«
»Danskeren,
et halvugeriflig Nyhedsi o; Oplysss
ningsblad for dct danske Foik
i Amerika,
udgsvet as
sldelSH l l TH Pl BL HOUEHS
Blan, Ausbr.
»Tumm-« unt-quan- hvsk Ongdqg ox
LIMI.
; Iris pr. Aar-gnug ! De Foreneve States
81.50; til Udlandet 82.00.
Bladet betalesz t Forftutx PROka Beta
ltng, Adresieforandkmg og on atmet
angaaende Blut-et adreskerrs:
DANISH LUTH. PUBL. HOU8E,
Blau, Nebr.
Reden-U Hung Jenien.
satered st the PnStOktice its-Blum Nicht-.
as second-cha- wette-.
Advent-lag Rates made known upon
Ipplicctioa.
»Danfteken«
blivet feudt ti! Substkibenter, indtil udtryd
selig Opsigelse modtages af Udgiverae og at
Geld et betalt, i Ovetensftemmelse med De
Fokenede Staters Postiove
Rast chetae henvender sig til Fall, der
averterer iBladet, enten for at ksbe hos dem
ellek for at faa Oplysainger om det over-te
tede, bedes de altid omtqle, at de san Aver
tisiementet i dem Blut-. Dei vix væce til
gensidig Nym.
Ochs
Tankcr til ffEftermnla
J en noie og inderlig Forbindelse
med vor jindre Mission staar vor
Skolesag Ret betcenkt er den en
meget vigtig Del af det ftore Ar
bejde, der er henlagt til os som
Kirke at ndfore. Jkke alene stal
Skolen kunne meddele en god og
fyldig verdslig Kundskabsmassez
men fom kristelig Stole bor den vg
saa have det som sin Opgave hos
de studerende at vække Trangen til
ham, der er End-Z Visdom, og ved
Siden af hvem alanden Visdom
blegner. For godt etPar Aar tilbage
overvcerede jeg Aabningsfesten ved
en Praestestole et Steds i Staren
Iowa. J den Aabningstale, som
Forstanderen holdt, betonede han
et Par Gange: »Vor Stole er en
Undervisningsanstalt« vg: »Vi gi
ver os ikke af med at omvende Folk
her«, hvortil der kun er dette at be
mcerke: en Skole er en Under
visninganstalt, og Herren
cr den, der ved sin Aand fo
rer Menneskene til Lin-!
vendelse og Tro; men ildei
staar det til paa en faakaldtl
kristelig Stole —- saa vcere den hoj—-s
ere eller lavere — hvis det kriftei
lige Liv og levende Vidnesbyrd
paa Skolen ikke hos vantro Elever
kan voekke aandelig Trang
Venner af den fore. d. Rirke og
Guds Rigesz Sag iblandt os« her
ovre i Adspredelsen kan tun med
Bedrøvelfe se paa, hvor liden Jn
teresfe der vises vore Ekoler rundt
omkringi Samfnndet Der er tre
Maaneder til Aar-Zinsbet, og endnu
har vi ikke faaet over een syvende
Del af, hvad vi trcenge til at betale
vore Lærere deres haardt og furt
erhvervede Lan med. Jeg kan godt
forstaa, at vi har Mangel paa Proc
sker og Mangel paa Tilgang af teo—«
logiske Studenter ved vor Stole
Kan en saadan Tilstand vcere Gud
velbehagelig? Vi søge at komme
nd af en Gældspvst i Aar, og saa
lader det til, at vor Stolekagzse kom
mer i et Par Tusinde Dollars Un
derskud. Lan en saadan Tilstand
give vore unge Mænd Tillid til os
som Samfund, saa at de føle Lyst
til at melde sig til Prceftegcernin
gen iblandt ost
Herren vil da vist ikke, at Hans
Tienerfkare iblandt os skal uddø;
det var jo en raedselsfuld Tugt.
Som »H.« har paapeget her i
Bladet—og gid alle vore Wenig
hedsmedlemmer vil tage sig »H.«s
Ord alvorligt til Hjcerte; thi det til
trænges —- saa trorjeg, at vore
Menigheder mangle i en b et ae n
kelig Grad Ærb odighe d
og Forstaaelse af det
hellige Embede i vor
M i dte og ikke agte dem, som
arbejde iblandt os og elsle dem
hjjligen i Koerlighed for deres
Embedeg Skde, saaledes som man
af Skriften formanes til. Ringeagt
for Herrens- Tienere vil-Herren selvl
sit-affe. Saa bliver Livets Ord
dytt iblaudt vö, der kommer Hun
ger; de gamle trættes, og dezunge
for at give sig ind’i den
-, der er faa besværkig, selv
WMMWM llbe fast-seh
og jordist bringer en saure ringei
Leit, saa at mange Præster redet
Bekymringens Brod, faar ringere
Løn end Daglejeren.
Er vort Folk fattigt? nei, ink
lundel ikke fattig paa Midler, « n
paa del Sind, der geerne medd . r,
gioer as jordiske Midler til Mist
Rige uden at sortryde, — der er bit
sattige endnn. Fpk at fri os for»
det Sind er det maaske nn, at Her-i
ren holder Velsignelsen tilbage fra
os. A.
O-—-—-——
Aldttdomshjcm og Højskolr.
Tanken om et Alderdomsdhjem
indensor Samsundet er atter dukket
op med sornyet straft iblandt os,s
og det er oisselig en god Tanke,«
som vi trænger til at siifte er om
i Bladene om Interessen for et saa »
dant Hjem for de gamle knnde oteksf
kes mere i vor Midte, hvor der siH
kert er flere gamle Mennesker, der«
sukker og længes efter en saadan
»Aldershvile«. Verdens Folk kan
jo oprette og opholde Alderdoin-2s
hieni, stulle Gnds Folk da ikke ogs
saa kunne det? Tet var dog nok
et Forsog værd, og blioer Forsøget
giort i Tillid til Herren, skal det
oisselig nok lykkes.
Angaaende Stedet for et saadant
Hiern, da tror jeg, at hoerken Elk
Horn eller Kenosha, som der hat
vceret peget paa i »Tanskeren«,
vilde vcere heldig. Men jeg har
tænkt paa, at det bedste Sted sikkert
wilde være, om det kunde bygges
Fpaa Højskolelandet ved Racine.
Tette Sted er efter min Mening et
overmaade ssont og heldigt Sted
sor et Alderdomszhjenn Tet lig
ger smukt og sundt og ndenfor
Byens Tummel og Larm, samtidig
det dog har Fordelen af at ligge
saa godt som i en temmelig stor og
blomstrende By med mange danske
Menigheder. Det synes mig ogsaa,
»at disse to — Alderdomshjemmet
og Højikolen— kunde passe godt
sammen. Jeg skal nærmere be
.grnnde dette. Mange as de kcere
gamle Mennester, som vil komme
paa et saadant Hieni, vilblioe af
,disse, det haaber jeg soroist, som
»ve! er gamle i Henseende til Lege:
met, men nnge i Henseende til
Aanden, og saadanne trcenger de
nnge paa Hajstolen til at komme
stimmen med —- og de ungee Sel
skab kan saa ogsaa til Gengceld have
et oplioende Jndtryk paa de ganile.
Jeg behover ikte her at paavise
dette nojere. Tesuden trenkerjeg
mig, at ogsaa nogle as oore gamle
Præster knnde komme paa et san
dant Hieni, som er bleven for soage
til lcengere at staa i Arbejdct ude i
Meniqhederne, som ofte, særlig her
i Amerika, stiller store strao baade
til legemlige og aandelige strcesterz
men som nn og da not knnde holde
et Forcdrag paa Højskolen Lin
digse Tanker kunde blioe gennem
forte i Praksis indenfor vort kcere
Samsund, da tror jeg, at de vilde
blioe til megen Velsignelse. Jeg
vilde ikke vcere inde for, at Stolen
i Elk Horn sknlde omdannesz til et
Alderdomeshjeim den trcengeiz oist
nok derude. Tesuden vilde det
være et npraktisk Eted for de gamle.
Lad dog Elk Horn-Folkene beholde
dereS kcere Stole, sont de har osret
saa meget for i de svundne Diver
«Lad Stolen i Vlair ogsaa blioe,
hvad den er, den mangler efter
;min ringe Mening et Gyiiinastik
this, men ingen Tilbygning sorelø
»big. Angaaende Gymnastikhnset
Hvil jeg opsordre de nnge inden for
jSamfnndet til at esterligne de unge
inden for det andet danske Sam
sund, at tage fat og hjælpe hveran
jdre at bygge et saadant.
; Men her i Osten mangler vi
»haardt en Stole, som vi jo har en
smuk Plads anvist til paa Højskole
landet i Racine. Tet er oel ilke
for meget at sige, at Racine er
Centrum for en dansk Befolkning
paa ea. 50,000, ja mere end dette.
En Mængde af disse, som vil gaa
»paa Stole, gaar slet ikke paa vore
Samsnndsskoler alligevel, sordi
disse ligge for langt borte.
Angaaende den paatænkte Stole
iRaeine kom jeg til at tænke paa,
otn det ikke var tnnligt, at der
blandt Racineg Jndbyggere —
Iærlig Forretningsmændene og an
dre, som maatte være interesseredei
for en saadan Stole, Innde samles
slet-e Tusånde Dollars til Hjælp til
at byggesm iLighed med, hvads
h
danne Stoler bygges. Desuden
maa man jo vente, at hele Sam
fundet er interessct i en saadan
Samfundsskolc her i Osten, lige
saa vel som da Stolen i Elk Horn»
blev købt, og Stolen i Vlair blev
bygget. Vi lieh-wer jo slet ikke,f
hvcrken til Aldcrdomshjem eller;
Skole at vælte oø ind i ny Gceld,j
men vedtagc. at alt fkal subskribe-!
res forud, og maaste ad den Bei
naa at liyggc Høxslolen i 1903 ogi
Alderdomsbjemmet i 1904 om ikkel
far. Men lad osz ovcrveje disses
Ting for Aarsmodet og høke flereds
Meninger derom igcnnem »Dan
fkeren«, um vi dog ikke vedGudsJ
Naade kunde naa at faa noget
praktifk gjort vcd bist-se Ting paa»
det kommende Aarsnmde i Raciuc,l
hvor alle Deltagcrc ju vil faa rig
Lejlighed til at tage Pladfen i Lie
syn. Og har vi forft Alderdoiiis
hienunet og Hojikoleu, fkal de nok
blive til nogen Velsignelse iblandt
os. J. S oc.
Den triftur Studenten
lieu-tacht
Specielt i Japan og Kinn.
,,Ktifteligt Dagblad.«
Blandt alle Nutideng ltistelige At
bejdet synes ingen at udfolde sig un
det starre Velsignelse, ogsaa ude i
Missionslandene, end Kristelig For
ening fot unge Mænd, som den der
fremttaedet i den nøjeste Sammen
hæng med den ktistne Studentetbevæ
gelse, det nu fta Amerika og England
hat naaet til at omspcende hele Beiden.
For nylig hat Generalselketceten for
sidstnævnte Bevasgelse, Mk. John
Mott, gcestet Japan. J «"· af de beto
deligste Byet: Sendai,Tolio, Kioto,
Osaka, Otayama, Kumamoto og Na
gasaki hat han haft Lejlighed til at ta
le til Blomsten af Japans mandlige
Ungdom 11,:«380 unge Mænd hat
høtt et llatt og indttcengende Bidne5
bhrd om Jesus Krisius, samtidig med,
at Syndens Elendighed et blevet af
flotet, fom den ytret sig i sine sætlige
Former isom Vantto og Ufckdelighed)
indenfot den alademifte Beiden, og ca.
1,4s;4 hat nedtegnet sig til Bihelkussus
eller fom Medlemmet i de ltistne
Ynglingefoteninger for at høte mete
iom Ktiftug og om muligt selv finde
Vejen til ham. Fta Japan et Mott
gaaei til Kinn, hvot han i Peting eftet
Opfotdring hat vcetet med at samle
alle de ledende og sptedte Wiss-Uns
athejdete til et statt og velsignet Mode,
der hat dætet til stot Opmuntting
haade for ham selv og de mange Mis-»
ssoncttet, der paa saa mange Maa-:
der hat maattet se deres Athejde Ide
lagt og standfet under de nyligt sied
fundne Mytdetiet. As et egenhændigt
Btev til de dansle Fotkæmperepefot
Studentetsagen citetet vi: ,,Det blev
fortalt mig. at næsten enhvet as lde
350) Deltagete havde enten selv vertei»
under Forfølgelse ellet havde i hvetti
Fald paar-tende, der paa det ansam
ste enten var blevne fotjagne ellet
dtcebte under Myrdetietne. Jsea maat
te Gang paa Gang undet mit Sainvæt
med dem komme i Tanlet om Anden
Hbaringens Ord: «Disfe ete de, fom
Iete tomne ud af den ftore Trængfelw
(Joh.Aah.7,14), ellet som det hed-:
der i Hebt. (11, 34), hdille formedelsi
)Tro «undflyede Svcetdets Od« —
;,,andte bleve pinte og tog itte mod Be
Iftielfe. « Det var en as de mefta gei
ihende Begivenheder i mit Liv at lam
me i saa næt Betøting med Mai-trit
ikitken. Min Tto paa de linefifte Krist
; nes Standhaftighed og Æathed et ble
iven mcegtigen stritten Adstillige af
jMissioanamfundets Medlemmet hat
lidt Martytiet, endnu flere hat lidi
under Fotfslgelsens Jld, inen jeg hat»
itte hptt om nogen, der hat fotncegtet
sin Tro.« Lænaete henne i Brevet nd
italer han folgende: »Dei et min pet
sonlige Ovethevisning, at Nokdlinas
Missionsselstabet i en ille fjetn Frem
tid vil komme til at opleve nogle af de
stptfte Seite, som detes Historie lan
»opvife.«
J Dagene 7.—10. November 1901
afholdtes der i Nanking, Kinas gamle
Hovedstad mod Syd en af de ststste og
hetydningsfuldeste Kongtesset, der
maaste nogen Sinde et holdt het. En
Deltaget fvttaellet: Eftet at have
jpassetet de gamle, vceldige Bymute
og vcere naaet ind i Hjettet af Byen,
msdte vott Blik et hsjst ejendomme-.
fligt Syn. Midt paa en af de ftotej
Stolets Boldpladser var oprejst en
stot, midlertidig Pavillon af Bambus. i
sangs Veien havde Vicelongen ladetj
opstille en Ætegvagt J og ved selbej
sPavillonen fcetdedes 600—700 Stu
tes i dieses hsjft btogede Bomuldk
ltes og Ilsjelökjottleh et Mhldetjaf
Miesisie Lauter-ten brogede Jnsttitp
tionee og Flag sgede den maletie
Bitt-sing af denne Kinaö ststfte St -
I
denterlongres, som endnu et afholdt.
Msdet havde fundet en uanet, rig Til
slutning. 83 Hsjstoler havde ladet sig
reprcesentere. De deiegerede talte
mindst sets forstellige tinesiste Mund
atter, men ved en Blanding "af Man
darinsprog og Engelsi søgte fnian at
gøre sig forstaaelig for hmandte. Til
stedeværelsen af Generalsettetæren for
Totio’s triftelige Forening for unge
Mænd og Repræsentantet fra Korea
og Hongtong bevirtede, at Forbundet
antog Navn af ,,Forbundet af Kristne
i Ijkanddomsalderen.« Mr. Mott
blev af Herren bkugt til megen nan
delig Velsignelse und-er hele Modet.
Den sidfte Dag aflagdse ca. 150 Kristne
striftligt Løfte om at afstaa fra be
vidste Syndek, og 76 Latere og Stu
denter ønsiede ved Bibelstudie og Til
slutning til de Kristne at læte Kri
ftendommen ncermete at tende. Der
grundedes et fælles Fonb til Fremme
as kristelig Littetatur, Bibellcefeplaner,
et tinesist Studentetblad of trifteligt
Jndhold, til Ansættelse af Missions
setretcetet i alle stsrre Byer, og man
vedtog at send-e en Repræsentant til
den Generallunference for Verdens
triftelige Studenterfotbund, som, om
Guv bil, agtes afholdt i Aug. 1902
i Danmatt.
»Lad os vinbe Asien for den levende
Gud,« det var de japanesiste Studen
teks Feltraab, og det samtne var de
triftne Kineseres Fellesbøm Menge
var der, fom sputgte, og mange var
der, fom fandt.
Hovebopgaven for den triftne Stu
dentekbevægelse i Kina er at faa de ca.
500,000 »Littetatet«, de vordende ti
ncsiste Embedsmænd i Tale. Det er
dette Kasmpeptoblem Mott hat taldet
Studentetvetdenens Gibraltat, men i
ovenfok ansprte Brev udtaler han:
»Senere Begivenheder i Kina har i
den Grad fokandret Situationen, at
jeg for Øjeblikket foretrcrtter Navnet:
J e r i t o, fordi jeg set Tegn, som la
det mig haabe, at Murene en flpnne
Dag vil falde.«
Vi anfører bis-se Falta til Opmunt
ting og Styrtelse for dem, fom med de
sprgelige Myrderier og Krigsbegivem
heber i frift Minde maatte være til
bøjelige til at se med alt for mørke
Blitte paa Kinnmissionens Fremtid,
samt for at bede alle dem, der herved
maatte faa Øjnene op for Betydningen
af den triftne Ungdoms- og Studen
tersag, af al Kraft hjælpe og stotte
benne med Forli-n og timelig Hielt-.
» «--—.
En god Recept.
En Dame i Philadelphias hsjere
Kredse fortcellek folgende otn sig selb:
Hun var en Kvinde af et nervsft
Temperatur; hendes Sorger og Be
lymringer, af hville hun havde havt
mange, havde omtrent giort hende til
et lege-mligt Brag og truede ogsaa
ins-ed at berøve hende hendes Forstand.
Hun git til Byens den Gang her-In
teste Læge for at spge Hjcelp. For
Lasgen regnede hun op alle de for
stelliae Symptomer for sin Sygdom
for tun at blive mødt med folgende
torte Recept:
»Madam, hvad De trænger til er at
lcese Deres Bibel lidt mere.« Den
fornemme Dame blev gansle stum af
Forbavselse. »Men Dottok« — be
gyndte den forbavsede Dame.
»Gott hjem og lass Deres Bibel en
Time hver Dag,« gentog Lcegen ined
Venlighed »Kon! saa tilbage til mig,
naar en Maaned er gaaet.«
Først havde hans Patient mest Lyft
til at blive vred; men saa tæntte hun,
at Recepten ialfald ilt-: var tost·bar.
Desudkn var det Virtelig længe siden,
bun havde benyttel sin Bibel, tænlte
hun med ond Samvittigbed. Verdslige
Betyintinger havde forttcengt baade
Bøn og Bibellæsning i mange Aar.
Hvis andre havde sagt, at hun var
et Menneste, som levedc uden Reli
gion, vilde hun vaere bledet vred; men
fsor sig selv tilstod hun at hun havde
været en lunten Krisiem Hun be
siuttede sig derfok til at folge Legens
Rand.
Da en Maaned var g-aaet, git hun
til Lagens Kontor igen.
»Nu, sagde han, idet han smilende
betragtede hende,« jeg fer, at De hat
voeret en lydig Patient og hat beugt
min Recept regelmæssig. Synes De
nu. at De trængek til nogen anden
Medicin?«
»Nej,« svarede hun ætligz ,,jeg fsler
mig som et andet Mennesle, og jeg
haabet, at jeg er et andet Mennefte.
Men hvorledeg tunde De vide, at det
netop var den Medicin, jeg trængte
til?«
J Stedet for at svare vendte den be
rømtie Lege sig om til sin Pult, hvot
der laa en velbrugt Bibel.«
»Madam,« sagde han med dybt Al
vor, »bvi5 jeg stulde forspmme at læfe
i min Bibel, vilde jeg miste min stsrss
ste Kile til Stykte og Dygsttghed.
Jeg foketager aldeig en Operation,
fst jeg hat last i min Bibel. hat jeg
et vansteligt Tilfclde at behandle,
gaar jeg alttd til mtn Bibel for at
heute Styrlr. For Deus Tilfælde
kunde ingen Medicin hjælpe. De
ttcengte til Fred i Deres Sind og jeg
gav Dem den Recept, fokn jeg selv
bruget, og jeg vidfie, at den vilde
helbrede Dem.«
»Men jeg maa tilstaa, Doktor, at
jeg nckt ikke havdse kommt til at bkuge
?den·"
F »Mng faa er villige til at fotspge
den,« sagde Legen smilendr. »Man
der er mange, mange Tilfælde i min
Pralsis, hvor den vilde udføre Bib
undere, hvis Patienten kun vilde bru
ge den.«
Dette er en sand Foktælling. Lee
gen døde for en kort Tid siden; men
hans Recept lever.
Ost-—
Da De Wct sknldc vætet fanget.
London, Febr. 18. —- Detaillerede
Beretninger er nu ankommen om
Kitcheners ftore Felttog for at dtive
.Boerne fra Blokhuslinien. De vifet,
lat Kampen var baade malerift og hef
tig.
Endslont Beetne var omgiven af en
tilsyneladende uigennemtrcengelig Ring
af Jld og Staal, var del-es uroltelige
Mod og fotvovne Angreb dog ille
uden Fragt, og mange undlom fra
Lord Kicheners Fangenet·
Den brittisie Kommandot havde ar
tangeket Felttog med ftot Foksigtighed
og mcget Arbejde. Han havde dannet
en sammenhcengende Kæde af 50 Mils
Længde. Generalen ledede selv Ar
bejdet ved Dag og Nat, og ingen Bo
et, stont de vat haardt presfet, vovede
at nærme sig Jetnbanelinien, der blev
vogtet Dag og Nat af bevcebnede Sol
dater, forsynede med stcetle Strejflys.
Disse Lys gjorde Scenen ligefrem
maletisl. Langs med Linien de mørke
Stillelset af Bagtpoften, der nu og da
sendte deres lynsnare Glimt over Mar
letne for at opdage sen mulig Fjende,
lidt længere botte Lobegkavene fulde
af sovende Stillelser, de til Angteb
parate Soldatet.
Slaget ved Heilbron tasede fta Kl.
9 Fredag Aften til 2 Lordag Morgen.
En uafladelig Jld fra Rifler, Kanoner
og Pomponer sendtes ud fra de drit
tisle Retter for at holde de fremtrcen
gende Boere paa Asstand
Disse, sijulte bog Alipper og Jord
hoje, fendte Salve paa Salve mod
Fjenden for om mulig at bryde Linien
et eller andet fvagt Sted. Nu og da
gjorde de et heftigt Stormløb mod
Linien, men blev flere Gange dtevne
tilbage, efterladende dode og saarede
og Fanger.
Boerne havde hurtig indset, at dette
var ilte nogen almindelig Strum
ydfeL De Wet havde holdt Krigs
raad, famlet hele sin Styrte og delt
den i tte Afdelinger.
Torsdag Aften havde den ene Af
deling bestaande af 500 Mand, stor
met Linien. Omtkent 100 slap igen
nein; Reiten blev af den heftige Styd
ning tvnngen tilbage.
Fredag Aften bølaede Lampen
frein og tilbage over et Ateal af 40—
50 Mil, da de forjagede og udmattede
Boere med Fortvivlelsens Mod søgte
Udgang af den ftygtelige Dodsfcelde,
Englanderne havde fanget dem i.
Men det var en Umulighed at ncer
me sig Linien. Opdagede of Blink
lyiene lcenge for de naaede Linien,
blev die altid modtagne af en morderist
Jld, der tvang dem tilbage igen og
igen.
Langs den nokdlige Del af Linien
foregit lignende Scener. Det var het,
at Boerne samlede en Del stwg sam
men. De drev dem fkem mod Linien
og læggende sig fladt paa Heftekyggen
provede de at stjule fig i Flottein
De tnodtes as den samine ødelæggende
Kugleregn
J en Strætning of 30 Mil op
lyftes Landstabet af Sttejflyfene.
Mustetterne tnaldede, Ranonerne
dundrede og ind imellem blandede sig
den dybe Brutnmen af Fort Heil
bkons Festningslanom
Denn-e øtedøvende Larm varede ved
i henved 20 Minutter, saa sagtnede
den af, nu og da lød ei Stud, saa
Iblev alt stille. Boeine havde itte brudt
«Linien, men nogle var flupne igennem
alligevel, mellem dem var De Wet.
E Actcr-Maccrier
og andre Kuctftmaukier. iaqiom Postkcttek, Meinst-c
) samt Landskabs: kg Wahne-Steuer o. i. v, uditres
! fmust oq billigt. Vrdlte og fsneste tmvokteteoe Jan-et
('kul)e Cnlnksq og summte-il um«-S bemka
. Iriiillmgct modmges paa Team-mer M Alten-answer
ju· V· H. JENSEN,
is Norm blniu H» cum-cis Musik-. lu.
LVHFTI »I«Z(-.-1.ZL" - -
Vo:«-c
« il.
Forch o,s» For ask -
H
Mal-s Larieu, W it Vrsisch
Dei er en Wust-If We 1c; !—s:; nur« tin
inmesiem fix for. Wom- see nxusi tr: Tau
siøtst Udbytse as site Hans, us have Mam
af at lass-, Brig 25 Cis.
DAMSII Ulssi. PUUL IIOUSL Blei-, Neb-.
MIWWIWstatus-IstserMissetat-I- .
Dantk-Ainetitanfk.
UlllMIMMIliWIWLMIWlII ’«Esi
Hvordan han sandt en
Konr. Carl Jensen, en ung Far
tner og den stolte Ejer ns 80 Acreö
godt Land i B-.oodbnrg Co. ncer ved
Landsbyen Moville, manglede endnu
en Ting i sit pcene, nolig opførk: Has,
og det var en Mage og Medbjælper.
Men hvorlskbes bei stulde gan til ui faa
sat i en Kone, var mere end han tunbe
regne ud. Han rvergav saa Sagen
i sin Naboerste Mrs. McNatsghtons
Hasnden Hun folgte nemlig Akg og
Smar i Sioux Ei:t), og hun lovetse at
tale hans Sag rnellem Pigerne i de
Hksh hvor hun aslererede sine Produk
ter.
Hun fandt snart en Pige, son hun
mente ·vilde være just, hvad Jensen
kunde onste sig. Han strev Brevet og
Mrs. McNaughton afleverede det.
Jmidlertid traf det sig saa Melong
at Pigen var aller-ehe sorlovet. Sau
blev Adressen sorandret, og samme
Brev sendt til en and-en Piae, som
svarede ja, og sorleden Dag blev Var
ret viet.
Dsdsfalo Mrs. Ellen Maik
garethe Dagmar Christensen, Huftru
til Freverit C.Christensen, døde Tots
daa Morgen i sit Hjem i Perth Am
bon, ester en Uges Sygeleje. Mrs.
Christensen var sødt i Frederitsbotrg,
Danin·ark, i 1861. Hun blev gist i
Kobenhavn i Aar-et 1885, og Z Aar
senere tom Mand og Hustru til Perth
Ainboy.
— Mrs· AnnaDorthea Olsen døde
Tirsdag Esterm. ester et lort Enge
leje, esterladende sin Mund og tre
smaa Born. ,,Petth. Amboy FlkbU
Fitliiisssiiliims
Albert Lea og Omegn. Den
12te Februar blev Miss Markt Sp
rensen, Datter as Alderman Sorensen,
og Sever E. Severson viede i den dan
ste Baptistkirte i Albert Lea.
McKinley-Dagen blev sejret med en
smuk Fest i Luther Academy.
Mrs. Emil Nelson er bleven ansat
som assisterende Lærerinde i Piano
spil ved Albert Lea College.
MrS. Sprensem der tidligskre var
bosat i Alden, døde Onsdag Morgen
i sit Hjem i WellS. Hnn efterlader
sig Ægtesoelle, tre Born, to Søftre og
Moder. Bernene er for nærvcerende
hos Bedstemoderen, Mrsx Langvan.
Mr og Mrs. Christ Rasmussen
reiste i Tirsdags til Barth sor at
overvcere Mrs. Rasmussens Broder,
Ole Amondsons Begravelse. Han ds
de i Lordags as Tæring.
Operasanger Simonsen
til A m e r i ta. Kobenhavm d2n17.
Jan. — Nielg Juel Simonsen, den
betendte Operasanger ved det herver
rende tongelige Teater, agter at aæste
de Forenede States under den kom
mende Vtiarscesom Han tommer til
at optrcrde i entelte as de ftorre Blier.
Faar Synet igen. Tennes
ville, Wis» den U. Febr. — Tr. J. P.
Thorne foretog en meget hell-ja Ope
ration her i Byen. Nicolai Betger
tabte sit Syn, medens han var et
Bam, i et Anfald af Siarlagenöfeber,
og sidcn den Tid hat han itte set
det mindste. Berges var en Elev af
Wisconsins Statsstole for Blinde.
For en Tid siden fit han ondt i Dim
ne, og han blev bragt til Tr. J. P.
Thotne. Han Opdagede da, at hele
Øjeckblct var bedcltet af Stat, og
han troed:, at han tnnde give Bren
gen Synet tilbage, og han blev bragt
til Palinser Hospital, hvor d:t højte
Øje blev opereret. Efter en Tib, da
Omslaget blev taget fra Øjet, udstødte
Patienten et Strig og taabte: »Vol
tot, jeg lan se bit Ansigt og Haar og
Steg, og jeg tan se Sygeplejersten og
den Ting, hun hat paa sin Ttøje« —
hendes Ur —. Han saa ogfaa mange «
andre Ting i Værelset Dotioren
trot, at han vil komme til at se teilt-ne
lig godt, saa han tan udføre hvad som
hellt Llrbeide. oa at han vil blive i
Stand til at lese. Mr Bei-get hat 5
Saftendch og alle ere blinde.
»Nordvesten.«
Niels Jacobsen italdkt hvide
Niels) er død paa Fattighuset i Troy,
N. Y,- den 7. Febr. Han var en stil
telig og god Mand, men ellers en
Hjemmefsdning. J Fjor blev han syg,
og Pastot Jacobfen tog sig as ham og
sit ham indlagt paa Leonardg Hohei
tal og betalte for hom. Denne Gang
lod Myndighedetne ham saa indlægge
paa Fattighuset. Det et en Stam, at
vi, saa mange Danste di er, sitivek
»Dann-", ille har en Organisation,
der tan handle i saadanne Tilfældr.
Mr. Johan Waldemar og Miss
Anna Wegerslev holder Bryllup Tots
dag den 20. Febr. Bi Instet til Lyltr.
Stank-set- Hofteu ca unt-wer
For-stellen
Lnxatlvcsllmmoouvlne Mileklnkekrr anoks
lslelie paa entqu. Fugen pelvrevelie, ingm Metall-w y