,,Danfkeren,«
et halvugentlig Uyhed5- og Oplyss
aingsblad for del danske Folk
i Amerika,
udgivet as
DAXlsH LUTIL PUBL. HOUSE.
Blum Nebr. «
,,Tansteken« ankommt hvet Ostequ Izu
Lord-g. !
Ptis pr. Vorgang 1 Te Fokenede Stam;
81.50;:1111d1unr-e182.00. !
Bladet betales I Forstutr Besttllmg Bem- ’
ung, Abtessrforandrmg og an endet »
angaaende Blei-et avkessercs: I
DAXISH u:TH. PUBL. HocsE, l
VWL Nebr. 1
l
!
1
(
Redaktøn Haku ld Jenien.
Ente-ed at the Post Omce at Blum Nein-»
as second-riss- matten
Aavetuotng Rates made known upon-;
spottet-vom
,,Dansieten«
bliver sendt til Substribentet, indtil umchl
kelig Opsigelie modtages as Udgioerne og al
Geld et betclt, i Dvekensstemmeise med De
Foreuede Staters Postlove.
Rast Lein-ne henvendet sig til Felt, des
avettecet iBladet, enten for at tsbe hoc dem
ellet for at fqa Oplysuinget om det wette
rede, liebes de altid omtale, at de san Aver
tsiemeutet idem Bind. Det ou viere til »
Imsidiq Nym. 1
Hvorfor hat vi ikfc fletc
Ptæstett
Dette Spørgsmaal er meget almin
belig blandt de sorstellige Nationer vg
Ritter, som sindes her i Landet. Dog
om bet altid er et Ubtryt for Foltets
Hunger og Tørst eftet be aanbelige
Godet og Lcengsel estet at udsende flere
Atbejdete i den store Hpst vil jeg over
lade til Latsetne at afgøte. Hvad jeg
snstet med det som folget-, er at hjælpe
til at lese Opgaven »Hvorledes vi tan
faa flere Ptæstet«.
For at gøre det, maa vi se paa Aar
sagserne til vor nuvcerende Mangel
pas-a Ptæster; jeg vil ftemføre nogle fra
vote nuvætende Fotholde og meb disse
besvare nogle af de almindeligste
Spstgsmaah som fremtommer sta
vort Falt.
1) Et der ingen as vote unge, tro
ende Mcend, sotn et skittet til at tunne
udbannes til Præster?
- 2) Hat den Helligaand holdt op
med at kalbe de unge Mænb til Ptceq
stegerningenT , «
3) Hvotsot flyttet Ptæstetne saa
ofte?
4) Hvotsot høret vi om saa mange
Præstet, som opgivet Ptæstegerningen
og taget fat paa Agetbtug o. l.?
5) Hvotfta stal vi faa flere Pre
ster?
6) Hvotfot gpr Samsundet itie
noget mere so: fattige Præstet og Mis
sionspladserL
Det sptste heb-ver man itke at væte
i Tviivl om, der maa væte nsogle vm
tring i Menighederne og i vittelig le
venbe Menigheber butbe sinbes flete
saadannr.
Det anbet Spprgsmaal læste jeg
nylig Svat til skotn var strevet as en
amerikansk Ptæst. Han streb: ,,J
mange Aar hat jeg ventet at den Hel
ligaanb vilde saa jo længete desto
satte unge Mænb til at fotbetede dem
til Ptæstegerningen« go giver som eien
af sine Grunde f-lgen«de: det er en
Kenbsgetning, at et stott Andal Mgh
hat stabigt misbtugt Herrens taldede
Tjenete, naar de hat naaet op til 50
Aar, ellet yngte, og det er ilte ene stote
og rige Mgh., men ogsaa smaa og
svage Lanbmen-ighebet hat vist Fotagt
sor mibbeilssldtenbe Præstet. Den Hel
ligaanb vtlbe ttks længe taale, at hans
Tjeneve W scabanf
Det et jo meget alminbelig. at Pra
steme sial bæve Skylden sot hvotlebes
Fall stiller sig ovetsor Gubs Rige,
hvab enten bet gelber den enkelte elletJ
Flettallet; wen biet tan vcere rimeligt
at Jolis Forli-old til Gubs Orbö For
tynbete i Fortib og Nutib et een
Grund til, at vi hat saa saa Pisa-steh
Jerusalem havbe en Bessgelsestib,
men kendte den ille, da den var fotbi
og Gubs Rige blev tilbubt set-nist
gsetne, hstes bet itte meget am, at Her
ren sent-te sine Tjenete til bisse Pro
fet-Motdete. Jesus sagbe jo heller
itke til sine Apostle og Disciple, at de
’ stulde blivei be Lytt, hvot Foltene iste;
vtlde annatnme bem og here bem, mens
besinllegaabottftabetm saabeteti
- sei Use unberlist am den helltgaanvs
F· " NO salbet nosgen til at gaa saabanne
Ist-det, hatt stal jo it Metltindelig
III stif- meb Men ". thei«
seienbat thagt et SichI rb og
est-w Irre Ring-nah saa bet et ikte
HWUIQ am eä Ab et veb at toniåte
"svdl0tbstr1 klärme b. v.j.
« riet spat-sonst Mit er bot
III M der ist var Umstrenbe
». « ·.s.-« « XLWØ
Dei Bdie Spsrgsrnaal Ja. de som
slytier, lender del selv bedst Griman
men mon nogle ilte slytter for at laste
Garnet ud ansdet Stedg for orn muligt
at gøre bedte ngst, nasor de mærker,
at Arbejdet it e gaar fremad, hvor de
er, ellcrandre, for at saa det notwendi
g-: til Liveis Ophold, san de ikte be
standig stal huse den Gcrsi soni laldes
Næringssorg, og atier andre, sordi
Guds Aand siger til dem: gaar dort
lfsrrsra, nu er dei not, Lysestagen slal
flyites, Vingaarden stal lejes ud til
andre som vil give Bingaardenz Herre
af Hat-eng Frugter.
Dei 4de Svørgsrnaai. Her lunde
Vedlommende ogsaa bebst svare; men
jeg antager, noglse ovgiver Præsteger
ningen fordi de er opslidie, deres Hel
bred er nedbrudi eller ved at nedbrndes
og endnu er der jo intet gjort for deres
Forsørgelse, deres Udsigt er, livis de
vedbliver under vore nur-irrende For
hold, i Siedet for at «v(ere en Støite
for deres Familie-, bliver de en Bnrde,
san Familien stal forfsrge Præsten i
Siedet for Præsten stulde sorssrge sin
Familie. Maaste ogsaa nogle bliver
ivungne dertil sor at lunne opfylde de
res Pligter mod Husiru og Familie.
Dei er en Skam for os, at vore Pier
steenter bar det, som de har — ja,
hvor mange stammer sig? —- nogle
stammer sig til at give 25c — andre til
at sige, hvad tommer de oS ded. Er
dei underligt, om Herren-Z Tjenere
b iver slyitet byrt ira saadannes
Dei sie Spsrgsrnaql vil jeg befvare
med at sige, ni vore Menigheder og
Menighedsmedlemmer man selv sprst
opdrage unge Mænd saaledes, at de
bar de alrnindelige Forudsætninger
for videre Uddannelse til Præstegers
ningen, saa hat vi Stoler, som gerne
vil modtage saadanne og sorge videre
for dem, men disse bsr Samfundets
enlelte Medlemmer ogsaa stotte, om
Arbejdei itle sial hindres ellet stan
ses, og vm de andre Hindringer blev
fjernei, vilde enhver Præst sorge sor, at
der sra hnns Menighed lunde ndgaa
nogle -vordende Prcester. Men hoc-r
.ledes stiller Foldei sig oversor denne
Opgave? — talet Prcesten rned Folt
oni at ovdrage deres Sonner med det
Masal sor Ofe, svarer mange Nei, min
Sen slal itte viere Præst; Uddannelsen
toster for meget as Anstrengelse, Tid
og Penge, vg nnar han endelig, hvis
han tunde holde og bestaa sin Etsanien
o. s. v. er scerdig, saa bydes der harn en
Plads, livvr han oste maa leernpe den
iene og den and-en Kamv sor sig selv og
sine Feli, og hgn steil jo taale det —
— — Vg hdcd Udlommet angaar —
— —2222
Ja, der lan jo vcere nogei i det Spur-,
som iite ligesrern drives iil at vcette
Lyst til Præstegerningen hos de unge.
Dei er sandt, at det losier megen An
strengelse, Jid og Penge Jeg tender
stere, sorn i deres Studenterdage npje
des kned 2 Maaltider om Degen, an
dre spiste ingen Frolost Spring Mor
gen eller i dei hpjeste en til 5 Cents,
andre gil mange Mil i Siedet for at
lsre med Sporvogn; mon de gjorde
det sor Fornøjelse —- — —? Jeg
lender Tilsælde, hvor en Student le
ste (ja, maaste Sonnen hayde sorstyr
ret en Gang imelleny men i hvert Fald
sad ovpe til 1——2 Timer ester Midnat
og saa sckv han til Kl. — —9? nej, Kl.
5 Morgen var han i Arbejde igen,
invn han gjorde det bare for For
nssjelset
Dei lan jo være haardt not sior
nun-ge at gennenigaa, men naar de san
endelig, ester miange msjsomrnelige
Aar, bliver Prcesier, san saar de det da
ogsaa godt —- — og saa den Glæde, de
lau arbejde i Herrens Tjeneste —- —
Guds Ord taler jo ogsaa em, at det
er ikte gasvnligt, at de, som vaage over
Sjcelene, stal gste dei sullende; men
hvor mange maa itte sige, at dei nieste
sont nieder de sleste Priester her til
Lands er smrere til Bebt-Helle end
til Gliede. Med Densyn til Udkonk
met, siger Guds Ord, en Arbejder er
sin LIn verd, men ital vi dedsmme
vote Præsters Værdi eftet Lennem de
saur, da er de sleste silbert illie meget
verd, i Mennesters Øjne. Lad mig
meddele et Par virtelige Tilscelde, sorn
illusirerer det.
En Plads havde Præsien ladet en
Ytring snlde am, at det var knapt
med Udtommet, og da dette blev vi
dere drsftet as hans Foll, sagde en
Farmer: »Prceften hat da en god
Fratte paa,« (saa den var da itte ble
ven trultet as ham eller sat paa Lan
netontoret); men det, som var tat-en
foe Frauen mengte jo ogsaa til mer
end Viellei. Præsien hgvde Iist ellets
ssrt Frauen med here-ver steoe Aar
str han blev Priest. J et endet Til
sælde dreiede Talen sig m Zweitens
Igainle Binterhue tunde not stetige til
en Ast-setz mittenin- at det tut-de
W verneigte-Mi- ipt Ihr-Heu at
fu«-tu ny, Mil- en ellee »den-barm
hjertig Magd spende- tnon der ilte
Milde viere en elin enden, sont stulde
have M W sei-at i.-We Pre
siet-—Det«et-’II" « t, et
Præstetne mangler gammeli ellex
brugst Tof, det hat de fleste not af.
Dei sidste, jeg sial nævne i deniie
Fotbindelse, er om en, som var sag
heldig stillet, at han havde lidt at be
gynde med, og hjalp sine Folk deer
siaalænge hatt lande« men da han jkie
hasvde mere og blev tvungen til at give
op, sagdse en af hans Falk, om Pra
strns gamle Fotældte da ilke var stil
let faalede5, at de kunde sende nagen
Hjælp, saa Præsten kunde blive has
dem noget langem
Det 6te og sidsie SpørgsmaaL jeg
stal befatte mig med, kunde besvarezs
med at sige, fordi Samfundets Med
lemtner ikle alle hat den rette For
stsaaelse af Samsmid og« Samfundsop
gaver. Hvett enkelt Menneste er ja et
Medlem af det Satnfund, han stutter
sig til, og som saadan bliver Satisfakt
dets Opgaver hans Opgaver, spm han
et fotpligtel til at vasre med til at lpfe
og naak enhver erindrede det og op
fyldte sin Pligl, var Sagen ikke saa
vanstelig, der vilde bebe-des mindre
Hjælp og væte meke at hjælpe med.
Dei et nu langt fra, at alt dette et
til Fornsjelse, hvekten for Sktiveten
eller Laserem men vi maa se paa
Manglerne sotn Mangler, for at fua
dem rettede, og det er jo laygi fta at
være Mening«:n, at alle Folk og alle
Fotholde mellem Folk og Præst ek de
samme, saa lad os faa vin muligt
fjetne de Aatsager, til at have for faa
Priester-, som det san lade sig gsrr.
H.
—- «.k «
En Forlobek for Marconi.
—
J Anledning af Marconis seneste
Forspg minder et engelsl Blod vm en
Forlsber for den italienste Jngentør,
en Mond oed Navn James Boumon
Lindsay, som var den forste, der heu
viste til en Metode, poa lwilten man
formentlig siulde lunne telegrafeke
uden Traad.
Hele sit Lio igennem led han Nod
for at faa Rand til at lobe de for-nob
ne Materialer til sine mange Elsperi
menter. Det eneste Verelse, han bew-q
ede, var allerede i Aar 1835 eletttist
oplyftt Og i dette lamme Verrelfe strev
han en Del af sit Lelsiton i 50 sor
siellige Sprog, hvortil Manuskriptet
befindet sig i en Glaskasse i Musæet i
Dunder.
Lindsay Var født i Carmylie 1799«
og oplærtes til Weder-; men fra sin tid
ligsie Ungdom lagde han Vægt paa at
uddanne sig selv oidere· Han blev
Student 1821 i St. Andrews og er
ncerede sig i Universitetsferierne som
Væver og Leerer ved Watt-Jnstitutiet i
Dundee. Derefter ftuderede han Ten
logi. men erhvervede sig aldrig niogen
Grad. 1841 udncevntes han til Lcerer
dedFængslet i Dundoe med en Gage
af ca. 900 Kr. i danste Penge. Han
studerede nu med stor Flid de naturwi
denftabelige Jag, gjorde mange Opda
gelset og udgav en Mengde Verler.
Muligvis er han den første, der har
benyttet eleltrist Lys, idet han ille cle
ne fom ncevnt oplyste sit eget Værelse
med Elektricitet, men ogsaa 1885 i
Dundee offentlig udstillede en eleltrifk
Lampe.
1845 gjorde han opmærlsom pac
Muligheden af at telegrafere helt over
til Amerika. Og 1853 opstillede han
den Paastand, at man uden Forbin
delsestraade igennem Vandet maatte
lunne tilvejebringe en elektrisi For
bindelse, hvorefter han det folgende
Aar lod udtage Patent paa sin Opsini
delfe.
J London og Portsmouth foretog
han femme Aar heldige Fort-g med
Telegrafering uden Traald igrnnem
Vansdet over en Afstand af 500 Yards.
1859 telegraferede han Paa denne
Maade en Distance paa ca. en halo en
gelft Mils Btedde, og i Aberdeen holdt
han et Fowdrag desangaaende for
»Britifh Association«s Medlemmer.
J OOervcetelfe af disfe fotetog han
dereftet ved Aberdeens Dotter nogle
Etsperimentet, der paa en meget smut
Maade beviste Rigtigheden af hans
Teorieh
hans Fremfynethed lyfer ud as fol
gende Notits i et Dundee-Blad for
1884: »Diese og Byet ville inden ret
lang Tids Fotlsb blive oplyste ved
Elektricitet, i Stedet for med Gas, op
vatmede ved Elektricitet, i Siedet for
med Kul, og Mastinerne ville blioe
drevne med Eleltricitet i Siedet for
med Damp, ogs alt dette uden stsrte Be
kostntng.«»
Utvtvlsomt vil den Tid komme, hvor
Byen Dundee vil hædve Lindfays
Minde. Det er itde mange Mand, der
faa alvorlig hat læmpet inwd Mig
dommen gg samtidig hat feaetzudeettet
san W tvm den-— W hvcd hatt
hat pteestetet som..5skkogioestee. iee lige
saa betydeltgtftzsi han« nat-eviden
stabeltge Dydagetser.
Links-W- der havde fix-met Ttlnavnet
»den leerde Bis-ver fta Catmylte«, dsde
1862 —
IIMWWUMIIWIIYWMIILllIFJcsissssMMIs. nk
? Tanst-Amekikansk. i
IZEMISLLZZIOBIZSJLIMIEIILWISAÆILMEIRHEZ
OgsaaenKappeitrid. Om
en tet pudsig Kapgramnng mellem 3
akbejdslystne Landsmcend strives fka
Sau Lamer Cal» til »Bien«:
Der gaar Rygter om en »Digging
Match,« som i disse Dage stal væte
arrangetet mellem Chris Christensen
paa San Leandto HoteL Niels Osser
son paa Central Hotel og Bat-betet A.
Selmer. Jndsatsen er 100 Dol
lats for hver, og Opgaven er at grade
en vig Længte as en Renoe for en
KloaL som i denne Tid bliver nedlagt"
paa Mund Ave Renden er 8 Fod dybs
og 2 Fod bted og hvek Mund skal gra
ve benne Rende fsvt en Længde af 25
Fod. Den vindende stal derpaa dele:
de 300 Dollars ligelig blandt de afj
Tiilstuerne faf hville der ventes en helI
Mengde), som hat ovetværet Kappe- !
ftridm fta Begyndelfen til Enden —;
uden at falde i Sporn C. J. Jversenz
og Niels Haufen stal fungete som Re
ferees« med Chtis Petersen as San!
Lorenzo og Henky Benz af Elmhurst.
til Ast-fett
l
Den danske Forfattet Jo
hannes Jøtgenfen vil blive
indfstt i den amerikanste Literatur-.
En Ovetscettelfe af hans betendte Bog
»Den ydserste Dag«, som udkom for et
Pat Aar siden, vil blive offentliggjott
i det ansete litekære Boston Magazine
»Von Loke«. Ovetsættelsen er befor
get of Miss L. C. Dinsmor, i sin Tid
Assistent ved Sydsidens Bibliotet i
Minnieapolis Bibliotekar H. Aste
land, Bibliotekets Bestyrer, hat as
sisteret ved Ovetsættelsen.
Sslvbtyllup. Fotleden fej
rede Chr-. Latsen og Husttu i Council
Blusss, Ja., detes Splvbtyllup. Ei
»Survkice Party« indfandt sig i An
ledningm
D s d s fa l d. David Haines døde
Torsdag i sidsle Uge i Mr. og Mts.
Niels Chrisiossetfens Hjem i Council
Blusss, efier at have vceret syg for de
sidste 2 a 3 Aar. Mr. Haines var del
lendt dlandt den dansle Befollning
fra den Tib, han bestytede afdøde Mts.
Myntets betydelige Forketning. Den
afdpde var særdeles afholdt af alle,
han kom iBetøting med, for sin eisi
værdige Personlighed Mk. Haines
var fsdt i England 1819 og lvin her
til Landet som ung Mond med sin for
mange Aar siden afdpde Husirm han
var oprindelig Strcedder as Profegsion
men lagde sig senete efier Landbkuget
og ejede indtil for nogle Aar siden den
stsrsie Faun i Boomet vanship, fom
i mange Aar bestyredes af hans eneste
Son, Wilfotd Haines. Efier Mts.
Myntets Død hat den afdøde tilbtagi
sin meste Tid hos Mr. og Mts. Chri
stoffetsen, hvot han i de sidste 2 Aar
hat svcerei sengeliggende. Mts. Chri
stossersen hat imidlertid udvist en
fjælden Opvfrelse ved i den lange Tid
at pleje den gamle Mand, svm paa
sine sidste Dage mistede alt hvad han
havde af jardifl Gods, og som Fslge
detaf ogsaa mange saalaldte Vennek,
af hville fiete havde trolig hjulpet ham
af med hvad han en Gang ejede. J
David haines mistek Council Blusss
en af sine celdste og mest aktive Burge
ve. Begravelsen san-di Sted fra Mr.
Christoffetsens Hjem Ssndag Eiter
middag til Fairview Kirlegaard
Dtal Katbolsnke. Mts. A·
T. Lassen, hvis Mond er anfat som
Kusi hos John Gund Btewing Com
pany, Minneapolis, dtal Katbolsyre
fertige Onsdag Eftettniddag i sit
Hjekn og dsde paa Byhospitalet to Ti
mer senere uden at væke lommen til
Bevidsthed
Ulytlelige Familieforhold antages at
have merkt Grunden til hendes tot-win
lede Handling. Mts. Lassen og heu
deö Mond fotlod hinanden i Juni
Maaned i Fjor, men blev senete sor
ligte og levede nu attet samtnen.
Mts. Lotsen var 22 Aar gsammel
og efterladet sig ingen Birn.
BedPolitilaptejnen. Far
go, N. Dol» Jan. 27. — Politilaptejn
John Dahlgren hat et smertefuldt
Saat i Armen som en Folge af et BED,
ssom hon sil, idet han forsøgte at arte
stere John Haus, en Saloonvært fta
Moorhead. Armen ek ophovnet helt op
til Sluldeten. For et Aar siden dsde
en Fatgoanet af Blodforgiftning sont
Folge of et Bid under et Slagsmaah
og Kaptejnen er en Smule cengsteltg
for, at en lignende Stæbne venter hom.
SagenmodVygmestetPe
tetMortensen I Salt LaleC«y,
bestyldt for Mord paa John Dis — ;
begyndte d 21de Januar , «·
C. M. Nselsen er Retspræfident og
County Advotat P P. Christener ft
rer Astlasew Mortenfens Feder er
ankommen til Salt Lake City, og var
nærvcvende ved Joch-ten Dan sag
paa Sonnen en Gang intelletm men
talte ikke et Ott- -til hat-; men alle dem,
som var i Reissalem kunde se hvilke
Sjceletvaler Faderen led, og alle sym
pathisetede med dam. Mortensen fynes
ikke ast væke det mindstr beweget Han
sidder saa kolig og ugenetet, som ofn
han var det ustylvigste Menneste i Ver
den.
Do d s solt-. Hans Jessen fra
Omaha, er pludselig eftier et meget
kort Sygeleje afgaaet ved Døden
Hans Jessen var en stille, elssvætdig .
Mand, der ved sin bramfri Fætd hasv- i
de vundet sig en betydelig Be-nnekkeds, «
fom med stor Sorg modtog Budstabet
om hans Did. j
Cigarfabrikant Mads H.
Je n fe n tog Livet af sig forrige
Tirsdog i sit Hjem c Chicago. Afdpde
havde i en Aattcelle Forketning og E
Bopæl paa ovennævnteSted men holdt «
sig meget borte fka sine Landsmænd,
som han tun spgte i Fortetningsanlig
gender. Hcm effekladet sig Ente og
f!-:re voksne Ban.
Dreht af Jnfurgenterne.
Axel Peterer i Mitchell hat modtaget
et Btev fra Kaptejn Norman, af 8de
Jnfanteti-Regiment med den sptgelige
Nyhed at hans Broder, John Petersen,
under en Træfning med Jnfutgentet
ne, om Morgenen den 26de Nov. sit en
Kugle i Underlivet, sont havde Døden
til Folge. »Am.«
f—
Gen. Christensens Reife.
Angaaende Rygterne om Gen. Chri
stensens Reise, strivet Generalen fka
KIbenhavn til «Notdlyset«: ;
Kobenhavn,14.J»an.1902 i
Hr Redaktsr. — Dei hat moret mig?
i,,Notdlyset« af 2. »ds at lese Oder
sættelsen af en ,-,Wotld« Artikel, der
naesten ganste savnet al Grund. Fta
mig stammek den i ethvekt Tilfcth
iile. Den Tale, at min forftætkede
Karlighed til Fædtelandet fothindret
mig i at reife-til Amerika i dette For
aat, for at afhente vg overfsre min
Hufttu, et noget Vrpvl Men vot
næstyngfte og spftcktke Dattets Mod
tagelse af min Jndbydelse til hende at
komme til Danmari, gsr kct uns-wen
digt for mig at tejse ovet, og naat
man et over de W, get man ilte saa
danne Lysttute over Verdenshavei. De
Penge, jeg nu spatet, btuger vi til en
Maaneds Rundtejse i det stønne Not
ge, og dertil glædet vi os hjetteligt.
Angaaende Rom« saa staat det tun
fom en Mulighed for at vi gaak der
ned, hviö min Kom, sont jeg haabet,
besiutstet at ovetvintte her, og da mu
ligvis stulde finde Danmatk fot toll-L
Jeg hat hvetlen denne eller fottige
Vintet fundet det iot loldt het. Det
et hnist fjældent, at Tetmvmetret gaat
under Zeto.
Jeg befindet mig ellers fuldlommen
vel og hilset mine gamle, ttofaste Ven
net histovte allethjerteligst.
Deres hengivne
C. T. Christensen.
Det nye sveftindiite Kom
pani, der et dannet i Kobenhavn
med Entscaad H. N. Aar-essen fom
Direktst, Dil, tilttods for Salget af
de —danst-vestindisle Der, træde i
Vittsvmhed. En Dampstibslinie tren
les optettei mellem Danmari og Cen
tral Amerika. Fite«Millioner Kronet
et alletede tegnet af private Fall og af
isbenhavnste Baum-. Selsiabet be
gyndet med at bygge 4 stote Dampete
fotuden en Del mindre Kystdampete,
og maanedlig Forbinsdelse mellem Eu
ropa og Central-Amerika vil blive
etabletet. En ai Kompegniets hat-ed
stationet bliver St. Thomas, sont Sti
bene svil anlebe paa detes Ud- og Hiern
inte.
Palma Andersen got Lyt
ke. Miss Palmsa Anderson, den unge,
saekdeles lebende Pianistinde fka Can
ton, S. D., havde den 17de Jan. en
Benesice Kante-et i Ferky Hall ChapeL
som var fckkdeles godt besagt.
Mifs Anders-on spillede mesget von
stelige Sager, saafom en Contketo of
Grieg, Op. 16, et Pak Nummere af
Schuman, en Sonate as Beethoven og
to Eiuder og est Ptceludinm af Cho
pin. Hver Gang blev hun fremtaldi
og masatte gire flere Eistranumrr.
Den amerikanske Presse stillede sig
megei velvillig mod den unge Kunst
netinde; især havde ,,Jntet Ocean« en
sækdeles kosende Kritik.
Misö Anders-In er Dattek af den vel
tendte og agtede Ksbmand John Akt-I
derson i Canton, S. D. «
Decan Mufik i Amerika.
Proiesfsot Otto Mallingss Serie af
Æyompositionen der hat Felle
» Christi-BE (»Cheisti Fsbsel«,
»Ein-is« Liv« og ,,Cl)risti Dsd og Op
standelse« er ved Juletid bleven spillet
af Organist Fuderit Richter Wrigth,
i Methpdistetnes i Trinity-Domkirie i
Denk-eh Gelernt-m -
Den netan Organist hat nu i eiI
Privatbrev til Professor Malling korn
plemenieret vor Landsmand i de vat
mesie Udiryl for hans Verl, om hvillel
han siger, at del for ham sprn for man
ge andre i den amerikanfle Musilvekden
belegner en Revolution indenfor Or
gelliteraturen.
"· Desuden meddeles Hr. Wrigth, at
han nu i de ,to sidste Aar veb Julelid
hat fpillel »Chtistus« og at del er bang
Hensigt fremtidig hvsek Jul « bringe
del til Udforelse paa Domliklens Sr
gkL der er et of de ftørste og ypperste i
de Forenede Stolen
L y s t re j fe. Grosferer Carl H.
Melchiok fra Kobenhavn bar simcnen
web sin Familie tiltraadl en Reise til
Amerika.
Dei er Hr. Melchisors Hensigk at til
bringe Reiten of Vinteren i New York.
DanflLngeiChicaga En
Landsmand, Dr. Valdemak Bleib de:
i flere Aar hat opholdt sig i Chicagm
hvor han fom praktiferende Lcege hat
haft et stort KlienteL er Un ubncevnt
til Profeltor i Anatomi ved North
western Universiin medicinsie Asde
ling i Chicago. Den unge Lcege bar
allerede et stotl vidnstabeligt Arbejde
bag sig, idet han hat udgivel flere ana
tomiste Leerebøger. For Øjebliklet er
Pleth Kiturg ved et af Chicagos Ho
spilaler
f
Veldcedighed. En Mand, der
gik omkring i Petih Amboy, under
Foregivelse of at samle Bidrag til
Reiseoinlostningek for en tmngende
Dansler, som agtede sig hsjem til Dan
marl, kom ogsaa sidfte Sandag i sam
me Ætinde ind i Mr. William Mathi
asens Hus, Nr. 162 Broad St. Da
han var gaaet, opdagedes bei i Flg.
»P. A. Flkbl.« at 880, sum laa i en
Skusse, var forsvunden. Tyveriet blev
straks meldt til P;olitiet men endnu
et det iile lyktedes det at faa Fingre
i Tyven.
Udnævnelse. Konfulhekman
h. Wolss i M-ontteal, Can» er nd
nævni til lgl. danst Generalionsul
sammesteds.
-«-—.«-.«
J u b i l æ u m. Foreningen ,,De
Danstes Hiern« i Waupata,» Wis» fei
rede den Sie Jan. sin 25-aarige Stif
telsesdsag.
Huktig Dsdx »J .Dag red.
i Morgen wh« kan med Rette siges om
Familien Peder Aar-es 10aarige Søn
Johannes i Peth Amboy, N. J.
Om Fredagen var han i Stole, oin
Lstdagen falte han sig lidi daarlig og
Sondag Aften var han død af Stat
lagensfeber. Om Mandagen begra
vedes han fra Hjieinmet, 212 Market
St. Pastot Christiansen forrettede.
(»P. A. Folieblad«).
UMVERSUTY ÆSLET. Ist Min- ca
haardisrefte Im for Norm-essen Illustration den
liebste Analitfet oq holder fla bele Hintern-. Tretet
bit-M old-in was- cOMPAss kleSSSR.
Absolut mindsten frei-beugt i Minnelotm Meter
Fragt Ast-et elker Plamuitmem Sind elter leimt-en
de Katalog.
Mino-komm Nmsnssy co. ..
ExcEleOK - MlNN.
Ilnkommen
Danmarkx
,,Nybyggcmc« ,Folkclivsbillcdcr
fra Amerika as Flriftian Oster
gaard. · - ·
202 Silber-.
J Omslag 330c. Jndb. ch.
»Blokhuset og andre Fortset
liuger« af Ltiftiun Oftekgaakkk
216 Siden
J Omslag 3»k. Jndkx Soc.
bonI-h kath. publ. Heu-e.
Malt-. liebt-.
s s »Zum-e Missiønstidende«
Um og »Nun-yet
faas som spr gennem Danish Luth.
Publ. Hause. Abonnement regnes fka
1. Jan. 1902. Bladene vil blive eis
pederet til dem, som før hat holdt dem
De sets Maaneder ovennckvnte Blade
hat været suspenderet godtgsres.
Hast at Blade fta Danmart bedes
brialt i Fotstud.
De, som Inster fotegaaende Numre
bedes strive til os besangaaendr.
Alter-Malerin
og andre Kaufmanns-, lasse-I Vorm-um Blomsnk
Ist-It Landstqu pq Mariae seen-r o. i. v uns-m
san-It oq billigt skde- sq speise kommende Furt-er
Gut-e Untat-) ps knapste-i esvvss basva
schmisse- modlases paa Legal-met til Alten-main
« « ti. JchcN·
Edle-m Hain st» com-en Zins-. la
