Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 22, 1902)
noget at bestille. Nnar Srr i Stnedien, var det ell-« Balgen Smedens K Mandens .«th)erdagsstr til at hange i met Tiden. Svcert Gange maakte « kes sankedes, da den nye ikle i St Dag at Wg h istyt - bedie, syntes- hun, nu kunde hun næsten læse htle Hi «t« Moscsmcdcns Karcn Af Danks (Fortfnt). Hnn san ned i Gulvet og svarede ingen Ting, men bnn tnnde merkte, hvorledeg hsendes lille Hnand skælvede i ln1n5. »Kann, lnn du bed-e?« spurgte han fremdeles. Resultat-et var det samnce, intet Sonn kun stælvede den lillse Hnand endnu ftærkere, og et Par ftore Taam tril lede ned ad Kinde-me Diese Taarer tog Læreren sont et godt Vnrfel oin et begyndende Fsoraar, og han tog ikke Fejl beri. Snatt begyndte Karen rigtig at grcede, men samtidig sorsvsnndt noget of det sky i hendeg Versen, og dn han bnd hende se op, løftetse hun kangsomt Hodedet og rorede at se ham op i Øjnene. ,,Karen,« sngde han, »vil du gøre tnig en Gliede?« Hun san paa hani, det hele var noget san nyt, hun vidste flet ikte, hvnd hun slulde spare. Saa tog hnn den stoke Bibelhistotiie, som brngteözi der i Skolen, og lceste for hsende det Stnkke, foin alle Bøtnene hnvdc fnnet for, det dar Linn-elfen om det tabte Fanr og Hinlen, dir gik nd nt sog-.- efter det, og som, dn han fandt det, lugde det pnn sine Skuldre og bar det hjein med Glie de. »Vi! du gøke mig den Glæde, lilke Karm« fagde han, »at leere denne Historie til nceste Gang, ikke ndenad, men saaledeg. at du kan lasse den for mig Z« .,·,;un mantte sige ja, hun tunde ikke and-et, stønt hun egentlig siet ikke for stod, hvorledes hun stnlde faa løft denn-e Opgavr. - ,,Farvel, lille Raren,« fagde Læreren, »bed nu vor Heu-e om nt hjælpe dig, naar du kommer hjem, og jcg lselkogfnn bede for dig.« Denned gik hun; henne i Do tsen mødte hun Lcekekeng Konex hun sna fna niildt tit · hende, tog hende i Haanden og sagde ogsam »Fort-eh : lille Karen.« H Tet hele var saavunderligt for hende, hun kunde - slet ikte fan noget andet i sine Tanker pna Bejen hieni, stadigt lød det i denkes- Ør-e, hdad Læreren baode sagt: »Vi! du gøre mig den Glæde?« Oni hun vilde: Ja, dar drt blot willigt. Hvordnn var dek nu, der stod? Han forlod de, ja, hvormangie var det nn? Bogen maatte frem, ja, der itod det, han forlod de ni og hnlvfems for at gaa nd at føge efter det ene, sont var faret vild. Kunde hun dog bare lære det, san hun knnde loese M kkgkspm den nye Læret, inen nej, det var da vist helt umuligt. L l Det dar blevet noget sent, inden Karen tom hjem, L inen Mosesmedens vnre blevne faa tkgmte til, at hnn kom sent hjem, saa der blev ikke sagt noget til helldcx Hun foktækcdc sin ynibdcggmad, saa Iom Bogen frem og hun s chvndic at III-b «Vcd spka Vor Hex-re om At hjcklpc « dig,« havde den nye Ltkter sagt, tnen hvorledes skulde hnn s bete sig ad dermedZ Hun havde jo not hort, at Gud bpede deroppe i Hiininelen, og undertiden san tordnede vg ldnede han, for at Falk kkernede paa Jorden stulde lækc at san Respekt for horn, men havde den gninle Degn itle sagt sna tit, at Gud dar dted paa alle de Born, som itle kunde deres Letttei Jn. den nye Later, hnn kunde nok L bede, for hatt bitt bist ttgtig gode Venner med vor Herre. d Men ban hadde jo lovet at bebe for hende, og ham vilde L ntst vor Heere gerne horc. Hun listede sig op Pan Loftet, tät var dog altid lidt ncermere Himmelen, snntes hun. k( "Lcereren habt-e sagt, det var godt at boje sine Knot, naar d man bad, det vilde hun getre. nien hvortedeå stulde hun ix san det sagt? Hun huslede, hvorledeg den nye Lærer be- ei gyndte oni Morgenen. A »Vol· Ickre Gud og Fader i Himmelen,« plejede lmn il at sige, men nej, saadan turde hun dog dift ikke sige, det h git dog not nldrig an. ,,Gud, vil du hjælpe mig at L glæke den nt,e Lerrert« mere fik hun ikke sagt, hun var n ncesten bange for, at Gud skulde komme on fkændse pQO L hende, men han kom da ikke. l« . Hinten tog nn· fett paa Lægningem Vet git just ist-, k glitntende, cnen Villien var god, der Var ogsaa i Tag 1 god .Lejligl;ed for hende til at lies««» Mosesmedzn vm ; nemltg Dagen førfdeaget ud so « m speise He SUCH ; han c den senere Ttd havde skr Weh Da hzm vzm næppe ( komme igen for om nogle T AK TM Kann havde im Edeln we chmme og arbejdede U Eiendes Bestillingsak trcekke M Thnvde tkavlt med at repatere 47 rsan der var god Ro for Kaki-n - Wsningem og hun benyttede ogsaa den Tdet, meget maatte staves, msange nett Affe-g, og endda vilde det slet ikte lyk Akt d'« tnnde faa nogien Lighed med, som . Lwret læste dek. Godt dar det, hnn stulde -le den feste Dag, saa hun havde endnn «:n hel , leefe i, d g saasnart hun kom op ncefte Morgen, in straks ft- t paa Bogen igen. Det begyndte at gaa »H-— «- --—.,« THE-TM Erim UVM UT stave, det gav Mod. «-Smk«ke·13 Kcmn,« ytrede hendes Plejzemoder del ZWSEUVE MAX er dog forskmtkeligt, saa du leeser, den We LEM O : nok meget streng?« »Nej,« forsikrede Ka kM- »Um U ·- saa god, men han hat bedet mig faa meget dM CI AIW ·«dette Stykke rigtig godt, og nu flal du here, WORK Ug faa leeste hun Historie-n for hende. »Trot bit-·le an gaa an?« spurgte hun ivrigt sin Moder, da VIII-Um naaet Enden, og denne som itle fokstod sig «mith ·paa de Dele, forsikrede hende, at det gik rigtig godt, «-hbläb Kann dog ikke tutde feste tigtig Lid til. »Bei-re «b?n- nne Læter vilde blive glad for dek,« fagde hun lige IsTom for fig fett-. Neste Morgen stillede hun fom den forste i Stolen. « Lauten var tnde for at se til Kakkelovnen, da hun kom. »God Morgen, lille Karm, hvordan gaar det?« lagde han, tdet han tog hende i Haandem »Moder mente,«1eg kunde not læse det,« hvistede hun, hun knnde næsten ikke felv fotstaa, hun tutde viere saa dristig, men hun var nee iten stet tkke bange for den nye Leeres-. »Hm du bedek vor herre om at hjælpe dig?" spurgte han ftemdeles. »Im hat prsvet paa det, men —« Taaretne begyndie at Horn-ne men standsede snart wer-, da Leuten klappede hende paa hovedet og sagt-c opmuntrende: ,,Bliv kun ded, lille Kann, det kommer nok.« J des samme tom det « . Pat Drenge ind ad Osten, og Lerci-en bad heade Eer n paa sin Blut-L - I f Psiegceliet Kl. ptte kom Lamon og band Kvne ind ii Stolen Un Halm- blev fangen, det var Salt-me »Im-. seren er mig en Hyrde god,« saa blev der iattet og bedet, eg derester begyndte Undervisningen Det var Bibelhi· storie, der først blev taget fat Paa. ,,Saa stulle vi i Dag kakie lidt om den gode Hyrde da Faariene,« beayndte Lee reten, ,,det rar jo den Lignelse, J fil sor sidst; nu kunde s. Ets· Karen lcese den sor os." Der blev en Fnisen mel lem Børnene. Karen havde rejst sig rip med Bogen i Haandcm men blev helt sorbløsfet. »Hut: ta ette lces,«' tillod en nassdig Dreng stg at ytre. Han sit iniidlertid en alvorlig Anniodning om at lutte sin Mund, til han blev spurgt ,,«zegynd du tun, lille Ilaren!« saade Lee rerxn opniuntrende. Stemmen slaeldede noget i Begon delsen, Inen esterhnanden blev hun mere dristig, saa git est bedie, iinellem vilde Taarerne frem, on saa lob Bog ,;7tavernc i et, hun maatte tørre Øjnene med Baan as Haandnn saa git det igen, og endelia hande hnn naaet at komme iaennem den. Der var blevet aansle stille i Stolen, de andre Børn kund-e slet itle sorstaa det. Hydr naar havde dog Karen leert at læse saaledesl ,,Tak, lille Karen!« saqde Leereren og saa saa mildt til hende, »nu lan du scette dig ned.« Hendeg lille Hierte bankede stærlt. Mon den nye Leerer virkelia var gelade Hun havde dog tanlt, det slulde gaa meget bedre; det gil ilte neer saa godt, som da hun om Morgenen læste det igenneni derhiennne. Hvor Vilde hun dog gerne glcede den nye Lærer. Leereren kenniidte nu at sorllnre Lignelsen, book ledes vi alle i Daaben vare blevne vor Herres smaa Lam. men at mange allerede tidlig iom bort sra Ham, idet de lom ind paa Leanens og Ucerliahedens Veje, glemte at bede og leerte maaste i det Sted at bande, at tage Gile Navn sorscengelig og føre daarlig Tale. Saa viste han Børnene, hvorledes den gode og trosaste Hyrde itle lunde glemmc sine snisaa Lam, inen gik ud sor at søge ester dem. Dersor var det, at Guds Ord blev preeditei om Sondw gen i Kirlen, og dersor var det ogsaa, at de slulde have Religion i Stolen, for at de, der endnu var hos Jesus, lunde blive bevarede, og at de, som vare komne bort sra imm, atter innde blive sundne og sørte tilbage til ham « Ig saa deres Plads i Hjorden, hvor den gode Hyrde Iilde vogte dem, og naar det saa lylledes sor hain at T Ende et af sine sorvildede Faar eller Lani og søre dem filbage, saa var der Glcede i Himlen blandt Guds Engle, M »Ja var der ogsaa Glcede paa--Zorden blandt Jesu ! Rennen « « « « «’««« . x l kJIcesten alle Bornene var lutter Opmærtsomhed s Zaadan havde de aldrig hørt det for, det var ncesten c ’om et helt Maleri, der blev rullet op for del-es Øjne, l nen den mest opmcertsomnie as dem alle var vog Moses— S nedkns Haken. k l Vibcitimen var nu sorbt, da ester et lille Frilvarter i plev der saa taget fat paa den øvkige Undervisning. Da Lymnastillem som den sidste Time ellers stulde vaere be- l Inttet til, maatte ohgives pna Grund as Regnvejr, benytz ( ede Laster-en den til at fortælle Bernene en Historie om . Sonnen l Jesu Navn, og saa sorllarede hatt dem, hvad et vil sige at bede i Jesu Navn, sg bndtledes man tan Jde om alle Ting. . Da KAtM den Dag gik hskth Var der Wange Tun-. « Ek- fOM spldke kfndes lills Hikkke og lrydsede om i heu Es ENka Dsk VAk jV Wset sorsømt, som nu slulde . Whentess M Sik sp im kneget bedre med de andre Fug nd med LEHUWAMD .Regning var et meget vansteligt ." kkbejkki US Schmng var orn muligt endnu vansleligere, « m M Mk Um Yistorie og Geografi. Mon man ogsaa · Unde bebe VO". Heere om at hjælpe sig med disse Ting? » Zækekm«b««.vde jo rigtignok sagt, at intet var saa sm-aat, Wen Uf. man lunde bede Herren oni at hjaslde scg dermed. IS saa var der jo dette at bede i Jesu Navm som han «»avde sorllaret saalede55, at naar vi bede om noget for Jesn Styld, san dilde Gud Fader im ncegte os det. Hun vilde prøve daa det. Da hun Vom hieni, maalte hun strals op Paa Lostet, derhenne ved den gsanile Kiste incr lede hun ned. »Na-re Gud Fader!« vovede hun at sige, »vil du hjcelpe mig sor Jesu Skyld, at jeg maa lære at regne dg kleide, saa jeg lan glcede den 1n)e Lærer, Arn-eitl« Saa git hun ned og begnndte at slrive. Det gik jo ilte helt godt lige strats, men den nye Lærer havde jo ogfaa sagt, at man stulde arbejde ag bede og saa ille blive ireette. Da hun om Astenen var kommen i Sena, drømte hun, at hun var gaaet nd ·i den store Vildmose ovre paa den anden Side as Sloden sor at plulle Beer, men nu var hun saret vild, og det degyndte at blive markt. Der var en Stemme, som kaldte Hain hende. Hun saa sig til, dage, nu tunde hun tydelig se den, som havde taldt paa hende, der, hvor han kom, var der ganste lyst. Men hvem var det vog? Det var jo den nne Latrey han vintede ad hende, nu ivm han ncermere, men nu kotn der en og stil lede sig i Vejen ffor vham, o, det var jo den gamle Degn, og han havde en stor Knippel i Haanden. Karen be gyndte at græde, men nu saa hun, hvorledes den nye Leerer git lige sorvi ham, og nu var hatt-liege ved hende; hun var saa trott, syntes hun, nu bøjede han sig ned til hende og løstede hende op paa sine Sluldre. Hun lagde sit trætte Hoved tæt op til ham, hun syntes nol, hun turde gøre det, og luttede Øjnene; det var saa dejligt at hvile paa hans stærte Stuldre. Saa syntes hun, "at han bar hende lige ind i en dejlig stor Hade, og der koni saa mange hvidlleedte Engle; de havde Harper as GuldJ ssaa sloge de paa Hatpeknes Strenge og istemte en Sang saa dejlig, som hun aldrig ssr havde hsrt det. Hun syn tes, at det var den Sang, som den nyc Leerer havde sunget med dszn i Sinken: ,,K·imer, Himmelkloller, der er Fest i Dag, for en Sjæl tom hjem sra Salt og Nød.« Ja, det var vist den, men nu saa hun ssrst rigtig ham, som havde baaret hende derind. Dei var alligevel ilte den nye Later, han lignedte ham not noget, men han var endnu langt stsnnere og saa endnu mere mildt paa hende, det maatte vist være den gode hyrdr. Da Kann vaagnede om Morgenen, huslede hun Dis-nimm gansle tydeligi. Hvad mon den skulde betyde? Man den gode Hyrde virtelig ledte ester hende ogs vilde bættt hende hiem? Ja, at hun var et as de vildsatne Faay derom var der ingen Tvivl hos hende, men det var ogsasa dist, at hun gerne vilde sindei as den gode hyrde og bltve gode Bennet nied hom, ligesom gen nye Lærer var, hun lunde maaste bede ham derein. Leere-ten havde ( ( l . « ( t l ( l i 1 l , jo sagt, at den gode Hhrdse saa gerne vilde hierer alle d - rsildfarne Faar og Lam tilbage iil sig og voere deres Ven ; Hun maatte op paa Loftet, der gik det dog aller s bedsi med at bekle, syntes hun. Henad Foraaret slulde der dcere Elgamen i Øde rang Stole. Leereren havdse mindet Børnene om, at nu qjaldi dei at hænge i med at ksede og arbejde. Karen havdse i den senere Tid ofte haft Ærinde op paa Lostei, og det dar asgjori, det hjalp. Vel git det ikke endnu glimrende med nogei as det, men dog langi biedre end før, og hun deahndte nirften at tro, at den gode Hyrde havde fund-et hende. At han iiie dar dred paa hende, kunde hun ihrelia marke, naar hun bad. · Fader og Moder varc ogsaa dledne helt forandrede; de havde al Tid holdt af hende paa deres Vis, nien i den senere Tid dar det blevet heli and-erledes med dem. Hun haoirs i de lange Vinteraftener lcest højt for dem af Bøss ger, som den nye Lærer havde laani hende, og saa af hendeg eaen Bibelhifiorih iscer den Historie om Hyrden og Faarene. Den iunde hun nu aldrig blirte trcet as ai lcese, og dei lod til, at Mosesmeden og hang Kone helleri ilie tunde blive irceiie af at høre den. Karen var veI endnu inaen dygiig Foreloeserinde, men hendes Tilhørere stilledse ikisc siore Fordringer, og hun lceste med en god Villie. - Kaan havde nn ogsaa begyndt paa noget andet i den senere Tid, hun havde begyndt at bede Herren om siore Ting. Den nyse Lærer havde jo sagt, at intet var sor stort at bede Herren, den gode Hyrde, om. Hun hadde derfor beanndt at bede ham, ai han ogsaa vilde henie hendeg Fader og Moder hjem, for nu iunde hun not for siaa, at die ogsaa vare farne vild. Hun iroede ogsa-a, ai Herren havde hørt denn-e Bon, den gode Hyrde var vist ude at liede eftier dem og laldte paa dem, og det dar visi d:rfor, de sit Taarer i Øjnene, de icere gamle, naar hun lceste Foriællingen om den gode Hyrde. Eisamen var oversiaaei, og Prcesien havde vceret del tilfreds. »Herr-en har velsignet Arbejdiei, icere Jørgens sen,« sagte Prcesien til den nye Leerer, ,,det var en svær Mart at bsegynde paa, men jeg trot, vi siullse opleve den Tid her i Ødedang, da Herrens Sag stal sejre oder Hier ierne.« »Bei gaar jo fremad,-Karen,« havde Prcesten sagt til hende; han var næsten ligesaa rar som den nhe Latier-. Ja, det git fremad for hend·e, det tunde hun ogsaa not seid merke. Strivebogen beghndie ncesten at se helt godt ud, og det gik ogsaa godt fremad med de andre Fug, men det var ogsaa forunderligt, som Herren hjalp hende, naar hun bad, og saa dad jo hendes tære Leerer ogsaa for hende, og det havde vist isaer nogei at betyde, for ham kunde den icere Gud visi« danstelig nægte noget. Tre Aar ere aaaede, tre Aar fulde af Bøn og Ar beidt, inen ogfaa fulde af Herrens Velsignelse. Dei er Sondag efier Paaste, og der er Konsirmation i Ødevang Kitte. Kirten er fuld til sidste Pieris-L Overhøringen af Konfirmanderne er begyndi, on der er Liv i det; det er glade Ansigter, der fes langs ned ad Kirtegulvet, Sva rene lyde frisie og livlige, man tan hørse, at Prcesten og Bornene ere vanie til ai tale sammen om de Ting, der hsde Guds Rige til. Omirent midt oppe i Kirken staat Karen, hendes Pbejesorældre sidde i Stolen udfor hendex de ere i den Jener-e Tid blevne stadige Gcefter i Herrens Has. Hver Søndag, i godt og daarligt Vejr, lan man se de to garnle vandre til Kirtsen med Salmebogen i Haan d:n, med-eng Udtrhilet i deres Ansigter vidner om, at dei er tmre end en Vane for dem at gaa i Kitte. Naar man ser Karen staa der i sin iarvelig-e, men pcene Dragt, slal man have vansielig ded i hende at gen kende den Karen, om hvem den gamle Degn sagde for fire Aar siden: ,,Hun tan itte leere noget.« Bliklet er bledset srejdigi og tillidssuldi; hun ved nu, ai den gode Hyrde hat fundet hende, og at han er hendes bedste Ven Den naestbedste, ja, dei er og blivcr nn han, der staat deroppe i Degnesiolen og giceder sig oder at høre Bernenes fkifie og trenlfomme··Sdar. Han har jo dog ogsaa sin Del i det Resultat, som er naaei, og sra hans glade Hierte stiger en varm og inderlig Tat til Herren, som har ladet sin Velsignelse hvile over Arbejdei i Ødevang Stole. Den øde Mark er begyndt at blomstre, det er beghndt ai kom »me, hdad Præsten udtalie ved Eksamen for tre Aar siden. Allermest frnder dog hans Hierie fig, da Præsten naar tilllaren med Oderhøringen Hendes Sdar lyde med Barnchjerieis hele Frislhed og dog med en underlig Tan tednbde. Mosesmeden oa hans Kone have iradlt med at Passe paa Taarerne, deres Hierier ere fulde af Tal til Herren sor ali, hvad han har gjori imod dem Oderhøringsen er sorbi, og Prcesten gaar atter ned ad Raiterne for paa Herrens Vegne at modiage Trostabs løsiet as Vor-neue Dei siaar at lcefe i miange af Born-e nes Ansigier, at Hjertet er med i dei Ja, der svares. Da Turm kommer til Karen, døjer hun sit Hoded. Dei er jo d.i Øjeblik, hun saa lange har lcengtes efter, da hun i Mcnighedens Forsamling stal aslcegge den gode Beten delse, og dog banker hendes Hjerie. Vil hun ogsaa være i Stand til ai holde, hoad hun nu loder? Hun har alle-— rede market nogei til, at det ikle er saa let en Sag at dcere tro irnod Herren, ogsaa hun har ersaret, at »det toster meaen Kamp og Strid, niaar man i Grunden dil en Kri sien vcere«. Dog, nu husker hun, hdad Prcesten har skrsevet for-an i hendes nye Tesi"amente: »Jeg vil ingenlunde slip ve dig eller forlade dig.« Da Prcesten nu spørger hende om Forsagselsen og Troen, saa ser hun frii op og svarer Ja, og da han endelig spørger hende: »Vi! du blive i denne din Daabspagi indiil din sidste salige Stund?« saa kalter hun ham sin Haar-ed, ser med sine alvorlige Øjne lige op i Præstens og svarer fast og lydeligt Ja ud af sit-Wertes Jnderste. (Sluttes.) u De andre Faun As J. M. Hausen. J Mitminsterabbediet, hvor de jordisie Levninger af ,- mange af Englands og tilhøvende Landes bersmte Mænd : gemmes, staat en Kiste, fom bceret følgende Jndskriftx e »Jeg har andre Faar, som ikte ere as denne Sti, dem bør .. det mig at føre did« (Joh. 10, 16). Denne Siariofog kUMIIIsIk Støvet af Skotten David Livingstone. As Korr Iighkd til Hedninger og af Omsorg sor deres Frelsse vejsste - han omtring i Afrika og brød ny Bauer for Missionen l Og Handelsm. Han maatte begrave sin trsofaste Hustru I VED Zambesiflodens Bredder og sende sine Børn til Eu , WPAJ men »mange Bande kunde itle slukte KErligheden;« i Livingstone arbejdede utrcettelig iMissionens Tjeneste, til , han lnaslsende i Bøn udaandede sin Sjæl i Jesu Navn. - Det sidste Qrd i hans Dagbog var for ,,Verdens aabne Saur«, en Bøn for Afritas sorte Bern; hans Lig blev baaret lange Veje af trosaste Tjenere og sendi til Eng land, hvor det altsaa hviler paa ncevnte Sted bag den anførte Jndskrift, som passer ssaa godrt paa Livingstones Liv. Det var jo en sammenhængende Kæde af Arbejde for at bringe »de andre Faar«, Hedningserne, ind i Jesu Samfund i Herrens Menighed. Gndg Kirte har taget Missionsarbejdet op i det svundne Aarhundrede med en Kraft og Jhærdighed, htm over man Inaa glcedes; den har forstaaet det Maul, Her ren hiar sat den: gerer alle Folkeslag til mine Disciple. Pastor Henry Ugsing siger blandt and-et disse Ord om Missionem ,,Missionens Maal er sat of Herren selv: al Verden —- alle Folkeflag. Og saa ringe og uanseelig Kristendotnmens Begyndelse end var, flog- Apostlene itke as derpaa ...... Uden nogen Arit af jordisi Magtmidler, uden Stridstnagt og Vaaben, uden sasa mseget som en Stav i Haand, uden Pengehjcelp eller Sie-ite, uden den Overlegenhed, sont en højere Dannelse vilde give -— alene iførte Gnds fulde Rustning, kun ved Ordet, drevne af den Helligsaand vovede de at gsaa ud og bleve ikke til Stam me. Die vandede Sceden med deres eget Blod og vsare just derved uovervindelige«. Dette apostolisie Missionsarbej de har Menigheden taget alvorligt op i vore Dage: det begyndte Veert fortscettes, og Evangeliet gaar sin Seer gang over Jorden. Men ere vi med, er du med, er jeg med i Missionggerningens Ere vi med i dette ttønnie Ar biejde med Liv og tht, Kerlighed og Deltagelse? Bi er tende, at ,,Ageren er Verden«, og at ,,Sæden er Guds Ord«; ttttn ere vi ined at saa denne Sced i Verden til Sjæles Frelse ogsaa blandt Hedningerne? Ere vi med til at samle »de andre Faar'« ind i Herren-I velsignede Fole Det hsar Hast med Kongens Ærinde; inen huste Vi srem med hans glade BudskaM Man spurgte en Offscer i den engelste Hier-, hour lcengse det tunde viare at Tringe en Befaling fra Dronning Vtctoria otniring til hver eneste af heuer ca. 400 Millio ner Undersaatter. ,,Atten Maaneder«, lød Svaret. Kun halvandet Aar vilde det tage ast bringe et Bud fra en jordist Herskerinde ornkring til en Fjerdedel af denne Jords Befoltning, og det har varet over atten Hundrede Aar at bringe den himmelsiie Konges Frelse omkring til et lignen de Antal af Menneslens Born. O, hvor langsomtl hvil ten Sløvhed, som om Frelsens Evangelium var noget be tydningsløsil — J nogle saa Maaneder kunde de Forme de Sstater stille 200,000 bevæbnede Soldater i Marien for at søre Krig mod Spanien; men at, det gsaar ikke saa let at saa en Heer siat paa Feltfod til at kæmpe under Missiottens Korgbannerl Og med Henshn til Missions-i bidrag i Penge, hvorledes er Stillingen der? At, for holdsvis er Stillingen betlagelig. Taenk f. Ets» man regner, at de Forenede Stater aarlig iorbruger 1500 Millioner Dollars til berufende .Dritte; 750 Millioner Dollars til Tobak; 350 Millioner til Skuespil; 60 Mil lion-er Dollars til Fjer til Damehatte; 200 Millioner til Juveler og tun 6 Millionqr Dollars gives til den ydre Mission. Gaar man til Kirken her i dette Land, da regnes der, at den brnger aarligt 100 Millioner Dollars til sit eget religiøse Arbejde i Amerika; men den giver blot 6 Millioner til Hedningemissisonen, hvillet altsaa vil sige, at medens Kirken giver seks Cents til Missionsarbejde blandt Hedningene anvender den fire vg- halvfemsindstyve Cents til sit eget Arbejde. Hvor lidt maia der dog viere i Hierterne ’af Kristi hellige Kcerlighedz han kunde ynies over de fortabte Faarl Eje vi noget af denne Medynt? Bidsraget i Pengse til Missionen taler ikte om noget stort Maal deraf hos os. Der forteelles, at for hundrede Aar fiden var der et ydre Missionsselsiab, sont anfegte om en Bevilling hos den lovgivende Forsamling i Massachusetts-. Der blev talt baade imod og sor Bevillingen, og blandt andet sagde et Medlern as Forsamlingen: »Gud ved, vi have intet Evangelium at undvære« (»God knows, wi have no Gospel to spare«). Ser det itte ud til, at mange tro noget saadant endnu. Vi have Evangelium, og det et· ogsaa tiltcenlt Hedningerne; men hvad gøre vi for at des kunne faa det at høre? O, vi trænge til at blive rigtig grebne af Frelserens Kongstanke: forkynd Evangeliet sor al Stabningen, grebne as den som Livingstone var greben saf den, saa vi taste os ind i Missionsarbejdet. —- Iiden den amerikansi-spanste Krig have vi her i Amerika hørt megen Tale om Kessertanken (Jmperialismen). Vor Frelser er Jmperialist —- jeg bruger Ordet med Aste frygt, ihukommende hvem det benyttes om. Hans hellige Kejsertante er, at hans Rige stal udvide sine Grænser og strækie sig fra Hav til Hat-, fra Floden til Jordens En de, og hans Fane udsolde sig over alle Folkeslag, Stam mer og Tungemaal Men er du med din Frelser i dette store Arbesde? beder du for Missionen, osrer du til den, læser du om den, elster du den Sag? O, grav ilke dit Talent i Jorden; men lad Ordet om »de andre Faar«« ogsaa lyde i din Sie-L saa du iommer med ind i det Ar bejde, der har til Maal at føre dem ind i Frelserens Fold. Dei vaere os alle »vitterligt, at Guds Frelse er Isendt til Hedningerne5 de siulle ogsaa here« (Ap. G. 28, 28). Lis, Venner, kecmp i Aanden J hedningdyften med! Lui Ojertet op og Haanden, Stil Bad og Hjaslp af Stedsi Kom, let de vacbenfsre Den strenge Rattevagt ——— Lad Bart-en se og dire, Li er med dem i Post.