Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 1, 1902)
»Danskeren-,« et halvugeatlig Nyhed5- og Wplyss ningslslad for det danskc Folk i Amerika, udgivct of DÄleH LJJTH. PUBL. HOUSE. , Bleir, Nebr. »Dosten-« nimmer hvek Onsduq og Lords-H. Iris pr. Aal-ganz i Te Forenede Statec 81.50; til lldlandet 82.00. Bladet betales i Forstud. Bestllllnz Beta ling, Adresscforandking og alt andet angoaende Blut-et adresiekes: DÄNlSH LUTH.1’UBL. HOUSE, s- Blaic, Nebr. Rest-alten Harald Jenfen. Ente-ed at the Post Omce at Blau-. Nebr» II second-dass malte-. Amsel-thing Rates made known upon spplicatiotp »Danftcren« bliver sendt til Subskkibenter, indtil udtryli kelig Opfigelse modtages af Udgiverne og al Geld er betalt, i Overensstemmelse med De Fotenede Statetö Postlovr. Nur Laterne henvendek sig til Fou, der avettetet tBladet, enten for at lobe hos dem Crit for at sue Oplysninger om det avertes rede, bedes de altid omtale, at de saa Aver tisikmegxxt i dem Blend Det vil væke til sensidls Nym. Vaniish Luther-an Colle-ge « thensjon Association-. — Nogle Lplysninger. Den lutherske Kirle er bngget paa en Oplyåningens Grundoold; hvor saa i Verden Luthers Leere trænger frem, der maa Uvidenhedg Mørle vige til Side. Vor Kirkeg Styrke ligger netop i dette, at oplnse og uddanne, at løste Magserne fra en Katholicismens Uvidenhed til en Plads i et tænlende, selvstcendigt Samsund. Hvis vi i den nye Verden stal del blive at vcere vor luthserste Leere tro, maa vi ikke for et eneste Øjeblit glem me, hvad der hat gjort de lutherske Nation-er i Europa de mest oplyste og mægtige i den gansle Bei-den Og, lovet vare Gud, oi hat ille g le m t; for har ikle den lutherste Kirte i de Forenede Stater flere Se minarier og højere Oplysningsanstal ter end nogen anden Kirke har as sam me Stsrrelses Men de forstellige Grene as vor Kirle her i Landet staat desværre langtsra paa samme Hofbe, naar det lommer til dette vigtige Sko lespsrgsmaai. Og —- igen desværre —- vor dunst lutherste Kirke indtager her absolut det laiveste Stude. Dog, det er endnu ikke forsent at tage sat; men Tiden er vistnol kommen, og nu maa For andringpen ste. Bi, i den s. d. Kitte, set tlarere nu end nogen Sinde tilsorn de gabende Mangler i vort Skolesystem. Og jeg trot, vi saa omtrent er enige i, at hviä ikle Kirle og Sprog slal do med de gamle, maa de unge, i stsrre Maale stok end hidtil, ,,dygtiggøres og billig gsres« til at bliive disses Stedsortræ dere i Samsundet. For at tage Del i dette vigtige Arbejde i den s. d. Kitte, og for at hjcelpe andre Dunst-Ameri kawere og Luthetanere, ihvor de saa staat, blev »Danish Lutheran College Extension Association« organiseret. Da Tiden for Ossentliggørelse as vore Planet nu er kommen, ønsier vi fsrst vg- fremmest at udtale, at Oi svil være eerlige med det danske Folt, at vi ingen Ting vil fordølge, men helt ud indvie det i vor Sag — Vi har niemlig ingen Ting at tilbage holde; for vi er ikke Politikere, men Leerere, som Inster at stemme vort Folts Villaar her i Landet. Alle cer lige Spsrgsmaal vil as os san ærlige Spar; ellers snster vi ikle at indvikles i nogen vidtlsftigs Avisudlustning, for Sagen et jo, naiar alt tommer til alt, mer en privat Affære end noget anbet. Da læee Benner ude i Samsundei bedes endvidere undslylde den lige fremme Maade oi nu sorst vil be nytte til at paapege en Del af de stri gende Mangler, som sindes i vort Stolesystem Dei er nemlig godt en Gang imllem at bruge X-Straaler; og Sakrde stader aldrig. Alle rettenan Mænd er enige med Pastor Damstov, da han udtialen »Seid os dog en Gang komme til Ro." Men, take Pastot Damftov, dennr. Sag san aldrig komme til No for den IesV-della —- lsst. IIqu trors Of W fasset Mc at nynrve den irr-d es W Stdn bade for at blive M U- SM sagt- Stolesagen no Use-, tue breche-. M at deu- M M list- man J stolerne. Vor Samsundsstole ligger iBlaik, og, tænt engang, den har hverten ,,Bo-ard os Regents« eller »Board os Visitors!" Hoordan i al Verden tan Samsundet paa denne Maade vide, hvorledes det gsaar med Dristen, hvem der got A.rbejdet, o. s. v.! Jgennem Elevernes Udtalelser, maaste —- en Vej, god not til et oist Punkt — men en Lærer, som soger at gøre sin Pligt, tan let tomme til at træde en eller anden Elev paa Taeev ne oa —- hvad saa? Dette er en sarlig Fremgangstimaai te, en upraltist Fremgangsmaade; og næfte Ilarsmode bor absolut verlge saadan Konnte Lad dette foreslaaez den stal have Fuldmagt til at stnre helr Stolevæsenet. vcelge Falitltet, o. s. v. Den gsanste Verden styrer Sto lcr vaa denne Vis, oa saa —- hvorfor itte vi? Et Aarsmode er altsor uboje ligt — undertiden maaste altsor besie ligt — et Legeme til at have den di rekte Kontrol over saadianne Ting. Og Religionstomiteen —- her har vi allerede saaet begyndt — maa have Ret til mer end at sorelcegge ogz soreslaa: den maa give-Z Find-. magt til at gennemsore. Hvor51 sor itle komme i Gang, saa at vi en delig tan saa Ende Paa Tingene7 Vælge — udaf denne Komite —- en rejsende ,,Superintendent«, hvis Ar bejdet det stal være at organisere vore Bornestoler? o. f. v» o. s. v. l Hirten-: Bitteseldt i Nordvesten er Istorh og der trænges til mange oa gode Stolen Hver en Egn, hvor Dunste har staaet sig ned, burde have Religionsstoler, hver Kredö oprette et Atademi lHojstole), Staterne Wiscon sin og Minnesota hver et College. Med dette Mastineri sat igana, vilde vi snart være hjulpne. Og det bliver maaste itte saa vansteligt at gewein førse endda, hois man vil blive enige oin at tage vaa Tingene, sotn det sig hsr og bor. Med Mastineriet sat ig a n g, menes, naturlig-vis, at System as hpjere og lavere Stoler, som alle arbejder i suld Harmoni, tontrollerede as dets sammenvirtende Komiteer. Samsundet har, hvis jeg itte tage: FejL Handerne sulde med at stem hjaelpe en ossiciel Samfundsstiole. De andre paatcentte Stoler salder saa til privat Initiativ. Lad Racinesolterse bygge den ene; »D. L. C. E. A.« vil paatage sig den anden. Lad mig nu udvitle vor Plan: « En privat Organisation — ,,Dantsh Lutheran College Extension Associa tion« —- blev sor en tort Tid siden in torpoteret under Staten Minnesotas Lom, med en Hovedtapital as 850, 000.00. Dens ,,Charter«' har til Hovedsormaal Optettelsen as et dunst ameritansl lutherst College i Hutchiw son, samme Stat. Hutchinson By hat, til Dato, substriberet s7,207.00 til Foretagendei. Thve Acres Land, occrd flere Tusinde Dollars, er ogsaa blevne »deeded« til Jntorporatorene. Jalt hat vi saaet henved 816,000.00. Til Foraaret begyndes saa Bygnings arbejdet. En Hovedbygning, tostende ca. 825,000.00, stal sørst opføres. Denne ventes særdig til Jndvielse henved Ott. l. 1902. Stolen vil til byde Undervigning i de folgende De partementer: College 4 Aar; Classis ogs Scientisic, Academy 4 Aar; for beredende til College, Normal, Com mercial, Music and Art, Domestic Science, Manual Training, og Civil Service. Organisationen er et Attieselstab (1000 Attieer hver paa 850.00) under Kontrol as et ,,Board os Ttustees« paa ni Medlemmet og et ,,Board os Bisttors« paa sem. Det sorstnævnte ,,Board« vcelger Bestytet og Falultet -og holder Opshn med Dristen; det an det, med Undetvisningsplanem o. s. -v. Det er dort Haab at oprette i Hutchinsson et prattist College, bygget moderne sra Grunden as. »Over alt andet« stal den viere en kristelig S t o le, en lutherst Stole, en dunst ameritanst Stole. Nu til Slutning, lidt i Anledning as Pastor Damstovs Artikel: 1) Pastor Damslov tilstaat, at vi hat Ungdom not til at sylde niiange Stolen men er allin itte saa sit tet paa det praktisle i at bhgge stete Stolen Lignelsen med de tte Sion City Kirter passer heller itbr. Vor nuværende Stilling er omtrent som saa: Stolen i Blatt et su l d as Ele ver sog tunde have hast mange slere, hvis der hare var Plads. Men Stststeparten as alle IBlait Colleges Elevet tommer sra Iden umivdewake Ruh-v at Bis-it — sidsie Aars Katalog viser saaledes, at 58 Elever httte Hemm- t M» men tunöbarskaMinu. Osiadotsaa tue steure-, atM taki hat Jsa man-e Deus-se feist Minn. « W- ltgsee sont tkt mtsrligt Gen tmn bestimqu Mem ogfao »Mit-»o- Wiss-IX mä m on n-- sa- » zw, 1 med 88.899 Danstete, var teptcesente rede med 1 Elev for hver 1125 af disse, medens Notdoesten, med 124«, 688 Danstete, sendite til Stolen 1 Elev fot hvet 5421. Hvtltet bedte At gument end disse Tal, tan Paftot Damstov pnsteL Her et tun Spptgsg maal om, hvem di ellet Ameritanerne sial opdtage og uddanne disfe Trista det; om de stal have Lov til at fotgaa i Vetdensvtimlen ellet hjælpes til en grundig lutherst Uddannelsek 2) Pastor Damstov onster Ga tanti for, at Stolen ftal blive stifte lig, luthetst og danst. Dette hat »Dansieren«s Redattor alletede delvis befsvatet. Men det bør laegges til, at Stolen-J »Boatds« tæller, blandt an dre Mand, 6 danst-luthetfte Præfter. Er dette itte Gatanti not? Z) Vil Stolen .,vcete med til at fremme det Samfundsliv, fom nu i en Aatrcttte hat vcttet til Stede i MeJ inighedetne i qg omtting Hutchinson,· tilhøtende den foten Kitte?« Hettil svares beftemt, ja. Det et endog Me ningen, at Stedets Ptæft stal give Re ligionsundetvisning i Stolen. Dog, hermed maa itte forstaas, at Ontchin son Colle-ge vil stille sig sjendtlig over fot andre luthetste Samfund. Det vcere tanat sta; den vil detimod aabne fine Døte fot alle, der ønster en keifte lig, en danst-lutherst Opdtagelse, og gøre alt fot at bygge Bro, hvor nu in gen sindes. 4) Saa, til Slut, angaaende Pto fesfotetne, som herved tommet til at forlade Samfundssiolen i Blatt. lDette et et Spotgsmaal, jeg helft lod ubesvaret: men vi maa jo have en fuldstcendig Fotftaaelfe. Lætet Han fen og Foght hat ftaaet i Kittens Tjei neste, henholdsois 7 og 9 Aar, og hat heroed bevist, at de hat ,,Rcetlighed til dort Samfunds Ritte- og Stole atbejde;« for det et vittelig itte L ø n nen der hat holdt dem i Tjenesten alle disse Aar! Det tunde vctte godt for Samfundet i Fremtiden at paa stønne saadanne af dets Lærete, som opoftet detes bedfte Aar, ja, endog Helbtedy fot dets Fremme — paa en mete »siubstantiesl« Maade end det nu got. Sttibenten tan, fot Ets. op-; lyfe Samfundet om, at han i 3 Aar hat atbejdet fot en Lon, som givet et aatligt Understud af W. Kan saa nogen finde det underligt, om vi Instet at slippe vat fst vor Kredit ogssaa gaat tabt! Men, dette er itte Grunden hvotfot di Instet ait fotlade Bluit College. Bi et fuldt ovetbevist om, at vi tan gavne Kitte og Stole met i Hutchinson end het —- detfor taget vi af Sted. Hertil stal fsjes, at en Person med nogenlunde udvitlet Jndividualitet itte hele sit Liv igen nem Instet at staa fom Lætling· Vi vil fta nu af atbejde fot en stot Jde —- en Sag. som, hvis Gud oil give sin Naade dettil, stal komme til at satte sit Mætte paa det dankte Folt i Amerika —- et Matte, som stal ten des sved et stotte og bedte Samatbejde for — en luthetst Kitte og et danst Folt. Paa D. L. C. E. As. Vegne, H« W. F O g h t, Settetcer. Den lutherfkc Kirkc paa de danfbacstindiflc Let. J Anledning af Traktaien angem ende de danfbvestindisie Zers Satg til de Forenede Stater, hat Sogne: præst Lose strevet en Artikel i ,,Kirten og Hjemmet« om den lutherfle Ritteg Fremtid paa Derne —. Det hedder deri: »Der er 3 Menigheder som risik rer at blive dødsdømte. Det er de : Vestindisle Menigheder. Hvis Øerneg Salg gaar igennem, er den lutherfte Kitle derude med det samme et fceldet Træ, hsvis Minister Christensen ilte i Tide hat foretaget en Kraftanstren gelse. Under Forhandlingetne om Salaet et de lirlelige Forhold derude vel not traadt i Baggrunden. Der et der ude omtkent VII-O Mennester, sotn here til epistopale, hertnhutiste, konntle baptistisle, re formette og methodistisie Troessaw fund. Men foruden disse 26,()00 er der omtrent 4000, fom udgør de tre lutherste Menigheder der ude; en lille Minoritet ganste dist, men af mere end en Grund en Minoritet, som der ved Salg as Øerne bør tages gan fle særegne Hensyn til. De er de 3 smaa Frugter af danst Regering"5 mission iblandt de Jndspdtr. De et voksede paa et dansi Trek. De fsler det, ogs de elfter det Trek. Danmart hat gradvis forfynet dem med alt tirkeligt. De er delagtige i Ttæetö Nod og Fedme og hat aldrlg gjott Trwet Slam. Tocrtitnsod hat den danste Kirke Grund til at vcre stolt af dem. Diöfe 4000 er pwa sanfte faaUndtagelfet met tun fnttige, bund fatttge Negeve og Farvede, ogs delg det for,-dels for-di deet saa faa vg sptedte i Z Segm, vil det viere muligt for 1 dem at holde Livet appe, naar det« hauste Kirketm afhugget dem. De hat ingen Bistop og ingen Præst atI kaide til Hjælp fta nogien Naiv-. De- : res Bistop bot paa Fkue Plads (i KI- . benhsavn) Han san intet gsre for dem, naar Øetne først er folgte. Og disfe 4000 er os ikke blots nost mete end de 26,000, fotdi de et vor Kirkes Born, men ogsaa fordi be er de mest danstsindede derude. Og ved Øetnes Salg er det net-pp disse, de 4000 trofaste med de danste Sympa tiser, som faar Kniven sat paa Stru ben. Dei-es Kirker og Ptcesteboliget tilhører paa en Maade Guvernemen tet. Gaar de maaste med i Salget? Og hvis dette ikke ster, hvis man alt saa hat værei saa betænksom at tage en Reservation i saa Henseende, saa vil bog akt ligge i Ruin inden nogle faa Aar, hvis der ilke før Salgetj hat været taget Forholdsregler deri-? mod. De dansie Embedsmænd, ali saa de dansie Pisa-ster, er dorte. Fta Amerika et der ingen Hjælp at denke. De fattige Negetlommer kunne hverken underholde Priester eller Ritterw Disfe sidsie hat Guveknøretne byg get som Hovedkirkek, som Einverne mentsbygninger, altfot kostbare til at Punkte vedligeholdes af 3 diminutive ,Neget- UFrimenighedet i J I l Der er vel ingen Kirke paa Jor Iden, som i Tilfcrlde af Øernes Salg, er nætmere til at sovertage disse fakti ge lutherste Menigheders Betjening end — »den fokenede dansle evgl.-luth. Kirle i Amerika« — og gennem For handling med Kultusministek Chri stensen og Sjællands Bislop, Dr. Nordam samt øvrige titlelige Mini dighedet, -vil der utvivlsomt kunne træsses en Ordning, saaledes at Me nighederne faar Lov til at veholde Kikkeejiendommen, eller at de Forenede Stater lan bringes til at opgive, at kenne stal betragies svm Einverne mentseje. Her bukde sillert gribes lcerligt og befiemt ind, i rette Tidx i hvert Fald burde vor Kitles Styrelse fotefpsrge i Kobenhavn angaaende Sagen. Rimeligvis vil denne da lunne ord nes sanledes, at der fremdeles kan fortsættes et luihersi Kitlearbejde blandt Negerne. Den dansle Follelitle vil uivivl somt være villig til Hielt-, fer om det siulde anses for rimeligt, om Wenig hedetne efter Øernes Salg faar Be ijening as danst-amerilanste Prcestet. . Man her ikke var et Sied, hvvt en af Bropilletne lunde komme til at staa, med Udsigt til, at der lunde bygges Bto mellem banst-luihersl Kirleliv hjemme og hetovte. »Dst.« Red. L Nationalismcn. -.-..-—.· « "Denne bedagede Hex-te levet nu attek op rundt omtring. Prof. Pearfon af Evanfton Uni versitet, der for en Tid siden lod sig fvrlyde med, at Biblen langtfra var paalidelig og aldseles ikte Guds Ord, og at scerlig Miraklerne i biet ny Te stament var Humbug, er bog bleven impdegaaet af en Mengde Præster, færlig fta Chicago, hvor man Stu dagen eftet Professoren-Z Udtalelser i enhver Kirke kunde hsre Præditenen dreje sig om dette Æmne. Mange og fotstellige vare de Udta lelser, der faldt; msen med enkelte Und tagelfer kritiferede de Professoren-Es afgsrende Udtalelset. Dei var ganste intek:ssant at lægge Mærte til, hvorledes Kritiken lsd fta de forskellige Denominationer. Om det nye Testamentes Mirakler, fom Prof. ncevnede unatutlige og ufaude, siget Bistop Fallows, at de er ikte unatutlige, men ovetnaturligr. Rev. Col-ern as- St. Jvmes Metho difksirke ersinnt-U ,,Det er tigiig k p I not, at Biblen ikle stal tageö fom bog stavelig Historie, og den- Man-d eller del Kirkesamfund, foni vilde se faule des paa Sktiften, vilde i Sandhed svcere dum, men Professoren,« vedbli ver han, ,,udtalet stg ille som en Bibel-Krititer, men fwm en ket og siet Fritænler.« Dr. Leach fra en anden Kirle abla ler sig mete bestemi. Han siger: »Borttag min Tro paa en eneste Ind del af Bibeletn og i Jehovas —- Guds Navn —- vil jeg siemple dig som en Judas. Bange for Prof. Pearsons Udtalelfer? Nej —- den Slags Men nesiek eksisterer altid, thi Djævelen lever, indtil han bliver kastet i Af gtunben af Sejervinderen. Dei er Værre for ubefæstede Sjcele, som maasie lan paavitles af Professorens Meninger. O, du Mand,« udbryder Pkcesten, »kunde du ilke have begravet denne odelæggende Tanle i dit eget Brny uden at spge at faa sivage Sjæle til at flaa dig Folge paa Fottabel sens Vej! Er det for meget fotlanat, at Universitetet afstediger hom? Nej,l han burde gaa med det famme.« Rev. O. P. Mattisom »Ist-isten dommen hat sit Centrum i Jesus Kri Jstus. Evangeliekne fortceller om ham, «klari og simpelt. De er Bereininger af Øjen- og Øtenvidner, som var med Kristus fra Begyndelsen og vidfte,1 hvad de talte om. Dei er vanskeligt at se, hvotledes nogen lan sinde dem ttovækdige i deres Beretninger om Je fu Ord, men ilke i Beketningen onc hans Gerninget. Er de ikke immer dig i det ene Tilfcelde, er de del heller ille i del anbet. Tag Mitaflerne bott fra det nye Testamente —- og selve Grundvolden for Ktiftendom gaar med.« Dr. J. F. L-oba: ,,Religion er overnaturlig og kan ille analyfekes af Vidensiaben. Den omhandler Forhol del mellem en usynlig Gud og en usw lig SjceL og hat intet at gøre med Naturen, sont denne almindeligvis forfiaas — tan ikke bekegnes med Na turlove. Religion et over Naturlove.« Rev. D. J. Holmes: »Derfom Apoftlene kunde tvivle, er det lidet Un der, at Prof. Pearson lan det samme; men erflellen ligget deri, at han glas der sig ved at wir-le Han hat tvivlet lange, og hans Udtalelser er en Fragt af mange Aars Tænkning Hatt stulde befries fra den Byrde, at under-disk i et Metodift-Universitet, hvor man venter og onsier en hel anden Land-am Det er kedeligl, at Prof. Pearfon ikle er som Jsac Newton, som etllærede: Jeg sinder flere Gyldighedsbeviset i Bibel-en end i nogen anden verdslig Historie.« s ; U sksmilasvch som est-o blaan hnlbrodode l 4 Its-to Unnat. howan u los or doc- soosto I s merk-, tos- kss holt-Mo ovvsiko os ånksusnsss. E Im statt-odi- km bm . I klimmt-et os cui-r Dis ; bog-trink Disko- Tllisl s skal iss unklar-how sit-ums ) dick stco Ialu opklsktlso Roma-. » . MØKclcs 0KEKLlNlIc, Fu W. Its sit-. - - NEW Its-Uc Enhvet Laut-main biiiv So »Ah-sen se Hønfkopdræt ap, Lscs:,:!;o!d Hit Fort-ei og Fnrnqufin As Mal-S Lotsen, Wsn Bk.-.m1p, Ja. Deteren praktåfklille l«og, iom atte, der interesfems sig for. hvorlrdes man san faa sttkst Udbytte af sisse Heus, vtl have Gaon af at lase. Pkis 25 tstö Sorg og Glæde. Udvslste krweuse Fort-Musen statt-de II I« O· Ist-. statt Im. n ifkj Mist-as Lütkäts l i d e n Mateki5mn.-« ijastig oucsjat eilst Grund-VARI REUET cxslIIHUIcklcxz Solfangc im- bilelskk Tig! c, tY «. -un«q- Hi C:«s·. IJVJUHOL Emukt mob. Mc Hi Essxsscc eller Beksiingerne t en Syndess Liv Im TM vedsatxsod Glas-fes Ussidtr. IIUMUUL Iperler. Lamm II Sigm-d Anskr. Smukt udftyret, mev Guldinit oq i pcst Bind 60 Eis. poss- cadeholdet et udvslq sf ttsmes ss kaum-es bepflk thsletfer out Gab es tm III nett-t, qtn Ln eß vib, om Iid oq Ein-bev. In hattet gis-k. tm Isa- ellers Mk ums-»mitt u keude adea ved et lau vant Stadium If es mit-made stumm-. . echt-« hilf-km- III kaute- l Besc- etie, im man ums e est-O unterm-L Institutes-vis i ! I I ) Eu , Pilegtims Vandrmg I fra denne Vetden til den tilkommendc. i Fremftillet under Lignelfen ai en Drin-. If i i I John Kansas-. Med For-someon- Levneisbeikclvelle g sahst Junitmwnet 367 Süden Smukt indb. 81.25. Summe Bog i mindre Formen og mev fern Jllustranoner. 448 Sider. Saum insb- Isc· Den engelfke Ildgave kostet henholdövu THE-I og 40e. , L æj c b 0 a til Bruq l ' de danste Skolar i Amerika. Samlet of en Komike. M Give-. Gon tut-banden 50 Tuns DAMSII MU- PUIL UOUSE. Blei-. Nebr· F— ? I IHBXHFXAPXÄHBÄPBHSX N » Beter-ende, interessant og underholdcnde Lasuing for « Ungdommen- Costa-gast Et Musæum af Undere elle »P:txsxxs WAGngbe Jndeholdeave merkt-artige Natutfænomenek Stovenes vg Stettcrnes vilde Dykz stsnne Ingl- og Instier ejendommelige Vandrere t ver umaadcltge Itzt-; stvtsttede Naturw-neuen etc» etc» iavbefattende Spænvcnde Seen-r inden Polakverdenen og Tropemn fang-Elende Ttldtqgeticr under Reisen Æventyr og Opdsgelier, eiendommelige Tkæt hos irentmede Folkeflag, itorr historisle Be givenhedeteta « Tilligemed en udvalgt Samling of Porfi og Prof-I, der egner iig for hauste Laie-e. If Den-v Davenport Northrop. Ton. Them. Fokfattec af »Seid, Das og himmel«· Ptagtfuldt illustreret med omttent 200 fmukke Jlluftkationer. 512 stokc wspattcde Stdn-. Elegant mobunom Fand paa Tansk og Engelsl. Pktø tun 81.60. Danlsh Luth. Publ. House. Blair, Nebr. - »W IIksinIckhkiksiksiksiksckksAPIÄPXIHIXHBXAAPFJPBHPIHPLHPXJVXÄHSAHI. ; ? 23 Ph - i-» - Jsj s. » - s...- -«-·-»·ss-ss-« IF «»ILF.- . » «««Ik XI «n' en Betal, naar De er fnldstæudig ;9,".-Jz«eeud A- cngc tilfreds med Modtagelien. :: For hinttg at indspee von-Baker og Katalo til nve minder og Agentec got tsi dctte stomrtede Iubud ng givek Beamter ttl en Beet-di a Tufittder ai Doktor-L Senkt Berec- Nach, Feld-esse oa metmefte Etsptegstkontor oq vi vil set-de Dem fslqende Tiugc lsu Wisse fine Mqu rer, et H Karat-qulditsdqutellei folts Nieiel Decke-U-, »Den kack- wmtal, hvitten De unsre-u iqq gont et Ur iom ei ttl simz Garantifeddcl for 5 Aar med hvert Aas-: at vi cevarece det —«:2- uden Betaliqu, eller better der for et nut, twts det tkte gqar gotm en qttldbetaqt tmde oq « -«- Charm; en ægte Shesstels Bscbekknivx eu guts-beugt Ninq med Dem Nava: en deilliakst « «-· mmz en Inmian Brutmqu 4 qutvbelaate Aeavelnauee,· et Pak inmtte Mantchetiiknapeee, 0 LIIofkqustvaefteer. De take anders-ge dct hetemq sindetTedst det- fstdtlugklgsts HONde I Dekes Levend,betalt2.97 cg Etsvkisomsosmmqeh euere tlle en Cent. sei Ia er biet. qt Te anbefatee vs til Deteö Benner. fette Outtit mev Tau-ers open need Ur, t Stedet for et Dem-Ut, kostet III . Vi ten fee-de det med Posten. hats De iender os Bengene med 35 cems ekitra til IIIMEML Les-, hvad vere Kur-der -sigek. M hat Hunde-der af iaadcnne Bitt-Muth U e «G ee fort-com over st finde IIUIC m et bedie, « Jeq tm- tnsdtp et Laterne De sendte til Ists-, oq ma end Essxtädriäeatveltptäteszkttlyec gov Ad. as tes vtlse like feel-e hattet-kamen f - , se, det ee den liebste . M Ists ««;t"«»«..:"txt-«zeit«-.."tkp«e».t«:xssn«H ts« txt-» t-· ZW III c - s v DM ct . ssk Os- - Z- s « «- Anlau- M""· I sorberkaiveu er sleas verv, hvad bei bete Miede alle-. es Form-e ete isa and-, ww« Amme t sd Time-ex te et den doppeln Im verv. kostet z Im iec noqu Stabe hat tsqen ges vedtaqgee m Oedkek or aoqte kennen vq J. Ile- flser. san san »He weitem te tun folge las Muth « . l vers-m tm- Ttltsud end-tu er see ende, ein-ever dem met det jamme. c. stille-Is, II ord, em-. i U tck M a dt e r, Vanetofy Cum-. heim ven- uu at vpkk Immo, ennspia m ems- et stste Im- vet alve-. te- qquieeedestqe sendet-hu Vett- Ftnus se holt wem-ea- redete-We Stils Monats-curios co» 227 Loh soll-law cis-esse