I S rings-—
AfN.Fries.
isssortiati
lV.
J qode og trange Einhalt-.
Bedstemoderen var begraben, og Johan habt-: sinnl
let hendes Grad insed lmulle Vloinster og oædet den nich
- T Taarer; thi han folte sig fna forladt, stønt Faderen nn ri:
gianfte anderledes inod ham end tidliaere. Drengen lunde
T- næppe vente, til han flnlde hjeinme fra, Hiiset var stift
stcendig øde for han« siden Bagftuen var bleven ioml
Begge Brødrene bleve konfirmeredse og velfignede sam
then og sit begge sont Stristsprog: »J Stilhed og Ro steil
seders Styrlie dære«. Et saadant Ord var uforstaaeligt og
suden Nytte for Fried-crit; nien Johan bevarede det og genite
f gdet i sit Hierie
, Frederil begyndte da sin Læretid i Faderhnset, og der
; var egentlig ilte meget som forandredes i hans Liv, da han
sjo fra Barndoininen «f havde tsaget Del med i Slagtnin
gen, ask Faderen lovede heim derfor at gore Læretiden saa
« lort lom mnlig.
: Sit Jan forstod han, den Ros man ydeg sam, Arres
ter og Beheendighed manglede han heller ille. Melter Eber
- hard saa oasaa med Glrede paa dani, naar han insed et sit
- lett Gteb i ganlle lort Tid tnnde ordne eilt; han haode
Y ogfasa and-: Anlaeq for Handel og forstod at vnrdere store
·aet saa godt. at hån trods fin Mangel paa lfrfaring legte
sin Lin-e.
»Af liain ins-m der blioe noaet stott, han vil not bringe
d:t vidt,« tckntc Mester Eberhard.
Frederit slnttede sia til Svendene, som itke tnnde af
dife Hasel-I Son, stont lJI n tnn var Lcrrl ina, og lkan var
altid nor-: Lienner nied de lnstiafte oa mesi ooeriiiodii-3.
All: Veaii:, book der om Sonntag-In gil lystiat til,n:-.1atte
han vix-re incd:ps.i.1 Danseboderne i Bne n oq Lin-T anen dir
han fnsirt lijscnxine paa et Glas niere ell:r mindre lom det
« hrnn itte an. End-ten sorgstde for, at lynn nltid var Velfor
synet ner Pein-te
Tiden til, nt han linvde udlcert oq stillde reif-Z, toni,
han harr: nied Leennfel imodseiet den Tidx thi livad Livet
; i Mermis-It liavde at linke af Glceder oa Fornoielser var i
f riat Mai-il nndt af bemi, nn strasbte han est-er noaet ni)t,
non-It lieder. Tstrfor vilde lian hellere dort, nd i den vide
Beiden, i te store, riae Bixskr med nl der-kir- Prairt on th
delser rä« hsin lovede sia selv fiore Tina der af.
Jerkdsiaen Var tiaturliavi3, at Faderen auv lain er-.
vclspgttet lunki med, et lmn tnnde bar-e not til dsn forste
Tib, oa tset lotn Pst leller ille til at Franc-Je ins-L Visite-den
var iiigienlnnde tun-J fra Fredeiitcs Eil-s- ti-» Dass-in et Sted
havde l-.-.n et stritt Punkt.
Ton dir nenilia Das-in nu Vol-sen «i sie-d jnii i sin
Inn-ich mir-inne Blismit Freiserit hakt-is i lkmxt Tid tabt
bend cf Ei) n-«: liknded Feld-er havde neinlia ovqiret fin lille
L Forret .iin.i i stirldeien liae over for og lebt fizi selv en Eim
drsni i Isin fis-! Dei as Lilien Der dir-de lian bennndi en
stor Fcrretiiiiig; tlzi han baode tjssnt iig en sanfte lon Zum
Wem-J i isiælderijii.
Tcn inaii Dorn dar hier-en vol-Zen. loin lnin oaiui nd
i VIII-en « der nredtesz da de to Eitarndoinslielendtx on«
fandt neniidisgi Bist-IF i liinandem begiie vare de mir-.- on
siiitxtt-:, traitige setz-; Linde-. fnlre ai sprudlende kavklrxli czi
Nydeliekinca
Var- Jrederilts Sdsrzismaah oin Tom var lilcven km
gainle Tillieder tro? om lnin itte habt-: Lnlt til at gifte fia
nied ei! ter Stolitlærcr2 lvarede den sinnlte Pige ined en
spottend-e Latier og flog ined Nallen.
Næiie Jliorae n sittlde Frederil tejfc, oa Afteneri i Jor
vejen biodie l)an NO »Um Stcevne Afsleden var ilte nieset
torenese Dq iiasrincrisl frei hnns Side, tvcertimod, han fasde
til Dara: »Im lceager ingen Toana paa dia; hdig vi beliage
hinanden, naar jea oni et Var Aar loniiner hiern, oille vi
tal se samtnen- Mor dig imidlertid, og nnd Livet, saa godi
du lan det vil jeg oasaa goee?«
case drog Frederil ud i den vide Verren· Hund lkcn
havde seit sig for, vilde dein ogfna udfore, lian lod sin, itte
tolle dserfrm
Han loin has store og dygtige Mestrsx thi lnn forftcsd
sine Sag-m ork hiemme fra fil han laa inangc Pensie lsan
lunde brnge, han lunde strp oin sig ined dein. Han fette
et Liv loin tusinde andre, hvis Gud er Bugen og hvis Ende
er Fordærvelse.
Vi ville hellere list-e lidt oin Johan, der jo nu var
paa Vej til at blive Slolelærer Bestedent, men forsynet
med det nsdvendigste, begyndte Johan sin Lobebanez idet
han lom til en ældre Laster som Medhjtrlp i hans store
Klasse, hoor han under denneö Opsigt og Anvisning slulde
gsre sine sprlte Fort-g i at bibringe fmaa Born Bogstaver
neö og Tallenec Hemmeligheder.
En saadan Stolelærerö Gerning er tun et trangt
Liv. Hvad det ydre angaar, da var der soruden Bolig og
Kost itle Tale om Lon, Kosten var daarlig not, og Boligen
var et lille Taglammer, der fil sit Lys gennein et lille Tag
vindue. Und-r dette Vindue, hvorover den klare, blaa
himmel hvcelvede sig i sin uforlignelige Slønhed og de store
Lindetrceer i Gaarden bredte deres Grene, havde Johan an
bragt et lille Bord; i de stille Morgentlmer, naar alle sov,
fad han her, bsjet over Bogerne. Bilde han en Gang intel
lem have del rigtig hsjtideligt og festltgt, tog han Bedin
-« moderens to Lyleltager, som han med Faderens Tilladellt
J foruden hendes Vogel- havde faaet som sin Arvepatt, stets
· ,af sin Kusiert og stillede dem, rigttgnol uden Sys, paa sit
ltlle Bord. J Stilhed git da mange Tanler og vernodige
, Erindringet gennem hanc Stel, og det var, som han atter
» bitte Bedstemoderen formane ham til at bie i Taalmo
« dtghcd og ttle forfage; Gud lunde jo vende alt til det
, bebst-.
- Taalmodlghed bethede han oglaa; tht Laterens Hu
Zstru mente, at sei Bolig og Kost lunde han ilte fortjene ved
den singe Undervtsntng, derfor lagde hun Bellag paa ham i
andre Retnlngerz i fin Fritld maatte han sda udrette samine
z-« rbejde sont fordum Gthoenitterne for Israel, da de havde
- liftet Jova de vare Brcndehuggere og Vandbærekr.
r der tue var has-et Brqu ellec Bandspanden var
Miso W Mosimdmttvndeve Gut-e paa Bes
det end seedvanlig, de sudcn tnaatte han vugge og passe
Beine-ne og sorge for Foder til Kreatur-erste han maatte
ltsa e og tin-: Utrudtet bort sri Hin-»in gg jkkvne Muhmka
skudkene paa Matten- Vel synt e:- Johan itke om disse Ak
be ji: r; merk det hjalp itte, hvor tnnat og tryklende det tidt
ka for heim, hatt maatte doa sei-: sia detester Deraf tog
han doa itt » Skadez thi Gndg Bein nna nu en Gang gaa
sta »det trange til diet bedre«.
) Dette Liv varede et helt Aar, fra Paaste til Paasle, og
Jtth var et langt Aar. Oni Sonnneren var det itte saa
islemt for Johan som i den lang-e, lolde Winter. Kakielovn
saa vel som Lys sandtes itte i Tagtannneret, hvorfor Med
hjeelpeken maatte opholde sig i Familien-«- Dagtigstue. Der
larmede og støjede Romena og naar dc endelig var-e lomne
til Ro, gav Læterens Hustru sit Hierte Luft i en sonderl
dende Talestrøim der som et heftigt Regnftyl faldt over den
ulyttelige Johan.
Pan den Maade var der itke Tale om at atbejde og
lasse. Johan havde sorspgt at holde Handerne for sine
Lesen; men dels var hendes Stemme saa starp og gennensp
treengende, at dette ilke hjalp, dels optog hun det som en
Personlig Fornærmelse og bietydede harrt, at saa ung og
uerfaren, som han var tunde han lære stieg-et mere ved at
høre paa sornustige Folts Tale end af de gamle Bogen han
dog itte fokstod et Ord af. Dette var ogsaa svcert for Jo
han, nien det maatte holdes ud, og han holdt det nd
Ester Nyt c: ajaldt det oni at søge en anden Pladsz
de tnange ledigec Zibedek og Tilbud i Aviferne studerede
lJohan flittigt. «En dygtig og øvet Medhjcelper seges«,
stod der i Almindelighed sont Overstrift. Men tnrde han
renne sig til de dygtige og ededeZ Hans Bestedenhed sagde
nei; inen hans Principal, Læreren, anspotede ham til at
»seine, han havde haft mange, der i tre Aar ilte havde ydet
ifaa measet som han -i et Aar.
! Vlltsaa tog han Mod til sig, det var lun et ringe, bie
I itsdent limited-e tned 80 Krone-r i Penge, fri Bolig og Osset
jfra Benderne Entbedet var af Mangel paa Ansøgere for
ander-. Gang opslaaet som ledigt Han tunde tnaaste opnaa
det; han indgad sin Ansøgning, hvorpaa nagte Uaer heu
randt i cengstelig Spændina. —— Endelig tom Unterweist-In
som eneste Ansoaet dar han antaget De rette vedlommen
De ltzaore ajort Jndsigelse paa Grund as, at Llnsøgeren itke
Lande naaet den loobesatende Aldekx nten Menigheden sagde:
.».c.«s:lls:re en Laster paa tytten Aar end slet ingen«.
Johan var li)ttelia, ban stnlde nu ockre seldstændia ng
tjene sing sorfte Penns. Vel dar han lidt asnastelig til Mode
e-:d sit dive, at for Frenttiden dar han alene oin Gerninaen,
dein lJavde ingen crldre Laster at hendende sia til, naar for
tnisdnit gjordei3, den haabede han Vaa Herren-I Hjcelp i dettip
Stdtle. Bermantallet tat-tun rinnt-, de smaa tunde han
not tmle nanr der lilot ilte dar altfor store Drenae
ik1T-Titdt; thi ban s:lv var da blev lillse af Vertsix men innen
kxzn Lea-ne en Alen til tin Vertfi. end on ban bettnnker sia
vertan Meist-er liberlxard var wen-It alad over, at anan
hat«-de faaet Ansættelse, da inente, at nn iunde han sorge sor
sig selo, l).1n Lieksvete io ilte faa nie-net
Johan gjorde natnrliiztoiz inaen Jndvendinger, skønt
tmn nodt nidste, at naar lnn stnlde tlaske sia for bist Kr»
led der itte meget tilovers til Bogen
chlznn til ltraadte Pl sten. Den litt-: Bol lia laa nie-get
Lnictnt ezt aliene paa fri Matt nden Las af Trceer eller
thitlz der harte hderlen Gaard eller Hade- «i1, oa .-:Lmst in
dclxaldt fortthn Stolestnen tun en lille D»tatiasttte nied
Lilith-c Wesenka Da et tilstøbende Sotiedærelsh Hitset Var
ist-Jst ji«-J ksn frie Mart sor at alle Born-one sittlde ltade
lissc lanat It a:a; thi Vondzrgaardene ca Husene laa i en
diktndstmit QIldcikteL breit HUJ for sin, som det dar
Etäl og Bunt.
J Stolen gil tet rigtig godt for Johan, Børnene v.ire
i Grunden itte nartiae, og i Sominertiden totn de store
Dxenge itte i Stole. Ti: ødriae tyve tundie han« da not
mittle. At last-e dein at lcese sorstod han saa godt som
nagen.
Hatt kund-: inange Tinte on Bets, som han gentog for
de en, indtil de tnnde ritt :,i da sortalle Historie lunde hin
i-- Bleve de en Gang imellem nwlige, legede han ledt nicd
die n paa Matten Midg da atter fat paa Akbejdet.
Men med Fsret var det saa sm egen Sag, nogle af
Banderne date gode og denlige, iscer naar de hadde Born i
Stolen, medens andre necppe undte Stolelcekeren noget; thi
istekriahed er en Nod til alt ondt og huses meget ofte der,
lzvor splinteH og Flæst i stor Mangde hænge under Lostet,
oa hoor der nceppe er Plads til den rige Høst Johan stil
lede itte store Fordringer; men hsan maatte altid hete, at det
var mækteligt, hvad Stolelæreren tnnde prwstere, naat
han sad til Bords, man stulde tro, han havde toerstet fra
ten tidlige Morgen, Stolelnften lrwvede maasle meget. —»
Dei dar overhovedet en aabenbar Uret, at Fall, som ingen
Born hadde, lige suldt stulde beere Bytdetne som de, der
havde mange. —- Osg san Ensotnhedeni Naar den lille
Vernestate oin Eftekmiddagkn spkedtes for alle fire Binde
var Johan alene, ganste alene, Dag estek Dag bestandig
alene. At des-ge Embedsbrødke i Nabolaget var for lang-it
og itte til at teenle paa ester Stoletid, tun om Sondagen
var det muligt. Enhver anden havde næppe fundet tig i
denne Ensoinhedx men Johan varnnede sig snart til at lede
sit Ltv i Stilhed. han levede med Svaletne, der umneb
sede det ensvmtne Hns og byggsede Reder under det frem
springende Tag. Han levede med Binne, der søgte Heu
ning paa de vidt udstratte Marias Blomster og GrceHar
; han levede med Stjernerne der hver Aften teendtes
JM ftoke Himmelsirrnament, hvortil han uhindtet lunde
sitt Blit. Men han levede ille alone med det stabte,
s fmed Staberen selv, med sin Fadek og Fressen og Lan
erfände ,,Jeg vil ssre dig ud i Øtletien og der tale venligt
med dig«. Ja, Livet i Stilhed strer i Sandhed stor Velscg
nelse mied sig.
MO-- MIC
V.
Muntcrt Liv oq stille Arbeidr.
Fredcrit var iattet kommen hjem og opfsrte sig nu, son
om hans Fødeby nød en ganske uhøtt Ære ded, at has-, den
vidtberejstk, den verdenserfarne vilde nedlade sig til at tagt
IOphold inden for dens Mute.
? Jndbildit var han naar man iaa ham i Butilken, hvor
han hand lede, som harte alt hat til og iom havde ingcn
andre noget at iige der. Han l,,-alp aldrig mere til need
,noael; man kommandiere, befale, det forftod han til
LGatth Hørtc man ham fortaslle om sine Rejier, itnlke
sman tro, at han havde været Midtpunktet i de Hoveditccder
sog Bim, hvor han hat-de opholdt iig, sont havde Fyriter oa
YPrinier af Blodet spat hang Omgang og Selikab, ftaaet
iitillk raa Gab-In for at talc med ham Oin Søndaaen
zforetoa l,an tltidetnre, naturligois kun paa Rate- og Huld
;blodgl;eite, var han i Wien, var Prateren hans Yndlingg
ipkomenade, i Berlin Thiergartsen
» Tet er egentlig en Skain, at saa megen Storbed og
Glanz ital gaa til Grund-e i den hjenilige By, hvorledes
ilal dct forhindress —- Dse usle Stotbogere vide jo ikle
en Gang, hvad diet vil sige at leve, at nyde Livet, de mene,
at naar de en Gang om Ugsen lomnte iiammen i deres Klub
Ioa om Sandagen gaa nd niied Huftruen og Døtrene, er det
; Hjørnepnnktet af at nyde Livet.
i Farit maatte Meitser Eberhard anstaffe en itatelig
iRideheit og saa et flot Koretøi Frederil vidite nol, htm
lizdcg det ilulde verre, Vognen blev forslreven fra Hamburg,
men Heiten vilde han ielv udsøge; thi det tendte han bedit.
-»l tltidehscit vsalgte han en rødgul Heit, til Køkeheit en
Stimme-L ogiaa et prcegtiat Dyr.
All-e kotn ved Vinduerne, naar Frederii Eberhard ted
aienneni Byen, iaa fotnemt han stdder i Sadlen, hvor let
han tøjler det fyrige Dyr. Hvad siger den lylkelige Fader
for iaadan en Sønl han er da oderniaade itolt af haml
Jlle ganite, Meiter Eberhard hat ofte vceret lidt betcenlelig
over for Sonn-Ins Utilladelige Flothed, thi det taget dybt
i Pengepoienz han har rigtignok ikle gjort Jndsigelser
derimod, det tør han itie. Frederik hat nemlig sin egen
Munde at"tag: Inder-In paa, sont otn det var noget, der
fnlate af sig ield, iom om Pengene kun Vare en Biting,
iocn oni Faden-n maatle priie iig lyklelig ved at kunne ind
fatte renne Perle til Søn i Guld.
Dora Inodtoa Frederii med itor Hjertelighed, hun var
moderne og elegant klade ja hun foritod at imponere den
vidtdserejitse Fredierii, sont den one Gang efter den anden
fariitrxde, at det var ham en Gliede atter at træsse hende,
on» inde hendc til en Flor-eint
ilnder insean Latier fortalte Dota, at den lille Stole
lasrer nnlia liavde været i Bnen, ester at hun i lang Tid
til-: dank-: set nop et til linmx han var iiørt qraat, hjennne
dar-et Taf on iaa iaa ejendomnielia paa hend:, iom om
lisin liadde noget paa Hierte, han itle lnnde san srentføri.
,,;li.1tiirliavis3", aibrad Frederik liench ,,l)an tccnler
Um at aiits - ii,i,« og iaa lo de bcaae ad Stolelcrreren
-kra d: n Tat lxavde Dorn iul ditændia fanaet Frederik
i i Net, lnn dil de Iaentliq ikle værc oed det, nicn knnde dog
l.'! r itkz trank-a at lnn ilinte H aodt om den muntre,11nge
Te til ts !.i, at lntn sik en betndeiia Medaift, og Brode
«« s iaa; ech-: »Na« iea aiiter min, tnaa Fader aive
krlscrmsrsfab l; m tan nn trcrnae til at bvile. Med
:«.:i::? :«1::r«;t-:st:-.f.: ca incd min Iviasc tfaderJ Tililnd Vil jeg
7157 itzt-Eisi- ««:-E:c: iinaen, at vi inan leoe stand: scsmas ÆKiigL
M qaknl Lnigi n n. or i by·a:— s alt maa iorandrez «
T.i-:-5. Man-er og Tanier bl cvse inart til Virkclialied
it-i Tor-a linigoe lizincnde Tantcr ozi foritod at bedaare
f-, «:;k-::-ii, indtil de en Tag txræfentcrscde iig sont sodann-dir
Riß r !·7-Dse:!s«xrd lIled itts trdipuraL lJnng Søn ajorde
l--..1n anni! » its- J; lt bclcnri ined den nn fuldbraxrtts on liojit
ludt eilil e ti.nd:aernini; nnaet at indvendc band-: lian iiiex
«-"«i Dorn dir sinnt rg rin og passiede i enhver chseende
r rirfFOLisjt til lxcensii Fiedel-it
l
. Lilien on denn lumi ire m Ined iine Planet, at insttie
n ils-J ten lii Iide ca seli« or ertuge Neaimentet, d: t for Meiter
-" dekl,ard iia frnatieliit tnliorte og af Sktnncn foreilaatt ioin
ingri, der rai- annilj icltsfesliielia, loni dct til en heftig
Excme inelchst dan Inder-en var lnn Jst Aar on endnn i
Etciiddelic af ixn AltandomkstrafL bdorfcsr lian itle godoilligt
tilde trakkle iig tildaae on give alt ira ita.
Men han fit at eriarc, dt litt-ein »der iaar Vlteit, høiter
Itorm.« Fiederil var im Faderg Odermand Lige over
for Fadens-is Heftighed forblcv han ganikie kold, diste alle
Fornuftainnde tilbage og foritod at take Sagen iaaledes,
at Inder-en vel ittc sit-ais erklcercdc iig for overvundcn;
.!-.—:n der var da ncrppe gaaet oite Dage, iør Bryllupsdagen
var saitiat, oa alt ordnet eiter Frederitg Ønike og Villie.
Bri)lluppset ltlev holdt med itot Pragt paa Byens føkite
Hotelz thi Beet-eiserne i Fadethjeknniet vare altfor iniaa
og indilrænkeda Binden var meget imuk i sin hvide Sille
liole, Brudgontmen ille mindre. Mad og Dritte var der i
Overilod. Dei ene te mørle Punkt i dette itraalende,
pragtsnlde Villede var egentlig Stolelcereren, Johan, den
smalle Brut-antag; grimme Tvillingbroder, som mcekleligt
nok var indbudt til sin Brod-ers Bryllup, og fom nu nied
sine stille, alvorlige Oer iaa paa det muntre Liv. Han
talte lun lidt og spiite endnu mindre; tht hans Sttube var
iom iammeninøret —- han kunde ille befri sig for de mange
Tanier — insart gik de tilbage til Fortiden, inart itod de
iom lutter Spørgsmaalstegn over Fremtiden.
Blandt de mange loitbare BrudegaveTfandtes ogfaa
en imukt indbunden Bibel med Guldinit, den var en Gabe
fra Johan; han havde løbt den for sine Sparepenge og stre
ven et Striftiptog paa føtite Side. Da den unge Hustru
næite Dag beisaa Gan-erne, tastede hun et flygtigt Blil paa
Bibel-en ogs Giverens Navn, smilede ved sig sselv og lagde
den hen i Stabet, der blev Brudebiblen liggende og blev
aldrig Familiebibei.
Den lidet paaagtede Stolelærer vandrede tidlig nceite
Morgen ud til stn Landsby for at lunne passe sin Stole
gerning.
« Det var en stille Efteraarsdag, Løvet begyndte at
gulnes vg ealde til Jorden, Fuglene vare dkagne bort og
dereö Sang fotitummet, en tret Taage laa over Landsbyen
og vtlde tlte en Gang vige for Solen, Markerne vare i
Stand til den kommende Vinter, i Lasten. næppe iynlig
gennem Taagen, dtog en Flot Trakiugle til Sydeu.
CSlntteU
Ktokkestættet
As J. M. Hausen.
Jeg git samtnen med en Ven henad en as Chicagos
Farretningsgaden Jdet vi gsik forbi en Urmagetbutik,
nden for hvilken der var ophængt en malet Efterligning
as et Ur, sagde Vennem ,,Viserne paa Skivsen pege paa
Hil. 8.17.’»,; dsct gnre de Paa ncesten alle saadanne Skiltez
vet er til Minde om Lincolns Død; det var netop paa det
Klotkeslcet, at Proesident Abraham Lincoln blev studt as
John Booths d. 14. April 1865.«
Det havde jeg aldrig høtt spr; og mine Tanker bedec
«ge?:-e sig ikke blot om det sørgelige Demna, Anterikas cer
vcerdigse og hajtelskede Prcesidents Mord, men mod noget
anbet. Tidens Ur peger i en vis Retningz Viserne der
paa pege mod Jesus; de ere stillede paa det Klotkeslæt, da
han blev født Julenat i Bethlehem; alle vorse Aar og Dag
rxgnes ester den betydningssulde Stund, da »Ordet blev
»Im-d vg. boede iblandt os«, da »et Barn blev os sødt, en
;Søn blev os given«, »Jmmanuel: Gud med os!« Vor
sTidsregning erklærer Kristus for Tidens Herr-e og Jor
ldiens Herstet; Anno Domino, Herrens Aar, er som Tidens
Hylding af den Højlovedes Søn. Og Guds Barnet ser
med Glcede i den Retning, Biserne paa Tidens Ur pege
og jubler: »Alle Inine Tider ere i Herrens Haand!«
Der er et andet Sejrvcerk, som peger paa et andet nig
tigt Optrin: Evangeliet, som viser mod Jesu Dødsstund.
Visernie paa Evangelieklokksen pege mod Frelserens Diebs
siund, paa det store Fuldbragt, svm tonede sra Messias
paa Korstrceet paa Golgatha. Den cedle Lincolns Dsd
var en stor Begivenhed, der faldt samtnen med den ame
rikanske Borg-erkrig og Negersladernes Frigivelse; men hvor
betydningssnld end dette Slaveris Ophør var, det spin
der ind til noget saure lidet i Sammenligning med Kristi
Dieb« under hdillen Satan blev overvundet, og hele Men
nesteslægten fik Lov og Ret til at forlade hans Slaveri og
Trceldom til Ftihied og Frelse, og derom dreier Evangeliet
sig; dets Grundtone er: Jesus Kristus og ham korsfcestet,
hvorfor ogsaa al sand Forkyndelse as Evangeliet man
pege paa Golgatha og dreje sig om den torsscestede Frelser.
En vis Borglzerre, der havde den Ære at modtage
Lxmdetg Herslerinde som Gcest paa Slottet, lod Taum
urct standse for bestandig i det sØjebliL Dronningen be
traadtse Borg-eng Grund, og dette stsandsede Taarnur med
Visierte-; sichs-: pegende paa samme Klokkeslæt, skulde voere
it stedse darende Minde om Dronningsens B«esøg. Den
Illig-: Nadvere er »vor Herr-es Jesu Mindefest,'« som TH
Tig skal drane og Jesu Død i Erindring. Nadverei
ins-Inst nun-e end et blot Erindringsmiaaltid; men denx
»Es-J oft: sont J cede dettse Brpd og drikke denne Kalk,«
«forknnder Herr-eng Død indtil han konnner.« Ak! Kristne
nun sanledesj tnnne glemme deres Herre og Msester! Vor
Hnlvmmelse knn bereite band-e det ene og del andet; men o,
der let tm den ved at glemme heim, som aldrig butde
.glemmes; vi glemme ham, der aldrig glennner os;
Zindzt jener omtring paa alle tcenlelige og umn
lcline Sie-der; men den leere Frselser ihukom
sza singe-liest godt om Syndens og Verdens usle Ukrudt
nzx esjifiplnnten Jnen »den yndigste Rose« forsømrnes, Hirn
kax ,,,«Forn·lemmigej« fasthsoldes sind Men derfor er
klinkverinanltidct en Mindesest, at vi psaa ny skulde blive
erindrede om vor Frelser og hans evige Keertighed og faa
Ilskindet um hnns Død strevet med Blod i Vore Hjerter, og
»die-or hnn toinmes ret i Hu, lyslevende hnn er endnu.«
Du man heller ikke glennne dit egct Lin-I Urvcertz
dr: kil ssssndse psaa et eller andet Sied, pan en Tid, som
er ersinnt i OtudS skjnlte Rnadslntning; og selv om dette
filokkeslct kIn viere noget borte, det er does mer; din Diebs
sknnd kan ikle viere langt borte; den Almcegtisge hat talt
eine Iixxier on stillst Viserne for den Time-, da du sknl nan- ·
Dr: hersta. Og tro itte, at du eller nogen and-en knnne
san Udsnsttelse ellcr skrne Viserne paa Livets Klokke frem.
iLisetten-·- fit senkten Aar lngt til sit Liv; men du hat ingen
Lefter oni at fna dit sorlcenget. Naiar Dødcn tommer,
inan du med. »Wie-en komm-et, ve, osvel sangne Sjeel, af
inså din Lnente.« Bered dig til at neøde din Geld! Søg
Herren, niedean han findes!
ogsau til (Lrindring. ,,Gører dsette til min Jbukommelse.« ·
Tiden svindety Tiden rinder,
Tiden studen- hastin bott,
an oig varc i din Fore,
To oin Tinte er soa fort!
L, du fanr fo j at vide,
Ovnr din Tod tun staa paa Unr,
Tosnk paa Kvighed i Tibe,
Lm den ej ital voede sur! —
Denne Tilværelses Klokke vil ogsaa slna sit sidste
Skag en Gang; nam, ved intet Mennesiex men det er den
sidstc Tid, vi leve i; og naar Klokkessettet er naaet efter den
evigc Guds Tidsregning, da sial Mennestens Søn komme
med megen Kraft og Herlighed, Overenglens Rost skal
l)øres, Tonetne fra de stærkt lydende Vafnner sinlle gjalde,
on Herren vil komme som Dommeln Kan du da bestasa
for hath Er du i Kriftus! Hat du Bryllupsklædningen
paa, saa du kan komme med til Kongesønnens Bryllup?
Bruder og Søsteri ,,hold dig færdsig, ren og vcerdig« til
renne store Højtidsdag, da vor Frelser skal aiabenbares.
»Og dctte desto mere i Betragtning af Tiden, da Stunden
nu er der, at vi stulle opstaa af Søvne; thi vor Fsrelfer er
os nu nærmsere, end da vi bleve troende. Natten er frem
ryklet og Dagen er kommen næt. Derfot ladet os aflceggse
Mørkets Gerninger og iføre Lysets Vaabenz liader os dan
dre stillelige fotn om Dagen, ikke i Ftaadseri og Drukken
siab, ikke i Løsagtighesd vg- Uterlighed, ikke i Kiv og Avtnd,
msen iføre den Heere Jesus Kristus, og plejer ikle Kødet
til at vække«Begcerlighederne.« (Rom. 13, 11-——14).
Lsg den kommer den Time, den kommen
Ten staat ncd fotn en jagende Den,
Da den strenge, den evtge Dommer
Kalt-er for sig al Jorderth Bstnx
nun et Wink, og han sprang-r Pullener
Sau det rullende Ton sam- t Kauz
Blot et Sie-ed, biot en Butten fes Bauen,
Og hvert Djut vic t Cis-nahen gem.
W
