missionærer, tre
eller fire bnlgarisle Lcerere, som havde
opholdt sig paa Sommer-fielen i Ban
sto, og 6 Studenter fra Kollegiet i
Samatov.
Da de passerede gennein Bjærgene,
ber de pludfelig omringet af 40 be
vcrbnede Banditter, fom først røvede
Selskabet for alle Værdisager, dernceft
skilte de Miss Stone og Mme Tsilta
fra de øvrige, førte dem alle længere
ind i Bjcergene, hvor de saa lod Resten
gan.
Summe Dag sendte Roverne Bud,
at med mindre 8110,000 blcv overdra
get Røverne fom Løfepengse for Miss
Stone inden Ott. 8., vilde denne Dame
blive draebi.
Den amerikanfte Konsul i Konstan
tinopel, Dickenson hørte fnsart oni
Udaaden og begyndte med det famme
at tage Stridt til at udvirte Miss
Stones Løsladelfe. Han blev ftøttet
af Spenfer Eddy, den amerikanske
Legation i den tyrkiste Honedftad; men
man frygtede fu: at jage eisergiFe
Forholdsregler af Fryat for, at Miss
Stone flulde lide somFølge af den-.
Den bulgarifle Regering tilbød at sen
k: Tropper efter Røverne, inan blev
ltoldt tilbage af Amerikanerne, der
frnatede for Folgern-: af et fisdant
Stridt.
Jmidlertid satte Miss Stones Ven
ner i Amerika sig i Virtfomhed for ut
famle den forlangte Løfefum, og RO
verne ndsatte der-es Ultimatum til den
O. November. Adskillige Udfcettelfer
indttaf efter den Tid, og iend«elig ind
villiaede Røverne i at modtage den
Løsefum, der allekede var samlet, end
ftønt den var langt und-er den førft for
langte Sum.
Jniedens havde Mifs Stone og
bendes Ledsagete opholdt sig i Bjcer
gene, fortlædte fom makedonifke Hind
indser.
Løsefummen, P72,500 blev betalt til
Røreme den G. Febr.
Om Mifs Stone meddeles steigen
sc
L ·
Denne tncrrkelige Kvinde, om hveml
to Verdensdele i de sidste fein Manne- »
der har talt —- nedfammer i liqe Li-J
nie fra Martyren Johan Roger-T fra
Missionæren John Elliot og den
Purit-aner-Soldaten, Miles Standish.
Hun er født i Mulden, Mass» o«
var fra fin Fødfel bseftemt til at blive
Missioncer. Da hun var 23 Aar gam
mel, forlod hun Hjem og Sleegt og
reiste til Samotov, hvor hun blev Lee
rerinde i en Pigeskole.
Med sit Hjein i Filopopolis rejste
hun omkring i hele Land-et og under
viste, ofte i de tneft farefulde Lands
dele.
U. s oq siina---.«)incslaud
LLNslingtom Febr 21. —- Sekretær
Hay hat sendt en Note til Kinas og
Ruslands Regeringer; hsan protesterer
deri imod, at d«e tvendie Magter dann-er
Osvserenskomster, som siulde kunne
krænke den —aabne Dørs Politik. En
hver Overenskomst, som giver et en
telt Selsiab eller en Korporsation no
get Monopol, anfer han for en ssaadan
Krankelfe, og i de Forenede Stater vil
man med Bekymring se, at siigt stulde
stie. Det er nemlig en aabeu Krænkelse
af de mellem Kinn ogs de garsantetende
Magters truer Aftaler og afsluttede
Traktam.
Alvotlig Krisc incd Spanien.
Barcelona, Fcbr 20. — En alvor
lig Kamp mellem Tr.,ppekne og Befolk
ninaen i Byen hat raset hele Gift-erwid
dagen, og nu, Klokten 7 om Aftenen,
er Kampen i Tiltagsende. Mangse
Mennesker er drcebte eller saareke.
Troppeforstærkninger kommer ind fka
alle omliggende Byer, og der er bygget
Barrikader af Oprøretne i Gab-erne.
Madrib,Febr.20.——Pren1iermini
fter Sagasta har et Dekret om Krigs
lov for hele Landet under vaervejelse
Man er forberedt paa, at deite vil
fremkalde en national Krise. Krigs
minister Weyler stal efter en Kunke
rcnce med Dronningen i Gaar Aftes
have ladet uddele stsarpladte Patroner
til Tropperne i Madrid.
II- sit s
Madrid, Febr. 21. — Situationen
er bleven saa alvorlig i Saragossa, at
der ogsaa er blevieu erklæret Standret
der. Streiten breder sig stadigt til
Bysern«e Walla, Villafranche, Lasnor,
Cuencas, Llobregay og Cardoniers.
J Barcelona var de strejkende i Gaar
heldige og fik standset et Provianttog.
Dset blev bogstavelig hugget til Binde
brænde
Kong Leopold kommen
Brüssel, Fsebr.21.—— Kong Leopold
vil i Folge et her udtalt Rygte gcefte
Amerika til Sommer. Han vil nann
lig bese Fabrikanlceggene.
Pavcn og Amerika.
!
Rom, Febr. 21.. — Paoen nannte
i Dag sin ftorse Tilfredshed med, at
Cardinal Gibbons og andre af det
ainerilanfke Prcestestab vil bidrage saa
meget til hans Jubilceum. »Jtalien
vil maaske svigte tnig,« udbrød Hans
Helligshed, ,,men Trer brænder i lys
Lue i Amerika.«
Alliancc-Tichi.
Rom, Febr. 20. — England og Jas
pan got alt for at bevæge Italien til
at gaa med i Alliancen. Men Italien
nøler, da det nødig vil mishiagse Frank
rige og Rusland, hois Benflab det nys
har oundet. Der tales endog om en
russisl,italienft OverenskomsL
Guldlcick fnndct.
London, Febr. 19. —- Der kommer
flere og flerie Meddelelser oin dsen
uhørte Rigdom i de nye Guldlejer paa
den franske Elfenbenslyst i Afrika.
Placerminelejerne er fulgt indad til sen
Kvarts-Ryg, hvori der er gaaet ned 8
Fods, og Knartfen giver to til otte Un
ser Guld pr. Ton.
Grkrshoppcr i rpwfisk Aste-L
St. Petergburg, Febr. 15). — Gras
hopper lzar allerede ødelagt over 200,
OOO Acreg Hvedseland i Centralasien.
Regeringen bekcemper Stadednrene ved
al sprede ei lille Dl)r, som fnyltcr pag
Græghopperne. Det er kendt som det
franske VermoreliSyftenI.
Kkigcn i Sydafrika.
Heilbrun, Orange Fristatem Febr.
20. — De engelsle Tropper har haft et
Sammenstød med De Wets Tropper i
Nærlzeden nf Reih, hvilket vifer, at De
Weis Hær ikke er oprevet.
London, Febr. 20. — General Kit
chener meddeler fra Pretoriia om et nyt
engelfk Uh-eld. En Afdeling «Scots
Greys« blev overfalden af Boerne i
Rasrheden af Klipdam den 18de ds»
og fuldftcendigt oprevei. To Officerer
blev farlig faarset; to Soldatet faldt,
seks fauredes og 46 togses til Fange.
De løslodes efter at vcere blevne bers
vede Ba-aben, Ammunittson og hefte.
General Hamilton, til hviö Kommun
do Afdelingen horte, var ikle i Stand
til at ksaste Boerne ud af deres Stil
ling.