H-.
A
Ei augkibeiigk Viduesvljkds
«Bacl Beetle! Back! Rolig, Ben
der! Whon!« Med en Susen, der cndtc
i et højt Knald suste den lange Pisl
gennem Luften, men Sneerten ikke saa
meget som eørte de fede, flinnende Si
der af de to store, rsde Stude, der id
rige, med reiste vaeder ventede paa
den ncefte Befaling fra der-es stolte
Eier. Med beundringsværdig 5III-jag
tighed fyntes deres store Legemer at
bsje sig efter den tnindste Bevægelfe af
den lanae Pist, hen over Marien gik
det, gennem det snaevre Pag mellem
,,Tvillinaleene«, rundt om Vandings
ftedet, ned til Kragerede - Elmem og
tildage iaen — og det uden nogen
Slags Aag eller ijle. Ved Makk
lcddet stsod en ung Pige i en Bewule
kjole og iagttog beundrende Fokestil
lingen, oa klappede i Hændetne, naar
Studene behendig klakede et eller an
det vansieligt Sied.
»Er saa! Sue Parsons, hvad sy
neg du nn om det?«
Den Unge Mond ledte sine Yndlin
ge hen til Leddet for at modtage sin
SIsterg Ros. Hon sind den bredslyg
gede Slrcnhat tilbage vaa Hovedet,
idet han med tindrende Øjne fpuegte:.
»Hdad mener du om dem for en føtste
Prætnie?« !
»Udmaerlet, Joe, brilliant! Jeg trot!
ille dine Stude lan blive odertrussen
i hele dette County. Og du har dres-l
fetet dem saa godt; der er vist ingen,
der lan over dig i det Stylle.«
Den unge, solbkændte Mands Øjne
lnste skcelmfl, da han spurgte: »Jlle
en eneste, Sue?«
Piaen rødmede lidt, men soc-rede not
laa rass: »Nei, ille en eneste, Joseph
Joe·«
»Ja, jeg troe for Resten felv, at hvig
Grant Steadman kommer føkst i Aar,
saa er det fordi, der kommer noqet i
Vejen mer« mig ellser mine Stude.«
»Halte« bliesede er af førfte Klasse.
Joe.«
»Ja, jea ved det; jeg indrøtnmer, de
lan lomnxe fom et pcent Nr. 2.«
»Da hnn bar været Uger om at
drcgsere dem.« Det røde viste sig lidt
cnere i Piaeng Ansigt. »Han hat ver
eet Nummer en i to Aar, ved du, Joe,
og han anstrenger sig alt, han lan.
Men alligevel, jeg synes, det er din
Tut nu, ille ogsaa?«
Den store, denn-jede Broder sejede
behændia en Fer af Beetleg stinnen
Sire, mens han vedblev: »Han
blirer ille Nummer en denne Gang,
undtaaen noaet Inærleligt flet. Du
stal se. Jea kender hang Stude næften
lige h-. spdt fors! mistk can:, oa jea
er die paa, re er lidt mindre gode end
mine; mcn lwis jeg ille blider Num
mer en, haaber jeg, at Grant bliver
det. Ter er ille en bedte ung Mand
end Grant Steadman.«
Han vendte sig mod de utaalmodige
Stude og dintede med Haanden.
»Af Eted igen, mine dejlige,« og
de smulle Dyr gik tilbage til detes af
btudte Grase-reinen
En forste Prcemie for Arbejdglvceg
ved Briaag County Marledet var cn
meget efterftmebt Aste, siden det bedste
cheg fka hele Staten aarlig var her
til anflue.
Den 14aakigc Jimmie Steadman
havde nu den afgjorte Menina, at
hans Broder Grant vilde vinde den
for Zdie Gang. Saaledes tcenlte han
i al Fald, medens han laa vaa Ma
ven i Styggen af den gamle Briar
Klippe, med Opmcerksomheden delt
mellem de blissede Stude paa den an
den Side af Staaltraadshegnet og et»
vidundetligt Apparat, som Grant ar
bejdede ivtig paa. For fandt at stge
betragtede Jimmy alle Grants Ger
ninger som velgjorte.
,,De menet vel not, at du faar førsts
Præmie men, hvad Grant?« spurgte
han.
«Vic og Rocly er ille saa lettc at
kappes med.«
»Rej, del ved jeg not, de ikte er, men!
· Joe Parsons hat et fotfcerdelig godtl
Spand. Men jeg tror nu, vores er de!
bedste alligevel.« I
Der spillede et halvt Smil i den!
unge Monds graa -Øjne, mens hanj
eftertcenlfomt svatede: »Joe hat et:
smult Par, ja —- det hat jeg selv lagt
Mærle til flere Gange.«
,,hvad er det, du laver, Grants
Jeg synes, du lunde fagtens fortælle
mig, hvad du taenler paa.«
Grant Steadman undersøgte kritift
den mcetlelige Stan, som han arbei
dede paa og sagde saa: »Jeg vil for
tælle dig om det nu, Jimmy, for jeg
lan nol flole paa dig; det er en Mo
del. Jeg arbejder for et Patent, min
Deeng.«
»Et hv a d?«
Grant lo hiertelig ad Jimmys
spitgende Ansigt.
»Besvim nu endelig ille, Jimmy,
del et blot et Bindeinsttument til
hsstmastinenX
Jimmy blev lang i Ansigtet.
»Du lan ikke lave en bedee Binden
end den vl har.
« «
·
L «
end den vi har. Der er ingen der tan;
d: er saa gode, som de tan blive.«
»Sandt not, Jimmy, men denne
her ital binde med seloe Straaet, uden
jSeglgarm forstaar du.«
i »Nei, det var storartet, det vil jo
xvære Millioner vætd. Og det er dek
lfor, du tommet saa tit herop paa
Briar Rock, itte ogsaa?«
»Netsop. Jeg bryder mig itte om,
at en hel Del stal sie paa mig·«
l Jimtny saa paa de mækteiige Trek
ftyttet med ny Respekt. »Er der no
gen, der ved noget om det, Grant?«
»Von du og Jce Parfons og —
Joes SIstet,« tilføjede han hosdende.
»Men du stulde itte gemme det her,
Grant.« Drengen betragtede misfor
nøjet det lidt fremfptingende Klippe
ftytle, der tun var en daarlia Und
styldning for et Tag.
Grant viste ham nu et lille Hul i
Klippevceggem som et Brceddeftytke
dceltede godt og trygt over. »Das
tommer ingen her undtagen os selv’
og, Joe Patfons en Gang imelliem, og!
ingen vilde tænte Paa at finde noget
selv om de ogsaa korn; jeg tænter, det
er sittert not her, Jimmy.«
For forste Gang i sit Lid var
Jimmy utilfreds Ined fin ældre Bro
der. »Jeg synes nu ikte, du stulde
have fortalt Jsoe Parfons om det,«
fagde han. »Han er ncesten ligesaa
dygtig til at laoe Ting, fom du cr.
Han hat allerede ladet en Rodmastine,
der er temmelig god; og hvem ved, om
han nu itte vil vrøve Paa at lave en
Binder nu.«
»Stam dig, Jimmy!« udbrsd
Grant. »Joe er Ærligheden selv og
rnin bedste Wen-«
Jinnny svarede itte. Han sagde
btot til sig selv, medens et varmt Blit
streifede de bligfede; »Grant har haft
tkavlt i Uger og Maaneder med den
Jndretning, og han tunde ligse saa
godt ladet være med at fortælle Joe
det; det er nu min Mening· Sitten
Svir, hvig han nu faar den fcerdig,
saa komm-er der et Dusin Mastinkon1
pagnier vceltende ned oder Hovedet paa
liam og tilbnder hatn en Masse Penge
for det!« Og imeng arbeider Grant
videte Paa sin Model.
Matledstiden tom ncerinere. Nu
var der tun en Uge tilbage. J Pat
song Mart gennemgik Studene dag
lig en Mængde Incertelige Øvelfer, og
de Steadcnan-blissede var ogsaa i nd
masrtet Stand, —- nien Fokholdet
imellem de to Rioaler var endnu ven
stabeligt.
En smut Somtnermorgen, menS
Steadtnan Familien fad og spifte
Frotost, twrte de pludfelia en tomme
lobende i stratt Gallop, oa stratsJ efter
sinkt-etc Jim aandeløs oa forpustet ind
i Sturm
»Grant,« raabte han. »O, Grant,
din Model er stjaalenk der er nogen,
der hat taget deut«
Grant bleo bleg, barhooedet og
nden et Ord iulgte han den ophidsede
Drena ov ad Stien til Briar Rock.
Et eneste Blit overtndede ham onl, at
noan havde været der. Brcedderne,
der dasttede over Genimeftedet, laa
splintrede paa Jorden, og af Model:
len oar intet tilbaae uoen nogle itzt
brudte Stumper oa et lille Hjul eller
to. Reiten var bortsc. Jntet Spor var
at se paa den stenedse og tørte Jord
bund.
Grant Steadman satte sig ned, i
Øjeblittet syg og svimmel. Staffel
fen var for overvoeldende. Jimmy
stod hos og betragtede opmcertfomt
Broderen. Saa sagde han betydnings
fuldt: »Jeg saa Joe Parsons her i
Enge-n for det blev lyst. Jeg ved
godt, det var ham, oin jeg heller itte
tunde se saa tydelig helt oppe i det
andet Hjørne af Matten. Det var
for jeg hentede Røerne Det var dek
for jeg git derop, saa snart jeg havde
ntaltet, for at fe, om alting var i
Orden. Jeg sagde jo til dig, at du
stulde itte have fortalt den Fyr om
din Model.«
Grant svaredc itte for noglc Mi
nutter. Nogle Beinærtningser, som
Jce havde gjort om Modellen og nogle
Spørgsmaal angaaende Konstruktio
nen randt ham i Sinde. Hand-e Joe
virtetig haft ondt i Sindet Han soci
rede saa paa Jitns Bemærtningen
«Bi hat ingen Ret til at dømme saa
hastig, Jimmie; lad os gaa over til
Engen, hvor du siger, du saa Joe, el
ler hvem det nu var. Det tan i alt
Fald ingen Stade gøre.«
De git tavse langs med Hegnet:
mellem de to Raboets Marter, men
fandt intet, der tunde vcette Mistante.
»Vi tommek til at gøre dette Hegn
i Stand,« bemærtede Gr«ant, idet han
provende ryltede i en af Pcelene, der
let lod sig rotte frem og tilbage. »Dette
her er vor Del af Hegnet, og det tran
ger til nye Perle.«
En lille Genitand laa nogle Fod
fka Hegnet paa Various-Siden. Jim
i my greb det ivrigt, underssgte det nøje
»og ratte det saa til sin Broder.
»de mener du om det, Grant
Stoadman?« sputgte han ophidfet.
Grant havde allerede gentendt en
Dei af sin dyrebare Model.
L J
»Det er et Stykte af St-angen, Jün
my, trætter as,« sagde han lsavstem
met.
»Men jeg kan itte sorstaa, hvorsor
inogen vilde brælle det i Stykker,« til
Tføjede han cstertænsomt
»Fyren tabte det niaturligvis, eller
traadte paa det, da han ravede am
tring her i Mette,« ertlærede Knøsen
rast. »Det er da tydeligs not, men se,
hvordan det er helt splintret op.«
Fra det modsatte Hierne as Mar
ien tom Lyden af Fodtrin og nu og da
et Kommsando-Ord. Parson-Studene
var allerede ude til Øvels-c.
Grantg Ansigt blev merkt, mens han
lyttede. Pludselig puttede han den
itubrudte Model i Lommen, og med
lange, hurtige Stridt styrede han sin
Kurs ester Lyden. Drengen stirrede
ester harn et Øjeblit, sulgte saa ester,
forundret og lidt angst.
Joe Patsons havde lige vendt Stu
dene og stod og menstrede, da han op
dagede de kommende. »Hell«o, Grant!«
raubte han. »Im overvinder dig den
ne Gang. Vi har hast en ekstra tid
lig Ørelsetime, ser du!« Hilsenen iom
hiertelig not; tnen Grant syntes, den
lød en Smule unaturlig.
»Ja, jeg ser, du er nde meget tid
lig,« sagde han rolig.
Tonen fit Joe til at vende sig for
undret on1. ,,Ja,« sorllarede han,
,,jea stal nemlig til Bend i Dag med
et Lces Kalve Hvordan gsaar det
ellerg?«
,,Jtte just godt paa alle Maader,«
svarede Grant i samme tvungne Tone.
»Min Model blev stjaalen i Astes.«
«Din Model, GrantJ Det er da
vel itle sandt!«
»Jo, min Model.«
»Og intet Spor af nogen Ting?«
»Aa jo, der er Spor nol. Jseg ved
lidt om Sammenhængen, maaste saar
jeg mere at vide esterhaanden. Vi
fandt dette Stytte af den i jeres Mart
lige ved Hegnet.« Han viste Joe
Stumpen. ».5totn, Jimniy,« og uden
at sige et Ord mere vendte han sig og
gii.
Joe Parsons git langsomt tilbage
til Hegnet alene, som han begyndte at
scette fast· Men saia standsede han og
holdt en Pcel i Haanden en hel Mi
nut, sør han satte den ned i Hullet,
mrdeng Blodet for op i hans Ansigt,
indtil diet var gansle mørterødt endog
gennetn den solbrcendte Had. Saa
gik Perlen ned i Hullet med et vildt
Kast, hans Leber dirrede as Vrede, og
han sagde højt, stønt han var alene:
For en Ulytte, jeg tror Fyren Inente
mig!«
Eiter denne Morgenstnnds Heere-:
delser sandteg tun Vrede Og Sorg og
Betlagelse i de to Hiern. s
»Jeg laster dig itte, min Dreng,«
sagde Faderen, gacnle Josef Various-,
en hei, graahaaret Mand, ,,itte en
Smule. Hvem vilde vel itte blive
vred i dit Sted. Msen det ec saa kede
liat alligevel; for i alle de 40 Aar vi
har vceret Naboer, har der aldrig været
os et ondt Ord imelleni, og jeg har
været saadan lidt ensom, lige siden
Harmon døde for ti Aar siden.«
Oa nn dregserede Joe sine Stnde
med møri Beslutsomhed. ,,Jeg vil
hellere miste et helt Aarg Arbejde end
lade ham gaa as Ined Sejren nu,«
sagte han til Sue·
Men nceste Morgen laade Sue
Mærle til et san besynderlig uroligt
Udtryk paa sin Broders Ansigt, at hun
stratg spnrgte: »Er der noget i Vejen
Joe?« «
,,Jeg tcentet, jeg er scerdig med
Stube og Bæddetørsel og det hele nu,«
svarede han. ,,Beetle er syg. Jeg syn
tes not, der var noget i Vejen med
ham i Gaar,« vedblev han, ,,men i·
Motgeg kund-e han ncesten ikke rejse
sig Op—«
»Hvordan viser Syadommen sig,
Jer« spurgte Faderm
»So-in G ist!« Det sidste Ord
lom med stærk Estertryt. »Det er,
hvad jeg tror det er. Mine Stube
our sor godt indøvede; de var sor far
lige Rivaler. Og Hævnen er sed,
siger man!« Han talte haardt.
SneS Ansigt var blegt, men hcndes
Øjne flammede.
»Du hat ingen Ret til at komme
med saadanne Bestyldningser mod
Frant Steadman« —— hnn standsede
pludselig.
Joe smilede ironist. »Hvorsor
sortscrtter du itke, Sue?« spurgte han
Men Pigen sorblev tade. Hele Hi
storien var usorllarlig.
,,Grant Steadman synes vel sag
tens, at han spiller et morsomt Spil
med lige sor lige; nien tw bare mig,«
sagde han, idet han vendte sig bott,
»l)vis den Stud der, stal Sagen blivet
undersøgt lige til Bunden.«
Marledsdagen tom og gik not saa
behagelig. Steadman - Studene var
omtrent de første paa Pladsen og giki
zhjern om Astenen prydet med Bann
"dene, der tillendegav dem siom Sejt-"
vindere. Men hjemme i Parsone
Mart tredsede den ensomme Bender
rundt i en lille Cirtel omtring Trceet,
hvorunder denö lidende Kammerat,
der stedse blev svagere, laa.
»- —
Næste Morgen tom Joe Parsons
hastig ind og tog resolut Riflen ned
sra Hylden.
»Vil du ilke vente lidt lcengere end
nu?« spurgte Faderen cengstelig.
«Det er til ingen Nytte, jeg havde
Dyrlcegen her, og han sagde, den vilde
dø, stønt han ikke lunde eller itke vilde;
sige, hvad den siejled-e. Jeg lan ittei
holde nd at se paa det stallels Krea-!
tut. Den set paa mig med saadan et;
lidende mienneslelig Blit. -—— Jeg lani
itle holde det ud.« Han gil tavs ud»
og et Øjeblit ester hørte man Knaldet
af Rissen med et starpt Elko gennem
Dalen. Kvinderne hortse det og græd
lidt. Beetle havde Været saadan en
Kæledægge.
Den aeldre Parson greb stn Stok og
sagde: »Jeg gaak ned og hjcelper
Drena;n. Han vil have Masven under
søgt, eller en Del as den, tror jeg; han
slal jo ogsaa have den begtavetz jeg
kan altid hjcelpe lidt til,« og den gamle
hucnpede af Sted til Trods sor Gig
ten.
Lyden as Studdet var naaet tvcers
sover Engen til Steadman Hjemmet.
Grant horte det, just ssom han var i
Færd med at sodre sine egne Stude.
Han oidste, hoad det betød, og den
Stygge, der havde hvilet over hans
Ansigt i de sidste Dage, blev dybere.
Præmien lunde for en Gangs
Stle itte rigtig glcede han1, endslønt
han siden Historien med Modellen
havde gjott stn yderste Flid for at vins
de. Han havde hørt om Beetleg Syg
dom oa om Joe Parsons Bemærknin
ger, der sigtede til t,am sotn den, der
havde Stylden.
,,Gid Polter havde hele den eliendige
Historie,« udbrød han efter en Stund
as bitter Estertante, idet han samlede
Spandene til sig og gil hen mod Eng
stellet.
Optaact as sine Tanter havde han
ilte hørt de sig ncerniende Fodtrin, og
idet han vendte sig ved Stellet, sor
bavseteg han ved at finde sia Ansiat
til Ansiat-:ned·«--Joe Psarsong. Uvil
laarlig satte Grant sig i Forsvars
stilling; men Udtrytlet i Joes Ansigt
var itte sjendssl.
»Grant,« sagde han rolig, ,,vil du
itle folge med op i vor Mart? Der er
noget, jeg vil vise dig.«
Grant gav ham et hurtigt, starpt
Øjetast, satte saa Spandene sra sig.
,,Jeg vil gaa med dig,« sagde han
tort.
Paa en lille Tue ncer ved den døde
Stud sad den ældre Piarsons, og ved
Siden as ham Dotter-gen Studen var
staatet op, og Maven og en Del as
Tarnitanalen var blottet. Eet Sieb
var Mavehinden meget opreven og en
sremmed Substans vard synlig. Dor
lcegen tog- det op og undersøgte det.
Grant Steadman gav et Udrsaab af
Forundring og stirtede, som om han
ilte tunde tro sine egne -Øjne·
Det var jo virtelig den anden fav
nede Del af den itubrudte Model.
J et Par Minutter stod alle tavse.
Jmidlertid trat Dyrlcegen to eller tre
Splinter ud, der havde sat sig fast i
den indvendige Hinde. «Jeg hat un
dertiden iundet zivceg med en unerke
lia Lyst til at cede Bræddestytter og
aamle Sager,« fortlarede han, »Inen
scedvanligvig got det dem ingen Ska
de. Det er sjaelden, de dør af det.
J alle de tyve Aar jea bar Vrattiseret,
hat jeg tun tendt et Tilfaelde forudsen
bette, hvor Kreatur-et døde
»Jeg vidste not, Studene havde nee
ret i jerses Eng den Morgen, Grant,«
saade Joe, »for jeg drev dem selv ud.
To eller tre as Posterne var raadne
ca de laa væltede om og Trauben-e laa
paa Jorden Jeg reiste dem op, men
iltc rigtig godt, for jeg havde ingen
Rebstaber med mig; nien jeg havde in
aen Anelse om, at Studene havde
ajort nogen Stabe. Jeg er bange, jeg
tan aldrig erstatte dig den Model.«
,,l5:rstatte!« sagde Frank. ,,Dset var
I— —
I
»mit: Del af Linien, der var faldens
ned, stønt jeg vidste ikke, den var fau·
daarlig, og dersor er Skylden min. !
Det er mig, der stulde betalie dig forl
Studen « f
Jer Blik gled tvcers over Engeni
hen til, hvor den siore stoerte Bender
enligt græsfede; den syntes ikke om atj
vcerie saa langt borte fra Kammeraten
Havde der mon nogen Sinde været et
saa fxnukt Par? Men Venskab ——
Grant stirrede ned paa Stumperne
afssm Model. Hang Tanker vare vg
saa trsavlr. Saadan en Mængde Ar
bejde, han havde lagt paa sin Opfin
delfe. Men hvor havde han savnet det
gamlse Venstab med Jok. I
I
l
Han vendte sig, og to ftszcerke haarde,
solbrændte højre Hcender omfluttede
hinanden saa fast, som stulde de al-(
drig still-es mere. Og saaledes blev
den føkfte Krig mellem de to Familier,
siarp og bitter, som den havde været,
for stedfe stuttet.
IT l’ AAL lDILlOT sl I( sil. .I!l-Il)kl- still Al« l« lc
BET ÆN ELSER
Instummsføh Hovml stnnffsMissIIlf--I«I."I’IIII«.
»mo- sl UsIIIIkL III HIIM Fels-II-« II.-v i-«
Fort-Motten do yvclpndu Eos-mucle
UkuIsms
.I »was-Nu
M II
fIII l sIl III FlIIIIIIII I
Il» .IIII11(-III1e. b0Is Ntunn IN k-- lIIpIIZIII , l- kIUIlIIIIiII N- Y
Vi fast-III
I
40 Pum
knnmlmrci Ist
—- » .»
cnftcr Ihr
» IIII EIN-Im lIsIIIIIhsIIIII
IIlII-«:I«I11I LIIIIIIIZ VII
s»sIItII-"I·11!IIII I’ IIII
..-IIIIIIIII1II.III;««-st1
ZIIII —LI,51I111II»I!IIIIII
IIIII VIII-Ihm III Hut
l.-:II II II II«II·I«I.HII III:
IIIIlIIIII lmnr Ist-w- TI
kaII Ists-umk- JIIIIsiI VI
ilslisnmsk VI IIIIIIr lm
)Is«lIIt1»II-I hIIIfIIIIIIBI
· nun-III, IIIIIIIIIIIIlIIIIIsIIL
kI III! k« stIs III-II »Im-L Manns VIIIIII III IIIIII IisI Auen—
tI"1. VIII-Ist II xII II lIIIIIIiII«L(.
h. II. IIIIpIIrII sk— s- Jus-III I- L Minka lu
Don T BE FooLcoI
T.Ik me genas-se oklslasl
ROCKV MOUNTAIN kks
Maule only lIy Music-on Mess
elII-: cI-.1I1IIMIII)II. Wis. II
kccps you aus« our tksss
mark cIIt on each onst-IN
Pries. ,- ents- Nov-I- old
III buljr. Acccpt no sah-Oh
ksssssssgskssssj II.-« «le chk Ckustlsts
usng Kisde iskLn Dass Akt-sichs
W
Guttat- ok Ptgert VI vll soado Met- et
Ntkkolplottsrot Mu- okz stde tot- St
sslge 18 Puder Islntno-—don bedsto
» stumm-I tm- Wsk l Verden—sms 100
Pol-kon. Sand Mor- Adr. ojk H set-dot- Bmtkto pok
mfrltstsmt stor Præmlollsta lage-n Pol-so fortan-kos.
las-Ule co» Box s» com-out Junctlosh hist-.
x
Buoso , zng , MKI
L ; »Ah-He
vijDIFULDE sAvaK
is
sank-muri , Smst Udt pas- so
Krug nekllapgog lass Its-d Met.
sælges has
0 Is- sk N- «
MWJRZL P womit-« N. J
PRls 25c.
Ptu Olsens salvo m- nckmetkot tot
bund-sah tax-Mein gamle sum-. eozems.
Skjægsop, saaro bkystvortek og alle an
dre hndsygdomme.
Tsl ermva som indsender 25 cent ·i
Fritnsrrker. vil vi sende Sah-en krit.
, , -«- Hovedet?
Alle Tilfælde af
E Yøvljed og GungljørttjedE
tmn mt kurereg
vcd Hjcrlp af vor nnc Opfindclse. Fiun de, som er spdt døve, Ian ikke Interes.
« Surrcn for Ørcne ophørcr strax.
F. A. Bekomm Domain-, III-, stockt-:
B a l n m ons, Mo» dm Mir Maus 1901.
Ærcde Verm-: »Da tm im er lslksvkk atra-leg knrmt for Damm-v, for lwiltct W taktek Der-se Opfmdeth
vil 1411 tm give Tom us iuldstckndiq Besinne-Ih- as nut Ttljcrldis, sum Te kan bruqe iom Te Mv suskkr
Qumsnt for fein Aar schen bcgyudtc disk at suse i mit harre Ore og denne Susning ttltog stahl-h um« II;
blev ncdeirsz dov pan dem cre.
Im htnqte et Mtodrl mod Katarkli i tre Maancdcr til innen Nvtte. Im fsqse manqe Doktorrr oa Hanst
bissie de Inkst behend-r Orscisvecmhstrr i tman BU. De made-de mig ehe nl at untscujaa en Operation, H
at demn- blot vtlbr give Imq nndlckmnq anmm for ins-se srnqtkslige Susmngcr i Hovcdct. Mcn mostqu
M und-mit en Operation, vuoe Osrelimt oct Mike cre vern- Iabt for alt-d
Ta lau km Den-H Aventsspmmt i et New York thd oq sknsv efter Trrrs Mit-del mod Tom-irr
Eim- nt im lmvdr bnmt tust et Var Taqc og note sulqt Tores Anvtsntttg, mærksdc tm at Its-im oq Zug-nu
um 1 Dom-on ovhprte oa tin-q, ein-r at have dkngc Mesoecinmk i fem Uger, er Hsrclicn i dct daarltqe Orc
.:lknslk.:- nendt tslbagr. Im tatst-r Dem ns hier«-! on tmnisr ntiq
Med mkqugtklle ff. A. Wennan, 730 S. Vroobwan, Antwort-, Mo.
Bart Middcl hindrer dig ikkc fra dit fædvimlige Arbcide.
:1;!,E’«J;;;«.?.I«J »Du lkan lmrere dig selv liiemmc for en ringe This-. HEFT-,ka
International Unrat Eli-sic, 506 ca Salle Ave» Chicag0, Jll.
Symaskiner.
Billigc Priscr.
Godc Maskincr.
Vi fir osJ i Stand til ut bringe vore
Wisin Itogle fpicixlle Islbud paa Isidere
Klasse-E Eun1aftinir, i Folge en Kon
tiujt, rii hi r m) Fabrikanten uf en af
de berste Symasiimr, der futsrjkeres.
,,Tanskckcn« Nr. 1 er i alle Maa
Der en got-, scslid m billig S1)ns.astme.
Den sy- l)u:tjg·:»t, taten SM, Leut 4
Stuffer og er af Weste Kunstruttm«.
Der give-J l« Amö (8:'aranti We Alls-:
fkimk Euchs Wbcr Vil Wie sulot
tilfrcdszs used in sank-on Luna-flier U
sittlde den iitc verre- Itlfrekxeftill .-.De,
kan den tjlbagesmch
«Tanfkckcn« Nr. 2 er absolut den bedste Synmskine, Tier fulirikeres3, ou
kan maale fig med lwilten fom helft Maskine til langt hsjere Pris. Den imr
tillige den Fordel frem for ,Danskeren« Nr. l, at den kan lutkes neb.
Ttæar’ eHdet 1tdføke5, efter Koberens Ønste, enten i Eg eller Valnaddetrm
10 Aars Garanti. H
Uch et fuldstændi.-t IN af alle de
nycstc Attimhments for Napel al
mindclig Svning som den finestc
Kitnstsntiiig, samt d:t npdvindigc
Værktoj, Naale o. s. v.
»Daufkcrcn« Ri-. 2. Pris: 818.7;'
Vj ital chnc Wonn- ctle Chorus-want nusd Hex syn til szc Mustmscc pq
give Oplysningcr fer Etriv kcm ti! oss nx Li m- gkoc rennen- Forklurnizx.
Belabet bebe-S sendt ned Bestiman
Til ovenuxvne Prifcr man Kødcten lieg» Fragt-sit til here-J nærmeste
Jernbancftatio , chgtxu er US Crntz for du«-r sum Mil ku betales ited
»Modtag lsen.
Til faadanne, som mulig tænle, at vi ikke Inn levere Mastinkr til de
nævnte Prier stal benIærkeg, at enhver Kober, sosn itte siulde finde Masti
nerne i enhver Henseende sont bestrean kan scnde dem Qilbage, og vi sial
Ijeblikkelig returnere det bctalte Belsb samt Udlæg for Fragt etc.
Æthdigst
Danish Luth. Pub. klouse.
Adr. ,,Vansteren«, Bleir, Nebr.
