Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 8, 1902)
,,Danskeren,« et halvugenilig Nyhed5- og Opin ningsblad for det danfke Folk i Amerika, udgivet af DÄXISH LUTIL PUBL. HOUSE, Makr, Nebr. ,,Taufketen« udtommct livet Dasqu og Ltkdag. Ptid pr. Vorgang 1 Te Forencde Statek 8150; til Udlcmdec 82.00. Bladct betalesz i Forffud. Besullmg, Beta 1m-3. Adregieforandrtng og alt andet onqaaende Blakset adkesjech: DANlSH LUTH. PUBL. IIOUSB, Blatt, Nebr. Redattsk: Hatald JenfetL Ente-teil at the Post Uöice at Blei-z Nod-. ss Secombcluss wette-. Advenisjuc Rates made known upon sowie-türm ,,Danfkekcn« blivet seudt til Subskribentet, indtil udtryfs selig Opsigelse modtages af Ubgiverne og al Gæld er betalt, i Overensstemmelse med De Forenede Staters Postlovs H Naar Læfetne henvender sig til FOU, der averteret iBladet, enten for at tsbe hos dem ellek for at faa Oplysninger om det avertes rede, bebe-s de altid nannte, at de san Aver tissementet i dem Mai-. Det vil være til geufidig Nym. Daufk Sprog i Amerika. (’ll. J. D a h m). At der tates, læses og striveg Danfk i Amerika af en hel Oel Men nesker, er jo en almindelig betendt Sag. Hoorlaenge oil dette varef Saale-enge som lldoandring fra Tan mart til Amerika gaar for fig. Hoors længe vil renne Udvandring gaa for sing J en Del Aar endnu. Hoorfork Fordi der tun er ganfte faa Menneiter lxer endnu i Forhold til alle dem, de For-euere Stater evner at ftaffe Und-er yold til, og fordi Danmart og andre europceifke Lande er tcet befoltede. Eiter hdad Maend, der tender Lager ne, har beregnet, vil de Forenede Eta ter i Amerika tunne staffe llnderhold til ca. et Tusind Millioner LIJlennester, naar alt dyrtbart Land bliver taget i Brug. Troe, Kul, Metall-er af de forskellige Stagg ssal der oafaa vaere not af til de 1s)0(«-,()00,(«)U Meinte fkerI Bsehoo. Endnu er Befolkninaeni Antal i de Forenede Stater ilke ZU 000,0(j-0. Det er da let not at forstaa, at Udoandringen fra Danmark til Amerika vil holdes i Gang i lange, lange Tider endnu. Saa godt som alle Udoandcere fra Danmart kan itte tate, læse og ftrive Engelsk, naar de kommer her. Te er henvift til at tale Dansk, læse dansle Blade og Boger samt høre dansle Proz dikener. Breoe tan de heller itke skrive paa Engelsl. Hvordan flulde det vel gaa de Tusinder af Danske, der hvert Aar tommer til Amerika, hvis der ikte Var Mennesier i Amerika, lom de kun de tale med og skrive til paa Danfk, og hvis der itke var luthersle Prcester til at prædite for dem paa deres Mo detsmaal? Ak, hvordan vilde det gaa dem? Hville Hænder vilde Mængden af dem falde i, og hvilte Lærepenge vilde de have at give ud, inden de blev noget kendt med Sagetne her? Her mange af dem vilde komme til Men nestet, der vilde have deres Velfcerd for Oer Hvor mange af dem vilde kom me til at tilhore den lutherste Kirte? Der tales, læses og strives Danst af mange Mennester i vor Tid i Ame rika, og man vil komme til at fort sætte detmed i lange, lange Tiber endnu, lige til Udvandringen fra Dan mart hertil hster op og maasle lam gete. Vort Masal stal ocere at faa alle Born i Amerika, hvis Forældte er komne her-til fra Danmatk, til at tale, lese og- strive Dankt De stal alle indlemmes i den leistne Kieke ved Daub, og de flal bedares i Kirken ved at oplæres i og holdes til at folge vor kristrlige evangelift lutherste Birne lærdonn Alle danste Born i Amerika ital gaa i Stole og leere Engelsk. Naar de er 14 ellet 15 Aar gamle, bot de date ligefaa dygtige til at tale, læfe og sieioe Engelst, som Amerikanetnes Born er. Dette kan de jo godt vere, naar de gaar i samme Stole, som Ameritanernes Born. Begynder man i Tide at leere dem at læse i den dansie ABC, f. Ets» nanr de er 6 a 7 Aar gamle, vg- man fortsætster med dem i Katekismukem Bibelhistorien, Leucht-gen os Salmebogen, saa lan de gpdt faa den keiftelige Bormlkeedom lett, til de et 14 eller 15 Aar gamle. Mr de san dem-e vor udnreersede - Medeas i dort dunst- W h- Ihn de ogfaa baade tate, lese-I M dates uns-alread- eftee me M ok- i Ame-us soc oac da » W Mtcze i M, spi- ve « W »Ist-W d Eis-se i kikkerige Brude. Nyhedsblade og sBøger. En vældig Hjcelp til at faa zmere Fcerdighed i Dansl saa vel sont i Engelst vil det verte, om vote unge lan stilbringe en Binter ellet to paa een eller anden as dote Stoler for voksne sont f. Ets. Stolen i Blait, est-et at ! de et tonfirmetede. ! Der et flere Steder her i Amerika, Ihvor man hat Lejlighed til at forvisse isig om, at de unge, der er født og op ldolset paa Pladsen, kan baade Danst loa Engelsf. Et as disse Stedet et den danst ev.-luth. Menighed i Hamilton Co» Nebr» der for nogle og tnve Aar siden et otganisetiet as Pastor H. Hausen. J denne Menighed holdes der danst Religionsstole hvet eneste Sommer godt et Par Maaniedet, og der holdes Sondagsskole hvet Sondag Frugten et bleven, at man sindet en Ungdom i denn-e Menighed, der ten der den tristelige Børnelætdotn ungen lunde, og der kan tale og læse det dan ste Sptog samt sltide det saadan no genlunde til Husbehov. Saadan som det staat til i denne Menighed med Hensyn til Religionstundsiab og med Kendstab til dansl Sprog, burde det staa til alle Steder i Amerika, hvor Danste bot og bngger. Ncevnte Me nighed i Hamilton Co. behøver at at bejde ihærdigt for at komme længere frem endnu i Religionstundslah, i Kendstab til Danst og fremfor alt i Ettendelse as Synd og Naadie, saa Jesus tan vinde Seit i Hjertetne i alle dcns Medlemtner. Men som den er paa sit nuvætende Standpunkt et den dog et Etsempel paa, at der tan op naas meaet Ved et ihætdigt Atbejde i Tidens Lob. Havde ingen Praest komm-et til de IJieiinesler, der nu et Medlemmet as Menigheden i Hamilton Co» saa vilde der nu have været den allersørgeligste Ligegyldighed for denne Plads over for de Ting, der hpre Guds Rige til, saa dilde de ældte for største Delen fot lctnge siden have vaeret af den Mening, at de godt kunde unddcete Kittegsang, og de unge vilde oætet opvotsede uden Daab og uden Kendslab til vor kri stelige Bøtnelaetdom Det vilde have vætet paa denne Plads nu, saaledes som der et paa flere andre Pladset, hdot Danske bor, hvor Ligegyldighed hat saaet Ovethaand, fotdi der ingen Fotlvndelse lød der Sondag efteri Sondag, Da sordi der ingen var til at: døbe Bornene. naar de var sødt, eller til at faa dem i Sondagsstole naat de volkede til og tunde begdnde i den amerikansie Bøtnestole· Ellt blide vcennet as med Kittegang og Ordets Lcegning i Hjemmene gaat as sig selv, naar der ingen er til at pratdile Son dag eftet Sondag; men at faa Ind gang med Ordet, hvor Ligegyldighed er bleven fremhetstende, er altid mes get svcert. Lad os passe paa, at der bliver fort sat med Underoisning i Danst alle Siedet, hvor der er begyndt dertned, og lad os sie at faa begyndt alle Ste der, hoor Dansle findes. Dansk og Engelst tan Born meget godt lære vaa den og samme Gang. Born hat altid meget lettete ved at leere Sprog end ootgne. Votsne med almindelig Begavelfe tan leere flete sorskellige Sprog paa een Gang, uden at det ene Sptog blau-des samtnen med det andet. Dette ved jeg as Ersa ring sra den Tid, jeg selv var med at leere flete Sprog vaa een Gang. De mange unge Mennester, der git paa Stole sammen med mig, lunde godt ligesotn jeg selv, have med sent sotstel lige Sprog at gste paa een Gang. J flere Somre hat jeg holdt Stole for Born og leert dem Danst. Disse Born gik i engelst Stole om Vinteren. Nogle as dein var 6 og atter andre var 14 eller 15 Aar gamle. Selv de, der var 6 Aar gamle, og lunde faa sagt paa Engelst alt, hvad de snslede, kunde forstaa alt, hvad der blev sagt paa Dunst i Stolen, og de kunde igen udtrykke sig paa Dansl med alt, hvad der laa dem paa Vierte. Jo, fo, Bsrn tan vtrkeligs meget godt leere to Sptog paa een Gang. Ja, de tan leere mete end to ad Gangen. Bare tænt paa Bisrnene i Latinstolerne i vort Fædrelawd, der leerer Dankt, Syst- Engelsl, Franst, Latin, Græst og andre Fag ved Siden as paa een Gang. En Fortlaring til kt ( ,,Fænomen« J »Dansteren« Nr. 6 for 1902 an-! fsres et Citat af »Bien« af Sau Fran- ! cisco, Col-, saalydendet »Par! eet» Ommade hat Danstekne her i Byen ogs Staten sat en Record, som itke can betegnes som videre glorværdig. Si den den 1. Jan. 1901 er der i Califor nias danste Koloni begaaet itke min dre end 27 Selvmsord. Det fotegaa ende Aar var Selvmvrsdenes Antal bkandt Dansietne ikke fuldt saa stum men det var stort not, og ingen anden Nsationalitet her i Staten — naar de res respektive numeriste Styrke tages i Betragtning — tan opvise noget lis nende, itke en Gang tilncermelsesvis. Kan nogen fortlare dette Fænomen?« Ja, ovenstaaende er i Sandhed en sørgelig Record af danfte Forboldz og »Faenamenet« tan tun finde sin Fortlaring i Mennestetsz fordcervelige, aandelige Synspuntt —- faadan, ssorn biet Mennesies er, der lever udenfor Geld. Som Hjælpekilder til Fortla ringen flal jea anfore et Par UdtalelJ fer fra »Den Danste Vionoer«, Nr. 4, 1902. Die-se er nasrmest Rand, TkøsH og Opmuntringgord til en ,,sargbetyn-i get oa bedrøvet« Ven (!) De forste fra en Niels Frederitsen, Dir, Nebr» lyder saalede5: ,,Stak-’ lels Crnptonnmugk Herre Gud! blev dn af Hirten-J Etød heldt ud« — (la-naere frem) »Gaaden fit du lsft, endftont den var sperr; tnen faa var til Gengceld, den rigtig mng vaetd, thi hver en Modersjael nn ved, ati Humbug, Raaddenftab on anleri. er( bvad der laldeg Krist-:nbed, og Kirlens Tid er sittert snart forbi. ! Terfor, Crnptonimius, lwad sigen du rel, lad og ganste ftilfcerdig dritte; os selv ihjel, thi her paa Jorden har; Vi innen Hieni, on bliver faa ofte lagt paa Hylden ben. Til Hitnlen naar vi dog aldrig frem, og deri bar Præsterne Stnlden.« — Diese er nogle af ncevnte Monds Rand, oa hvad tan de fore til? ,,Fænomenet« fortlaresI J Sandhed et forbandtt Venftab der er i Werden En and-en Vens Raad —- af Mom-’ niesen s— Inder saaledes blandet ein-I det: »Tag dia samtnen! Jag et drcebende Knivftit war-J igennein Forlnntbeden og laan et foragteligti Epart efter ten aandeliae Zistteftav eller et foragteligt Blit efter det mo ralsie Grundlag, der lod det fælles el ler entselte Bngvaert gaa en i SplinterI Det er mit Rand. —- Jaen: en falden! Hand lommer ensZ Fald Frerntiden Inst — Med Fortiden begravet, glemt, Nuet ovtaget oa Freintiden aaben — hsoad Hinder er der da for den frejdiges —-— Jntet — flet intet; bvor der er! Mod, Haab on Mod. —— »Bei-i medt txirtetuaten Vast med det morad5: agtiae tstrnndlan for Moralen. Bliv fri, fri for Aandstvana og mosgroede Bebt-raten Jntet start ndferes under Inang. —- »Ja, væt med Tdangenl Bliv fri, ftckrt oa frejdia. Foragt al .ksfcelp, forlana intet, baab iniei. Dræb Kujonen i bia selv ca alein Nuet aa Fremtiden talder paa dig. Selv bin Samvittialied fra ,,i Gaar«, lan tin rolia Patle bort i din Etindrings Vultelarnmer«. Kære Lasters lass, tænt og døm for tsig selv Da du hat en ,,«Fortlaring af Fænomenet«. —- Om ftattels ,,(srnp tInymuH« nu tan fslae dette Rand, er let dog tun en midlertidig Hjcelp, tan tan itte det, er der intet andet at gøre -— end dræbe sig felv og fuldtomme den hsjefte »Fril)ed« (!) Der er det Resultat en saadan Tan tegang afgiver. Enhver der har det saadan er vaa Vej til Selvmorderstai det —- og der er intet mcerleligt ved at en faadan tager sit eget Liv. Hvorfor, stal jeg forsøge at belnsej ud fra den Tanlegang, som her frem sættes. Det fom M. rsaader fin Ven C. er hovedsagelig bette, at dræbe Samvittighedens Stemme og glemme sine begangne Svnder. Det er lJvad enhcoer Selvmorder har fort-Jst, at drcebe Samvittighedeng Stemme — denne Guds underlige Rost i Menne stejaelen, der som en Mai-e feiger Inn deren paa alle hans Veje. Det er des vcerre lytledes alt for mange til Dels; men om ikte for, stal den not vaagne igen i Helvede. Men den lan ogsaa vaagne til fuld Bevidsthed, for den ugsudelige her, og hvad sial han da stil le op? M.s Raad er godt not: ,,glem, og leg Samvittigheden fra i Gaar i Erindtingens Pultekammer.« Men det er et lige saa dumt Fort-g, som Mol boernes, da de vilde drutne Aalen i Seen. Nei, saa er Djævelen tlogere, han siger: dræb dig seit-, og alt er glemt. Og mange maa adlyde deres Herre. Man hat jo »Frihed« til alt man lyster»ogfaa den Sag kommer indenfor »Friheden3« Grenser — ja, er endog ,,Frihedens« hsfefte Form. Og naar man ever Mord-sog Bold paa sin Samvittighed, ved at valte sig i Spuk-, leve i Sus og Dus, og ,,glemme« Lasterne vg undvige Guds Rsst i Ordet, da er man paa Seid morderens Banc. Derfor maa den Siags Mennester demse, spille, dritte og huseve paa denne dejlige »fri« Maa de for at blive mere ,,fri« — fri for Samsvittighedenz Stemme. Djævelen tan dog ikke faa alle saadan lige stkall til at indtage den htieste »Friheds« Standpunkt «- Secvmord, saa maa han beuge de andre Mit-ler. Men om tngen Freunde-ing- sier fer, hvad bli ver faa Fastellen paa dtjse Menne ster- Dtd og Selvmorderenis Der er tagen vestutligl Selvmorderen dsr i Foitvtvielse nden evtgst haab og saa W hine- deeipe, je mere den Acad winkwmsvokizoievii ogfaa Selvmorderantallet voksr. Og i Folge den Tankegang et det ogsaa den mest logiste Fremgangsmaade. Men nu, kcete Leser-, hvad kan du og jeg apre for vort Folks —- Ja, vori Folk, mit Folkz iniet Folk er mig saa kært som det hauste Folk. —- Denne Aandsmagt øver gennem nævnte Blads Presse sin Jnvflydelse Paa ca. 100,0()0 af dem? Du fvarer maaste: prædil Evangelium for dem? Ja, bei er jo Herrens: egen Befaling ———; men —- ja — men! —- Kun Troen paa Gub kan løse Gnaden· Noah pro-di tede for fm Samtid og Folk i 120 Aar: men de vilde ikke høre. Band flodcn kom og pdelagde dem alle, og da var der intet at Spre. Jeremias — »den grædende Profet« — med den ftorc Veltalenhed og den glødende Jver og Kætlighed — ja, med et stott Hjer te, fuld af bare Kerlighed, prckdikede for sit Folk, men de vilde ilke hsre hom, ikte tro hom, og Ødelceggelfen kom og da var der intet at gøre — det var for sent Jesus Kristus. — Ja, han over gaat Jeremias og enhvek andeu; thi hat var Gud og Mennesie i een Pet son — og hnn var selve »Kærlighe den«; men han talede, og bevisie sin Tale ved Mirakler, fom ingen andre, og det Folk han talede til vilde itke tro ham. Hon græd, fom tun Kerligheden kan gtæbe, men del var for sent. Odelceggelfen kom, Dommen var assagt, og Folket git under. Ja, bei kan næften faa Troen til at volle, og er den Tanke uberetti get: mon tet vil gaa mit Folk bedre end hine nævntr. Der er kun eet, der tin give Mod: Troen paa Ordene: Vrædit Evangelium for al Berden — thi mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden«; —- ja, der et Haa bets David Lad os da kalte Anker der — »og jeg er med eher alle Dage indtil Verdens Ende«. —- Ja, kcere Bruder og Systey der er jo faa denne ftore Udvej: bed til Almagtens Herre om Bistand, og husk, han er med. Og en troendes Forbøn ,,slaak Tusinde«, men mange iroendes Forbønner flaar Inange ti Tusinder!« C. K. III-- Messen-ei sw- gis-W i S? a: stät veritonsk Es , es .« .-- g . t D odzf51d Jolm Sii Umui sen af qit forrine Ins dag Form. ved Dodtn mn Et. Jofephis Odspitnl i Liimbn. Zorn omtalt i fidfte Nummer, lod hnn sin» om Elliandaqen nnderiaste en Ope ration. Lcrnerne ertlcrrede imidlertid, ct der iniiet dar at gote, idet han«-H Sygdotn var san fremftreden, at En den itle dar fjern, og bang ncermeste bIcv nnderreitet hemm. Hang H11ftru, rsxr nnd-er bang- lnnge Engdom hat tslejet og hygaet om heim med en ro tende Krerligdxd Var hcs heim Nat on Dan. til dei sidste. Med Jolm Ragmugsen hat vi Ton: sie i Hinab-n mistet en af vore bedste Pia-nd, striver »D. D. P.", on dem, der stod hanc nar, vil lcrnge mindes ham som en dngtizL energist Mand on en trofast Ven. Boden tom som en Forløsning for lsxnge og frvateliae Lideller. For ca. 7 Aar siden blev den ellerg sna Minne ladende trafiiae Mond angrsebet af en Sygdom, lom Lagerne stod randoilde overfor. Han opholdt sig den Gang i Houfton, Texas, book han opferte et Par støtre Bygninaer. Allekede den Gang frygtede man, at han ftulde do; men hans ftætie Natur fejrede, som den senere sejtede, hver Gang han sit et nyt Anfald, der bestandig iom hyp pigere. Slønt han var syg og lidende, rejlte han for lldstillingen i Buffalo dertil og var heldig not til at faa Kontrakten nein Opforelsen nf den stoke Regetings bygning, samtnen med en anden Oma ha Bygmeftet, Strebt-no- Da en stot Dei af den mcegtige Bygning var tejst, hfemspgtes Bussalo af en Cyklone, der jævnede Guvernementsbygningen med Jorden. Med sin umaadelige Enetgi tog John Rasmussen neeste Dag atter fat forfra og indgav en Anspgning til Kongtessen i Washington om Stades etstatning. Efter Opfotelsen af Pyg ningen, der almindeligt ansaas for en af de smutteste Udstillingsbygninger i Verden, spillede den Bank i Possen-, som Rasmusfen gjorde Forretning med, og hvori han havde staaende alt, hvad han ejede, fallit. Alligevel tabte han itle Modet. Vi mindes ham den Morgen, da Telegkammet om Bankens Fallit kom: »Saa begynder vi fotfra igen'!« sagde han til sin hultm John Rasmussen havde imidlertid udfsrt sin skdfte Kontrast. Hans store Danke var at komme til St. Lauis, for der at komme til at opfsre en of de storeVetdensudstillingöbygninger. han reiste ogsaa for isvrt Tid siden derned, men tom sog og lidende tilbage. hver Dag, lige til det sidfte, lod han sig bringe Bladene med Bereiningerne om Verdentudftilllngen, og hver Das laa han pg ventede pqu at Haa Meist-stelle o fka Kongtessen i Washington, om den havde beoilget ham en Stadeserftat ning. Forst to Dage efter hans Død kom Telegrammet, der forkyndte, at Kongresfen havde bevilget 15,000 Dollarst John Rasmusfen var fpvt i Natstov den 12. December 1859, og kom tilj Amer·ka for ca, 20 Aar sidsem En tort -id opholdt han sig i Omaha, men reiste saa ud til Jdaho, hvor han i siere Aar arbejdede for Union Pacific. For 15 Aar siden tom han til Omaha med sin Familie, og var inden tcenge en saf Omahas meft kendte Bygmestre. Han hat her i Omaha opfort flere stor re Bygninger og ansaas blandt alle, med hvem hat-. kon! i Ver-ring, som en ærlig og brav Mand. John Rasmus Fens Ord var saa godt sont Guld. » Den afdøde efterlader sig en Ente i aode Kam-, tre Sonner og en lille Dotter. Vor Lands-wand Or. Peter-« J. Noer, er i Flg. »D. D. P.« fra 1. Februar anfat som Superintenbent af Carventer Street Station, Chi cago. Hr. Noer, som i de sidfte 7——8 Aar hat indehafts Stillingen fosn »Money Order Cleri« ved nævnte Statt-Im er anset som en scerlig dygtig Postembedsnano og Forfremmselsen er i Birteligheten en smut Anerkendet se at hans Dygtighed. J Lobet af Tagen, 1. Febr» orersoømmedes bcn nybagte Superintendents Kontor af pragtfulre Blomster fra tidligere Kol leqaer i Postvcesenets Tjeneste. Ub nckvnelfen er blevet modtaget mcd stor Tilfredshed af Forretninggmændene i Distriktet. En stor Forandring. Enz Korrespondent fra Palmer, Ja» stri ver til »Den Dunste Pioneer«: Dei vier i 1869 da de forste Dunste bofatte sig her Paa Pladsen og tog ,,Homestead«, de havde en haard Dyst med Græshopperne og mange andre af NybnggerlivetsBefværligheder at Urm pe imod; de levede i »Sod«-Huse, og naar de saa kunde faa sig et Par Okser og en Ko, faa blev de taldr for del-ha vende FOU. Landet her var lavt og med mange »Sloughs«, men saa til Gengæld var Minkrottesangsten ogfaa en af de bedste anrtjkneiter de bavde ng hvem der navde Luft til Jagt, tunde faa fuldts op If«.)Ende1-,Præriehøns, Ges, Cra-; neg og Snepper i hundredevis T Her er fiet siore Forandringer, »Sod«--Husene er forlcengsi forsvun dei, prcegiige Farinboliger og »Paras« samt fmukie Lunte knejser nu i Siedet. Landei kostet fra 15—45 Dollars Dr. Arres-, og de som er iilbage af de førfie Settlere sidder nu lunt inden Dere. Menigheden i Council B l u f f s hat sendt Kaldsbtev til Pastor Jensen-Engholm. En gammel Setiler. — Andrew Thompson i Fabribault, Minn» dsde den 29de Januar af Lun gebetændelse, 70 Aar gammeL An dreiv kom til Faribauli i 1866. Hon efterlader sig Hustru, 3 Sonner og 2 Dotte. Jldebrand. Peter Bett Fa Sons Kornelevaiot i Lake City, Minn» nedbmndte den 29de Januar· Jlden opstod paa Kontoret og spredte siå hurtig gennem hele Bygningen. Omtrent 12,000 Bushels Korn lau i Eier-atmen Hele Assurancen var 84,000. En gammel Kones døb. St.i Paul, Febr. Z. — Mts. Anna Peter-· sen, en Enke, 79 Aar gammeL blev fund-en i Gaar Eftetmiddags i en for fckrdelig Stilling i et gammelt Skur i St. Paul. Hun var aldeles Stind mager og saa udsultet, at hun ille runde beholde den Mad i sig, som man gav heade. Man fandt henbe sam menkrøben ien Arog med hin lidt ij og intet Spor af Jldebtændfelss den strenge Hulde. dederne var helf frosne. Hun et dansi og taler tun lidt engem. J mange Aar har hun boet i den lille Hytte og etnæret fis sag godt «hun kundse, ved Vast og Nenn-ring. Nu og da hat hun faaet libt Hjælp fra dansie Familier eller fra Barm hjertighedsforeninger. Hun hat altib vægret sig til yderste mod at komme paa Fattiggaatden, og stred ved til Alder og Fattigdom bragte heut-e i den fortvivlede Stilling, i hvillscn hun fandtes. Hun blev tørt til Bethel Ho spitalet. Død ssa l d. Hans L. Ankeksen og Huftru i Kitkeby ved Raaaget i Sønderjylland, kamt-es i Flg. ,,.L)ejm d-al«, nylig af et haardt Slag, idet de res eneste Bam, en Søn paa 80 Aar, n» fort f» Jul- efter fleke Aars Op hold i Amerika, var vendt tilbage til Hjemmet, afgik ved Døden. III-ds faldet vækkek saa meget mere Delta gelse, fom Hans Ankersen, der for hat ejet set Kaadneksted i Øster Abølling, for nogle Aar siden pcm Grund af Svagselighed, maatte fælge Ejenvoms men og nu ved Sonnen-H Hjemtomst havde ventet attet at faa et Hjem hvot han og Hustru samtnen med Sonnen kunde have levet en sorgfri Alderdotn. Georg Brandes. Eftcr hvad »Nokdisie Blade« vil vide, føres der Undethandlinger mellem Georg Bran des og nogle Dunste i Cbicago om at faa hatn herover at holde en Ratte Foredrag. Man tilbyder paa For haand at sitte ham et vifi Pengebelsh Laster Kr. Sorensem beri en længete Aarrække hat vcrret Leder af den danske Børnefkole i Thier, Minn., hat i Flg. »Dann.« opsagi denn-e sin Gerning. Den gensidige Hagelska de - Asfuranceforening for Ell Horn og Omegn havde den 1. Jan. 1902 foksikret Afgrøder til en Verdk af 8142,675.65. -—— Tabet i det for løbne Aar ndgjorde tun 8108.50. — Jsohn Lejftad er Foreningens For mand, Hans Pedersen dens Setretcer. · »Dekla« aneom tit Christus-is fand Febr.5. 1902. Alt vel om Bord. U. S.8k1mmtor IIUCS ALEIE Tit-neues Cum rsikoAchi;-N, Gen höjesxesglöiinnu 5 -»d H Psa-Ai-..-ricun Uclstillingcn « Zum-m »Hu-. man IT :«. ARE-Th- -«—.- i Mahl Maus-.- - - - c L, ovERGIK M HEDET F im d O· s GL« Oe, som unskcr den Bed J »Hm-www L.5. «-- Den Zugs-, som Use-. « alFlödem »z ««U«i "««s««:, - · fq zukam- nzcgcnckckv « q u Stort Støbcgods-tcdsalg. dlfsjllUlulqs sie-ej Kur-ges U S ist« its-Iw »1w«n llZszUL ««-««-n«ir « Ist-! r »so-l liiin n« « ckosl » . zip-Ets- (il»l»« sksstsl Raum-. « - linke-Ho ? nvrn Dur-H l—i«s—. l1'««:-t«n·uit dr- hiksh Ums-sk. Im« «i("ks«l.,.. I·ch-7I stmlzlulak stssesl Nin-k- -« « H in» h·-l« - »von IHXZl Ists-« Rissen-»er high Cl» HJUU nicin . « . ZULZI VI vi! send Inn bunten iom hellt m oc- vom naska »Woh Rauqee« m Pri ven vkv Moor-: klim af sl l-! årce Te I ollc laadcr feines vm besu, vkd An komm-n, benl fu« Jus-laue nat-unt del n fmmoel Bri oq zm t, m tzlsttk aq den uaa Prsoe i zsu Tag-. Hm dm Mk til vredosmler kein sitt-int baqebetqle De ckt Benge »Clobe Ran ako«· er sei-eite- « · - m as der csevfte Smal. nagen ask-I coa pag Norden vq erproben mev Metel. Bands-ehst det Ist-ed Mal-O til le Gal. StortRum tit at holst Waden vorm. »Du-lex Gran-. 5 Rate Garanti. Elttv mer katalvflkks JUDZOI A. TOLMAN co» Dem· li. B· III LAKE sT.. cchAGO Bagn- dedke end Ei Tilbud. Hus-Apotct for 83. Hkk tilbydcs etApOM us ægtc rent- okx goka Medicina-, de danmus Iom gode Lager hemmt-, oa altio have hoc Iig cktc kuukialvei Medi- mek ellet skaoclige Pan-m Medic-um der Umk vnke en til-un labende Beonng sont dog Itke er Bed rsng, oa Zwoonmeu blit bevoer euer things-H onbere indiSyucmek iok m Tit-, oJ hvotefter mgcn merk Reh-sing give-s. Wem-ff ka om bin egen Doktor, per sitan hat tcm mFre end histzsAvtSsEhigctc, sandt « de: maveligt at give dtg inae Lindkenve men I .kl ge Stofer Icor du im han tendek dtsie og Iunde gsce det? Wen hatt foler del er tue ftort Moto. at dckrbe nuso Medi unet, em- n Dei nu sagst Maanedir euer Aar. Betænk war but ser. at en ellet axtveu ectlwt·ek,a: van echt hun er bleoenh,ulpc1tved iliqe Medicina-, at dkk Da naaer Hund«-der via Rtrfegaakocn iliqne vcd dem. Ort tilbydeg »I) i n e g e n L æ g e« Erdu lidende eller hat du S1)gdo111i.’11s,ct, taugt blandt Bonn-ne, oa betant org Itte oaa at Ist-e mne Das-Apot« Der er 194 Dinge over w» s Ts per --- hold-r siq mange- Aak -- og p aiamme Tio de gamutekes 11starengc, for ielo ten l.lle o d Moderg Brust galantms Mitge, at re vil lægc allc Bimbo-ums-, dcr staat ti. at lage og heibkcos Ixcr et Mkotcmec ver vix-set oaa Arme-L Dgekteh Hatim Hun gkk Taer L oe1e.i,N:,r.sr og -. todt — mod Zottolcliec·, Iehre, yiu , Scarlag us febcn alsiyge og alle muligc opkommench Sygdomme; En t»delcg anvtøntng Aug 75 Sw, k .- kkx Hm spx 8:5.00, yak amv f«a Avotetcr oærec folgt for-Blum Ja S«.()u; Beoste Anbefalinger fta Præftet og iotive Fa I; Adresse J. HSMMlNCsSN, does-tm Wis.