Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 5, 1902)
Forstellcn mcllem saude og falfke Omvendclscr. AfFrieanilthummacher. f J første Mose Bog, 49 Kapitel i 14de og 15de Vers, finde vi folgende Spaadiom: »Jsafchar stal vaete et stockt benet Asen, som ligger imellem tvende Bylter. Thi han; saa, at Hvilen var gnP, og at Land-et var dejligt, og han hat bøjet sine SkuldreE til at baete, og er bleven en stat- I styldig Tjener. « l J Jakobs Velsignelse, fom de fotelcefte Orv ere tagnsc af, liqger ».t sljulte underfulde Fing. Nasrmeft handleJ det sig her tigtignol om de ti Stammers ydre Fothold og om denn-e Tids Ting· Ncekmeft handler det sig her rigtig not om de ti Stammers ydre Forhold og om denne Tids Ting. Men har man sprst sat Aandens Hatte noget dybere ind og hat gennetnbrudt Oderfladen, saa støder man paa et Guldlag af aandelige Sag-er og Sandhedier, saa at man I Vegyndelsen hat sin Nød med at overflue al den Rigdom og tilborlig at udbkede alle disse Sager for sig. Se vi paa Jsaschar effer Klotz-eh han var Jacobs femte Søn af Lea, saa ere vi snart fcctdige med vor Tetstes Ord; han vil blive en arbiejdsom Landmand -og hans Stamme en agerdyrlende Slægi. Men der give-z ogssaa en aandctig Jfaschat. Give Gub, at hans Bopæl msaa ingensteds være at finde i vorl Menighed. Denne Jsaschar efter Aanden, hvis vellyktelte Billede fremstiller sig i vor Telst, ville vi i nuværende Time enaang betragte lidt nøjerr. Vi ville fe: ) l) Hvor han lejrser fig? « « 2) H tledes hat komm-er indi LeitenZ » L· R) Hvilke Møjsommcligheder og Farer han er under-! tastet i samme? ; Rasciar er et stærtbenet Asen. Hviltet tncertværdigt Mahn. Tet indayder alle-rede itte den bcdste Menina, Juba liedder en nna Lade, det lt)der allerede bedre, Naphtal tal-: des en lnirtia Hind, Josef et Olietrce ned itildem hsoig Grene naa nd over Mitten, Jonathan en Ørn, Sulamith en Due» Israel en Rose. Alle digfe Navne have doki en smuttere. Lnd. Men et stærtbenet Asen, da stulde man jo allerede ved Nadnetg Lyd tabe al Lyst til at toinme i nærmere Be-l tendtftab med den Person, som det tret-samt Oa d-og, hoem red, hvor mange as os, der staa indftrevne i Gndg Register. under hint vederstnaaelige Naonk Hvorfor Jsaschar hedder saaledeg ville vi se, naar hang aandelige Stiltelse først lia ger aaben for os. Hvor finde vi JsascharZ Jmelleni toendc Bnlter. Jsaschar, her-der det, vil vcere et startbenet Asen, som liager imellein wende Byltetu At, med digse Ord har Patriarlen allerede ilde anbefalet sin Son. Ja, naar det tnn endnn l;ed, han gaar imellem Bylterne, saa tnnde man endnu siae: Vent tun en Sinule, saa er Bylten overstreden og det velsignede Land er fnndet. Men nejt han ligger, derred bliver Sagen vertre. At ligge eller at lejre iinellem Bnlterne er altid en slem ultitsalig Tilstand. Hoor strcette ligt dømmer Herren Mennestene, som med dereg Hierter svche i Midten imellem Varine og Ftnlde, han vil udspytte dem af sin Mund, digse lunkne. Han saa hellere, at de vare det ene eller det andet, at holde Midten er ham forhadt· Hvorledes bedømmer Herren dem, som hverken gide svcerge til bang Fane eller til Verdens Fane; som rigtignot itte vilde fortaste ham; men heller ille ville anertende hom; men saaledes svæve imellem begge Partier, imellem hans Fiender og Rennen Han lalder dem ligetil sine Fjender og vil behandle dem som saadanne. Hvem der itle er med mig, er imod mig, og hvein der itte samler, han adspreder. Oa naar Herren i disse Dage besogte sin Kirte og saa, hvorledses Tusinder af dem, der ville ans-es for hans Bud, leire sia med dereg Prceditener intellem Esvangelietg Gran ser og en as dem selv opsunden, Gud fravendt IJtennestevi5 dom; hvad vilde han sige? Jeg set Ordene ligge paa hans Leb-er: At, vilde han sutle, vare J troende eller vantroendet men nu ere J dog ingen af Delene. Ja, suldtommen Biantro svilde dog være bedre end denne ulytsalige Mellemting og denne Halten til begge Sider. Hvor ligger da nu Jsaschat, nemlig den aandelige og han«-Z Sleegt, og intellem hville Bvlter har han opslaaet fin Bolig? Han ligger fast imel lem Kanaan og Ægypten, imellem Tilstanden af et omvendt og den af et vantroende Menneste· Man tan ikle godt regne ham til Verdensmennesler, men endnn mindre til Guds Born. Man tør itke stille hain i Rang og Orden med denne Berdens iordcervede Slcegt; men endnu mindre tør man tælle ham til det udvalgte Fall, det tsongelige Præstedøm me. Han hat sin Lejr imellsem Naadetigets Granser og imellem Belials Gransen-. J denne ulylsalige Tilstand stal han aldrig sidde til Bords med det første Riges Borgere; men med det andet Riges Borgere fordærve og fsorbrcende. Træde vi nu lidt nærmere og betragte vor Jsaschars Stiltelse lidt nøjere. Hans ydre Fremtræden, hans Liv — og Gsren hat virleltg et· smutt Slin og en god Farve og indgyder os de bedste Meninger om hom. Tror du, at du træsser ham i de ugudeliges Raad og paa Synderneö Bei, eller der hvor Spottet-ne stde At sage ham der vilde hedde at gøre ham stor Uret; fra dette Sodom er han sor lange siden gaaet nd og hat assondret sig derfra. Han ofter itle mete paa Hoiene og Biergene, og Forsamlingerne as dem, der dritte Uret som Band, ere ham forhadte og vederstyggelige. Du findet ham aldrig i Krohusene eller Kamrene eller paa Standselens og Afslyeligshedens Pladser; hvor den gale, blinde Berden, ligesom greben af Soimmel aanden i ustyrlig Lyst larmer og stsjer, sog hoor Foltet dan ser efter Pibens Lyd, som Satan blceser sor dem. Han lVr ilke nogset tilfcelles med dem, hvis Parole er: Lader os æde og dritte; thi i Morgen ere vi døde, og heller ille med dem, der ligge med Soinene ved Masttruget. Heller itke tsr du soge ham tblandt de moralste Fall, fom not vandre Erbarlig og borgerltg retsiassen, men itte ville svide as et guddommeligt gudödyrtende Liv, som have fuldt not i der-es Ærbarhed og taste Guds Ord sog Rige, Sakrament, Bon og Ofre ligesom lusltdte cheder og Lapper fra sig, og flaa Rynter paa Nasen og anser det som et Legetoj for Born og svage. Nei, du maa isge Jsaschar iblandt de stille i Landet, iblandt de gudsdyrtende. Der hvor man prædilet herrens R-avn, hvor Korsets Banner holdes højt, hvor man til Faderens Ære belender, at Kristus er Herren, lyvor man lader Ordet bo rigeligt iblandt sig og opbygger sig med tcerlige og aandelige Sange og udstraeller hellige Hcender mod Himmelen; hvor man gsaar paa den evige Aabenbarel ses grønne Grcesgange og dritter Liv og Fhldestgørelse as iDavids sande lebende Naadelilde, der er han at finde, der hat Jsaschar opslaaet sin Bolig og sit Telt. Han bot iblandl de hellige og er sat træsfe i deres Forsamlinger. Hvad fejler han da endnu? Al, saare meget —- ja alt hvad der sornem-·T melig hører til den sande Naadestand Han lever i de hel liges Sanisund, det er sandt, men tun udvortes, ikle i Ann den og Sand-heden. Han er ilte et Lein paa det hellige Le geme, dets Hooed, Kristus, er vel udvortes forbunden nted ham, men itle virlelig indpodet i ham. Han er ille en Gren paa det store Cedertrce, han hat svel nogen Gliede over detg Zweige-; rnen han er ille saaledes indpodet i det, at han grønneg og blomstere af dets Saft og Liv. Han er in nen Ranke paa Vintreket, del udsvortees veddunden med et eller andet mennesteligt og forkreenteliat Baand, otntrent som man binder Frugterne pac- Jnletrcret, for at gøre BA nensz en Gliede; men Grienene ere ikle i Birleligheden sam nisxngrdede med Trceet. Se di pna Jsascharg For-stand der er ikte mere cegyp tist Mørle og Forvirrelse af lraftfulde Vildfarelfer. Nei, han er rig paa Lytsalighedens Ertendelfc, ved Inaaske Kate tigmngicu med Hoved- og BLSpøraLimaal og den halve Bibel ndenad, lan maaste mange smukte Sange, ved Inaaste at fortcrlle mange omvendties og genfødte5 Historien Men tin-ad er det? Jdel Forhverdet ved egen Flid og selvgjort Versen, selv tilarbejdet Godg og forfcengeligt Menneske vckrl. Han har tilegnei sig alt dette ved at lasse og at høre; lxar ladet sig det isøre as Mennesker ved Prædiken og ded Von-Jn· Men d;n Helliaaand hat innen Del i hans Math nina, han er itle underdist as Gudz dersor ligger oasaa alt det, som han paa den Mnade har svælget ned, som en død Kapital i ham og drei-er ingen Renten Maden er bleven usordøjet og itte bleven til Saft, Rod sog Liv; hans Naade airrr ingsen Velluat Se vi Paa hans Vandel, saa er der i Grund-en ille noget at bemcerke derimod. For Mennesteøjne staat Jsaschar ulastelia der, han leder stille, tilbagetrutlen, hnsholderish er cerbar, flittig, ordentlig, holder sig lun til lristelige Venner og foragter Verdens thtigheder. Men er det nu den Vandel, som Gud tnener, naar han siger: Jeg er den almcegtige, vandre for mig og vær from! og den, som Esaiag mener, idet han udraaber-: Komm-er nu J fra Davids Has, lader og dandre i Herr-eng Lys, og Apostelcn ined de Ord: Vor Vandel er i Himmelen og i et ande«t Vers-: Saa oi leve i Aanden saa ladet os ogsaa vandre i Aanden. Er Jsaschars Vandel en Fragt af den Helligaand, en fra det nhe Hiertes Grund opdceltende Strom? At langtfra. Det er til Dels Frugten as en god Opdragelse rg Vane eller en god Omgivelsez til Dels en selddalgt 'Anndelighed, en selv udsarbejdet, selv forhderdet Godhed, et Viert til hsvillet den Helligaand aldrig vil betend-e sig, fokdi den itle hat den ringeste Del deri. Se vi paa Jsascharg religiøse Liv; se ogsaa da trceder alt behageliat for Øi Ine. Men dies-e Bønner, som han dsaglig frembringer, diese Em gs:, han synger i den store Menighed eller hjemme med sinc; ere denn den Rogelse, tilforn givet af Gud og saa alter ofret ham som hanH Gabe-, tændt i den Helligaands Jld og henis lagt i et dhbt hdmygt og lnust Hiertes star, saaledes som! det alene behager Herren? Al nej, det er atter egen Fabri kation. Jsaschar beder, sordi han dil bede, ille fordi han maa bede; Jsaschar beder; men ikte Kristus og hans Aand i ham. Hvor ulyllclig er han-s Hdilested mellein de to Phl terl Han er en Kristen uden at være genfødt. Han erken der den menneslelige Fordærdelse, uden endnu selv at have følt sin eaen. Han er lært i aandeltge Eing, uden at vcere oplhst, han tror paa Jesum, uden at the en sand Trang ester hanis Han regnes sig til de hellige og er alligedel inaen hellig. Han lan svidne oin Naadegangen og er sseld endnu itle lomtnen ind i den. Han tænter, lever oa gaar ganste efter Kristenvig og er dig efter Aand, Hierte og Sjoel ille mere sog ikle mindre end et naturliat Mennesle, som i det indre ille har modtaget nogen Forandring, og som ikle lan frei-wisse det mindste, hvad Aanden havde dirlet og slaffet i ham; men han hat ined segne stræfter ind tvunget og indardejdet sig i Kristendommen. Den nde Adam er itke født i ham, men den gainle er blseven from ;i ham, og det er det verste. Ssaatedes er Jsaschars Stil-; iling. Jlle mere i Æghpten, men heller ille i Kanaam i« en vis Forstaaelse er han gaaet ud fra Berden, men er Fiendnu ille traadt ind i Naadeng Rige. stristelig Form sog evangelisl Tilsnit i Tcenlning, Ord og Vandel har han faaet; men Livet as Gud, det nhe’Hjerte, det mangler· Jsaschar hat lejret sig mellem Bylterne. 2) Men hvorledes er han lommet ind i dette Hvile sted? Vor Telst siges os det tort, men meget trcessende. Han san, at Hvilen var gsod, og at Land-et var dejligt. Hdad Jsaschar er bleven, er han ille hleven ved Faderens Dr-agelse, ille ved Naadens Kaldelse eller den den Hellig aands Paagriben, Viert og Arbejde. Han et bleven det as Drivesjedre, ille egentlig fra Guds Side, men meget mere sra sit eget naturlige Hjettes Side. Hat Smerten oder Synden dreven ham til Evangeliet? Siniais Røgdamp? Jbals T«orden? Lcengselen efter Forløsningi Den erna stelige Omsorg sor hans Sjcels Velfcerd og Frelse? Al nei, det lan man aldeles ille sige. Gansle andre Lyster og For dele drede og tral ham til at blive en Kristen. Han saa, at Hvilen var god. Hdad var det for en HvileI Sabbaths hvilen i Kristo? Freden i Gud? Hvilen i Fredsstifterens Fortjeneste? Befrielsen fra Forbandelse og Synd og Hot len efter Lovvæsenets møjsommelige VierttjenesterZ Al nej,'en hel anden Hvile var det, ssom lollede vor Jsaschar, og efter hvillen han længtes. Han swa, at Land-et viar dejligt. Hvillet Land? det smalle Land, det lhse hist sappe, til hvillet Jesus er Deren og Vejen; eller Rande riget, hvor man lever ved hans Dug og Solslins Hat han Leengsel ester det? Hat han en sljult Hjemve efter at komme der-ind? Nej, det ladet sig heller ille sige om Jsaschar. Det var i Grunden dog noget andet, som lollede ham. Og hvad var det især? Nu snart er det dette, snart hint, som ferer ham ind i den mislige Forfatning og i Jsafchars Mellemlejr. Denne seler sig hentrullen ved den gode Forstaaelse og den gensidige Kerlighed som han træsser iblandt de stille i L«andet. han har maasle gjort smertelige Erfaringer om Verdens Falsthed og dens Dud stab, hvorledes den hvierlen holder Tro og Ldve eller Troen og er suld as Nag og Kisvz han har«maasle spgt Benner og er bleven smertelig hedragen. Da falder hans Øje paa de sk« siedend-es Menighed, hvorledes de ere eet Hjerte, handle msod shinanden med Kceriighed og Trostab og tjene gensidig Minianden som en Broder den anden. Dei synes han gsodt om, han ser, at Sagen ikle er sejl, og hans Bcslutning staar fast; hansslutter sig til de fromme. Hin hat et blødt Gemyt, han er let bevceg-et, elsler højtidelige Optrin og Scener og de behagelige Rørelser, som de fremkialde. Han synes godt som Guds Berns Liv, om deres gudsdyrtende Gøren, der-es kcerlige Sange og Bannen Han ser, at Lan det er diejligt, og fatter ssaa selv den Tante: Her er det godt at were-, lade-r os bygge Hyttier. Denne har af Naturens modtaget Aand og Drift til at tænke og at granste, med denn-e Drift falder han over Striften, her findet han Fødr i Mcengdse, her kan han øve sin Tænketraft og Starpsindig heb. Med den mest levendse Interesse girer han sig til at lcese oa at granste, og hans Glæde er det i Fremtiden kun at bo iblandt dem, som dienne Bog er blesden Hug- og Livsbog Han findet Lyst i gensidig Udreksling af kristelige Menin: get og Anskuelser, og i bibelste Underholdninger og Sam taler. Han slutter sig ved eget Valg til Guds Børn, uden at have optaget Gensødelsens Tro af dette Ord i sit Hierte. Hine, as Naturen begavede med Sans for det smukke, for nøje de smukke Fortællinger, die yndige Aftegninger, de glansfulde Billet-er og Lignelser, de kcerlige og rørende Op trin, af hvilken den hellige Skrist er saa suld. Han lceser den helliac Skrist med glødende Beaejstring, men rigtignot med inasn and-en, end den med hvilken han sogsaa lceser verdsliae Digteres glimrende Produkten Han holder sig til Kristus for den cesthetiske Nydelses Stall-; om Quid-en delse kan her ikke vcere Tale. Han gør den Bemeerkning, at der bor dog langt nxere Orden og Kcerlighed i de from-stieg Hase, end i Verdengbørneneg. Freven, som her hersker, oa den Ro, den Jtærlighied da det altid varendse Gladsind og da oasaa Velsignelsen, som ingen Ende tager oa Forretningers gode FremgangF o, hvorledes behager alt dette l)am, og hvor synes han godt om det; iscer naar han ser hen pasa den store Afstand. i hvilken hans HUS staar til disse Hufe. Han ser, at Hvilen er god. Jeg er trcet as den evige Larmen og Ki—vsen, tcenter han; det skal nu blire anderledes i mit Hug, oasaa jeg vil indføre Krist-:ndommen, og hsan førser den ind. Der bliver læst, sung:t, holdt Bonn-er; man larmee, man sladrer, man støjer ikke mer og se! Huset er genfødtx at ja, desvcerre kun Huset, itke Hiertiei. Legemet og Formen er der, men der mangler Aand og Liv; Mennestet er ude af Vetden, men ak, vers-or er Verden endnu itke ude as ham. Frakken er stiftet, men Personen er bleven den samme. Se, mine Vrødr:! saaledses bliver man en Jsaschar og er lejret imel lem trende Grcenser. Man ser, at Hvilen er god, og at Land-et er dejligt. Dei er ikke Langselen efter Forsoningen ikke Hungeren og Tørsten efter Retfcerdighed og den Hellig« aandI Na-adestrøm, som driver een til Ebangeli—et. Nei, de Fottrin, som Guds Born aller-ede i dette Liv glcede sig ded, ville man gerne nyde. Da bliver man from ved eget Balg, stille, tilbageholdende og gudsdyrtende ved egen Møje og Umag. Man «vælger Kristendommen, som man vcelger en Farretning, en Videnskab eller et Kunstwerk, og man Vsed at tilegne sig alt, hviad der herer til Kristen dummen Kun to Ting mangle sog med dem alt, hvad det udgør Guds Betas- egentlige Vcesen: det knuste Hjerte, i rilket Herren alenie vil bo, og Aanden, om hvilken det lzsedderx Hvem der ikte har Kristi Asand, er ikte hans Jsaschar, at, du ulytsalige Jsaschar, som du ligger imellem Grcenserne og saaledes ser paa Hsvilem at den er god, og at Landet er dejligt. Landet paa den anden Sidse af Jor danen are-er du ikke, ag heller ikte skal du vcere med at lmjtideliaholde den hellige Sabbath. LI) Jsaschars Lejr tende vi og vide ogfaa, hvorledes Zum er komm-en ind i den. Last-e vi da ogsaa endnu et Blit paaden aandesige Møje, fom bang Stilling imellem litrænserrxe fører nied sin, og paa de strcettelige Faden er trne ham fra alle Sider. Hans Pineftand on Rind Ttand afxnaler os Telsti3n, idet den siger: Han hat bøjet ikne Stuldre til at bcere oa er bleven en statslyldig Tjener, Hm har bøiIt sine Stuldre til at beere. Der ligger altsaa In Byrkse Paa l)am, unter hvillen han futler og stønner, en denne Byrde er --—— maasle hang Synd? Give Gild, It den først tryltedc ham, thi saa vilde det snart blive bedre. Tenne Byrde er hans Kriftendom i hvilten han har trcengt iin ind af eget Balg. Vor Frelsser siger vel: Mit Aag zr blødt, og min Bord-e er let, men det tan Jsaschat ikke fisrnetnme Jeg tirnter her paa et Otd af Profeten Efiaias.» On det skal fke paa den samme Dag; siger han i 10de Ka-i nitel i 27d2 Berg, da stal hans Byrde biorttages frsa dine Etuldre og lisansz Aag fra din Hals, og Aaget sial fordscerves for hans Skyld, som er salvet med Olie. Aaget glider ned, nsaar Natlen er fmurt inied Olie. Og naar vi ere falvede Insed Naadeng og den Helliaaands Olie, saa glider Byrden fra Vor-e Skuldre, faa er Loven on Gudstjenesten os ikke mere et trytkende Aag og en jung Byrde; men et let og beha aeligt Arbejde, en Lyft og Glcede. Men Jfaschar er ikke sal :.«-et med Olie, og derfor ete hans Sluldre bøjede til at bære. Han er jo ikke en saf dem, der gaar til den Herr-e Jefum med et Kar af et i Bod og Hjcelpeløslked oplutket Hjerte, og som saf hans Fylde pfer Kraft og Naade. inaschar dar selv nmdannet sig og vil nu ded egne Kræfter og ved egen Møje blive hellig og vcere en Kristen Han vil gøre det de andre efter, dil flyve, ssom de, og tcenker ikle paa at Vingerne nmngle hiam; vil syngse og bede som de, og dog mangler Trsangen, Lyften og Aanden hom; «vil ligefom de løbe og springe, og hat endnu ikke ladet lcege de halte Fødderz vil opfylde Loven, men ak, hvor hat han Kraften og Kcerligs heben dertil. At, hvillet Slaveri er det, under hviltet han stiller. Hvorledes plager han sig saa forgæsves med sin sielvvalgte Gudsdyrkelse, sin Helligheds egne Beerker. Ar bejde er det uden Fragt og Lon. Jsaschar har bøjet sinex Skuldre til iat bære. Og hvad er han? En statstyldig» Tjener, siger Tetsten. Hvillen passende Benævnelse. AH ja, hans Morgen-, Bord- og Aftsen-Bønner, hans fromme Sange sog Øvelfer, hvad ere det andet end Reuter, Statut« »som han tror daglig at maattse frembringe, sog som han ogsaa bringen knien ikle som et Barn, glad vg -villtg, men som en Slave, besvaerlig og tvungen, egentlig med en indre Nod og en hemmeligs Modstræben. Naadens ogs Bsønnens Aand ek jo ikke udøst over ham. Alt hvad Jfaschar frembringer er tun et selsvgjsott Menneslevæfen. Han staat i ingen fand Forbindelse med hom, som er Lyset. Ved de genfødte fly der det frit ud fom Vandet af en Kilde. Men Jsafchar er I en tm Brønd, hvorledes skal det der flwa Er den be stemte Time kommen, saa maa Bønnens Skilling frembrin ges; den bliver da hurtig slaaet og henkastet fsor Gut-. Men denne Mynt hat et sict ng, og fordi den ille be ret den anden, men den førfte Adams Billet-Cz falder den :aldrig i Guds Skatkammen Se, saalcdses er stllschak intset Born i Hufei, men en stakkels skatskyldig Tjener, som intet hat Dg alligevsel masa betule og derfor betaler med en Mont, sour, da den er falfk, iattier kastes hsam for Føddev ne. «ka fordi han er saadan en Lastdrager, der gaar og fukker under sin selvvalgte Gudstjenestes Aag og piner sig under Loveng Stad, dserfor hevder han et stpetkbenet Asen. Oq i hvilke Farer svcever denn-e stakkels Sjöell Man bliver annst og bange, naar man tænker derpaa· (Sluttes). ,,B u e n .« Af J. M. Hausen. »Wir-er det like ultesidei(«mt:1.« Z· Sam. 1, 20. Da siong Saul og hans Søn Jouathan Vsare saldne paa Gilbnag Vierge, ftrev David en Klagesang, som han kaldie »Buen«, og lod Sangen nedtegne i »den oprigtiged Vog« — it Strift, der maa være gaaet tabt; msaafke var det en Samling Foltesange En Linie i »Buen« lyder fau ledes: »Wir-er det ikte tilkende i Gath« (,,Fortceller diet ikke i Gath«, efier Lindbergs Overfcettelse). David vilde ikle have, at man ftulde udraade Sauls Og Jonathans Død mel lem Jgraelg Fjender; de uomslaarne Filistre skulde ikke have det at spotte over og«glæde5 ded, at »Herr-eng salvede« var falden i Krigem falden for sin egen Haand. »Sørg oder Ulykken, grced over de f—aldne, syng Klagesang over de døde Heite; men ti med det iblandt Hedningekne!« Saa ledes var Davids Mening i dette Forhold. Man maiatte ønsle, at Davids Ord ,,fortcel det ikke t Gath«, ogfaa blev efterfulgt blandt Zions Børn i vore Dage, at der maatie blisve mere Tavshed med det sørgeligse og st)ndigse, med Fialdene i Jst-ach end der er. Thi ofte kan man finde en ubcendig Lyst hos de trioende til at snakke otn dxt daarlige, der kan vcere has andre troende Mennesker, og de fortaelle det frit ud til Verdens vantro Mennesker« uden nogen sanden Grund for deres Fortcelling end ond Sladderlysix de aabenbare de helliges Synder for Verdenz de udbasune med øjensynlig Glcede Guds Folks Daarlig hedser for de uomslasarne i Gath; de blotte deres Brødres Stam, ligsesiom Kam sin Faders. Skullse vi da tie, naar vi se de hellige fynde; skulle vi være tavse mod Gudå Børns Daarligheder2 Jngenlundel Men fortcel dem ikke i Gsath; lad ikke de hellige løbe Spids rod fior din onde Tungse, naar du er mellem Filistrene, et msellem Vantrd Mennester, sasalidt som noget andet Sied. Du lan tro, at Verdensmennesker kmme nok hudflette de hellige, uden at du behøver at fvingse Svøben for dem; du behøver flet ikke at voere deres Hasandliangerz de kende det Arbejde tilfulde. Taenk paia Jesu Eksempel ogsaa i dette Forhold Da han siod fom den bundne Fang-e for-an Annas, blev han spurgt om sine Difciple og sin Lærdom Hvad Ssvar gsaiv han? Han undlod at svare piaa Spørgsmaalet om Di sciplene og fvsarede lun paa det, iorn hvad Lærdom han hav de ført (fe Joh. 18, 19, 20). Vidste han da iniet at sige om dest Aa jo! Han kund-e godt have fortalt, at de havde nylig værset oppe at traetieg am, hvem af dem, der stulde vcere den største, at Jud-as hsavdse folgt ham, at Peter vilde fornaegie ham, at de alle vilde forlade ham, og meget andet daarligt, men alt detie iasv han med. Han viste os, hdorlsedes Vi stulle tte med Jesu Difciplses Synder. Han fort-alte dem hverken i Gath eller i Astalon eller i Jerusalem. O, mine Vennerl lad vs følge Jesus ogsaa i dette Stykkse, sog tilegnse os den Kaerlighed, der ,,sijuler en Mangfoldighed af St,nder;« lad os hige efter Kcerlighsedens Naadegiarex lad os vandre paa den ypperligfte Vej, som er Kcerlighedens, den Kiker lighed, fom tkor alt, haaber alt og taialier alt. Fortcel det ikke i Gathl Og fordrer Kcerlighed, Sand-heb og En1"bedse, at Guds Børns Synder stulle omtalses, da lad os ftraffe dem i En rum, iog famtidig se til os f-elv, at vi ikte blive fristsedse, huskende paa Skceven i Broderens Øjse og Bjcelken i vort eget; og lræve de offentlig Omtiale — og biet Tichlde lan indtrcesse — da lad os gøre det med Kærlighedens Aand i Dort Hjerte og med Kærlighedens Klang i vor Røft og med saa fau, varme og ømmie Ord, som muligt. Men, mtn Broder og SøftcrI dsersom du eller jeg bliver ildi odiitalte; detsoin Vor-· Medkristne lade Mund-en l-» fsor let om vor-e Sonder, og fortælle vore Dsaatligbedet it Gath, da lad os endelig itke anstille os som Mattyrer for biet, men heller-e sige som Røverem ,,Vi faa, hvsad vore Ger ninger have foksiyldt«. Slaa blot ingeu Kapital af det; thi vi ere ikke bedre -værd; vette er ilkie strevet for iat du og jcg nærmest stulde stille store Fordringser til andre angaiaende sos fielv, men fornemmeligt for, at vi stulle stille store For dringer til os felv og Vor Tunge overfor andre. Bliver vsor Synd udbafunet; ja, da er det daarligt gjort saf den, der er Blæseinstrumentet; men lad os være ydimygex lud os tage stille mod Tugten, der ligget deri, og vi stulle etfare: »ved Omvendelse og Stilhed stulle J frelses«. Herren kan logfaa derigennem give vort gamle Menneste et gavnligt Knæk og opdrage os til at leive helligt som Guds Børn der efter; dertil hjcelp os tære Fader i Himlenl Brorsson fynger om Kcerlighedem Hun haaver alle Ding, Oun taalcr alle Sting, thun trot, naar alle trnet, hun flntler alle Lucr, Hun kan sit Sceptcr bærc, Tog hver Mantis Stovisl værr. -————40—.-————-—