Ist-»
-——;——
,,Danskeren,«
ej halvugentlig Nyhedss og Oplyss
nlngsblad for det danske Folk
illn1cnka«
- ::?« ins -
DÄNISH l«1"1"jl. j’? «T’-L. HOIYJE
" Vl(.-.:, —-: .
- «Teastekeu« vornimmt- 31-—r ciccsdag oi
. Eil m.
Ochs pr- Auch 1 L« JOHUIODC Esaus
« sl..·)id;1!1;lsl..:s. c ALLE-U
Oladet bcmlkszi l J : m ii-1:til:ng, Beta
lillg, Adressrics c.1::. ;««.x «:lk nnd-J
anglncklde Eil istr .1Di’2:s-cl«c-:-s:
DÄNISH l.l"l"kl. l’i"lil«.11()l,lsls.
B:.1u,’.!cxbc
Redaktgrr Hure ld J enjcxt
Enkel-ed ul Use Lust Ullicc at Bluts-. Nest-«
II Secot1d-clis.—is malte-.
Advenisiug Rates made linuwu upun
Ippllcatinm
»Dansleren«
bllver fendt til Substnbenter, mdttl udtrnks
selig Opfigelfe modtagogs ai ixdgiircsrnk og al
Geld et betalt, i Everekmstcmmelfc med Te
Form-de Steuer-Z Posmvkn
Rast Leser-ne hear-endet sig til Fou, der
avektecer jBladet, eilten for at lobe hos dem
est-: for at faa cplysninger o.u dct avertes
rede, bedes de alttd omtale, at de jaa Aver
tlsiementet idem Blau Tet ou væke til
gensidig Nym
!
i
!
i
Wer det soriic Umrisse
Paftor Peter Jor;:enfe!i.
iEfter »Fu. THIIIIU
Jeg er som vis- net til Lin-:
Eiter en Død tunz Zlummer,
Jeg sevner ej at befkriue
Den Frnd, fom mit Hiertc nimmer.
Glemt er Den Fouan TrængfeL
Smextsen er kntw ei Minde,
Ryfødt er Hand og Længsel —
Jeg kan mig næppe befinde:
At ligge paa Smesengen,
Hvor Toben gik cen i Mode,
Og se sig med eet paa Engen
Med Livets fagresie Grøke7
At bntte den trange, tunge,
Karbolsie Sygehuslugt
Med alle de mange unge
Blomsters og Blades Duft.
At ligge med matie Øjne
Og stirte fra Gulv til Loft,
Og saa se Himmelen hoer
Sig over den gkønne Toft;
At have mcettet sit Øre
Med Skkig i ftærende Smerter,
Og san herude at høre
Kun Sang fta jublende Hierter —:
Det tykkes mig fast for meget
Til Virkelighed at vere;
Jeg prpver paa, om mit eget
Hjetie det alt kan biete.
Det lommer mig for, at denne
Bplgende Glædesstrsm
Enien maa snart fasa Ente,
Eller —- Vcere en Drom.
Og bog — der er mig jo givet
Ei fuldi betryggende Pant:
At Gud hat spatet mig Livet
Beim-sieh at alt er sandt.
Ja, fandt bei er, at han sendie
Dug paa de visnende Bange,
At han til Baardage vendte
Vinternæiierne trange.
Nu ligger Fremtiden aaben,
Sikret mod hver en Farr;
Thi han hat skæniet mig Vasaben,
Som mig mod alt kan sorlvare.
Betgei, jeg havde i Hemde,
Var sipvei i Medgangsdage,
Dei lod han i Jldptøven btænde
Og gav Mig det stærpet tilbage.
Dei Baaben jeg aldkig vil miste,
Dei gelber Kamp eller Fredi
Hvad end jeg i Lidei sial stifte,
Jeg holder dog fast derved.
Ru kender jeg fuldt deis Styrke,
hat ser for Sagen faaet Syn,
Zog ded, ai i Dedånaitens Mem
--Lyfet dei pp som Lyn.
sszv Mist Brunetto er mit Bimber
, com draser mig frem til Dach.
. spr den bliver Himmelen Gaben,
- PS W mistet sin Braut-!
L U It- paa Gndfaders Naade
VI wiss Ketligheiz
» M over Eil-etc Gnade.
sie-z ei Mim jeg stimm,
fees-ehern- Rande.
Augsbnrg Seminarimn.
Den nne Bygning.
Augsburgs nne Bygning Hex-, sont
bestrmt, indoietx Nntanrsdsags Fer
middaep
Da Jndvielseshøjtidelighederne ano
nereg til. Its Nytaarsdag var ca. 350
tilrsejsende til Stede.
Professor Oftedal talt: over: »Den
nnd Bngnings Historie« og sagde bl.
End-e :
Eiter at have hilset de tilstedevæs
rende oeltommen og et godi og Messin
net Llcntasar on ndtalt at det var, for
Fi Guts-J Rande havde oceret stor mod
cis.-, at ei kund-: ocere samlet her paa
Len Tag som denne, gao han et Om
ricis af Stolen-s Historie fra 1875, da
·:-;i: foer Vngning red Angst-arg die-v
Iir:’coiet. Tet Var den gjmle Brij
ninas sent-: Jst-ei Tet one i Sto
len-; Bankkomgdage, og Da fom nu
nlædsde man sig over. at Arbejsze
Dank-e lottede5. Hei-: Bnaningzn hav
Is: dkot kostet sltuWU Da Dct haer af
Fett-) stnllste man endoas mer-. man
famledegs :::ed Glcede og Tat til Her
ren, for at man naodc sagst udrettet
san n:eget, oa onstede Da bad om, at et
aanpscliat skættclfcisarbejke ntsattc
komme igana i oore Elltenigheden
Eiter at Procegien dar endt stod
Ausgburg omtr—3nt Motten men Det
var tlart for enhver, at stulde Stolensz
Fremtid beten-nach ntaatte en nn Brig
ning opføres. Man besitittedse derfoe
Paa Vlarsmodet i Datton i 1899 at op
iore en nn Bngning til et Belob af
staut-« Jndsamlingsarbejdet bleo
orn Hoften fast igang; en Del Penae
tom ind og Grundmuren bteo laat:
nsen saa totn man itle langer. Grund
tnuren og det aabne Basement bleo
staaende fom et jtott gabentse Saat·
Man famledes til et Aaråmode i Mon
teoideo i 1900; men ved rette Mode
var der Lunlenhed og Migmod lige
ovetfor Augsburg og detg Arbejde
Misocetit indttaf ogfaa samme Aar i
Notdoesten, og senere tom Gierier
Sagen.
Slig var Stillingen, da vi sowie
des til Aaesmodet i Willmat. Kon
tralten for Bygningens Opforelse oak
af Boatd of Trustees afstutt-et, fetend
man tom sammen til Msdet i Will
mar. Minneapolis’ Commercial
Club havde looet at samle 810,000
til den nye Bygnings Opfotelse. De,
som var til Stede ved Willmarmødet,
mindsedes, hvillen aandsfyldt Luft
ning der hoilede over dette Mode, og
det var oillig til at overlade Sagen i
Guds Haand og iocertscette Arbejdet.
Og saa blev gjori, sinnt det var med
Ftygt og Benen, at man git til Ar
bejdet. Men det oiste sig, at nu var
Herrens Time kommen, og nu lykledes
Arbejdet.
Bngningen tostede uden ,,Fixtutes«
og Belysning s42,500. Heraf var
alt betalt uden 810,000. As dette var
alt undtagen 84000 substtiberet.
Minneapolis’ Commercial Club hav
dse endnu itte indbetalt de 810,000,
den havde lovet. Ca. 81400 af dette
Belob var famlet, hooedsagelig af
Professoren selo. Dog tvivlede han
ilke paa, at denne Handelsorganisa
tion, den kraftigste i Nordveften, vilde
opfylde sit Lsfte.
Professoren havde atbejdet med
Troste-b og Jver i Jndfamlingsatbej
det og de haode alle Andel i Resul
tatet og styldtes Tat for sit opoftende
Arbede
Det var en Gliede for ham atsfaa
staa der og talle Vennerne for udfstt
Arbejde, stiaa der og se denne Pyg
ning færdig. Han fslte, at hans
Dagocerk var endt. Maatte det Ar
beit-, sont var nedlagt, bære rigelig
og velsignet Frugt for Eftetsleegten!'«
Til Væm for Pigct.
Standiimviskc Tjeueskcpsgkr Lor
fxrkne sig til falle-Z liebste.
Hin Reoattori Ver-zwingen cm
Minnie Larfeng skrwttelige Tsød hat
lagt sig tungt paa mit Hinte.
En statkels Pige, sagend-e en Plabs
for at tjene sit Livsophold, blivet lebet
til Slagterbænken og dtcebt af en
Djævel i M-ennestestittelse, fordi hun
itte vil føje fig i Rovdyrets Villie.
Og dette i et kristent Land. Kan det
være vcerre i det vilde Afrika blandt
Mennesteæderes
Og det er itte den farste uugc Pige,
Isom er falden i Noverhændet gennem
«Fæstekontokerne. Der er flm Til
fælder alene i Chicago i det sidste Aar.
Hvor stal Folt heu? Faktige og elen
dige, sogende eftset Brsd ,finder de
Vanære og DIE
Er det ttte paa Tibe, at vote stan
dinavisie Piger, der maa arbejde for»
sit Btsd hos fremmede, forenet sig om’
at bestytte sig mod de Farer g Ulys
tet, som truer en ung Ptge i Zu Stor
by? Og·.-stulde ille enhver Kvtnde og
Rand, sum ein en Smule Nenne
stefsleife i sit Bryst, fsle dei fom sin
Pligt at hjcelpe til at bestytte Pigertzx
fta fligie dickvelste MændI E
Hvad der tiltrcengses er, at de stan
dknckvtste Pigser stiftek en Forening Yg
optetter et Pigehjem med Fcestewntöj,
Læsevetselse, Bibliotet, billig Reisw
rants Sygsekasse med met-c, san De Lan
Hielt-e hrerandre til gove- Pladser og
ftøtte hverandte i Sogoom, og Sand
hed, og Paa alle Makider føge at for
bedte en Arbeits-erstes ublide staat.
Hvorfor stulde itte Futt, sont heb-)
Ver Tjenete, ligesaa del vcere for-Pug
trke til at give Anbefalinger, tigesaw
- vel som Pigen, der foger Plads? Dei
gælder i det hpjeste for Herskabet tun
derses lumpne Ejendele, met-Ins Pigcn
!resile1et baade Ære og Liv. En ung
LPigzc et næften aldrig trug-» bvor hun
lend ventser sig i denn-: grufotnme By,
I og noget bør gar-es for deres Verkn.
Tetsom de standinavistz Piger mi
ser at komme stimmen for at samtale
om Stiftelsen af en saodan Forenina,
faa vil jeg stille Harmony Hall, Hi
af Noväe og Ohio St» til deres Rau
dighed frit Torsdag Affen Den Ste
Februar Kl. 8.
Alle ftandinanisie Bladse bedes op
txge rette Optaab til et Masse-made
for nænnte Fokmaal i Harmony Hall.
Ulritke F. Brutm.
. «.-.-..—.,,,- .
Tun flr Ell irgen.
Danke Mcierier on Modernes-J
Odems-;
Vi bar If on til onltalt, m del dan
fte LULejeridassen bar holdt el sejrrigt
Jndtog i Eidiriinszs fjerne LIan og
at Wange danfle Mejeristet lzar flasset
sin en Livsstilling dernde.
Fdrnnlig dar en danfl Mand, Kar
srkn Horch, som er ansa: som July-»st
tgr for en lyel Rcelle Meierier i Zidis
rien, tilhokende des danfle «311mrels
notifitma E. F. ts-:1n.1nn, aflagl et
Beng i Danmarl fammen med en an
den yngre dansl Mand, Einar Jshøy,
der et bang Kollega Foruden Mele
rier dridek de Elsport af Sknør vg
Jndførsel af danfle Mejerimasiiner,
og ten Fortetning, de to unge Landg
::m-nd leder, er nanet op til en autlig
mecktning af t; Millioner Kronen
Til en Illedardejder ved »Dbrg.« hat
de to danfle Rusfere givet forstellige
cplysninger om der-es Liv og Bitten,
fom sillert vil interessere vor-: Lehre
Or. Horch bcer nu i Omfl, He. Js
høy i Barnanl, tre Dagsrejfer i spd
ostlig Retning for Omst, nede i Nekt
heden af Altaibjergene, og begge hat
de hvet paa sin Egn nnlagt en Rælte
Mejeriek, til hdille Mnllen oplsdes
dos de tussifte Blenden og hvotfra
Smømt elsporteres til Entopa: Jalt
er Nr ca. 50 Dunste ansatte ved de Es
mann’sle Mejerier i Siditien og ved
den store Smøtelspoktforretning i
Omst, fort-den naturligvis en Meengde
Rasse-re fvm Regel Efletkommete af
de deporterede. De Dunste derude er
gennemgaaenre unge Mænd og nas
sten alle i fardeles gode Stillinger.
Alene i Kurgam hvor .Hr. Florch
boede indtil i Fior, og hdor nu en
tmng Bruder af ham let-er en Dei af
den ftore Virlsomhed, rar der f:rnl-::
ca. 20 Danstcz og der bestod aljid et
godt Sammenhold Inellem dem.
Om tott Tid tejser Korch og Jshøn
tilbage til deres Virlfomhed i Sibi-«
rien; men pag Hjemdejen vil de stani
se nsogle Tage i St. Peletgborg for at
konserere med den dansle Gesandt,
Kammerherte Leiden-rn, og eventuelt
msed den rugsisle Jndenrigsminister i
Anledning af forflellige Forstyrrelser
og Vanslelighedet, som de dansle Meis
rier i Egnene omlring Omsk, Kurgan
og Barnaul i Foraorel og i Sommer
hat vceret Genstand for fra de rus:
siste Btnders Side. Vønderne er liqe
saa over roifke fom uvidende og un
der den starke Title som i April
August hjernspgte hine Egne, blev
Bønderne, der ellers er die godmodtgsie
Mennester af Verden, qrebne af den(
Ide, at ded anste Mejeriec dar Stylvl
i den vedvarende Ists-» og i blind re
ligiss Fanatisme angreb de forsiellige
Siedet Mejerierne for at Idelægge
disse »Djævelens Redslaber« i den
sikre Tro, at naar blot Centrifugekne
og de andre chevle-Masiiner for
fvandt, san vilde Regnen strals kom
me.
He. Jshsy og He. Korch fortæller
en Ratte Elsempler paa Bsndernes
Ovettro, eftet ftrft at have mindet
om, at de virkelig styldige i hine
Ekscessek er Landsbyksbmcendene,
som hadet de Dunste af et æxligt hier
Fte. Jst de danste riet opstod
Gerad-, dar det Lands Muc,
der opksbte Btudetyes MM be de-,
Ists-« dm med niedre Hm og fu«-d
Binderne pas det ubatmhjertigste
De hauste Mejettee deeinwd bete-let
Binden-e lenkend cg ærkia vg er det
fot biet-ne Land-Up- Nehmen-den
Imrde Konsum-ehre det· er for at
komme dem til Lins- it isde
ophidser Baader-ne imod de Dunste ved
at bilde dem ind, at de sretnmede staar
direkte i Djævelens Tieneste, og na
turliavis hjalp rette Aars Tprte nura
tia til at ophidse den ndidendeBesolts
nina.
tft Stcd treeds Bonderne suldt ca
sasc, at den danite Meist-ist tunde jage
Stuerne dort blot ved at tage sit Lom
tnetortlæde srem og viste nie-d det. De
sorsamlzde sia oa drog i en stor Flot
—- sortlcedte sont dtvinder —— tnod
Meieriet lwigi Befektnina tnaattc sor
svare sig med Bøgsetolderne tnod de
rasende ijtennestcn finde paa dem vil«
de de natnrliavis tun i yderste Nod,
og før det tom saa Vidt, vendte en
Mand, der stritt-H vcd Anarebctg Vo
gyndelse bavde tastet sia paa en Hcst
og var sagst as Sted til et Rats-o
Meieri, tildaasr med Ojkrlpenmndstxxh
bcsrsrester det lnltech at drive Bon
derne titbane
St and-It Eted —-— d:t dar ncde vcd
Kuraan » sit Ziødmændene bildt
Bank-eine ind, at dersom de aav der-ei
Køer Gentrisnaemælk sta det danste
Meieri, satt vilde Kalten-e blire sødtc
state-we tdsen Haar paa stratspenE
Det visie sia jo snart, at det passede
itte, men saa sortalte Itøbzncrndene,
at naar t-: Finle, der nn rar fvdte, Da
sotn der jo itlc noact i Besen med,
votsede til da sekv El Laer san tan
de staldede zinlveZ
Eller de sit Vesndstne til or iro, at
«d:t var Synd tnod Gud at skrlae Malt
.til de dznsle Mejerier, og at Zitaffcn
dilde komme oder dem paa den Man
Ide, at naar dztesks Lljtcrlt tom i Entri
lfngetn vitde stoernieg Jndvolde blive
Irysiede ligse san hurtig, sont Centrisus
aen git. oa dct vilde Fieerne naturlias
Vig lide srvatelia under. Dette var as
to Grunde et scrrlizit godt Paasund;
sor tet forste lod det sig itte asgøre,
om ket Var sandt eller ej, da sor det
andet maatte det ges-re et dybt Jndtryt
pag Bondcrneh der alle er meget ønnne
over der-IS Tur. Men her spillede en
Vonrekone Købmændene et Pung
Hun Vilde have Vished for den Histo
rie on- ken indbyrdes Forbindelse mel
Zem d:n danste Centrisuge oa de rus
ssksle Lesers Jndvolde, oa da bun netop
i d:n Tid qav et spcrdt Barn Die, saa
Yresscde hun lidi Malt as sit egct
»Ernst og blandede den hemtnelig i den
Malt, som hendseg Mand jnst stulde
bringe til Mrjeriet. Var dkt sandt,
hvad Købmcrndkne sortalte am de stac
tels Koth at deres Jndvolde stulde
trystes om Kap med Centrisuaeng Om
drejninger, sa: maatte jo nu den sam
mt Stæbne ramme hendc! J dødelig
Angst sad hun hjemme og Ventede Pau
sin Mand. Ved Astentid tom han
tilbage sra Mejeriet med Centrisuge
walten, uden at hun i Melkemtiden
havde sporet den mindste Forstyrrelse
i sine Jndvolde, og henrtttt betroede
hun sm Mand det Etsperitnent, hun
havde soretaget.
Og saa duede den Historie itte lan
gere!
Dette er jo imidlertid ncermest 'hu
moristist, men som et Etscmpel vaa
de alvorlige Etscesser sortæller de to
Landsmænd folgende:
Et as de danste Mejerier i Neuhe
den as Barnaul bltv i Juni Maaned
Istormet as en Stare paa over tustnd
Band-er; de sorjog de danste og rus
siste Falt, der var ansatte ved Meje
riet, flog Vinduer og Døre ind, ret
det store Stitt med Firmaet Esmanns
Navn ned sra Taget as Bygningen
»Ja brød det i Stytter. J Mejetiet
sdelagde de alle Mastiner og satte der
Tester Vagi om Bygningen sor at sor
lhindrh at nagen as Foltene atter kom
derind. De droa derester ud paa
Beim-, og hvor de msdte Vogne, der
var undervejs til Mejeriet, standsede
de dem og haeldte Melken og Flsdens
nd paa Jorden. Der blev sendt ri
dende Bud ester det nærmeste Politi
« det var 10 Mil derfra —— og da
Politiet den næste Dag kom, og en as
Diejetiets Folt opgav det Navnene
Paa tre as de Bønder, der havde ver
ret Hovedmasndene for Oversaldet,
greb Bsnderne denne Mond og sit-te
ham tige sor Øsnene af Politiet til
Landsbyens Fangfel, Name-stach
taldet, hvor de satte harn bag Laas
og Staa. Saa asmægtigt stod Poli
tiet oversor de rasende Bønder, at de
danste Mejerister maatte sorlade
Landsbyem og det et itte senere laste
des, at saa Mejeriet i Gang igen.
Binderne holder fremdeles paa, at det
er Djævelens Verri, og at de itte vil
taale det i deres By.
Det er let sorstaaeligt, at den dan
ste Mijerivirtsomhed i Sibirien under
saadanne Forhold hat store Bartwis
hedu at overvtnde. For denne Gang
d: Unitet imidlertid over, da An
guf Wurf-TIERE bragte den stetig
New Heut-de Regu. wide-gis -,
gern-, j, » danste Dichternastisier ,
fast-kug- ngkshotvt harte-.
ästi- Regmu san-e Sind-m m
Ro. Jus-IX tiget br. Lerch. »dem-m
Use isatoriteterne kommst os til
Cis-XVII- den peligisse Famtisme
bryde Ists-u ved den strstr den bedse
Anledning· Der behsvet blpt at heut-»
de en eller enden Ulykte i en Lands
th hvor der er et daan Mejeri, og vi
kan vcrre silre paa at faa Skylden
dethr. Den russistr Bunde fokstaar
Ecke Mgskindriftem og hvad han ille
fokstaaydst er simpelthen i hans Øjne
chrrseleng Verk, og de, der driver
Vwrk:t, Djævelens Haandlangere og
betroedie Mænlx Men ellets,« fort
fætter Hr. Horch »et· den ruftsle
Bonbe det godmodigsie, mest gæstfrie
og rknlige Wenn-esse, man kan snste
sig at have med at gar-e, og naar han
blot itke gribks as religips Fanatisme,
kan man i hans Landsby leve lige saa
fredelig og sitker fom herhjsemme mel
!em danste Beiwer.
Den tusfisie Regieking got sit bedste
for at underfwtte os i vor Virtsomhed
og sorge for, at der bietedes os de
mindft mulige Vansieligheder.«
Hr. Korch stutter sin Beretning mcd
many at prcecisere, at de Dunste gen
nemgaaenkse hat klatet sig fmukt ude i
de Egne of Sibiricn, hvottil han for
6—7 Aar siden Tom den føtfte. D-.
indjaqer geb-e Stillingck og staat —
bortset fra Etscessierne under Tøtken
i eraaret -—— i et udmærket Fokhold
til Befolkningem Etåempelvis km
«r-et ncevnes, at ved en 11dstilling, der
i September afholdtes i Kurgan,
valgte Rasse-me Hr. Korch og flere
andre Dansie til Mediemmer af Dom
meruvvalgene.
»--.» —»-..-.A. » . » ,
Danmark i Talfoi«i;old til
lldlandkt.
Herr-m find-Or man sen Rcktie interes
sante Oplnkninzier i den Imlig udtom:
ne Statistisi Aarbog for Wul.
Forindm der beraf unsere-:- npgle
Enkelin-den fial dkr qich et Par Fin
zierpeg om Swrrclfesforhold og Men
ncstemcrnsgkc ukenfor D.1nii:atk.
Europa opforez med 9,794,652-1
sivadraiiilcmeier og :’-96,:Z-·;6,W()
»Ji:dbyggere, leien med 44,179,.«376
Sidadraskilonieter U 8155,59«,5k0«
Jndbnqure, Llfrika med 29,817,«57
stmdrattilometei og 177,479,0(i»
Jndbyggere, Amerika med i—:s),295,245
"Rv.1dratiiloinsticr og 144,(".)61,0()0
Jndbyggcrc, Australien med 8,k):"-1,
H820 Kvadtattilomeier og 6,467,s10()
jJndbt)ggere, Polarlandene med 4,381,
ITM Kvadrattilometer og 12,()«() Jud
Huggere sheraf 11 W» i danske Polar
lande) Jotdens samlede Landareal
Zodiak-IS med 1««36,419,908 Ambrin
kilnmetcr med 1,5537,975,()«0 Ind
bnggere. Jordeng Bandareal er ZTZH
spxsZUWZ Fivadrattilsometen
Danmatks 2,449,540 Jndbngerc
Jfordele iig nied 63,70 pr. Kvadraiti
Immer-er, medens Tallet for Norge er
fi,89, for Soerrig 11,47, for Finland
7,24, for Ruslcmd 21,85, for Tnsslcmd
1»4,2«. Tcettest er Befolkningcn i
Belgien, hvor der opføres 121, ')-7 Jn
divider pr. Kvadratiilometer
Den aarlige Tilvækft i Befolkningen
i Aatene 1890-——1900 var 1,1.0 pCi.
for Danm(1rk, 1,12 pCt. for Norge,
s),71 pCt. for ·Zverrig, 1,29 pCL for
Finland 0,96 p(si. for Russland, 1«Ji:3
rith for Tipsiland Den højesie Til:
vækft opsprekä for Rumcknien med Uil
pCi·, den Iaveste for Frankrig med
0,»7 pCi.
Af Fødgier var der aatlig nf Mid
delbefoltningen i 1891-—95 i Dan
mark f5,04 p6i., i Norge E-,2 th. ., i
Sverrig 2,7-2 pCt., i -«,’5inland.o ,18
p6t., i Ruglnnd 4, 63 pCt., i Tystland
itfo pCt. Højeft stod her Setbien
med 4,4-'- pCi., lavest Franktig med
2,15 th. Med Herrsin til Dødsfald
var Tallene 1,90 pCi. for Danmark, «
1,68 pCL for Norge,1,6-) pCt for.
Svertig, 2,:0) pCi. for Finland, B,36!
pCL for Rusland, 2,«·3? pCt. for
Toskland Medens Russland her staat
med de Z,36 pCi., staat Storbriianien
og Jrland med 1,87 pCt. For Viede
opføres Danmark med 1,38 pCt., Nor
ge med 1,29 pCi., Svetkig med 1,15
pCt., Finland med 1,30 pCi., Rus
land med 1,70 pCi-,Tysiiand med1,59
pEt. Pan dettie Felt staat Serbien
højst med 2,03 pCt. Svsnig lavesi
med 1,15 pCt. As 1000 Jndiviirer
vare Mund i Danmark 487, i Notge
48(), i Svetrig 488, i Finlanis 495, i
Rusland 494, i Tystland 492 Her
staat Setbien hsjst med 514 Uiænd,
Notge lavest med 480
Den udenrigsie Handelsomsætning
svarede i 1899 pr. Jndbyggek til: i
Danmart 350 Kr» Notge 212 Kr»
Sperrig 168 Kr» Finland 116 Kr»
Rusland 19 Kr. og Tystland 193 Kr.
Den stIrste Omsceining pr. Jndbygger
bavde Redetlandene med 1029 Kr»
den mindstie Kinat 4 Kr. pr. Judbyss
gek« «
Med Henfyn til de vigtigste Landes
Escktdelsflaader vier det sic, at der
som betegnet Antal Tons pr. 1000
It Ists-ehe es Mit-Ue i m Das.
Bei-s Bauers Wut-s Wiss ot Ta
.-3ymp. det bedfte posted-Mel paa Jus-dem
;5 pg 50 com-.
Jndbnggere opf-rcs: for Tmmatk
421 Reg Ton, Notge 12122 cver tig
214, Finland 149, Russland k». TM
land88. England staat ·-.-f::r rRorae
højest med 646 Tons pr.1000 stldbss
Brittist Indien lavest med 1 Ton
Den udcntigste Skibsfaktåbevægclse
Cfamlet ind- og udgaatnde nkcnxixst
Skibsfaky opfms pr.1-060 nahm
tzsts for Tanmark med 4621 Nr a.
Tons, Not-ge 2873, Svettig LET
Finland 1480, Rusland 127 rg Inst
fand 500. Højest staat her Nn Sud
Wales med 5137 Rig. Tons pr. 1000
Jndbyggete, lavsest Britisk Indien med
31 Tons-.
Af Jernbaner havde Danmark i
»1899 tp. 1000 Jndbygaere 1,12 Fun»
Noth 0,8"), Svetrig 2,08, Finland
;1,02, Rusland O,38 Tysiland (),87
»Kra. Kanada staat højst med 5,47
ZKnn Jernbane pr. JOOO Jndbyggetsc,
Japan lavest med 0,13 Kni.
) Telegramantallet var i 1899 pr.
HOOO Jndbyggere for Danmart 587,
Notar 972, Sverrig 413, Rusl land og
IFiniand 127, Tysttaud 718. Hei-est
staat England med 2181, larest Bri
tifk Indien ian 20 Telegranimer pr.
1000 Jndvaanerc.
E Af Btere Var Antallet pr. Ind
;byz;ger for Danmart 34, Noth 21,
’Sverrig ID, Russland og Finland 4,
"., Ogsaa her staat Eng
- land højft,- mied 64, og Brittifk Indien
lavest, med 1 Brev pr. Jndbyagm
l
»Weil Stiperior, der maa th da
Hvist ver-re rcrdfomt toldt« tanter uma
Ifte noale, »Superior mener jo hl. a.
køverst oa det er jova ogsaa heit, højt
Zool-e mvd Nord«. Men vi tan med
idele af Erfaring, at det slet itte er saa
radfomt toldt herovpe. J Vinter f.
,EtS. har Vi til Dato lnn haft nogle
jfaa temmelig tolde Dage, dem havde vi
Fkort for Jul; men samme Tid var det
ogfaa dvatia toldt andre Steder. Ef
ter vorMening er det en hehasgeliaere og
sundere Vinter her end de fleste andre
Sieder i de Forertede Statt-L De fle
ste Daqe tan man llare sig uden Van
iter og anden særlig varm Paatlcrd
nina. J Gaar saas envog en Dreng
paa Gaben uden Strømper og Sto,
men det hører til det ualinindelige paa
den Tid af Aaret. Ru, hvad Vejr og
ttlima angaar, saa er her ogsaa Men
n-esler, der tlager, vg mener, at det er
bedre andre Steder, men jeg fnnes
altid det er Falt, der itte har vasret
andre Steder i Amerita end Zuve
rior. Hvad Fortjeneste angaar her,
saa tan man nvl uden Overdrivelse
sige, at den er lidt bedre end »jcevn hen
god«. En Mond tjente f. Ets. for
rige Sommer 8700 i onitrent 4 Maa
nedet, en anden Mand tjente U—
1200 Dollarg en Sommer. Saadan
Fortjeneste hsrer vil not itte til det
ialmindelige men at Tvillingebyerne
;W. Superior og Dulnth giver en
Mengde Arbejde og god Fortjeneste i
Særdeleshed om Sommeren, det si
ger sig selv, naar man tager i Be
tragtning, at her invføres og ude
res en Meengde forftellige Vater haa
de til Lands og til Bands-. Saaledeg
ftod der forleden Dag en Rapport at
lckse i et af Byens Dagblade over det
sidste Aars Jndsprsei. As Kul f. Ets.
var her sidste Aar indført onitrent
to Millioner Tons-. Af Træstammer
floge-) var her indsptt over 15 Milli
oner Fod. Bl. a. var her indført over
3 Millioner Tonder Mel; af forstellige
Kornsorter, Hvede i Smrdeleshed, var
her indført omtrent 35 Millioner
Busch. Sidfte Aars Jndsprfel og
Udsprsel belpb sig til den uhyre Sum
af 895,U7,528.60. J denne Trasit
overgaar det ene Aar det andet. Sid
ste Aar overgit 1900 med en Værdi af
SA,776',120.80. En saadan Omfaep
nlng hevirter naturligvis at Bhen sta
vig gsr gode Frenisiridt. Saa vidt
jeg hufter. havde Superior efter fidste
Foltetælling, tiltaget ftærtere de fid
te 10 Aar i Jndhyggerantal end no
gen anden By i de For. Stater. Su
perior er endnu i fm Barndom, en
12 a 14 Aar gammel, verfor er her
ogfaa meget der endnu stal rettes paa,
sattes i bedre Stil og Stif. Her g
res ogsaa stadig Forbedringer. Sid
ste Sommer blev Sporvognssystemet
forbedret saaledes, at vi nu hat fsrste
Klasses Baue og Sporvvgne mellem
Supetior og Duluth, samt ud til gl.
Superior (East End).
For Tiden bvgges her et stort Bib
liotet, naturligvic stæntet af Millio
mrren gar-netzte. -
Saa inart Jndsejltngen vg Havnene
frhser til, standser io detmed al SUB
fart og dermed indsttlles ogsaa en
Mangde Arbejde. Sorn saadan er
det her, som de flestr andre Steder, at
her er itte saa meget Arbeit-e om Bin
teren svm om Sommer-en Nu er der
vog dette, at Fabritvtrlsomheden kom
mer mere og mere frem her. En Vlie
msllefabrtt har nylig beghndt Virt
somhed. Gn »stat- twine« Fabrik,
s
l
i . . ,- .
s Weit cttpertoy Wir-.
i
I
l
E
