—I
,,Danskeren,«
ei halvugentlig Nyhedss og WPIYS
ningsblad for det danskc Folk
i Amerika,
udgmcx as
DANISNZLFTIL pmp 1101’8E..
« Blon, Mehr ;
»Zum-reist uvtommkk lkvrk Ongsxm oH
Ver-Jag. ;
Iris pr. Aar-gnug t Te Roma-de EtaterI
81.50;1tlll:-lan:ci 82.0(I.
Bladet bestaleszs i Imssua Beiktlliiig, Beta
ling, Adresskfonmdnnq og all such
anguaeudc Blum adkcszeckcsz:
DÄleH LUTIL 1’(,"BL. HUESLY
Blatt, Nebr.
Alsdann-: Harald Julien
Boten-pl at the Post Ullice at Blau-. Neu-»
as second-ems- meine-.
szvertiSiag Rates made known upon
spplicstloa.
,,Danfkcken«
bliver sendt til Substkibenter, mdtil udtryki
selig Opsigelse modtages af Udgioeme og al
Geld er betalt, i Ovekensstemmelse mev Te
Form-de Stute-s Positon
Rast Lasernc dem-endet sig til Fou, der
qvetteter iBladet, enten fok at tsbe hoc dem
eller for at faa Oplysningek out det avektes
rede, bedes de altid omtale, at de san Aver
tlöiementet idem Blend- Tet vil væte til
geusidig Nym.
,,(Hl«ædecigt Aytaar
i Ich Navn«
ønikes alle »Danskeken«5 Lcesere.
HvotfotTE
Hvotfok ittiveg og taleg Der faa lidt
am 5:cen:5 -Foteningen?
Med ilndtgaelse af vott Zamfunds
Fotmand : sin Opfotdting, tsot jeg
itke, at jeg bat set et eneste Otd om
denne Sag, og dog et det ganfte vift en
af de mest praktier Maadet, som endnu
hat vcetet fternme, idet den for det for
ste vil blive en stot Hjælp til at bringe
Midlet ind til Missionskassem og fot
det andet vil det væte en god Maade at
opdtage de unge og Bøtnene til at
væte med i Atbejdet og ofte til Her
rens Sag.
Ja, vil mange sige, men det et saa
lidt, hvad kan dette del blive til, bate
5 Cents5 nej, det stulde vaete 10 Cents,
ellet maasie 25 Cents om Maaneden,
faa vat det saa meget bedte, saadan
hat jeg hstt flete tale.
Men et lille Regnestytte vil maaste
iite stade til at fortlate denne Sag
med. Her i vor lille Menighed var
der til at begynde nied ikke megen Jn
tetesse for denne Sag, men Mr. A.
Pedetfen af vot Menighed paatog sig
saa at tale til de unge og Bøtnene
detom, og tillige indkassete Penge·
Han hat nu naaet at faa 25 Med
lemmet indsttevne i sin lille Bog. Vi
hat faa regnet det ud saaledes: 25
Medlemmet hvet 5 Cents et 8125
om Maaneden, og 81.25 i Maaneden
for 12 Maanedet udgøt 815.00. Scet
nu, at alle vott Samfunds Menighe
der gøt det samme, og vi et jo dog en
af de mindste« faa vil det se ud om
ttent saaledes: 150 Menighedet hvet
s15.00 udgst cn Sum af 82,250.00.
Og tcent saa, denne Sum hat vi
uden virtelig at appellete til den en
kelte, simpelthen paa denne Maade at
opdtage de unge til at tage Getningen
op, naar de celdte et gaaet bott; og
faa hat vi Pengene i Tilgift Jkke
saa daatlig en Maade at opdragej
Born paa endda. i
Gansie vift et der Menighedet,
hvot det maaste ikte er saa heldigt for
Ptæst ellet Menighed at optage denne
Getning sont noget specielt, warm-et
-lad det saa til en ellet anden ttoende
Mand i Menigheden, og J stal faa at
se, at det vil gaa udtnætiet.
Pan Missivnsplsadser, og maaske
ogfaa i mange Menighedet, hvot Me
nigheden hat Lces nok i sine egne Ub
giftet, der kan det ofte væte vansteligt
not at samle til Jndte- og Ydtemis
sion, ist-et naat der et Tale otn et stotte
Oel-b. Men tal om Femcentsfotenin
gens Fotmaal til de unge og Bstnene,
og vi vil faa at se, at de vil hjælpe oö
taugt ud over Fotventning.
Fotleden Aften ved vor Julettæfest,
blev jeg Vidne til, at Jike-Menigheds
medlemmer tom og bad Mk. Weder
sen om at faa Lov til at vaete fned i
Femcentsfoteningen
Detsom nu alle Menighedet i vott
- Sen-fund vilde interessere sig for
W Sag og atbejde med den paa
ist-sie Macde til nieste Ratsinde saa
M M W siksett hjælpe til at der
set-Massenwi- Ende, vix sinve et.
YML lille Mstud i FRwa
.F yet vil da Mk bedte
I Los-ten
sc S- Iieifsss
chrettelfcr.
Beromte Monds Meniug our
Tod«-straften
Ten ar.ierilanske Psaesidentinod
dcrs Henrettelse har gioet :’-mlediiin.1
til, at der aiter er blevet strevet en Dei
for og imod Dodsstrassen
Lin tyft Forfatted Alfred Herman
Fried hat allerede for flere Aar siden
itreren til en Rælte Videnfkadszinænd
da Forfattere for at faa der-es Mening
at dide om denne Sag. Dei er bang
Agt at udaive Sdarene i Vogform
soin et Stridsssrift iniod Tode-straf
fenx men dan har endnu ille fundet
nogen Forlægger og bar derfor nu
sendt et kort Uddrag til ,,Berliner
Tageblatt«, som ·aftrykter det i sit
Ugetillæg »Tid5aanden« (,,Der Zeit:
geist«).
Fried minder forst om, at da det
nordtnske Forbunds Rigsdag i 1870
forhandlede oni en ny Strasselovbog,
stemte Vcd første Behandling 118 imod
Dedssstrassen og tun 81 for den. Men
Bismarcl erllærede lort og aodt, at
hvis ikke Dødisstrafsen toges med, vilde
han lade hele Forslaget falde. Frem
ten for at gaa glip af en Forbedring
for hele Retgplejen bevirlede fan, at
Rigsdagen nied 03 (seks) Stemmerg
Flertal vedtog at bibeholde Tode
ftrafsen. Fried lalder disfe fets de
egentlige medstyldige i de 55 Henret
telser, som gennemfnitlig hvert Aar
findet Sted i det tnfle Rige.
Fried har faaet 50 anr aa sine
Foresporggler. Run i II af dem for
svareg Henrettelferne.
Den tysle Naturaranfler Ernst Hee
clel figer« at de er ,li«.3e san uiindvær
lige for den moderne Kulturstat fom
for letidenss«. Den berømte itali
enske lcerde Cesare Lombroso vil ille
godkende Dodsstrafsen i al Altwinde
;lighed, men den er notwendig over for
fødte Forbrndere, der itle lan tvinges
og itke lan forbedre5. Samfundet
nødes as Selvforsvar til at drcebe
dem.
Blandt de Videnflabsmænd, der er
imod Dødsstrassem nsvnes forst en
berømt Tænler, Professor Forel i
Zürich. Denne Straf bsr helt forta
stes, fordi det i det hele taget er et falfl
Begreb, ai Straf er Sonebod: »Vor
Billie er aldeles afhcengig as vor
IHjernes Tilstand. Derfor er det galt
at lade et Mennefte bøde for, at han
har en (for det nieste arvet) fejlfuld
Hierne eller er bragt til at fejle ved
Omftcendigheder, som hans Hjerne
ilte har vceret ftcerk not til at undgaa.«
Den asdsde tysle Professor Ludvig
Büchner holdt Dsdsftrassen for en
sorgelig Rest af foundne TiderS Bar
barisme, noget for vor fremslredne
Tid aldeles uvcerdigt. Der vil komme
et Aarhundrere, da »man vil se til
bage paa Nutidens Mordprocesser
med de farnrne eller lignende Fslelser,
sont vi nu ncerer, naar vi tcenler Pan
Midalderens Bloddomrne«. Profes
sor Cornet-i siger, at en Stat, der an
ssaetter Bødler til at her-de voergeløse
iLivet ille har Ret til at forbyde sine
iJndbyggere at flaa ihjel. Oderhove
dets Benaadningsret viser, at Dom
rneren har Trang til at vcelte det fid
ste Ansvar for en Dødsdom fra fig.
Blandt Svarene fra Politilere fin
des eet fra den afdøde tysle Socialist
fører Lieblnecht. Dei er, ilriver han.
»en Stendsel for vor Tid, at dette
Spsrgsmaal endnu lan stilles i en
Kulturstat ved Slutningen af det nit
tende Hundredaar.« En anden frem
trædende tyst Socialist, Redaltsr af
»Vorwärts« Eduard Bernstein udta
ler, at den offentlige Retsbevidsthed
trymper sig ved at se Menneflee
drcebte ad Rettens Vei, naar dog Ret
ten ille formaar at give nogen Livet
tilbage.
Den bekendte rusfrste Leerer i Sam
fundsvidenskab J. Noviloff lalder
Dsdsftraffen »den storfte Menings
lsshed, man lan tænte sig.« Den er
et Mord, fom Samsundet over-, stsni
det faa haardt fort-Immer, naar den
enlelte gør det: »Forbryderen lan
være et rast, et btutalt Mennesle, en
halv sindssvag, kort sagt tilhsre Men
nestehedens Verme. Dommerne til
hsrer Samfundets Blomst, er de hag
derligfte og oerværdigfte Mand. Naar
de ever samme Handling forn de dybt
sunkne Mennefler, er det iusind Gange
mere forlasteligt.« Dei et bevist,
hcevder Noviloff, at jo strengere og
mere raa Strassene er, des flere For
brydelser fter der. .
Henry Dunant, der hat grundlagt
Genfoverenslomften, sorn i 1864 af
fluttedes for at mildne steigend On
der, gaar de forstellige Dem-Meler
maadet igennem og kommer til det Ne
ktat, at den elelsth WORi de
yede Stater et den geniemstr.
Den pttket III ulttd ved fjrste Sins
den dididjmte mas lese Dido-e
treelteestiesaugr. »Es
Den tyee Obersttsjiiklaut Egid-H
sin Tid meget pmtalt fern Opsindet as
M nd Religion, sitt-I- »Musik«
Wde M strkcstey IWM
Jesus gjorde for to Tusind Aar siden,
sal Straf af Heer-m sont Gengeeldelse
eller Sonebod." Dr. F. B. Forster i
Zürich beendet, at alene det, at Sam
fundet taaler en stig gtufom Jud-ret
ning, nødvendigt maa medspre, at TU
intetgørelsen af et Mennesteliv itle
staat i Folkets Bevidfthed i det faa af
strættende Lys, som den burde. Dr.
Bade i Weimar kalder Dødssttaffen
den vætste Forbrydelfe imod Religio
nen. Den kristne Kitte, »der et op
ncevnt efter en henrettet,« forhaanet
Pried hver Dødsdom den Leerek, som
yfra Bierget raubte: »Tømmer ikke!«
Blandt de Forfattere, Fried hat
spurgt, er Bjøtnstjerne Bjørnson.
Hsan svaker kott: »Saa længe Krägen
befiaar og Praestekne velsigner den,
tan det andet ikke nytte noget. Jeg
givet intet Svak.«
H Digteren Karl Henckell i Zütich
sparede med et Vers (Overscettelse):
T Morder, stakkels syge Trwl
! af forstytret Taute,
i Bødler sidder højt til Doms
’ for, hvad du hat feil-t.
) evet i Berferkergang,
j fort af fcele Drifter.
; Striger endnu: «Blod for Blod!««
F al vor NestekærligheM
!
En danit Biftop hctovet!
L
Under denne Ovetsirift slrider Pa
stor M. F Blichfeld i »Kirtelig Sam
ler« for 20.Dec.1901 folgende:
Da vi i »K. S « No 88 lcefte den
danste Præsts Veltqmsttale til Bi
stoppen, gik disk den samme Taufe
gennein os allz: det er sclvfølge
lig ille til en dansl Bistop, — det
vilde dcere altfor glædeligt til at vcere
virkeligt Vi Dansle hat jo Privile
gium paa at vcete fene i Vendingen,
og det prceger ogfaa dort Kirleliv; to
Gange hat en svensl Bistop vceret het;
hvornaar lommer den forste dansle
BistopZ Han lommer sitlert ille,
faalænge vi siddek stille og sendet
fromme Ønfler efter ham Hvorfor
faa ille pkøve paa at handle, saa hat
oi dog i det mindste givet Modalit
lens Ledete et llatt Jndtryk af, at vi
hetovte vitlelig ønsler at bedare For
bindelfen med dem hjemme Men di
giver nceppe nogen Bislop Lysi til at
komme her, saalænge han fsrft maa
tcenle paa, hvillet af de to danste Kir
kesatnfund han helft vil geste;derfo1
maa vi fra begge Sidet væte enige om
at fende Jndbydelsen til hom, at han
lan vide, at det er hele det dansle
Kirtefoll herovte, fom vilde være glejd
ved at se en danft Bistop i dets Ritter;
saa lan han bei-ge de Stedet, hdor de
ftørste eller fteste Menighedet findes,
ligegyldig hvillet af Kirlesainfundene
de tilhsten
Mvn vi ille tan blive enige oni et
saadant Fotspg? Kan vi det ille,
gaar det os tun eftet Fortjenfte, om
man hjemme taber Interessen for os
fotdi vi tun lan give dem Jndtryt
let af, at vi i den Grad gaar hver til
sm Side, saa vi slet intet mete hat at
samles om.
Slal denne Sag absolut vente til et
AatstnødeZ Kan Bestytelsen ille
paa eget Jnitiativ forhandle med Be
stytelsen for d. for. K. otn en faslles
Anmodning, som efter at være frem
lagt for og vedtaget af begge Akt-ts
mpderne, lunde tilsendes Sjcellands
iBiflop, for at Sagen lunde afgøteg
leitet hans Betæntning. Saa havde
ivi her gjort, hvad di lan, og med det
samme vift os selv, at di lan glemme
Forstellighederne for at enes om no
get, som virlelig et en fælles Sag.
M. Blichfeld
..» .. - -,-...-...-— -.-...—.
6311 Oplrksning. I
J Anledning of Fotespskgfel fra
fotstellig Side vedrørenbe Aatsagen
til at tre af vote tidligeke Elever for
Tiden studerer Teologi ved en engem
lutherst Præstestole i Chicago, vil Fa
cultetet fremlægge nogle Kendsgernim
get samme Sag vedrsrendr.
De to af disse EleVer havde tilende
btagt Studiet af de to forsie Klasse-r
i vor forbetedende Afdeling. De var
dog en Del tilbage og havde langt fra
kunnet bestaa Etsamen i alle de fon
strevne Feg· De manglede altfaa
mindst to Aar endnu, inden de kunbe
paabegynde det teologifie Studium her
ved Stolen. Der, hvor de er, studerer
de begge Teologi. —- —
Hvads den tredie angaar, da mang
lede han ganste vist tun eet Aar i den
forberedende Afdeling; men da han
endog havde nydt den Jndrsmmelse at
maatte studere i sit hjem sit foregaa
ende (3die) Aar mod at tage Eksamen
i det leerte her ved Stolen nu ved fjetde
Skdleaarö Begyndelse, luude Fami
«ii«t«e·x, aldepes ikte indladeä Hg paa at
ins-bekomme chemö Ønste s-! mn Oper
springelfe af det sidste Aar i den soebe
redende Afdeling.
Saatedes staat altsaa Sagen. De
paagældende hat set Lejlighed til at
Stre, hvad Amerikanerne kalder ,,a
—
shokt cut into the ministry«, og de
hat benyttet sia dekaf.
Hvordan andre teologisie Stole-:
lan nøjes nied faadan Fokdannelse,
indfer vi gansie vift ikle, men di me
ner, at det faar saadanne Stoler felv
o:n. Tet vedlominer itke os.
Trinitatics teolpgiste Seminarlum
oa Vlair Eolleae i Decd 1901.
P· Fac. V.
H QFrimodtMellen
Seitetaer i Fakultetet
»—.- --—-«-0 N-—
Om Lusielighcdcn og Mnlig
i lieben af cu cnesattct Ret
! skrivniug af dct danikc
i Sprog iAmkrikn.
(Fta ,,Dannevitte«).
For et Aars Tid eller to siden frem
tom jea med nogle Udtalelset her i
Bladet dm Lnsleliaheden af at faa
indført en ensartet Retsirivnina for
vokt Modersmaal blandt danste Ame
ritanere —- (inan tillade mig at beuge
Udtryllet »danste Ametiianere« i den
mest omfattende Betydning). Jeg hav
de oa hat endnu ondt ved at forlige
mia med, at di stal læage unødvendige
Hindringer i Vejen for den Del af vor
Unadom, der vil lceke at strive Danst.
Naar vi hat een Strivemaade i Vi
belhistorien og en anden i Læseboaen
og bruger dem begae fom Monstre fra
Bornene at steive eftet; og naar hder
stiftende Laster eller Lastetinde hat sin
saetlige Opfattelse af, brorledes Ung
dommen ftal strive Tanit, og naai
Borneslolen hat een Retslriviiina, og
Stoletne for Volsne en anden elle: hder
sin: faa lau di ille drisre Galflaben ret
meaet videre paa dette Omkaade; :;.en
di kan not drive det dertil, at den op
volsende Ungdom Ergetng opgiver et
hdert Haab om at lunne komme til at
ilrive dort Modetsmaal nogenlunde
fejlftit.
Hjemme i dort Fædreland er man nu,
saa vidt jeg lan skønne, ved at falde i
Ro ded en fornuftig Strivemaade af
Ordene, i det man tillige syneg at ville
holde fast ded de ftore Forbogftader i
Fallegnadneotdene, medens man mere
og mere gidet Slip paa Flertalsfoks
inerne i Udsagngordene. Den tige aan
delige Udvitling i dette Aarhundrede
bar føtt en tilsvarende sproglig Udvil
lina med fig, og denne hat voldt store
Brydninger inden for die sproglige For
mer. Dette er godt og vel; men det er
ogsaa godt at faa gjort en Ende paa
Elsperimenterne, saa en rimelig og
tidsspakende Sprogform lan fæstne sig
og blive hele Folkets Eie. Seerlig l
den Vansielige Stilling, fom dort Mo
detsmaal staat i her ovte, er det streb
nefdangert for vor foltelige Fremtid at
vedblive med de nuværende Vildtede.»
Jeg tan ikke andet end andres over,
at baade »Danneditle«, »Chicago Pos-«
isten« og flere andre danstæmeritanstei
Blade dedblivende bruger de gotislei
!Typer. Man got det for de celdresl
iSlyld det fatter jeg not. Men set
man ikke, at de gamle Fall, der siget,
at de ,,hak itte leert Latin i deres
Batndom«, lhat ilte leert at lase, hdadi
der er trylt eller strevet med latinslei
Bogstaver) de er snart et spindende
Mindretal, mens en taltigere Unadom
hat taget Plads; og denne Ungdom et
ikke vant til andet end de latinsle Ty
per. Den gotifle Slrift er en Hin
dring for de unges Lcesning af disfe
Blade; men det fynes, sotn om Bla
denes Udgidete ilte tager Hensyn til
denne Ungdom, ille get Regning paa
den fom Leser-e Og der ttor jeg, dc
staat i Lyset for dem selv. Kan de ilke
faa den unge Slaegt til Læsere, saa lan
de snart paile samtnen!
Men tilbage til Retstrivningsspsrgs
maalet.
Da jeg tidliaere tog denne Sag frem,
fette den til et Par hæftige Felder
udbtud for og imod en bestemt Ret
stridning lden«Rast-Petersenfle), at jeg
forstmttet tral Følehornene til mig.
Naar jeg nu attee vil fsle mig for,
hvdtledes man tcenler om Sagen, saa
bedee jeg indstændigx lad de persvnlige
Islelset viere en privat Sag! Lad dem
itle fotstyere en rolig Overdejelse af
Spotgsmaalet
Hdis di endelig for alt i Verden
vil have det hver efter sit eget Hoved
faa er der ille noget at strive om, for
det hat vi jo allerede i en saadan Grad,
at det maa lunne tilfredsstille den
dildeste Anartist. Men vil di gsre et
cerligt Atbejde for dort ModersmaaL
er det as om at gere, at vor Ungdom
med Gleede slal leere det og bruge det
ved Siden af Engelst, saa maa vi
flaa as paa egne Ønster vg Meninger
for at enes mn nsoget bestemt. Vi maa
laegge dort Modersmaal til Rette i be
stemte, let tilegneiige Former link-ill
blive steigende i et Virvat af unwissen
de Reglee,ik Og er vi blevne enige am
en -beftetnt Retsttivning, da maa vi
der-mit udgtve danste Stolebsgee med
den Retstkidning og ingen andeu.
« M de unge siden i Literatur-en vil
mede flete fotstellige Former-, det get
its-e unget, naar de seld er feesmede i
L 1
Brugen af en enlelt, og de ved, at den
lan forsvares og er i det mindsie saa
god som nogen anden.
Jeg nærer et svagt Haab om, at det
tan lade sig gsre at enes om en bestemt
Retstrivning for os dansie Amerilane
re. J det mindste inden for det Kitte
famfnnd, jeg tilhører, med dets Sto
iler, Blade o. s. v. Men hvorfor itte
inver det hele, llge fka New York til
Iz San Franciscos Jeg haaber, at »Dan
isieren« og »Pioneren«, »Chicago Po
isten« og ,,Nord-lyfet« og alle de gode
jidanslamekilansie Blade, fom jeg hat
.:d n Ære at tende, vil samvirte med
i»Dannevirle« og med mig i denne
ISag Og det burde anses som en
iSelvfølge, at Lederne af alle de belust
amerikansie Stoler vil være villige til
iat slaa af vaa egne Synspunlter, hvis
det derved er muligt at enes om no
get fcelles.
Stulde det ikle vcere muligt? Vi
danste Anieritanere maa bog en Gang
til at virle samtnen paa nevtrale Om
iraader, om vi stal udrette noget, og her
l
)
i
er een af vore vigtigste ngaver, der
har Betydning for baade Stolen, Kir
ten og Pressen.
Bi ian frembringe en ensartet Ret
strivning paa een as to Maader:
1) Enten tage den i Danmarl be
ifalede Retstrivning til Folge i et og
«alt,
i 2) eller tage den til Folge i alt an
!det, nien afslasse de store Forbogstaver
ii Fallesnavneordene og Fiertalsfop
imerne i Udfagnsordenr.
i Om man vil beuge det danfte eller
det svenfte aa til at betegne Aalyden,
fnnes mig temmelig ligegyldi«g, bare
man enes om een af Delene. Og om
iilie jeg tan sige det samme over for de
iandte Punkter saa er jeg bog for min
Del villig til at bøje mig for hvilien
af Delene, det stal verre, saa vidt jeg
ital have med Undervisning eller ined
’Udgivelsen af Boger paa danst-ameri
tansk Forlag at gørr.
Her flal altfaa ilte laves noget nyt.
Her er iile noget scerligt radikalt. Her
er lun fremsat Ønstet om at enes paa
et fornuftigt Grundlag.
Er jeg nu ene om at gaa med Ønsier
i den Retning? J saa Fald bar jeg
intet mete at gøre ved den end at strive
disse Linien Er det derimod saadan,
at mit Ønsle mødes med andres i sam
me Retning, da vil jeg bede disse an
dre vm at strive til mig derom; og af’
de modtagne Udtalolfer vil det vcere
muligt at stønne, hvorvidt den Mite
lige Enhed ian ovnaas. Jfær vilde
det viere mig faare tært at modtage
Udtalelser fra Lederne af Sivler og
Blade, med Tilladelfe til at offenlig- i
gøre deres Udtalelser.
Bliver der f. Eis et Hundrede Mcendi
og Kvinder, der tan enes om en be-i
fiemt Retstrivning, saa ian disse lool
vel ilke give Love for andre og stali
heller iiie begynde derpaa. Men de
lan sige: den Bei gaar vi! Og da vil
flere folge.
Jile for min egen Siyld, men for
vort tirtelige og foltelige Arbejdes
Slnld, »og for den danst-ameritanste
Ungdoins Slhld beder jeg derfor:
Slri til mig om denne Sag, helft inden
Midten af Februar 1902. Jeg sial da
igen lade bsre fra mig gennem Wade
ne, hvis Velvillie jeg paa Fothaand
har Grund til at ftole paa.
Nagen offenlig Fothandling vil vist
itle paa nærværende Tid gavne Sa
gen, da den derved udscettes for at lo
be ud i bare Misforstaaelser.
Ringsted, Iowa, den 11te December
1901.
Kristjan Ostergaard,
Forfatter af «thyggerne«, »Mot
huset« m. m.
s- - I
Pan »Dansteten«s Vegne er jeg i det
sjældne men des mere Pasaskønnede Til
fcklde at være ganste enig med Pastor
Fik. Øftergaard —- nemlig angaaende
Ønsteligheden og Muligheden —- ——-.
Jeg er endog enig med ham i, at vi
herovre bsr tage den i Dantnark for
okdnede Retsktivning til Isng -— bog
med Afstasselse af de store Forbogsta
ver og Udfagnsordenes Flertalsfon
mer.
Saa stærlt holder jeg paa den for
Irdnede Rctstrivning — med den nos
ncrvnte Undtagelse — at jeg i Pastor
Østergaards Artikel hat strøget alle de
uhørlige j’er. —
Alle uhsrlige j’ek er i »Dansketen«
banlystex vi tan tun anse dem for
alle keatiionæter Hsjreblades og in
tonsekvcnte must-amerikansie Blades
sckriige Kælebsrn tmed j). J voke
Dage bst man utvivlfomt have Kerle
bsrn uden j, de j’er gsr alting saa
haardi.
Sagenö Gennemfsrelfe er jeg stærtt
interesseret for —..just af de Grunde
Pastar Østetgaard fremlægger.
Og jeg findet endnu een tringende
Grund: at vor Brug af det danste
Modetömaal herovre ved en saadan
ensartet Retsitivningsmaade vil blive
en Del fotyngeh Vi faar uhyke let et
gammeldags Sprogpmg herunte, holl
ket for en stot Del hindrer Ungdom
Imen i at sinds iud i vkt modckne hauste
Sptogs sinere Udtrylsevne. Bliver
vi alle tidsmæssige i Retstrivning, faci
ledes som »Dansteten« nu hat veret
i nogle Aar, vil Ungdommen lettete
lunne ledes til at opfatte Ordenes
Rod, og dermed banses den bedfte Vej
for den inderlige Fokftaaelse af Ub
tryliene.
Dei gældet dersor at borttafte alt
unødvendigt Bogstaivs- og St-avelses
pnahæng, faa at Roden tun blive det
altbestemmende og fange Opmærlsom
heben.
Som yderligere Begrundelse for, at
,,de store Bogstaver« i Fællesnavne
ordene samt Udsagnsorbenes Flertals
former bot afsiasses, kan anfpres, at
vi hetovke saa endog tommer et Strin
forud for Hjemlandet. Der er nemlig
Hagen Sandfynlighed for, at den for
okdnede danste Retsirivning ret lcknge
lvil lunne bevate »de store« — og hvad
Udsagnsordenes Flcttalsformer an
gaar sindet man dem alletedc nu doe
lsenlig safslassede, undtagen i højtide
ilig Stil og — i Leicht-get
i Den iøvrigt tun ringe Anledning
jjeg hat haft til at undervise vonst
jAmetikanere i dansl Retslrivning hat
!ng benyttet til at forringe bei-es
iSprogveer min Massefejlene overfor
J,,lille« og »stort«. De fit nemlig Lov
til at strive alt »med smaat«. Og
Hdet gil selvfølgelig not saa godt.
Hatald Jensen.
———--—«-——
Den storr Begivcuhcd.
D-:t tyvende Aarhundrereg sørste
TiendeiDecember er rundt om paa
Jorden blcven iniødeset med levende
spændt Interesse.
Denne Dato stulde som den afdøde
svenste Jngenior oa Opsinder Alfred
Nobels Fødselsdag benyttes til Hode
ling as de store Prannien hvortil Ren
terne as hang Formue — opajort til
et Pat og tredive Millioner Kroner —
i Folge hans Testamente slullc bru
ges·
Man hat været nødt til at sortolte,
ja til en vis Grad endog at forandre
visse Bestemmelser i Testamentet, jom
var mere abstrattidealistist end
juridist og praltist afsattet. En
Million git fta til nogle as
Nobels Slcegtninge sor at hindre
disse i at føre Proces. Stote Sum
nier ere anvendte og ville blive an
vendte til Organisationen as det tolos
sale Arbejde ined at bestyre Kapitalen
og tage Bestemmelse om den aarligc
Fordeling as Prcemierne samt til at
grundlcegge — og senere opretholde
—- nye Jnstitutioner med Biblioteter
o. s. v» stiltede saavel til at stemme
Videnstabelighed paa forstellige Om
raader som til at samle Glanz om
disse Nobel-Jnstitutioners Hjemsteder,
Stockholm og Kristiania. Endda er
der blevet Raad til at give dette Aars
fern Præmier en Størrelse as over
150,000 Kr. hver. Den ene af dem
— den, over hvilten Stottinget raader
— er iovrigt uddelt i to Halvdele,
hviltet stemmer ined en af de Bestem
melser, man hat tilladt sig at tage
udensor Testamentct De site spen
ste Praemier hat man dog denne Gang
oillet uddele som site Helheder.
Det norste Storting hat delt den
saalaldte Fredspræinie (150,000 Kr.)
mellem Schweizeren Dunant ogFranst
manden Fredetic Passy, med 104,
000 Franks til hver. Dunants Navn
var dentet, og der er i den Anledning
atter og atter — ogsaa her i Bladet
--— strebet oni denne gamle Lcege, som
utrcettelig og oposrende har virket saa
meget i Retning ad Humanitet ved
Fortnindslelse as Krigens Radslee ved
Genser-Konventioneii og hele den
Bittsomhed, som er tnyttet til »Bei
tode Rats-", et as de sørste og største
Vidnesbyrd om reel Tilnaerinelsc til
BroErligthns og Menneskelærlig-·
hedens Jdealer.
Professor Fr. Passy, Franstmand,
er Ptæsident for «Societe pour l’ar
bitrage entre nations" og har i det
hele gjort sig tendt paa »Fredston
gressen« samt ved andre Bestrebelser
for at fremme sotnemlig Voll-assis
retter som Middel til at undgaa Krig
mellem Follene.
De fire svenste Pristagere. der alt
saa have saaet ca· 150,000 Kroner
hver, ere:
Emil Behring, Jakob Henrit van ’t
Hosi, Bill-. Kofer antgen og Sullh
Prudhomme.
Tysteren Behring er født 1854,
studerede Medicin i Berlin og tog
1878 Dottotgraden, tjente derncest
fornemlig som Militceelcege og kunde
da tun med Vanstelighed fortsætte sine
videnskabelige Studier, indtil han
1889 som Aisistent hoi Koch, sit Plads
ved det hygieiniste Institut i Berlin.
Aaret estee ansattes han ved det nye
Jnstttut for Underssgelse af smttsom
me Sag-dumme Der hatte han i sti
gende Grad Opmeertsomhed, blev
1893 titulær Professor og sit 1894
et Professor-at i halle. Scrlig er han
Use-r udtaaret paa Grund as sitt
