Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 25, 1902)
Prins Otto af Danmarl og han«- Hamtidk Histonst Roman at Bernhard Severin Jngenmnn. Auch Del. (Fortsat.) Det var som Eftertetningen, Svend Trost havde bragt sin Morbroder, havde vakt et befynderligt, næsten overtroist Haab i hans SjæL »Ti! Randers?« — gentog han nogle Gange —- »ret saat de Rand-ers Klolter havde mig altid en herlig Klang.« Derpaa sagsde han sin Hustru god Nat og kalte hende Haanden. Hun havde givet nøje Agt paa hans Ord og Miner, medens hun ordnede alt fom scedvanligt i Stuen, for at gaa til Hvilr. Hun saa nu paa ham med sit klare, rolige Blit. «Timen k«ommer!« — sagde hun Ineb Vægt — »i Guds Navnt Det er mig intet nyt. Du hat sagst mig det for et Aar siden i» Dromme.« ! Ridder Niels betksagtede hende med et studsende Blils Han trytte tavs, men heftig, hendes Hdand til sit Hinte» og qik til sit Løntammer. I Ved Midnat saa Stilddagten ved Udtigstaarnet paa Brattingsborg, at der steg en hof, formummet Slittelse ud as Taarnlcelderen og git med lange, spøgelseagtige Stridt gennem Gaarden. Hsan troede, det var et over naturligt Bæsen og slog ist Kors for stg, medens han bad sit Fadervor og lod det stride forbi. Det gsit op ad Hose lostsbroen og sorsvandt i den Del as Bygningen, hvor Borgherrrn havde sit Lontasmmer og hvorsra der endnu glimtede et enligt Lys ud mod Soen. En halv Time efter tom den samme Stiktelse tilbage og gik lige sorbi Stildvagten, der hverlen turde røre sig eller gøre Larm. Krigsmanden saa nu med Gru et fort, srygteligt Ansigt med et uhyre langt Stceg. Den hemmelighedsfulde Gcest holdt Finger-en for Munde-n og sorsdandt gennem Taum tælderen. J Dagningen meldte den sorstrcetkedse Städ dagt sin Herre, hvad han havde set. »Im vcd det!« — svarede Ridderen. ——— »Du har holdt Vagt som en Ærtetcelling. Det var en god Ven; men du har sortjent Taarnarrest i tre Døgn.« Sind vagten saa forbavset paa sm Herre og svilde gaa, for at undertaste sig sin Stras. »Jeg ved, du srygter ellers intet Menneste« —- til spjede Borgherren mildere. —- «Den, der vil folge mig herefter, maa ingen Djævel srygte. Man har hast dig til Nar. Gut hen og sov ud! Den Sag bliver mellem os.« Da Solen stod op, bleo der pludselin Larm paa Brattingsborg. ·«En anselig Flor holstenste Ryttere holdt , uden sor Porten, og der-es Oøvding sorlangste tun for sin «- Person at indlades med stedhellig Trygkked Han bragte et forseglet Brevskab, hdorpaa han uopholdelig sordrede Svar. Ridder Nieis stod ene nted Briedstadet i Haanden i sit Lønlarnmen Han isavde ladet Vorgtapellanen talde for at hjcelpe ham med Lcesningcn Han betragtede det store Seglastrnl med den luttede Hjcrltn og de wende Horn, as hvilte der hævede sig sytten Faner. Pan Omskristem ,,Sig. Gerhardi Comitis Holsatiæ ad Causas«’«) saa han, det var Grev Gerhards. Jnden Borgiapellanen kom, havde Ridder Niels dog selv udtydet Brevet. Dei var ilte, som de sædvanlige Fnrstebreve, paa Latin, men pna Tnst on strevet nted den tlertelærde Greveg egen Haand. ,,Gerhard Greoe as Holsten-Rendsborgs, Herre as Norres jylland, til Ridder Riels, Ebbe Galts Søn paa Bratting«5 borg,-Hilsen med Gud og den heilige Jomfru« — faule des begyndte det. Han taldte Nidder Niels en tro Unber saat, der ej havde taget Del i det formnstelige Oprør, holl tet han nu var kommen sor strengelig at strasse. At de itke vare Perssonlige Venner, vidste han —- strev han freut deleg --— men han ans-act den agtbare Ridder Niels for en Mond as Ære, der kund-e forglenune en sormentlig For urettelse og en smaalig Retteckgnngssag sor sit Fædrelands Bel. Greven indbød ham dersor til, under medsølgende sitre Lejde, at begide sig til ham i hans Lejr Vrd Mondens, l sor okn mnligt at vcere Mellemhandler mellem den retmce5 sige Panteherre og de formastelige Oprørere i ha n s Rige, sor saa vidt der endnu tunde dagtinges med de styldige. Brevet Var streden i en myndig Oderhenetone, og Greven « taldte slere Gange Danmart sit Rige. II Ridder Niels knugede Brevet harmsuldt samtnen og lastede det pag Guid-eh ,,Han5 Rige?« -- gentog han og løstede den tnyttede Haand — »den usorskammedet vil hnn nu nævnes vor Kotige? — Herre i Jyllandt — des voerre! det er han i denne Stund, med Voldshersterens Ret —- men — der er en Herre over alle Herrer!« Kapellanen havde alt staaet nogen Tid og ventet Paa Borgherrens Besaling. »Se her, fromme Fader!« — sagde nu Ridder Niels og togs Brevet op — ,,jeg hgr nd tydet det selv. Lad mig dog endnu en Gang here de stiore Ord! de er tostelige!« Kapellanen lceste Brevet, oq Ridder Niels trampede i Gulvet hver Gang de overmodige Udtryt gentoges, der i san høj Grad hasvde oprort hani. Han tav og syntes nogle Øjeblitte i Betænining. »J stoler dog aldrig paia Lejdet og hans Tryghedss luste? cedle herni« —- spurgte Kapellanen —- »det er vtsts tun en sorræderst List, sor at shan san saa jer i sm Vold.«« »Wind steil han itte tro miigt« — sparede Ridder Rielö stolt —- «Hm! se ham dilde jeg- dog i Dag, ogs for alles Øjnr. Hans Leide tunde aldrig komme mig betimesl ligere, selv om han bryder det. Jeg rejser tlle værgelos.« Pan Borgherrens Bad blev strais hans Heft sadlet, og hans sædoanlige Folge holdt snart rustet i Borggiaars den. Svend Trost tom nu med bans harntst Bæbneren , hilsede og issrte ham Panseret uden at sigse et Ord. « »Er du veed endnu fra i Aste-? Bruöhoved!« — 7 W spie-sie Morbroderen i godmodigs Tone med et opmcerksomt Mk pas sitt Täters-Its stille, alwrlige Udfeertn « »Maa jeg folge eder til eders Dødssfjender i Dags?« — spurgte Væbneren —- »eller agter J mig tun værdig til den Jomfrudont, sat jpcende eders RustningZ det er maaste sidste Gang« — »Du bliver her og vogter Borgen, hdis du vil tjene mig lcengerl Jeg hat Svende not med til Besøget i Dag. Er jeg her itte igen inden Sol gaar ned i Morgen, vil jeg betro din Ungdom den Manddomsgerning, jeg har icenkt paa i syv lange Aar. Forstaar du mig? det er mit bedste Arvegods.« ,,Vel, Morbroder Nielsi jeg— forstaar eder« —- spa rede Vcebneren og nittede stsolt —- ,,men mig forftaar J Hitke. Vil J love mig at opscette eders strenge Dom om !mig, hoad enten J lider min Adfcerd eller ej?« »Det fsaar jeg del, naar du saa vil det, Trodshovedl forrasade mig vil du vel itte, hdor vred du er —- men gør mig ingen dumme Streger, Svend Trost!« Nu saabnedes Døren til Fruerftuen, og den aloorlige Husfrue ftsod i Døren med de smaa Bøm »Gud velsigne jer!« —- udbrød Ridder Niels og git dem med aabne Arme i Mode; men han lod Armene synle og gav sin Huftru et lcerligt Vink til at gaa tilbage; »Jeg ser eder snart ig-en. vil Gud, — men ingen Afsted nu! —- dei gælder næppe Livet i Dag —- men Æren.« Den høthusfrue var bleg; men hun nittede rolig, idet hun traadte tavs tilbage med Bernene og lukkede De ren til Fruerstuen. Fasa Øjeblitte derefter red Ridder Niels med tredive Svende ud fra Brattingsborg ved Siden af den fremmede Høvding, hvis tredobbelt talrige Rytterslare sluttede sig om Ridderen sog· hans Folge, som de var deres Fanger. Leide-Folget førte dem itte ind i Randers By, men til Matten norden for Randers Fjord, hvor der var opslaget mange Telte, og hvor Grev Gerhard den Dag øvede sin Rytterhær. »Ja faul« —- mumlede Ridder Niels — »her stal vi niødeg i Dag? Hans Tid og Stund er itte kommen — min ej heller, vil jeg haabe!« Saafnart Greven saa den alvorlige Ridder frsa Brat tingsborg, red han ham i Mode. Den mcertelige Samtale, her forefaldt imellem dem, har, med Mindest om den hele deraf følgende Bedrifi. ofte gentonet i Foltesangen fra danste Mcends og Kvinderg Les-»den Ridder Niels af Brattingsborg taldes i Follesangem ligejom fiden bestan dia i Foltemunde, Niels Ebbesen af Raums-, og den morg tige Grev Gerhard af Rendgborg taldes, som betendt af den danfte Almue altid Grev Gert eller med Spotnavnet: den tullede Greoe· Tieres viatige Mode her savnede ikte deltagende Vidner blundt de opmcertfomme Jndoaanere af Randerg By, der dar gannne nd for at se paa Monstrim gen »Greden ratte Niels Ebbesen .L)a-and, Dermed de talede sammen« — hedder det i Sang-en — ,,Saa lidt da var der Slæmt iblandt, Og end fast mindre Gammen.« Uagtet deres Personlige Fjendstab, syntes Greven dsog i Forstningen hielt fredelig findet: han bød Nidderen Veltonp xncn oa behandlede ham som en af Land-Its vigtigste Mænd der dog endnu inan Del havde taget i Opstanden og del tunde anseg for at ønste Fred og Forlig med den oder: masqtiae Hei-ster. Greven spurgte om Foltets Ha og Sind oa hdad nye Tidender der arme-« Han fpurgte endoasaa nedladende til Ebbesens Frænder oa Huftru og endelig, oni han nu Vilde fcrate med ham eller ønftede Fred Ridder Nielg fteg itte af jin Heft; han sontede rolig med dtib tildaaetrwngt Harme: »Hu-en staat del i Eli-Irre jylland, Herre! hver Mand er ved trøsligt Mod. Tat for gunstig Tilspørgsel til mine Frcender og Venner!« — til fgjede han i told, hastig Tone og med tretydig Menina —— »de flulle være eders Naade til Rede med Svcerd i Haand hvad Time J seld lyster!« ,,J er en kunstigs Mand, Ridder Niels, og from der hoc-« —- svarede Greven i samme Tone —- «hvor J ej tan naa Fjenden paa den rette Bej, der rider J langt uden om, vil man sige. Med hvor mange Svende tan J være mig til Rede?« »Dereg Tal ded jeg ej saa nøje, Herr-e Grevek merk d-: er trofaste Jyder til Habe; og de følaer mig alle villig, naar jeg fører dem mod deres — Fjender. Tredive har jeg tun med i Dag; men paa Mcengden ser hverken de eller jeg.« ,,Saa faa nøjee J itte med hder Dag« — bemærtede Greven med et starpt Blit. — »J Gsaar holdt J i Or. Bugges Gaard med hundrede Heft-e i Plade.« »Den Ridder eller Svend, der hat meldt jer det, or don- med Usandhed, Herre Grevel over et halvt Hunerko var der itte, det dil jeg spare eders Spejder til med mit godse S·vcerd, hvis ham lyster.« «Derom vil di itte tale!« — afdrød Greden ham ro lia oa told. — «Bil J nu ride for mig til eders gode Ven, Hin Buage paa Huld, vg spørge, om han vil holde Tro og Love.« »O ja, Herre Grevel ogfaa det, naar vi farst ved eders Mening tilfulde.« ,,Hr. Bugges Mening tender J dog del?« — fpurgte Greven med et haanligt Blil — »den stortalende Gæt og hans Venner har undfagt mig for langst — det vidste J vel for i Gaar? En af dem ser jeg« fremmest i eders Hob. Jeg ser flere Svende blandt eders Mænd, som er rømte uden Orlsov af min Tjeneste. Bil J nu med dein følgse Or. Buggeö Mad, Ridder Nielsl saa vil J faa at se —- hdad der er min Mening tilfulde — -og hvor dei vil gaa med jer allei« , z »he. Bugge raader sig- sein« — tog Ridder Niels Ordet med ufordulgt Harme i Miner og Blit —- »men mine Svensde sivarer jeg for. De Jhder, J nægtede Ort-ov, hat taget sig den selv. Det var saa gammel Sæd i Dan mark, at den fri, danste Spend, der ej vilde tjene længer, dvg Orlov hvad Time han wilde. Jngen er viet tilsam men, uden for det ægte Livs Stand, undtagen Munten og han« Kappe.« « «Men vi hat en andere Sod· has M« —- sparede Greis-n on veb ham med et fieli Mk »Um . W » Wi- s »s- ssss « regt-les »den- Tjenet, det sviget sm Herre, hænget di op, og ledet itte længe om Galgen. Jeg hat nu høtt not af edets Me ning, Ridder Nielsl Nu flal J uden mange Otd høte min: Enten tømmer J af Danmatk inden tte S·olemæt let, ellet jeg— ladet edet hænge som en Optøtet!« — Hsan holdt inde et Øjeblit og betragtede den ftygtelige Form-. dting i sin Dødsfjendes bestemte Aasyn. »Ftedhellig et J kommen hid i Dag« — tilføjede han og tyktede et Skridt tilbage —- »ftedhellig- msaa J ride hersta; men var det ej for mit fytstelige Otds Skyld, stulde J soisselig faa andet at Vide.« »Vil J btydse det Lejde, J gav mig, et det edets Sag,« — svatede Riddet Nisels med Haanden paa sit Svcetd og ined et Blit, som« tunde sttcemme den ftcerkeste —- »men det «vil J forttyde. Tyve lan J lade hcenge i Galgen fot Ravn og Øtn, men ingen dansk, ftibaaten Ridder!« — vedblev han. —- »Før jeg tømmet iaf Danmatk fta Husttu og Børn, flal J vtide edets Jetnhcender til Blods ovet, at Gtev Getts Øjne nogen Sind-e saa Niels Ebbesen.« »Rid nu tun bott, Ridder Niels!« — udbtød Gre ven med høj Rest, og holdt pasa et Vink «omtinget af alle sine Dtabantet. — »Jeg svil intet Otd mete høte af edets dumdtistige Mund. Vil J lebende hersta, saa siynd jet! ellet jeg ladet edets Btynje knuse af Bødlen, saa vist jeg dettil hat Ret og Magt!« ,,Aldtig saa nogen mig saa tæd, at jeg stalv for en Voldsmands Bødlet!« —- fvarede Ridder Niels og saa tolig paa Gteoen og hans ttuende Dtabanthiok —- »Jeg et lige saa lidt edets Undetsaat, fom Danmatk et eders Rige. Hør nu et Ord af mig. til Afsted, Gtev Gert! Se vel, J vogtet edet selvl thi fra denn-e Time gceldet det Liiv og Død, hvsot vi to mødes, om det saa var for Herrens Alten« ,,Godt!« — sagde Gteven og nikkede —- »til Sol gaar ned i Morgen hat J Fted og Frist for mit Otds Skyld, men intet Øjeblik lcengset. Naat di saa skal modes, iblivet min Sag — men J stal itte glædses diet.ved. Hils ;edets Ftcendet og Vennet! Jeg skal snatt vcete jet Gcest Hpaa Bratstingsbotg og Huld. Paa Galgen skal J vcere Ifaa sitt-er, som Gtev Gett et paa Danmatts Rige.« Detmed vat denne Samtale endt, som den dristige sRiddetS Sdende iog flere Danste midt i Fjendens Lejr var fotbavfede Vidnet til, og fom noestien ined de famme Otd Isiden gentogies i Folkesangen. Hvad det svar Ridder Niels mes: om at gøte ved dette Mode med hans mcegtige Fjsendse, var at gtibe Lejligheden til offentlig at undsige Gteven. for detved i sine egne ogsi fm Tidsaldets Øjne at befri sig for enhver Ante og Ætesplet, idet han, som en ætlig ltisxen Riddet, Vel vilde sin og Fædtelandetg DødsfjendD til Lin-H, men uden detfot at ville btændsemcetkes fsor Sam tid og Eftetslægt med Nadnet af en lumsk Stirn-and ellet Snigmotdet, om det end maatte fke vied Ovettumpling. For at være tet vis paa, at denne hans Mening var tydelig sfotstaaset af alle tilstedevcetende, gentog han den ham saa oigtige Undskgelse endnu en Gang højt, idet han forlod tsjredien og den fjendtlige Leit, og det heddet detom i Fol ktsangem »Bort red Ht. Niels Ebbesen, Sng op med hviden Haand: Gtev Gert! J lade ed·et mindes del: Saa snatt jseg kommst igen!« At Niels Ebbefen holdt Otd —- ved alle danste. Nceste Don Var den store Beslutning innen Hemm liqhed lcenger paa Brattinngorg. Burgherren var koni kricn hjem om Nattcn; han havde ladet alle fine Svende ng Stridsmcend sammenknlde snasnart det blev Dag. De Var lnn feig oq tredsindgtyve i Tallet, foruden Svend Trost, Tom var den -en·efte, Inscd hvis Adfærd Ridder Niels its-e var tilfredszsh Da han haode aubenbaret dient sit dristige Forsæh endnu fmnme Daqg Nat at overfalde Greven i Tktinndserg midt blandt hansz Drabanter on Rytterhær, bød tun den lille Stute gøre siq til Godse med frifk og lystigt Mod. »Nein ncefte Nat er forgangen, maa det være lys Dng i Danmart!« —- udbrod hcm Ined begejftret Bis-bed· —— »Deinen kunnner itt-e, før Solen stinner paa mange Lig nq paa vor-es Innaste med; m-:n san man der fare en ny, stor- Tidende om Land, om di san itke flal høre den felv. s— Den Spend, der er sin Herr-: fast on tro« — tilføjede hnn højtidelig Dg greb Evangelicbogen —- »nma nu svcerge nig ved den liøjefte Gut on sin Einst-J Snlighed, at han itte vil fly eller svix1e!« — Af all-: hang Stridsmasnd var der ikte en enefte, som betcenkte fig noget Øjeblit pnu at folge sin Herre; de af kagde ham alle den Ed, han forlangte, og vaor at følge lzam i Dødenz men da Rad-en tun-. til Sincnd Trost. trandtc l;«m tilbage og sang stolt: »l)vor langt jeg vil følge eder paa denne Færd, vil jeg bietcenle mig paa nnder Beis, Herr-e Morbroder! At forraade jer agter jeg just ikkez knen jeg forsvcerger tnig itte til nogien Here mer i Verdien, head enten han er en Engel eller DjæveL Vil J ikke tro xnig uden Ed, faar J lade vakre; men jeg følger jer intset Stridt længer, end jeg selsv hat Lyst til.« Ridder Niels saa harmfuld og forbavset paa sm Søstersøn. ,,Vel! du hat din Frihed!« — stigde han med dæmpet Stemme. — ,,Følg mig ssaa langt du vil, eller Oliv tilbage!« Hian greb ham heftig ved Armen og drog ham til Side frsa de forundrede og forditxede Svendie, der alle betragfede hiam ssom en Forræder. —- »Vil du for Sti Andersens og hsans smutte Datters Skyld fvige mig og dit Fædreland?« —- hvistede han — »s-var mig« ittet jeg tror dig endnu. Kendte jeg ilke de Galters Blod i dit Hjerte, stulde du sidde i Bruttingsborg Taum, niedens jeg redder Foll og Rige.« »Det vilde J kaufte fortryde i Morgen, Heere Mor brodet!« —- svarede Svend Trost. —- «Medens J redder Land ogs Rige, svil jeg toente Paa den lille Tue, J Ved nsok.« Riddet Niels saa paa ham med store Oer sog rystede paa Hovedei. »Du shar svalgt en uhelvlg Tid at gaa fra Forstsanden paa!" brummede han og vendte ham Ryggen. »Bryd jer ej om mtn Safterspns Grillerl« — sagt-e han ttl stne Strtdsmænd — «han hat fasset nogle gsale Fluc t bereden man dem ladet han vel Ihn-, inden Its m Randexi.« Da man saa Tini-er eftet brsød op sra Brattingsborgz fulgte Svend Trøst i nogens Frastand den edsvdtne Stare, der sang lystig den hele Dag, men red tavs og hastig i Astenskumringen ad Randers til med deres alvoklige Herre i Spidsen. Det var Midnat, da man naaede Fruerlunden ved en Herregaard i Hornbcek Sogn, tcet ved Rand-ers. Her lod Ridder Niels sine Folt i al Stilhed stige as ogs binde deres Heste i Landen; derpaa gik de tavse ned mellem Engene vesten for Randers til Brer sosver Nøraa, der nu laldes Oust Møllebæk, hvorfra der kun var z Mil til det gamle Slot Randelsborg. Greven hsavde besat Slottet med sin Ryttierhær, og enhver Adgiang til ham syntes umulig. Dog Ridder Niels syntes sitt-er i sin Sag. Hans tro, edsvorne Svende fulgte ham, med blind Tillid til hans Klogslab og Lykte. Jngen af dem maatte rncele et højt Ord; men dse hvislede mellem h-verandre. Havde deres Herre ikte Venner og Hjælpere paa Slottset, inente de vist, det maatte være Hellig Knud, der nu gav ham den Dristighedz for de vidste vel, at han altid bar en Relikvie as Danmsarks Slytsheb gen paa sit Bryst. Dei Rygte havde ogsaa udbredt sig iblandt dem, at hsan stodi i Forbund med højere Msagter, og de fandt det ganskse rimeligt, at Hellig Knud vilde staa dem bi ved dette Foretagende. Da de var komne til Asabroen, vendte Ridder Niels sig om og tsalte sine Krigsmcends. De var der alle seks og j»tresindstyoe, tilligemed Svend Trost, der stod nærmest ved sBroen Enhoer Kriger var bevcebnet med Ssvcerd ogs Spyd, uden andre Vaiaben. Fire as dem havde paa deres Herres Befaling medtaget store Allarmtrommer, hvis Anvendelse ved saa hemmeligt et Oversald diog syntes dem ubegribelig. »Den Soend, der ilke svil følge med, kan nu tage Orlov!« —- ssagde Ridder Niels med et starpt Blik til sin Sestersøm og til hans Forbavselse fremtraadte Svend Trost, hvem han dog endnu allernsødsigst vild»e mistro, og syntes virkelig at ville modtage Tilbudei. «»Hertil vilde jeg følge jer, men intet Skridt længere!« — sagde Vcebneren bestemt. — »Den Bedsrift, J ilke vilde betro eders Søstersøn fremfor den ringeste af eders Svende, den dil jeg- nu heller ikke dele Æren for med- eder oa ederg blinde Redskaber. Af en Haand Iner eller mindre afhænger vel ikke Danmarks Frelse« —- tilføjede han — ,,hvi5 ellers denne natligse Færd kan bringe Frelse og være det dansle Ridderskab Værdig.« Det var som Øjnene skulde styrte den forbavsede Ridder Niels ud af Horedet, idet han hørte disse Ord af sin egen Søstsersøn. Sværdet for ham af Skeden, og han var ncer ved at knuse det unge Mennesles Pande; men da saa han en Mine i Soend Trøsts Ansigt, som afocebnede ham. ,,Fly, elendige!« — udbrød han — ,,sljul for al Verdien det Ansiat, som falskelig ligner Ebbe Galt og min stolte Softerl kom aldrig mer for mine ØjneI den Stam plet, du scetier paa de Galters kcekke Slægt, vil jeg i denne Nat udslsette med mit Blod. Om min Bedrist i Nat er Ridderskabet og Danmarls Ærie vcerdig, skal jkke du, men Aarhundreders dansle Mænd bedømme. Nu følg mig, mine tro Mcendl lad Forrcederen beholde det usle Liv, han vil spare til sin Skcendsel.« Med disse Ord og med et foragtende Blik til sin Søstersøn gik Ebbesen over Brsosen, og alle fulgte ham, undtagen Svend Trøst, som med de foldede Hcender knu gede mod sit Bryst, nogle Øjeblikke blev staaende paa Brer og saa efter dem. Ncepde var de forsvundne for hans Øjnie i Nattens Merke, sør han fremtog as en stor Lomme Under sin Etappe en Hiaand-Økse tilligemed et Privile jern og en Ftnibtang; herpaa gav han sig straks i Færd nied at losne Brneng Planker og udtraslke Naglerne. Det var set svcert Arbejde. Sveden sprang hani af Panden, og Huden gik af hang Hænder; men han vedblev ufortrøden indtil den sidste Planke var løsnei. Derpaa hdilsede han sig et Øjeblit og nndersøgte endnu en Gang alle Plankerne· Da han fandt dem saaledes løgnede, at de i et Øjeblik »k11nde afkaste5, nilkede han veltilfreds og kastede et op »n1cerkso1nt Blik hen mod— Slottet og Studen. Alt var end-an roliai. Han greb Prinss Ottos gyldnse Sværd, som han under Arbejdet havde laat fra sig, ogs ilede med rast Jver op imod Slottet ad samme Ves, sont hans Morbroder haode ført sin lille edsoorne Stare. Svend Trost havde endnu noalr hundrede Stridt til Slottet og nærmedse sig leeng Besterport, da han med Forbavselse hørte, at der ringedeg med Stormklokken fra Slotstaarnci. Han for doblede sine Stridt og horte, at Trommekne rørtes baade paa Slottet oas i Studen. Nu ringedes der ogsaa med Stormklotlerne i Byen.; der hørtes Strig og Vaabenlarni, oa cn hnj Flamme sloa op over Randelsbora Højelofts bngnina. Vaabenlarmen lom stsedse ncermere. Ssvend Trøst standsede noale Øjeblitle og drog sig liangsomt til baae mod Broen. Han var nmtrent hundreds Stridt sra den løsnedse Planiebr-o, da han i dset svage Dagningsskoer saa sin Elltorbroder med den lillc Krigerslare lrække sig kæmpende tilbaae, forfulgt as et stedse større Antal Fjen der, der dsog snart strønnnede frem og snart tilbage i den ftorste Forvirring og Uorden. Dei var sont dsc troede, der maatte vcere en mcegtig Heer bag ved dem, og at den Haand fuld Stridsmoend, de forfulg«te, kun vilde lokke dem i en Snare. Jmidlertid blev Lampen diog stedse heftigere og Niels Ebbesens Fare større. Han drog sig rolig og besin dig tilbage og nedlagde Ridder Ove Hals med egen Hiaand. »Det dar mig!« —- raabte han med høj Rost —- ,,det var Niels Ebbesen af Nørreris, der flog den stolte Grev Geri!« — Han standsede alter ved en nedlagt Ridder, medens en ny Flok Fjender stimlede sammen imod ham. ,,Hør!« — raabte han atter højt —- »nu ringer de Randers Kloller for Tyrannens Sjcel, alt som det var spaaet ham for lcengst —- det var Niels Ebbesen, der lod Trommen og Stormllsoklerne røre — al Verden stal here, jeg hat holdt Ord og hcevnet Danmarks Frihed, trods jer alle!« Den talrige Fjende ordnede sig nu i en sormelig Stagorden imod ham; de anførtes af en Ridder, der dog selo holdt sig tilbage, medens han, som en kyndig Felt herre, samlede en stedse starre Masse Krigere otnlrings sig. »Tilbage! gceoe Morbroder!« —- raabte nu Streu-d Trost og sprangi sine Landsmænd forbi med draget Svmd —- ,,over Broen kun! ogs J er frelst —- J steil- se, jegvvat jer tro. — Tilbagel« Mkkssstcsd