, - - «
, Danfkerem
thig Uyhedzs og Orts-S
nigsjsblad for det danste Folk
i Amerika,
ndgivet as
VÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE.
Plan-, Nebr.
Last-Myl« Idkomsek uvet cnsvag «
Lung.
fIkU Its Ists-II i Te Fokcncde States
Il«50; M Udlaudei 82.00.
-Oäodet betales i Fokskud. Beil-Umg. Beta
, Hug, Adressefomndkmg og alt ander
Ingaaende Moder adrcgspereg:
H MISH LUTH. 1'l,"BL. HOL·8E.
Bauc, Nebr.
Bekomm Hacald Jenseit.
Just-ed It the Post Uthe Ist Blatt-. New-»
end-claim matten-.
helfe-nichts Rates made known upon
spontanea
»Dann-um«
bliver iendt til Substtibentck, unt-til udttyti
selig Opsigetie modtages as Udgiverae og at
Geld et bettelt, i Ovekensftemmelse med Te
Forenede Steuers Poftlove
Rast Leser-ne heut-endet sig til Fett des
apetteret iBlcdet, enten for at kpbe hos dem
euer for at faa cplysnmget oin det some
tede, bedes de alud omia1e, at de iaa Aver
tiiiementet i dem Bind. Der vjl være til
gnädig Nym.
Lille Rosa siddet Ved Vinduet op.
Haber til fm Moden »Mot, nu
komme-r Tante Line!«
Male-Treu sparen «Hvad vil hun
me allerede igszn? Nu sidder hun her
bejie Eftermiddagen og passieren og
jeg kommst ikke til at stryge. Jeg
Saat herind i Kammeretx sig blot. at
jeg er gaaet nd!«
Tant-: Line kommer ind.
,,Mo’r er gaaet ud.«
»chrhen?«
»Der ved jeg ikke.'«
»Nim, hun tommer vel fnakt igem
jeg vil blive og vente paa hende.«
Rofa er i en dødelig Fotlegenheb,
gaar hen til Kammeret og taaber ind
ad Ngglehullej: »Mo’r, hvad stal jeg
nu sige?«
Endnu for Moderen vifer sig, for
fvinder Tanten og kommer ikte mere
igen.
Hvilke Slutninger stal Rose gste,
nam- hun set sin Moder faaleves tafk
væt lyveZ Pac- den Maade vil
Moderen fnart blive heudes Jst-bil
lede i Løgn og Forstillelsr. Hvorfor
siget hun ille til Taufe Linn »Tag
mig det itke ilde op; men jeg hat saa
akget at bestille, var saa venlig at
komme igen i Morgen.« Den Slags
Oprigtighed vil neeppe saure Gesten.
Wen dersom Atbejdet tuude opsættes,
hevve Moder-m vel kunnet sige til fm
lille Pige: »Egentlig vilde jeg hellere
have geben-eh men man maa jo vg
iaa bringe sine Vennet et lille Osset,
jeg Lan maasie blive lange-te oppe i
Aften for at blive fcetdig."
Paa den Munde leerer Barnet at
betragte sine Foreler som Monstre
paa Sanvhed, Aabenhed vg- Ærlig
hed og folget der-es ElsempeL
Det er ingen Bancrte for Mennestet
at ligge und-er for Smerte, men det er
en Vanære at ligge under for Ny
delse. sPascal).
si- -i· si
Flæsiet fægges ikke i Fakan for
at fsdse Musene, msen for at lotke bem.
Foli holder itte Olhuse for Arbejdsi
mandens Bedftex gjorde De det, for
fejlede de visselig bei-es Maul.
(Spurgoon).
si- sc «
Lastens Bej er bred og glat,
sprst oplyst med Fakler klare;
men dens Midte bringet Fute,
og dens Ende Radselswai.
Trosiab.
Den 1· Juni lsQO blev den grast
kussiste Kirke i Peking Idelagt af
Jchotwamtne (Boxerpatttet). Ubert
fvr den saakaldte Andiminpott, hvor
Sittftedelen af den inbfsdte Wenig
hed boede, bcgyndte Mytderiet. Pre
ssa Lang Di, i Dauben kaldet Me
ttpphane3, lullede sig med en Del af
sin- Sorgnebøtn inde i Presbytetiet
ogs forsvårede sig en Tid sang. Staa
ede tilbage ved fsrste Angreb vendte
Fanatikeme sig mosd de fpvedte Fa
Ikiljeh fom ille i Tide havde fundet
Kam Tilflugissted
I spart-tret vev Andiminporten le
HM C Ost-par med tristne Ravne
U Wiss- og herqu Seit-(
hart-e de Auges en fotlavt
M W pan to Aar til sig og umso-t
MW used ßor Antig
X D- MW bemw same
. - f t
sywvsksntdwsvussews
blitke for at W «s2ißgsbsisedet, det
eftet græst Stil dar spigtet fast over
et af Hist-neun i Stadsestmm Un
der detke Akbejde kam Jchotuanetne
over hende, flog Billedek i Stytkek gg
befalede hende felv at icende Eli-gekle
pinde samt fremsige ßtstellige For
mularer. Da hun offng bette, blev
hun ttuklen ud paa Hoden og mis
hsandlet med Slag og Jnivstit Saa
fom hun ilke destorniadve hvlbt fast
web sin Tro, fortfatke Psbelen, der
Ins-est bestod If ganfle ange Eenn·slet,
;sit Sejgpineri. til Helena, bevidstløs
Exf Smerier og Blodtab, blev liggenkz
tuåexscrgelin Boxerftaken, fom tin-ede
tksenksx ded, slængte hende hen paa en
Bank-.- Lig, ke: i Slyndingm bnlvt
blev Dei-lässt til ntozd It Lag Jord. Nu
lob Flocken Stotm paa Nabogaarden.
Jnnotentios, der band-e erfnrct sin
Hustrus Skæbne. styetede sig red An
gxebets Begyndselfse nied sit Plejebcxrn
pag Armen ned i en Vrsnd og omlom.
Kost Jst-er flammede Bygningen op;
nogle as de inbespcerredc ftelfte Livet
rxd at rende tilbage til Hirtenstab-ev
man re fleste gik til Grunde i Luetne
eller blev huggede neb. mange under
skrceltelissge Pinsler.
Staren drog vidsere for at lag-s
Pregbnteriet, hvad deg ille git san
lei. Ratten fotløb under sen tegelrej
Belejring, og raa de ovrige Siedet
i Kvakteret blev M stille. J Stilhei
den harte en tinesift Vægtet en dam
cet Jamren fm dtn bkalvt tilftuffede
Ligbunke og dtcg et sasaret Menneste
frem. Dei Var Helena. Naboetne,
der ligefom Ver-gleiten vare Hedningek,
tog heult-se til ssg og plejede heade
Ncefte Dng kngtedes det bog. at en
kristen »Djæve!inde" ved Hekselunsier
var kommen til Live igen. og Naht
familien maajtse for at stelle sig selv
udlebcrse hinkt til en Boxerpatrouille.
Bedlexne fokeholdt hinde, nt nu, da
dient-es Mand og Plejedatter var bede,
kunde hun lige saa gerne denke til
bage til sine Fabr-es Tro og derved
tede Livetx men i Siedet for at tcge
Regelsepindene fremstammede hun,
fes-a godt hun i sin Svaghebstilftend
format-ehe det, Begyndelsen af Tros
belendiclsen. En Regn of Stolleslag
styktede ned over henbe, vg, da hun
ikle udsaandedie stralä men vedblivende
immva sig i Krampetrcelninger,
blev Hovedet staatet of hende og stut
ket ov over Porien paa det Nabohus.
hvor hun hat-de fundet Tilflugt.
Næste Dag og den fslgende Rat til
Ende holdt Presbyteriet sig mod An
griberne; faa blev det taget. Ptæften
Metrophanes og flere aner med ham
indebrcendte: entelte nndsiap i For
viningen. de fleste blev pinte ihjel el
,l.er sit Lov til at ligge lemlcestede og
Muth-de Blanvt disse sidste vors
Is,«"tetrophanes’ olteaatige Son, Lau
eentios. En medlidende Kone vg
kkendes Dattet fandt bei mishandlede
Born og tog bei til sig. De spurgie
Dtengem om han led stvte Smettet.
»Ja,« fagde han« ,,jeg er meget bedro
vet over, at Fader et dsdz men nagt
Finder er III-d for Kristus, lan jeg
ogsaa gsøre det." —- Begge hans Hien
der var siængede op og et start Stykte
Hub ten-et as hans Rng. Han man
dede sig i Feder omttent et Dsgn;
san hin-de den lille Marthe uvstridi.
’ lAf en tussift Missionöberetning).
Ved That Lange.
IF I I
Der er imme, focn er tilbøjeliqe til
g-: nfke at rinaeagte den garst- tawlfie
Kirkes Mi Hsicm i Hedninaelande
Ninqekiithn tommer dog maasie of
iere af llvidenkxed end af Glade over
Migssonkvirkiomhedm Dei er da
belgørende at faa bitt-e lille, af den
dansie Konsul i Mvstwa, Statsraads
That Lange meddelte flpnne Trcet frai
Martykiets Dage under Vorn-Regi-!
menttt Dei kunde maafte læke enl
og and-en at glæde sig over, at Zins-US
fprkyndes af, og Kriftus levez ogsaa
i den grceft-katolfte Kitte·
» «-.00- -
i
Kirch og Arbejdctne. !
i
I Der siges, at tun 3 Procent of Ar
bejderne i de stote Byer gaat reget-i
mæssigt i Kirke J Anledning af!
denne Paastand sit-ev en amerikanst!
Præfi fornylig iil 200 ArbejdereC
rundt om i Land-et og bad dem be
svare nogle Spstgsmaah hvoraf et
fgjaldt Oplysning om, hvad Arbejverne
Unser for at være Kirkens HonedfejL et
Iandeh den Opfattelse af Kristus, der
er mest almindelig blandt Arbejdetne.
Priesters htrte fra de sieste, hart havde
tilfkrevet, og et Svar, fammensat afj
de mange hqn hat modckaget sindes i
»Ehe Hallo-OR her et effer »Vorh
!yset« et Udiog af det:
»Ist de fleste Arbejdete fyneö Kir
ken at svirkc i Kapitalisten-es Tjeueste.
—- Gudss Ord fort-litt os, ait den 7de
Dag er en sping —- vi Hader mere
svile ved at büve hjemme end vev at
san i Kitke og Mir til en Pakt-ihm
spm i M Ziff-Id- ud as tt er tout pg
Mitg. M Wer It Mc pm at hm
en Lenkt-et out Sind-gen fortselkee
ot, at han« pjetle ist-der for pg, og
lau on( Monds-gen et imod, al vi
sptlangek en Ugelsm vi lan leve af. —
»Bei er Kirlen, der toller-, ellet i
ethvett Tillcelde got sit bedste for, at
alle ossenlige Jnslituttoner for Op
lysning cg Adsptedelle: Malerisamk
Unger, Koncettsale. Udsiillinget o. s.
v. holdes lullede om Sendagsem den
enesie Dag, Arbejderen hat Tid til as
san ker. Akbejdeten trot, at Kitken
miåunder ham alle nsiyldige Fern-j
elser. J Kitlen set den fki Tanle ban
lnslz dog snsies der, at vi leiet Ziele
stole, saa Præsten tun fsaa Lejlighed
til at forlcelle os, at vi er paa Bejen
ligc til Helvede —
»«.R:.mge af oä belragtek Jesus fom
et godl Miennefle, der vibste, hvad det
er gt ljenis sit Brod oed baardl At
kejk-:, en Mand, der ille fotlangle
for weget of Folk med liden Lin-vorm
men gav dem bvad der lillom dem, og
Hand-l Undflyldning del-, hvor de lvm
Jlllori. —
; »Vi trot, a: Jesus Fltislus var
yTsalsmand for Samvirlen og Socke
!is-7:e, for Brodes-floh mellem Meutre
jltenz og at ban, lwis der pas hanå
iTid hat-de vasret Arbejderfoteninger«
Hist-: lnre meet en as de forle til at
knelde sig ind i en saabaIL —
.,Det er ille den fm Hierlels Side
cnfoldiqe Krisiuå Nulivens Predi
lgnåer forknnden — Dei er en vols
cnde Tko hoz us Akbejdere, at han var
en If vore. Der er ilke nogen Tvivl
nn iblandt os mev Hensvn til hans
Lid og Mission —- den at ftelfe Syll
dsere og sieh-e del rette Forhold mellem
Menneflenik indbyrdes. Hang Leer
bomme, Tom de er gengivet i Evange
liisrne, et del heiligle der sindes pas
Guds geenne Jord, men som de i
·D:errisgzlivet folges as be saialaldle
Kristne, blivet de lil Slallesijul og
Betrag. Lob Ktillus komme tilbage
lil Jorden og prcedile sine gamle, simps
le Leutme uden Krusedullet, og
hgm vil i os finde god Jord, book hanj
Scrdelorn Vil gro. —
»L:d Prcelterne komme til vors
Verlftedet, lage Arlejdemeå Plads og
get-e bans Arbeitse. —- cidsle Aar
tjente jeg den ulmre Sum af 360
Voller-L Hvor et den Ritte, hviä
Prcelt er i Stand til at underholde sig
liklv m Familie med fis-J Dollats otn
9«««-«’ — FIT- ille kann de siden
læste jeg om en Pkæft —i Britisl Ame
rika, ltot jeg—der gjorde stort Spec-L
fotdi kycm var bleven assat og pensione
tet med tun 2000 Dollars om AareL
Icenl lwad del vilde væte for en At
bejderS 2000 Dollars om Aatel, fki
Belig og intel at bellilleL —
»Hvotfot folget ille Ptcesterne Els
emplel sat af Ftelsens Hat? For
lemg bog ille en Kirlr. der kostet 50,
60 ellet 100.000 Dollars, og læmp ille
for at naa et Salm of lo, 20 og 40.
000 Dollats om Aaret. Jesus havde
Ell-.- nogen sin Kitle at predike i, og
bog er hans Rost blevet hstt i nitten
Hundtede Aar."
Fsot lidt on formenet
fordeewer akt.
tA. J. D- a h nu
Alle Mennesser heb-ver Kundsicxber,
hvsad Stilling de end fknl della-de i
Lin-et. Alle behøder at tunne læfe or
kentligt, strive fejlftit og renne godt
samt tenzse noget til Historie, Geograsi
oa Sundbedglære. For at dette Lan
onnaan for alles Vedtomn1ende, behe
cskr man Bstnestolernr.
thhvert Batn wed almindelige Ev
ner til at leere fan naa deiie ved If
AarH Alderen, nackt det faot Lejliahed
til at gaa i en god Almnestole ftadiqt
Det Maul of vetdslig Kundfkob,
der lige et ncevnt, heb-ver alle, og det
er vor Pligt hvser især at arbejde efter
Evne for, at hvert eneste Bat-n moa
faa det. Sau er der jo en Del Bern,
der maa have mete af Kundsiah Det
er fandanne, hviö Livskuid dii Mir-er
at vcete enten handelsfolk, Bstnelcw
rere, Lastere for void-M Præsten Les
get, Sagfprere, Embedsincend i den
retdslige Stett o. s. v. For saadanne
maa vi have højere Stola-, nemlig
Rotmalsioler (Sskolelæretseminatiek),
Colleges (Latinstolet), Universiteter og
teologisie Seminarier o. s. v.
Disfe hsiete Stolet man jo en Del
unge Mennesier des-ge, indtil de er
bledne færdige ved dem, faa de kan
gste god Tjeneste i den Livsstilling, de
vcelgetc Men om alt for mange be
spget de there Stolen saa der blivet
Oveepwduktivn af Kandidatet for for
siellige Einbedet og Fortetninger, faa
blinkt det galt. Log f. Els. Matte;
til, at der er en Msiole i enhvev By
her i America. Der er en Masse By
ee her og felvfjlgellg en Masse Dej
stolet. Pan dMe hsjstolee gaa en
uhnre Mengde stm isten bestandigt,
der et i Aldeten fta 14 ellet 15 til
Is, 19 ellet W sat. Reste af disfe
gen stden til Wiesen nogle M
Wut-z es nasse blive Bitt-lee
me. Men nogle symmet- Me M
Bei. Formel-e eller haandveetleke bli
ver de heller illez thi detes Aar mellem
15 og 20 Aars Aldeken et bleven
dtugl paa den amerikanste Dsjßole,
netap de Aar, i hville Dunsene stulde
have indsvet sig lil Landbkug under
en god Farmeks Tilsyn ellet lll
Haandvcerl under en god Messers Til
slzn og nelop de Aar, i hdille Pigen
kstuldc have lett at atbejde l et Hut
und-er en gvd husmoders Vejledning.
Hand-e det illse betet bedke for ims
naevnte unge Mennesier, om de l Ste
äizt for at komme ind paa den ameri
lcmfle Hojstole, var satte til al arbei
de med Hiendekne, da de var 15 Aar
skimaleZ Hacke delte ille patet bedre
Haqsaa for del borgetlige Samfund,
lot-: redlommende ungc Mennefle til
hotir? Her man enhvet tænle for sig
lelv for deteflet at lunne tale for
smndigt oq gavnligt om Sagetne.
Den, der hat gennemgaaet den
anterilansle Hsjstole og hverlen blivet
Forrctningsmand, Laster ellet lommet
til at studere videte, oq Tom bat spildt
de Aar paa Stolen, i bdille han stut
de has-se lcktt et Haandværl ellek leert
at gebejde nkszd Landvæsencl, han hat
leert baute for lidt oq for megei. For
lidt ng for Ineget fordcetvet all. Naar
Dem latet daa en god Bornesiole,
hoc-d leeres lan, til de er 15 Aar gam
le, sag hat de leer not ud as Bogek
for Jj blirse gode Farmere og Stund
vasxlere samt gode Husmødre, og de
af dem. der vælge detle, bist ille spil
de deres Tid fka 15 til 20 Aal-B Al
deren raa den amerikanfle Hemmt
Enbvet ved jo dsog, naar han ellek lnm
bar-: jcknkek sig sm, at del er lil Far
mere sog Haandvætlere vg haardt at
beidsende Husmsdre og Tjeneftediger,
vi belzøve de aller, aller fleste Men
nefler.
De Born, der bade danfle Fonder
pg Tom have Lysi og Anlckg til at stu
dersk, de lunne nol komme frem her i
Landri. De lunne nol lomme baade
til College, til leologifl Seminatium
Ia til llniversilelet. date de dil selv.
Vi! de anfircenge sig, san lan die naa,
selv om de lun hat almindelige Ev
ner til at leere, og selv om de ille hat
non-en til at give sig Penge, baade at
blive gvde Bornelcekem Prwster, Ler
qsm Professoren Embedsmcknd o. s. d.
Te Lan godt ncm di-ktc, sclv om de er
L« Aar knle THE-: k-: !c::1m-: dir-J en
heitre Stole, date de lun have flel og
rel almindelige Evner og ete ordent
liqe on, strebsomme De, der anstren
ge sig og et retflafne, blivek scndelig
bei-re Menneflet til at fnldeSlillinger
i Livet, end de, som af Forældre eller
andre et hjuldne gennem den ameri
lansle Højslole uden vitlelig at drives
lil Læsning der af den rette Ver-reg
grund.
ssrcksftsy«·si«oixxn::n - xxce Lil.
»
Lords-lasse Dr. mer« L. c. Voqes
Liuis i Aarbug 1:n:-ericifter i kenne Tid
i «Dc«msi Zundbedgtikende« dst aktu
elle Sksrqsmaal om Hirn-it og dcns
Heldredeliqhed en indgaaende og in
tsregscmt llnwtspgklfr.
Dr. Vogelius fremhckver i bis-se Ar
kiiler bl. a» at Atæfien i de senere Aar
er tiliaqet, itte blot i Danmart, men
ovemkt i Udlandei.
Nrgle Vil per-Mach at dct tommet
af, ei vi i de fcnerc Aar hat lckzs beo
re at ertende kenne Sygdom, faule
des at man nu san stille Ding-seien i
knotige Tilfcklbe, hvot bett Ums-gen
var unuijiji Men ser one vi ogfaa
Lager detie med i Betragtninq, er des
Dog siiferi, at Rræften optrckuer an
langt hyppigkersx end !idlig:rc. Os.
bei et saa nirgin merk paafaldsnde,"
fordi den almindeiige Dødelighed ta
ger merk og mere af, iaktet være de for-H
bedrede hygiejnisie Form-ID, der effek-»
hauan indspres overalt. Fra Lan
de, hvor Medirinalstaiiftiten er vel
udvitlet, f. Ets. i Prsjsem viset denne
Stigning sig tydelig i de støtre Tal:
J LIan 1877 dtde der i Prøjsen 6971
Mennestet as sirwfi. men i Aarei 1891
17,643. Lignende Fothold paapises
for Paris’ Bedtommende, for Eng
land og for New York. J den sidste
By et Dpdeligheden af Kraft for-get
til det femdobbelie i det sidsie Aakti.
Stammensignek vi Kraften med en
enden lendi farlig Sygdom, Tuber
tulsosen, saa viser det fig, at DIR
faldene af Tubetiulose iaget as, me
jdens DIvsfaldene af Kraft stiger
»ja-vat.
; Der dsde i Gennemfnii i Waren-l
1890-—-95 aaklig 891 af Kraft, nun i.
IM dsde der 1022, i 1897 1054 og i
lM 1054 og i 1898 1073. Og sam
tidsig et der endda stor Nedgang i An
tallei as samilige epidemiste Syst-am
me, uemäg fra 3376 Didöfald i 1890
til 2012 i 1898. «
Au am man imidlertid erindre, at
Insect-et mcllem Dtdeligheden
Industrie-se og Kraft ikle vil blive
saus- sacledes for htle Laut-et, sont
bei Monat af evenan Jal; M
i ihm Byer dtr der omtreui hob
belt faa Inange Mennefser of Most
som paa Landen Kreftpatienteenes
Sagen ind til Hospitalerm spiller jo
her en itte ringe Rolle, foruden mange
andre Forhold. Blandt disse Dos
fald er Kvindetpnnet starkere repar
senteret end vet mandlige Kon.
Ncnr man Kind-seen at Hussvank
Pan i de sibste 25 Aar bar verret i sta
Vig Bertst i de sisrre Byer i dct mel
leinste Europa, fauler-es at hver 10. ny
Bimninq i Berlin er anqrsben afl
Emn:1«s,sia tydt r dette hen paa, at
dir l;s:r er et Wirbeln der staat i
Fettsinrrlse med Krcrftens Tiltagen
Mann-: betragter Husfoanwen sum1
usjikckiq for Menneitets SundhetH
::«.n ngjngtige llnderfoqelscr itiwzngler l
. lxrtrt Tilfcrlde er dct sandsnnligt,l
at Firin tin Udbreri lie sinldeg en Pi- ·
ras"r.k- II enten kenne bidrører ital
Lsau :fss. ne -ller im Hnszsvainvem
ca re t er vel Vase 1 ijndsnnliaL at derj
kein mer en vig Forbindelse inellein
Linsivsmpkn og sircrftparasiten «
Ei TIERE-? pruni
isli rg til telenrnicrciä Essr Verden
rnndt, at rsr er fundet et absolut sil
tcrt Virtendt Illiiddel mod en scller nn
rxen anronn Den glcrdekige Vegi
rentiert pl:j«:r et vælle en viö OWN;
kxtn Lagqrrne modtazje i Reglen Eiter
rctninksen nied ten fleptiste Ro, spm
bet somm r sia en Sagtnndig at lcras
for Dank-n Man bar iaantange
,,Jbiol nt sittert vix-tende« Midler, der
Dife sig VJD nærmrre Betragtning at
Deckt-: Ort-geliqu at man itte ian bli
De bis-gesittet over enhver ny Lpsindelse.
For Tiren er Sernmbehnndtingen
If de finitfomnxe Stigdomme paa
Daniordenen i Lægcvidrnflaben Dei
vntte verfor itie stor Forbanielse, da
der for tort Tid siden telcgmferedesz
im Pari» at Dr (5hnnte1nesfe, en
at Paitenr Jnftitntctg Medmbejdcre,
bar fremstillet et Escrnm til Behand
iinn af Tnfiis. J de sibit antomne
franfte læqevidsknftabeliae Tidgftrifter
findes- Refsrat af et Foredraq, Tom
Nmntsernesie lnr holtt om sit nye
Zernm.
Clxantmtesse mer-belie, at Grund
lsqet for Freiiiftillinxien as Tnfngs
Jemth er det af bam fremftillede
Tnfngtcxitn d. v. f. Infusbncilleng
s:-Jrisil-: GiftsioL iom forncirfiager en
Tel If anibominens Eninptomer.
Man man inne flet ingen Oplngnin
Je: om Zutun-XI- Fremftillingsmoas
ki- ell r dets Virtninaer ist«-»O Dor, der
irr inncerede med Nisus-» Der mang
ler nltsaa dassentliase VidrmJ til Be
dammelse af det nye Midbelz Bruqcx
darben j
Derimod se de Prnltiftc Resnttmq
ter, som Chantemessfe l«,-Jk opnaaet vers
Vehnndling as Ijiennefler, lovnde nd
Ali hundred-: Tofuspatienter, soni bci
kandledes med Serum, des-de tun G,
imedens ellerg i Paris 18 af hver 1011
Tusngpntienter de. Alle de, der sit
en Eistumindsprøjtning i Engl-um
»!1,«.-nS Begnndelsse, iotn sin, i en De!
Tilfælre svandt Symptomerne grad-«
cis i nagte Dank. on Patienterne ait
orrr i Re lonvaleicentstadiet Drenden
rauft ar Chantemesss, at Sernm’et
i sig se lv -:r uftadseligt·
Alt dette ser meget lovenbe ub; men
Steptitirne vil indvende, at i Difteri
tis: Serum’etg sprfte Tid frerniorn der
everdrevne Lovprisninger as dette
Mit-dei, gansle simpelt, fordi det tun
nnvendtes over for Ti!fælde, der »eg·
n d: sitz« til Be handlingrm d. v. s. de
lette Tilfcrlde ; overior fse svære TR
fælde ovgav man vaa JFsrlyaand Se
rnmbehandlingen som haabtøs.
Fremtirens Erfaringer maa ange
Verdien af Chantemesses nye Be
hanblingstneiode. Stulbe det vife sixi
at de betrcrit hons qunftige Jndtryt
af den, vil den blive et as de bein
ningsfuldeste Fremstridt. Hagel-iden
staben hat gjort i de fenere Aar. Det
te Efteraars udbredte Tviusevidemi
hat windet os om, at denne Sygdnm
fremdeles ikke er til at spsge rned J
Beglen amgribes 3——400 Mennester
asrlig as Tyfus her i Byen. Kunde
blot Sygdommens Varighed fortst
tes og Dsdeligheden nedscettes, vilde
der være vundei meget.
sfokglem insect s
Bestillinser for Juleinser
tm- intteudes san-est mu
liqt. Dei-im De Inster
Zum-set on Julekorh he
des De irnde us Bestisius
sittli. Use Otvre vil bltve
sei-riet femme Dag, iom
de stidtsneö. tut-m Op
lnset reitet-.
M can-. M sog-,
Its-, stehe-.
Dan ksAmerikanR
L«..«I....«...««,«Mg ,
ngaa en Fotening. »Mo
ksknce Nightingale« Foreningen i Ra
kine, der hat sat sig det smutte og
prisvcerdige Formaal at holt: bet
danste Hospital vedlige meb Linned
og andre Nødvendigheds Artitler, af
holdt forleden Akten en lille Bazar vg
tjente over Stils-L Foreningen tcrller
m: over 70 Medlemmer.
D o d s fa l d. Otto Limb, en vest:
betendt Landgmand, afait i Tltaiidags
Morges temmeltgt ptubfelig ved To
ben i Qui-Ihm Otto Lunis Var, strwer
»D. D. P.", meaet nftmtdt blandt
sine Landsmcend, og han«- stillsc, em
vasrdige Versen ftabte ham mange
Verwer. Han var en Sanderinlkez
Brod-er til afdade Theodrsr Limd i
Comicil Bluss5. og trodci hanc- mringe
Aar-s F"’-ptiolt) i Amerika, Ver-blas tun
tit sin Død at verre kn Froh daan
Mand. .
—- En una Tupcskkrai. Vetter, m
att korrige Use vers Dom pq blev
bxgravct raa Mt. Ottrk siirtczxnm
Den unae Mand, sont tun til-IV nagte
ra- tnrsz Aar at» havbe i en Ajrnrtte
artigde i bet Ewbekgfte Boxxtriitttri
i (Ihicago.
Redattsren af .,D.T.P.« ,
holder Vrnllup. Red. Jovis-us (
IF. Neble og Olivi.1 Hausen, en Dritter
Jaf Or. A. Wut Hausen, crkxtevietsek i
kTorSdags Ast-IS paa Hotcl »Vie
)marck« i Chirssrga Viktfrn tmme
If Dommer Prindeville.
t Nysted Højflolccs Winter
jtermin er begnndt med et Elengntal
taf W, og flere ventes. — Dser er ble
jvsen indlagt Vatmeapparat i Stolen.
» Ministeren nagtede at
afgive Vidnrgbyrd. For et
Par« Aar-s Tid tilbagch da der Dass-I
fortecs livlige Unberhandtinaer am
Skrlqet as de danst-vestinditte Jer,
med Kapt. Christmas som ddn danste
Regeringis urssicictle Agent og Abdo
tat Carl Bittrer-Haufen som juridist
Randaivm offrnttiagjorde et Btad i
New Yort en Artikel, der indeljoldt
nagt-: nedsasttenbe Udtalktfer om Mr.
Fischer-H-.Insen. Denn-« anlaqde Vier
eftrr Jnjuriesag mod War-eh og Den-te
Sag gxw nu Anledning til en ret cis-n
domtrselig Erme. Bkgdetss Saaførsere
indfandt sig nemlig bog States-fette
tcer Hay for at bevægz ham til at give
Vidnesbyrd anqaaende de Und-Wand
linger, der bxngang btcv fort om Sal
get as Lernx Dis-sc Vidnegbyro var
dct Mcringm at bis-ge i Bladetszi For
sxsar nwd Fischer-Hausen
Det Mtebes imidtskrtid ilte at af
lotte Statgfelretcrr Hat) nogetsonk
helft, der tunde taste Lys over Sagen.
Hvert Spotgsmaab der blev stillet,
befvatede han med, at hnn iltk hande,
nagen Privat Rundsiab om disse
Ting, idet hvad ban oidfte var diplo
matiste Hemmeligheder, som hart-H
Entbedsptigt forbpd ham at tobe.
Jttsk bedre Lntte havde Bladets Sag
fsrere hos Sienator Lodge og Admi
ral Vradford, som man ogsaa antog
teixdte til re daværende Underhanvi
länger, thi b: ertlcrrede simpelthen, at
ts: itte vidste vet ringefte om Sagen.
Nyt danft Tidsslrift. Et
nyt Tidsflrift set i disfe Dage kom
met frem iblandt Dunste her i Ame
rtta, sitiver »Dann.« —- det taldes
»For Daan Ameritausi Hsjsiole« og
bliver udgiret of Past. A. Th. Dorf,
Forstander soc Nystrd Hsistott »Tag
ken med dette Ttdssirift et,« striver
Dorf, »at danne et Bindeled mellem
de spredte Mehlemmer af Nysted His
siolefotentng, men tilltge den vtdeke
at virte for haust hsjstole blandt vore
Landsmænd.«
Den danskeKirkesStote F
i Des Motneg sbegyndte Mater- « «
terminen til lste Dec. med 52 Elever,
hviltet Tal ventes for-get inden
Jul. —- Sporvognen tonimer nu til
at gaa soebt Stolen
De standinaviske Stu
dentets Tal ved Statsunivetsi
tetet t Iowa City et t Libet af de fid
ste fem Aar bievet for-get med over
25 pCt. om Aar-et. Noget ltgnende
stal vare Ttlfældet veb andre as Lan
deti Untvetsiteter. De standtnavtste
Studenter t Jotva City hat dannet
en Forentng, der betet Nat-net
,,Edda«. Den-te holdt nylta Illqu
og blandt de Imme, der da blev
fremde-weh var ogsaa en Ovetstst
over den hauste Kolcmt ellee Itde
l Shelby og meltgqeude counttes t
Iowa, den ststste dansie Konnt t
Interna. »Don-IX
[,Dknst-IsaeW« for-lette- yaa stde 4.)
