et halvugentlig thcd5- ou. WAR
ningsblad for et dans .c JOIP
i Amerika,
»Danfkeren,« VI
udgivet of «
·,.-« l
D- XISIII "TH ts".iBL Ist-»
Narr. Nebr
»Tanskeken« untermer txvck Ltsedag o.:’
Lucia-L T
Vkrø pl. Aar-mag ( Te Formel-e Ekxcjxek
81..’)»;::Hidlancei 82.W.
Bladct bxtaäeg ! Rorskud Bistjllmg Beta
lan Iwresjcjomndrmg og alt ander
angkmcndp Bl as kt adres Herrs:
DAXlSH LL TH. l 1,BL.HOUSE,
Bmm Nebr.
Redaktpn Harakd Jenseit.
Boten-d at the Post Otkce at Zins-. Netzt-»
as second-Uns- matten
Ach-entging Rates made known upon
spplicatinm
»Danfketen«
bliver sendt til Subskribenteh indtil udttyb
selig Opfigelse modtages af Udgivetne vg al
Geld er betalt, i Ovekensftemmelie med De
Forenede Staters Postlovr.
Naur Lesekne henvenber sig til Fett, da
qverteret iBladet, euten for at ksbe hos dem
eller for at san Oplysninger om det avekteo
rede, bedes de altiv omtale, at de faa Aver
tisiementet i dem Blut-. Tet vil vcete til
qeasidig Nycte.
Om Religionsundcrvisnina.
tst godt Ord sindcr kt godt Zerd.
iFU .,5trifte!.. ngllel
Et geb-! erk —— lwor mnnne ina
danne fiqscr Di note Born? -— Ord,
homin der i EnnleeD tun fide-E, at de
er gute, for-di de bringe-r s-—- itte bnte
noget fand: eller kont, men. Dzifan no
get g o d: ined fikt.
Der ten del manacn Gang være
daarligt not med de note Ord, For
holdet til vore Beim esse-den fordi vi
alt for ofte ladet DE lede as tilfældige
Omftændiabed er og beherle at daar
liqu Etemninger, der ger, at vi inderst
inde lutter og til for vore ngivelser.
Gsanfte i Almindelighed er dette for
tafteligt, men doq ifcrr ffadeligt for
Religionsuntervisningem bvor der er
Tale om det størfte og bedfte, og boor
det netop er as Betndning, at dette
bæres frem paa et Sprog, der som ved
et Trylleri faar Hjcrtets Døre til at
springe op og bringet en levende, per
sonlig Forbindelfe mellem Bistnene og
oH til Veje.
Vore Ord maa komme fra Hiertet,
hvis vi stal sinde Bej til Bøknenes
Hjerter, og nasar vi fauledes vil give
os hen i vore Ord, findet vi ogscta Ub
tryl for de gode Ord, der findet et godt
Sted —- thi de gode Otd er itle andet
end Hiertets Sprog.
Det er det samme, Apostelen Pau
lus skriver om i 1. Kor. 18, hvot det
hedder:
«Talede jeg med Mennesters og
Engles TungeinaaL men havde ille
Kerlighed, da var jeg et lydende Malm
eller en klingende Bjælde.
Og havde jeg profetist Gave og vid
fte alle Hemmeligsheder og al Kundstab,
og havde jeg al Tro, saa jeg kunde
flytte Bjetge, men havde ilke Kaki-lig
hed, da var jeg intet.«
Fortalte vi vore Born not saa meget
om de Ting, der hstet Guds Rige til,
og gjorde dette paa en not saa fortrin
lig Mache hvad hjalp det vel, ths ej
svore OTd var haarne frem af det le
vende Livs Trang til at give sig Ub
trvl og gennemgslsdede as den Kætlig
hedens Jld, der lan tænde Gniften i
Bsrnenes Hjerter —- nej, hvad hjalp
det vel, om vi aarle og silde talte med
dem om Livet i Gud, naar vore Otd
itke var gennemstwmmede af Livets
waiz W saude cis-M
end tunde vor-, vilde de dvg falde til
Its-den« ndagteslsse og dsde fom Pile,
- derive Mr M, fees-l Puck-w
« " - m var flap.«
; Rock der siges om det gode Ord, at
"« detfnderetgodt Sieb-weg detet jv
Miet —- sqsa der-or destte paa, at del
siddet iude med en Magd hvis Natte
vtdde vi i Almindelighed dann-er os alt
for tinge Tasnter om, stsnt det dog er i
det levende Ord, at de fotstellige Be
strebelser for at naa Barnets Hjerte
statl samle og ene fig, det gode Ord, der
sial væve Ovetbringet af den Stem
ning, derer i vort eget Vierte, ligesom
Pilen, der med Kraft drtves frein as
den Spending, der sitm i Bucht-ten
M hvotledes faar vore Ord denne
ejmdommelige og stote Mag-it
Der stges vstr mi, at det er Maa
peth html-ca et Otd siges, der ee artig
sent-e for detö Bittning, og som— hat til
Ftlgq at det i det ene Tikfælde ikte
. , CI- nioget bestemt ellet vartgt Jndtnyl,
« Ima- i det audet gaat lige ned t Sic
,- lenj Dle sont et gyldent Seedekorn i
zwis Ase-e, hivot det Miete site stille
M til Livets tige Hist ,
F —J
—
J det førfie Tilfælde manglede det
personlige Liv, der i det andet gjorde
Ordet lebende og frngtlnirt. fordi det
var gennetnstrømmet af Kierligbedens
Banne dg drevet frem as en Eva-n
ding, der udlsfes of Izndrc Amster, OR
fom ene er i Stand til at bringe Bild
ira Sie-i tii dächt om Ist behalte og
Lszdfte, der give-Z
Essen kenne Perfonlige Einrndtmft i
Tit-et ndfpringer af Troene Lid i Vore
Die-Tier » det Lin, der med Eeldop
Ixsgldclsenz Drift got fiq meldean itte
Jxxisz i rote Ord, men dasaa i doke
V .ndlin er dcre Beim-Oel li: r da tu
liYI s »O Histkk EZUJILLUT n- DTOHZ ek
Hin inzec disk-d en dAl derben-J Me—
Vil insn stetige et votgent Meintest-.
oin, hmk der zijorde sicerteft Jndtrnt
Un lmin nf Det, han mindeg im iin
Bnndmn, frn Stolen f. Ets» vil man
Hitkert san ret Innr, at det dar has
damie Ord, der dnbest var prægede af
Læretenszi !--.-rf0n. Ord, gennein bvilte
denne liaeioni lnltede sia op da nnd det
lbedfte ben. lnn liadde i Eie, og lwii
Væqtfnlde bestemteizs beruf, at et en
ilett er da innre dære as langt større
Betndninn dq dndere Jndhold end lan:
lqe Taler.
Dei er den Fordriiig, der itilleszs til
al kiod llnderdisiiiiiq, men i færlig
Grad dozi til siteliqiongnnderdiinin
Hirn, at den ftnlke viere P : r s o n l i a.
on det blider den, nanr di felv er et le
renrc Andefalinggbrev fra den Herre,
fra livem Di bringet Bild, saa Bornene
tun maskie, at ni ielo er qrebne af det,
di mle din.
Tet er itte klingende er eller stem
ne Taleinaader, luarne ma Begejstrini
gen-Z Vingeflugt, lidorom der her er
Tale, inen Ord, der iom en stille Eu
fsen bærer Vidne om, at di og Born-end
er Herren nat ja, at tun er felv til
Ziedse med sin Lland on roter ved Hier:
keine.
Tet dil da uniidkleatt freingna as
ver Underdi:ning, hrsad enten denne
dreier iin om en bibelit Form-Hirn eller
Bibleng Vereinthld , at det er noqet,
der i dnbeste 27orftand vedrører os, ot«
som di hver for sig mag the personlig
Stilling til for eller imod.
Naar di f. Eis-. taler om den Os.
Bon: »Led og ilte i Fristelfe«, ital di
del tale om, bdori Fristelfen bestaar,
bvad Guds Hensigt er med Fristelsen,
o. s. v., men vi maa ilke glemme at
omtale, hvorledes vi selv og Bptnene
flal sejre i Fristelsem thi det er netop
herigsennem, at Bønnen faat en person
lig Karatter, og di got Andendelfe of
det levende Lieds ftætte Magi, san
Bornene itle kan slippe det, men faa
det borer sig ned i Hjettemuldet.
Dei levende Ords ftcette Magt viset
sig ogsaa i den T u g t, vi gennern det
formaar at udsve over vvre Born, saa
de i Lydighed og Kærlighed til Fresse
ren lærer at bøje sig ind Undek hans
Villie og ladet sig veilede og styre af
den, saaledes som den er aabenbaret i
Ordet.
Dei hedder i St. ,119 11:
»Jeg gemte dit Otd i mit Hinte,
paa det jeg itle stulde synde imod dig.
Kunde di gennem vor Undervisning
opnaa dette, at Bøtnene gemte og fom
Maria overvejede Ordet i deres Hier
tser, vilde de ogsaa leere at bsje sig ind
under dets Tugt og fly Synden.
Vi anvender Ordets Tugt for lidt i
Forholdet til vore Born, stsnt den
Frivillighed, hvormed de indordner sig
under denne, er Veer til den tr i ste
lige Selvopdtagelse, diessei
haanden maa leere Bat-neue at osvertage
og fsre videre.
De maa lære at tende detes Trang
vg- spres til selv at ssge den tilfreds
stillet, idet de acunem Ordet og Bim
nen drager Nating og Styrke for de
res Trosliv og detved kommer i in
derligere Samftmd med Gut-.
Vi maa dog vogte os for med nos
gerkigt Blit at trænge ind i Barnets
Hierfedvd for at eitelwa Lideii Bæksi
vg spetde eftet Fusskr- mj, det er et
helligt Sied, hvvt di ille med Vold
ma- btyde ind.
Bi steil soc den iosielige Sæd i den
dyre Jvrdbund — vi stal plante og
made men Gud giver Vætsten, det et
hans Kerlighedssol der maa lotte
Spiretne frem af Hjertemuldem
Det san maasie vate Unge, fsr Spi
rerne lotnmer frem, ja, endog syneö,
som om der intet Lin rsrte sig under
Mulden, men- er det ille sca, at See
den first Vokser fin stille, stjulte Betst
under Ivrdens og staat dyde Ntddet
nedasd, fftend de spcde Spater begyns
der at titte frem i Sollyset
Den nys afdtde htjstvleforstander
R. Haner hat strevet: »Was du har
den fwa var gut-et over Agra-e, sym
det, at Sæden via dort-; Masken soc
fort og tde nd, sont da- de un Morge
nen bestens-is De forlpd deic iinidlep
tidmeddeisitnehaab at Schen, naen
der-s Ttd kom, vtbe M Widder es sitz
de, staa Visite-M ehrt-, seine-es nieste
Zuges-h fettequIeugt-—og
give Inang- Methoden
Saat-an Mdetdgssoa M nnd den
F
l
FSEU der er saaet i Hiettmgerenz vi
smaa da lære at give Tid og die pasa
shertens Time. Men det ved vi, at
HGuds Ord vender iktc tomt tilbage, pg
Hhat vi forstasaet at gøre det levende for
lden1, fordi del var blevc n leventæ i vote
kegne Hinter, flal vkt ogfaa finde et godt
Sud, ogdn stM ans.atvn Um
de rsvisning —— hvor strebehg oginan
gelfuld den ellets tcm have været —
ikle hat vatetforgævæg,1nen at vi hat
vceret III-ed til at berkde Herrens Vej til
Botnsenes Hinten
Forer vi lun de fmaa Born til Her
)t«h vll han silkrllg mssaa vrisigne
denn Lfg vibehører da Hierned TRis
tnod-at se DE konnnendc Tiber i TRI
dcx thi vi er Da »et FOU, der ejer en
Fremtid" —- ja, Fremtiden et vor, for
di Ungdommen er vor.
Pæbagog.
— —-·.-———-.
Hvorfor link vi faa faa I
Priesters ’
Med kenne Lverstrift læste ikg et
Ztvttc i ,,Tanskeren« Nr. 11 til den 5
Febr. ai en Hr. H-—. Hatt behvver
nu itte at skjule sit Navn, da StytkeJ
not taler Sandlted og er indlvsende, at
Meniabederne hat megen Styld : at vi
itte dar flere PrcefteL Jeg bavde langt
fra tcentt at ftrive noaet desangcuende,
førend jeg hnvde haft det Uheld, at
en Mint bed onttrent to Trediedele
af mine Hans ihjei. Der var i nogle
Rektter blevne bidt nogle, uagtet jeg
pagsere paa oa ftoppede Hullerne; men
saa hcetiate jea et Lns ud i Hønsehnset
—— det bjalp, saa turde Fyren ilte kom
me. Hviltet Billelny tænkte jeg. paa
Mennestene, fom sidde i Mørte og
Dsdgstnaae Sal. 107, 10.
Ja, omtrent to Trediedele as Jor
densz Befoltnina sidde jo i Mørke og
Bodens Zweig-» — man got jo Reg
ning paa omtrent 900 Millioner Hed
ninaer imod omtrent 600 Millioner
Krissne Caf forftellige Bekendelfet),
Inder og Iltuhamekianere. Det eneste,
der er at gøre, er at bringe Lnset ud til
dem, Ordet oin Korer thi Djævelen
er bange for Korfet, ban er bange for
Lyfet, det fande Log, Jesus Kriftus,
»foin er kommen at Oplnle Beiden. Vi
lsynge jo:
Hvor du lysek, Møriet flyer,
Al Uterlighed dig slyer.
Billedet fra Hønsehufet pagsek dg
saa godt til Matth. M, 25, at det var
meng Foltene sov, at Djævelen ovede
sit Ldelæggelsegvckkh og det er itte
alene dem ude i Hedninge-Vetdenen;
imen mange herhjemrne i Kristenhedem
fom sovet Vantroens Ssvn og ved itte,
hvad der sier med dem — fsrend de
ved af det ere de dabe. Og hvorfot er
der saa itte flere Præfter til at bringe
Lyset udZ Som en af Grundene tan
vel siges dette, at det er tun faa, som
det egentlig er kommen til at ligge
tungt paa Hinte, —- Sjælenes Frelse.
YNogle er det maasle gaaet med soin
jDavid, der gerne vilde bygge Herren et
thus; men det lsd til hom: Du stul
litte bygge mig et Has. —- —
s Men alle os, sont hat et levende
Haab, enten vi saa er Preer eller
Lægfolt, but-de ilte slaa os til Ro, og
lade Rovdyret fremdeles sve sit Ode
læggelsesvcert omtring os, stulde di
itte sige som Breiten, at han var itte
tilfreds med selv at komme i Himlenz
men han vilde have saa mange med
fom inulig. Ja, det er den bedfte Unl
fredshed, naar den tun bliver btugt
ret, kunde de unge bare faa denne
Utilfredöhed og meke af dette Begier
eftet at faa Mennester freiste, saa fit
vi not flete Priester.
Til os alle gælder Ordet,1.Pet 2
——9: Men J ere en udvalgtS lægl —
et kongeligt Præstedom, et helligt Futt,
et Falk til Ejendom, at J siulle for
kynsde hans Dyder, sont taldte ever fva
Motiet til sit benudringsvætdige Lys.
C h r. J e n f e n,
Antwon Ja.
Huld nd
En kraftig Villie, et ydmygt Hjefte
For Nattens Mskte ftygtet ej;
Kan du ej lindre en andens Smette,
Saa str- ej Torne pwa hans Vej.
Men fsr med Kraft i Verden ud
Et Bidnesbyrd om dit Hjertes Gut-.
Bil man med Stethed dig bei-une,
For hvad af godt du maaste hat gjort«
Dei er tun Kottfyn af Verdens fis-nur«
Du maa ej vente paa nvgiet stott;
Spted du tun trastig i Berden ud
Dit Vidnesbyrd om din Frelses Gub·
Pan Ksorset naglede de vor Falsch
Og lod ham spre blandt Rsvm hen,
Med Slag og Haansord de Herren hil
ser
Ham Wetter Krone-i af Tornegren;
Dog spredte han i Bei-den ud
Kun Lys, sit evige Frelsesbud.
V. N.
,Sabhatshvile«s Jndvielfr.
»Kriitelig Forening for Mænd og
Kvinder« i Kobenhavn havde forle
den Sondazi en af sine ftore Feftdage,
idet den fund-: foretaae den hojtideliae
Jndrsielii elf ei mit kliterdoinshjem
---—— »Eadlnngl1dile« i Griffenfeldtg
Fade.
T
J Hierin-leis store, smutle, festlig
pnntede Foriainlinzigsal havde indsrm
del sia iaa nnnae af Foreningens og
Sage-is Verwer, som der paa nogen
Miiade dar Pladtz til. Blandt de fast
lia« inddudne san-J zlonfejlgpmssident
Tennlzer da sinltnsminister J. C.
lfliriitenfeik Biflop Nordam, Profes
sorerne H Ewrling oa P Mal-fern
Predste ri!e, Tr. .lndersen oa Oelbera
ca en Del Pracster. tworai slere i Lr
nah Oberst Flenpen Bommeitcr Jacobi
in. fl. -
lFt Zeinator sang en af Foreninaensz
nnaste Medleni i Dagenss Anlednina
forfattet Sang, hvorefter
Biftop Rordain lsefteg Talerstolen oa
lwldt den eaentliae Festtale ud ira For
tallinaen oni den aainle Sinieon da
Anna, der niodtes i Tenlplet oa toq
Jeiugbarnet part dereg Arme. Dei er
note llnaddmszsininden De bedfte er
dein, der minder oin Gilde Barrnhjer
tiahed on Naade Digfe Minder giver
en add, en lytkelig Alderdom. Te tr
aanile i Teinplet levede i Minderne om
Eli-dir rige Naade og i Haabet om Js
raelz Trost, Verdens Frelser. Derfor
dar dereg Alderdom lys og lnllelia·
Te aainle foler sig itze saa fjcrldent
oderilpdige der i Verdenzda er det godt
ni bade det iitre Hand om et Hjem bog
Und, faa at de, iom qamle Simedn tan
’iias:: »Herre, nu ladet du din Tjener
anre herfra i Fred,tl1i mine Øjne liar
jiei din Frelie.« Verden hat ofte ingen
iBrna for de gainle, men da lan Gud
brnge dem, sont han brugte den gamle
Anna, der aik ind i Jerusalem og for
talte oni Herreng underfulde Gerning.
Saale-des can Otiid ogsaa nu ksrage de
zumle her« der lever i Trer pag Guds
Rinde og i Haabet om Guds Folts
Eabbethgbvile, til blandt der-es Has
scrller oa betendte at sortcrlle om Guds
store Gerninger med dem.
Alderdommen er Haabets Tid, fom
Ungdommen er Troeng Tid. Ungdom
men taldeg oasaa Herabetg Tid, og dette
er ganste natnrliat, scerlig hdad det jors
diile oa tiineliae anaaar, thi den er de
lyse Forhaabninaerss Tid, irren Alber
donnnens Haab er noaet andet, thi det
er modnet gennem Ungdomss og
Manddomstidens fafte Tro og venter
"nu paa Herligheden hog Gud Dette
Alderdomcs Haab hat tun en fast
Grundvold — Trer paa den op
standne Fresser-. Jesus Kristus.
Bistoppen nedbad til Slutning
Gudg Velsignelse over Hjemmet og
dets Beboere, at dette Haab maatte lyse
for dem.
Koret fang nu atter en Sang, for
fattet af Foreningens celdste Medlem,
den 89-aarige Paftor einer-. K ii h n e l,
der er næsten blind og omtrent hel dov,
men iom havde glædet sig inderlig til
denne Fest, i hvillen han dog itte sit
Lov til at deltage, da han er bleven
svg—
Foreningens Formand, Sognepræst
S. Müller ved St. Thomastirten be
steg derpaa Talerstolen og gav ud fra
Ordene i Davids 126 Salme: »Her
ren hat gjort store Ting imod os og vi
bleve glade« en Oversigt over »Sab
batshvile«s Tilblivelse og Vælst i de
fort-due Aar. For 17 Aar siden —
udtalte han — ejede vi tun 25 Øre,
nu staat vi med 4 Alderdomshjem, der
hat ialt 100 Lejligheder og er dur
derede til mellem 3 og 400,000 Kr.
Dette er ganste oist ilte altsamrnen fri
Ejendom, men hois alt blev realiseret
vilde vi dog eje 100,000 Kr. For 16
Aar siden holdt Pastot Bill-. Beet og
Tal. det forfte Mode for Sagen, nu
hat Sabbatshvile 30 Fridoliger, vgz
der har hidtil tyvert Aar kunmt givess
3 nye.
Der trcenges dog stadig til Ven
ners Sism, thi Maalet er at alle de
100 Lejligheder stal var-e Fridoligerl
for Foreningens gamle trængende
Medlemmer.
Tal. tatkede til Slutning Bistoppen,
den lobenhavnsle Missions Formand,
Professor Madsen, Miniftrene og de
svrkge Gerster fordi de var tomne til
Stede til Festen, tallede Foreningens
Stifter og Belgsrere, Hjemmets Pyg
mestre og Beboere, Kont, Festsangenes
Digtere og den libenhaivnsle Presse og
indbod saa Forsamlingen til at tage
Hjemmet i Øjesyn, noget, disse ogsaa
gjorde i start Tal.
Med Assyngelsen af endnu en af
Pastor Kuhnel forfattet Sang, der lsd
ladet-es
Saa tage Gud i Vareteegt
tm Stat, dort Sabbatshviie,
at del-man staa frei Slægt til Sleegt,
menö Tiber-ne hentle,
azt det akaa spare til sit Nam, og der
Guds Born t Jelu Nava,
faa stutket Sorgens Pile
I
Da stal fremdeles dette Steh
paa Kittevangen vere,
tet som et ftodigt Urtebed,
der Frugter stal frembæke
i Tro og Haab og Kcerlighed
med Glæde stor og Sjcklefred«
alt til vor Fresser-Z Æm
Hutte-De ten smukke Fest og de gamle
stmidte fig po i der-es smaa Hjem for
at modtage de mange Gerstet
———- III-- --——·
3 cu Faders Atme.
Txt var mørt Nat. Jndbnggeme i
den lille By R. laa i dnb Sporn Tntfe
Styer bedættede Mannen, og en bi
dende tolv Vind fejede gennem Gover
ne. Plubfselig lød Rinden »Brand!«
Et Hus dræiidte. Beboerne var al
lerede blevne vætfede og der blev mep
pe Tid åot for dem til at unbtomme
gennem en Bagbøt med deres lille
Bam, som havde sovet hos dem i Ver
relset, og sont de tog paa Atmen. Men
næppe var dc irde, før Fadercn løb
tundt om Hufet og raabte: ,,Min
Dreng! min Dteng!« Han trcksser Op
’vartersten, som hat reddet sig i højeste
Bestyrtelfe, og spvkgen »Hm-r et Bar
n-2t?« men hun sparen »Jeg vcd det
itke, jeg hat itte set ham.«
Etappen til vvetfte Ethge brændte
alletede, og ved et Vindftød flittede
Jlbtungerne højt op. Pludselig viser
Bat-m sig oppe ved et Vindue. »k- a
ber, book er du? Form red mig, jeg
brcrnder!«
»Her, mit Batn,« fvaker den ftattels
Fadet og udbreder sine Arme for at
opfange ham. Udefra saa man tin-j
agtig Dtengen, hvis Omrivs traadte
starpt frem i det uhyggelige Flamme
lys, som oplyste Vortelset; men en tyt
Røg hindrede ham i at se de Mennester
som stod om Hafer »Lad vig blot
falde«, raubte Faderen til hom, »jeg
vil tage mod dig, frygt itte!«
Barhet iteg op i Vindueskarmen og
holdt sig i Bindi-eh inen vovede itte at
slippe sig los, fordi det tendte, hvilten
Heide der stilte det fta Faderen.
»Lad dig falbe, mit Barn, jeg er
her!« raubte Faderen paa ny.
»Men jeg lan itte se dig,« fvatede
Drengen.
,,Det gar intet, tro bate; giv blot
Stip.«
»Jeg er faa bange, jeg kan itte!«
»Giv slip,« raubte Mcengden, fom
saa pac- dette strallelige StuespiL »din
Fader et her og tager mod dig!«
J det samme Ojeblit splte Dkengen,
hvordan Flammerne noaede hom; han
ssap sit Tag, et Øjeblit fenere laa han
i sin Faders Arme.
Det var en Tros-Getning af Bar
net. Det saa ganste vist itte sin Fa
der, men det havde Tillid og adlsd, og
faaledes reddedes bets Liv.
Det et dette, soin Gud fordrer af os.
Hav Tillid, gtib sham i Tro, og du vil
finde din Sjæls FrelfeS Augustin figu:
»Vi! du undgaa Guds Vrede, saa lsb
og tast vig i hans Atme!« —
En Sang om Blomstcrnk.
CVed en DaabsfestJ
Chr. Btedsdokff.
Hvor kønt og hyggeligt er det Hiern,
som Blomster opelster bag Rude!
De kalde Vaaten i Hierterne frem,
mens Vintserstormene tade.
De glæde lidcm de glckke stor,
den fattige som den tige;
de have saa mangt et Trøftens Otd
om Himlens Godhed at sige.
Men bedre end Blomsterne, tsde og
blau,
som wtse og d- og gletnmes,
er dog vor Heere-Z Plantninget smaa,
her Evighedsspiterne gemmes.
Jeg ved ej skpnnete Blomst paa Jord
end Barnesjet dej milde;
og fagtete tylleö mig- intet Flor
end Smilet om Mundem den lille.
Og volder det Garineken lidt Bestr
og met —- langt meke hans Kvinde.
de misted dog ej den« Plante saa kcer
for Jorderigs Statte at vindr.
De vil den stætme saa kærlig og tro
mod Vinterens isnende Binde,
mod alt det Utrudt, fom"op vil gro
og kvæle Spiren derinde.
Saa siydet Planken ej vilde Stud,
saa visner den ej i det lave,
men better Frage, om faa vic det Gad,
i Dann-mutig dejlige Hade.
Osg mar han planter den om tilsidst
for Himlens Glæde at arbe,
ida et den bleven en Blomst for vist
"med Evigheds Duft og Farvr.
Rogie Tal im Motiagafkan
Londonek-Missionen paa III-Ida
gaskar er i Tidsruinmei 1h7!«-—1900
gaaet tilbage fra 244,197 Tiiisieiigete
ti139,781. Men den sorgeliqe ’:·U1g·!
güng siyidks hovcdspgkllg lisii unm
iie Propaganda, soni fulgte :-.-..-2 den
fransie Anneksion af Den, ixeii til
lige en sprgelig, inen for Jndcz- end-en
iteriies Mission iildeles geiiiieiii i kieiide
IMangel paa fast M«enighedsorzz..iiiisa
tion, hveid der bliver desto met-: ind
lysende af den Osiiiitændighed, at den
nokste Mission paa Den, der Jst lige
san udsat for iatolfke Overgreb, i sam
nie Tidsrnm er ziemet items-its fra
1400 til 55,876 Kristiie, tivotsif 40,
446 nodvierbetettigede. Saalckses am
tkent siildrer Ev.Miss.Mag. 1902 Si
de 50 Forholdenr. Dei gaar bog imp
pe an uden videre at strive Lein-dotier
menigliedetnes Tilbogegaiig pac- Reg
snitig af disfe to Qnistcendighseder alene;
thi dels hat L. M. S. io overqivet Pa
risekselskabei 2 af sine Distrika Am
bositra og Jfandra i Provinfeii Bet
fileox beis, og det er af liiiiqt starre
Beiybning, incia man ikke overie, at
London’eme sknldte en meget itzt Dei
af deres fordums ftore Meniglxerer den
Masfebevcegelse henimod Mist-Inkon
inen, ver i sin Tid fulgte eftek Tron
ning Ranawalona 2den’s OceTsIJIFAF
og Frugten af den Stagg Magie-over
gange er aliid et grimime oaiiiieligi
itke lidt saci meget under renne - m-·,!
ftændighed, da de ikke var i den Gras
,,paa Moden-' soin de engelste Missio
ncerer, i hvem bei wenige Folt natur
ligt saa Reprcefentanter for Landets
davcetende Besiyttelfesmagt, England.
(Ved Fr. Schepelem i.
»M
Missionsniateriale Nordmænbene hat
Billcdrk af Livct.
Snapfcn.
Fra »Polititen«.
J Saniaritanen paa Kristi.1iis.««h-.1dii
iad der i Gaar en lille Drenzm Hatt
inaatte være 6 Aar ganmieL Eolen
havde diftiiol aldrig ftinnet tan l)(1n:.
Med tydelige Linier tegncde titaniez
sig i Barneis Ansigtghud, der dir gen
neinsigtig som Hinden i et ÆzL og i
denne Hinde laa Linene fon: msrle
Glasperler. Den lille mindede :m de
Blomstrr, der aror paa nfsiiekxikinende
Gravfteder.
Han lied Johan, fand-: han, ca dar
Sen af en Ybrbejdgmand Roloing,
Prinfegsegade 25 o. G. At der one et
eller andet i Vejen med Fadeten, stut
tede jeg af, at Drengen ialdte hsm
han og itte Fa’er. Moderen laa sygz
og Drengen tiggede til hende. Han vor
iøvrigt velbegavet og gav tloge Sonn
— Man træder ind i Ganrden Nr.
25 og ser et sorgeligt Billede af Ar
m(od. Her et slet itte noget of dei
Hygge, der faa tidt er ejendommetig
for tobenhavnfle Baggaarde: Urte
potten og Kanariefuglen i Vinduer
ne mellein de fnehvide Gardiner, flatt
rende Koner i Donne, og Bern, der
loher oder Gaatden med Brod og
Mcell. J Prinsessegade Nr. 25 staat
vi melleni nøgne, fugtige Mute. Vin
duerne er toinme, revnede, hist og her
stoppede tned Klude. Opltsning og
Undetgang siver ud af Væg og Tag.
Stille er her, fom i et udbrcendt stra
ter.
J Stuen til Hejre staat en Mond i
Donn. Han er arbejdslss og pasfer
Bornene, niedens Konen vndster Trop
pet i Byen Leligheden, som han be
tedvillig foreviser, er et enefte Ver
relfe, hvor 5 ligblege Bein tmvler
om paa Gulvet. Enhver Husmodet
ian let slutte sig til Ordenen og Ren
ligheden i Stuen! Men hvorledes
gaar det til, at Aristianshadn itte
ejer en Vuggeftue, Ihvor en Man-d
sont denne lunde anbringe Bot-neue,
medens han stgte Arbejde2 Findei
der itte et Pat- energisie Damer.«som
vilde paatage sig Lssningen af denne
Opgave? Vi steil yde dem vielsdnr
hielt-.
Men not herein. Vi gaar ind i
Sidebygningen til Venstte og famler
op ad en mprt Treppe, om man da
lan talde denne Hsnfeftige en Trup
pe, dg- befindet os omsidet ved en Dir,
gennem hvis Spreetter der siver en
fotpestet Luft. Deren er vansielig not
at aabne, da nglen erstattes med et
rustcnt Son, nirn Drengen Jsohan
scrttee Ryggen til, og pp flyver den am
sider med et Beug.
Stuen er et lille meget lavt Rum.
J den ene Keog staar der en Jernseng,
hvori der ligger nogle Mutte. J den
enden et gammelt Kogeappatat og for
an Kogeapparatet en htstoppet Sofe
med slidte Hallen hvorigennem hset
stritter. Poet Sofaen ligger Johanö
Moder under et Stett.
Dei varer noget, tnden jeg stel
ner hendes Trakt. Dels er der mørlt
i Stuen, dels maa jeg- til Trods for
starke Nerver tilftnn, at aldrig hat